Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 326
Offentligt
2048665_0001.png
HANDICAP
STATUS 2019
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0002.png
HANDICAP – STATUS 2019
Forfattere: Nikolaj Nielsen og Sidsel Engmann Juul
Redaktion: Lise Garkier Hendriksen, Emil Kiørboe, Janne Bruvoll, Maria Ventegodt og
Louise Holck (ansv.)
Grafer/behandling af statistikdata: Maja Meiland Hansen
Redaktionen er afsluttet i januar 2019.
Denne rapport er en af tre rapporter, hvori Institut for Menneskerettigheder gør status over
menneskerettighedssituationen på ligebehandlingsområdet. De andre rapporter omhandler
etnisk oprindelse og køn. Rapporterne behandler udvalgte menneskeretlige emner og
giver anbefalinger til forbedring af menneskeretsbeskyttelsen i Danmark. Instituttet udgiver
lignende rapporter inden for en række andre emner.
Se mere på www.menneskeret.dk/status.
e-ISBN: 978-87-93605-76-3
Layout: Hedda Bank
Forsidebillede: Natalia Lebedinskaia/Shutterstock
Oversættelse til engelsk: GlobalDenmark
© 2019 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 3269 8888
menneskeret.dk
Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommerciel brug med tydelig
angivelse af kilden.
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for eksempel
store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Læs mere om
tilgængelighed på menneskeret.dk/tilgaengelighed
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0003.png
INDHOLD
RESUMÉ
SUMMARY
KAPITEL 1 – INDLEDNING
1.1 Handicapkonventionen fokuserer på at fjerne samfundsskabte barrierer
1.2 Hvem er gruppen af personer med handicap i Danmark?
KAPITEL 2 – UDVIKLINGEN I DE SENESTE ÅR
2.1 Menneskeretlige forbedringer
2.2 Nye udfordringer
2.3 Principielle afgørelser på området
2.4 Internationale organers vurdering af danske forhold
KAPITEL 3 – MENNESKERETTEN OG DANSK LOVGIVNING
3.1 Kort om den internationale ramme
3.2 Kort om de danske regler på området
KAPITEL 4 – TILGÆNGELIGHED
4.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Tilgængelighed er et grundlæggende princip og en
menneskerettighed
4.2 Danske forhold: Manglende tilgængelighed er en barriere for et selvstændigt liv
4.2.1 Mange mennesker med handicap har svært ved at bruge offentlig transport
4.2.2 Kravene til offentlige hjemmesider mangler effektiv håndhævelse
4.2.3 Tilbageskridt i forhold til kravene om tilgængelighed til bygninger
4.2.4 Det nye diskriminationsforbud omfatter ikke tilgængelighed
4.3 Konklusion og anbefalinger
KAPITEL 5 – HANDICAP OG UDDANNELSE
5.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Personer med handicap skal have lige adgang til
uddannelse
5.2 Danske forhold: Store udfordringer med at gøre uddannelsessystemet inkluderende
5.2.1 Uddannelsesgraden for personer med handicap er faldende
5.2.2 Udfordringer med skolevægring og manglende retssikkerhed i grundskolen
5.3 Konklusion og anbefalinger
5
8
11
11
11
13
14
15
16
17
18
18
19
20
20
21
22
23
23
24
24
26
26
27
27
28
29
3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
HANDICAP – STATUS 2019
KAPITEL 6 – INKLUSION PÅ ARBEJDSMARKEDET
6.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Krav på inklusion, rimelig tilpasning og individuel støtte
6.2 Danske forhold: Mange personer med handicap står uden for arbejdsmarkedet
6.3 Konklusion og anbefalinger
KAPITEL 7 – TVANG I PSYKIATRIEN
7.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Personer med handicap skal beskyttes mod
unødvendig tvang
7.2 Danske forhold: Stadig for meget tvang i psykiatrien
7.3 Konklusion og anbefalinger
NOTER
30
30
32
33
34
34
36
38
39
4
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0005.png
RESUMÉ
MENNESKERETTIGHEDER OG
PERSONER MED HANDICAP
Personer med handicap blev som gruppe
overset, da både FN’s Verdenserklæring
om Menneskerettigheder blev vedtaget i
1948, og da FN’s første to konventioner om
menneskerettigheder blev vedtaget i 1966. I
princippet er personer med handicap omfattet
af de almindelige menneskerettigheder, men
i praksis har det vist sig, at personer med
handicap sjældent nyder godt af dem.
Handicapkonventionen fra 2006 er den første
retligt bindende konvention, som alene
omhandler personer med handicap. Den slår
fast, at staterne skal fremme lige muligheder for
personer med handicap på alle de livsområder,
som reguleres af menneskerettighederne.
I denne rapport giver vi et overblik over
menneskeretten og udviklingen for personer
med handicap. Vi ser derefter nærmere på
følgende fire temaer og giver anbefalinger
til forbedringer af den menneskeretlige
beskyttelse i Danmark:
•
•
•
•
Tilgængelighed
Handicap og uddannelse
Inklusion på arbejdsmarkedet
Tvang i psykiatrien.
Institut for Menneskerettigheder lancerede
i december 2017 handicapbarometer.dk.
Barometeret viser udviklingen på ti centrale
samfundsområder og sammenligner
situationen for mennesker med handicap med
alle andre. På ni ud af ti samfundsområder er
personer med handicap væsentligt ringere
stillet end gruppen af personer uden handicap.
Hertil kommer, at barometeret viser, at der
overordnet set ikke kan måles nogen positiv
udvikling, og på enkelte områder går det
ovenikøbet tilbage.
Danmark har ikke på nuværende tidspunkt
en samlet politik for fremme af ligestilling
og lige muligheder for mennesker med
handicap. Det kan være en af årsagerne til, at
udviklingen mod mere ligestilling og mere
lige muligheder for personer med handicap er
gået i stå. Instituttet har sammen med Danske
Handicaporganisationer og mere end 50 andre
civilsamfundsorganisationer skrevet til børne-
og socialministeren og anbefalet, at der bliver
udarbejdet en national handicappolitik.
Handlingsplanen bør blandt andet rumme
målbare målsætninger og sikre statistisk viden
om handicapområdet, så udviklingen kan
følges. Den indsamlede statistik bør indeholde
data både på landsplan og kommunalt niveau
og data om børn med handicap. De data,
vi i dag har til rådighed, og som fremgår af
handicapbarometer.dk, indeholder ingen
information om forholdene for børn med
handicap.
DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING I DE
SENESTE ÅR
Samlet set er der ikke noget, som tyder på, at
der generelt sker fremskridt for personer med
handicap i forhold til at opnå ligestilling og lige
muligheder på centrale samfundsområder.
5
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
HANDICAP – STATUS 2019
MENNESKERETLIGE FORBEDRINGER
Den 1. juli 2018 trådte lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap i
kraft. Det var i forvejen ulovligt at diskriminere
personer med handicap på arbejdsmarkedet
i Danmark, men med lovens ikrafttræden
er det nu heller ikke længere lovligt at
diskriminere personer med handicap uden for
arbejdsmarkedet. Indførelsen af et generelt
forbud mod handicapdiskrimination betyder,
at det nu er muligt for personer med handicap
at indbringe sager om diskrimination uden for
arbejdsmarkedet for Ligebehandlingsnævnet.
I november 2018 fremsatte justitsministeren et
lovforslag om indførelse af en mere fleksibel
værgemålsordning. Formålet med lovforslaget
er at sikre, at flere personer under værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne kan
opnå stemmeret.
Danmark har i sommeren 2018 implementeret
EU’s webtilgængelighedsdirektiv ved
lov. Loven fastsætter krav til offentlige
myndigheder og virksomheders hjemmesider
og mobilapplikationer, så de fremover skal
være mere tilgængelige. Stadig flere offentlige
områder omfattes af den obligatoriske digitale
selvbetjening, og tilgængelighed til offentlige
hjemmesider er også derfor helt afgørende for
personer med handicaps mulighed for at kunne
deltage i samfundet.
Folketinget vedtog med virkning fra 1. januar
2018 en lov om tvangsbehandling af varigt
inhabile. Varigt inhabile kan være demente,
udviklingshæmmede eller hjerneskadede
personer. Tidligere var det ikke muligt lovligt
at behandle denne gruppe af patienter, hvis de
modsatte sig behandling. Instituttet mener, at
det er positivt, at der nu er mulighed for at sikre
behandling, også når en varigt inhabil patient
modsætter sig. Med loven sikres patienterne
de fornødne retssikkerhedsgarantier, som ikke
tidligere har været på plads.
NYE UDFORDRINGER
Folketinget vedtog i 2017 at oprette 150 pladser
på særligt specialiserede socialpsykiatriske
afdelinger. Selvom muligheden for at
tvangsindlægge på de særlige afdelinger
blev taget af bordet under Folketingets
behandling af lovforslaget, rejser de særlige
psykiatriske afdelinger stadig en række
udfordringer i forhold til beskyttelsen af
menneskerettighederne. Eksempelvis kan en
indlæggelse betinges af, at patienten opgiver
sin hidtidige bolig på et botilbud. Borgeren
risikerer dermed at skulle vælge mellem at
miste sin bolig eller give afkald på relevant
tværfaglig behandling af sin psykiske lidelse.
I serviceloven er der indført hjemmel til at
tvangsflytte en beboer på et botilbud af hensyn
til de øvrige beboere eller personalet på
botilbuddet og ikke som tidligere kun af hensyn
til beboeren selv. Tvangsflytning kan nu ske i
situationer, hvor en beboer udøver truende eller
på anden måde chikanerende adfærd. Set fra
et menneskeretligt synspunkt er det særligt
problematisk, at den tvangsflyttede beboer
ikke alene mister sin hidtidige bolig, men i
forbindelse med en tvangsflytning også mister
retten til selv at vælge et nyt botilbud.
Mulighederne for at anvende tvang i boformer
med sikrede afdelinger blev væsentligt udvidet
i 2018. Der blev indført mulighed for generelt
at forbyde enheder som mobiltelefoner og
computere med adgang til internettet, udvidet
adgang til at undersøge beboernes effekter og
hjemmel til at placere en beboer i et særligt
afskærmningslokale i op til to timer, hvis
der er overhængende fare for, at beboeren
vil skade sig selv eller andre. Institut for
Menneskerettigheder har særligt kritiseret, at
muligheden for at forbyde mobiltelefoner mv.
vil ramme samtlige beboere.
Praksis for at dispensere for blandt andet
sprogkravene i forbindelse med ansøgning om
6
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0007.png
HANDICAP – STATUS 2019
statsborgerskab, når en ansøger på grund af et
handicap har vanskeligt ved eller ikke er i stand
til at lære dansk, er blevet strammet betydeligt,
og der gives i modsætning til tidligere meget få
dispensationer.
Som følge af en lovændring i 2015 er antallet
af tvangsbortadoptioner steget. Manglende
forældreevne kan blandt andet skyldes
handicap. Tvangsbortadoption er et af de
mest intensive indgreb både over for barnet
og forældrene, og en generel stigning kan
derfor udgøre en udfordring i forhold til at sikre
barnets og forældrenes ret til familieliv.
I 2016 og 2017 har Børne- og Socialministeriet
offentliggjort data, der viser, hvor stor en
andel af de enkelte kommuners afgørelser
der omgøres, når sagerne indbringes for
Ankestyrelsen. Tallene viser, at der både på
voksen- og børnehandicapområdet er store
problemer med at træffe korrekte afgørelser.
Endelig blev bygningsreglementet ændret
med virkning fra 2018. Ændringen indebar
en lempelse af kravene til tilgængelighed
til fritliggende enfamilieshuse. Der er tale
om et væsentligt tilbageskridt i forhold til at
sikre en fremadskridende udvikling med øget
tilgængelighed til boliger i Danmark.
• tilbagerulle forringelserne i
bygningsreglementet vedrørende
tilgængelighed til enfamilieshuse.
• udvide forbuddet mod forskelsbehandling
på grund af handicap til at omfatte
tilgængelighed, så det anerkendes, at
tilsidesættelse af eksisterende krav om
tilgængelighed kan udgøre diskrimination.
• sætte konkrete mål for udviklingen i
uddannelsesgraden for mennesker med
handicap og iværksætte de nødvendige tiltag,
der kan vende den negative udvikling.
• forbedre beskyttelsen af børns ret til
uddannelse for børn på frie grundskoler
og i folkeskolen, eksempelvis ved at
udvide klageretten til Klagenævnet for
Specialundervisning, sikre at almindelige
forvaltningsretlige principper også gælder
for de frie grundskoler, præcisere retten til
sygeundervisning mv.
• fastsætte konkrete målsætninger for
beskæftigelsesgraden for personer med
handicap og iværksætte en tværgående
indsats for at nedbryde barrierer i forhold til
adgangen til arbejdsmarkedet for personer
med handicap.
• sikre, at den positive udvikling i forhold til
nedbringelse af antallet af bæltefikseringer
ikke fører til stigning i brugen af andre
tvangsformer som eksempelvis fastholdelse
eller medicinering med beroligende medicin.
RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE
ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
regeringen tager initiativ til at:
• udvikle en national handicappolitik,
inklusive en tværgående handlingsplan for
handicapområdet baseret på statistisk viden
om vilkårene for både børn og voksne med
handicap og med målbare målsætninger.
7
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0008.png
SUMMARY
HUMAN RIGHTS AND PERSONS WITH
DISABILITIES
As a group, persons with disabilities were
overlooked when the UN Universal Declaration
of Human Rights was adopted in 1948 and
when the two first UN covenants on human
rights were adopted in 1966. In principle,
people with disabilities are covered by general
human rights, but practice has shown that they
do not often benefit from these rights.
The 2006 Convention on the Rights of
Persons with Disabilities is the first legally
binding convention solely about persons
with disabilities. The convention stipulates
that States parties must promote equal
opportunities for persons with disabilities in all
aspects of life regulated by human rights.
In this report, we present an overview of human
rights law and recent developments for persons
with disabilities. We then examine four topics
in more detail, and present recommendations
for improvements to the protection of human
rights in Denmark:
•
•
•
•
Accessibility
Disability and education
Inclusion in the labour market
Coercive measures in psychiatric treatment
In December 2017, the Danish Institute for
Human Rights launched handicapbarometer.
dk. The barometer shows developments in
ten central areas of society and compares
the circumstances of people with disabilities
with everyone else. In nine out of ten areas of
society, people with disabilities are significantly
more disadvantaged than people without
disabilities. In addition to this, the barometer
shows regression in some areas and no
perceptible positive developments overall.
At present, Denmark has no comprehensive
policy to promote equality and equal
opportunities for people with disabilities.
This may be one of the reasons why there has
been no progress towards achieving equality
and equal opportunities for people with
disabilities. Together with the Disabled People’s
Organisations of Denmark and more than 50
other civil society organisations, the Institute
has written to the Minister for Children and
Social Affairs and recommended drawing up a
national policy for people with disabilities.
The action plan should include measurable
objectives and ensure statistical knowledge
about people with disabilities in order to
track developments. The statistics compiled
should contain data at both the national and
municipal levels, as well as data on children
with disabilities. The data available at present
and which is shown on handicapbormeter.
dk, contains no information regarding the
circumstances of children with disabilities.
DEVELOPMENTS IN HUMAN RIGHTS IN
RECENT YEARS
Overall, there is no indication that progress
is being made for people with disabilities
with regard to achieving equality and equal
opportunities in the fundamental areas of society.
8
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
HANDICAP – STATUS 2019
HUMAN RIGHTS IMPROVEMENTS
On 1 July 2018, an act prohibiting discrimination
on the grounds of disability entered into force.
It was already illegal to discriminate against
people with disabilities in the labour market in
Denmark. However, when the law entered into
force, it also became illegal to discriminate
against people with disabilities outside the
labour market. The introduction of a general
ban on disability discrimination means that
it is now possible for people with disabilities
to bring a case about discrimination outside
the labour market before the Board of Equal
Treatment.
In November 2018, the Danish Minister for
Justice proposed a bill on a more flexible
guardian system. The purpose of the bill was to
ensure voting rights for more people who are
under guardianship with deprivation of legal
capacity.
During the summer of 2018, Denmark
implemented the EU Directive on the
Accessibility of the Websites and Mobile
Applications of Public Sector Bodies. Danish
law now stipulates requirements that will make
public-sector websites and mobile applications
more accessible. An increasing number of
public-sector areas are subject to mandatory
online self-service and the ability to access
public-sector websites is therefore crucial for a
person with a disability to participate in society.
The Danish Parliament adopted a law on
the compulsory treatment of permanently
legally incapacitated people, and this came
into force from 1 January 2018. Permanently
legally incapacitated persons can be people
with dementia, mental disabilities or brain
injury. Prior to this law, it was illegal to treat this
group of patients if they refused treatment.
The Institute believes that being able to
secure treatment, even when a person who
is permanently legally incapacitated rejects
such treatment, is a positive development. The
law ensures that the necessary due process
guarantees for patients are now in place.
NEW CHALLENGES
In 2017, the Danish Parliament decided to
establish space for 150 patients at specialist
social psychiatric departments. Although the
option of compulsory admission to these
specialised departments was taken off the table
during parliamentary hearing of the bill, these
specialist psychiatric departments still raise a
number of concerns with regard to protecting
human rights. For example, admission can
be conditional upon the patient relinquishing
their place at a sheltered housing facility. The
citizen thereby risks having to choose between
keeping their home or receiving relevant cross-
disciplinary treatment for their psychiatric
illness.
The Social Services Act authorises forced
resettlement of residents at sheltered housing
facilities out of consideration for other residents
or staff. Forced resettlement was previously
solely out of consideration for the resident in
question. A forced resettlement can now be
carried out in cases where a resident exhibits
threatening or harassing behaviour. This is very
problematic from a human-rights perspective.
A resident who is forcibly resettled not only
loses their home, but due to the forced
resettlement, also loses the right to choose a
new sheltered housing facility themselves.
The option to use coercion at accommodation
with high-security departments was
significantly expanded in 2018. It is now
possible to forbid the use of cell phones and
computers with access to the internet, there
is expanded scope to examine the personal
effects of residents and authorisation has been
granted to move a resident to a protected room
for up to two hours if there is an imminent risk
of them harming themselves or others. The
9
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0010.png
HANDICAP – STATUS 2019
Danish Institute for Human Rights has criticised
in particular the option to forbid the use of cell
phones etc., as this will affect all residents.
The practice of granting exemptions, for
example from language requirements in
connection with citizenship applications from
applicants who, due to a disability, have trouble
or cannot learn Danish, has been significantly
tightened and fewer exemptions are being
granted than previously.
Following a legislative amendment in 2015,
the number of forced adoptions has increased.
Lack of parental ability can be due to a disability.
Forced adoption is one of the most extreme
interventions against a child and its parents.
An overall increase in forced adoptions may
therefore be problematic with regard to ensuring
the right of the child and parents to a family life.
In 2016 and 2017, the Ministry of Children
and Social Affairs published data showing
the percentage of rulings made by individual
municipalities that were overturned when the
cases were brought before the National Social
Appeals Board. The figures show that there are
considerable problems with making correct
rulings regarding disabled children and adults.
Finally, the buildings regulations were
amended with effect from 2018. The change
included a relaxation of requirements for
accessibility to stand-alone single-family
homes. This constitutes a significant setback
with regard to ensuring increased accessibility
to dwellings in Denmark.
• develop a national disability policy, which
includes measurable goals and a cross-
sectoral action plan for people with
disabilities based on statistical data on
conditions for children and adults with
disabilities.
• roll back adverse changes to the building
regulation with regard to accessibility to
single-family homes.
• broaden the prohibition of discrimination
on the grounds of disability to include
accessibility, thereby acknowledging that
setting aside existing requirements can be
discrimination.
• set specific goals for improvements in the
level of education of people with disabilities
and implement the necessary initiatives to
reverse the current negative development.
• improve protection of the right to
education for children at independent and
municipal primary and lower secondary
schools by: expanding the right to appeal
to the Complaints Board for Special
Needs Education, ensuring that general
administrative procedural principles also
apply to independent primary and lower
secondary schools, and clarifying the right to
educational support for children on sick leave,
etc.
• set specific goals for the employment rate of
people with disabilities and launch a cross-
sectoral initiative to break down barriers with
regard to labour market access for people
with disabilities.
• ensure that the drop in use of physical
restraints does not lead to an increased use of
other coercive methods such as other types
of restraint or sedatives.
THE KEY RECOMMENDATIONS OF THE
REPORT
The Danish Institute for Human Rights
recommends that the Government take steps to:
10
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0011.png
KAPITEL 1
INDLEDNING
1.1 HANDICAPKONVENTIONEN
FOKUSERER PÅ AT FJERNE
SAMFUNDSSKABTE BARRIERER
Personer med handicap blev som gruppe
overset, da både FN’s Verdenserklæring
om Menneskerettigheder blev vedtaget i
1948, og da FN’s første to konventioner om
menneskerettigheder blev vedtaget i 1966. I
princippet er personer med handicap omfattet
af de almindelige menneskerettigheder,
men i praksis har det vist sig, at personer
med handicap ofte ikke nyder godt af dem.
Handicapkonventionen fra 2006 er den første
retligt bindende konvention, som alene
omhandler personer med handicap. Den slår
fast, at staterne skal fremme lige muligheder
for personer med handicap på alle livsområder,
som reguleres af menneskerettighederne.
Efter Handicapkonventionen omfatter personer
med handicap “personer, der har en langvarig
fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk
funktionsnedsættelse, som i samspil med
forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og
effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod
med andre”.
Funktionsnedsættelse er det objektivt
konstaterbare hos personen, f.eks. et nedsat
syn eller en psykisk lidelse. Funktions-
nedsættelsen kan efter definitionen være
fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk.
Derfor må det antages, at alle former
for funktionsnedsættelser er omfattet af
konventionen.
Det fremgår også, at et handicap forudsætter,
at funktionsnedsættelsen er “langvarig”.
Det betyder på den ene side, at kortvarige
funktionsnedsættelser i forbindelse med f.eks.
en influenza eller et brækket ben ikke medfører
et handicap. På den anden side kan man ikke
stille krav om, at funktionsnedsættelsen er
permanent.
Konventionen stiller ikke noget krav om, at
en funktionsnedsættelse skal være alvorlig.
Der stilles heller ikke krav om, at den enkelte
reelt har oplevet at være forhindret i fuldt og
effektivt at deltage i samfundslivet på lige
vilkår med andre. Det er nok, at personen kan
møde en barriere, som i samspil med hans
eller hendes funktionsnedsættelse kan hindre
deltagelse i samfundslivet.
Et handicap opstår derfor i mødet mellem
en funktionsnedsættelse og forskellige
barrierer. Handicapkonventionen bygger
således på det såkaldte samfundsrelaterede
handicapbegreb. I modsætning hertil er det
medicinske handicapbegreb, som fokuserer på
funktionsnedsættelsen i sig selv som årsag til,
at en person med handicap ikke kan deltage i
samfundslivet. Med det samfundsrelaterede
handicapbegreb flyttes fokus fra individet
til samfundets indretning og fra individuel
kompensation til skabelsen af generel inklusion
og tilgængelighed i samfundet.
1.2 HVEM ER GRUPPEN AF PERSONER
MED HANDICAP I DANMARK?
Der findes ikke et centralt register over, hvem
eller hvor mange mennesker i Danmark
11
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
HANDICAP – STATUS 2019
der har et handicap. Eftersom begrebet
handicap i en moderne sammenhæng netop
relaterer sig til sammenhængen mellem
indretningen af samfundet og den enkeltes
funktionsnedsættelse, vil kredsen af personer
med handicap også ændre sig, efterhånden
som samfundet udvikler sig. Eksempelvis har
digitaliseringen af samfundet skabt en række
nye barrierer for eksempelvis ordblinde og
personer med synshandicap.
I en større spørgeskemaundersøgelse
har VIVE – Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd i 2016 spurgt 20.000
danskere mellem 16 og 64 år, om de har
længerevarende helbredsproblemer, fysisk
handicap eller psykisk lidelse. 30 procent af
interviewpersonerne oplyste, at de havde et
mindre eller større handicap.
1
12
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0013.png
KAPITEL 2
UDVIKLINGEN I DE SENESTE ÅR
Personer med handicaps rettigheder har både
været genstand for positive tiltag og enkelte
negative tilbageskridt i perioden. Samlet set
er der imidlertid ikke noget, som tyder på, at
der generelt sker fremskridt for personer med
handicap i forhold til at opnå ligestilling og lige
muligheder på centrale samfundsområder.
Institut for Menneskerettigheder lancerede
i december 2017 handicapbarometer.dk.
2
Barometeret viser udviklingen på ti centrale
samfundsområder og sammenligner
situationen for mennesker med handicap
med alle andre. Det er et nedslående
billede, som barometeret tegner. På ni ud
af ti samfundsområder er personer med
handicap væsentlig ringere stillet end gruppen
af personer uden handicap. Det gælder på
områder som uddannelse, beskæftigelse,
social tryghed og sundhed.
Hertil kommer, at barometeret viser, at der
overordnet set ikke kan måles nogen positiv
udvikling, og på enkelte områder går det
desværre tilbage. Nedenfor kan du eksempelvis
læse mere om uddannelsesområdet, hvor
færre personer med handicap opnåede en
erhvervskompetencegivende uddannelse
i 2016 sammenlignet med 2012, selvom
uddannelsesniveauet i befolkningen som
helhed generelt er stigende.
Efter Institut for Menneskerettigheders
opfattelse understøtter tallene i
handicapbarometeret, at der er behov for en
samlet indsats på handicapområdet, hvor
der på nationalt niveau fastlægges konkrete
mål og en strategi for opfyldelse af målene.
I forbindelse med FN’s Handicapkomités
seneste gennemgang af Danmarks
opfyldelse af Handicapkonventionen i 2014
påpegede komitéen, at Danmarks nationale
handicappolitik ikke dækkede alle centrale
rettigheder og ikke indeholdt nogen konkrete
målsætninger. Komitéen anbefalede, at
Danmark reviderede handicappolitikken og
fastsatte “konkrete mål, målbare delmål,
passende økonomiske midler, og indikatorer
til brug for evaluering af fremskridt i
implementeringen af planen”.
3
Danmark havde
på daværende tidspunkt en handicappolitik,
men siden 2014 er der ikke fulgt op på
politikken, og komitéens anbefaling er ikke
blevet fulgt.
Det betyder, at Danmark på nuværende
tidspunkt ikke har en samlet politik
for at fremme ligestilling og lige
muligheder for mennesker med handicap.
Instituttet har sammen med Danske
Handicaporganisationer og mere end 50
andre civilsamfundsorganisationer skrevet
til børne- og socialministeren. I brevet
anbefaler vi, at der bliver udarbejdet en
national handicappolitik, inklusive en
tværgående handlingsplan, der dækker alle
typer handicap og tager udgangspunkt i
FN’s Handicapkonvention. Handlingsplanen
bør rumme målbare målsætninger og sikre
en forsvarligt indsamlet statistisk viden på
handicapområdet, så udviklingen kan følges –
også på kommuneniveau og for børn.
4
13
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0014.png
HANDICAP – STATUS 2019
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
ANBEFALER, AT REGERINGEN TAGER
INITIATIV TIL AT:
• udvikle en national handicappolitik,
inklusive en tværgående handlingsplan for
handicapområdet baseret på statistisk viden
om vilkårene for både børn og voksne med
handicap og med målbare målsætninger.
2.1 MENNESKERETLIGE FORBEDRINGER
Den 1. juli 2018 trådte lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap i kraft.
5
Med lovens ikrafttræden vil det ikke længere
være lovligt at diskriminere personer med
handicap uden for arbejdsmarkedet. Det hidtil
gældende forbud mod handicapdiskrimination
på arbejdsmarkedet er således blevet
suppleret med et bredt gældende forbud, der
dækker alle samfundsområder. Indførelsen
af et forbud mod handicapdiskrimination
uden for arbejdsmarkedet medfører, at
det nu bliver muligt at indbringe sager
om handicapdiskrimination uden for
arbejdsmarkedet for Ligebehandlingsnævnet.
Loven udgør et væsentligt fremskridt for
beskyttelsen af personer med handicaps
rettigheder i dansk ret. Institut for Menneske-
rettigheder har dog kritiseret, at loven ikke
omfatter et krav om rimelig tilpasning. I
forbindelse med behandlingen af den nye lov
pålagde Folketingets Socialudvalg regeringen
inden september 2018 at undersøge, hvordan
rimelig tilpasning kan indarbejdes i loven.
6
Børne- og socialministeren har efterfølgende
meldt ud, at resultatet af undersøgelsen først vil
foreligge i starten af 2019.
7
I december 2018 vedtog Folketinget en
ændringslov til værgemålsloven om indførelse
af en mere fleksibel værgemålsordning.
Lovændringen vil gøre det muligt fremover
at frakende den retlige handleevne delvist i
modsætning til den tidligere alt eller intet-
ordning. Formålet med lovforslaget er at
sikre, at flere personer under værgemål med
fratagelse af den retlige handleevne kan
opnå stemmeret. Personer, der er frataget
den retlige handleevne delvist, vil ikke være
umyndiggjorte i grundlovens forstand og vil på
den baggrund kunne bevare deres stemmeret.
Ændringerne af værgemålsloven træder i kraft
den 1. januar 2019.
8
De hidtidige regler om
værgemål og stemmeret er omtalt nedenfor i
forbindelse med omtalen af Højesterets dom
fra januar 2018 om stemmeret og værgemål, se
afsnit 2.3.
På området for digital tilgængelighed har
Danmark i sommeren 2018 implementeret EU’s
webtilgængelighedsdirektiv ved lov.
9
Loven
fastsætter krav til offentlige myndigheder
og virksomheders hjemmesider og mobil-
applikationer, så de bliver mere tilgængelige
fremover. Loven er omtalt nærmere nedenfor i
kapitel 4 om tilgængelighed.
Folketinget vedtog med virkning fra den 1.
januar 2018 en lov om tvangsbehandling
af varigt inhabile. Varigt inhabile kan være
demente, udviklingshæmmede eller hjerne-
skadede personer. Tidligere var det ikke muligt
lovligt at behandle denne gruppe af patienter,
hvis de modsatte sig behandling. Institut for
Menneskerettigheder har tidligere behandlet
denne problemstilling i rapporten ”Behandling
med tvang?” Rapporten konkluderede
blandt andet, at den dagældende retsstilling
medførte en risiko for, at varigt inhabile blev
underbehandlet, havde unødige smerter eller
i værste fald døde af sygdomme, som kunne
behandles. Endvidere indebar manglende
regulering af området, at de varigt inhabile
risikerede at blive udsat for uhjemlet og
ureguleret tvang. Det er på den baggrund
positivt, at der med loven om tvangsbehandling
af varigt inhabile nu er mulighed for at sikre
14
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
HANDICAP – STATUS 2019
behandling, også når en varigt inhabil patient
modsætter sig, men med de fornødne
retssikkerhedsgarantier på plads.
2.2 NYE UDFORDRINGER
Folketinget vedtog i 2017 at oprette 150 pladser
på særligt specialiserede socialpsykiatriske
afdelinger.
10
Afdelingerne bliver oprettet
i tilknytning til eksisterende psykiatriske
afdelinger, men der er tale om en ny type
institution, der befinder sig i grænserummet
mellem botilbud og psykiatrisk afdeling. I
forbindelse med høringen over udkastet til
lovforslag rejste en række organisationer kritik
af den foreslåede adgang til at tvangsindlægge
patienter, der ikke er sindssyge i psykiatrilovens
forstand. Efter at have været i høring to gange
blev udkastet revideret, således at det ikke
blev muligt at tvangsindlægge personer
på en særlig specialiseret socialpsykiatrisk
afdeling. Når først personen er indlagt på en
særlig afdeling, finder psykiatrilovens øvrige
tvangsregler imidlertid anvendelse.
11
Uanset
at muligheden for at tvangsindlægge på de
særlige afdelinger blev taget af bordet, giver
de særlige psykiatriske afdelinger stadig en
række udfordringer i forhold til beskyttelsen af
menneskerettighederne. Det er eksempelvis
handlekommunen, der visiterer til afdelingerne.
Kommunen har i den forbindelse mulighed
for at betinge indlæggelse på afdelingen
af, at borgeren opgiver sit eksisterende
botilbud, uanset at indlæggelse på en særlig
specialiseret psykiatrisk afdeling er en
midlertidig foranstaltning, der kan sidestilles
med en indlæggelse på et hospital.
12
Borgeren
risikerer dermed at skulle vælge imellem
at opgive sin eksisterende bolig eller give
afkald på relevant tværfaglig behandling af sin
psykiske lidelse.
Muligheden for at betinge visitering til en
særlig socialpsykiatrisk afdeling af opsigelse
af botilbud blev indført samtidig med en
udvidelse af adgangen til at optage beboere
i botilbud uden samtykke.
13
I den forbindelse
blev der indført hjemmel i serviceloven til at
tvangsflytte en beboer på et botilbud – ikke
som hidtil af hensyn til beboeren selv, men af
hensyn til de øvrige beboere eller personale
på botilbuddet. Tvangsflytning kan nu ske i
situationer, hvor en beboer udøver truende eller
på anden måde chikanerende adfærd.
14
Det er
Institut for Menneskerettigheders opfattelse,
at hensynet til de øvrige beboeres sikkerhed er
et tungtvejende hensyn, der også lovligt kan
begrunde en opsigelse af et botilbud. Instituttet
mener imidlertid, at de eksisterende regler går
længere, end formålet tilsiger, idet personen,
der bliver tvangsflyttet, ikke alene må opgive
sit eksisterende botilbud, men også bliver
tvangsflyttet til et bestemt botilbud og dermed
mister retten til frit valg af botilbud.
15
Reglerne for anvendelse af tvang i boformer
med sikrede afdelinger blev væsentligt udvidet
i 2018.
16
Der blev indført mulighed for generelt
at forbyde enheder som mobiltelefoner og
computere, der muliggør internetadgang,
udvidet adgang til undersøgelse af effekter,
samt mulighed for at indsætte en beboer
i et særligt afskærmningslokale i op til to
timer, hvis der er overhængende fare for, at
beboeren vil skade sig selv eller andre. Institut
for Menneskerettigheder har særligt kritiseret,
at muligheden for at forbyde mobiltelefoner
mv. vil ramme samtlige beboere på Danmarks
hidtil eneste botilbud med sikret afdeling,
Kofoedsminde, uanset at det kun er en mindre
del af beboerne, der har et domsvilkår, som
forbyder dem at have uovervåget adgang til
telefon og internet. Børne- og Socialministeriet
oplyste i forbindelse med behandlingen
af lovforslaget, der ligger til grund for de
nugældende regler, at der på daværende
tidspunkt var tre personer, som var underlagt
domsvilkår om overvåget internetadgang mod
67 personer bosat på Kofoedsminde uden et
sådant vilkår.
17
I forbindelse med muligheden
for at forbyde enheder med adgang til
15
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
HANDICAP – STATUS 2019
internettet blev der tillige indført en pligt til at
sikre, at beboerne har adgang til internettet på
anden vis. Det er fortsat instituttets opfattelse,
at muligheden for at indføre et generelt forbud
udgør et særdeles intensivt indgreb i en
beboers ret til privatliv og information og giver
anledning til en række nye menneskeretlige
udfordringer.
Aftalepartierne bag det såkaldte “naturalisations-
cirkulære”, der regulerer adgangen til at opnå
dansk statsborgerskab, har tilkendegivet, at de
ønsker at effektivisere sagerne om dispensation
fra de almindelige betingelser for at opnå
statsborgerskab, og at de ønsker at mindske
antallet af dispensationer på grund af handicap.
18
Praksis er efterfølgende strammet betydeligt
op.
19
Udfordringen med ændringen i adgangen
til dispensation er nærmere beskrevet i Institut
for Menneskerettigheders statusrapport om
statsborgerskab.
20
Som følge af en lovændring i 2015 er antallet
af tvangsbortadoptioner steget. Lovændringen
medførte, at det ikke længere er et krav, at det
er godtgjort, at forældre eksempelvis på grund
af et handicap varigt vil være ude af stand til
at varetage omsorgen for barnet. I stedet er
kravet fremover, at det er tilstrækkeligt, at det
er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil
være ude af stand til at varetage omsorgen
for barnet.
21
Tvangsbortadoption er et af de
mest intensive indgreb både over for barnet og
forældrene. I årene 2009 til 2014 blev ti børn
bortadopteret uden samtykke, det vil sige cirka
to om året.
22
Siden lempelsen trådte i kraft, har
Ankestyrelsen frigivet i gennemsnit cirka fem
børn om året til tvangsadoption.
23
I 2016 og 2017 har Børne- og Socialministeriet
offentliggjort, hvor stor en andel af de
enkelte kommuners afgørelser der omgøres,
når sagerne indbringes for Ankestyrelsen.
Tallene viser, at der både på voksen- og
børnehandicapområdet er store problemer
med at træffe korrekte afgørelser. Værst
ser det ud på børnehandicapområdet, hvor
omgørelsesprocenten er steget fra 46 procent
i 2016 til 52 procent i 2017. Det betyder, at mere
end halvdelen af de kommunale afgørelser,
som blev indbragt for Ankestyrelsen i 2017,
enten blev hjemvist eller omgjort.
24
Endelig blev bygningsreglementet ændret
med virkning fra 2018. Ændringen indebar
en lempelse af kravene til tilgængelighed
til fritliggende enfamilieshuse. Ændringen
er omtalt nedenfor under kapitel 4 om
tilgængelighed.
2.3 PRINCIPIELLE AFGØRELSER PÅ
OMRÅDET
Højesteret har i de seneste år afsagt en række
principielle domme på handicapområdet.
I en sag om afslag på statsborgerskab gjorde
tre sagsøgere gældende, at de på grund
af posttraumatisk belastningsreaktion var
forhindret i at lære dansk på det krævede
niveau. Afslaget på at give dispensation fra
sprogkravet udgjorde efter sagsøgernes
opfattelse derfor diskrimination på grund
af handicap. Landsretten fandt dog ikke, at
der var tale om diskrimination, og Højesteret
stadfæstede landsrettens dom. For Højesteret
var Institut for Menneskerettigheder indtrådt
til støtte for sagsøgernes synspunkt om,
at afslaget på dispensation udgjorde
diskrimination.
25
Højesteret afgjorde i december 2016 i
en sag om ægtefællesammenføring, at
en ægtefælle med handicap ikke havde
krav på dispensation fra betingelsen om
at være selvforsørgende. Østre Landsret
havde givet ægteparret medhold i, at de
havde ret til familiesammenføring, uanset
at manden havde modtaget ydelser efter
aktivloven og dermed ikke opfyldte kravet
om at have været selvforsørgende inden
16
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
HANDICAP – STATUS 2019
for de seneste tre år forud for ansøgningen
om familiesammenføring. Landsretten
lagde vægt på, at manden på grund af sit
handicap ikke kunne blive selvforsørgende
på tidspunktet for ansøgningen, hvor han
var i færd med at blive afklaret til et fleksjob.
Højesteret ændrede landsrettens dom og
lagde afgørende vægt på, at ægtefællen efter
afklaringsforløbet ville have rimelig udsigt
til at opfylde selvforsørgelseskravet ved at
påtage sig et fleksjob. Ægteparret havde
dermed ikke ret til familiesammenføring.
Institut for Menneskerettigheder var indtrådt
i sagen til støtte for ægteparret under sagens
behandling ved Højesteret. Højesterets
dom blev efterfølgende indbragt for FN’s
Handicapkomité, der afgav udtalelse i sagen
den 31. august 2018. Komitéen fandt, at
afslaget på familiesammenføring udgjorde
diskrimination, idet manden modtog ydelser
efter aktivloven på grund af sit handicap i
den periode, hvor han var under afklaring i
forhold til berettigelse til fleksjob. Komitéen
lagde blandt andet afgørende vægt på, at
selv når ægtefællen var blevet visiteret til
fleksjobordningen, så ville ægteparret være
afskåret fra familiesammenføring i yderligere
tre år, indtil karensperioden udløb. Det er
endnu uafklaret, om Handicapkomitéens
udtalelse vil føre til, at de danske myndigheder
lemper praksis vedrørende dispensation for
selvforsørgelseskravet.
26
I januar 2018 faldt Højesterets dom i en sag om
stemmeret og værgemål. Højesteret fandt ikke,
at fratagelsen af stemmeret til Folketingsvalg
for personer, der er frataget den retlige
handleevne, var i strid med grundloven, Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention
eller Handicapkonventionen. Institut for
Menneskerettigheder var indtrådt i sagen til
støtte for sagsøgerne. De argumenterede for,
at reglerne i folketingsvalgloven, hvorefter
de ikke havde stemmeret, var i strid med
grundloven. De mente også, at fratagelsen af
stemmeretten udgjorde en krænkelse af Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention
og Handicapkonventionen. Højesteret
afgjorde, at fratagelsen af stemmeret efter
de nugældende regler i folketingsvalgloven
ikke udgjorde en krænkelse af grundloven
og Menneskerettighedskonventionens
1. tillægsprotokol, artikel 3, samt
Handicapkonventionen. Højesteret lagde
særlig vægt på, at det var proportionalt at
fratage stemmeretten fra personer under §
6-værgemål i Danmark, fordi begrænsningen
af stemmeretten her i landet er væsentlig
snævrere end en ordning, som Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol fandt i strid
med menneskerettighedskonventionen
i sagen Alajos Kiss mod Ungarn.
27
En af
sagsøgerne har oplyst i pressen, at han agter
at føre sagen videre ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
2.4 INTERNATIONALE ORGANERS
VURDERING AF DANSKE FORHOLD
FN’s Børnekomité gennemgik i 2017, hvordan
Danmark opfylder Børnekonventionen.
28
Komitéen opfordrede blandt andet Danmark
til at vedtage en menneskerettighedsbaseret
tilgang til handicap og indføre en tværgående
strategi for inklusion af børn med handicap.
FN’s Handicapkomité udtalte sig i
august 2018 om dispensation fra krav til
familiesammenføring på grund af handicap. Se
ovenfor under principielle afgørelser, afsnit 2.3.
17
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0018.png
KAPITEL 3
MENNESKERETTEN OG DANSK LOVGIVNING
3.1 KORT OM DEN INTERNATIONALE
RAMME
FN’s Handicapkonvention fra 2006 er den
første retligt bindende globale konvention,
som alene omhandler personer med
handicap. Handicapkonventionen slår
fast, at personer med handicap skal sikres
retten til at nyde alle menneskerettigheder.
Det anerkendes som noget nyt, at et
handicap opstår i mødet mellem en
funktionsnedsættelse og samfundsskabte
barrierer, og konventionen opstiller klare
forpligtelser for stater til at afskaffe disse
barrierer.
29
Handicapkonventionen indebærer
således et paradigmeskifte i sin tilgang
til menneskerettigheder for personer
med handicap. Det er bevidst, at der i
Handicapkonventionen er valgt en meget bred
beskrivelse af begrebet handicap. Det er sket
i erkendelse af, at både milde og alvorlige
handicap kan føre til ulige muligheder.
30
Det følger blandt andet af Handicap-
konventionen, at Danmark er forpligtet til at
indføre et generelt forbud mod diskrimination
på grund af handicap.
31
Begrebet diskrimination
er nærmere defineret i konventionen og
omfatter ikke alene indirekte og direkte
diskrimination, også afslag på rimelig tilpasning
kan udgøre diskrimination i konventionens
forstand.
32
Der bør således være en retlig
beskyttelse mod diskrimination, herunder
retten til rimelig tilpasning på alle områder,
for eksempel for så vidt angår uddannelse,
sundhed og offentligt tilgængelige steder.
Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention indeholder ikke særlige
bestemmelser om rettigheder for personer
med handicap. Den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstol har imidlertid truffet en
række afgørelser om beskyttelse af personer
med handicap og har i flere sager henvist til
Handicapkonventionen.
33
Under Europarådet
findes særlige bestemmelser om handicap i
blandt andet Europarådets Socialpagt.
34
Efter EU’s Charter om Grundlæggende
Rettigheder (EU-chartret) anerkender og
respekterer EU personer med handicaps
ret til at nyde godt af foranstaltninger, der
skal sikre deres autonomi, deres sociale
og erhvervsmæssige integration og deres
deltagelse i samfundslivet. EU-chartret
nævner endvidere handicap som en beskyttet
diskriminationsgrund.
35
EU har blandt andet
vedtaget EU-rammedirektivet EC 2000/78
om lighed på arbejdsmarkedet, som forbyder
diskrimination på grund af handicap.
Derudover gælder alle menneskerettigheds-
konventioner også over for personer med
handicap. Flere FN-menneskerettigheds-
komitéer har derfor vedtaget såkaldte generelle
kommentarer vedrørende fortolkningen af
specifikke konventioner i forhold til personer
med handicap. Det gælder for eksempel
FN’s Børnekonvention, FN’s Konvention om
Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination
mod Kvinder og FN’s Konventionen
om Økonomiske, Sociale og Kulturelle
Rettigheder.
36
18
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
HANDICAP – STATUS 2019
3.2 KORT OM DE DANSKE REGLER PÅ
OMRÅDET
De grundlæggende elementer i dansk
handicappolitik blev beskrevet i en
regeringshandlingsplan fra 2003. Heraf
fremgår det, at handicappolitikken bygger på
principper om ligebehandling, kompensation
og sektoransvar. Ved ligebehandling
henvises til det grundlæggende princip om
ligebehandling af personer med handicap og
en målsætning om at skabe “et samfund for
alle”. Med kompensation menes, at en person
med handicap ved særlige foranstaltninger
eller hjælpemidler kompenseres for følgerne
af en nedsat funktionsevne. I princippet om
sektoransvar ligger, at en offentlig myndighed,
der udbyder en hvilken som helst ydelse,
service eller produkt til befolkningen, er
ansvarlig for, at ydelsen også er tilgængelig for
personer med handicap.
Den daværende regering offentliggjorde i
oktober 2013 en handicappolitisk handlings-
plan. I 2014 kom en statusrapport om
gennemførelsen af den handicappolitiske
handlingsplan.
37
Siden da har der ikke været
udarbejdet en generel national plan for
handicapområdet.
38
Som nævnt ovenfor i afsnit 3.1 er Danmark efter
Handicapkonventionen forpligtet til at indføre
et generelt forbud mod diskrimination på grund
af handicap og at indføre en pligt til rimelig
tilpasning. Med vedtagelsen af lov om forbud
mod forskelsbehandling af personer med
handicap gælder der nu et generelt forbud
mod handicapdiskrimination både uden for og
inden for arbejdsmarkedet.
39
Mens den danske lovgivning flere steder
tager højde for regulering i forhold til
personer med handicap – primært som
undtagelsesbestemmelser til forskellige krav –
er de tre væsentligste love på området lov om
forbud mod forskelsbehandling, lov om forbud
mod forskelsbehandling på grund af handicap
og serviceloven.
Lov om forbud mod forskelsbehandling
på arbejdsmarkedet indeholder også en
tilpasningsforpligtelse for arbejdsgiveren
i forhold til en person med handicap.
Denne forpligtelse gælder dog ikke, hvis
arbejdsgiveren derved vil blive pålagt en
uforholdsmæssig stor byrde.
40
Pligten til
rimelig tilpasning er specifikt undtaget i lov om
forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap.
41
Servicelovens formål er blandt andet at
tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne. For så vidt angår voksne
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
er formålet med loven også at yde en samlet
og helhedsorienteret indsats, der kan bidrage
til at forbedre den enkeltes sociale funktion,
udviklingsmuligheder og livsudfoldelse samt
understøtte den enkeltes muligheder for en
selvstændig tilværelse.
42
Støtte og assistance
efter serviceloven omfatter blandt andet
borgerstyret personlig assistance, forskellige
typer af hjælpemidler samt botilbud.
43
Ifølge Handicapkonventionens artikel 33, stk.
2, er medlemsstaterne forpligtet til at udpege
en uafhængig funktion, der har til opgave at
fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen
af konventionen. Dette mandat er i Danmark
givet til Institut for Menneskerettigheder.
44
Instituttet varetager denne opgave i samarbejde
med Det Centrale Handicapråd og Folketingets
Ombudsmand.
19
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0020.png
KAPITEL 4
TILGÆNGELIGHED
Tilgængelighed er en grundlæggende
forudsætning for et inkluderende samfund
for personer med handicap, og for at personer
med handicap kan leve en ligeværdig og
selvstændig tilværelse og deltage i samfundet
på lige vilkår.
4.1 DEN MENNESKERETLIGE
BESKYTTELSE: TILGÆNGELIGHED ER
ET GRUNDLÆGGENDE PRINCIP OG EN
MENNESKERETTIGHED
FN’s Handicapkonventions artikel 9 forpligter
Danmark til at gennemføre passende
foranstaltninger for at sikre, at personer med
handicap på lige fod med andre har adgang
til fysiske omgivelser, transportmuligheder,
information, kommunikation og til øvrige
faciliteter og tilbud, som er tilgængelige
for offentligheden. Der kan gives mange
eksempler på foranstaltninger, der sikrer
tilgængelighed, herunder:
• skiltning med punktskrift eller i letlæselige
og letforståelige former
• ny teknologi og systemer på informations- og
kommunikationsområdet
• forskellige former for bistands- og
formidlingspersoner, herunder hjælpere,
oplæsere og professionelle tegnsprogstolke.
FN’s Handicapkomité vedtog i 2013 en generel
kommentar om retten til tilgængelighed, hvor
komitéen uddyber sin fortolkning af staternes
forpligtelser efter Handicapkonventionens
artikel 9.
45
Det er vigtigt at skelne mellem rimelig til-
pasning og tilgængelighed. Rimelig tilpasning
er gennemførelsen af foranstaltninger, der
retter sig mod enkeltpersoner og deres
specifikke kompensationsbehov i konkrete
situationer. Tilgængelighed er derimod
gennemførelsen af generelle tiltag, der retter
sig mod personer med handicap som gruppe,
og som går forud for deres individuelle behov.
Begge principper har dog til formål at fjerne
de barrierer, der gør, at personer med handicap
ikke kan deltage i samfundet på lige vilkår.
Tilgængelighed er en af forudsætningerne
for at skabe et inkluderende samfund. Det er
også en af forudsætningerne for, at personer
med handicap fuldt ud kan nyde de rettigheder,
der fremgår af Handicapkonventionen. F.eks.
giver en tilgængelig skole mulighed for
lige adgang til uddannelse, et tilgængeligt
sygehus giver mulighed for lige adgang til
sundhed, og en tilgængelig arbejdsplads
muliggør, at personer med handicap kan være
en del af arbejdsmarkedet. Princippet om
tilgængelighed skal også ses i sammenhæng
med det generelle princip om ligebehandling
og forbud mod diskrimination i konventionen.
Manglende tilgængelighed kan således
efter Handicapkomitéens opfattelse i nogle
sammenhænge udgøre diskrimination.
46
Tilgængelighed skal også ses i sammenhæng
med det samfundsrelaterede handicapbegreb,
der er indeholdt i Handicapkonventionen. Som
beskrevet ovenfor i afsnit 3.1 defineres handicap
i konventionen som mødet mellem en
funktionsnedsættelse og barrierer, der betyder,
at personer med handicap ikke kan deltage i
20
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
HANDICAP – STATUS 2019
samfundet på lige vilkår med andre. Retten til
tilgængelighed indebærer en forpligtelse til at
ændre strukturer i samfundet for at fjerne de
barrierer, som hindrer personer med handicap i
at deltage i samfundet på lige vilkår med andre.
Princippet om tilgængelighed er derfor også
et af Handicapkonventionens grundlæggende
principper.
47
Selvom Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention ikke nævner tilgængelighed for
personer med handicap, har Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol i sin nyere
praksis inddraget FN’s Handicapkonvention
og dens generelle principper.
48
Derudover
har menneskerettighedsdomstolen fundet
retten til respekt for privatliv i menneske-
rettighedskonventionens artikel 8 relevant i
sager om tilgængelighed.
I nogle situationer kan manglende
tilgængelighed være så indgribende i den
enkeltes tilværelse, at den manglende
adgang kan udgøre et uproportionalt indgreb
i den enkeltes privatliv. Medlemsstaterne er
derfor i nogle situationer forpligtet til positivt
at sikre adgang til offentlige bygninger og
transportmidler for personer med handicap.
Dette gælder dog kun, hvis der er en direkte og
umiddelbar forbindelse mellem de krævede
foranstaltninger og vedkommendes privatliv.
I disse særlige tilfælde, hvor manglende
tilgængelighed forhindrer en person med
handicap i at udøve retten til personlig udvikling
eller til at etablere og opretholde relationer
med andre mennesker og omverdenen, har
menneskerettighedsdomstolen fundet, at
menneskerettighedskonventionens artikel
8 finder anvendelse.
49
Domstolen har
derudover lagt vægt på, at tilgængelighed for
personer med handicap er et spørgsmål om
allokering af medlemsstaternes begrænsede
ressourcer. Derfor har staterne en bred
skønsmargin i det spørgsmål. Ligeledes har
menneskerettighedsdomstolen lagt vægt på,
om der har været tale om et isoleret tilfælde
af manglende tilgængelighed eller en række
forhindringer, om vedkommende kunne have
tilgået det offentlige sted ved andres hjælp,
og om medlemsstaten har været inaktiv eller
generelt gennemført lovgivning, der øger
tilgængeligheden.
50
EU-retten opstiller en række krav om
tilgængelighed til forskellige former for
transportmidler. Det gælder både til fly, toge,
skibe og busser.
51
EU har også introduceret
et EU-parkeringskort (Blue Badge), der
giver personer med handicap adgang til at
parkere på handicapparkeringspladser i alle
EU-lande.
52
Derudover har EU vedtaget et
direktiv om tilgængeligheden af offentlige
organers websteder og mobilapplikationer
(webtilgængelighedsdirektivet), som skal øge
tilgængeligheden på offentlige institutioners
websteder og mobilapplikationer, navnlig for
personer med handicap, ved at introducere
standarder for digital tilgængelighed.
53
Endelig er EU-Kommissionen og EU-
parlamentet i november 2018 nået til
enighed om udformningen af et direktiv
om tilgængelighedskrav på produkter og
tjenesteydelser, der har til formål at støtte
medlemsstaternes indsats for at leve op til
nationale forpligtelser og deres forpligtelser
efter Handicapkonventionen, hvad angår
tilgængelighed. Næste skridt er, at udkastet til
direktiv skal til vedtagelse i Ministerrådet og
EU-parlamentet.
54
4.2 DANSKE FORHOLD: MANGLENDE
TILGÆNGELIGHED ER EN BARRIERE FOR
ET SELVSTÆNDIGT LIV
Tilgængelighed har betydning inden for alle
samfundsområder. Det er en selvstændig
rettighed i Handicapkonventionen, men har
også betydning for opfyldelsen af mange af de
andre rettigheder i konventionen. Et samfund,
hvor tilbud, ydelser og det fysiske miljø er
tilgængelige for personer med handicap, er
21
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0022.png
HANDICAP – STATUS 2019
endvidere en helt afgørende forudsætning
for at kunne leve et selvstændigt liv. I det
følgende beskrives en række væsentlige
samfundsområder, hvor der er udfordringer
med at skabe tilgængelighed. Det gælder såvel
fysisk som digital tilgængelighed.
4.2.1 MANGE MENNESKER MED HANDICAP HAR
SVÆRT VED AT BRUGE OFFENTLIG TRANSPORT
at personer med handicap i vidt omfang har
besvær med at bruge busser og tog. Se figur 1.
I en rundspørge foretaget af Ulykkespatient-
foreningen i juni-juli måned 2017 svarer cirka
en fjerdedel af interviewpersonerne, at de har
oplevet at måtte opgive at nå frem på en rejse
på grund af manglende tilgængelighed.
56
Tilgængelighed i offentlig transport udgør
således fortsat en væsentlig udfordring.
I september 2017 blev den danske
handlingsplan for tilgængelig togtransport
offentliggjort. Planen indeholder en oversigt
over udfordringerne med tilgængelighed for
togtransport samt en række planlagte tiltag
for at fremme tilgængeligheden. Det fremgår
blandt andet af planen, at DSB og Arriva har
nedsat varslingstiden for handicapassistance til
12 timer per 1. september 2016 mod tidligere
24 timer.
57
EU har gennemført standarder, der skal øge
tilgængeligheden i busser og tog for personer
med handicap. Blandt andet forbyder EU-
forordningen om buspassagerers rettigheder
trafikselskaberne at afvise personer med
handicap på grund af deres handicap.
55
Alligevel oplever personer med handicap, at
busser og toge ikke er tilgængelige for dem.
Handicapbarometeret viser, at kun 67 procent
af personer med handicap kan tage tog og bus
uden besvær, hvilket er færre end i 2012 (76
procent). Handicapbarometeret dokumenterer,
FIGUR 1: TILGÆNGELIGHED, BUS OG TOG, 2016
Procentandele af 16-64-årige med og uden handicap, som uden besvær kan tage bus og tog
100 %
90 %
80 %
70 %
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
Personer uden handicap
Personer med handicap
67 %
90 %
Kilde: Egne beregninger baseret på Handicapbarometeret (2017) og tal fra Danmarks Statistik
Note: Opgørelsen viser procentandel af personer i alderen 16-64 år, der kan svare ”ja, uden besvær” til spørgsmålet ”Kan du bruge bus og
tog, også når der er mange passagerer med?”. Handicap er baseret på, hvorvidt respondenterne selv har svaret, at de har et større eller
mindre psykisk og/eller fysisk handicap eller længerevarende helbredsproblem.
22
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
HANDICAP – STATUS 2019
Folketingets Ombudsmand har endvidere
i oktober 2016 anbefalet de ansvarlige
myndigheder på transportområdet at
etablere niveaufri adgang på de fjern- og
regionalstationer, hvor der ikke aktuelt var
planer om at etablere en elevator.
58
4.2.2 KRAVENE TIL OFFENTLIGE HJEMMESIDER
MANGLER EFFEKTIV HÅNDHÆVELSE
4.2.3 TILBAGESKRIDT I FORHOLD TIL KRAVENE
OM TILGÆNGELIGHED TIL BYGNINGER
Som nævnt ovenfor har EU vedtaget et
direktiv om tilgængeligheden af offentlige
organers websteder og mobilapplikationer.
Danmark implementerede i år direktivet ved lov
(webtilgængelighedsloven).
59
Direktivet er et
minimumsdirektiv. Det betyder, at det er muligt
at gennemføre mere vidtgående og omfattende
krav til tilgængelighed i dansk lovgivning, end
hvad der fremgår af direktivet. Folketinget
besluttede imidlertid ikke at gå videre end
minimumskravene i direktivet.
60
Det er Digitaliseringsstyrelsen, der har
fået til opgave at føre tilsyn med offentlige
myndigheders hjemmesider og mobil-
applikationer. Digitaliseringsstyrelsen kan på
baggrund af eksempelvis borgerhenvendelser
vælge at indlede tilsynssag.
61
Den nye webtilgængelighedslov giver ikke
mulighed for, at den enkelte borger kan få
behandlet en individuel klage om offentlige
organers utilgængelige hjemmesider
eller mobilapplikationer. Det er muligt for
Digitaliseringsstyrelsen at give offentlige
virksomheder og myndigheder påbud om at
overholde tilgængelighedskravene. Styrelsen
kan dog ikke reagere med sanktioner, hvis
et påbud ikke overholdes. Den nye lov
introducerer altså visse tilgængelighedskrav,
men reglerne savner midler til at sikre en
effektiv håndhævelse og efterlevelse af de nye
standarder.
Handicapbarometeret viser, at 27 procent af
personer med større fysiske handicap oplever
problemer med fysisk adgang til offentlige
bygninger.
62
Manglende tilgængelighed til
offentlige bygninger kan udgøre en alvorlig
barriere for personer med handicaps mulighed
for at modtage de ydelser og tilbud, som er
tilgængelige for den øvrige befolkning.
Også adgangen til privat byggeri og boliger
er afgørende for personer med handicaps
mulighed for en selvstændig tilværelse. Med
hensyn til byggeri er der sket en forringelse
af tilgængeligheden for personer med
handicap i forbindelse med ændringen af
bygningsreglementet. Ændringen medførte, at
fritliggende enfamilieshuse, der udelukkende
anvendes til boligformål, ikke længere skal
leve op til de generelle krav om tilgængelige
adgangsforhold i bygningsreglementet.
63
Adgangen til nye og renoverede enfamilieshuse
skal fremover kun være tilgængelighedsparat,
men ikke konkret tilgængeligt. Dermed er det
f.eks. ikke længere et krav, at der er niveaufri
adgang til huset.
Forringelsen af tilgængelighedskravene
for private boliger har særlig betydning for
personer med bevægelseshandicap, der
risikerer at blive afskåret fra at deltage i sociale
arrangementer eller have mulighed for frit
at vælge bolig. Ændringen indebærer en
væsentlig forringelse i lyset af forpligtelsen
til gradvis forbedring af tilgængeligheden i
boligmassen i Danmark, efterhånden som
der bygges nyt eller foretages omfattende
renovering eller tilbygning. En forpligtelse,
som følger både af formålet med byggeloven
64
og Handicapkonventionens artikel 9 om
gennemførelse af tilgængelighed.
23
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
HANDICAP – STATUS 2019
Efter ændringen af bygningsreglementet
blev et beslutningsforslag fremlagt i
Folketinget om at tilbagerulle ændringerne til
bygningsreglementet, således at fritliggende
enfamilieshuse ikke blev undtaget fra kravene
om adgangsforhold. Beslutningsforslaget blev
dog ikke vedtaget.
65
4.2.4 DET NYE DISKRIMINATIONSFORBUD
OMFATTER IKKE TILGÆNGELIGHED
rampe ned, kan ikke få prøvet sin sag ved
Ligebehandlingsnævnet eller få godtgørelse.
Undtagelsen af tilgængelighedsområdet
i det nye diskriminationsforbud betyder
dermed, at der ikke eksisterer en effektiv
beskyttelse mod diskrimination, når
virksomheder eller myndigheder tilsidesætter
tilgængelighedskrav.
4.3 KONKLUSION OG ANBEFALINGER
Tilgængelighed er både en grundlæggende
rettighed og et generelt princip i
Handicapkonventionen. I Danmark har vi
ikke en samlende national plan for at sikre
tilgængelighed. De seneste forbedringer og
rettigheder på området er sket på baggrund af
nye EU-regler. På området for tilgængelighed
til boliger, der ikke er omfattet af EU-retten, er
der sket et væsentligt tilbageskridt.
Endvidere er den individuelle mulighed for
at klage over manglende tilgængelighed –
uanset om der er tale om fysisk eller digital
tilgængelighed – enten fraværende eller
særdeles kompliceret. Idet tilgængelighed er
specifikt undtaget fra anvendelsesområdet for
den nye lov om handicapdiskrimination uden
for arbejdsmarkedet, er det heller ikke muligt at
få godtgørelse for den form for diskrimination,
som kan bestå i, at eksisterende krav om
tilgængelighed ikke overholdes.
Det nye diskriminationsforbud på grund af
handicap omfatter ikke tilgængelighed. Det
betyder også, at det nye forbud ikke giver
mulighed for, at man kan klage over manglende
overholdelse af lovgivning om tilgængelighed
til Ligebehandlingsnævnet. Klager over
manglende tilgængelighed skal derfor i stedet
rettes mod de klageinstanser, der knytter
sig til den sektor, hvor man har oplevet den
manglende tilgængelighed.
66
Der er imidlertid for det første ikke altid adgang
til at klage over manglende tilgængelighed.
F.eks. er der ikke adgang til at klage over
webtilgængelighed på offentlige organers
hjemmesider og mobilapplikationer, som
beskrevet ovenfor. For det andet vil en
klage til den sektor, hvor man har oplevet
manglende tilgængelighed, kun vedrøre, om
tilgængelighedskravene på et givet område
er overholdt, men ikke spørgsmålet om
forskelsbehandling. Det betyder, at personer
med handicap vil have forskellig retsstilling,
alt efter om der er tale om diskrimination eller
manglende tilgængelighed, selvom effekten
for personen med handicap kan være det
samme. En person med et fysisk handicap,
der ikke kan få adgang til en restaurant,
fordi restauranten skilter med, at de nægter
kørestolsbrugere adgang, vil kunne indbringe
en klage til Ligebehandlingsnævnet og få
godtgørelse på grund af diskrimination. En
person med et fysisk handicap, der ikke kan
få adgang til en restaurant, fordi restauranten
har gjort sig utilgængelig ved at pille deres
24
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0025.png
HANDICAP – STATUS 2019
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
ANBEFALER, AT REGERINGEN TAGER
INITIATIV TIL AT:
• tilbagerulle forringelserne i
bygningsreglementet
• indføre klageadgang over manglende
overholdelse af webtilgængelighed
• udvide forbuddet mod forskelsbehandling
på grund af handicap til at omfatte
tilgængelighed, så det anerkendes, at
tilsidesættelse af eksisterende krav om
tilgængelighed kan udgøre diskrimination.
25
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0026.png
KAPITEL 5
HANDICAP OG UDDANNELSE
5.1 DEN MENNESKERETLIGE
BESKYTTELSE: PERSONER MED
HANDICAP SKAL HAVE LIGE ADGANG TIL
UDDANNELSE
Retten til uddannelse er en grundlæggende
menneskerettighed, som er beskyttet i en
række internationale konventioner. Det
følger af FN’s Handicapkonventions artikel
24, at personer med handicap har ret til
en uddannelse på lige fod med andre.
Handicapkonventionen rummer blandt
andet en forpligtelse til at sikre, at personer
med handicap ikke bliver ekskluderet fra det
ordinære uddannelsessystem på grund af deres
handicap. Udgangspunktet for konventionen
er, at personer med handicap i videst mulige
omfang skal have adgang til det ordinære
uddannelsessystem.
67
Den lige adgang til uddannelsessystemet skal
sikres ved at fjerne barrierer for tilgængelighed
og skabe et inkluderende uddannelsessystem
samt ved at sikre individuel støtte til de
personer med handicap, der måtte have behov
herfor.
68
Særligt for børn og unge mennesker med
handicap gælder, at de har ret til gratis og
lige adgang til grundskoleuddannelse.
69
Børn
med handicap har ret til at blive undervist
i et inkluderende undervisningsmiljø og til
at modtage undervisning på grundskoler i
deres lokalsamfund på lige vilkår med andre
børn.
70
Retten til inkluderende uddannelse
uden diskrimination betyder, at børn med
handicap ikke må udelukkes fra det almindelige
uddannelsessystem på grund af handicap
og har krav på, at der foretages rimelig
tilpasning i forhold til barnets konkrete behov,
medmindre dette vil være unødigt byrdefuldt.
71
Denne ret til at modtage undervisning i
almindelige uddannelsestilbud, i modsætning
til i specielle uddannelsestilbud, er ikke
absolut og ufravigelig.
72
Beskyttelsen efter
Handicapkonventionen indebærer dog, at
placering i specialtilbud imod elevens vilje
vil være et indgreb i elevens rettigheder, der
skal kunne retfærdiggøres som sagligt og
proportionalt.
Retten til uddannelse for personer med
handicap er også beskrevet i en række
andre menneskeretskonventioner og
deklarationer.
73
Eksempelvis indeholder Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions
1. tillægsprotokol, artikel 2, også en
beskyttelse af retten til uddannelse. Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol
har i en sag om diskrimination i forhold til
retten til uddannelse udtalt, at det ikke er
tilstrækkeligt, at eleven har formel adgang til
uddannelse. Eleven skal også have adgang
til rent faktisk at drage nytte af uddannelsen.
Sagen vedrørte etnisk forskelsbehandling,
men princippet om effektive rettigheder
går på tværs af konventionen.
74
Domstolen
har endvidere i en nyere sag mod Tyrkiet
udtalt, at afslag på indskrivning af en blind
elev på et musikkonservatorium udgjorde
ulovlig diskrimination i sammenhæng med
retten til uddannelse, blandt andet fordi
musikkonservatoriet ikke havde overvejet
muligheden for at foretage rimelig tilpasning af
skolens tilbud i forhold til elevens behov.
75
26
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0027.png
HANDICAP – STATUS 2019
Endelig indeholder grundloven også
en beskyttelse af retten til uddannelse
i § 76, der medfører en ret og pligt til
grundskoleuddannelse for alle børn i den
undervisningspligtige alder.
5.2 DANSKE FORHOLD: STORE
UDFORDRINGER MED AT GØRE
UDDANNELSESSYSTEMET
INKLUDERENDE
5.2.1 UDDANNELSESGRADEN FOR PERSONER
MED HANDICAP ER FALDENDE
Andelen af personer med handicap
mellem 30 og 40 år, der har gennemført en
erhvervsuddannelse eller en videregående
uddannelse, er faldende. Se figur 2. I 2012 havde
74 procent af de 30-40-årige med handicap
gennemført en erhvervskompetencegivende
uddannelse mod 66 procent i 2016, hvor de
nyeste tal stammer fra. Til sammenligning havde
86 procent af de adspurgte personer uden
et handicap en erhvervskompetencegivende
uddannelse i 2016.
76
Uddannelse og adgangen
til beskæftigelse hænger tæt sammen,
det gælder i særlig grad for personer med
handicap. Forskellen i beskæftigelsesgrad
(beskæftigelsesgabet) mellem personer med
handicap med en grundskoleuddannelse
og personer med handicap med en lang
videregående uddannelse er 41 procentpoint.
Til sammenligning er det tilsvarende
beskæftigelsesgab for personer uden
handicap 27 procentpoint.
77
Uddannelse har
stor betydning for alle menneskers adgang
til arbejdsmarkedet, men for personer med
handicap er uddannelse altså endnu mere
afgørende.
FIGUR 2: UDDANNELSE, 2012 OG 2016
Procentandele af 30-40-årige med og uden handicap, der har gennemført en erhvervsuddannelse eller videregående
uddannelse
100 %
90 %
80 %
70 %
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
Personer uden handicap
2012
Personer med handicap
2016
84 % 86 %
74 %
66 %
Kilde: Egne beregninger baseret på Handicapbarometeret (2017) og tal fra Danmarks Statistik
Note: Opgørelsen viser andele af personer i alderen 30-40 år, der har gennemført en erhvervsuddannelse eller en kort, mellemlang eller
lang videregående uddannelse. Handicap er baseret på, hvorvidt respondenterne selv har svaret, at de har et større eller mindre psykisk og/
eller fysisk handicap eller længerevarende helbredsproblem.
27
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
HANDICAP – STATUS 2019
Der kan være mange forklaringer på den
faldende uddannelsesgrad blandt personer
med handicap. Danske Handicaporganisationer
offentliggjorde i juli 2017 resultaterne fra en
rundspørge blandt cirka 500 studerende med
handicap. Svarene viste, at mange studerende
oplever udfordringer med at gennemføre
et studie. De studerende pegede selv på
manglende fleksibilitet og oplevelser af, at der
ikke bliver taget hensyn til deres handicap.
78
Personer med handicap må også langt
hyppigere opgive at fuldføre en uddannelse.
Ifølge en undersøgelse fra VIVE fra 2017
er 53 procent af personer med større
psykiske lidelser droppet ud af én eller flere
uddannelser. For personer uden et handicap er
det 24 procent.
79
Erhvervsuddannelser er den ungdoms-
uddannelse, der er præget af højst frafald.
80
Der er ikke lavet undersøgelser, der direkte
dokumenterer en eventuel sammenhæng
mellem frafald på erhvervsuddannelser og
handicap.
Endvidere har der fra handicap-
organisationernes side været udtrykt
kritik af den manglende fleksibilitet på
erhvervsuddannelserne. Det er eksempelvis
ikke muligt for elever med begrænset
arbejdsevne at gennemføre grundforløbet
og skoleperioderne på nedsat tid. Senest
har Folketinget vedtaget, at regeringen skal
afdække mulighederne for at sikre, at elever
med handicap i erhvervsuddannelser har de
samme rammer, som personer med handicap
i øvrigt i uddannelse og beskæftigelse.
Resultatet af det arbejde foreligger ikke
endnu.
81
Regeringen har endvidere i september
2018 fremlagt et større udspil med 55 punkter,
der skal styrke erhvervsskolerne. Der er ikke
i udspillet nævnt noget om tiltag i forhold til
at gøre uddannelserne mere inkluderende og
åbne over for elever med handicap.
82
5.2.2 UDFORDRINGER MED SKOLEVÆGRING
OG MANGLENDE RETSSIKKERHED I
GRUNDSKOLEN
Med folkeskolereformen i 2012 blev der
gennemført en lovændring om inklusion af
elever i den almindelige undervisning. Det
har medført en stor inklusionsindsats på
kommunerne og landets folkeskoler. Langt
flere elever med funktionsnedsættelser er
blevet en del af almenundervisningen.
83
Generelle undersøgelser af trivsel i
folkeskolen, som omfatter alle børn, viser, at
trivslen og det faglige niveau er uændret. Der
er imidlertid også indikationer på, at støtten
ikke i alle tilfælde imødekommer elevernes
behov, og at det flere steder er en udfordring at
arbejde inkluderende og skabe inkluderende
arbejdsmiljøer.
84
Siden inklusionsloven i 2012 har Lands-
foreningen Autisme hvert år udsendt
spørgeskemaer til forældre til børn med
autisme angående børnenes trivsel i skolen.
Foreningen konkluderede i 2018, at antallet
af børn, der ikke går i skole på grund af
skolevægring, er stigende. Hver tredje af
svarpersonerne i Landsforeningens Autismes
undersøgelse rapporterede, at deres barn
havde perioder, hvor barnet ikke kom i
skole i flere uger, måneder eller år.
85
Også
Klagenævnet for Specialundervisning har
oplevet en stigning i antallet af klager, som
vedrører skolevægring.
86
Institut for Menneskerettigheder udgav i
december 2017 en rapport om børn med
handicap, der ikke går i skole. Rapporten bygger
blandt andet på en gennemgang af 12 konkrete
sager, hvor børn med et kognitivt handicap
ikke har været i skole i mere end tre måneder.
Institut for Menneskerettigheder konkluderede
i rapporten, at retssikkerheden for børn i
folkeskolen ikke er tilstrækkelig. Vi anbefalede
blandt andet, at kommunerne skal styrke
barnets rettigheder i forhold til at sikre tidlig
28
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0029.png
HANDICAP – STATUS 2019
identifikation og håndtering af problemer med
skolevægring, samt at Undervisningsministeriet
præciserer retten til sygeundervisning i
sygeundervisningsbekendtgørelsen.
87
Også børn, der er indskrevet på en fri
grundskole, har ringe retssikkerhed, hvis der
opstår uenighed om støtte mv., fordi dansk
ret i høj grad vægter de frie grundskolers ret
til selv at vælge, hvilke elever (elevfriheden)
der skal gå på skolerne. Eksempelvis gælder
almindelige forvaltningsretlige principper
om begrundelse og aktindsigt ikke for de
frie grundskoler. I en rapport fra 2018 påviste
Institut for Menneskerettigheder, at børn
med handicap på en fri grundskole har 31
procent højere sandsynlighed for skoleskift
til en folkeskole end børn uden handicap.
Den ringe retlige beskyttelse af barnets ret til
inklusion og uddannelse over for skolernes
elevfrihed sætter børn med handicap på de frie
grundskoler i en udsat position.
88
5.3 KONKLUSION OG ANBEFALINGER
Handicapkonventionen forudsætter, at personer
med handicap har ret til uddannelse på
lige vilkår med alle andre. Det er endvidere
udgangspunktet for konventionen, at
uddannelsen af personer med handicap ikke
skal foregå i særskilte undervisningsmiljøer.
Den faldende uddannelsesgrad for personer
med handicap udgør på den baggrund en
væsentlig udfordring i forhold til at fremme
personer med handicaps ret til uddannelse,
men også deres generelle mulighed for at
kunne deltage i samfundslivet på lige fod med
andre.
For grundskoleområdet gælder det, at den
øgede fokus på inklusion generelt har ført til
et mindre opdelt skolevæsen, hvor også børn
med handicap kan deltage i det ordinære
skolesystem. Dette er efter Institut for
Menneskerettigheders opfattelse en positiv
udvikling, men det bør sikres, at udviklingen
ikke sker på bekostning af den enkeltes
elevs ret til en grundlæggende uddannelse.
Skolevægring udgør et stigende problem,
og det har derfor stor betydning, at barnets
individuelle ret til en grundskoleuddannelse
sikres. Reglerne, der regulerer grundskolerne,
både folkeskolen og de frie grundskoler, giver
en ringe beskyttelse af barnets individuelle
rettigheder. FN’s Handicapkomité har tidligere
anbefalet Danmark at udvide klageretten til
Klagenævnet for specialundervisning. De
gældende regler giver fortsat kun klageret til
elever, som modtager ni eller flere timers støtte
om ugen.
89
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
ANBEFALER, AT REGERINGEN TAGER
INITIATIV TIL AT:
• sætte konkrete mål for udviklingen i
uddannelsesgraden for mennesker med
handicap og iværksætte de nødvendige tiltag,
der kan vende den negative udvikling.
• sikre beskyttelsen af børns ret til uddannelse
for børn på frie grundskoler og i folkeskolen,
eksempelvis ved at udvide klageretten til
Klagenævnet for Specialundervisning, sikre
at almindelige forvaltningsretlige principper
også gælder for de frie grundskoler,
præcisere retten til sygeundervisning mv.
29
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0030.png
KAPITEL 6
INKLUSION PÅ ARBEJDSMARKEDET
Retten til beskæftigelse er en rettighed, der
har væsentlig betydning for, at personer med
handicap kan opnå lige muligheder og fuld
inklusion i samfundet. Personer med handicap
er imidlertid stærkt underrepræsenteret på det
danske arbejdsmarked.
6.1 DEN MENNESKERETLIGE
BESKYTTELSE: KRAV PÅ INKLUSION,
RIMELIG TILPASNING OG INDIVIDUEL
STØTTE
FN’s Handicapkonventions artikel 27
fastslår, at personer med handicap har ret
til beskæftigelse på lige fod med andre på
arbejdsmarkedet, og at arbejdsmarkedet og
arbejdsmiljøet er åbent, inkluderende og
tilgængeligt.
Adgang til beskæftigelse på lige fod med
andre er vigtig, da det kan være med
til at sikre gennemførelsen af nogle af
Handicapkonventionens hovedprincipper
som inklusion i samfundslivet og lige
muligheder for personer med handicap.
90
I
den forbindelse har de almindelige regler,
som sikrer hensyntagen og fleksibilitet for
arbejdstagere, stor betydning. Særligt vigtige
er arbejdsmiljølovgivningens regler om
hensyntagen til den enkelte medarbejders
behov og den almindelige beskyttelse mod
afskedigelser på grund af nedsat arbejdsevne.
Virkeliggørelsen af retten til beskæftigelse
på lige fod med andre skal ifølge
Handicapkonventionens artikel 27 endvidere
ske ved at forbyde diskrimination på grund af
handicap på arbejdsmarkedet og ved at sikre,
at arbejdsgiverne yder rimelig tilpasning til
personer med handicap på arbejdspladser, og
at staten fremmer beskæftigelsesmuligheder
for personer med handicap, særligt i den
offentlige sektor.
I Danmark blev handicap indsat som en
diskriminationsgrund i lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
m.v. (forskelsbehandlingsloven) i 2004.
91
Ændringen var en gennemførelse af EU-
direktivet om generelle rammebetingelser om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse
og erhverv (beskæftigelsesdirektivet).
92
Gennemførelsen af beskæftigelsesdirektivet
i dansk ret betyder, at offentlige og private
arbejdsgivere ikke må forskelsbehandle
direkte eller indirekte på grund af handicap
ved ansættelse, under ansættelse og ved
afskedigelse. Arbejdsgivere er forpligtet til at
yde rimelig tilpasning til medarbejdere eller
ansøgere med handicap, medmindre det vil
indebære en uforholdsmæssig byrde.
93
Pligten til at foretage rimelig tilpasning i
beskæftigelsesdirektivet indebærer dog
ikke en forpligtelse til at ansætte eller
fortsat have ansat en person, der ikke er
kompetent, egnet og disponibel til at udføre
de væsentligste funktioner i forbindelse med
den pågældende stilling med de eventuelt
påkrævede tilpasninger.
94
Det er dermed ens
kvalifikationer og ikke ens handicap, der skal
afgøre, om man f.eks. tilbydes en stilling,
medmindre den rimelige tilpasning vil medføre
en uforholdsmæssig byrde.
30
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
HANDICAP – STATUS 2019
EU-Domstolen har i sin praksis anført, at
tilpasningsforpligtelsen skal fortolkes bredt
med henvisning til Handicapkonventionen.
95
Som eksempler på rimelig tilpasning nævner
beskæftigelsesdirektivet indretning af lokaler,
tilpasning af udstyr, ændring af arbejdsmønstre
og opgavefordeling samt adgang til uddannelse
og instruktion. EU-Domstolen har i sin praksis
fundet, at nedsættelse af arbejdstiden også
kan udgøre en rimelig tilpasning.
96
Ved
vurderingen af, om relevante tilpasninger vil
indebære en uforholdsmæssigt stor byrde,
bør der ifølge beskæftigelsesdirektivet og
forskelsbehandlingsloven navnlig tages hensyn
til de omkostninger, der vil være forbundet
dermed, og til virksomhedens størrelse og
finansielle midler, samt muligheden for at opnå
offentligt tilskud eller anden støtte.
97
Beskæftigelsesdirektivet definerer ikke,
hvad der udgør et handicap. Eftersom
forskelsbehandlingslovens forbud mod
diskrimination af personer med handicap er
en gennemførelse af direktivet, definerer
forskelsbehandlingsloven heller ikke, hvad
der udgør et handicap. Imidlertid har EU
tiltrådt Handicapkonventionen,
98
og EU-
Domstolen har derfor i sin besvarelse af
præjudicielle spørgsmål fastslået, at begrebet
”handicap” i beskæftigelsesdirektivet
skal fortolkes i overensstemmelse med
Handicapkonventionen med den forskel, at
definitionen på handicap i direktivet retter
sig mod barrierer i arbejdslivet og ikke i
samfundet generelt.
99
Handicapkonventionen
kan dog ifølge EU-Domstolens praksis
ikke i sig selv medføre, at EU-retsakter er
ugyldige. Det skyldes, at konventionens
bestemmelser ikke efter deres indhold er
tilstrækkeligt ubetingede og præcise, da
det ifølge konventionen navnlig påhviler de
kontraherende stater at vedtage retsakter
og andre foranstaltninger til gennemførelse
af dens rettigheder. Handicapkonventionen
har altså ikke direkte virkning i EU-retten,
men EU-retsakter skal dog i videst muligt
omfang fortolkes i overensstemmelse med
Handicapkonventionen.
100
EU-Domstolen har i forbindelse med
præjudicielle spørgsmål til beskæftigelses-
direktivet desuden udtalt sig om en række
andre spørgsmål, som har forbindelse til
begrebet ”handicap”. EU-Domstolen har
således blandt andet udtalt:
• at funktionsnedsættelser på grund af
overvægt under de rette omstændigheder
kan betragtes som et handicap
101
• at sygdom ikke er beskyttet i
beskæftigelsesdirektivet
102
• at der kan være tale om en langvarig
funktionsnedsættelse, også selvom
arbejdstageren kun er berettiget til
midlertidige sociale ydelser
103
• at der ikke er tale om et handicap, hvis
begrænsningen ikke i samspil med forskellige
barrierer forhindrer vedkommende i at
deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med
andre.
104
Foruden at definere begrebet ”handicap”, og
hvad der skal forstås ved rimelig tilpasning, har
EU-Domstolen gennem andre præjudicielle
spørgsmål også vurderet, om forskellige
regler for opsigelse i forbindelse med fravær
på grund af sygdom, f.eks. 120-dagesreglen i
funktionærloven, kan være forskelsbehandling
i strid med direktivet, hvis fraværet skyldes et
handicap og ikke en sygdom.
105
Ud over forskelsbehandlingsloven findes
der også andre danske love, der skal sikre
personer med handicap beskæftigelse.
Efter lov om kompensation til handicappede
i erhverv m.v. og bekendtgørelse om
kompensation til handicappede i erhverv
er offentlige arbejdsgivere forpligtede
til at indkalde en person med handicap
til en ansættelsessamtale, hvis der i
31
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0032.png
HANDICAP – STATUS 2019
ansøgningen er gjort opmærksom på, at
vedkommende har et handicap og ønsker
fortrinsadgangen anvendt.
106
Derudover
stiller arbejdsmiljølovgivningen visse krav til
indretningen af en arbejdsplads, når der er
personer med handicap med særlige behov på
arbejdspladsen.
107
6.2 DANSKE FORHOLD: MANGE
PERSONER MED HANDICAP STÅR UDEN
FOR ARBEJDSMARKEDET
Handicapbarometeret viser, at kun lidt over
halvdelen af personer med handicap er i
beskæftigelse. Til sammenligning er næsten
8 ud af 10 personer uden et handicap i
beskæftigelse.
108
Se figur 3.
En ny rapport fra Sundhedsministeriet
viser, at kun 47 procent af psykisk syge var
fastholdt på arbejdsmarkedet i 2017. Mellem
2016 til 2017 faldt fastholdelsen af psykisk
syge på arbejdsmarkedet i hele landet.
Samtidig har fastholdelsen af somatisk syge
på arbejdsmarkedet i hele landet fra 2016 til
2017 ikke udviklet sig.
109
Selvom alle psykisk
eller somatisk syge i rapporten må anses for
at have en funktionsnedsættelse, henhører
alle i de to grupper ikke nødvendigvis under
handicapbegrebet i Handicapkonventionen.
Alligevel er tallene interessante, da der i begge
grupper må antages at være en høj andel af
personer, der anses for at have et handicap i
Handicapkonventionens forstand.
110
Tallene
indikerer dermed, at beskæftigelsen blandt
personer med psykiske handicap, der har
kontakt med det psykiatriske system er meget
lav. Dette bekræftes af andre undersøgelser,
der har vist, at personer med en psykisk lidelse i
markant mindre omfang er i beskæftigelse end
andre personer med andre typer af handicap.
111
FIGUR 3: BESKÆFTIGELSE, 2016
Procentandele af 16-64-årige med og uden handicap, som er i beskæftigelse
90 %
80 %
70 %
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
Personer uden handicap
Personer med handicap
56 %
77 %
Kilde: Egne beregninger baseret på Handicapbarometeret (2017) og tal fra Danmarks Statistik
Note: Handicap er baseret på, hvorvidt respondenterne selv har svaret, at de har et større eller mindre psykisk og/eller fysisk handicap eller
længerevarende helbredsproblem.
32
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0033.png
HANDICAP – STATUS 2019
Tal fra VIVE viser også, at 6 ud af 10 personer
med handicap modtager en eller anden form
for overførselsindkomst, mens det kun gælder
for hver fjerde person uden et handicap.
112
En stor del af personer med handicap står altså
stadig uden for arbejdsmarkedet.
Også blandt personer, der er visiteret til et
fleksjob, er ledigheden fortsat høj. Efter
fleksjobreformen fra 2012 har der været en
faldende ledighed blandt personer, der er
visiteret til fleksjob, men 18 procent af de
visiterede var ledige i september 2017.
113
Hertil
kommer, at en stor gruppe af de visiterede står
uden for arbejdsmarkedet i lang tid. Godt og
vel hver femte modtager af ledighedsydelse
havde stået uden for arbejdsmarkedet i mere
end to år i oktober 2017, hvor Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) gjorde
tallene op.
114
Beskæftigelsesministeriet har i samarbejde
med Børne- og Socialministeriet i januar 2018
igangsat et arbejde med et politisk udspil,
der skal få flere personer med handicap i
beskæftigelse, men udspillet foreligger ikke
endnu.
6.3 KONKLUSION OG ANBEFALINGER
Opfyldelsen af retten til arbejde for personer
med handicap skal ske ved at skabe et åbent,
inkluderende og tilgængeligt arbejdsmarked.
Hertil kommer, som nævnt ovenfor under afsnit
5, at særligt for personer med handicap har
uddannelse stor effekt i forhold til at få adgang
til arbejdsmarkedet.
Barrierer på andre samfundsområder, som
eksempelvis transport, vil også udgøre
barrierer for personer med handicap i forhold
til at komme på arbejdsmarkedet. Der skal
derfor gøres en samlet indsats for at fjerne
barrierer for at løse udfordringen med, at så
mange personer med handicap står uden
for arbejdsmarkedet, og for at fremme
ligestillingen af personer med handicap på
arbejdsmarkedet.
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
ANBEFALER, AT REGERINGEN:
• fastsætter konkrete målsætninger for
beskæftigelsesgraden for personer med
handicap og iværksætter en tværgående
indsats for at nedbryde barrierer i forhold til
adgangen til arbejdsmarkedet for personer
med handicap.
33
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0034.png
KAPITEL 7
TVANG I PSYKIATRIEN
7.1 DEN MENNESKERETLIGE
BESKYTTELSE: PERSONER MED
HANDICAP SKAL BESKYTTES MOD
UNØDVENDIG TVANG
En række forskellige menneskerets-
konventioner og bestemmelser er relevante i
forhold til anvendelsen af tvang i psykiatrien.
Det skyldes, at anvendelsen af tvang
berører nogle af de mest grundlæggende
menneskerettigheder, nemlig retten til
personlig frihed og respekt for den fysiske og
psykiske integritet. Tvang i psykiatrien kan f.eks.
indebære anvendelsen af tvangsindlæggelse,
tvangsmedicinering og tvangsfiksering.
Personer med psykisk sygdom af længere-
varende karakter er omfattet af beskyttelsen
i Handicapkonventionen.
115
Konventionen
rummer en række rettigheder, der er relevante
for tvang i psykiatrien. Det drejer sig om artikel
5 om lighed og ikke-diskrimination, artikel
12 om lighed for loven, artikel 14 om frihed
og personlig sikkerhed, artikel 15 om frihed
for tortur eller grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf, artikel
17 om beskyttelse af den personlige integritet.
Handicapkonventionen indeholder også i artikel
25 en ret til sundhed, som også er relevant i
denne sammenhæng, idet tvang i psykiatrien
sker i forbindelse med behandlingen af
patientens sygdom.
Retten til selvbestemmelse er et generelt
princip, der ligger til grund for en række
bestemmelser i Handicapkonventionen.
116
Artikel 12 pålægger staterne en pligt til at stille
personer med handicap lige for loven og hviler
på et princip om støttet beslutningstagen,
der indebærer, at den enkelte person med
handicap støttes til at træffe sine egne valg
om f.eks. indlæggelse og behandling, fremfor
at anvende tvang. FN’s Handicapkomité har i
sin generelle kommentar til artikel 12 udtalt,
at stater skal afskaffe tvangsbehandling i
psykiatrien og andre steder i sundhedssektoren,
da en sådan behandling strider mod den
selvbestemmelse og retlige handleevne, som
artikel 12 beskytter.
117
Handicapkonventionens artikel 14 om retten
til frihed og personlig sikkerhed for personer
med handicap forpligter staten til at sikre, at
personer med handicap ikke frihedsberøves
med henvisning til eksistensen af et handicap.
Frihedsberøvelse med henvisning til et
behov for behandling kan derfor muligvis
efter Handicapkonventionens artikel 14 være
problematisk, da der ofte vil være en snæver
sammenhæng mellem et behandlingsbehov
og et psykisk handicap.
118
FN’s Højkommissær
for Menneskerettigheder har udtalt, at
frihedsberøvelse delvist begrundet i et
handicap i kombination med andre grunde
er i strid med Handicapkonventionens
artikel 14.
119
Handicapkomitéen har ligeledes
forholdt sig kritisk til, at handicap kan
udgøre et grundlag for frihedsberøvelse.
120
I
forbindelse med komitéens første evaluering
af Danmark i 2014 udtalte den bekymring for,
at tvangsindlæggelse efter psykiatriloven sker
med henvisning til et handicap i strid med
artikel 14.
121
34
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
HANDICAP – STATUS 2019
Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 3 indeholder, ligesom
Handicapkonventionens artikel 15, et
forbud mod tortur, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf.
Menneskerettighedskonventionens artikel 5
beskytter, ligesom Handicapkonventionens
artikel 14, retten til frihed og sikkerhed, og
menneskerettighedskonventionens artikel
8 beskytter retten til respekt for privatlivet,
ligesom Handicapkonventionens artikel 17
beskytter den personlige integritet.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
har i sin praksis om tvang udøvet på
personer med handicap henvist til Handicap-
konventionen.
122
Menneskerettigheds-
domstolen anerkender tvangsindlagte patienter
som sårbare personer, der har brug for særlig
menneskeretlig beskyttelse.
123
Desuden
bør personer i det psykiatriske system efter
domstolens praksis inddrages, og deres ønsker
bør så vidt muligt afspejles i de beslutninger,
der tages.
124
En række forskellige former for tvang i
psykiatrien kan være umenneskelig eller
nedværdigende behandling i strid med Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 3, hvis tvangen ikke er nødvendig.
125
Desuden kan de fysiske rammer under en
tvangsindlæggelse være så ringe, at de
indebærer en krænkelse af konventionens
artikel 3.
126
Tvangsfiksering må derudover ifølge
Menneskerettighedsdomstolens praksis alene
finde sted, hvis det fremgår klart af national lov,
hvornår og under hvilke betingelser fikseringen
kan iværksættes. Domstolen stiller krav om
lovregulering af varighed, tilsyn og pligten til
at notere relevante oplysninger. Derudover må
tvangsfiksering kun anvendes, hvis der er tale
om exceptionelle tilfælde, hvor fikseringen er
den eneste måde at forhindre den pågældende
i at forvolde skade på sig selv eller andre, og
den skal være proportional.
127
Efter Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 5 kan tvangsindlæggelse
udgøre frihedsberøvelse.
128
Det er imidlertid
ikke i strid med konventionens artikel 5 at
frihedsberøve personer, der er ”mentalt
forstyrrede” (’persons of unsound mind’)
af hensyn til den offentlige sikkerhed
eller af hensyn til vedkommende selv af
sundhedsmæssige grunde, hvis det er i
overensstemmelse med en fremgangsmåde,
der er foreskrevet i lov.
129
Frihedsberøvelse af
en mentalt forstyrret person kan i henhold til
konventionens artikel 5 være nødvendig, ikke
kun når der er brug for behandling, men også
hvor vedkommende er til fare for sig selv og
andre.
130
Frihedsberøvelsen må i henhold til
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
praksis kun fortsætte, så længe den psykiske
lidelse varer.
131
Desuden anser domstolen
frihedsberøvelse for en så indgribende
foranstaltning, at den kun er berettiget, hvis
andre mindre alvorlige foranstaltninger er
blevet overvejet og fundet utilstrækkelige.
132
Ligesom Handicapkonventionen og Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention
forbyder FN’s Torturkonvention og FN’s
Konvention om Borgerlige og Politiske
Rettigheder brugen af tortur, umenneskelig
og nedværdigende behandling. FN’s
Torturkonvention forpligter endvidere
staterne til systematisk at gennemgå
regler, retningslinjer, metoder, praksis og
foranstaltninger vedrørende forvaring og
behandling af personer, som er underkastet
tilbageholdelse med henblik på at forhindre
tortur. Derudover opretter Europarådets
Konvention til Forebyggelse af Tortur og
Umenneskelig eller Vanærende Behandling
eller Straf på baggrund af forbuddet i Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 3 Europarådets Torturkomité, der skal
undersøge behandlingen af personer, der er
frihedsberøvede med henblik på at styrke
beskyttelsen af disse personer mod tortur og
35
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
HANDICAP – STATUS 2019
umenneskelig eller vanærende behandling
eller straf.
133
Endelig nedlægger Konventionen
om Menneskerettigheder og Biomedicin
(Oviedo-konventionen) retningslinjer for
samtykke ved lægelig behandling.
134
Flere internationale komitéer har udtrykt
bekymring for den hyppige brug af tvang
i psykiatrien i Danmark, særligt brugen af
bæltefiksering.
FN’s Torturkomité har i forbindelse med sin
evaluering af Danmark fra 2016 anbefalet, at
Danmark indfører strengere lovgivning med
klare retningslinjer for, i hvilke exceptionelle
tilfælde tvangsfiksering må anvendes.
135
Europarådets Torturkomité har i sin
periodiske rapport om Danmark fra 2014
anbefalet, at tvangsfiksering normalt aldrig
bør strække sig over seks timer og under
ingen omstændigheder overstige 24 timer.
Komitéen mener, at tvangsfikseringer, der
varer flere dage, ikke kan retfærdiggøres ud
fra et lægefagligt perspektiv.
136
Europarådets
Torturkomité besøger igen Danmark i 2019.
137
FN’s Menneskerettighedskomité har i sin
evaluering af Danmark fra 2016 blandt andet
anbefalet, at Danmark reducerer anvendelsen
af tvang og udvikler alternativer.
138
Endelig har
Handicapkomitéen også udtrykt bekymring,
ikke alene for bæltefiksering, men også for
beroligende medicin (’chemical restraint’)
og brugen af ufrivillig elektrokonvulsiv terapi
(’involuntary electroconvulsive therapy’).
139
7.2 DANSKE FORHOLD: STADIG FOR
MEGET TVANG I PSYKIATRIEN
I oktober 2013 udgav det af regeringen
nedsatte psykiatriudvalg rapporten ”En
moderne, åben og inkluderende indsats for
mennesker med psykiske lidelser”. Udvalget
pegede på et behov for afprøvning af nye
metoder med henblik på at nedbringe tvang,
såsom tvangs- og fikseringsfrie afsnit i
psykiatriske afdelinger, og at den nye ramme og
retning for indsatsen på psykiatriområdet skal
være baseret på rettigheder, selvbestemmelse,
respekt, åbenhed, inddragelse, dialog, inklusion
og deltagelse.
140
I maj 2014 udarbejdede den
daværende regering en handlingsplan for
psykiatriområdet, hvor et af målene blandt
andet er en halvering i brugen af tvang,
herunder bæltefiksering, i psykiatrien frem
mod 2020, introduktion af tvangs- og bæltefrie
psykiatriske afdelinger, samt en modernisering
af psykiatriloven, som sætter rammerne for
tvang i psykiatrien.
141
På den baggrund blev
der i juni 2015 gennemført en lovændring,
som overordnet havde til formål at formindske
anvendelsen af tvang i psykiatrien, styrke
patienters rettigheder og styrke kontrollen med
bæltefiksering. Lovændringen indførte blandt
andet en formålsbestemmelse om respekt
for retssikkerhedsgarantier, selvbestemmelse
og værdighed, en pligt til at høre patienten
om præferencer i forhold til behandling
og til i videst muligt omfang at inddrage
disse præferencer under behandlingen, en
præcisering af at tvangsfiksering skal være
kortvarig og skærpede regler om vurdering
af tvangsfiksering efter 24 timer i stedet for
efter 48. Lovændringen introducerede dog
ikke nogen absolut grænse for, hvor lang tid
tvangsfiksering må vare.
142
Ifølge Handicapbarometeret og tal fra
Sundhedsdatastyrelsen er antallet af personer
berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger
steget fra 2012 til 2016.
143
I 2017 er antallet
af personer berørt af en eller flere tvangs-
foranstaltninger igen steget. I 2012 var
antallet af personer under tvang således 5866
sammenlignet med 6143 i 2017. Det er 277 flere
personer, der udsættes for tvang, en stigning på
4,7 procent. Se figur 4.
36
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0037.png
HANDICAP – STATUS 2019
FIGUR 4: TVANG I PSYKIATRIEN, 2011-13 OG 2017
Procentandele af indlagte i psykiatrien, der er berørte af forskellige typer tvangsforanstaltninger
25 %
22,1 %
20 %
23,2 %
15 %
10 %
7,7 %
5,4 %
5%
2,5 %
0%
Tvangsmedicinering
2011-2013 (gennemsnit af årene)
Bæltefiksering
2017
Total andel indlagte berørt af en eller flere
tvangsforanstaltninger
3,2 %
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
Note: Tallene inkluderer voksne, børn og unge i behandling på psykiatriske hospitaler. Tvangsforanstaltninger inkluderer bælte, remme,
beroligende medicin, fastholdelse, personlig skærmning, medicinering, tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. Opgørelsen af
tvangsmedicinering omfatter ikke akut beroligende. 2011-2013 er baseline og opgjort som et simpelt gennemsnit over årene.
FIGUR 5: LANGVARIG BÆLTEFIKSERING I PSYKIATRIEN, 2011-2017
Antal bæltefikseringer over 48 timer
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
Note: Bæltefiksering dækker over hændelser, hvor en indlagt fastspændes med et bælte omkring livet og, hvis nødvendigt, remme om
håndled og ankler. Indlagte må bæltefikseres, hvis de udsætter sig selv eller deres omgivelser for fare. 2011-2013 er baseline og opgjort
som et simpelt gennemsnit over årene.
†…„ƒ
©R
‚€y
¨§¦
xwvu
¥¤S
tsrq
£¢V
pihgfe dc ba`YXGFEDCB
A@9876543
¡ U
"!
21W
0)(
$#T

P
Q
I
H
'&%
37
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0038.png
HANDICAP – STATUS 2019
Selvom der er sket et fald i anvendelsen af
bæltefiksering af indlagte personer i psykiatrien
fra 7 procent i 2014 til 5,4 procent i 2017,
144
er
bæltefiksering over 48 timer stadig udbredt.
Se figur 5. Samtidig er andre former for tvang
steget. Det totale antal bæltefikseringer i hele
landet i 2017 var således 4293. Af dem var
449 over 48 timer. Det vil sige, at cirka hver
tiende bæltefiksering i 2017 varede over 48
timer.
145
Samtidig er det antallet af gange, der
gives beroligende medicin med tvang, steget
fra 7144 i 2012 til 8357 gange i 2017. Det er en
stigning på 16,9 procent. Antallet af gange, der
er sket fastholdelse, er steget fra 2825 gange i
2012 til 4229 gange i 2017 – en stigning på 49,6
procent. Den stigende brug af fastholdelse
har vakt bekymring blandt medarbejdere i
psykiatrien og i fagorganisationer.
146
Derudover er antallet af særforanstaltnings-
domme steget drastisk de seneste 15-20
år. Personer med handicap er i særlig risiko
for at modtage en særforanstaltningsdom.
Særforanstaltningsdomme, herunder
behandlingsdomme, kan være problematiske,
da de kan vare længere og være mere indg-
ribende end de strafferetlige sanktioner, som
særforanstaltningen træder i stedet for.
147 148
Regeringen fremlagde i september 2018 en
ny handlingsplan på psykiatriområdet frem til
2025. Planen rummer seks målsætninger for
forbedring af indsatsen over for personer med
psykisk sygdom og en række tiltag med henblik
på at opfylde målene.
149
7.3 KONKLUSION OG ANBEFALINGER
Anvendelse af tvang over for psykiatriske
patienter udgør et intensivt indgreb i
patienternes menneskerettigheder.
Der er sket en positiv udvikling i anvendelsen
af bæltefiksering, men psykiatrien i Danmark
rummer stadig mange udfordringer i forhold
til at beskytte den enkeltes selvbestemmelse
og integritet. Mange patienter bliver
fortsat bæltefikseret mere end 48 timer,
et stigende antal patienter bliver udsat for
tvangsforanstaltninger, og antallet af patienter
inden for retspsykiatrien er stigende.
Status i den danske psykiatri er derfor, at der
fortsat anvendes mange tvangsforanstaltninger
over for personer med psykisk sygdom. Den
internationale kritik, der har været rejst af
Danmark, kan forventes at blive gentaget, når
forholdene i Danmark igen bliver gennemgået
af Torturkomitéen og Handicapkomitéen m.fl.
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
ANBEFALER, AT REGERINGEN TAGER
INITIATIV TIL AT:
• indføre en slutdato for anvendelse af
bæltefikseringer i psykiatrien på over 48
timer, således at bæltefikseringer over 48
timer udfases.
• sikre, at den positive udvikling i forhold til
nedbringelse af antallet af bæltefikseringer
ikke fører til stigning i brugen af andre
tvangsformer, som eksempelvis fastholdelse
eller medicinering med beroligende medicin.
• iværksætte tiltag med henblik på at
imødegå stigningen i antallet af personer
med psykisk sygdom, som bliver underlagt
særforanstaltninger inden for retspsykiatrien.
38
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0039.png
NOTER
1 VIVE’s rapport ”Personer med Handicap.
Hverdagsliv og levevilkår 2016”, november
2017, side 21, tilgængelig her: https://pure.
sfi.dk/ws/files/1045522/personer_med_
handicap_pdfa.pdf.
2 Datagrundlaget for Handicapbarometeret
er primært baseret på Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærds
(VIVE) survey af levevilkår for mennesker
med handicap i Danmark (også kaldet
SHILD). Siden 2012 bliver disse surveys
foretaget hvert fjerde år og har hver gang
svar fra mindst 20.000 tilfældigt udvalgte
borgere mellem 16 og 64 år. For yderligere
detaljer om datagrundlag, definitioner og
metode se VIVE’s rapport ”Personer med
Handicap. Hverdagsliv og levevilkår 2016”,
november 2017, tilgængelig her: https://
pure.sfi.dk/ws/files/1045522/personer_
med_handicap_pdfa.pdf.
3 FN’s Handicapkomité, Concluding
observations on the initial report of
Denmark, oktober 2014, CRPD/C/DNK/
CO/1 § 9, tilgængelig her: https://tbinternet.
ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/
Download.aspx?symbolno=CRPD%2fC%2f
DNK%2fCO%2f1&Lang=en.
4 Se det fælles brev til børne- og
socialministeren, august 2018, tilgængeligt
her: https://menneskeret.dk/nyheder/
organisationer-faelles-opraab-regeringen-
danmark-mangler-handicappolitisk-
handlingsplan.
5 Lov nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud
mod forskelsbehandling på grund af
handicap, tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=201823.
6 Betænkning over lovforslag 221, forslag til
lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af handicap, tilgængelig her:
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/
lovforslag/l221/20171_l221_betaenkning.
pdf.
7 Se omtale i Politiken den 17. december 2018,
tilgængelig her:
https://politiken.dk/indland/art6906758/
Mattias-p%C3%A6dagoger-ville-ikke-
give-ham-insulin-%E2%80%93-to-
%C3%A5r-efter-st%C3%A5r-ny-pligt-til-at-
hj%C3%A6lpe-i-stampe.
8 Se lov nr. 1722 af 27. december 2018 om
ændring af værgemålsloven, lov om valg
til Folketinget, lov om tinglysning og lov
om Det Centrale Personregister (Valgret til
personer under værgemål og forvaltning
af tortgodtgørelse tilkendt personer under
værgemål), tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=206350.
9 Lov nr. 692 af 8. juni 2018 om
tilgængeligheden af offentlige organers
websteder og mobilapplikationer, der
implementerer Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2016/2012 af
26. oktober, tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=201794.
10 Lov nr. 691 af 8. juni 2017 om ændring af
lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og
sundhedsloven, tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=191819.
11 Lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. september
2015 om anvendelse af tvang i psykiatrien
(psykiatriloven) § 42a, stk. 3, tilgængelig
39
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0040.png
HANDICAP – STATUS 2019
x
48.
12 Lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august
2018 om social service (serviceloven)
§ 108, stk. 4, tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=197036.
13 Lov nr. 661 af 8. juni 2017 om ændring af lov
om social service og lov om retssikkerhed på
det sociale område (udvidelse af reglerne
om optagelse i et bestemt botilbud uden
samtykke mv.), tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=191839.
14 Lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august
2018 om social service (serviceloven)
§ 129a, tilgængelig her: https://www.
retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=197036.
15 Bekendtgørelse nr. 1335 af 28. november
2017 om ændring af bekendtgørelse om
betaling af botilbud mv. efter servicelovens
kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse
med botilbud efter § 108, tilgængelig her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/
R0710.aspx?id=194979.
16 Lov nr. 221 af 20. marts 2018 om ændring af
lov om social service (mulighed for forbud
mod enheder, der muliggør internetadgang,
undersøgelser af effekter samt brug af
afskærmningslokale m.v. i boformer med
sikrede afdelinger), tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=200069.
17 Lovforslag nr. 119 af 13. december 2017, alm.
bemærkninger, punkt 3.1.2, tilgængelig her:
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/
lovforslag/l119/20171_l119_som_fremsat.
pdf.
18 Se
aftalen bag cirkulæreskrivelse nr. 10873
af 13. oktober 2015 om naturalisation,
§ 24, stk. 4-8, der lå til grund for
stramningen, tilgængelig her:
https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=174789.
ŽŒ‹Š‰ ˆ‡†…„ƒ‚€
ˆ‡
~}|{zyxwvutsrqpnomlkjigfe
ww
19
Se Udlændinge- og Integrationsministeriets
besvarelse af spørgsmål 61 fra
Indfødsretsudvalget, IFU (alm. del), 25.
april 2017, tilgængelig her:
https://www.
ft.dk/samling/20161/almdel/ifu/spm/61/
svar/1400849/1747642/index.htm.
20
Se Institut for Menneskerettigheders rapport
”Statsborgerskab - Status 2018”, juni 2018,
tilgængelig her: https://menneskeret.
dk/sites/menneskeret.dk/files/media/
dokumenter/udgivelser/status/2018/
status_statsborgerskab_2018.pdf.
21 Lov nr. 530 af 29. april 2015 om ændring
af adoptionsloven, lov om social service,
forældreansvarsloven og lov om
retssikkerhed og administration på det
sociale område (lempelse af reglerne for
adoption uden samtykke mv.).
22 Lovforslag nr. 121 af 28. januar 2015, alm.
bemærkninger, pkt. 3.1.2, tilgængelig
her: https://www.ft.dk/samling/20141/
lovforslag/L121/som_fremsat.htm.
23 Se børne- og socialministerens besvarelse
af § 71-tilsynets spørgsmål nr. 32, alm.
del 2017-18, 22. maj 2018, tilgængelig
her: https://www.ft.dk/samling/20171/
almdel/%C2%A771/spm/32/index.htm.
24 Se Børne- og Socialministeriets nyhed ”Der
er stadig alt for mange fejl i kommunernes
sagsbehandling på socialområdet, viser
de nye danmarkskort”, 17. april 2018,
tilgængelig her: https://socialministeriet.
dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/apr/der-er-
stadig-alt-for-mange-fejl-i-kommunernes-
sagsbehandling-paa-socialomraadet-det-
viser-de-nye-danmarkskort/.
25 Højesterets dom afsagt tirsdag den 9. maj
2017, sag 120/2016 (1. afdeling), tilgængelig
her: http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/
nyheder/Afgorelser/Documents/120-16.pdf.
26 Udlændingenævnet har den 3. oktober
2018 meddelt, at nævnet vil genoptage
ægteparrets sag, men resultatet af
genoptagelsen foreligger ikke endnu.
Udlændingenævnets nyhed om sagen er
tilgængelig her:
d™˜—–•”“’ ‘‰h
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0041.png
HANDICAP – STATUS 2019
https://udln.dk/da/GlobalMenu/Nyheder/
Nyhedsarkiv/2018/03-10-2018.aspx.
27 Højesterets afsagt den 18. januar 2018, sag
nr. 158/2017 (2. afdeling), tilgængelig her:
http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/
nyheder/Afgorelser/Documents/159-17.pdf.
28 FN’s Børnekomité, Concluding observations
on the fifth periodic report of Denmark,
2. oktober 2017, (CRC/C/DNK/CO/5),
tilgængelig her: http://www.un.org/en/ga/
search/view_doc.asp?symbol=CRC/C/DNK/
CO/5.
29 FN’s Handicapkonventions artikel 9 om
tilgængelighed.
30 FN’s Handicapkonventions præambel punkt
(e).
31 FN’s Handicapkonventions artikel 5 om
lighed og ikke-diskrimination. Se også
Institut for Menneskerettigheders policy
brief ”Forbud mod diskrimination”, maj 2014,
tilgængelig her: http://menneskeret.dk/
udgivelser/forbud-diskrimination.
32 Se FN’s Handicapkonventions artikel 2.
33
Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, Guberina mod
Kroatien, afgørelse af 22. marts 2016, app.
nr. 23682/13; Çam mod Tyrkiet, afgørelse
af 23. februar 2016, app. no. 51500/08;
Bataliny mod Rusland, afgørelse af 23.
juli 2015, app. nr. 10060/07; Shamoyan
mod Armenien, afgørelse af 7. juli 2015,
app. nr. 18499/08; Yaikov mod Rusland,
afgørelse af 18. juni 2015, app. nr. 39317/05;
Stefan Stankov mod Bulgarien, afgørelse
af 17. marts 2015, app. nr. 25820/07;
M.S. mod Kroatien (nr. 2), afgørelse af 19.
februar 2015, app. nr. 75450/12; Affaire
Helhal mod Frankrig, afgørelse af 19.
februar 2015, app. nr. 10401/12; Khloyev
mod Rusland, afgørelse af 5. februar
2015, app. nr. 46404/13; Alajos Kiss mod
Ungarn,
afgørelse af 20. maj 2010, app. nr.
38832/06;
Kiyutin mod Rusland, afgørelse
af 10. marts 2011, app. nr. 2700/10 og Glor
mod Schweiz, afgørelse af 30. april 2009,
app. nr. 13444/0.
34 Den Europæiske Socialpagt, artikel 15.
35 Den Europæiske Unions Charter om
Grundlæggende Rettigheder, artikel 21.
36 FN’s Kvindekomité, CEDAW General
Recommendations No. 18, adopted at the
Tenth Session, 1. februar 1991, inkluderet
i dokument nr. A/46/38, tilgængelig
her: http://www.undocs.org/A/46/38;
FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og
Kulturelle Rettigheder, General Comment
no. 5: Persons with Disabilities, Adopted
at the Eleventh Session of the Committee
on Economic, Social and Cultural
Rights, 9. December 1994, inkluderet i
document nr. E/1995/22, tilgængelig her:
https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/
treatybodyexternal/Download.aspx?symb
olno=E%2F1995%2F22(SUPP)&Lang=en,
og FN’s Børnekomité, General Comment
no. 9, The rights of children with disabilities,
adopted at the forty-third session, 29.
september 2006, dokument nr. CRC/C/
GC/9, tilgængelig her: https://www2.ohchr.
org/english/bodies/crc/docs/GC9_en.doc.
37 Regeringens plan ”Handicappolitisk
handlingsplan – Status 2014”, september
2014, tilgængelig her: http://www.
stm.dk/multimedia/Handicappolitisk_
handlingsplan_-_status_2014._Et_samfund_
for_alle.pdf.
38 Se ovenfor afsnit 2 om udviklingen i 2018
om behovet for en generel handleplan på
handicapområdet.
39 Se afsnit 2.1 om menneskeretlige
forbedringer.
40 Lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august
2017 om forbud mod forskelsbehandling
på arbejdsmarkedet m.v., § 2 a, tilgængelig
her: https://www.retsinformation.dk/Forms/
R0710.aspx?id=179869.
41 Se ovenfor afsnit 2.1 menneskeretlige
forbedringer.
42 Lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august
2018 om social service, §§ 1 og 81,
tilgængelig her:
’‘
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0042.png
HANDICAP – STATUS 2019
https://www.retsinformation.dk/Forms/
R0710.aspx?id=202239#id59dceeef-6c50-
4c21-83ab-7d197f9c0f00.
43 Lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august
2018 om social service, afsnit V, kapitel 16 og
20, samt afsnit VI, tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=202239#id59dceeef-6c50-4c21-
83ab-7d197f9c0f00.
44 Folketingsbeslutning B 15 vedtaget den 17.
december 2010 om fremme, beskyttelse
og overvågning af gennemførelsen af FN’s
konvention om rettigheder for personer med
handicap, tilgængelig her: https://www.
ft.dk/samling/20101/beslutningsforslag/
b15/index.htm.
45 FN’s Handicapkomité, General Comment
no. 2, Article 9: Accessibility, adopted at the
eleventh session, 22. maj 2014 (CRPD/C/
GC/2), tilgængelig her: https://tbinternet.
ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/
Download.aspx?symbolno=CRPD/C/
GC/2&Lang=en.
46 FN’s Handicapkomité, General Comment
no. 2, Article 9: Accessibility, adopted at the
eleventh session, 22. maj 2014, (CRPD/C/
GC/2), tilgængelig her: https://tbinternet.
ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/
Download.aspx?symbolno=CRPD/C/
GC/2&Lang=en, og Institut for
Menneskerettigheders pjece ”Kom bare ind
– Om tilgængelighed til bygninger”, 1. januar
2013, side 15-16, tilgængelig her: https://
menneskeret.dk/udgivelser/kom-bare.
47 FN’s Handicapkonventions artikel 3(f).
48
Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, Guberina mod
Kroatien, afgørelse af 22. marts 2016, app.
nr. 23682/13, og Çam mod Tyrkiet, afgørelse
af 23. februar 2016, app. nr. 51500/08.
49
Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol,
Botta mod Italien, afgørelse af
24. februar 1998, app. nr. 2149/93, og
Zehnalovà og Zehnal mod Den Tjekkiske
Republik, afgørelse af 14. maj 2002, app. nr.
38621/97. Se også Farcas mod Rumænien
af 14. september 2010, app. nr. 32596/04;
Neagu mod Rumænien af 11. august 2016,
app. nr. 49651/16, og Enver Sahin mod
Tyrkiet af 30. januar 2018, app. nr. 23065/12
(om rimelig tilpasning).
50
Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol,
Molka mod
Polen, afgørelse af 11. april 2006, app. nr.
56550/00, og Farcas mod Rumænien,
afgørelse af 14. september 2010, app. nr.
32596/04.
51 EU-forordning nr. 661/2009 af 13. juli
2009 om krav til typegodkendelse for den
generelle sikkerhed for motorkøretøjer,
påhængskøretøjer dertil samt systemer,
komponenter og separate tekniske enheder
til sådanne køretøjer, tilgængelig her:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/
DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32009R06
61&from=en; EU-forordning nr. 181/2011
af 16. februar 2011 om buspassagerers
rettigheder og om ændring af forordning
nr. 2006/2004, tilgængelig her: https://
eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/
TXT/HTML/?uri=CELEX:32011R0181&fr
om=EN; EU-forordning nr. 1371/2007 af
23. oktober 2007 om jernbanepassagerers
rettigheder og forpligtelser, tilgængelig her:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/
DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32007R137
1&from=EN; EU-forordning nr. 1300/2014
af 18. november 2014 om den tekniske
specifikation for interoperabilitet gældende
for tilgængelighed for handicappede og
bevægelseshæmmede personer i EU’s
jernbanesystem, tilgængelig her: https://
eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/
TXT/HTML/?uri=CELEX:32014R1300&
from=EN; EU-forordning nr. 1177/2010
af 24. november 2010 om passagerers
rettigheder ved sørejser og rejser på indre
vandveje og om ændring af forordning
nr. 2006/2004, tilgængelig her: https://
eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/
”“
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0043.png
HANDICAP – STATUS 2019
X
/?uri=CELEX:32010R1177&fro
m=EN; EU-direktiv 2009/45/EF af 6. maj
2009 om sikkerhedsregler og -standarder
for passagerskibe (Omarbejdning),
tilgængelig her: https://eur-lex.europa.
eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=
CELEX:32009L0045&from=en, og EU-
forordning nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om
handicappede og bevægelseshæmmede
personers rettigheder, når de rejser med fly,
tilgængelig her: https://eur-lex.europa.eu/
legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:
32006R1107&from=EN.
52 Rådets henstilling af 4. juni 1998 om
parkeringskort for mennesker med handicap
(98/376/EF), tilgængelig her: https://
eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/
HTML/?uri=CELEX:31998H0376&from=
EN, og Rådets henstilling af 3. marts 2008
(2008/205/EF), tilgængelig her: https://
eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/
TXT/HTML/?uri=CELEX:32008H0205&
from=EN. Se endvidere: https://europa.
eu/youreurope/citizens/travel/transport-
disability/parking-card-disabilities-people/
index_en.htm.
53 Direktiv 2016/2102 af 26. oktober 2016
om tilgængeligheden af offentlige
organers websteder og mobilapplikationer,
tilgængelig her: https://eur-lex.europa.eu/
legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX
:32016L2102&qid=1535553268116&from=
EN.
54 Se Kommissionens nyhed om indgåelse af
aftalen om udformningen af direktivet samt
den videre proces her:
http://europa.eu/rapid/press-release_
STATEMENT-18-6323_en.htm.
55 EU-forordning nr. 181/2011 af 16. februar
2011 om buspassagerers rettigheder og
om ændring af forordning nr. 2006/2004,
tilgængelig her: https://eur-lex.europa.
eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?u
ri=CELEX:32011R0181&from=EN; EU-
forordning nr. 1371/2007 af 23. oktober
œ›š™˜ —
2007 om jernbanepassagerers rettigheder
og forpligtelser, tilgængelig her: https://
eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/
TXT/HTML/?uri=CELEX:32007R1371&fr
om=EN; og EU-forordning nr. 1300/2014
af 18. november 2014 om den tekniske
specifikation for interoperabilitet gældende
for tilgængelighed for handicappede og
bevægelseshæmmede personer i EU’s
jernbanesystem, tilgængelig her: https://
eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/
HTML/?uri=CELEX:32014R1300&from=EN.
56 Se Altingets artikel ”Handicappede døjer
med adgangen til tog og busser”, 28.
september 2017, tilgængelig her: https://
www.altinget.dk/transport/artikel/
handicappede-doejer-med-adgangen-til-
tog-og-busser.
57 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens rapport
”Den danske gennemførelsesplan for
TSI PRM”, september 2017, tilgængelig
her: https://ec.europa.eu/transport/
sites/transport/files/rail-nip/nip-prm-tsi-
denmark.pdf.
58 Folketingets Ombudsmands udtalelse
”Handicaptilgængelighed til togstation”,
FOB 2016-40, tilgængelig her: http://
www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/
beretningssager/alle_bsager/2016-40/pdf/.
59 EU-Direktiv 2016/2102 af 26. oktober
2016 om tilgængeligheden af offentlige
organers websteder og mobilapplikationer,
tilgængelig her: https://eur-lex.europa.
eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?
uri=CELEX:32016L2102&qid=15355
53268116&from=EN, og lov nr. 692
af 8. juni 2018 om tilgængelighed
af offentlige organers websteder og
mobilapplikationer, tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=201794.
60 Digitaliseringsstyrelsens høringsnotat
med kommentarer vedrørende udkast
til forslag til lov om tilgængelighed af
offentlige myndigheders websteder og
–•
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0044.png
HANDICAP – STATUS 2019
8. januar 2018, Afsnit 2:
Temainddelt høringssvar og kommentarer
hertil, pkt. 1.1. Minimumsdirektiv, side
2, tilgængeligt her: https://www.
ft.dk/samling/20171/lovforslag/L126/
bilag/1/1843307.pdf.
61 Lovforslag nr. 126 af 11. januar 2018 om
tilgængelighed af offentlige organers
websteder og mobilapplikationer,
bemærkninger til § 6, tilgængeligt her:
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/
lovforslag/l126/20171_l126_som_fremsat.
pdf. Se Handicapbarometer.dk.
62 Se Handicapbarometer.dk.
63 Bekendtgørelse nr. 1615 af 13. december
2017 om ændring af bygningsreglement
2018 (BR18), § 48, stk. 3, § 51, stk. 3,
og § 52, tilgængelig her: https://www.
retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=196435.
64 Bekendtgørelse af byggeloven nr. 1178 af
23. september 2016, § 1. tilgængelig her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/
R0710.aspx?id=183662. Lovforslag nr.
44 af den 11. oktober 2000 til lov om
ændring af byggeloven (Modernisering af
bebyggelsesregulerende bestemmelser,
handicaptilgængelighed m.v.).
65 Beslutningsforslag B 128 af 23. marts 2018
om forslag til folketingsbeslutning om
tilgængelighed for personer med handicap
til ny- og ombyggede enfamilieshuse,
tilgængelig her: https://www.ft.dk/ripdf/
samling/20171/beslutningsforslag/
b128/20171_b128_som_fremsat.pdf.
66 Lov nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap, §
3, og lovforslag nr. 221 af 18. april 2018 om
lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af handicap, generelle bemærkninger
til lovforslaget, afsnit 3.3, og bemærkninger
til § 3, tilgængelig her: https://www.ft.dk/
ripdf/samling/20171/lovforslag/l221/20171_
l221_som_fremsat.pdf.
67 FN’s Handicapkomité, General Comment
²±°¯®­¬«ª©¨§¦¥¤£¢¡ 
no. 4 (2016), Article 24: Right to inclusive
education, 25. november 2016, dokument
nr. CRPD/C/GC/4, afsnit 40, tilgængelig
her: https://tbinternet.ohchr.org/_
layouts/treatybodyexternal/Download.
aspx?symbolno=CRPD/C/GC/4&Lang=en
68 Handicapkomitéen redegør nærmere
i sin generelle kommentar til artikel
24 for principperne om availability,
accessibility, acceptability og adaptability,
der er hentet fra en generel kommentar
til konventionen om økonomiske, sociale
og kulturelle rettigheder. Se FN’s Komité
for Økonomiske, Sociale og Kulturelle
Rettigheder, General Comment no. 13,
Art. 13: The right to education, adopted
at the twenty-first session, 3. december
1999, (E/C.12/1999/10), tilgængelig her:
https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/
treatybodyexternal/Download.aspx?symbol
no=E%2fC.12%2f1999%2f10&Lang=en.
69 FN’s Handicapkonventions artikel 24, stk. 2,
litra a.
70 FN’s Handicapkonventions
artikel 24, stk. 1,
og stk. 2, litra b.
71 FN’s Handicapkonventions
artikel 24, stk. 2,
litra a.
72 Se
undtagelserne i FN’s
Handicapkonventions artikel 24, stk. 2, litra
e, og stk. 3.
73 Se f.eks. FN’s Børnekonvention, FN’s
standardregler om lige muligheder for
mennesker med handicap, Salamanca-
erklæringen og handlingsprogrammet for
specialundervisning.
74 Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, sagen
“Relating to certain aspects of the laws
on the use of languages in education in
Belgium” mod Belgium, 9. februar 1967, app.
nr. 1474/62; 1677/62; 1691/62; 1769/63;
1994/63; 2126/64, præmis 3-5.
75 Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol,
Çam mod Tyrkiet, afgørelse af 23.
februar 2016, app. nr. 51500/08.
Ÿž
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0045.png
HANDICAP – STATUS 2019
76 Se handicapbarometer.dk.
77 VIVE’s rapport ”Handicap, Beskæftigelse
og Uddannelse i 2016”, 30. maj 2017,
tilgængelig her: https://www.sfi.dk/
publikationer/handicap-beskaeftigelse-og-
uddannelse-i-2016-13306/.
78 Undersøgelsens resultater fremgår af
Danske Handicaporganisationers nyhed
”Studerende med handicap mistrives og
kvitter studiet”, 6. juli 2017, tilgængelig
her: https://www.handicap.dk/nyheder/
nyhedsarkiv/studerende-med-handicap-
mistrives-og-kvitter-studiet/.
79 Se VIVE ”Personer med handicap
hverdagsliv og levevilkår 2019”, side 37,
tilgængelig her: https://pure.sfi.dk/ws/
files/1045522/personer_med_handicap_
pdfa.pdf.
80 Se Altingets artikel ”Nye tal: massivt frafald
på erhvervsuddannelserne”, 20. marts 2018,
tilgængelig her: https://www.altinget.dk/
uddannelse/artikel/167076-nye-tal-massivt-
frafald-paa-ehvervsuddannelserne.
81 Se forslag til vedtagelse V 52 om
muligheden for, at personer med handicap
kan tage en erhvervsuddannelse, vedtaget
den 15. maj 2018.
82 Undervisningsministeriets udspil ”Fra
folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser
til fremtiden”, tilgængeligt her: https://www.
uvm.dk/publikationer/2018/180913-udspil-
--fra-folkeskole-til-faglaert-%E2%80%93-
erhvervsuddannelser-til-fremtiden-.
83 De seneste tre år er andelen af elever
i kommunale tilbud, som ikke går i
specialtilbud, men derimod er en del
af skolernes ordinære klasser, faldet en
smule, men den såkaldte inklusionsgrad
ligger stadig på cirka 95. Tallene for
inklusionsgraden er tilgængelige her:
https://www.uvm.dk/statistik/grundskolen/
elever/specialundervisning.
84 Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestillings rapport ”Afrapportering
af inklusionseftersynet – den samlede
afrapportering”, maj 2016, tilgængelig her:
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/
uvm/udd/folke/2016/maj/160511%20
inklusionseftersyn%2096%20procents%20
maalsaetningen%20droppes.
85 Se undersøgelsens resultater i
Autismeforeningens nyhed, 23. marts
2019, tilgængelig her: https://www.
autismeforening.dk/news/nyheder-2018/ny-
undersoegelse-flere-boern-med-autisme-
magter-ikke-skolen/.
86 Klagenævnet for specialundervisnings
årsrapport, ”Årsrapport for 2017 for
Klagenævnet for Specialundervisning”,
februar 2018, side 12, tilgængelig
på: https://ast.dk/publikationer/
arsrapport-for-2017-for-klagenaevnet-for-
specialundervisning.
87 Institut for Menneskerettigheders rapport
”Retten til uddannelse – når børn med
handicap ikke går i skole”, 2017, tilgængelig
her: https://menneskeret.dk/udgivelser/
retten-uddannelse-naar-boern-handicap-
ikke-gaar-skole.
88 Institut for Menneskerettigheders rapport
”Børn med handicap på frie grundskoler”,
2018, tilgængelig her: https://menneskeret.
dk/sites/menneskeret.dk/files/media/
dokumenter/udgivelser/rettet_aug2018_
boern_med_handicap_paa_frie_grundskoler.
pdf.
89 FN’s Handicapkomité, Concluding
observations on the initial report of
Denmark, oktober 2014, (CRPD/C/
DNK/CO/1), par. 54-55, tilgængelig
her: https://tbinternet.ohchr.org/_
layouts/treatybodyexternal/Download.
aspx?symbolno=CRPD/C/DNK/
CO/1&Lang=En.
90 FN’s Handicapkonvention art. 3(c) og 3(e).
91 Lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24.
august 2017 af lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
m.v., tilgængelig her: https://www.
retsinformation.dk/Forms/R0710.
´³
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0046.png
HANDICAP – STATUS 2019
aspx?id=179869, og lovforslag nr. 92 af
11. november 2004 om ændring af lov
om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v. (Indsættelse af
alder og handicap som kriterier i loven),
tilgængeligt her: https://www.ft.dk/
samling/20041/lovforslag/l92/index.htm.
92 EU-direktiv 2000/78/EF af 27. november
2000 om generelle rammebestemmelser
om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv, tilgængelig her:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/
DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32000L0078&
qid=1536567618596&from=DA.
93 Lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24.
august 2017 af lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
m.v., §§ 2 og 2a, tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=179869.
94 EU-direktiv 2000/78/EF af 27. november
2000 om generelle rammebestemmelser
om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv, betragtning nr. 17.
95 EU-Domstolens dom af 11. april 2013, Ring
og Werge, i de forenede sager C-335/11 og
C-337/11, præmis 53-56, tilgængelig her:
http://curia.europa.eu/juris/document/
document.jsf;jsessionid=9ea7d2dc30d8691
b9a99a00e4c699e17c0e0d10f8d10.e34Kaxi
Lc3qMb40Rch0SaxyPaxn0?text=&docid=13
6161&pageIndex=0&doclang=da&mode=lst
&dir=&occ=first&part=1&cid=352534.
96 EU-Domstolens dom af 11. april 2013, Ring
og Werge, i de forenede sager C-335/11 og
C-337/11, præmis 53-56, tilgængelig her:
http://curia.europa.eu/juris/document/
document.jsf;jsessionid=9ea7d2dc30d8691
b9a99a00e4c699e17c0e0d10f8d10.e34Kaxi
Lc3qMb40Rch0SaxyPaxn0?text=&docid=13
6161&pageIndex=0&doclang=da&mode=lst
&dir=&occ=first&part=1&cid=352534.
97 EU-direktiv 2000/78/EF af 27. november
2000 om generelle rammebestemmelser
om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv, betragtning nr.
20 og 21, tilgængelig her: https://eur-lex.
europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?
uri=CELEX:32000L0078&qid=1536567618
596&from=DA. Lovbekendtgørelse nr. 1001
af 24. august 2017 af lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
m.v., § 2 a, tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=179869.
98 EU, Rådets afgørelse af 26. november 2009
om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse
af De Forenede Nationers konvention om
handicappedes rettigheder (2010/48/EF),
tilgængelig her: https://eur-lex.europa.eu/
legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=OJ:JOL_
2010_023_R_0035_01&from=DA.
99 EU-Domstolens dom af 11. april 2013, Ring
og Werge, i de forenede sager C-335/11 og
C-337/11, præmis 28-47, tilgængelig her:
http://curia.europa.eu/juris/document/
document.jsf?text=&docid=136161&pageInd
ex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ=fir
st&part=1&cid=334666.
100 EU-Domstolens dom af 18. marts 2014 i
sag C-363/12, præmis 84-90, tilgængelig
her: http://curia.europa.eu/juris/
document/document.jsf?text=&docid=14
9388&pageIndex=0&doclang=DA&mode
=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=377405.
EU-Domstolens dom af 22. maj 2014 i sag
C-356/12, præmis 69-70, tilgængelig her:
http://curia.europa.eu/juris/document/
document.jsf?text=&docid=152650&pageI
ndex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ
=first&part=1&cid=378568.
101 EU-Domstolens dom af 18. december 2014
i sag C-354/13, præmis 64, tilgængelig
her: http://curia.europa.eu/juris/
document/document.jsf?text=&docid=160
935&pageIndex=0&doclang=DA&mode=ls
t&dir=&occ=first&part=1&cid=351941.
102 EU-Domstolens dom af 11. juni 2006 i sag
C-13/05, præmis 52 og 57, tilgængelig her:
46
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0047.png
HANDICAP – STATUS 2019
103
104
105
106
http://curia.europa.eu/juris/document/
document.jsf?text=&docid=56459&pageIn
dex=0&doclang=DA&mode=req&dir=&occ
=first&part=1&cid=353216.
EU-Domstolens dom af 1. december 2016 i
sag C-395/15, præmis 59, tilgængelig her:
http://curia.europa.eu/juris/document/
document.jsf?text=&docid=185743&pageI
ndex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ
=first&part=1&cid=355738.
EU-Domstolens dom af 18. marts 2014 i
sag C-363/12, præmis 78-82, tilgængelig
her: http://curia.europa.eu/juris/
document/document.jsf?text=&docid=149
388&pageIndex=0&doclang=DA&mode=ls
t&dir=&occ=first&part=1&cid=361065.
EU-Domstolens dom af 11. april 2013 i
de forenede sager C-335/11 og C-337/11,
præmis 92, tilgængelig her: http://curia.
europa.eu/juris/document/document.js
f?text=&docid=136161&pageIndex=0&d
oclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&p
art=1&cid=334666. EU-Domstolens dom
af 9. marts 2017 i sag C-406/15, præmis
64 og 70, tilgængelig her: http://curia.
europa.eu/juris/document/document.js
f?text=&docid=188752&pageIndex=0&d
oclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&p
art=1&cid=362492. EU-Domstolens dom
af 18. januar 2018 i sag C-270/16, præmis
57, tilgængelig her: http://curia.europa.
eu/juris/document/document.jsf?text=
&docid=198527&pageIndex=0&doclang
=DA&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&c
id=363004.
Lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009
om kompensation til handicappede i
erhverv m.v., § 3, tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/forms/r0710.
aspx?id=125905. Bekendtgørelse nr.
817 af 26. juni 2013 om kompensation
til handicappede i erhverv m.v., §§
2-3, tilgængelig her: https://www.
retsinformation.dk/forms/r0710.
aspx?id=152559.
107 Lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19.
september 2017 om arbejdsmiljø,
§ 15, tilgængelig her: https://www.
retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=203578. Bekendtgørelse nr. 559
af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse,
se blandt andet § 8, tilgængelig her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/
R0710.aspx?id=30092. Bekendtgørelse
nr. 96 af 13. februar 2001 om faste
arbejdssteders indretning, §§ 15, 18,
19, 47, jf. § 18, tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=3555. Se også Vejledning nr. 9071
af 5. februar 2016 om faste arbejdssteders
indretning, tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=177406.
108 Se handicapbarometer.dk.
109 Sundhedsministeriets ”Nationale mål
for sundhedsvæsenet”, 2018, side 9 og
15, figur 9, tilgængelig her: https://www.
sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/
Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2018/
Nationale-maal-sept-2018/Nationale-
maal-sept-2018.pdf.
110 Se nærmere om definitionen af
handicapbegrebet under punkt 1.1.
111 SFI – Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd (VIVE)’s rapport ”Handicap,
beskæftigelse og uddannelse i 2016
(17:15)” af Malene Rode Larsen og Mona
Larsen, side 12 og 62-63, tilgængelig her:
https://pure.sfi.dk/ws/files/838372/1715_
Handicap_besk_ftigelse_og_
uddannelse_i_2016.pdf.
112 SFI – Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd (VIVE)’s rapport ”Handicap,
beskæftigelse og uddannelse i 2016
(17:15)” af Malene Rode Larsen og Mona
Larsen, side 12 og 71, tilgængelig her:
https://pure.sfi.dk/ws/files/838372/1715_
Handicap_besk_ftigelse_og_
uddannelse_i_2016.pdf.
¶µ
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0048.png
HANDICAP – STATUS 2019
113 Deloittes rapport ”Evaluering af reform af
førtidspension og fleksjob: Hovedrapport”,
marts 2018, side 74, tilgængelig her:
https://star.dk/media/5870/hovedrapport-
foep-fleks-160318-final.pdf.
114 Deloittes rapport ”Evaluering af reform af
førtidspension og fleksjob: Hovedrapport”,
marts 2018, side 74, tilgængelig her:
https://star.dk/media/5870/hovedrapport-
foep-fleks-160318-final.pdf.
115 Se nærmere om definitionen af handicap i
Handicapkonventionen i afsnit 1.1.
116 Jf. FN’s Handicapkonventions artikel 3(a)
samt blandt andre artikel 17 og artikel 25.
117 FN’s Handicapkomité, General Comment
No. 2: Article 12: Equal recognition before
the law, adopted at the eleventh session,
11. april 2014, (CRPD/C/GC/1), par. 42,
tilgængelig her: https://tbinternet.
ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/
Download.aspx?symbolno=CRPD/C/
GC/1&Lang=en.
118 Se psykiatrilovens § 5 og straffelovens §
68, hvor et behandlingskriterium indgår i
vurderingen (se betænkning 1982 nr. 955
om foranstaltninger over for åndssvage
og andre svagt begavede lovovertrædere,
kapitel III, afsnit A.2 samt betænkning
1999 nr. 1372 om tidsbegrænsning af
foranstaltninger efter § 68 og § 69, kapitel
2, afsnit 3.3).
119 FN’s Højkommissær for
Menneskerettigheder, Thematic Study
by the Office of the United Nations High
Commissioner for Human Rights on
enhancing awareness and understanding
of the Convention on the Rights of
Persons with Disabilities, 26. januar
2009, dokument nr. A/HRC/10/48, par.
48, tilgængelig her: http://www.un.org/
disabilities/documents/reports/ohchr/A.
HRC.10.48AEV.pdf.
120 FN’s Handicapkomité, Consideration
of reports submitted by States parties
under article 35 of the Convention:
121
122
123
124
125
126
Concluding observations of the
Committee on the Rights of Persons
with Disabilities, Tunisia, april 2011,
dokument nr. CRPD/C/TUN/CO/1, par.
24-25, tilgængelig her: https://tbinternet.
ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/
Download.aspx?symbolno=CRPD/C/TUN/
CO/1&Lang=En.
FN’s Handicapkomité, Concluding
observations on the initial report of
Denmark, oktober 2014, dokument
nr. CRPD/C/DKN/CO/1, par. 36-37,
tilgængelig her: https://tbinternet.
ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/
Download.aspx?symbolno=CRPD%2fC%2
fDNK%2fCO%2f1&Lang=en.
Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, Stanev mod
Bulgarien, afgørelse af 17. januar 2012, app.
no. 36760/06, § 72, og Pléso mod Ungarn,
afgørelse af 2. oktober 2012, app. no.
41242/08, § 37.
Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, D.D. mod
Litauen, afgørelse af 14. februar 2012, app.
no. 13469/06, § 173, og Bures mod Tjekkiet
af 18. oktober 2012, app. no. 37679/08, §§
85 og 87.
Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol, Stanev mod Bulgarien, afgørelse
af 17. januar 2012, app. no. 36760/06, §
72, og Pléso mod Ungarn, afgørelse af 2.
oktober 2012, app. no. 41242/08, § 153.
Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol, Nevmerzhitsky mod Ukraine,
afgørelse af 5. april 2005, app. no.
54825/00, § 94, og Jalloh mod Tyskland,
afgørelse af 11. maj 2006, app. no.
54810/00, § 69.
Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, Stanev mod
Bulgarien, afgørelse af 17. januar 2012, app.
no. 36760/06, §§ 204-205.
48
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0049.png
HANDICAP – STATUS 2019
127 Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol, Julin mod Estland, afgørelse
af 29. maj 2012, app. no. 16563/08, §§
124-127; Tali mod Estland, afgørelse af 13.
februar 2014, app. no. 66393/10, §§ 79-
81; Bures mod Tjekkiet, afgørelse af 18.
oktober 2012, app. no. 37679/08, §§ 93-
105; og M.S. mod Kroatien (nr. 2), afgørelse
af 19. februar 2015, app. no. 75450/12, §§
98 og 103-112.
128 Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol, Stanev mod Bulgarien, afgørelse
af 17. januar 2012, app. no. 36760/06,
§ 132, og Pléso mod Ungarn, afgørelse
af 2. oktober 2012, app. no. 41242/08,
§ 54. Se f.eks. også D.D. mod Litauen,
afgørelse af 14. februar 2012, app. no.
13469/06; M. mod Ukraine, afgørelse af
19. april 2012, app. no. 2452/04; H.L. mod
Storbritannien, afgørelse af 5. oktober
2004, app. no. 45508/99 og Storck mod
Tyskland, afgørelse af 16. juni 2005, app.
no. 61603/00.
129 Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention, artikel 5, stk. 1, litra e.
130 Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, Stanev mod
Bulgarien, afgørelse af 17. januar 2012, app.
no. 36760/06, § 146, og Hutchison Reid
mod Storbritannien, afgørelse af 2. februar
2003, app. no. 50272/99, § 52.
131 Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, Winterwerp
mod Holland, afgørelse af 24. oktober
1979, app. no. 6301/73, §§ 37-39; Varbanov
mod Bulgarien, afgørelse af 5. oktober
2000, app. no. 31365/96, § 45-47, og
Stanev mod Bulgarien, afgørelse af 17.
januar 2012, app. no. 36760/06, § 145.
132 Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, Pléso mod
Ungarn, afgørelse af 2. oktober 2012,
app. no. 41242/08, § 62, og Stanev mod
Bulgarien, afgørelse af 17. januar 2012, app.
no. 36760/06, § 143.
133 FN’s Konvention mod Tortur og
anden Grusom, Umenneskelig eller
Nedværdigende Behandling eller Straf,
artikel 1, 2 og 11, FN’s Konvention om
Borgerlige og Politiske Rettigheders
artikel 7 og Europarådets Konvention til
Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig
eller Vanærende Behandling eller Straf,
præambel og artikel 1.
134 Europarådet, Konvention af 4. april 1997
om menneskerettigheder og biomedicin,
kapitel 2, tilgængelig her: https://www.
retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=22903.
135 FN Torturkomité, Concluding observations
on the combined sixth and seventh
periodic reports of Denmark, 4. februar
2016, dokument nr. CAT/C/DKN/
CO/6-7, par. 40-41, tilgængelig her:
https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/
treatybodyexternal/Download.aspx?sym
bolno=CAT%2fC%2fDNK%2fCO%2f6-
7&Lang=en.
136 Europarådet, Report to the Danish
Government on the visit to Denmark
carried out by the European Committee
for the Prevention of Torture and
Inhuman or Degrading Treatment or
Punishment (CPT), 4. til 13. februar
2014, CPT/Inf (2014) 25, par. 125,
tilgængelig her: https://rm.coe.int/
CoERMPublicCommonSearchServices/Dis
playDCTMContent?documentId=0900001
68069570e.
137 Europarådet, Council of Europe anti-torture
Committee announces visits to eight
states in 2019, 12. april 2018, tilgængelig
her: https://www.coe.int/en/web/cpt/-/
council-of-europe-anti-torture-committee-
announces-visits-to-eight-states-in-2019.
138 FN’s Menneskerettighedskomité,
Concluding observations on the sixth
periodic report of Denmark, 15. august
2016, document nr. CCPR/C/DNK/CO/6,
para. 25-26), tilgængelig her:
49
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0050.png
HANDICAP – STATUS 2019
139
140
141
142
https://documents-dds-ny.un.org/
doc/UNDOC/GEN/G16/180/52/PDF/
G1618052.pdf?OpenElement.
FN’s Handicapkomité, Concluding
observations on the initial report of
Denmark, oktober 2014, dokument nr.
CRPD/C/DKN/CO/1, III Principal areas of
concern and recommendations, B. Specific
rights (art. 5-30), Liberty and security of the
person (art. 14) og Freedom from torture
or crue, inhuman or degrading treatment
or punishment (art. 15), tilgængelig her:
https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/
treatybodyexternal/Download.aspx?symbo
lno=CRPD%2fC%2fDNK%2fCO%2f1&Lan
g=en.
Regeringens udvalg om psykiatris rapport
”En moderne, åben og inkluderende
indsats for mennesker med psykiske
lidelser”, oktober 2013, side 94 og 249-
250, tilgængelig her: http://www.sum.
dk/Aktuelt/Nyheder/Psykiatri/2013/
Oktober/~/media/Filer%20-%20
Publikationer_i_pdf/2013/Rapport-
psykiatriudvalg-okt-2013/En%20
moderne%20%C3%A5ben%20og%20
inkluderende%20indsats_hovedrapport.
ashx.
Regeringens plan ”Ligeværd – nyt fokus
for indsatsen for mennesker med psykiske
lidelser: En langsigtet plan”, maj 2014, side
30 og 34, tilgængelig her: http://www.
sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/
Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2014/
Ligevaerd-psykiatriplan-maj-2014/
Psykiatri_handlingsplan-netudgave.ashx.
Lovforslag nr. L 137 af 5. februar 2015
om forslag til lov om ændring af lov
om anvendelse af tvang i psykiatrien
(Fastlæggelse af mindreårige psykiatriske
patienters retsstilling, indførelse af
ny formålsbestemmelse, skærpede
kriterier for tvangsfiksering og ændring af
kriterierne i § 19 a for åbning og kontrol
af post, undersøgelser af patientstuer
og ejendele samt kropsvisitation
m.v.), tilgængeligt her: https://www.
retsinformation.dk/forms/r0710.
aspx?id=174248. Lovbekendtgørelse nr.
1160 af 29. september 2015 om anvendelse
af tvang i psykiatrien, tilgængelig her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/
R0710.aspx?id=174248#id0bb98cae-
e2bf-4689-91f8-7dfc543860ce. Se også
psykiatrilovens §§ 4, 14-16 og 21, stk. 4-8.
143 Se Handicapbarometeret her:
https://handicapbarometer.dk/, og
Sundhedsdatastyrelsens graf med
årlige indikatorer, baseline og milepæl,
tilgængelig her: http://esundhed.dk/
sundhedsaktivitet/tip/Sider/tip05.aspx.
144 Sundhedsdatastyrelsens graf med
årlige indikatorer, baseline og milepæl,
tilgængelig her: http://esundhed.dk/
sundhedsaktivitet/tip/Sider/tip05.aspx.
145 Sundhedsdatastyrelsens graf med
årlige indikatorer, baseline og milepæl,
tilgængelig her: http://esundhed.dk/
sundhedsaktivitet/tip/Sider/tip05.aspx.
146 Dagens Medicins artikler ”Ansatte
bekymrede over fastholdelser i
Hovedstadens Psykiatri ”og ”Nej til bælter
får psykiatrien til at ty til fastholdelser”,
17. august 2018, tilgængelige her: https://
dagensmedicin.dk/ansatte-bekymrede-
over-fastholdelser-i-hovedstadens-
psykiatri/ og her: https://dagensmedicin.
dk/nej-til-baelter-faar-psykiatrien-til-at-ty-
til-fastholdelser/.
147 Mads Pedersen, ”Straf, straffrihed og
særforanstaltninger – Er straffrihed
en straf?”, Ugeskrift for Retsvæsen,
2015, U.2015B.349, og Institut for
Menneskerettigheder og Rådet for
Socialt Udsattes udredning ”Brug af
særforanstaltninger over for psykisk syge
kriminelle i et menneskeretligt perspektiv
– udredning nr. 4”, 2006, tilgængelig her:
https://menneskeret.dk/files/media/
dokumenter/udgivelser/ifmr_udred_4.pdf.
¸·
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0051.png
HANDICAP – STATUS 2019
148 Justitsministeriets Forskningskontors
rapport ”Nye foranstaltningsdomme i
2016”, november 2017, tilgængelig her:
http://www.justitsministeriet.dk/sites/
default/files/media/Arbejdsomraader/
Forskning/Forskningsrapporter/2017/
foranstaltningsdomme_2016.pdf.
Justitsministeriets Forskningskontors
rapport ”Nye foranstaltningsdomme
i 2015”, december 2016, tilgængelig
her: http://justitsministeriet.dk/sites/
default/files/media/Arbejdsomraader/
Forskning/Forskningsrapporter/2016/
foranstaltningsdomme_2015.pdf.
Justitsministeriets forskningskontors
rapport ”Udviklingen i domme til
foranstaltninger”, april 2014, tilgængelig
her: https://www.ft.dk/samling/20131/
almdel/suu/bilag/389/1364004.pdf.
149 Regeringens plan ”Vi løfter i fællesskab
– en samlet handlingsplan for psykiatrien
frem mod 2025”, september 2018,
tilgængelig her: https://sum.dk/Aktuelt/
Nyheder/Psykiatri/2018/September/~/
media/Filer%20-%20Publikationer_i_
pdf/2018/Psykiatriplan-Vi-loefter-i-
faellesskab-sept-2018/Vi-loefter-i-
faellesskab-tilgaengelig-pdf.pdf.
º¹
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 326: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019
2048665_0052.png