Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 318
Offentligt
2046547_0001.png
https://www.facebook.com/groups/1184079211729295/permalink/1490922281044985/?__tn__=%2CdH-
R-R&eid=ARAA9ntJVaXVMe0vVWN-
cqHhH611j_wejPPs8fgy9NG5E9qiFO6Kj6onPMIm0YjNXxQCpcaNs5eXKqdq&hc_location=group
Latifah ES
10 timer
Mit skriv til sundheds og ældreminister Thyra Frank - må gerne deles! Tiden til at tie er forbi! NU MÅ VI
HANDLE!!
“Til rette vedkommende
- Ældre og sundhedsminister Thyra Frank
Jeg skriver til dig som enkelt person - ansat i Assens kommune. Jeg har det seneste års tid kunne følge
med i, de massive besparelser som Assens kommune stod - og desværre stadigvæk står overfor.
Imellem tiden vil jeg gerne give dig et indblik i, hvad disse besparelser i virkeligheden har betydet for
mig, mine kollegaer, og de respektive, svage borgere, som vi hver evige eneste dag gøre en ære, i kraft
af vores faglighed, i at passe og pleje bedst muligt.
Kære ældreminister! De (på kommunen) ser kun røde tal på papirer, og bag en computerskærm, men
virkeligheden er i praksis anderledes! For imens besparelserne rulles over hovedet af os, forringes
vores arbejdsvilkår og arbejdsmiljø betydeligt, samtidig med at risikoen for utilsigtede hændelser stiger,
fordi vi ikke har tiden, og roen til, at tage os af beboer, der betegnes i så dårlig fysisk, og psykisk form,
at plejehjemmene i daglige tale bliver omtalt som “mini sygehuse”.
Jeg, og mine kollegaer er trætte af besparelser, og genopretningsplaner, der alligevel ikke hænger
sammen - fordi et er hvad der så fint bliver skriver på et stykke papir - noget helt andet er virkeligheden,
som kommunal politikerne og politikerne på Christiansborg ikke har den fjerneste ide om - men som er
noget de/I kan fornemme langt ude i det fjerne.
Mit skriv til dig, bunder i min magtesløshed!
Mine kollegaer, og jeg kan ikke løbe hurtigere. En af mine kollegaer udtrykte det så fint “vores ben
brænder... vores ben brænder, vi kan ikke løbe hurtigere”. Disse ord
- denne sætning er sagt i tråd
med, at vi igennem vores fantastiske leder blev præsenteret for de massive besparelser som Assens
kommune IGEN står overfor i 2020 - dette tiltrods for, at plejeboligerne i Assens kommune er gået ind i
2019 med et rigtig flot overskud. Besparelserne for 2020, og indtil 2023 (medmindre Assens kommune
går helt i sænk), vil i praksis koste mine kollegaer og jeg, hvad der svarer til 12-13 fuldtidsstillinger
fordelt over alle plejeboliger i kommunen........ vi lader den lige stå lidt 12-13 fuldtidsstillinger i en sektor,
hvor den daglige drift bliver kørt på nød beredelskab!!! Kan du/I forklarer mig, hvordan det helt præcist
skal hænge sammen, uden at vi, der er i plejen, går ned med stress, uden at borgernes liv bliver bragt i
farer (pga. UTH), og uden forringelse af vores arbejdsvilkår og arbejdsmiljø?
Mine kollegaer og jeg gør, hvad vi kan, for at tilgodese alle beboernes behov, og for at give dem en
oplevelse af bedst mulig pleje, og omsorg, men det gør ondt dybt inde i mit lille hjerte, når jeg må
prioritere en del af mine beboer fra, negligere deres bekymringer osv. Fordi jeg ikke kan nå ud til dem
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 318: Henvendelse fra Latifah ES om besparelser på ældreområdet i Assens Kommune
alle - når omsorg for det enkelte menneske bliver erstattet af psykofarmaka, og dulmet med
smertestillende, fordi vi ikke har tiden, og roen til at være der i de små, men betydningsfulde, øjeblikke
hvor de ældre er aller svagest! Vi er kørt i sænk både fysisk, og psykisk, vores ben kan ikke løbe
hurtigere, og vores hjerner kan ikke følge med!
Hvor skal vi finde besparelserne henne? Er det på antallet af toiletbesøg (som der ikke kan spares på i
plejeboligerne), eller er det om Fru Hansen skal op fra sin middags hvil?
Hvordan skal vi finde de tal, som der så fint higes efter i “råderumsbeskrivelsen”, hvor i der står, at der
skal være 4,8 beboer pr. Aftenvagt. Imens vi Idag - og de sidste mange aftner har været 1 1/2 aftenvagt
til 14 beboer - i praksis betyder det, at vi kører nødberedskab - vi lader den lige stå lidt 1,5 AV til 14
beboer, der alle er plejekrævende, og med forskellige behov. I denne vagt, og de sidste mange vagter
har der kun været en SSA - som både skal tage sig af sin egen bo-enhed, og udfører akutte opgaver i
de resterende to bo-enheder, hvor der henholdsvis yderligere er 21 beboere!
Hvor længe kan I forsvarer disse besparelser? Skal det virkeligt koste liv, inden I vågner op??!
Jeg undres, og bliver vred på borgernes vegne - de borgere, der har betalt skat og tjent Danmark hele
deres liv, er det deres tak? At de skal vente 30-45 min på et toilet besøg? - Måske fordi hjælperen, eller
assistenten, der har vagten den pågældende aften står midt i noget akut, eller uforudsigeligt, og bare
ikke kan gå fra det? Og når hjælpen så endelig kommer - hvem tror I så står for skud? Er det økonomi
udvalget i Assens kommune, eller alle os, der HVER evige eneste dag står ansigt til ansigt med
magtesløse, vrede borgere, der ikke kan forstå, hvor hjælpen bliver af??
Vi er ikke ansvarlige for den økonomiske situation, som Assens kommune står overfor - ej heller vil jeg
tillade at min leder kommer til at stå for skud - for hun gøre hvad hun kan, og mere til, for at få alle
enderne til at hænge sammen.
Jeg har nogle fantastiske kollegaer, der alle løber så hurtigt som de overhovedet kan, og er ikke blege
for, at tage en ekstra tjans, når det virkeligt brænder på, men vi KAN ikke fortsætte med, at sparer på
vores kerneydelse, uden at det vil få fatale konsekvenser, og i værste tilfælde koste liv!
Jeg vil ikke tage på arbejde, hvor jeg hverdag skal løbe 100km i timen uden at have hovedet med -
velvidende om, at risikoen for utilsigtede hændelser vil stige markant. Vi arbejder med mennesker, der
hver især har deres egen historie med sig, og som hver især skal håndteres på en bestemt måde, så
de kan få en oplevelse af bedst mulige pleje og livskvalitet.
Vi står overfor så massive reduktioner, at det ikke længere kan forsvares på nogen måder - ej heller
skal der vises forståelse for besparelser af denne størrelse fra jeres side! Og selvom kommunal
direktøren Finn G Johansen i sin besvarelse til mig skriver, at forslagene fra råderumskataloget nu er
sat i “bero” indtil maj måned, så betyder det reelt ingenting
- for det vil ikke ændre på, at det er disse
besparelser som vi står overfor, såfremt forslagene bliver vedtaget.
Mine kollegaer og jeg skal holde i mange år, men hvis dette ønske skal være realistisk, så bliver I nødt
til, at lytte til os! Vores kroppe kan ikke klarer mere pres - både fysisk og mentalt. Vi giver så meget af
os selv i dette fag - og vi gøre det oftest med et smil på læben, fordi vi elsker vores arbejde, og det
faktum, at vi gør en forskel i et andet menneske liv - men vores liv er for kort til yderligere forringelser af
vores arbejdsmiljø og arbejdsvilkår! Nu kan citronen ikke presses længere ned!
Med venlig hilsen
Latifah E.S