Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 314
Offentligt
2045820_0001.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

p
REDEGØRELSE OM
ÆLDREOMRÅDET
–
2019
APRIL 2019

0

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0002.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019


1

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0003.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Indledning
Danskerne lever generelt længere, og borgere over 65 år udgør en stadig større andel af befolkningen. Rigtig mange
ældre har en høj livskvalitet og et godt fysisk og mentalt helbred, men der er også svækkede ældre, der har en dårlig
livskvalitet
–
fysisk, psykisk og socialt, og som har behov for støtte.
For regeringen hører en værdig ældrepleje til en af grundstenene i vores velfærdssamfund, og det er derfor vigtigt, at
vi forsat har fokus på at videreudvikle et samfund, hvor vi får mest mulig velfærd for pengene til gavn for den enkelte
ældre.
Det er afgørende, at de ekstra leveår bliver gode og ikke bare mere tid i slutningen af livet. Det er vigtigt, at ældre har
mulighed for at bestemme i eget liv, og man bør ikke blive ensliggjort, heller ikke hvis den ældre får brug for hjælp i
hjemmet eller flytter på plejehjem. En god og værdig ældrepleje handler blandt andet om, at ældre mennesker skal
ses og respekteres som enkelt individer.
Det er afgørende, at vi behandler vores ældre medborgere med den værdighed, som de fortjener. Vi skal tage de
ældre og deres pårørendes tanker og bekymringer alvorligt, og ældre mennesker skal have den hjælp, som de har
behov for på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte ældres behov.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringens ældrepolitik tager afsæt i fem grundlæggende værdier:
Indflydelse på eget liv
Respekt for forskellighed
Medmenneskeligheden i fokus
Gode oplevelser hver dag
En værdig afslutning på livet
Regeringen ønsker, at ældre mennesker skal have mulighed for at klare sig selv så længe som muligt. Ældre skal kunne
leve et aktivt liv sammen med andre mennesker og skal kunne opleve deres alderdom som værdig. En god ældrepleje
ha dler l.a. o værdier. I arts
8 præse terede regeri ge si e visio er for ældreo rådet ”Værdighed i
ældreplejen
– e hjertesag”. I visio e er der opsat fire klare pejle ærker
for, hvad regeringen vil opnå med de
initiativer, der er igangsat på ældreområdet de seneste år. Pejlemærkerne, som ligger i forlængelse af regeringens
værdier for den gode ældrepleje, er:
Styrkelse af de ældres selvbestemmelse
Bedre plads til de pårørende
Adgang til fællesskabet for alle
Mere nærvær ved livets afslutning
I satspuljeaftalen for 2019
–
2022 fra oktober 2018 blev der afsat
,
io. kr. til Ha dli gspla e o ”Det gode
ældreliv”, der skal lægge spore e for e
ålrettet i dsats på ældreo
rådet over de kommende år, som skal
understøtte, at færre ældre rammes af svækkelse, ensomhed og tab af livsmod. Indsatsen skal bl.a. medvirke til, at de
svageste ældre får den nødvendige støtte til at forebygge tab af funktionsevne og livskvalitet samt modtager
rehabilitering, hvor der er muligt, for at fremme fysisk, psykisk og social trivsel.
Redegørelsen behandler først og fremmest den overordnede udvikling på ældreområdet, den dykker særskilt ned i fire
større temaer inden for ældreområdet:
1. Det gode ældreliv
2. Ensomhed
3. Demens
4. Rekrutteringsudfordringer på ældreområdet

1

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0004.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Udvikling på ældreområdet
Økonomi
Regeringspartierne har sammen med Dansk Folkeparti siden 2015 prioriteret betydelige løft til ældreområdet. Når der
ses på udviklingen i kommunernes udgifter i det seneste årti, fremgår det af tabel 1, at kommunernes årlige udgifter
er steget med ca. 5,4 mia. kr. fra 2008-2017, når der tages højde for de løft til ældreområdet, der følger af
finanslovsaftalerne for 2014-2017, og som ligger under det statslige delloft for driftsudgifter. Det svarer til en stigning
på 13,2 pct. og viser, at ældreområdet generelt har været prioriteret både i kommuner og fra centralt hold. Derudover
bruger kommunerne ligeledes en større andel af deres samlede budget på ældreområdet.
Tabel 1. Realiserede serviceudgifter på ældreområdet (regnskab), inkl. og ekskl. korrektioner for løft under det statslige
udgiftsloft (delloft for drift), 2008-2017, mia. kr., 2019-pl
2008
Mia. kr.
Ældreudgifter, ekskl. korrektioner for løft
Ældreudgifter, inkl. korrektioner for løft
Procent
Ældreudgifternes (inklusiv korrektion for løft)
andel i procent af samlede serviceudgifter
16,2
16,4
16,4
16,7
16,7
17,1
17,5
17,8
18,2
18,5
40,9
40,9
42,4
42,4
42,1
42,1
41,2
41,2
41,2
41,2
42,2
42,2
42,5
43,5
43,3
44,5
44,0
45,2
44,9
46,4
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Anm.: Der er korrigeret for meropgaver i medfør af DUT mv. til budget 2019-niveau samt ændrede pris- og lønforudsætninger. Som følge af afrunding summerer udgiftsudviklingen
ikke nødvendigvis til forskellen på udgiftsniveauerne som angivet i tabellen. Udgifterne er afgrænset til nettodriftsudgifter konteret på funktionerne 5.32.32-5.32.35 og 5.32.37. Der er
foretaget en skønsmæssig afgrænsning af udgifterne til hhv. ældre- og handicapområdet baseret på fordelingsnøgler opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Udgifterne til
ældre- og handicapområdet fordeles fra og med budget 2018 entydigt i den kommunale kontoplan på hhv. ældre- og handicapområdet. Den nye metode indebærer et databrud, hvor
de opgjorte udgifter til de to områder ikke er sammenlignelige med tidligere års opgørelser. Udgifterne for 2018 og frem kan derfor ikke sammenlignes med udgifterne i tidligere år.
Sundheds- og Ældreministeriet gav i 2016 kommunerne tilladelse til at overføre uforbrugte midler svarende til 24 pct. af den samlede værdighedsmilliard for 2016 til 2017. Ifølge
foreløbige tal har kommunerne endvidere fået lov til at overføre ca. 10,9 pct. af de samlede værdighedsmidler for 2017, dvs. inkl. overførte midler fra 2016, til 2018.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse samt egne beregninger.
Regeringen og KL har desuden med økonomiaftalerne for 2018 og 2019 aftalt at hæve den kommunale serviceramme
til styrket velfærd, herunder for at understøtte den nære sundhedsindsats og kommunernes arbejde med at yde
værdig pleje og omsorg for ældre borgere med henholdsvis 0,8 mia. kr. og 1,7 mia. kr. i forhold til udgangspunktet.
Demografi
Antallet af danskere over 65 år er fra 2010 til 2019 steget med 26 pct. fra 903.000 til 1.136.000 personer. Som det
fremgår af figur 1, er stigningen i antallet af ældre særlig stor i gruppen af 70-74-årige, hvor der ses en stigning på ca.
111.000 personer.
I samme periode er der til sammenligning kommet ca. 36.000 flere ældre over 80 år. Den store stigning i antallet af 70-
74-årige skyldes hovedsageligt de store efterkrigsgenerationer, som følge af at fødselsraterne i årene omkring
afslutningen på 2. verdenskrig var særligt høje samt den generelle stigning i levealderen.

2

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0005.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Figur 1. Befolkningen 65+ år opdelt på aldersgrupper, 2010 og 2019
1.000 personer
350
1.000 personer
350
300
300
250
250
200
200
150
150
100
100
50
50
0
65-69 år
70-74 år
75-79 år
2010
80-84 år
2019
85-89 år
90+ år
0
Anm.: Folketal pr. 1. januar. Antal i 1000 personer
Kilde: Danmarks Statistik
Siden 1990 er den samlede befolkning i Danmark ligeledes steget fra ca. 5,1 mio. indbyggere til ca. 5,8 mio. indbyggere
i 2019. Som det fremgår af figur 2, er andelen af borgere over 75 år steget marginalt fra ca. 7 pct. i 1990 til ca. 8 pct. i
2019. Ligeledes fremgår det af figuren, at det forventes, at denne andel fortsat vil stige frem mod ca. 2050, inden
andelen vil begynde at falde igen.
Figur 2. Andel af befolkningen over hhv. 65, 75 og 85 år, 1990-2060
Pct.
30%
Pct.
30%
24%
25%
25%
20%
20%
20%
15%
15%
15%
10%
8%
5%
10%
5%
2%
2000
2010
65+ år
2020
75+ år
2030
85+ år
2040
2050
5%
0%
1990
0%
2060
Prognose start
Anm.: Den lodrette streg angiver overgangen fra historiske år til prognose år. De historiske tal er opgjort pr. 1. januar.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

3

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0006.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Frit valg
I starte af ’er e lev der eta leret frit valg på store dele af ældreo rådet for at sikre orger e ulighed for at
vælge mellem de tilbud, der passer dem bedst. Samtidig viser brugertilfredshedsundersøgelser, at størstedelen af
hjemmehjælpsmodtagerne mener, at det frie valg af leverandør er vigtigt
1
.
Udviklingen i andelen, der er visiteret til hjemmehjælp, og som benytter en privat leverandører, viser, at andelen steg
fra 2010 til 2014, men siden hen er faldet en smule. Som det fremgår af tabel 2, er det særligt de borgere, der
modtager praktisk hjælp, der benytter private leverandører, hvor det knap er hver tiende, der udelukkende modtager
personlig pleje, som har valgt en privat leverandør.
Tabel 2. Modtagere visiteret til hjemmehjælp, der benytter privat leverandør, hele landet, procent, 2010-2017
Procent
Modtagere af hjemmehjælp
i alt, der benytter privat
leverandør
31,4
Modtagere der
udelukkende modtager
personlig pleje, der
benytter privat leverandør
Modtagere der
udelukkende modtager
praktisk hjælp, der benytter
privat leverandør
Modtagere af både
personlig pleje og praktisk
hjælp, der benytter privat
leverandør
Anm:
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
33,9
36,2
36,1
37,9
36,8
35,7
35,2
4,4
5,6
6,5
8
8,8
9,2
8,4
9,0
41,7
44,8
47,9
47,7
49
47,1
45,1
44,7
25,7
28,2
31,1
31,4
34,0
33,7
33,7
32,7
I 2016 har 9 kommuner ikke indsendt valide oplysninger og de optræder som uoplyst. Tal for hele landet samt regionerne er fremkommet ved beregning på baggrund
af tal fra de 89 kommuner, samt tal tidligere år for de 9 manglende kommuner. Andel er beregnet ud fra borgerens hjælp i alt. I gruppen Modtagere af både personlig
pleje og praktisk hjælp kan der derfor være modtagere, der udelukkende får praktisk hjælp fra en privat leverandør og udelukkende personlig pleje fra en kommunal
leverandør.
Danmarks Statistik, Tabel AED12
Kilde:
I 2017 var der ca. 18.000 personer registreret på ventelisten til plejehjem og plejebolig. Antallet af personer på
ventelisten har ligget forholdsvis stabilt siden 2009. En borger, der er visiteret til en plejebolig, har ret til frit at vælge
en plejebolig uanset boligens beliggenhed. I 2017 valgte ca. 5.000 borgere at stå på den generelle venteliste, og ca.
13.000 borgere valgte at benytte det frie valg, svarende til at ca. 72 pct. benytter sig af det frie valg af
plejebolig/plejehjem.
1
Brugertilfredsundersøgelse i ældreplejen, gennemført af Epinion i 2017 for Sundheds- og Ældreministeriet

4

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0007.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Tema 1: Det gode ældreliv
Middellevetiden
Udviklingen i antallet af ældre påvirkes bl.a. af middellevetiden i befolkningen. I 2017 kunne en 0-årig dreng forvente
at blive ca. 79 år gammel, mens en 65-årig mand kunne forvente at leve ca. 18 år mere. Middellevetiden og
restlevetiden er en smule højere for kvinder. I 2017 kunne en 0-årig pige forvente at blive ca. 83 år gammel, mens en
65-årig kvinde kunne forvente at leve ca. 21 år mere.
Middellevetiden forventes at fortsætte med at stige i de kommende år. Der ses dog en gennemsnitlig lavere stigning i
levetiden i fremtidige år samen lignet med de historiske år. I 2050 kan en 0-årig dreng forvente at blive knap 86 år
gammel, og en 0-årig pige kan forvente at blive knap 89 år gammel
2
. Stigende levetid kan være et udtryk for, at
befolkningen har et bedre helbred og flere gode leveår i dag i forhold til tidligere.
Ældres helbred
I 2017 vurderer mere end tre fjerdedele af ældrebefolkningen på 65 år og derover, at deres helbred er fremragende,
vældig godt eller godt. Det fremgår af tabel 3, at både blandt mænd (82,6 pct.) og blandt kvinder (80,6 pct) er andelen
størst i aldersgruppen 65-74 år, mens andelen er mindst i aldersgruppen 85 år eller derover (63,4 pct. og 57,4 pct.)
blandt henholdsvis mænd og kvinder.
Tabel 3. Andel ældre med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, fordelt efter aldersgruppe, 2017
≥85 år
65-74 år
Mænd
Procent
Kvinder
Procent
Antal svarpersoner
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2017
75-84 år
I alt
82,6
76,4
63,4
79,3
80,6
16.999
70,3
7.933
57,4
2.241
74,6
27.173
2
Kilde: Danmarks Statistik

5

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0008.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Udviklingen i andelen blandt ældre, der føler sig friske nok til at gøre, hvad de har lyst til, fra 2010 til 2017 vises i figur
3. Både blandt mænd og kvinder er der i aldersgruppen 65-74 år ikke store forskelle i andelene mellem årene. Blandt
de 75-84-årige er der både blandt mænd og kvinder sket en stigning i andelen, der føler sig friske nok til at gøre det,
de har lyst til. I den ældste aldersgruppe på 85 år og derover er der sket en stigning i andelen, der føler sig friske nok til
at gennemføre det, som de har lyst til, fra 36,3 pct. til 46,5 pct. blandt mænd og fra 33,8 pct. til 51,2 pct. blandt
kvinder i perioden 2010 til 2017.
Figur 3. Andel, der for det meste føler sig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til, fordelt efter aldersgruppe. 2010-2017
Mænd
90,0%
80,0%
70,0%
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
65-74 år
2010
75-84 år
2013
2017
≥ 8 år
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
65-74 år
2010
Kvinder
75-84 år
2013
2017
≥ 8 år
Kilde:: Ældres sundhed og trivsel, Sundhedsstyrelsen, 2019,

6

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0009.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Tema 2: Ensomhed
De personlige og menneskelige omkostninger ved ensomhed kan være store. Ensomheden hos ældre kan forringe
deres livskvalitet og have en række alvorlige, sundhedsmæssige konsekvenser som fx forhøjet blodtryk, dårlig søvn,
stress og hjerte-kar-sygdomme.
At opleve at være alene, når man helst ville være sammen med andre, kan medføre ensomhed. I tabel 4 ses andelen
af ældre på 65 år eller derover, der ofte er uønsket alene. Andelen, der er uønsket alene, stiger med stigende alder
både blandt mænd og kvinder. Stigningen er størst mellem aldersgruppen 75-84 år og aldersgruppen 85 år eller
derover.
Tabel 4. Andel, der ofte er uønsket alene, fordelt efter aldersgruppe. 2017.
65-74 år
MÆND
Procent
KVINDER
Procent
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2017
75-84 år
≥
85 år
I alt
4,1
4,8
9,9
4,7
4,4
6,2
13,6
6,0
Figur 4 viser udviklingen i andelen, der ofte er uønsket alene fra 2010 til 2017. Andelen, der ofte er uønsket alene er
generelt faldet, særligt blandt kvinder i aldersgrupperne 75
–
84 år og 85 år og derover samt blandt mænd i alderen 85
år eller derover.
Figur 4. Andel, der ofte er uønsket alene, fordelt efter aldersgruppe. 2010-2017
Mænd
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
65-74 år
2010
75-84 år
2013
2017
≥8 år
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
65-74 år
2010
Kvinder
75-84 år
2013
2017
≥8 år
Kilde:: Ældres sundhed og trivsel, Sundhedsstyrelsen, 2019,

7

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0010.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Ensomhed kan medføre, at risikoen for depression og selvmord stiger. En opgørelse over antallet af selvmord i
perioden 2007-2017 viser, at ældres andel af selvmord er næsten dobbelt så høj som den andel, de udgør af
befolkningen. I 2017 udgjorde ældres selvmord 26 procent af alle selvmord i Danmark, svarende til 151 selvmord af i
alt 570 selvmord. Dermed udgør ældres andel af det samlede antal selvmord fem procentpoint mere i 2017 end i
2007.
Tabel 5. Andelen af selvmord i 2017 fordelt på alder, procent
Andel 70+ af den
samlede befolkning
11%
11%
11%
11%
11%
11%
12%
12%
12%
13%
13%
År
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
15-19 år
1
2
2
3
2
3
3
3
1
2
3
20-29 år
8
8
6
7
7
6
6
7
8
11
9
30-39 år
14
13
13
8
10
11
11
10
9
10
8
40-49 år
22
21
20
20
23
22
21
21
22
18
18
50-59 år
20
20
20
24
23
21
18
22
21
20
20
60-69 år
15
17
18
17
16
17
20
16
17
17
16
70+ år
21
20
22
21
18
20
20
21
22
23
26
Kilde: Center for Selvmordsforsknings statistikbank. http://statistik.selvmordsforskning.dk/ og Danmarks Statistik.
Sammenhæng mellem bortfald af ægtefælle og gennemsnitligt antal indlæggelser på somatiske sygehuse
Personer med stærke sociale relationer bliver ikke så let syge som personer med svage sociale relationer. Dertil kom-
mer de sig hurtigere, hvis de bliver syge og har mindre risiko for at dø tidligt sammenlignet med personer med svage
sociale relationer. Personer, som betragter sig selv som ensomme, har en større dødelighed og sandsynlighed for ind-
læggelse
3
.
Tabet af en ægtefælle kan være årsag til at mange ældre mennesker føler sig ensomme og dermed har en øget risiko
for eksempelvis depression. Den største andel af personer, der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde
af sygdom og ofte føler sig ufrivilligt alene, ses blandt enker (fx sammenlignet med gifte, ugifte eller skilte).
4
Tabet af en ægtefælle har tilsyneladende også betydning for antallet af indlæggelser og omfanget af hjemmehjælp, jf.
figur 5 og 6. Der er en stigning i det gennemsnitlige antal indlæggelser i årene efter bortfaldet af ægtefællen end
årene før, og de ældre visiteres i gennemsnit til flere timers hjemmehjælp.
Stigningen i indlæggelser pr. indbygger afspejler især, at en større andel af populationen bliver indlagt, mens antal
indlæggelser pr. patient ikke ændres væsentligt.
Stigningen i antallet af indlæggelser og visiterede timer er større for mændene end for kvinderne. For visiteret hjem-
mehjælp ses det også, at kvinderne i den udvalgte population modtager mere hjemmehjælp end mændene inden
bortfaldet af ægtefællen. Dette forhold vendes rundt efter tabet af ægtefælle. Niveauet for modtagelsen af hjemme-
hjælp er højere efter tabet af ægtefælle for både mænd og kvinder. Kvinders modtagelse af hjemmehjælp ser ud til at
aftage ca. 2 år efter tabet af ægtefælle, mens det for mænd ser ud til, at niveauet for modtagelsen af hjemmehjælp er
3
Sundheds-
og Ældre i isteriet
4
Sundheds-
og Ældre i isteriet
8 : ”Su dheds- og Ældreøko o isk A alyse”
8 : ”Su dheds- og Ældreøko o isk A alyse”

8

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0011.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

højere efter tabet af ægtefælle, og at tendensen er stadig stigende. Det kan være udtryk for, at mændene er mere
sårbare over for tabet af deres ægtefælle. En del af stigningen kan dog henføres til, at borgeren bliver ældre.
Stigningen i antallet af indlæggelser og visiterede timer blandt ældre, som mister en ægtefælle, kan afspejle mange
forskellige forhold. Flere studier finder, at enker og enkemænd ikke oplyser om et dårligere selvvurderet helbred og
funktionsevne i daglige aktiviteter end gifte, når der tages højde for forudgående helbred og andre forhold. Der er dog
ligeledes studier som finder, at enkestanden kan være forbundet højere grad af psykisk mistrivsel.
5
Stigningen i antallet af visiterede hjemmehjælpstimer kan således mere være et udtryk for, at den ældre mangler
ressourcer og hjælp til daglige gøremål, end en nedgang i fysisk funktionsevne. Studier peger i lidt forskellige
retninger, når det kommer til indlæggelserne. Nogle studier finder, at enkestanden ikke er forbundet med flere
indlæggelser end blandt gifte, hvilke kan siges at være i overensstemmelse med, at selvvurderet helbred ikke er
forskelligt, mens andre finder større indlæggelseshyppighed. Nedenstående indikerer, at tidspunktet efter tabet af
ægtefælle er forbundet med større indlæggelseshyppighed.
Figur 5. Gennemsnitligt antal somatiske indlæggelser på
et sygehus pr. borger i alderen 65-75 år der mister deres
ægtefælle fordelt på tiden før og efter tabet af ægtefælle
samt køn
Gns. antal
indlæggel
ser
0,50
0,45
0,40
0,35
0,30
0,25
0,20
0,15
0,10
0,05
0,00
-4
-3
-2
-1
0
1
2
3
4
Kvinder
Mænd
Gns. antal
indlæggel
ser
0,50
0,45
0,40
0,35
0,30
0,25
0,20
0,15
0,10
0,05
0,00
0,0
-4
-3
-2
-1
Kvinder
0
1
2
3
4
0,0
5,0
5,0
10,0
10,0
15,0
15,0
20,0
20,0
Figur 6. Gennemsnitligt antal timer med visiteret hjemme-
hjælp pr borger i alderen 65-75 år der mister deres ægtefælle
fordelt på tiden før og efter tabet af ægtefælle samt køn
Gns. antal
timer
Gns. antal
timer
25,0
25,0
Mænd
Anm.:
En indlæggelse defineres som én kontakt på et somatisk sygehus. Tidsindeks
0 markerer året hvor den pågældende borger mister sin ægtefælle, og ligeledes
markerer de negative og positive tal henholdsvis årene før og efter tabet af ægte-
fællen. Mærkerne markerer de egentlige observationer, og de stiplede linjer udgør
en beregnet trend baseret på observationerne før overgang til enkestand. Når der
kontrolles for udviklingen i alder reduceres sammenhængen, men der er stadig flere
indlæggelser. Her følges en gruppe af ældre i perioden 2009-16, som er mellem 65-
75 år i 2009, og som alle er gifte i udgangspunktet, men som på et tidspunkt mister
deres ægtefælle.
Kilde: Lovmodellens datagrundlag (33 pct. Stikprøve) og egne beregninger.
Anm.: Den visiterede hjemmehjælp udgør henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp. I
udgangspunktet er disse angivet i gennemsnitligt antal minutter pr uge, hvorfor der om-
regnes til et samlet antal timer pr år. Tidsindeks 0 markerer året hvor den pågældende
borger mister sin ægtefælle, og ligeledes markerer de negative og positive tal henholds-
vis årene før og efter tabet af ægtefællen. De mørkegrønne mærker markerer de egent-
lige observationer, og den lysegrønne stiplede linje udgør en beregnet trend baseret på
observationerne før overgang til enkestand. Der i dag kun er få landsdækkende, syste-
matisk indsamlede data om indsatserne på det kommunale sundheds- og ældreområde
og flere af disse data er i dag ufuldstændige pga. kommunernes manglende indberetnin-
ger mv. Opgørelsen af visiterede timer er derfor forbundet med usikkerhed. Her følges en
gruppe af ældre i perioden 2009-16, som er mellem 65-75 år i 2009, og som alle er gifte i
udgangspunktet, men som på et tidspunkt mister deres ægtefælle. Når der kontrolles for
udviklingen i alder reduceres sammenhængen, men der er stadig flere visiteret hjemme-
hjælp.
Kilde: Lovmodellens datagrundlag (33 pct. stikprøve) og egne beregninger.
5
KORA
: ”Enkestand –
hvad fører det med sig?”

9

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0012.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Tema 3: Demens
Som det fremgår af figur 7 er der siden 2010 sket et fald i andelen af ældre, der bliver identificeret med demens.
Denne tendens harmonerer med, hvad man ser i andre lande. Man skal dog være opmærksom på, at det større antal
ældre i fremtiden betyder, at forventningen er, at der i de kommende år alt andet end lige kan forventes flere ældre
med demens. Det faktiske antal af ældre, der har fået en demensdiagnose er steget fra ca. 32.000 i 2007 til ca. 36.000
i 2015. Man anslår dog, at omkring 87.000 danskere reelt har en demenssygdom, hvorfor der er tale om et stort
mørketal
6
.
Figur 7. Antal nye sygdomstilfælde med demens pr. 100.000 borgere i aldersgruppen, 2010, 2013 og 2017
Antal med demens pr.
100.000 borgere
3.000
2.500
2.000
1.500
1.025
1.000
500
0
65-69 år
70-74 år
2010
75-79 år
2013
2017
80-84 år
425 425 375
175 150 150
850 850
1.950
1.750
1.500
2.850
2.575
2.225
85+ år
Anm.: Nye sygdomstilfælde pr. 100.000 borgere er opgjort op baggrund af registeret for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) Nye sygdomstilfælde er
opgjort som en optælling af antal borgere, der debuterer med den kroniske sygdom i løbet af et givent år. Debutdatoen er datoen, hvor den første relevante hændelser har fundet
sted. En hændelse er en kontakt i LPR eller en indløsning af receptpligtig medicin. Bemærk at tallene, der er præsenteret her, er baseret på en opgørelse pr. 1. september 2017.
Det betyder, at tallene kan afvige fra tal, der tidligere er offentliggjorte på baggrund af denne algoritme, da kildedata kan have ændret sig og algoritmen løbende justeres ud fra
ny viden. Desuden er de algoritme-baserede tal afrundet til nærmeste 25, for at reflektere, at der er tale om registerbaserede afgrænsninger, hvor der er foretaget nogle valg og
ikke konkrete registreringer af de enkelte kronikere.
Kilde: eSundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen.
Med den nationale demenshandlingsplan fra 2017 opstilles tre nationale mål for demensindsatsen frem imod 2025,
der vil fungere som struktur for dette tema.
6
http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2018/05/nye-landsdaekkende-tal-for-demens-i-danmark/

10

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0013.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Mål 1: Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner
Et af målene i den nationale demenshandlingsplan 2025 er, at Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner. Det
kan fx være ved:
At have en lokal demensstrategi, der beskriver kommunens politik og indsatser på demensområdet.
At information om støtte, rådgivning, aktiviteter og pleje- og behandlingsindsatsen på demensområdet er let
tilgængelig og overskuelig for mennesker med demens og deres pårørende.
At de fysiske rammer og ikke mindst plejeboligerne er demensvenligt indrettet.
At det offentlige rum generelt tænkes og indrettes mere demensvenligt, fx i forhold til indkøbsmuligheder,
transportmuligheder, lokalplaner m.v.
En stor del af de i alt 470 mio. kr., som er afsat til demenshandlingsplanen, er gået til kommunerne og til styrkelse af
demensindsatsen, og som det fremgår af tabel 6, har de fleste kommuner igangsat initiativer, der giver støtte og
rådgivning til mennesker med demens og deres pårørende.
Tabel 6. Udvikling i indsatser der skal styrke kommunens demensvenlighed
Har kommunen formuleret
en politik på demensområdet?
Ja
Kommunen på-
tænker at formu-
lere en indenfor
det næste �½ år
Nej
Igangsatte indsatser der skal styrke kommunens indsats på demensområdet
Støtte og rådgiv-
ning til pårørende
til mennesker
med demens
Kompetence-udvikling
af pleje- og sundheds-
personale, der er i
kontakt med demente
borgere
Tilbud om fysisk
træning og aktivi-
teter til demente
Andre
Kommu-
nen har
ikke
iværksat
initiativer
på de-
mens-om-
rådet
0%
2017
65%
16%
18%
99%
95%
83%
57%
Kilde: KL's årlige dataindsamling, september 2017
Anm.: Alle kommunerne har besvaret undersøgelsen.
Mål 2: Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 pct. skal have en specifik diagnose
At få en specifik demensdiagnose er vigtigt bl.a. i forhold til tilrettelæggelsen af det bedst mulige behandlings- og
plejeforløb, som er tilpasset den enkeltes individuelle behov, da forskellige demenssygdomme skal behandles
forskelligt, både med hensyn til den medicinske behandling og til den psykosociale støtte.
Diag ose ”uspe ifik de e s” ør derfor reserveres til de tilfælde, hvor det efter releva t udred i g er klart, e te at
patienten opfylder kriterierne for demens, men hvor det ikke er muligt uden yderligere opfølgning at afklare årsagen,
at patienten ikke ønsker yderligere udredning eller, at det på grund af patientens tilstand i øvrigt ikke skønnes at være
relevant at afklare, hvilken sygdom det drejer sig om. Ambitionen er derfor, at 80 pct. af de udredte skal have en
specifik diagnose i 2025.
Som det fremgår af figur 8, er andelen, der får en specifik demensdiagnose nogenlunde konstant omkring 60 pct.
Tallene dækker dog over regionale forskelle, men ser man på andelen, der får en specifik demensdiagnose ved
demensudredningsenhederne, er tallet over 90 pct. i alle regioner
7
. Der er med demenshandlingsplanen afsat 145
mio. kr. til at etablere færre tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder i alle regioner.
7
https://www.sundhed.dk/content/cms/66/97066_demens_%C3%A5rsrapport2017_endelig_060219_anonymiseret.pdf

11

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0014.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Figur 8. Andel borgere (65+år) med en specifik første demensdiagnose på sygehus, region, 2014-2017
Pct.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2014
2015
Hele landet
Region Midtjylland
Region Hovedstaden
2016
Region Nordjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
2017
Pct.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Kilde: Landspatientregisteret (pr. 10. maj 2018) & CPR-registret, Sundhedsdatastyrelsen.
Anm: Implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj 2016 og i Region Sjælland fra og med november 2017 kan have indflydelse på opgørelsen.
Indikatoren opgøres på baggrund af data fra Landspatientregisteret, der opdateres løbende. Dette betyder, at der kan ses ændringer ved senere opdatering af opgørelsen.
Der er afgrænset til borgere, der er 65+ år og har en gyldig bopælskommune på tidspunktet for den først registrerede demensdiagnose på offentligt sygehus, jf. Landspatientregi-
steret.
Der indgår borgere med demensdiagnoser, aktions- og bidiagnoser, registreret på offentlige somatiske og psykiatriske sygehuse i for-bindelse med alle typer kontakter. Det vil
sige demensdiagnoser registreret i forbindelse med både ambulante besøg og indlæggelser uanset, om kontakten er planlagt eller akut og uanset, om kontakten er afsluttet eller
uafsluttet.
Udvalgte demensdiagnosekoder (ICD-10):
Specifikke demensdiagnoser:
F00.* (demens ved Alzheimers sygdom), F01* (vaskulær demens), F02.* (demens ved andre sygdomme klassificeret andetsteds), G30.* (Alzheimers sygdom), G31.0* (Lokalise-
ret hjerneatrofi), G31.8* (Anden degenerativ sygdom i nervesystemet)
Ikke specifikke demensdiagnoser:
F03.* (Ikke specificeret demens), G31.9 (Degenerativ sygdom i nervesystemet UNS)
*og underkoder.
Mål 3: En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin
blandt mennesker med demens med 50 pct. frem mod år 2025
Borgere med en demenssygdom bør som udgangspunkt ikke få antipsykotisk medicin, da der er risiko for alvorlige
bivirkninger. Med den nationale demenshandlingsplan er der derfor opstillet et mål om at reducere andelen af
mennesker med demens, der modtager antipsykotisk medicin fra 20 pct. til 10 pct. For at reducere forbruget har man
med demenshandlingsplanen afsat midler til at styrke kvaliteten i behandlings- og plejeindsatsen, skabe de rette
fysiske rammer for mennesker med demens samt til at sikre et højt fagligt niveau hos medarbejderne på
demensområdet.

12

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0015.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Som det fremgår af figur 9, er andelen af ældre der modtager antipsykotisk medicin nogenlunde konstant. Også her er
der imidlertid tale om regionale forskelle, hvor der i Region Nordjylland eksempelvis er under 15 pct. af de ældre med
demens, der modtager antipsykotisk medicin mod over 22 pct. i Region Hovedstaden.
Figur 9. Udvikling i andelen af ældre borgere med demens over 64 år med receptindløsning på antipsykotisk medicin, op-
delt på region 2014-2017
Pct.
25
Pct
25
20
20
15
15
10
10
5
5
0
2014
2015
Hele landet
Region Midtjylland
Region Hovedstaden
2016
Region Nordjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
2017
0
Kilde: Landspatientregisteret (pr. 10. maj 2018) & CPR-registreret, Sundhedsdatastyrelsen.
Anm.: Implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj 2016 og i Region Sjælland fra og med november 2017 kan have indflydelse på opgørelsen.
Indikatoren opgøres på baggrund af data fra Landspatientregisteret, der opdateres løbende. Dette betyder, at der kan ses ændringer ved senere opdatering af opgørelsen.
Der er afgrænset til borgere, der er 65+ år og har en gyldig bopælskommune på tidspunktet for den først registrerede demensdiagnose på offentligt sygehus, jf. Landspatientregi-
steret.
Der indgår borgere med demensdiagnoser, aktions- og bidiagnoser, registreret på offentlige somatiske og psykiatriske sygehuse i forbindelse med alle typer kontakter. Det vil
sige demensdiagnoser registreret i forbindelse med både ambulante besøg og indlæggelser uanset, om kontakten er planlagt eller akut og uanset, om kontakten er afsluttet eller
uafsluttet.
Udvalgte demensdiagnosekoder (ICD-10):
Specifikke demensdiagnoser:
F00.* (demens ved Alzheimers sygdom), F01* (vaskulær demens), F02.* (demens ved andre sygdomme klassificeret andetsteds), G30.* (Alzheimers sygdom), G31.0* (Lokalise-
ret hjerneatrofi), G31.8* (Anden degenerativ sygdom i nervesystemet)
Ikke specifikke demensdiagnoser:
F03.* (Ikke specificeret demens), G31.9 (Degenerativ sygdom i nervesystemet UNS)
*og underkoder.

13

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0016.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Tema 4: Rekrutteringsudfordringer på ældreområdet
Der er i december 2018 offentliggjort en kortlægning af rekrutteringsudfordringer for bl.a. social- og
sundhedspersonale og sygeplejersker i kommunerne og regioner. De sundhedsfaglige fuldtidsbeskæftigede, som ofte
finder beskæftigelse på ældreområdet, dækker over flere forskellige faggrupper. I nedenstående ses kun på
beskæftigelsen for hhv. sygeplejersker og social- og sundhedspersonale i kommunerne. Det bemærkes, at social- og
sundhedsmedarbejdere mv. også er beskæftiget på andre områder end sundhed og ældre, herunder med personer
med handicap/udsatte voksne. I 2018 er der samlet ca. 12.100 fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker i kommunerne.
Siden 2008 har der været en stigning i fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker på ca. 22 pct. i kommunerne. Det skyldes
især en stigning i antal ikke-ledende sygeplejersker
–
der er i perioden ansat ca. 2.500 flere ikke-ledende
fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker, svarende til en stigning på 34 pct.
I 2018 er ca. 65.400 fuldtidsbeskæftigede social- og sundhedspersonale i kommunerne. Siden 2008 har der været et
fald i fuldtidsbeskæftigede social- og sundhedspersonale på ca. 3 pct. i kommunerne. Det skyldes bl.a., at lukkede
grupper (dækkende over bl.a. fuldtidsbeskæftigede hjemmehjælpere, sygehjælpere, plejehjemsassistenter og plejere)
er faldet med ca. 63. pct. i perioden, hvilket skal ses i lyset af, at uddannelserne ikke længere eksisterer.
Dertil er ikke-uddannet fuldtidsbeskæftigede social- og sundhedspersonale næsten halveret i perioden - dog ses en
stigning i antallet fra 2017 til 2018. I perioden 2008 til 2018 er fuldtidsbeskæftigede social- og sundhedsassistenter
steget med ca. 73 pct. og fuldtidsbeskæftigede social- og sundhedshjælpere i kommunerne er omtrent uændret.
Tabel 7. Fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker, social- og sundhedspersonale, fordelt på område og stillinger, 2008, 2017 og
2018
Det kommunale område
Vækst,
2008-2018, pct.
Vækst
2017-2018, pct.
2008
Sygeplejersker
Ledende sygeplejersker
Sygeplejersker
I alt
2.400
7.500
9.900
2017
2018
2.000
9.600
11.700
2.000
10.000
12.100
-16
34
22
1,4
3,8
3,4
Social og sundhedspersonale
Social- og sundhedsassistent
Social- og sundhedshjælper
Lukkede grupper
Ikke-uddannet
Øvrigt
I alt
14.600
31.100
11.500
9.000
1.200
67.500
24.200
29.700
4.600
4.000
700
63.300
25.300
30.100
4.300
5.000
600
65.400
73
-3
-63
-45
-48
-3
4,6
1,4
-8,2
23,8
-7,5
3,2
Anm.: Antal fuldtidsbeskæftigede opgjort i januar måned for hvert år og forventes dermed ikke påvirket af sygeplejekonflikten i april 2008. Opgørelsen er ekskl. elever, fleksjobbere
og ekstraordinært ansatte. Tallene er afrundet til nærmeste 100, men væksten er beregnet ud fra de ikke-afrundede tal. Som følge af afrundingen er i alt ikke nødvendigvis sum-
men af de enkelte kategorier i tabellen. Tallene er ikke sæsonkorrigerede.
Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og egne beregninger

14

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0017.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Social- og sundhedspersonalet har det højeste sygefravær i den kommunale sektor på tværs af alle arbejdsfunktioner i
den kommunale sektor i 2013, 2015 og 2016, og i 2014 var sygefraværet det næsthøjeste.
I 2017 var sygefraværet for social- og sundhedspersonalet på godt 16 dage pr. fuldtidsansat. Sygefraværet for denne
gruppe beskæftigede var således godt 3 dage højere end det gennemsnitlige sygefravær for fuldtidsansatte i den
kommunale sektor, jf. figur 10. For sygeplejersker ligger sygefraværet under gennemsnittet for alle i den kommunale
sektor. I 2017 var sygefraværet således på knap 13 dage pr. fuldtidsansat, jf. figur 10.
Figur 10. Sygefravær i den kommunale sektor fordelt på faggrupper, 2013-2017
Fraværsdagsværk pr.
fuldtidsansat
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2013
2014
Kommuner
2015
Sygeplejerskearbejde
2016
SOSU
2017
Fraværsdagsværk pr.
fuldtidsansat
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Anm.: SOSU består af omsorgsarbejde på institutioner og hospitaler samt social- og sundhedsarbejde i private hjem. Sygefravær for gruppen SOSU er beregnet som vægtet
gennemsnit af sygefraværet for de 2 ovennævnte grupper. Fraværsårsag er kun for egen sygdom.
Kilde: Danmarks Statistik
Deltidsansatte sygeplejersker og social- og sundhedspersonale arbejder primært mellem 28-36 timer om ugen på nær
ikke-uddannet social- og sundhedspersonale, som arbejder mellem 0-19 timer om ugen. Hovedparten af
deltidsansatte (ledende og ikke-ledende) sygeplejersker i kommunerne arbejder mellem 32-36 timer om ugen i 2018.
Ca. 46 pct. af social- og sundhedsassistenter ansat i kommunen arbejder mellem 32-36 timer om ugen, og ca. 48 pct.
arbejder mellem 28-31 timer om ugen i 2018.
Hovedparten af deltidsansatte (ledende og ikke-ledende) sygeplejersker i regionerne og kommunerne arbejdede
mellem 32 og 36 timer om ugen i 2018. Deltidsansatte ledende sygeplejesker udgør dog et begrænset antal. Ca. 46
pct. af social- og sundhedsassistenter ansat i kommunen arbejdede mellem 32 og 36 timer om ugen, og ca. 48 pct.
arbejdede mellem 28 og 31 timer om ugen i 2018. Til sammenligning arbejder ca. 62 pct. af social- og
sundhedsassistenterne i regionerne mellem 32 og 36 timer og ca. 27 pct. mellem 28 og 31 timer om ugen.

15

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0018.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

I 2018 var ledende kommunalt ansatte sygeplejersker hovedsageligt månedslønnede fuldtidsansatte. Ikke-ledende
sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt lukkede grupper var derimod i langt
højere grad deltidsansatte. Hovedparten af ikke-uddannet social- og sundhedspersonale var timelønnede.
Figur 11. Beskæftigelsesgrad for deltidsansatte sygeplejersker og social- og sundhedspersonale i
kommunerne, 2018
Pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2%
6%
3%
7%
2%
4%
3%
6%
3%
9%
47%
8%
11%
Pct.
100%
90%
80%
70%
30%
30%
46%
54%
57%
11%
38%
60%
50%
40%
62%
61%
48%
25%
37%
31%
43%
17%
30%
20%
10%
0%
32-36 timer/uge
28-31 timer/uge
20-27 timer/uge
0-19 timer/uge
Anm.: Antal personer opgjort i november måned. Opgørelsen er ekskl. elever, fleksjobbere, ekstraordinært ansatte og timelønnede
Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og egne beregninger.
Det fremgår af figur 12, at rekrutteringssituationen for social- og sundhedsassistenter er karakteriseret som
’ a gel’
på ar ejdskraft fre til og ed . halvår
. Herefter vurderes der at være ’gode eskæftigelses uligheder’ fre til
. halvår
, dog ortset fra . halvår
, hvor der ge erelt er ’ i dre gode eskæftigelses uligheder’. Herefter
er rekrutteringssituationen frem til seneste opgørelse for 1. halvår 2019 overordnet
karakteriseret ved ’ a gel’ og
’o fatte de a gel’.

16

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0019.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Det fremgår af figur 13, at rekrutteringssituationen for social-
og su dhedshjælpere er karakteriseret so ’ a gel’ på
arbejdskraft frem til og med 1. halvår 2010, dog med undtagelse af situationen i 2. halvår 2007, hvor der på samme tid
registreres forgæves rekrutteri ger og høj ledighed, hvorfor rekrutteri gssituatio e kategoriseres so ’paradoks’.
Fra 2. halvår 2010 og frem til seneste opgørelse for 1. halvår 2019 er rekrutteringssituationen gennemgående
kategoriseret som ikke at have rekrutteringsproblemer, dog med enkelte lokale mangelsituationer, bl.a. i
Hovedstaden.
Det fremgår af figur
, at rekrutteri gssituatio e for sygeplejersker er karakteriseret so
a gel’ på ar ejdskraft
fre til og ed . halvår
. Herefter vurderes der ge e gåe de at være ’gode eskæftigelses uligheder’ fre
til 1. halvår 2012. Herefter er rekrutteringssituationen frem til seneste opgørelse for 1. halvår 2019 gennemgående
karakteriseret ved ’ a gel’ og ’o fatte de a gel’.

17

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0020.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Bilag 1: Regeringens initiativer på ældreområdet
Værdighedspolitikker og værdighedsmilliard
Med finanslovsaftalen for 2016 blev det besluttet, at kommunerne skal formulere en værdighedspolitik, hvor den
enkelte kommune skal beskrive sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Det blev endvidere aftalt
at styrke kommunernes arbejde med en værdig ældrepleje ved at tilføre ældreområdet 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem.
Den nationale demenshandlingsplan 2025
Regeringen og satspuljepartierne indgik i december 2016 en aftale om den nationale demenshandlingsplan 2025. Hand-
lingsplanen opstiller tre mål for demensindsatsen frem mod 2025: 1) Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner,
2) Flere mennesker med demens skal udredes og 80 pct. skal have en specifik diagnose og 3) En forbedret pleje- og
behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 procent
frem mod år 2025. Med handlingsplanen udmøntes 470 mio. kr. til 23 konkrete initiativer, bl.a. flere og bedre tilbud
om fysisk træning og aktivitet, flere og mere meningsfulde dag- og aflastningstilbud, etablering af 13 rådgivnings- og
aktivitetscentre samt flere demensegnede plejeboliger.
Afbureaukratiseringsindsats på ældreområdet
I december 2016 igangsatte ældreministeren og KL et arbejde om forenkling af regler og dokumentationskrav i
ældreplejen. Rapporten, der blev offentliggjort i januar 2018, indeholder 14 anbefalinger. KL og Sundheds- og
Ældreministeriet er enige om at følge op på anbefalingerne i rapporten. Konkret i forhold til anbefalingen om at afskaffe
tilsynspolitikkerne er det besluttet ikke at implementere anbefalingen. Afbureaukratisering på ældreområdet indgår
også i regeringens afbureaukratiseringsreform, herunder i Kuglegravningen af ældreområdet. Derudover indgår
ældreområdet i
”Meld e regel” på velfærdso rådet sa t i friko
u eforsøg II, hvor
kommuner bl.a. kan søge om at
blive undtaget for regler på ældreområdet.
Klippekort til plejehjemsbeboerne
Finanslovsaftalen for 2017 styrkede plejehjemsbeboernes selvbestemmelsesret, når det handler om selv at prioritere,
hvad de ønsker hjælp til. Ordningen indebar, at den enkelte plejehjemsbeboer fik hvad der svarer til ca. en halv times
ekstra hjælp og støtte om ugen, og beboeren bestemte selv, hvordan den halve time skal bruges. Der blev afsat 380
mio. kr. årligt fra 2017 og frem til klippekortet. Midlerne blev i 2017 og 2018 udmøntet som en pulje, hvorefter midlerne
er blevet fordelt gennem bloktilskuddet.
Flere plejecentre får egne køkkener
Med køkkenpuljen, der følger af finansloven for 2017, blev der givet 425 mio. kr. i tilskud til at renovere, etablere eller
genetablere knap 800 køkkener på plejecentre i hele Danmark, så maden kan laves tættere på de ældre i lokale køkke-
ner på hvert enkelt plejecenter.
Tryghed om det frie valg på ældreområdet
For at sikre tryghed om det frie valg for de ældre indgik regeringen i oktober 2017 en aftale med alle Folketingets
partier, der skal forebygge konkurser blandt private leverandører. Kommunerne skal fremover sikre, at de indgår
kontrakt med robuste virksomheder. Serviceloven er ændret, så kommunerne forpligtes til løbende
–
og mindst én
gang årligt
–
at efterberegne deres afregningspriser samt lave beredskabsplaner for håndteringen af eventuelle kon-
kurser blandt private leverandører af hjemmepleje. Lovændringen af serviceloven trådte i kraft 1. juli 2018.
Plejehjemsoversigt
Det skal være nemmere for de ældre og deres pårørende at træffe et oplyst valg om, hvilket plejehjem de ønsker at
bo på. Derfor er der etableret en plejehjemsoversigt med oplysninger om plejehjem, plejeboliger og friplejeboliger i
Danmark målrettet ældre. Plejehjemsoversigten er en del af satspuljeaftalen for 2018. Lovgivningen bag plejehjems-
oversigten trådte i kraft 1. juli 2018.

18

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0021.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Tilsyn
Med satspuljeaftalen for 2018 er der afsat 60 mio. kr. til i en forsøgsperiode på fire år at føre et risikobaseret tilsyn
med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder med henblik på
at udvikle og afprøve et uafhængigt og risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats. Lovgivningen om
et styrket og risikobaseret tilsyn på ældreområdet trådte i kraft 1. juli 2018.
Nationalt videnscenter for en værdig pleje
Som led i satspuljeaftalen for 2018-2021 er der afsat 59,7 mio. kr. til at etablere et nationalt videnscenter for en
værdig pleje, herunder et udgående rejsehold, i perioden 2018 - 2021. Videnscenteret skal særligt have fokus på,
hvordan der sikres en værdig ældrepleje i kommunerne til gavn for både de ældre og deres pårørende. Der er nedsat
et uafhængigt nationalt råd, som er tilknyttet videnscenteret.
Pulje til mere hjemlighed på plejehjem
Plejehjem er den enkelte beboers hjem og ikke en institution, hvor man opholder sig midlertidigt. Med satspuljen for
2018 er der afsat 20 mio. kr. i 2021 til en pulje, hvor kommuner, selvejende institutioner, friplejeboligleverandører
og andre, der ejer eller driver plejecentre, kan søge midler til at skabe mere hjemlige rammer med afsæt i beboernes
ønsker.
Ensomme skal have klippekort til fælleskab
Ensomme ældre hjemmehjælpsmodtagere skal i en række forsøgskommuner have mulighed for at få et fælleskabs-
klippekort, der kan bruges til ekstra hjælp til ledsagelse til aktiviteter eller tilbud i frivillige foreninger og det øvrige
civilsamfund, fx mandeklubber, cykling uden alder, spisevenner m.v. Der er i satspuljen for 2018 afsat 29,4 mio. kr.
over fire år til forsøg med fælleskabsklippekort i 8-10 kommuner.
For at muliggøre at flere ældre kan få glæde af fællesskabsklippekortet, er der med satspuljeaftalen for 2019 afsat
yderligere 21,1 mio. kr. til en ansøgningspulje i perioden 2019
–
2021.
Udbredelse af indsatsen LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende
Med satspuljeaftale for
8 ud redes kursusforlø et ”LÆR AT TACKLE hverdage so pårøre de” til alle la dets
kommuner. Kursusforløbet er målrettet voksne pårørende til mennesker med demens og andre langvarige syg-
domme. Formålet med initiativet er at forebygge, at rollen som pårørende bliver så belastende, at den medfører
mistrivsel, isolation, ensomhed, stress og/eller depression hos den pårørende. Der er afsat 15,8 mio. kr. over fire år.
Bedre bemanding på plejehjem og i hjemmeplejen
For at styrke bemandingen i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger blev der med finansloven
for 2018 afsat 500 mio. kr. årligt til at ansætte nye medarbejdere eller opjustere arbejdstiden for eksisterende med-
arbejdere.
Bedre indsats mod sygefravær
Regeringen og Dansk Folkeparti blev med finanslovsaftalen for 2018 enige om, at det er vigtigt at styrke indsatsen
for at reducere sygefraværet i ældreplejen til gavn for medarbejderne og de ældre borgere. Der er derfor afsat en
ansøgningspulje til nye kommunale initiativer, der systematisk skal nedbringe sygefraværet i ældreplejen på 10 mio.
kr. i 2018 og 20 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021.
En værdig død
Der er med finanslovsaftalen for 2018 afsat 60 mio. kr. årligt til at understøtte kommunerne i deres opgave med at
sikre ældre døende, som kommunerne er i kontakt med, en god og værdig afslutning på livet. Det kan bl.a. ske ved
involvere civilsamfundet, fx ved at inddrage frivillige fra vågetjenester.
Hjælp og aflastning til pårørende
Pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal have gode vilkår. Der er med
finansloven for 2018 afsat 60 mio. kr. årligt til, at kommunernes indsats for pårørende styrkes. Som led i initiativet
er der indført en forpligtigelse for kommunerne til i deres værdighedspolitikker at beskrive, hvorledes kommunerne
understøtter pårørende.

19

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0022.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Styrket frit valg på ældreområdet
For at styrke de ældres frie valg blev der med finanslovsaftalen for 2018 afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021
til en forsøgsordning, der systematisk skal afprøve, hvordan man kan understøtte en øget inddragelse af private le-
verandører i udførelsen af rehabiliteringsforløb samt udvidet brug af fritvalgsbeviser på madservice.
Forsøg med friinstitutioner
Som led i Sammenhængsreformen gennemføres et forsøg med friinstitutioner på bl.a. ældreområdet, hvor de en-
kelte plejehjem får mere frihed til at styrke kvaliteten samtidig med, at den målrettede opfølgning på resultater,
kvalitet og effektivitet styrkes. I forsøget kigger man både på lokal, kommunal og statslig regulering, som tager tid fra
kerneopgaven. Forsøget løber i perioden 2018 - 2021.
Etablering af seniorfællesskaber
Mange ældre har en drøm om at bo i et seniorbofællesskab. Sundheds- og Ældreministeriet, Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet og Erhvervsministeriet har derfor igangsat en fælles undersøgelse af mulighederne for at under-
støtte og udbrede etableringen af flere seniorbofællesskaber i Danmark - både som ejer-, andels- og almene boliger.
Politisk aftale om revision af magtanvendelsesreglerne på demensområdet
I august 2018 blev der indgået en politisk aftale om revision af servicelovens regler om magtanvendelse på
demensområdet. Tilsvarende blev der indgået en aftale om revision af reglerne på handicapområdet. De politiske aftaler
er en opfølgning på det serviceeftersyn af magtanvendelsesreglerne i serviceloven, som blev igangsat som led i et
initiativ i den nationale demenshandlingsplan. Formålet med revision af reglerne er at give kommunerne de bedst
mulige rammer for at varetage omsorgspligten overfor voksne med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
herunder mennesker med demens, som ikke kan tage vare på sig selv.
Handlingsplanen ”Det gode ældreliv”
Med satspuljeaftalen for 2019 er der
afsat
,
io. kr. til ha dli gspla e ”Det gode ældreliv”, der skal lægge
sporene for en målrettet indsats på området de kommende år, og som skal understøtte, at færre ældre rammes af
svækkelse, ensomhed og tab af livsmod. Handlingsplanen har fokus på a) En god overgang til ældrelivet, b) Forebyg-
gelse og rehabilitering i det gode ældreliv, c) Pårørende, fælleskaber, aktiviteter og omgivelsernes betydning i det
gode ældreliv og mod ensomhed, d) Målrettet indsats for de svageste ældre, og e) En værdig død.
Initiativer til understøttelse af det gode ældreliv
Med satspuljeaftalen for 2019 iværksættes der seks konkrete initiativer med start i 2019: 1) Partnerskaber om den
gode overgang til livet uden for arbejdsmarkedet, 2) Ældrevenlige byer, 3) Godt helbred på egne præmisser, 4) Styr-
kelse af de forbyggende hjemmebesøg, 5) Udvikling af og støtte til kommunernes pårørendeindsats og 6) Kortlægning
af viden om grupper af udsatte ældre med særlige behov.
Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre
Med satspuljeaftalen for 2019 er der afsat i alt 35 mio. kr. til en pulje til at sikre sammenhængende indsatser imod
ensomhed og mistrivsel hos ældre
–
med særlig fokus på ældre mænd. Puljen kan eksempelvis søges med henblik på
at afprøve eller videreudvikle aktiviteter, indsatser eller projekter, der særligt appellerer til ældre mænd i risiko for
ensomhed, mistrivsel eller selvmord.
Bedre hjælp til borgere med demens i det offentlige rum (demens-badge)
Med satspuljeaftalen for 2019 er der afsat i alt 12,2 mio. kr. til at indføre en ordning med demens-badge til mennesker
med demens, der på en værdig måde kan være med til at skabe synlighed omkring borgere med demens i det omgivende
lokalsamfund, så fx buschaufføren eller ekspedienten får mulighed for at spotte, at en borger måske har brug for hjælp.
Gruppeterapeutisk behandlingstilbud til ældre med komplicerede sorgreaktioner
Med satspuljeaftalen for 2019 er der afsat i alt 5,2 mio. kr. til, at Det Nationale Sorgcenter udvikler et gruppetera-
peutisk behandlingstilbud til ældre med komplicerede sorgreaktioner.
Forebyggelse af inkontinens hos ældre
Med satspuljeaftalen for 2019 er der afsat 2,5 mio. kr. til et forebyggelsesinitiativ, der skal understøtte kommuner-
nes indsats i forhold til forebyggelse af inkontinens med særlig fokus på ældre kvinder.

20

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0023.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019

Frivillige tryghedspersoner til mennesker med demens på sygehuse
Med satspuljeaftalen for 2019 er der afsat 7 mio. kr. til et forsøgsprojekt med frivillige tryghedspersoner, der kan
tilbyde at være omkring mennesker med demens, der er indlagt på sygehuset. Initiativet skal ses i relation til, at der
som led i den nationale demenshandlingsplan 2025 blev igangsat et forsøgsprojekt med demensvenlige sygehuse.
Undersøgelse af mulighederne for nærvær for nærtstående til døende, der dør uden for hjemmet
Med satspuljeaftalen for 2019 er der aftalt at igangsætte en undersøgelse af, hvilke muligheder for nærvær for nært-
stående til døende, der plejes uden for hjemmet, har adgang til, de sidste dage indtil døden indtræffer.
Stop for egenbetaling på kommunale akutpladser
Borgere skal ikke kunne opkræves egenbetaling ved ophold på en kommunal akutplads. Flere kommuner har etable-
ret akutfunktioner i hjemmesygeplejen, der kan varetage særlige sygeplejefaglige opgaver, som ikke kan håndteres i
den almindelige hjemmesygepleje. Regeringen og Dansk Folkeparti er med finansloven for 2019 enige om, at borgere
ikke skal kunne opkræves egenbetaling for kost, linned, tøjvask o. lign. ved ophold på en kommunal akutplads. I
forlængelse heraf er regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at det i regelgrundlaget præciseres, at begrebet kom-
munal akutplads er en del af hjemmesygeplejen, som alene er reguleret efter sundhedsloven.
Bekæmpelse af ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord
Regeringen og Dansk Folkeparti har med finansloven for 2019 afsat 100 mio. kr. årligt til at understøtte kommunernes
arbejde med at opspore ensomme ældre og bekæmpe ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt ældre
borgere. Som led i initiativet er der indført en forpligtigelse for kommunerne til i deres værdighedspolitikker at be-
skrive, hvorledes kommunerne bekæmper ensomhed.
Styrket indsats mod uplanlagt vægttab og underernæring
Med aftale om finansloven for 2019 har regeringen og Dansk Folkeparti afsat 5 mio. kr. til, at Dansk Selskab for Pati-
entsikkerhed skal udvikle og afprøve en metode, der skal bidrage til at begrænse uplanlagt vægttab og underernæring
hos ældre borgere, der modtager hjemmepleje eller hjemmesygepleje i eget hjem eller på plejehjem og plejecentre
mv.
Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft på sundheds- og ældreområdet
Med aftale om finansloven for 2019 har regeringen og Dansk Folkeparti iværksat en række initiativer for at støtte
kommunerne i deres arbejde med at løse rekrutteringsudfordringerne på sundheds- og ældreområdet. Der er afsat
149,3 mio. kr. til initiativerne i perioden 2019-2022.
Handlingsplan til bekæmpelse af udadreagerende adfærd overfor ansatte i ældreplejen
Udadreagerende adfærd i form af f.eks. vold eller trusler om vold i ældreplejen påvirker trivsel og arbejdsmiljø på
plejecentre og har negative konsekvenser for de øvrige beboere og pårørende. Med finanslovsaftalen 2019 blev der
afsat 60 mio. kr. fra 2019-2022 til en handlingsplan med henblik på at understøtte en mere målrettet og sammen-
hængende indsats til at reducere udadreagerende adfærd.
Opfølgning på arbejdet med udvikling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen
Regeringen og Dansk Folkeparti blev med Aftale om finansloven for 2018 enige om, at kvaliteten og resultaterne af
indsatserne i ældreplejen bør være i fokus i fremtiden. I forlængelse heraf samt Aftalen om kommunernes økonomi
for 2019 er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til modeller for kvalitetsindikatorer, herunder
valg af konkrete indikatorer. Der er med Aftale om finansloven for 2019 afsat 10 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022
til opfølgning på arbejdet med udvikling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen.
Lovforslag om målretning af de forebyggende hjemmebesøg
For at understøtte indsatsen mod ensomhed og de utilsigtede konsekvenser, det kan have både for helbredet og
livskvalitet hos den enkelte ældre, justeres servicelovens § 79 a således, at kommunerne fra 1. juli 2019 skal tilbyde
alle 70-årige, der bor alene i kommunen, et forebyggende hjemmebesøg. Lovforslaget har således til formål at styrke
indsatsen i forhold til at opspore og forebygge ensomhed blandt en gruppe af ældre, som kan være udsat i forhold
til at opleve ensomhed fx i overgangen til pensionisttilværelsen og som bor alene.

21

 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 314: Orientering vedrørende redegørelse om ældreområdet 2019, fra ældreministeren
2045820_0024.png

Redegørelse om ældreområdet
–
2019


22
