Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 320
Offentligt
2047203_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPMNH
Koordineret med:
Sagsnr.: 1903192
Dok. nr.: 883785
Dato: 09-04-2019
NOTAT
Status til SUU for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 1.
kvartal 2019
Indledning
De 16 kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier udgør en samlet investering på 50 mia. kr.
(19-pl) i nye og moderniserede sygehuse. Regionerne er bygherrer, mens staten udbetaler
støtte og fører overordnet tilsyn med de enkelte byggerier. Sundheds- og Ældreministeriet
skal orientere Sundheds- og Ældreudvalget (kvartalsvist) og Finansudvalget (årligt) om
status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier,
jf. administrationsgrundlag vedr.
Sundheds- og Ældreministeriets kvalitetsfondsmidler til sygehusinvesteringer.
Baggrund
Det fremgår af økonomiaftalen med regionerne (ØA) for 2008, at målsætningen om et
tidssvarende og bæredygtigt sygehusvæsen kræver strukturændringer og investeringer i
nye bygninger og ny teknologi. Den daværende regering nedsatte derfor i 2007 et
ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere konkrete anlægsprojekter fra regionerne i
forhold til en række i økonomiaftalen fastlagte principper vedrørende samling af enheder,
driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet.
Ekspertpanelet vurderede bl.a. ansøgningerne ud fra en forventning om, at der i 2020 ville
være 20 pct. færre sengedage og 50 pct. flere ambulante behandlinger end i 2007. Der var
ikke tale om et krav til regionerne, men om en beregningsforudsætning.
På baggrund af panelets anbefalinger blev den økonomiske ramme for projekterne lagt
fast i finansloven for 2009. Der er en samlet totalramme på 41,4 mia. kr. (09-pl). Heraf
bidrager staten via Kvalitetsfonden med 25 mia. kr. og regionerne med 16,4 mia. kr. Med
økonomiaftalen for 2013 fik regionerne desuden mulighed for at låne op til 1 mia. kr. til
energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne. Den endelige totalramme for projekterne
er dermed ca. 50 mia. kr. i 19-pl. De 16 kvalitetsfondsprojekter omfatter dels helt
nybyggede hospitaler, dels til- og ombygninger på eksisterende matrikler. Fælles for
projekterne er, at de alle spiller en vigtig rolle i samlingen af specialer på færre matrikler.
I regeringens tilsagn til det enkelte projekt er der fastsat en totalramme, som er den
maksimale udgift regionerne må bruge på at opføre et tidssvarende og fuldt
funktionsdygtigt hospital. Det er desuden en tilsagnsbetingelse, at en bestemt andel af
totalrammen reserveres til it, udstyr, apparatur mv. Totalrammen er gældende i hele
projektperioden. De ændringer, der eventuelt sker i projekterne, er prioriteringer og
omdisponeringer foretaget af regionen inden for totalrammen. Den økonomiske
totalramme sikrer, at der også er midler til øvrige regionale anlægsprojekter, som ikke er
støttet af Kvalitetsfonden, ligesom den fremmer omkostningseffektive og innovative
løsninger.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2019, fra sundhedsministeren
Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle
Regelsættet for kvalitetsfondsprojekterne udgøres af et administrationsgrundlag samt en
regnskabs- og en revisionsinstruks. Administrationsgrundlaget beskriver ministeriets
overordnede retningslinjer samt ansvarsfordelingen mellem ministeriet og regionerne.
Regnskabsinstruksen beskriver regionernes forpligtelser som tilskudsmodtager, herunder
rammerne for regionernes rapportering til ministeriet.
Regionerne er bygherrer på de enkelte kvalitetsfondsbyggerier. Det er et tilsagnskrav, at
regionerne skal levere fuldt funktionsdygtige sygehuse, som bygges fleksibelt, så de kan
håndtere fremtidens behandlingsbehov. Inden for investeringsrammen er det op til
regionerne at vælge de løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt ift. køkkener, antal senge
m.m.
Sundheds- og Ældreministeriet udbetaler tilskud fra Kvalitetsfonden og fører tilsyn med
projekterne. Formålet med tilsynet er at sikre, at de enkelte projekter lever op til
regeringens tilsagnsbetingelser, og at de er robuste og realisable inden for den
økonomiske totalramme, der er bindende for det enkelte projekt. Tilsynet er baseret på
regionernes rapporteringer om projekterne, der også tilgår regionsrådene.
Hvis Sundheds- og Ældreministeriet ikke er fuldt betrygget i et projekts robusthed og
realiserbarhed, har ministeriet mulighed for at iværksætte sanktioner. Det kan fx
indebære skærpet tilsyn med krav om hyppigere og mere detaljeret rapportering eller at
udbetaling af kvalitetsfondsmidler sættes i bero.
Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen akutmodtagelsen i Slagelse har i det endelige
tilsagn fået et effektiviseringskrav på mellem 4 og 8 procent af driftsbudgettet for de
funktioner, der berøres af byggeriet. Effektiviseringskravet skal være realiseret senest år
ét efter projektets ibrugtagning.
Regeringen og Danske Regioner er med økonomiaftalen for 2017 enige om, at
effektiviseringsgevinsterne skal anvendes til ny sygehusaktivitet. De første gevinster
realiseres i 2017, og stiger frem mod et niveau på 2,4 mia. kr. (19-pl) årligt i 2025. 50 pct.
af effektiviseringsgevinsterne fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen, mens
de resterende 50 pct. fastholdes i den enkelte region til ny sygehusaktivitet.
Omfordelingen indfases i perioden 2017-2025 med 133 mio. kr. (19-pl) om året og
prioriteres i forbindelse med de årlige aftaler om økonomi, mens de øvrige 50 pct.
prioriteres i det enkelte regionsråd. Med denne model sikres et politisk prioriteringsrum
på både regionalt og nationalt niveau. Omfordelingen har hjemmel i Lov om ændring af
lov om regionernes finansiering (lov nr. 1735 af 27/12/2016).
Sundheds- og Ældreministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regionale
arbejde med effektiviseringerne, som skaber gennemsigtighed i arbejdet med at realisere
effektiviseringsgevinsterne som forudsat. Konceptet er drøftet med Rigsrevisionen,
jf.
nedenfor.
Overordnet status for projekterne og ministeriets tilsyn
Alle 16 kvalitetsfondsprojekter har fået godkendt anmodning om udbetalinger fra
kvalitetsfonden. Dermed rapporterer alle igangværende byggerier nu kvartalsvist til SUM.
14 projekter har anmodet om og modtaget adgang til energilånepuljen til
kvalitetsfondsbyggerier, der blev etableret med økonomiaftalen for 2013.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2019, fra sundhedsministeren
2047203_0003.png
Fire projekter er fuldt ibrugtaget, og yderligere seks projekter er delvist ibrugtaget,
jf.
Fejl!
Henvisningskilde ikke fundet.
og afsnit om fremdrift og ibrugtagning nedenfor.
På baggrund af regionernes investeringsprofiler for projekterne forventer Sundheds- og
Ældreministeriet, at byggeaktiviteten i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier vil
toppe i 2020.
Projekter med aktuelle udfordringer
Projekter under skærpet tilsyn
Det Nye Rigshospital er under skærpet tilsyn i SUM pga. alvorlige økonomiske
udfordringer som følge af ekstrakrav fra entreprenører. Regionen forventer en
overskridelse af totalrammen, primært som følge af en voldgiftssag mod én af
projektets største entreprenører og heraf afledte forsinkelser. SUM estimerer
overskridelsen til 9-14 pct., som finansieres af regionens anlægsbudget inden for
aftalte anlægsrammer,
jf. økonomiaftalerne.
SUM har som led i det skærpede
tilsyn en omfattende dialog med Region Hovedstaden om projektet mhp. at sikre
minimering af overskridelsen og håndtering af risici.
Øvrige projekter
Odense Universitetshospital (Nyt OUH): Projektet er tegnet om i flere omgange,
hvilket har medført en udskydning af forventet ibrugtagning på to år. Som følge
af en ny udbudsstrategi er projektet nu delt op i seks totalentrepriser. Regionen
har i to udbudsrunder valgt et italiensk konsortium som totalentreprenør. SUM
fortsætter dialog og tæt opfølgning med regionen mhp. at skabe betryggelse for
projektets realiserbarhed, særligt risikoforhold ifm. totalentreprise.
Nyt Hospital Herlev har tiltagende økonomiske udfordringer primært pga.
mangler i byggeriet, som også har udfordret projektets tidsplan. Regionen
vurderer, at der er risiko for at projektet ikke kan realiseres inden for den
økonomiske totalramme, og projektet er derfor sat under tættere opfølgning i
Sundheds- og Ældreministeriet pr. 2. kvartal 2019.
Herudover bemærkes, at psykiatrien i Slagelse (GAPS) er indviet i 2015, men at der fortsat
er en uafklaret tvist. SUM vurderer på baggrund af de to afgjorte voldgifter, at det
samlede resultat vil indebære en overskridelse af budgetrammen på 15-20 pct., som
finansieres af regionens anlægsbudget inden for aftalte anlægsrammer,
jf.
økonomiaftalerne.
SUM har endvidere afsluttet det skærpede tilsyn på Det Ny Universitetshospital i Aarhus
(DNU) ultimo 2018. SUM vurderer, at regionens styring af projektet er tilfredsstillende,
herunder at der er en realistisk plan for at afslutte projektet inden for det aftalte budget.
Den fælles akutmodtagelse er flyttet ind i de nye bygninger i maj 2018, og indflytning af
alle kliniske funktioner bortset fra patienthotellet er afsluttet i 1. kvartal 2019.
Fremdrift og ibrugtagning
Fremdrift og færdiggørelsesgrad
Regionernes kvartalsrapporter for de enkelte projekter skal indeholde dels en opdateret
tidsplan, dels en opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad for projektet som
helhed samt for de enkelte delprojekter. Regionerne skal redegøre for den anvendte
metode. Det fremgår af det aftalte rapporteringskoncept, at der bør være tale om en
samlet, stadebaseret vurdering. Dermed skal den anvendte metode både forholde sig til
økonomisk forbrug og fysisk færdiggørelse på byggepladsen. Den rapporterede fysiske
færdiggørelsesgrad afviger hverken på de enkelte projekter eller for
Side 3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2019, fra sundhedsministeren
2047203_0004.png
byggerierne som helhed væsentligt fra økonomisk forbrug. De enkelte projekters
realiserede færdiggørelse er illustreret i bilag 1 nedenfor.
Status på realiseret og forventet ibrugtagning
Akutmodtagelsen og psykiatrien i Slagelse samt Kolding Sygehus og Det Nye
Universitetshospital i Aarhus (undtagen patienthotel, der ibrugtages i 2022) er fuldt
ibrugtaget og byggerierne i Viborg, Aabenraa, Herlev og Køge samt Bispebjerg og
Rigshospitalet er delvist ibrugtaget.
For 10 af de igangværende projekter forventer regionerne en udskydelse af året for
endelig ibrugtagning i.f.t. forventningen på tilsagnstidspunktet. Heraf er to projekter
udskudt med ét år, fem projekter med to år og tre projekter med tre år. Ét projekt har ikke
revideret forventet ibrugtagningsår og ét projekt forventes ibrugtaget tidligere end
forudsat ved endeligt tilsagn,
jf. tabel 1.
Sammenligningen forholder sig kun til kalenderår,
hvorfor en forskydning på et år reelt kan være større eller mindre end 12 måneder.
Kapacitet
Det er et tilsagnsvilkår, at der bygges til fremtidigt behandlingsbehov. Der er ikke fra
ekspertpanelets side forudsat et bestemt antal senge, ambulatorier, operationsstuer eller
andre faciliteter, idet det er op til regionerne at vurdere fremtidigt kapacitetsbehov, bl.a. i
lyset af omlægning til mere ambulant aktivitet, nye behandlingsformer mv.
Fra endeligt tilsagn til nu er det samlede forventede antal ordinære nybyggede senge i
kvalitetsfondsprojekterne reduceret med ca. 4 pct. Justeringerne af det planlagte antal
senge er generelt begrundet i forventninger om bedre kapacitetsudnyttelse samt færre og
kortere indlæggelser end tidligere forudsat. Omlægningen til ambulant behandling
(reduktion af senge og stigning i ambulante kontakter) er indtil videre gået hurtigere end
forventet af ekspertpanelet,
jf. ”Baggrund” ovenfor.
Fælles akutmodtagelser
Samlingen af den akutte hospitalsindsats på 21 akuthospitaler med fælles
akutmodtagelser er et centralt element i den nye sygehusstruktur. Den nye akutstruktur
er etableret, men ikke alle steder i nye bygninger. 13 af akutmodtagelserne etableres eller
er etableret i kvalitetsfondsbyggerier,
jf.
Fejl! Henvisningskilde ikke fundet..
Akutmodtagelserne spiller derfor en nøglerolle både for moderniseringen af den danske
sygehusstruktur og for realisering af de forudsatte forbedringer af effektivitet og kvalitet i
kvalitetsfondsprojekterne.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en sammenhængende indsats ved akut
sygdom og skade
Sundhedsstyrelsen er i gang med at opdatere anbefalingerne for de akutte
sundhedstilbud. Arbejdet skal munde ud i en række konkrete anbefalinger til regioner og
kommuner til planlægning af indsatsen i de næste ti år. De nye anbefalinger vil erstatte
styrelsens anbefalinger til akutberedskabet fra 2007.
1
Formålet med de nye anbefalinger er at forløse det fulde potentiale i de nye
sygehusbyggerier og akutmodtagelser samt at sætte rammer for bedre sammenhæng i
den akutte indsats på tværs af sygehuse, det primære sundhedsvæsen og den
præhospitale indsats.
1
Arbejdet kan følges på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
Side 4
https://www.sst.dk/da/planlaegning/den-akutte-sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2019, fra sundhedsministeren
2047203_0005.png
Det fremgår af den politiske aftale om sundhedsreformen (regeringen og DF, 26. marts
2019),
at ”Der fastsættes nationale,
bindende retningslinjer om indretningen af
akutområdet i hele landet.
…
De bindende retningslinjer fastsættes på grundlag af
Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger, der forventes færdiggjort i 2019. Ansvaret for
implementeringen af retningslinjerne forankres i Sundhedsvæsen Danmark.”
White paper om akutberedskabet
Healthcare Denmark har i samarbejde med bl.a. Sundheds- og Ældreministeriet i februar
2019 udgivet et white paper om det danske akutberedskab, der sætter fokus på danske
styrkepositioner på området, herunder dansk udviklede teknologiske løsninger
2
. Blandt de
udvalgte cases er bl.a. den uddannelsesmæssige og teknologiske opgradering af
ambulancer, der sætter dem i stand til at fungere som fremskudte skadestuer, anvendelse
af kunstig intelligens til at identificere personer med hjerteanfald når de ringer 112, samt
udbredelsen af hjertestartere og Hjerteløber-ordningen. Det styrkede akutberedskab
spiller en afgørende rolle for at sikre en hurtig akutindsats af høj kvalitet i hele landet
–
uanset om man bor tæt på ét af de 21 akutsygehuse.
Rigsrevisionen
Rigsrevisionen har udarbejdet tre beretninger om sygehusbyggerierne og har i september
2018 åbnet en ny forundersøgelse af byggerierne.
Beretning om sygehusbyggerier (tilsagnsproces og tilsyn) - AFSLUTTET
Rigsrevisionen vurderede i
Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier
fra
december 2011, at ministeriet ikke havde gennemført en tilfredsstillende
tilsagnsproces, men at ministeriet havde tilrettelagt tilsynet med
sygehusbyggerierne tilfredsstillende. Rigsrevisionen har i et opfølgende notat fra
februar 2014 fundet ministeriets initiativer tilfredsstillende og afsluttet
beretningen.
Beretning om sygehusbyggerier II (effektiviseringer) - AFSLUTTET
Rigsrevisionen vurderede i
Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier II
fra oktober 2013, at ministeriet på et tidligere tidspunkt burde have udarbejdet
et koncept, som konkretiserede, hvordan ministeriet ville følge op, og som
tydeliggjorde rammerne for at opgøre de effektiviseringer, regionerne skal
gennemføre ifm. kvalitetsfondsprojekterne. Rigsrevisionen fandt det dog positivt,
at ministeriet havde præciseret rammerne og dermed fastlagt et klarere
udgangspunkt for opgørelsen af effektiviseringerne. Ligeledes fandt
Rigsrevisionen det positivt, at der for hvert enkelt projekt var opstillet et konkret
mål om effektivisering.
Rigsrevisionen har fulgt op på beretningen med notater i februar 2014, februar
2017 og oktober 2017. Rigsrevisionen finder, at Sundheds- og Ældreministeriet
har gennemført en række initiativer for at styrke ministeriets opfølgning på
regionernes arbejde med at effektivisere driften af de kvalitetsfondsstøttede
sygehuse. Rigsrevisionen finder desuden, at alle fem regioner nu kan
dokumentere, at de arbejder med at effektivisere sygehusdriften i de
kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Med notatet fra oktober 2017 er
beretningen afsluttet.
2
https://www.healthcaredenmark.dk/news/listnews/new-white-paper-about-emergency-medical-
services-in-denmark/
Side 5
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2019, fra sundhedsministeren
2047203_0006.png
Beretning om Region Midtjyllands risikostyring og reservestyring i to sygehusbyg-
gerier (Aarhus og Gødstrup)
Rigsrevisionen har i februar 2017 afgivet en ny beretning til statsrevisorerne om
Region Midtjyllands styring af risici og reserver i to sygehusbyggerier (Aarhus og
Gødstrup). Rigsrevisionen vurderer i beretningen, at Region Midtjyllands risiko-
og reservestyring på DNU (Det Nye Universitetshospital i Aarhus) og DNV (Det
Nye Hospital i Vest, Gødstrup) samlet set har været utilfredsstillende.
Statsrevisorerne har afgivet en bemærkning til beretningen og på den baggrund
anmodet om en ministerredegørelse. Statsrevisorerne hæfter sig især ved
o
At der er risiko for, at yderligere besparelser og ændringer i byggerierne
kan forringe byggeriernes kvalitet og funktionalitet.
o
At risikostyringen i de 2 byggerier har været forskellig. Risikostyringen i
DNU har været mangelfuld og usystematisk, mens den i DNV har været
mere systematisk.
o
At reservestyringen ikke har kunnet danne grundlag for en vurdering af,
om reserverne kan dække byggeriernes risici.
På baggrund af ministerredegørelsen af 2. maj 2017 har Rigsrevisionen i et
opfølgende notat af 31. maj 2017 konkluderet, at de fortsat vil følge op på:
resultaterne af Region Midtjyllands indsats for at forbedre
risikostyringen i DNU
resultaterne af Region Midtjyllands indsats for, at kapitaliseringer af
risici i DNV-Gødstrup opgøres ensartet
hvorvidt Region Midtjyllands reserveprognoser for DNU fremadrettet på
systematisk vis inddrager byggeriets kapitaliserede risici
resultaterne af Region Midtjyllands initiativer til at udarbejde
reserveprognoser for DNV-Gødstrup.
Undersøgelse af håndtering af ændringer i kvalitetsfondsprojekterne
Rigsrevisionen har i februar 2019 åbnet en undersøgelse af, om Sundheds- og Æl-
dreministeriet og regionerne på en tilfredsstillende måde har sikret, at ændringer
i sygehusbyggerierne er forenelige med kvalitetsfondens formål om etablering af
fuldt funktionsdygtige og tidssvarende sygehuse. Rigsrevisionen forventer at af-
give beretning til statsrevisorerne i december 2019.
Dansk Center for Partikelterapi (DCPT)
Region Midtjylland har i tilknytning til kvalitetsfondsbyggeriet i Aarhus opført Dansk
Center for Partikelterapi (DCPT). DCPT er opført med tilskud fra staten på i alt 277,5 mio.
kr.,
jf. Aftaler om Finansloven for 2014.
Den statslige støtte er givet til selve byggeriet,
mens øvrige udgifter, herunder apparatur, afholdes af private fondsmidler (A.P. Møller
Fonden) og regionale anlægs- og leasingmidler.
Regionen har rapporteret kvartalsvist til Sundheds- og Ældreministeriet, og parterne har
været i løbende dialog om bl.a. arbejdet i den tværnationale styregruppe for DCPT, der
skal sikre at etableringen af DCPT medfører en styrkelse af kræftbehandlingen i hele
Danmark. Den første patient blev behandlet i januar 2019, og anlægget forventes at køre
på fuld kapacitet i 2023.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2019, fra sundhedsministeren
2047203_0007.png
Tabel 1
Kvalitetsfondsprojekter: Totalramme, status for SUM's tilsyn og forventet ibrugtagningsår pr. 1. kvartal 2019
Projekt
Totalramme
* = Delvist ibrugtaget
^ = Fuldt ibrugtaget
Forventet fuld
(FAM) = Akuthospital med fælles
(mio. kr., (mio. kr.,
ibrugtagning
akutmodtagelse
2009-pl)
2019-pl)
Status for ministeriets tilsyn
(aktuel status)
13.092
15.388
Region Hovedstaden
Kvartalsvis rapportering. Sagsbehand-
ling varetages af habilitetshensyn af
Nyt Hospital Bispebjerg* (FAM)
3.004
3.531 ØIM.
2023
Nyt Hospital Herlev* (FAM)
2.290
2.692 Tættere opfølgning
2020
Nyt Hospital Nordsjælland (FAM)
3.907
4.592 Kvartalsvis rapportering
2022
Nyt Hospital Hvidovre (FAM)
1.470
1.728 Kvartalsvis rapportering
2022
Det Nye Rigshospital*
1.855
2.181 Skærpet tilsyn
2020
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
566
665 Kvartalsvis rapportering
2021
10.837
12.738
Region Midtjylland
Det Nye Universitetshospital i Aarhus
(DNU)^ (FAM)
6.451
7.583 Kvartalsvis rapportering
2019
Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup
(DNV) (FAM)
3.222
3.787 Kvartalsvis rapportering
2020
Regionshospitalet Viborg* (FAM)
1.164
1.368 Kvartalsvis rapportering
2020
4.191
4.926
Region Nordjylland
Nyt Aalborg Universitetshospital
(FAM)
4.191
4.926 Kvartalsvis rapportering
2022
5.493
6.456
Region Sjælland
Universitetshospital Køge* (FAM)
4.083
4.799 Kvartalsvis rapportering
2024
Psykiatri i Slagelse^
1.110
1.305 Endeligt anlægsregnskab modtaget
2015
Akutmodtagelse i Slagelse^ (FAM)
300
353 Afsluttet regnskab
2013
8.621
10.133
Region Syddanmark
Forskydning,
år
(ift. endeligt
tilsagn)
-1
2
2
1
2
3
0
0
2
2
3
1
0
Kolding Sygehus^ (FAM)
912
1.072 Endeligt anlægsregnskab modtaget
2017
1
Nyt Odense Universitetshospital (Nyt
OUH) (FAM)
6.444
7.574 Tættere opfølgning
2023
3
Aabenraa Sygehus* (FAM)
1.264
1.486 Kvartalsvis rapportering
2021
1
I alt
42.234
49.641
Anm.: Totalramme er angivet inkl. energilån for de projekter, der har ansøgt herom. I totalrammen for Psykiatri i Slagelse indgår et beløb
på 60 mio. kr. til sikringsmæssige installationer, som er finansieret af Region Sjælland. Den angivne forskydning i ibrugtagningsår er op-
gjort ift. kalenderår. En forskydning på et år kan derfor være større eller mindre end 12 måneder. Der kan desuden være forskydninger ift.
ibrugtagning af delprojekter, der ikke er afspejlet i årstallet for fuld ibrugtagning. Det angivne år henviser til det år, hvor alle væsentlige
kliniske arealer er ibrugtaget. Der kan være mindre undtagelser herfra, fx forventes patienthotellet på DNU ibrugtaget i 2022, tre år efter
de øvrige kliniske arealer.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet og regionernes rapportering
Side 7
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. kvartal 2019, fra sundhedsministeren
2047203_0008.png
Bilag 1: Færdiggørelsesgrader i kvalitetsfondsprojekterne pr. ultimo 2018
Total
Aalborg
48%
Viborg
Gødstrup
Aarhus
Sct. Hans
Nordsjælland
Bispebjerg
Hvidovre
Kolding
Køge
Aabenraa
Odense
Herlev
Rigshospitalet
Slagelse
Side 8