SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 309: Udkast til Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgangen inden for sundheds-væsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Oprettelse af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser), fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 309
Offentligt

UDKAST

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPFRE

Koordineret med:

Sagsnr.: 1902692

Dok. nr.: 878774

Dato: 09-04-2019

Forslag

Til

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgangen inden for sundhedsvæsenet og

lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

(Oprettelse af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser)

§1

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr.

995 af 14. juni 2018, som ændret ved § 5 i lov nr. 1555 af 18. december 2018, foretages

følgende ændringer:

Som overskrift før § 10 a indsættes:

»Klager over afgørelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed«.

§ 10 a

affattes således:

»§

10 a.

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, jf. § 16 e, behandler klager over Styrelsen for

Patientsikkerheds afgørelser efter § 9, § 9 b, stk. 1, og § 10 c, stk. 1, i lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Stk. 2.

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser kan afvise sagen uden realitetsbehandling, tiltræde

afgørelsen eller hjemvise sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til fornyet behandling.

Stk. 3.

Klager til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser har ikke opsættende virkning.

Stk. 4.

Klager skal indgives inden 14 dage efter det tidspunkt, hvor klageren har fået

meddelelse om afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Der kan ikke dispenseres fra

klagefristen.«

Efter § 10 a indsættes:

»Anvendelse af digital selvbetjening

§ 10 b.

Klager omfattet af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 4, stk. 1, §§ 5-8 og § 10 a skal indgives til

Styrelsen for Patientklager ved anvendelse af den digitale løsning, som Styrelsen for

Patientklager stiller til rådighed (digital selvbetjening). Klager, der ikke indgives ved digital

selvbetjening, afvises af Styrelsen for Patientklager, jf. dog stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder ikke

for klager over afgørelser, der vedrører udstedelse af det særlige sundhedskort efter

sundhedsloven.

Stk. 2.

Hvis Styrelsen for Patientklager finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at

borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal Styrelsen for

Patientklager tilbyde, at klagen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening

efter stk. 1. Styrelsen for Patientklager bestemmer, hvordan en klage omfattet af 1. pkt. skal

indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3.

Styrelsen for Patientklager kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde

undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en

samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Styrelsen for Patientklager ved at modtage

klagen på anden måde end digitalt.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 309: Udkast til Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgangen inden for sundheds-væsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Oprettelse af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser), fra sundhedsministeren

UDKAST

Stk. 4.

En digital klage anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Styrelsen

for Patientklager.«

Efter § 16 d indsættes før overskriften før § 17:

»Ankenævnet for Tilsynsafgørelser

§ 16 e.

Sundhedsministeren nedsætter Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, der i sin

virksomhed er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Stk. 2.

Afgørelser fra Ankenævnet for Tilsynsafgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 3.

Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med Ankenævnet for

Tilsynsafgørelser dettes forretningsorden.

Stk. 4.

Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.

§ 16 f.

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser består af en formand og et antal næstformænd, jf.

stk. 2, og beskikkede medlemmer, jf. stk. 3-5.

Stk. 2.

Sundhedsministeren udpeger nævnets formand og et af ministeren fastsat antal

næstformænd. Disse skal være dommere og kan være dommere fra de overordnede retter.

Stk. 3.

Sundhedsministeren beskikker et af ministeren fastsat antal medlemmer efter

indstilling fra Advokatsamfundet og Danske Patienter. Der beskikkes lige mange

medlemmer fra hver af de i 1. pkt. nævnte organisationer.

Stk. 4.

Sundhedsministeren beskikker for hvert sundhedsfagligt område et af ministeren

fastsat antal medlemmer med sundhedsfaglig uddannelse.

Stk. 5.

En person kan ikke udpeges som formand eller næstformand, jf. stk. 2, eller beskikkes

efter stk. 3 eller 4, hvis den pågældende er eller har været udpeget som formand eller

næstformand eller beskikket som medlem af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Stk. 6.

Formand, næstformænd og medlemmer udpeges eller beskikkes for en periode af 4

år. Genudpegning og genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en næstformand

eller et medlem i perioden, sker udpegning af ny formand eller næstformand eller

beskikkelse af nyt medlem for den resterende del af perioden. Formand, næstformand og

medlemmer af nævnet, der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde, ydes

vederlag og godtgørelse for befordring i lighed med ikke-statsansatte, der modtager

særskilt vederlag.

§ 16 g.

Ved afgørelsen af sager efter § 10 a, stk. 1, sammensættes Ankenævnet for

Tilsynsafgørelser af formanden eller en næstformand, to medlemmer beskikket efter § 16

f, stk. 3, og to medlemmer beskikket efter § 16 f, stk. 4.

Stk. 2.

Formanden eller vedkommende næstformand afgør, hvilke medlemmer beskikket

efter § 16 f, stk. 3 og 4, der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag.

Stk. 3.

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser drager selv omsorg for sagens oplysning og træffer

bestemmelse om tilvejebringelse af eventuelle sagkyndige erklæringer m.v.

Stk. 4.

Reglerne i § 12, stk. 2 og stk. 5, 1. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på

Ankenævnet for Tilsynsafgørelsers behandling af sager efter § 10 a.

Stk. 5.

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser skal træffe afgørelse inden tre måneder efter

klagens modtagelse.

Stk. 6.

Formanden og næstformænd kan træffe afgørelse i sager, der skønnes ikke at give

anledning til tvivl, og når afgørelsen går ud på at hjemvise sagen eller afvise sagen uden

realitetsbehandling.«

Efter § 18 indsættes i

kapitel 2:

UDKAST

»§

18 a.

For behandling af klager, der indbringes for Ankenævnet for Tilsynsafgørelser,

betaler klager et gebyr, der fastsættes af sundhedsministeren. Betales gebyret ikke inden

for en frist, der er meddelt klageren af nævnet, afvises klagen.

Stk. 2.

Afvises en klage fra realitetsbehandling, eller hjemvises klagen til Styrelsen for

Patientsikkerhed til fornyet behandling, tilbagebetales gebyret efter stk. 1.

Stk. 3.

Styrelsen for Patientsikkerhed opkræver et gebyr hos de personer, der meddeles

autorisation efter reglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed, til finansiering af Styrelsen for Patientklagers udgifter forbundet med driften

af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser og til Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter

forbundet med sager ved Ankenævnet for Tilsynsafgørelser.

Stk. 4.

Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrerne efter stk. 1 og 3, og

om tilbagebetaling af gebyret efter stk. 2.«

§2

I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1141 af 13. september 2018, foretages følgende ændringer:

§ 11 a

ændres »at styrelsen har truffet afgørelse« til: »udløb af fristen for at påklage

afgørelsen til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, jf. § 10 a, stk. 4, i lov om klage- og erstatning

inden for sundhedsvæsenet,«, og efter »jf. § 11, stk. 1,« indsættes: »jf. dog stk. 2«.

§ 11 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Træffer Ankenævnet for Tilsynsafgørelser afgørelse efter § 10 a i lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet om at tiltræde afgørelsen fra Styrelsen for

Patientsikkerhed eller at afvise klagen, bortfalder Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse

2 år efter, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser har truffet afgørelse, medmindre Styrelsen

for Patientsikkerhed forinden har anlagt retssag, jf. § 11, stk. 1. Træffer Ankenævnet for

Tilsynsafgørelser afgørelse om at hjemvise sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til

fornyet behandling, bortfalder afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter reglerne i

stk. 1.«

Overskriften

før § 14 affattes således:

»Administrativ klageadgang«.

§ 14, stk. 1,

ændres »myndighed« til: »myndighed, jf. dog stk. 2.«

§ 14

indsættes som

stk. 2:

»Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 9, § 9 b, stk. 1, og § 10 c, stk. 1,

kan påklages til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser efter reglerne herom i lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.«

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

En høj grad af patientsikkerhed er en væsentlig forudsætning for et velfungerende

sundhedsvæsen, og udgør efter regeringens opfattelse en af grundstenene i vores

velfærdssamfund.

Et vigtigt element i at opretholde en høj grad af patientsikkerhed er et effektivt

sundhedsfagligt tilsyn. Det er således helt afgørende at vi har en handlekraftig

tilsynsmyndighed, der hurtigt kan skride ind over for sundhedspersoner og

behandlingssteder, som kan være til fare for patientsikkerheden. Men ligeså vigtigt er det,

at de mange dygtige og kompetente sundhedspersoner, der udgør hele grundlaget for, at

der kan leveres sundhedsfaglig behandling af høj kvalitet og sikkerhed til danskerne, har

tillid til, at tilsynsopgaven forvaltes med respekt for den enkeltes retssikkerhed.

Flere af de tilsynssanktioner, som Styrelsen for Patientsikkerhed kan iværksætte

administrativt over for enkeltpersoner af hensyn til patientsikkerheden, har ganske

indgribende konsekvenser for den pågældendes muligheder for at foretage faglig

virksomhed, og kan derved også indirekte få vidtrækkende konsekvenser for den

pågældendes ansættelsesforhold.

Regeringen ønsker derfor – for at styrke den enkeltes retssikkerhed – at give mulighed for,

at autoriserede sundhedspersoner, der ved en administrativ afgørelse fra Styrelsen for

Patientsikkerhed midlertidigt får frataget deres autorisation eller indskrænket deres

virksomhedsområde, eller som får suspenderet deres autorisation eller modtager et

midlertidigt arbejdsforbud, kan anke afgørelsen til et nyetableret ankenævn.

Forslaget er en opfølgning på den såkaldte tillidspakke, som sundhedsministeren fremlagde

den 31. januar 2018 for at styrke sundhedspersoners retssikkerhed og tilliden mellem

sundhedspersoner og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Med dette lovforslag sker der således en udmøntning af den del af tillidspakken, som

vedrører etablering af et ankenævn for visse af Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser

om tilsynssanktioner. Flere af de øvrige initiativerne i tillidspakken er indeholdt i et andet

lovforslag, som sundhedsministeren fremsatte den 28. marts 2019.

Med dette lovforslag har sundhedsministeren dermed fulgt op på samtlige de initiativer i

tillidspakken, der skal udmøntes gennem ny lovgivning.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Styrelsen for Patientsikkerhed fører efter autorisationslovens § 5, stk. 1, tilsyn med faglig

virksomhed, der udøves af autoriserede sundhedspersoner og sundhedspersoner, der

handler på disses ansvar. Efter bestemmelsens stk. 2 fører styrelsen endvidere tilsyn med

andre personer end sundhedspersoner, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for

sundhedsvæsenet.

Efter autorisationslovens § 7 kan en autoriseret sundhedsperson fratages autorisationen,

hvis den pågældende må antages at være til fare for patientsikkerheden på grund af en

fysisk tilstand, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet, sygdom eller

UDKAST

misbrug af rusmidler eller lignende, der midlertidigt eller varigt gør den pågældende uegnet

til udøvelse af erhvervet, eller grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet.

Autorisationen kan efter autorisationslovens § 7 a også fratages, hvis den pågældende

sundhedsperson ikke afgiver de i § 6, stk. 1, omtalte oplysninger til gennemførelse af tilsynet

og ikke medvirker ved tilsyn efter Styrelsen for Patientsikkerheds nærmere anvisninger, ikke

overholder en dom eller afgørelse i medfør af § 8 eller § 8 a, overtræder en afgørelse efter

§ 9, stk. 1 eller 2, overtræder et forbud udstedt i medfør af § 9 b, stk. 1, overtræder et påbud

udstedt i medfør af § 10, stk. 1, eller § 10 a eller overtræder en afgørelse om suspension

udstedt i medfør af § 10 c, stk. 1.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan derudover efter autorisationslovens § 8 træffe afgørelse

om indskrænkning af en sundhedspersons virksomhedsområde, hvis den pågældende må

antages at være til fare for patientsikkerheden på et eller flere faglige områder på grund af

alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed.

Efter autorisationslovens § 11 anlægger Styrelsen for Patientsikkerhed retssag om

fratagelse af autorisation efter §§ 7 og 7 a eller om indskrænkning af en autoriseret

sundhedspersons virksomhedsområde efter § 8 i den borgerlige retsplejes former.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter autorisationslovens § 10 give et fagligt påbud til en

autoriseret sundhedsperson om ændring af dennes virksomhed, hvis sundhedspersonen

antages at være til fare for patientsikkerheden på grund af alvorlig eller gentagen kritisabel

faglig virksomhed, ligesom styrelsen efter § 10 b for en nærmere angiven periode kan

iværksætte skærpet tilsyn, hvis styrelsen har begrundet mistanke om, at den pågældende

vil kunne udgøre en forringet sikkerhed for patienter på grund af kritisabel faglig

virksomhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan desuden efter autorisationslovens § 10 b, stk. 1, for en

nærmere angiven periode iværksætte skærpet tilsyn med en person omfattet af den i § 5,

stk. 1, 2 og 4, nævnte personkreds, hvis styrelsen har begrundet mistanke om, at den

pågældende vil kunne udgøre en forringet sikkerhed for patienter på grund af kritisabel

faglig virksomhed.

Endelig kan Styrelsen for Patientsikkerhed efter autorisationslovens § 10 c, stk. 1, hvis

styrelsen som led i tilsyn bliver bekendt med, at en autoriseret sundhedsperson ophører

med at udøve faglig virksomhed i Danmark på grund af sygdom, udrejse, pension el.lign.,

suspendere den pågældende sundhedspersons autorisation. Styrelsen for Patientsikkerhed

kan træffe afgørelse om suspension, hvor der er begrundet mistanke om, at

sundhedspersonen vil kunne være til fare for patientsikkerheden på grund af alvorlig eller

gentagen kritisabel faglig virksomhed eller uegnethed til udøvelsen af erhvervet, hvis den

pågældende genoptager faglig virksomhed i Danmark, og styrelsen ikke får kendskab hertil.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter § 9, stk. 1, midlertidigt fratage en autoriseret

sundhedsperson dennes autorisation, hvor der er begrundet mistanke om, at

sundhedspersonen er til fare for patientsikkerheden på grund af grov forsømmelighed ved

udøvelse af erhvervet, jf. § 7, nr. 3, eller fordi vedkommende er uegnet til udøvelsen af

erhvervet på grund af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2. Efter bestemmelsens stk. 2 kan

Styrelsen for Patientsikkerhed midlertidigt indskrænke en autoriseret sundhedspersons

virksomhedsområde, hvor der er begrundet mistanke om, at sundhedspersonen er til fare

for patientsikkerheden på et eller flere faglige områder på grund af alvorlig eller gentagen

kritisabel faglig virksomhed, eller fordi vedkommende er uegnet til udøvelsen af erhvervet

på grund af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2. Efter bestemmelsens stk. 3 kan Styrelsen for

UDKAST

Patientsikkerhed endvidere midlertidigt fratage en autoriseret sundhedsperson dennes

autorisation eller midlertidigt indskrænke en sundhedspersons virksomhedsområde, hvis

sundhedspersonen overtræder et forbud udstedt i medfør af § 9 b, stk. 1, overtræder et

påbud udstedt i medfør af § 10 eller overtræder en afgørelse om suspension udstedt i

medfør af § 10 c. Endvidere kan Styrelsen for Patientsikkerhed efter bestemmelsens stk. 4

midlertidigt fratage en autoriseret sundhedsperson dennes autorisation eller midlertidigt

indskrænke en sundhedspersons virksomhedsområde, hvis sundhedspersonen ikke afgiver

de i § 6, stk. 1, omtalte oplysninger til gennemførelse af tilsynet eller ikke medvirker ved

tilsyn efter Styrelsen for Patientsikkerheds nærmere anvisninger eller overtræder et påbud

udstedt i medfør af § 10 a.

Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser efter autorisationslovens § 9, stk. 1-3, bortfalder

efter § 11 a senest 2 år efter, at styrelsen har truffet afgørelse, medmindre styrelsen

forinden har anlagt retssag efter § 11, stk. 1.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter autorisationslovens § 9 a, stk. 1, undlade at

indbringe en sag om autorisationsfratagelse og indskrænkning af virksomhedsområde for

domstolene og undlade at træffe afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller

midlertidig indskrænkning af virksomhedsområde på vilkår af, at den pågældende

autoriserede sundhedsperson i en nærmere fastsat periode overholder betingelser om

behandling, kontrolforanstaltninger m.v. Styrelsen for Patientsikkerhed kan forlænge den

fastsatte periode. Ved manglende overholdelse af vilkår kan Styrelsen for Patientsikkerhed

efter bestemmelsens stk. 2 genoptage sagen om autorisationsfratagelse, indskrænkning af

virksomhedsområde, midlertidig autorisationsfratagelse eller midlertidig indskrænkning af

virksomhedsområde.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter autorisationslovens § 9 b give en autoriseret

sundhedsperson forbud mod helt eller delvis at udøve sin faglige virksomhed, mens

styrelsen oplyser en sag om midlertidig autorisationsfratagelse, jf. § 9, stk. 1, eller om

midlertidig indskrænkning af virksomhedsområde, jf. § 9, stk. 2. Forbud efter stk. 1 om, at

en sundhedsperson straks ophører med at udøve faglig virksomhed, kan meddeles, hvor det

af hensyn til patientsikkerheden skønnes nødvendigt som følge af begrundet mistanke om

fare for patientsikkerheden på grund af manglende egnethed som følge af forhold nævnt i

§ 7, nr. 1 og 2, eller alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, jf. stk. 2. Forbud

meddeles efter stk. 3 for en nærmere angiven kortere periode, som kan forlænges.

Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter §§ 7 b, 8 a og 9, § 9 a, stk. 1, § 9 b,

stk. 1, § 10, stk. 1, §§ 10 a og 10 b, § 10 c, stk. 1, § 11 b, stk. 1, § 11 c, stk. 1, § 11 d, stk. 1 og

2, og § 13, stk. 3, kan efter autorisationslovens § 14 ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Klager til klageinstanser inden for Sundheds- og Ældreministeriets område, herunder

Styrelsen

for

Patientklager,

Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn

Tvangsbehandlingsnævnt, skal efter § 10 a, stk. 1, i klage- og erstatningsloven indgives til

Styrelsen for Patientklager ved anvendelse af den digitale løsning, som Styrelsen for

Patientklager stiller til rådighed (digital selvbetjening). Klager, der ikke indgives ved digital

selvbetjening, afvises af Styrelsen for Patientklager, med mindre forholdet er omfattet af §

10, stk. 2 eller 3. Det betyder, at klager til Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn som udgangspunkt skal indgives via denne digitale løsning. Tilsvarende

gælder efter klage- og erstatningslovens § 58 c for klager, der indgives til Ankenævnet for

Patienterstatningen.

UDKAST

Efter § 10 a, stk. 2, skal Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis styrelsen finder, at der foreligger

særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital

selvbetjening, tilbyde, at klage kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.

Styrelsen for Patientsikkerhed bestemmer, hvordan en sådan klagen skal indgives, herunder

om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter § 10, stk. 3, også helt ekstraordinært

forekomme situationer, hvor omstændighederne ved klagen eller Styrelsen for

Patientsikkerheds forhold gør, at der ikke kan indgives en klage til Styrelsen for

Patientsikkerhed eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ved anvendelse af den digitale

selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være tale om, at Styrelsen for Patientsikkerheds

digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation.

Tilsvarende vil Styrelsen for Patientsikkerhed eksempelvis kunne anvise borgeren en anden

måde at klage på, hvis Styrelsen for Patientsikkerheds selvbetjeningsløsning er ude af drift.

Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare

fordele ved at modtage ansøgningen ikke-digitalt.

2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser

Det er afgørende af værne om sundhedspersoners retssikkerhed, når Styrelsen for

Patientsikkerhed træffer tilsynsforanstaltninger af hensyn til patientsikkerheden.

De nugældende regler giver sundhedsmyndighederne effektive muligheder for at handle

over for sundhedspersoner, som vurderes at kunne udgøre en fare for patientsikkerheden.

Styrelsen for Patientsikkerhed har således mulighed midlertidigt at fratage en

sundhedsperson sin autorisation eller indskrænke denne, mens styrelsen vurderer, om der

ved domstolene skal anlægges en retssag med henblik på permanent fratagelse eller

indskrænkning. Det er Sundheds- og Ældreministeriet opfattelse afgørende at fastholde

disse muligheder af hensyn til patientsikkerheden.

Sundheds- og Ældreministeriet er imidlertid opmærksomt på, at de gældende regler

samtidigt kan medføre situationer, hvor sundhedspersoner risikerer at miste eller i

væsentlig grad få begrænset deres indtægtsgrundlag. Sundhedspersonen risikerer således

som en indirekte konsekvens at blive afskediget fra sin stilling eller være nødsaget til at

afhænde egen praksis, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed træffer afgørelse om en væsentlig

indskrænkning af deres mulighed for at udføre faglig virksomhed – også selvom det alene

sker midlertidigt.

For at genskabe tilliden til Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn og styrke

sundhedspersonernes retssikkerhed ønsker Sundheds- og Ældreministeriet derfor at give

mulighed for, at sundhedspersoner kan anke særligt indgribende tilsynsafgørelser til et nyt

ankenævn, som sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager. Det gælder afgørelser

om midlertidig fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde og

afgørelser om arbejdsforbud og suspension.

Det er vigtigt for Sundheds- og Ældreministeriet, at et nyt ankenævn bliver uafhængigt af

instruktioner fra ministeriet, Styrelsen for Patientsikkerhed eller andre om den enkelte sags

behandling eller afgørelse, og at det sammensættes af repræsentanter fra faglige

organisationer og af lægmænd.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker i relation til nævnets uafhængighed, at

ministeriet er opmærksomt på, at der kan forekomme tilfælde, hvor der i

oplysningsgrundlaget for de afgørelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der indbringes for

nævnet, indgår afgørelser, som Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn tidligere har truffet.

UDKAST

Det er således afgørende for sundhedspersonens retssikkerhed, at der ikke sker udpegning

af en formand eller næstformand eller beskikkelse af medlemmer, som aktuelt er eller har

været medlem af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Det er ligeledes afgørende, at

Styrelsen for Patientklager ved sin sekretariatsbetjening af nævnet er yderst opmærksomt

på sagsbehandlerens habilitet.

Sundheds- og Ældreministeriet finder, at det foreslåede ankenævn mest hensigtsmæssigt

finansieres ved en kombination af egenbetaling (gebyr) og bevilling.

Med henblik på at gennemføre regeringens aftale med Folketingets partier om

digitaliseringsklar lovgivning, herunder udbredelsen af digital kommunikation mellem

borgere og myndigheder, bør indgivelse af klager til Ankenævnt for Tilsynsafgørelser efter

Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse som udgangspunkt indgives til Ankenævnet for

Tilsynsafgørelser ved anvendelse af den digitale løsning, som Styrelsen for Patientklager

stiller til rådighed (digital selvbetjening).

2.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der oprettes et Ankenævn for Tilsynsafgørelser, som foreslås at skulle

behandle klager over Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser om midlertidig fratagelse af

autorisation, indskrænkning af virksomhedsområde og afgørelser om arbejdsforbud og

suspension. Ankenævnet foreslås placeret ved og sekretariatsbetjent af Styrelsen for

Patientklager.

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser foreslås at kunne træffe afgørelse om at tiltræde

afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller hjemvise sagen til Styrelsen for

Patientsikkerhed til fornyet behandling. Ankenævnet foreslås ligeledes at kunne afvise

sager uden realitetsbehandling, f.eks. ved overskridelse af frister for indgivelse af klagen,

eller hvis der klages over afgørelser, som falder uden for ankenævnets kompetence.

Ankenævnet foreslås ikke at kunne omgøre afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Klager til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser foreslås at skulle være indgivet inden 14 dage

efter det tidspunkt, hvor klager har fået meddelelse om afgørelsen fra Styrelsen for

Patientsikkerhed. Det foreslås derudover, at en klage til ankenævnet ikke har opsættende

virkning.

Det foreslås, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser skal bestå af en formand og et antal

beskikkede medlemmer. Det foreslås, at sundhedsministeren udpeger nævnets formand,

der skal være dommer. Det foreslås ligeledes, at sundhedsministeren beskikker et af

ministeren fastsat antal medlemmer efter indstilling fra Advokatsamfundet og Danske

Patienter, og at sundhedsministeren for hvert sundhedsfagligt område beskikker et af

ministeren fastsat antal medlemmer med sundhedsfaglig uddannelse.

Det skal understreges, at der ikke kan ske udpegning af en person som formand eller

næstformand eller beskikkelse, hvis den pågældende er eller har været udpeget som

formand eller næstformand eller beskikket som medlem af Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn.

Det foreslås, at Ankenævn for Tilsynsafgørelser ved afgørelse af sager skal sammensættes

af formanden eller en næstformand, ét medlem beskikket efter indstilling af

Advokatsamfundet og ét medlem beskikket efter indstilling af Danske Patienter samt to

medlemmer beskikket efter indstilling fra de sundhedsfaglige organisationer. Det foreslås,

at formanden eller vedkommende næstformand afgør, hvilke medlemmer, der skal deltage

i nævnets afgørelse af den enkelte sag. Formanden forudsættes i den forbindelse at

UDKAST

sammensætte nævnet på en sådan måde, at de sundhedsfaglige medlemmer afspejler

klagerens sundhedsfaglige profession. De sundhedsfaglige medlemmer fungerer ved

nævnets afgørelse af den enkelte sag som repræsentanter for standen.

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser foreslås selv at skulle drage omsorg for sagens oplysning.

Ankenævnet vil i den forbindelse kunne træffe bestemmelse om tilvejebringelse af

eventuelle sagkyndige erklæringer m.v.

Det foreslås, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser skal træffe afgørelse inden tre måneder

efter klagens modtagelse.

Det foreslås, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelsers formand og næstformænd kan træffe

afgørelse i sager, der skønnes ikke at give anledning til tvivl. Det forudsættes dels, at

formandskompetencen alene anvendes, såfremt nævnet har udviklet en fast praksis af

relevans for den pågældende sag, dels at der alene træffes formandsafgørelser om

hjemvisning af sagen eller afvisning uden realitetsbehandling. Der kan således ikke træffes

realitetsbehandlede formandsafgørelser til skade for klageren.

Det foreslås endvidere, at klager, der indgives til ankenævnet som udgangspunkt skal

indgives til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser ved anvendelse af den digitale løsning, som

Styrelsen for Patientklager stiller til rådighed (digital selvbetjening), medmindre Styrelsen

for Patientklager finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må

forventes at kunne anvende digital selvbetjening, eller der foreligger helt ekstraordinære

situationer, hvor omstændighederne ved klagen eller Styrelsen for Patientklagers forhold

gør, at der ikke kan indgives en klage til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser ved anvendelse

af den digitale selvbetjeningsløsning.

Udgangspunktpunktet er således, at klager skal indgives til Ankenævnet for

Tilsynsafgørelser ved anvendelse af den digitale løsning, som Styrelsen for Patientklager

stiller til rådighed. For dem, som ikke kan bruge de digitale løsninger, vil det dog være muligt

at indgive klage på en anden måde end digitalt.

Det foreslås, at Styrelsen for Patientklager skal fravige kravet om digital selvbetjening og

derved anvise borgeren en anden måde at indgive klagen på end digitalt, når der konkret

foreligger særlige forhold, der indebærer, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes at

kunne ansøge digitalt.

Udover særlige forhold hos borgeren kan der også forekomme helt ekstraordinære

situationer, hvor omstændighederne ved klagen eller Styrelsen for Patientklagers forhold

gør, at klagen ikke skal indgives digitalt, fordi Styrelsen for Patientklager vurderer, at det

samlet set vil være mest effektivt at fravige kravet om digital selvbetjening.

Det foreslås, at Styrelsen for Patientklagers udgifter forbundet med driften af Ankenævnet

for Tilsynsafgørelser og Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter forbundet med sager ved

ankenævnet finansieres dels gennem gebyrer, dels ved bevilling. I relation til gebyrerne

foreslås det, at den, der klager over en afgørelse til ankenævnet, skal betale et gebyr, der

fastsættes af sundhedsministeren. Det foreslås, at gebyret tilbagebetales, hvis Ankenævnet

for Tilsynsafgørelser afviser eller hjemviser klagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til

fornyet behandling.

Det foreslås ligeledes, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal opkræve et gebyr hos de

personer, der meddeles autorisation efter reglerne i lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, til finansiering af Styrelsen for

UDKAST

Patientklagers udgifter forbundet med driften af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser og til

Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter forbundet med sager ved Ankenævnet for

Tilsynsafgørelser.

Det foreslås, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om de foreslåede

gebyrer og om tilbagebetaling heraf.

3. Databeskyttelsesretlige overvejelser

Behandling af personoplysninger, herunder bl.a. indsamling, registrering, videregivelse og

brug, reguleres af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af

27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (databeskyttelsesforordningen), suppleret af databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502

af 23. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningen har direkte virkning i Danmark, og der må således som

udgangspunkt ikke være anden dansk lovgivning, der regulerer behandling af

personoplysninger, i det omfang dette er reguleret i databeskyttelsesforordningen.

Databeskyttelsesforordningen giver imidlertid inden for en lang række områder mulighed

for, at der i national ret kan fastsættes bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af

forordningen.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 fastlægger en række grundlæggende

behandlingsprincipper, der skal være opfyldt ved al behandling af personoplysninger,

herunder bl.a. krav om, at oplysningerne behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig

måde i forhold til den registrerede, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt

angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med

disse formål. Oplysninger skal endvidere opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt

at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål,

hvortil de pågældende personoplysninger behandles, jf. artikel 5, stk. 1, litra e.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighederne for at behandle

almindelige personoplysninger.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at behandling kun er lovlig,

hvis og i det omfang mindst ét af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig

gældende, herunder bl.a. hvis den registrerede har givet samtykke til behandling af sine

personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf. artikel 6, stk. 1, litra a, hvis

behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den

dataansvarlige, jf. litra c, eller hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en

opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse,

som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det følger endvidere af artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre

mere

specifikke

bestemmelser

for

tilpasse

anvendelsen

databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse

af bl.a. artikel 6, stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til

behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for

andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i kapitel IX. Kapitel IX omfatter

bl.a. artikel 89, som vedrører garantier og undtagelser i forbindelse med behandling til bl.a.

videnskabelige eller historiske forskningsformål eller statistiske formål.

UDKAST

Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, at grundlaget for

behandling i henhold til stk. 1, litra c og e, skal fremgå af EU-retten eller af

medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Formålet med

behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag, eller for så vidt angår den behandling,

der er omhandlet i stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets

interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige

har fået pålagt. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med henblik på

at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i denne forordning, herunder de generelle

betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling, hvilke enheder

personoplysninger må videregives til, formålsbegrænsninger m.v.

Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er behandling af følsomme

oplysninger, herunder helbredsoplysninger, forbudt. Der gælder imidlertid en række

undtagelser til dette forbud. Det følger bl.a. af artikel 9, stk. 2, litra f, at stk. 1 ikke finder

anvendelse, hvis behandling er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres

gældende eller forsvares, eller når domstolene handler i deres egenskab af domstol.

Med lovforslaget foreslås Ankenævnet for Tilsynsafgørelser oprettet. Ankenævnet vil skulle

behandle klager over afgørelser om tilsynssanktioner truffet af Styrelsen for

Patientsikkerhed.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelse i

forbindelse med sin sagsbehandling vil behandle almindelige personoplysninger omfattet

af databeskyttelsesforordningens artikel 6, herunder eksempelvis oplysninger om navn,

adresse autorisations-id, faglige evner og kundskaber m.v. Afhængig af sagstype vil

ankenævnet ligeledes kunne behandle følsomme personoplysninger omfattet af

databeskyttelsesforordningens artikel 9, herunder oplysninger om sundhedspersonens

helbredsforhold og misbrugsproblemer.

Sundheds- og Ældreministeriet finder, at de foreslåede bestemmelser kan vedtages inden

for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og

3, samt artikel 9, stk. 2, litra f.

Det bemærkes i den forbindelse, at de foreslåede behandlinger af personoplysninger

vurderes at være nødvendige af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse,

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som de dataansvarlige har fået

pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Sundheds- og Ældreministeriet vurderer endvidere, at bestemmelserne lever op til kravet i

forordningens artikel 6, stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen

af forordningen. Reglerne er således specifikt afgrænset til at vedrøre behandling af

oplysninger, der er nødvendige for Ankenævnet for Tilsynsafgørelses behandlingen af

klager over tilsynsafgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Sundheds- og Ældreministeriet finder endvidere, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelsers

behandling af følsomme oplysninger kan ske i medfør af forordningens artikel 9, stk. 2, litra

f, idet det bemærkes, at de foreslåede behandlinger af personoplysninger vurderes at finde

sted med henblik på behandlingen af klagesager, dvs. med henblik på at fastlægge eller gøre

et retskrav gældende eller forsvare et retskrav for denne sundhedsperson.

Endelig bemærkes at behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforslaget i øvrigt vil

skulle ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven, herunder reglerne om den registreredes rettigheder i

UDKAST

databeskyttelsesforordningens kapitel 3 og afsnit III i forslag til databeskyttelsesloven, samt

reglerne om behandlingssikkerhed i kapitel 4 i databeskyttelsesforordningen.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det foreslåede Ankenævn for Tilsynsafgørelser medfører økonomiske konsekvenser for det

offentlige. Det vurderes, at de årlige udgifter forbundet med oprettelse af et sådant

ankenævn vil udgøre 5,2 mio. kr., hvoraf 2,9 mio. kr. finansieres via underdækkende

gebyrer, jf. neden for, og 2,3 mio. kr. finansieres via indarbejdelse af negativ

budgetregulering på § 16 Sundheds- og Ældreministeriet i forbindelse med FFL 2020.

Udgifterne vil bestå af Styrelsen for Patientklagers egne udgifter, herunder udgifter til løn,

drift og overhead, og udgifterne til selve nævnet, herunder honorering af nævnsformand, -

medlemmer og sagkyndige. Der vil derudover være udgifter for Styrelsen for

Patientsikkerhed til bl.a. oplysning og oversendelse af sagen til ankenævnet og til fornyet

sagsbehandling af sager, der hjemvises.

Finansiering af disse udgifter foreslås at ske ved en kombination af egenbetaling (gebyr) og

bevilling. Gebyret foreslås at bestå dels af et klagesagsgebyr på 5.000 kr. pr. ankesag, som

vil påhvile, den sundhedsperson, der indgiver anken, dels af et gebyr på 250 kr. for hver ny

sundhedsperson, der autoriseres. Gebyret kan justeres administrativt, såfremt udviklingen

i antal af ankesager er større end forudsat, dog således, at gebyret maksimalt udgør 500 kr.

Da gebyret på 250 kr. ikke er omkostningsdækkende, vil en uforudset stor stigning i antallet

af ankesager potentielt kunne betyde, at gebyret grundet den øvre grænse på 500 kr., ikke

vil kunne dække den andel af driftsudgifterne, der lægges op til at skulle gebyrfinansieres.

Udgifterne vil i så fald overvæltes på bevillingsdelen, som finansieres inden for

ministerområdet.

Gebyrerne vil blive omfattet af den almindelige pris og lønregulering.

Det bemærkes, at hver sundhedsperson kun skal betale gebyret én gang. Opnår en

autoriseret sundhedsperson på et senere tidspunkt autorisation inden for et andet

sundhedsspeciale, skal der ikke betales gebyr igen.

Forslaget forventes at medføre mindre implementeringskonsekvenser for Styrelsen for

Patientklager og Styrelsen for Patientsikkerhed til bl.a. fastlæggelse af arbejdsgange og

indgåelse af aftaler med sagkyndige. De foreslåede regler er i overensstemmelse med de

syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet det særligt bemærkes, at

kommunikation i forbindelse med behandlingen af ankesagerne som udgangspunkt

forventes at ske digitalt.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget forventes at medføre administrative konsekvenser for borgere, herunder

sundhedspersoner.

For det første medfører ankenævnet en positiv, ny rettighed i form af etablering

ankeinstans for sundhedspersoner.

Lovforslaget medfører samtidigt indførelse af et nyt gebyr for alle nye sundhedspersoner,

der autoriseres, og et klagesagsgebyr.

UDKAST

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. april 2019 til den 26. april 2019 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers Organisation,

Bedre Psykiatri, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Danmarks

Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund,

Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening,

Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk

Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for

Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk

Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere,

Danske Dental Laboratorier, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske

Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske

Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den

Nationale Videnskabsetiske Komité, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd,

Diabetesforeningen,

Ergoterapeutforeningen,

Farmakonomforeningen,

FOA,

Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale Social-,

Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring &

Pension, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen,

Hjerteforeningen,

Høreforeningen,

Institut

for

Menneskerettigheder,

Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kost- og

Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV,

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND,

Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen,

Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke,

Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation,

Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region

Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn,

Retspolitisk

Forening,

Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden

på

Færøerne,

Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt

Udsatte, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund,

Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Udviklingshæmmedes

Landsforbund, Yngre Læger, ÆldreForum og Ældresagen.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis

nej anfør »Ingen«)

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej anfør

»Ingen«)

Det

foreslåede

Ankenævn

for

Tilsynsafgørelser medfører økonomiske

konsekvenser for det offentlige. Det

vurderes, at de årlige udgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, regioner og kommuner

UDKAST

forbundet med oprettelse af et sådant

ankenævn vil udgøre 5,2 mio. kr.

Udgifterne foreslås finansieres ved en

kombination af egenbetaling (gebyr) og

bevilling.

Implementeringskonsekvenser

for

stat,

regioner

kommuner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen

Lovforslagets vil medføre

positive

administrative

konsekvenser for borgere,

herunder sundhedspersoner,

idet der etableres en ny

rettighed i form af en

ankeinstans

for

sundhedspersoner.

Lovforslaget forventes at medføre

mindre implementeringskonsekvenser

for Styrelsen for Patientklager og

Styrelsen for Patientsikkerhed til bl.a.

fastlæggelse af arbejdsgange og

indgåelse af aftaler med sagkyndige. De

foreslåede

regler

overensstemmelse med de syv

principper

for

digitaliseringsklar

lovgivning, idet det særligt bemærkes,

at kommunikation i forbindelse med

behandlingen af ankesagerne som

udgangspunkt forventes at ske digitalt.

Ingen

Lovforslagets vil medføre negative

administrative

konsekvenser

for

borgere, herunder sundhedspersoner,

idet der indføres et gebyr for alle nye

sundhedspersoner, der autoriseres, og

et klagesagsgebyr.

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering/Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

NEJ

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er efter gældende ret ingen overskrift før § 10 a.

Det foreslås, at der før § 10 a som overskrift indsættes

»Klager over afgørelser fra Styrelsen

for Patientsikkerhed«.

Med den foreslåede overskrift synliggøres det, at de efterfølgende bestemmelser vedrører

klager over afgørelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Til nr. 2

Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter §§ 7 b, 8 a og 9, § 9 a, stk. 1, § 9 b,

stk. 1, § 10, stk. 1, §§ 10 a og 10 b, § 10 c, stk. 1, § 11 b, stk. 1, § 11 c, stk. 1, § 11 d, stk. 1 og

2, og § 13, stk. 3, i lov om autorisation og sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed kan efter samme lovs § 14 ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Der er således efter gældende ret ingen muligheder for at anke afgørelser om

tilsynssanktioner.

Den gældende § 10 a vedrører et krav om indgivelse af klager til Styrelsen for

Patientsikkerhed ved anvendelse af den digitale løsning, som Styrelsen for Patientklager

stiller til rådighed (digital selvbetjening).

Det foreslås at nyaffatte § 10 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet og i denne bestemmelse fastsætte mulighed for at klage til det

foreslåede Ankenævn for Tilsynsafgørelser.

Med det foreslåede

§ 10 a, stk. 1,

foreslås det, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser

behandler klager over Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser efter § 9, § 9 b, stk. 1, og §

10 c, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at en sundhedsperson vil kunne påklage en afgørelse

fra Styrelsen for Patientsikkerhed om midlertidig fratagelse af autorisation og midlertidig

indskrænkning af virksomhedsområde, arbejdsforbud og suspension til Ankenævnet for

Tilsynsafgørelser.

Efter det foreslåede

§ 10

stk. 2,

kan Ankenævnet for Tilsynsafgørelser afvise sagen uden

realitetsbehandling, tiltræde afgørelsen eller hjemvise sagen til Styrelsen for

Patientsikkerhed til fornyet behandling. Der vil kunne træffes afgørelse om at afvise sagen

uden realitetsbehandling, hvis klagen indgives efter den foreslåede frist på 14 dage, jf. det

foreslåede stk. 4, indgives af en person, der ikke er klageberettiget, eller der klages over

afgørelser, der ikke kan påklages. Ankenævnet vil skulle træffe afgørelse om at tiltræde

afgørelsen, hvis nævnet er enigt i afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Er nævnet

derimod ikke enigt i afgørelsen, kan nævnet hjemvise sagen til fornyet behandling i

Styrelsen for Patientsikkerhed. Nævnet vil i sin begrundelse og meddelelse til styrelsen om

hjemvisning skulle påpege forhold, som efter nævnets opfattelse ikke er tilstrækkeligt

belyst, forhold der skal undersøges nærmere og lignende.

Det skal understres, at afgørelsen ikke som følge af hjemvisningen ophæves. Afgørelsen vil

således fortsat have gyldighed, indtil Styrelsen for Patientsikkerhed træffer afgørelse på ny.

UDKAST

Det foreslås med

§ 10 a, stk. 3,

at klager til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser ikke har

opsættende virkning. Det betyder, at virkningen af en afgørelse om en tilsynssanktion, som

Styrelsen for Patientsikkerhed har truffet, ikke som følge af en klage til ankenævnet vil blive

suspenderet. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser vil således stå ved magt, indtil

Styrelsen for Patientsikkerhed efter en hjemvisning eventuelt ophæver denne sanktion eller

træffer en ny afgørelse.

Med

§ 10 a, stk. 4,

foreslås det, at klager skal indgives inden 14 dage efter det tidspunkt,

hvor klageren har fået meddelelse om afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bestemmelsen betyder, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser ikke vil kunne behandle sagen,

hvis den indgives på et senere tidspunkt. Ankenævnet vil derfor afvise sager, der indgives

på et senere tidspunkt. Der vil ikke kunne dispenseres fra klagefristen.

Til nr. 3

Efter § 10 a, stk. 1, i klage- og erstatningsloven skal klager omfattet af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1,

§ 4, stk. 1, og §§ 5-8 indgives til Styrelsen for Patientklager ved anvendelse af den digitale

løsning, som Styrelsen for Patientklager stiller til rådighed (digital selvbetjening). Klager, der

ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Styrelsen for Patientklager, med mindre

forholdet er omfattet af § 10, stk. 2 eller 3. Det betyder, at klager til Styrelsen for

Patientklager, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Tvangsbehandlingsnævnt som

udgangspunkt skal indgives via denne digitale løsning. Tilsvarende gælder efter § 58 c for

klager, der indgives til Ankenævnet for Patienterstatningen.

Efter § 10 a, stk. 2, skal Styrelsen for Patientklager, hvis styrelsen finder, at der foreligger

særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital

selvbetjening, tilbyde, at klage kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.

Styrelsen for Patientklager bestemmer, hvordan en sådan klage skal indgives, herunder om

den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter § 10, stk. 3, også forekomme helt

ekstraordinært situationer, hvor omstændighederne ved klagen eller Styrelsen for

Patientklagers forhold gør, at der ikke kan indgives en klage ved anvendelse af den digitale

selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være tale om, at Styrelsen for Patientklagers

digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation.

Tilsvarende vil Styrelsen for Patientklager eksempelvis kunne anvise borgeren en anden

måde at klage på, hvis Styrelsen for Patientklagers selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der

vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare

fordele ved at modtage ansøgningen ikke-digitalt.

Som følge af den foreslåede nyaffattelse af den gældende § 10 a, jf. det foreslåede § 1, nr.

2, foreslås det, at indholdet af den gældende 10 a fastsættes i en ny

§ 10 b.

Den foreslåede

bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Med den foreslåede § 10 b foreslås det

således at fastsætte krav om anvendelse af digital selvbetjening ved indgivelse af klager til

Styrelsen for Patientklager og de nævn, som styrelsen sekretariatsbetjener.

Det foreslås, at der før den foreslåede § 10 b som overskrift indsættes »Anvendelse af digital

selvbetjening«.

Med den foreslåede overskrift synliggøres det, at de efterfølgende bestemmelser vedrører

krav om anvendelse af digital selvbetjening.

Efter det foreslåede

§ 10 b, stk. 1, 1. pkt.,

skal klager omfattet af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 4,

stk. 1, §§ 5-8 og § 10 a indgives til Styrelsen for Patientklager ved anvendelse af den digitale

UDKAST

løsning, som Styrelsen for Patientklager stiller til rådighed (digital selvbetjening). Efter

stk.

1, 2, pkt.,

afvises klager, der ikke indgives ved digital selvbetjening, af Styrelsen for

Patientklager, jf. dog stk. 2 og 3. Efter

stk. 1, 3. pkt.,

gælder 1. pkt. ikke for klager over

afgørelser, der vedrører udstedelse af det særlige sundhedskort efter sundhedsloven.

Det foreslåede krav om digital indgivelse af klage gælder alene selve klagen. Kravet

medfører derimod ikke, at alle bilag til klager også skal indgives digitalt. Det vil fremgå af

den digitale selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter, der kan eller skal indgives digitalt,

herunder hvilke dokumenter, der kan indgives på anden måde, eller som skal fremlægges i

original eller i et særligt format mv.

Hvis en mangelfuld klage på grund af manglende anvendelse af den obligatoriske digitale

selvbetjeningsløsning indgives til Styrelsen for Patientklager inden for klage- eller

forældelsesfristen, betragtes klagen som rettidig, hvis borgeren inden for de af Styrelsen for

Patientklagers fastsatte frister retter op på manglen, selvom klage- eller forældelsesfristen

måtte være overskredet, inden manglen er rettet.

Efter det foreslåede

§ 10 b, stk. 2,

skal Styrelsen for Patientklager, hvis styrelsen finder, at

der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende

digital selvbetjening, tilbyde, at klagen kan indgives på anden måde end ved digital

selvbetjening. Styrelsen for Patientklager bestemmer, hvordan en sådan klage skal indgives,

herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Styrelsen for Patientklager kan fortsat frit tilrettelægge proceduren i forbindelse med

indgivelse af klager i de tilfælde, hvor klagen ikke er omfattet af kravet om digital

selvbetjening, og herunder kræve at klagen for eksempel skal være skriftlig.

Det er Styrelsen for Patientklager, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger

særlige forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne

evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at søge om

hjælp, ligesom Styrelsen for Patientklager ud fra en helhedsvurdering af borgeren må

bedømme, om borgeren vil kunne indgive klager digitalt efter modtagelse af hjælp hertil.

Det beror på en konkret vurdering, hvilken hjælp den enkelte borger vurderes at have brug

for. Det forudsættes i den forbindelse, at Styrelsen for Patientklager lever op til de

forvaltningsretlige og øvrige lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning,

herunder vejledningspligten og kravet om at oplyse sagen. Styrelsen for Patientsikkerhed

vil tillige skulle informere borgeren om borgerens muligheder for at søge på anden vis, når

der foreligger særlige forhold.

Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med særlige

handikap, såvel psykisk som fysisk funktionsnedsættelse, borgere, der mangler digitale

kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse,

borgere med sprogvanskeligheder m.v., hvor hjælp eller medbetjening fra Styrelsen for

Patientklagers side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning. Der vil således kunne

være tale om, at der foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at

borgeren ikke kan klage til Styrelsen for Patientklager ved anvendelse af den digitale

selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grupper, der kan

anvende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale

selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger er

indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har adgang til en computer

eller lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan anvende den digitale

selvbetjeningsløsning.

UDKAST

Hvis en borger ikke har, men kan få udstedt NemID, og dette er en forudsætning for

anvendelse af den konkrete digitale selvbetjeningsløsning, skal Styrelsen for Patientklager

anmode borgeren om at anskaffe sig NemID, medmindre der foreligger særlige forhold.

Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter det foreslåede

§ 10 b, stk. 3,

også helt

ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne ved klagen eller Styrelsen

for Patientklagers forhold gør, at der ikke kan indgives en klage til Styrelsen for Patientklager

ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være tale om, at

Styrelsen for Patientklagers digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere

en bestemt situation. Tilsvarende vil Styrelsen for Patientklager eksempelvis kunne anvise

borgeren en anden måde at klage på, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed

selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra

en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen ikke-digitalt.

Muligheden for at undlade at afvise klager, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,

skal imødekomme, at der helt ekstraordinært kan være situationer, hvor det ud fra en

samlet økonomisk vurdering kan være mere hensigtsmæssigt for Styrelsen for Patientklager

at behandle en klage, selvom den ikke indgives ved digital selvbetjening. Der kan

eksempelvis være tale om, at Styrelsen for Patientklagers digitale selvbetjeningssystem ikke

er indrettet til at håndtere en bestemt situation, eller at Styrelsen for Patientklagers

selvbetjeningssystem er ude af drift.

Efter det foreslåede

§ 10 b, stk. 4,

anses en klage indgivet via den digitale

selvbetjeningsløsning for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Styrelsen for

Patientklager, der vil være adressat for klagen, det vil sige på det tidspunkt, hvor Styrelsen

for Patientklager har adgang til at behandle eller læse klagen.

Med den foreslåede bestemmelse tillægges Styrelsen for Patientklager således på nærmere

afgrænsede områder kompetence til at træffe afgørelse i forhold til sager, der henhører

under Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns, Tvangsbehandlingsnævnets og Ankenævnet

for Tilsynsafgørelsers kompetence. Det bemærkes, at Styrelsen for Patientklagers afgørelser

efter kapitel 1 lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 11, stk. 3, i lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Afgørelser vedrørende obligatoriske digital

selvbetjening kan således ikke påklages til Sundheds og Ældreministeriet eller til

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns, Tvangsbehandlingsnævnet eller Ankenævnet for

Tilsynsafgørelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til lov nr. 742 af 1. juni 2015 om ændring af

forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til

offentlige myndigheder, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 140, som fremsat, side 11-20 og

29-33, afsnit 3 og 4.1-4.3 og 4.4.5, og til de specielle bemærkninger til § 8, nr. 1, i samme

lov, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 140, som fremsat, side 49-50, for så vidt angår kravet

om obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klager til Styrelsen for Patientklager.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger til lov nr. 655 af 8. juni 2017 om

anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, jf. Folketingstidende 2016-

17, A, L 185, som fremsat, side 21-24, afsnit 2.6.1-2.6.3, og til de specielle bemærkninger til

§ 19, nr. 2, i samme lov, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 185, som fremsat, side 44-45, for

så vidt angår kravet om obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klager til

Tvangsbehandlingsnævnet.

Til nr. 4

UDKAST

Der er efter gældende ret ingen muligheder for at anke afgørelser truffet af Styrelsen for

Patientsikkerhed efter §§ 7 b, 8 a og 9, § 9 a, stk. 1, § 9 b, stk. 1, § 10, stk. 1, §§ 10 a og 10

b, § 10 c, stk. 1, § 11 b, stk. 1, § 11 c, stk. 1, § 11 d, stk. 1 og 2, og § 13, stk. 3, i lov om

autorisation og sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Som følge af den foreslåede mulighed for, at afgørelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed

om midlertidig fratagelse af autorisation og midlertidig indskrænkning af

virksomhedsområde, arbejdsforbud og suspension skal kunne ankes til Ankenævnet for

Tilsynsafgørelse, foreslås det, at der i lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet fastsættes bestemmelser om Ankenævnet for Tilsynsafgørelsers

virksomhed, sammensætning m.v.

Det foreslås, at der før disse bestemmelser indsættes overskriften »Ankenævnet for

Tilsynsafgørelser«. Forslaget sikrer, at den gældende systematik med emne- og

paragrafoverskrifter i loven følges.

Den foreslåede

§ 16 e

vedrører oprettelsen af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser.

Efter det foreslåede

§ 16 e, stk. 1,

nedsætter sundhedsministeren Ankenævnet for

Tilsynsafgørelser, der i sin virksomhed er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags

behandling og afgørelse. Bestemmelsen betyder, at hverken sundhedsministeren,

Sundheds- og Ældreministeriet eller andre har instruktionsbeføjelse over nævnet i forhold

til nævnets sagsbehandling eller afgørelse af de konkrete sager.

Efter det foreslåede

§ 16 e, stk. 2,

kan afgørelser fra Ankenævnet for Tilsynsafgørelser ikke

indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen betyder, at ankenævnets

afgørelser ikke vil kunne påklages til eksempelvis Sundheds- og Ældreministeriet. Det

gælder formelle spørgsmål, herunder sagsbehandling, såvel som materielle spørgsmål,

herunder nævnets skøn og regelfortolkning.

Efter det foreslåede

§ 16 e, stk. 3,

fastsætter sundhedsministeren efter forhandling med

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser dettes forretningsorden. Den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte bestemmelser om

Ankenævnet for Tilsynsafgørelsers sammensætning, mødeafholdelse, pligter samt

formandens adgang til at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at give anledning til tvivl,

jf. også den foreslåede § 16 g, stk. 6. Det forudsættes, at formanden og næstformanden

alene træffer afgørelse i sager, såfremt nævnet har udviklet en fast praksis af relevans for

den pågældende sag, og at der alene træffes formandsafgørelser om hjemvisning af sagen

eller afvisning uden realitetsbehandling. Der kan således ikke træffes realitetsbehandlede

formandsafgørelser til skade for klageren.

Efter det foreslåede

§ 16 e, stk. 4,

stiller Styrelsen for Patientklager sekretariatsbistand til

rådighed for Ankenævnet for Tilsynsafgørelser. Dette betyder, at Styrelsen for Patientklager

vil modtage, oplyse og forberede sagen til nævnets behandling og afgørelse.

I relation til Styrelsen for Patientklagers sekretariatsbetjening af Ankenævnet for

Tilsynsafgørelser skal det understreges, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal være yderst

opmærksomt på sagsbehandlerens habilitet og på Styrelsen for Patientklagers samtidige

varetagelse af sekretariatsbetjeningen af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Idet

afgørelser fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan indgår som grundlag for en

tilsynssanktion, skal Styrelsen fore Patientklager så vidt muligt tilrettelægge arbejdet på en

sådan måde, at styrelsens medarbejdere ikke sekretariatsbetjener Ankenævnet for

UDKAST

Tilsynsafgørelser i sager, hvori der indgår oplysninger fra en sag, som den pågældende har

behandlet som led i sekretariatsbetjeningen af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Den foreslåede

§ 16 f

vedrører medlemmerne af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser.

Efter det foreslåede

§ 16 f, stk. 1,

består Ankenævnet for Tilsynsafgørelser af en formand

og et antal næstformænd, jf. stk. 2, og beskikkede medlemmer, jf. stk. 3-5. De nærmere

betingelser for udpegningen af formand sker efter det foreslåede stk. 2.

Efter det foreslåede

§ 16 f, stk. 2, 1. pkt.,

udpeger sundhedsministeren nævnets formand

og et af ministeren fastsat antal næstformænd. Bestemmelsen betyder, at

sundhedsministeren vil kunne beslutte, hvem der skal være formand og næsteformand for

nævnet.

Efter

stk. 2, 2, pkt.

skal formanden og næstformanden være dommere, og de kan være

dommere fra de overordnede retter. Bestemmelsen indebærer, at ankenævnets formand

og næstformænd skal være dommere, og at de kan være dommere fra overordnede retter,

dvs. dommere fra andet end byretterne. Kravet om, at nævnets formandskab skal være

dommer, medvirker til at sikre den juridiske kvalitet af nævnets afgørelser. Med den

foreslåede bestemmelse skabes der hjemmel til, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelsers

formand og næstformænd ikke alene kan udpeges blandt dommere ved byretterne, men

også blandt dommere ved de overordnede retter, uden at dette kræver

Bibeskæftigelsesnævnets godkendelse efter retsplejelovens § 47 a, stk. 2.

Det bemærkes hertil, at Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsafgørelser og Ankenævnet

for Tilsynsafgørelsers prøvelse af disse er særdeles betydningsfulde for den enkelte

sundhedsperson, idet afgørelserne kan have betydning for sundhedspersonens virke og

indtægtsgrundlag. Det findes på den baggrund hensigtsmæssigt at etablere hjemmel til, at

Ankenævnet for Tilsynsafgørelsers formand og næstformand kan udpeges blandt såvel

byretsdommere som dommere fra de overordnede retter.

Efter det foreslåede

§ 16 f, stk. 3, 1. pkt.,

beskikker sundhedsministeren et af ministeren

fastsat antal medlemmer efter indstilling fra Advokatsamfundet og Danske Patienter.

Bestemmelsen indebærer, at sundhedsministeren vil skulle beskikke et antal medlemmer

fra Advokatsamfundet og Danske Patienter efter indstilling fra disse organisationer.

Efter

stk. 3, 2. pkt.,

beskikkes lige mange medlemmer fra hver af de i 1. pkt. nævnte

organisationer. Bestemmelsen betyder, at der vil skulle beskikkes et ens antal

lægmandsrepræsentanter efter indstilling fra henholdsvis Advokatsamfundet og Danske

Patienter. Det forudsættes, at lægmandsrepræsentanterne ikke har en sundhedsfaglig

uddannelse. Det nærmere antal af lægmandsrepræsentanter, der skal udpeges, vil blive

besluttet af sundhedsministeren ud fra et hensyn om, at antallet på en smidig måde kan

tilpasses udviklingen i antallet af klagesager. Der vil dog efter bestemmelsen skulle udpeges

et ligeligt antal medlemmer efter indstilling fra hver af de to nævnte organisationer.

Med det foreslåede

§ 16 f, stk. 4,

foreslås det, at sundhedsministeren for hvert

sundhedsfagligt område beskikker et af ministeren fastsat antal medlemmer med

sundhedsfaglig uddannelse. Den foreslåede bestemmelse betyder, at sundhedsministeren

vil skulle beskikke et ens antal medlemmer efter indstilling fra de faglige organisationer. Det

forudsættes, at disse har en sundhedsfaglig uddannelse. De fagligt uddannede medlemmer

beskikkes efter indstilling fra de enkelte faglige organisationer svarende til autorisationen,

herunder Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Jordemoderforeningen, FOA,

UDKAST

Tandlægeforeningen m.v. Sundhedsministeren beslutter det nærmere antal fagligt

uddannede nævnsmedlemmer.

Efter det foreslåede

§ 16 f, stk. 5,

kan en person ikke udpeges som formand eller

næstformand, jf. stk. 2, eller beskikkes efter stk. 2 eller 3, hvis den pågældende er eller har

været udpeget som formand eller næstformand eller beskikket som medlem af

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Med den foreslåede bestemmelse fastsættes der

begrænsninger for, hvilke medlemmer, der vil kunne udpeges som formand og beskikkes

som medlem. Det foreslås, at en person ikke kan udpeges som formand eller næstformand,

hvis den pågældende på nuværende tidspunkt er formand eller næstformand for eller er

beskikket medlem af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Tilsvarende kan en person ikke

beskikkes som medlem, hvis den pågældende på nuværende tidspunkt er formand eller

næstformand for eller er beskikket medlem af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Bestemmelsen sikrer hensynet til nævnets uafhængighed og sundhedspersonens

retssikkerhed, derved at formanden eller næstformanden eller et beskikket medlem ikke vil

komme til at behandle en sag ved det foreslåede ankenævn, som den pågældende allerede

har kendskab til og har truffet afgørelse om i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Efter det foreslåede

§ 16 f, stk. 6, 1. pkt.,

udpeges eller beskikkes formand, næstformænd

og medlemmer for en periode af 4 år. Den første beskikkelse af Ankenævnet for

Tilsynsafgørelsers formand og medlemmer vil have virkning fra 1. januar 2020 til 31.

december 2023.

Efter

§ 16 f, stk. 6, 2. pkt.,

kan genudpegning og genbeskikkelse af formand, næstformænd

og medlemmerne finde sted. Den foreslåede bestemmelse betyder, at den udpegede

formand og de udpegede næstformænd vil kunne udpeges på ny, ligesom de beskikkede

medlemmer vil kunne beskikkes på ny.

Efter

§ 16 f, stk. 6, 3. pkt.,

sker der udpegning af ny formand eller næstformand eller

beskikkelse af nyt medlem for den resterende del af perioden, hvis formanden, en

næstformand eller et medlem udtræder i perioden. Det betyder, at sundhedsministeren vil

skulle udpege en ny formand eller næstformand, såfremt den pågældende i den udpegede

periode ønsker at udtræde. Tilsvarende vil sundhedsministeren på baggrund af

organisationernes indstilling skulle beskikke nye medlemmer, såfremt et sådant medlem

ønsker at udtræde i den beskikkede periode.

Efter

§ 16 f, stk. 6, 4. pkt.,

ydes der vederlag og godtgørelse for befordring til formand,

næstformand og medlemmer af nævnet, der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige

arbejde, i lighed med ikke-statsansatte, der modtager særskilt vederlag. Med

bestemmelsen fastsættes der i lighed med andre klageinstanser på ministeriets område

hjemmel til at yde vederlag og befordringsgodtgørelse til de af nævnets medlemmer, der

ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde.

Den foreslåede

§ 16 g

vedrører sammensætningen af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser og

nævnets sagsbehandling.

Efter det foreslåede

§ 16 g, stk. 1,

sammensættes Ankenævnet for Tilsynsafgørelser ved

afgørelsen af sager efter § 10 a, stk. 1, af formanden eller en næstformand, to medlemmer

beskikket efter § 16 f, stk. 3, og to medlemmer beskikket efter § 16 f, stk. 4. Med

bestemmelsen fastsættes der krav til Ankenævnet for Tilsynsafgørelsers sammensætning

ved behandlingen af de sager, som nævnet har kompetence til at behandle. Det foreslås

med bestemmelsen, at nævnet ved afgørelse af sager vil skulle bestå af formanden eller

UDKAST

næstformanden, to beskikkede medlemmer fra lægmandsorganisationerne og to

beskikkede medlemmer fra de sundhedsfaglige organisationer.

Med

§ 16 g, stk. 2,

foreslås det, formanden eller vedkommende næstformand afgør, hvilke

medlemmer beskikket efter § 16 f, stk. 3 og 4, der skal deltage i nævnets afgørelse af den

enkelte sag. Bestemmelsen indebærer, at nævnets formand eller næstformand vil skulle

beslutte, hvilke medlemmer, der vil skulle deltage ved behandlingen af sager. I forhold til

medlemmer fra lægmandsorganisationerne forudsættes det, at nævnet ved behandlingen

af de enkelte sager består af ét medlem beskikket efter indstilling fra Advokatsamfundet og

ét medlem beskikket efter indstilling fra Danske Patienter. Det forudsættes ligeledes, at

nævnet ved behandlingen af de enkelte sager sammensættes af de beskikkede

sundhedsfaglige medlemmer, som er relevant for den enkelte sag. Det betyder, at der ved

behandlingen af en sag anket af en læge eller tandlæge, deltager medlemmer udpeget efter

indstilling fra henholdsvis Lægeforeningen eller Tandlægeforeningen, mens der ved

behandlingen af en sag anket en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, deltager

medlemmer udpeget efter indstilling fra henholdsvis Dansk Sygeplejeråd eller FOA. De

fagligt deltagende medlemmer deltager som repræsentant for deres faglige stand og ikke

som sagkyndige medlemmer. Medlemmer beskikket efter indstilling fra

lægmandsorganisationerne kan deltage uafhængigt af, hvilken autorisation klager har.

Efter det foreslåede

§ 16 g, stk. 3,

drager Ankenævnet for Tilsynsafgørelser drager selv

omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om tilvejebringelse af eventuelle

sagkyndige erklæringer m.v. Med bestemmelsen fastsættes det almindelige officialprincip,

hvorefter Ankenævnet for Tilsynsafgørelser har ansvar for oplysning af sagen. Nævnet kan

– og efter omstændighederne skal – således indhente yderligere oplysninger af betydning

for nævnets afgørelse, ligesom nævnet kan indhente sagkyndige erklæringer.

Med

§ 16 g, stk. 4,

foreslås det, reglerne i § 12, stk. 2 og stk. 5, 1.-3. pkt., tilsvarende skal

finde anvendelse på Ankenævnet for Tilsynsafgørelser behandling af sager efter § 10 a. Med

bestemmelsen fastsættes det, at reglerne i den gældende § 12, stk. 2 og stk. 5, 1.-3. pkt., i

klage- og erstatningsloven også skal gælde for Ankenævnet for Tilsynsafgørelser.

Det betyder, at der fastsættes en pligt til for sundhedspersoner og behandlingssteder til

efter anmodning fra Ankenævnet for Tilsynsafgørelser at meddele nævnet enhver oplysning

til brug for nævnets behandling af sagen, herunder eksempelvis journalmateriale. Nævnet

vil alene kunne anmode om oplysninger, der har betydning for og er relevante for sagens

behandling.

Det betyder desuden, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser vil skulle udarbejde en

årsberetning om nævnets virksomhed, som skal offentliggøres og sendes til

sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen, regioner og kommuner.

Med

§ 16 g, stk. 5,

foreslås det, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser skal træffe afgørelse

inden tre måneder efter klagens modtagelse. Bestemmelsen, der fastsættes af hensyn til at

sikre en for sundhedspersonen hurtig afklaring af sin klage, betyder, at ankenævnet vil

skulle træffe afgørelse om den modtagne klage inden for tre måneder efter, at ankenævnet

har modtaget klagen.

Fristen regnes tidligst fra det tidspunkt, hvor gebyret er indbetalt, jf. den foreslåede § 18 a,

i lovforslagets § 1, nr. 5.

Med

§ 16 g, stk. 6,

foreslås det, at nævnets formand og næstformænd kan træffe afgørelse

i sager, der skønnes ikke at give anledning til tvivl. Der vil efter den foreslåede § 16 e, stk. 3,

UDKAST

jf. ovenfor, i forretningsordenen blive fastsat nærmere regler herom. Det forudsættes, at

formanden og næstformanden alene træffer afgørelse i sager, såfremt nævnet har udviklet

en fast praksis af relevans for den pågældende sag, og at der alene træffes

formandsafgørelser om hjemvisning af sagen eller afvisning uden realitetsbehandling. Der

kan således ikke træffes realitetsbehandlede formandsafgørelser til skade for klageren.

Til nr. 5

Den foreslåede

§ 18 a

i autorisationsloven vedrører finansieringen af Ankenævnet for

Tilsynsafgørelser.

Idet Ankenævnet for Tilsynsafgørelser endnu ikke er oprettet, er der ikke efter gældende

ret regler om finansiering deraf.

Det foreslås med

§ 18 a, stk. 1, 1, pkt. 1,

at for behandling af klager, der indbringes for

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, betaler klager et gebyr, der fastsættes af

sundhedsministeren. Med den foreslåede bestemmelse fastsættes et krav om betaling af

gebyr for indgivelse af klager til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser.

Det foreslåede gebyr vil gælde for enhver klage omfattet af ankenævnets kompetence, som

indgives til ankenævnet. Det gælder Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser om

midlertidig fratagelse af autorisation og midlertidig indskrænkning af virksomhedsområde,

arbejdsforbud og suspension.

Det er efter bestemmelsen klager, der har pligt til at betale gebyret for at få sagen

realitetsbehandlet. Bestemmelsen er imidlertid ikke til hinder for, at faglige organisationer

m.v. som repræsentant for sundhedspersonen betaler gebyret.

Såfremt Ankenævnet for Tilsynsafgørelser hjemviser sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed

til fornyet behandling, og Styrelsen for Patientsikkerhed efter fornyet sagsbehandling

træffer afgørelse om at stadfæste sin oprindelige afgørelse eller træffer en ny afgørelse, der

vil kunne ankes til nævnet, vil klager skulle betale nyt gebyr, såfremt den pågældende

påklager den nye afgørelse til Ankenævn for Tilsynsafgørelser.

Størrelsen på gebyret foreslås at blive fastsat af sundhedsministeren, som efter det

foreslåede stk. 4, kan fastsætte nærmere regler herom.

Efter det foreslåede

§ 18 a, stk. 1, 2.pkt.,

afvises klagen, hvis gebyret ikke betales inden for

en frist, der er meddelt klageren af nævnet. Bestemmelsen betyder, at den klage, der er

indgivet til ankenævnet, vil blive afvist, hvis ikke klageren har betalt det fastsatte gebyr

inden for den frist, der er givet af nævnet. Bestemmelsen betyder således, at betaling af

gebyret er en forudsætning for realitetsbehandling af klagen. Fristen for ankenævnets

sagsbehandlingstid efter det foreslåede § 16 g, stk. 5, i lov om klage- og

erstatningsadgangen inden for sundhedsvæsenet regnes tidligst fra det tidspunkt, hvor

gebyret er indbetalt. Bestemmelsen fastsætter ligeledes en kompetence for nævnet til at

fastsætte en frist for betaling af gebyret. Det forudsættes, at der gives en rimelig frist for

denne betaling.

Efter det foreslåede

§ 18 a, stk. 2,

tilbagebetales gebyret efter stk. 1, hvis en klage afvises

fra realitetsbehandling eller hjemvises til Styrelsen for Patientsikkerhed til fornyet

behandling. Det betyder, at den, der klager, får tilbagebetalt gebyret efter stk. 1, hvis

gebyret er indbetalt, og nævnet finder, at sagen ikke kan realitetsbehandles, f.eks. fordi

nævnet ikke har kompetence til at behandle klagen, eller hvis klagefristen er overskredet.

UDKAST

Bestemmelsen betyder ligeledes, at gebyret vil blive tilbagebetalt til klager, såfremt

ankenævnet hjemviser sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til fornyet behandling.

Efter det foreslåede

§ 18 a, stk. 3,

opkræver Styrelsen for Patientsikkerhed et gebyr hos de

personer, der efter datoen for den foreslåede lovs ikrafttræden, meddeles autorisation

efter reglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed,

til finansiering af Styrelsen for Patientklagers udgifter forbundet med driften af Ankenævnet

for Tilsynsafgørelser og til Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter forbundet med sager ved

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser.

Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for Patientsikkerhed opkræver et gebyr hos de

personer, der autoriseres efter reglerne i autorisationsloven. Det vil efter gældende ret sige

læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, ergoterapeuter,

fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diætister, radiografer, bandagister, kliniske

tandteknikere, tandplejere, optikere, kontaktlinseoptikere og optometrister,

fodterapeuter, social- og sundhedsassistenter, osteopater og ambulancebehandlere.

Gebyret foreslås opkrævet én gang i forbindelse med, at sundhedspersonen autoriseres.

Gebyret medfinansierer de udgifter, som Styrelsen for Patientklager har til driften af

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser. Det gælder blandt andet Styrelsen for Patientklagers

sekretariatsbetjening af nævnet, herunder forberedelse af sagerne og partshøring,

indhentelse sagkyndige erklæringer og honorering af sagkyndige, ligesom der vil være

udgifter forbundet med honorering af nævnsmedlemmer. Gebyret skal desuden

medfinansiere de omkostninger, som Styrelsen for Patientklager har til opkrævning af det

foreslåede gebyr.

Gebyret foreslås ligeledes at medfinansiere de udgifter, som Styrelsen for Patientsikkerhed

har, når en tilsynssag ankes til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser. Det gælder blandt andet

styrelsens udgifter til forberedelse af den sag, der skal oversendes til nævnet og de udgifter,

der vil være for Styrelsen for Patientsikkerhed til en ny sagsbehandling, hvis en sag

hjemvises til fornyet behandling.

Gebyret foreslås opkrævet samtidigt med det gebyr, som Styrelsen for Patientsikkerhed i

henhold til § 4 i autorisationsloven opkræver for meddelelse af autorisation som

sundhedsperson. Af samme grund forslås det, at gebyret opkræves af Styrelsen for

Patientsikkerhed, selvom ankenævnet foreslås at have organisatorisk tilknytning Styrelsen

for Patientklager, der foreslås at skulle sekretariatsbetjene nævnet.

Efter det foreslåede

§ 18 a, stk. 4,

fastsætter sundhedsministeren nærmere regler om

gebyrerne efter stk. 1 og 3, og om tilbagebetaling af gebyret efter stk. 2. Med bestemmelsen

vil sundhedsministeren få bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler

om størrelsen på de gebyrer, der foreslås med de foreslåede stk. 1 og 3, og regler om selve

opkrævning af disse gebyrer, herunder betalingsmåde og frister, hvis der i praksis viser sig

et nærmere behov derfor. Sundhedsministeren vil desuden få bemyndigelse til at fastsætte

regler om tilbagebetaling efter det foreslåede stk. 2 af det gebyr, der foreslås efter stk. 1,

herunder måde og frister for tilbagebetalingen.

Det forudsættes, at gebyrerne vil blive justeret efter den almindelige pris- og lønudvikling

(PL-regulering).

Gebyret efter det foreslåede stk. 1 fastsættes til 5.000 kr. (2019-niveau). Gebyret, der vil

blive PL-reguleret, er fastsat nominelt således, at det ikke kan justeres, såfremt udviklingen

i antal ankesager er større end forudsat. Til gengæld vil gebyrindtægterne stige, når antallet

UDKAST

af ankesager gør det. Gebyret efter stk. 3 forventes at udgøre 250 kr. (2019-niveau).Gebyret

kan justeres administrativt, såfremt udviklingen i antal af ankesager er større end forudsat,

dog således, at gebyret maksimalt udgør 500 kr.

Til § 2

Til nr. 1

Efter autorisationslovens § 11 a bortfalder afgørelser truffet af Styrelsen for

Patientsikkerhed efter § 9, stk. 1-3, senest 2 år efter at styrelsen har truffet afgørelse,

medmindre styrelsen forinden har anlagt retssag, jf. § 11, stk. 1.

Efter bestemmelsen bortfalder Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser om midlertidig

autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning på grund af faglige mangler eller

manglende egnethed senest 2 år efter, at styrelsen har truffet afgørelse, medmindre

styrelsen forinden har anlagt retssag om varig autorisationsfratagelse eller

virksomhedsindskrænkning.

Med den foreslåede ændring af § 11, a stk. 1, foreslås det, at tidspunktet for beregningen

af det automatiske bortfald af en midlertidig tilsynssanktion på to år i autorisationslovens §

11 a ændres. Det foreslås, at »at styrelsen har truffet afgørelse« ændres til: »udløb af fristen

for at påklage afgørelsen til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser«, og efter »jf. § 11, stk. 1,«

indsættes: »jf. dog stk. 2«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at tidspunktet for beregningen af det automatiske

bortfald af en midlertidig tilsynssanktion på to år ændres fra tidspunktet for Styrelsen for

Patientsikkerheds afgørelse til udløbet af den foreslåede frist på 14 dage for indgivelse af

en klage til det foreslåede Ankenævn for Tilsynsafgørelse, jf. det foreslåede § 10 a, stk. 4, i

lovforslagets § 1, nr. 2.

Den foreslåede ændring vil være relevant for de tilfælde, hvor en sundhedsperson ikke

klager til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser. Tidspunktet for beregningen af det automatiske

bortfald, hvis sundhedspersonen klager beregnes efter det foreslåede stk. 2.

Med det foreslåede

§ 11 a, stk. 2, 1. pkt.,

foreslås det, at afgørelsen fra Styrelsen for

Patientsikkerhed bortfalder 2 år efter, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser har truffet

afgørelse, hvis Ankenævnet for Tilsynsafgørelser træffer afgørelse om at tiltræde afgørelsen

fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller at afvise klagen, med medmindre Styrelsen for

Patientsikkerhed forinden har anlagt retssag, jf. § 11, stk. 1.

Det foreslåede § 11, a stk. 2, 1. pkt., vil betyde, at tidspunktet for beregningen af det

automatiske bortfald af en midlertidig tilsynssanktion på to år vil blive fastsat til tidspunktet

for Ankenævnet for Tilsynsafgørelsers afgørelser om at tiltræde Styrelsen for

Patientsikkerheds afgørelse eller at afvise at afvise klagen. Tidspunktet for beregningen af

det automatiske bortfald af en midlertidig tilsynssanktion vil således afhænge af

sagsbehandlingstiden i Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, som foreslås fastsat til maksimalt

3 måneder, jf. det foreslåede § 16 g, stk. 5, i lovforslagets § 1, nr. 4.

Med det foreslåede

§ 11 a, stk. 2, 2. pkt.,

foreslås det, at afgørelsen fra Styrelsen for

Patientsikkerhed bortfalder efter reglerne i stk. 1, hvis Ankenævnet for Tilsynsafgørelser

træffer afgørelse om at hjemvise sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til fornyet

behandling.

UDKAST

Bestemmelsen har betydning for de tilfælde, hvor Ankenævnet for Tilsynsafgørelse træffer

afgørelse om at hjemvise sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til fornyet behandling.

Styrelsen vil i dette tilfælde skulle træffe afgørelse på ny om enten at stadfæste, ændre eller

at ophæve sin oprindelige afgørelse, som er hjemvist. Såfremt Styrelsen for

Patientsikkerhed træffer afgørelse om at stadfæste eller ændre sin afgørelse, vil det

automatiske bortfald af en sådan midlertidig tilsynssanktion på to år som følge af styrelsens

nye afgørelse, skulle regnes fra udløbet af fristen på 14 dage for indgivelse af en klage over

denne nye afgørelse til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser.

I tilfælde af, at den nye afgørelse også kan ankes til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, vil

der skulle betales nyt gebyr efter det foreslåede § 18 a, stk. 1, i lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 3

Overskriften før § 14 er efter gældende ret »Afskæring af administrativ klageadgang«.

Det foreslås, at overskriften før § 14 ændres til

»Administrativ klageadgang«.

Den foreslåede ændring af overskriften skal ses i sammenhæng med det foreslåede

Ankenævn for Tilsynsafgørelser, hvortil der foreslås at være klageadgang for en række

afgørelser efter autorisationsloven.

Til nr. 4

Efter § 14 kan afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter §§ 7 b, 8 a og 9, § 9

a, stk. 1, § 9 b, stk. 1, § 10, stk. 1, §§ 10 a og 10 b, § 10 c, stk. 1, § 11 b, stk. 1, § 11 c, stk. 1,

§ 11 d, stk. 1 og 2, og § 13, stk. 3, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Der

er tale om en fravigelse af den almindelige retsgrundsætning om rekurs, hvorefter en part i

en sag kan klage over en afgørelse truffet af en underordnet myndighed til en overordnet

myndighed. Denne afskæring af rekursadgangen gælder også sagsbehandlingen. Der er

således ikke efter gældende ret mulighed for at påklage Styrelsen for Patientsikkerheds

afgørelser til Sundheds- og Ældreministeriet eller andre.

Det foreslås at ændre »myndighed« til »myndighed, jf. dog stk. 2«.

Med forslaget sikres det, at der med det foreslåede stk. 2 kan fastsættes en undtagelse til

hovedreglen i stk. 1.

Til nr. 5

Det foreslås, at der i § 14 indsættes et nyt

stk. 2,

hvorefter afgørelser truffet af Styrelsen for

Patientsikkerhed efter § 9, § 9 b, stk. 1, og § 10 c, stk. 1, kan påklages til Ankenævnet for

Tilsynsafgørelser efter reglerne herom i lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet.

Det foreslåede nye stk. 2 sikrer, at der etableres den fornødne klageadgang til Ankenævnet

for Tilsynsafgørelser for afgørelser om midlertidig fratagelse af autorisation og midlertidig

indskrænkning af virksomhedsområde, arbejdsforbud og suspension, og sikrer dermed

samtidigt, at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser

i sundhedsloven og klage- og erstatningsloven om Ankenævnet for Tilsynsafgørelsers

virksomhed.

Klageberettiget er den pågældende part i Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse. Parten

kan lade sig repræsentere i sagen ved Ankenævnet for Tilsynsafgørelser efter de almindelige

forvaltningsretlige regler om partsrepræsentation.

UDKAST

Det vil fortsat ikke være muligt at påklage afgørelser truffet efter § 9, § 9 b, stk. 1, og § 10

c, stk. 1, til Sundheds- og Ældreministeriet, eftersom denne rekursadgang er afskåret efter

§ 14, stk. 1, jf. stk. 1.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Men en ikrafttrædelsesdato 1. januar 2020 sikres det nødvendige tidsrum for etablering af

det foreslåede ankenævn, herunder blandt andet Styrelsens for Patientklagers organisering

og forberedelse til sekretariatsbetjeningen, samt udpegningen og beskikkelse af

henholdsvis dommere og nævnsdeltagere m.v.

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed.

Efter § 64 i klage- og erstatningsloven gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men

kan for Færøerne sættes i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige

færøske forhold tilsiger.

Efter autorisationslovens § 97 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de

særlige færøske forhold tilsiger.

Det foreslås i overensstemmelse hermed, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland,

men at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,

som de færøske forhold tilsiger.

Den foreslåede territorialbestemmelse betyder, at lovforslaget ved en kongelig

anordningen vil kunne sættes i kraft for Færøerne. Loven kan derimod ikke sættes i kraft for

Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende lov

Lovforslaget

§1

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 14.

juni 2018, som ændret ved § 5 i lov nr. 1555 af 18.

december 2018, foretages følgende ændringer:

Som overskrift før § 10 a indsættes:

»Klager over afgørelser fra Styrelsen for

Patientsikkerhed«

§ 10 a

affattes således:

»§

10 a.

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, jf. § 16 e,

behandler klager over Styrelsen for Patientsikkerheds

afgørelser efter § 9, § 9 b, stk. 1, og § 10 c, stk. 1, i lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed.

Stk. 2.

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser kan afvise sagen

uden realitetsbehandling, tiltræde afgørelsen eller

hjemvise sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til

fornyet behandling.

Stk. 3.

Klager til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser har

ikke opsættende virkning.

Stk. 4.

Klager skal indgives inden 14 dage efter det

tidspunkt, hvor klageren har fået meddelelse om

afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Der kan

ikke dispenseres fra klagefristen.«

§ 10 a.

Klager omfattet af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 4, stk.

1, §§ 5-8 og § 10 a skal indgives til Styrelsen for

Patientklager ved anvendelse af den digitale løsning, som

Styrelsen for Patientklager stiller til rådighed (digital

selvbetjening). Klager, der ikke indgives ved digital

selvbetjening, afvises af Styrelsen for Patientklager, jf.

dog stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder ikke for klager over

afgørelser, der vedrører udstedelse af det særlige

sundhedskort efter sundhedsloven.

Stk. 2.

Hvis Styrelsen for Patientklager finder, at der

foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må

forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal

Styrelsen for Patientklager tilbyde, at klagen kan indgives

på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.

Styrelsen for Patientklager bestemmer, hvordan en klage

omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal

indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3.

Styrelsen for Patientklager kan helt ekstraordinært

ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en

klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis

der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele

for Styrelsen for Patientklager ved at modtage klagen på

anden måde end digitalt.

Stk. 4.

En digital klage anses for at være kommet frem,

når den er tilgængelig for Styrelsen for Patientklager.«

Efter § 10 a indsættes:

»Anvendelse af digital selvbetjening

§ 10 b.

Klager omfattet af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 4, stk.

1, §§ 5-8 og § 10 a skal indgives til Styrelsen for

Patientklager ved anvendelse af den digitale løsning, som

Styrelsen for Patientklager stiller til rådighed (digital

UDKAST

selvbetjening). Klager, der ikke indgives ved digital

selvbetjening, afvises af Styrelsen for Patientklager, jf.

dog stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder ikke for klager over

afgørelser, der vedrører udstedelse af det særlige

sundhedskort efter sundhedsloven.

Stk. 2.

Hvis Styrelsen for Patientklager finder, at der

foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må

forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal

Styrelsen for Patientklager tilbyde, at klagen kan indgives

på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.

Styrelsen for Patientklager bestemmer, hvordan en klage

omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal

indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3.

Styrelsen for Patientklager kan helt ekstraordinært

ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en

klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis

der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele

for Styrelsen for Patientklager ved at modtage klagen på

anden måde end digitalt.

Stk. 4.

En digital klage anses for at være kommet frem,

når den er tilgængelig for Styrelsen for Patientklager.«

Efter § 16 d indsættes før overskriften før § 17:

»Ankenævnet for Tilsynsafgørelser

§ 16 e.

Sundhedsministeren nedsætter Ankenævnet for

Tilsynsafgørelser, der i sin virksomhed er uafhængigt af

instruktioner om den enkelte sags behandling og

afgørelse.

Stk. 2.

Afgørelser fra Ankenævnet for Tilsynsafgørelser

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling

med Ankenævnet for Tilsynsafgørelser dettes

forretningsorden.

Stk.

Styrelsen

for

Patientklager

stiller

sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.

§ 16 f.

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser består af en

formand og et antal næstformænd, jf. stk. 2, og

beskikkede medlemmer, jf. stk. 3-5.

Stk. 2.

Sundhedsministeren udpeger nævnets formand

og et af ministeren fastsat antal næstformænd. Disse skal

være dommere og kan være dommere fra de

overordnede retter.

Stk. 3.

Sundhedsministeren beskikker et af ministeren

fastsat antal medlemmer efter indstilling fra

Advokatsamfundet og Danske Patienter. Der beskikkes

lige mange medlemmer fra hver af de i 1. pkt. nævnte

organisationer.

Stk. 4.

Sundhedsministeren beskikker for hvert

sundhedsfagligt område et af ministeren fastsat antal

medlemmer med sundhedsfaglig uddannelse.

UDKAST

Stk. 5.

En person kan ikke udpeges som formand eller

næstformand, jf. stk. 2, eller beskikkes efter stk. 3 eller 4,

hvis den pågældende er eller har været udpeget som

formand eller næstformand eller beskikket som medlem

af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Stk. 6.

Formand, næstformænd og medlemmer udpeges

eller beskikkes for en periode af 4 år. Genudpegning og

genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en

næstformand eller et medlem i perioden, sker udpegning

af ny formand eller næstformand eller beskikkelse af nyt

medlem for den resterende del af perioden. Formand,

næstformand og medlemmer af nævnet, der ikke udfører

hvervet som led i deres tjenstlige arbejde, ydes vederlag

og godtgørelse for befordring i lighed med ikke-

statsansatte, der modtager særskilt vederlag.

§ 16 g.

Ved afgørelsen af sager efter § 10 a, stk. 1,

sammensættes Ankenævnet for Tilsynsafgørelser af

formanden eller en næstformand, to medlemmer

beskikket efter § 16 f, stk. 3, og to medlemmer beskikket

efter § 16 f, stk. 4.

Stk. 2.

Formanden eller vedkommende næstformand

afgør, hvilke medlemmer beskikket efter § 16 f, stk. 3 og

4, der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag.

Stk. 3.

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser drager selv

omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om

tilvejebringelse af eventuelle sagkyndige erklæringer

m.v.

Stk. 4.

Reglerne i § 12, stk. 2 og stk. 5, 1. og 3. pkt., finder

tilsvarende

anvendelse

på

Ankenævnet

for

Tilsynsafgørelsers behandling af sager efter § 10 a.

Stk. 5.

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser skal træffe

afgørelse inden tre måneder efter klagens modtagelse.

Stk. 6.

Formanden og næstformænd kan træffe afgørelse

i sager, der skønnes ikke at give anledning til tvivl, og når

afgørelsen går ud på at hjemvise sagen eller afvise sagen

uden realitetsbehandling.«

Efter § 18 indsættes i

kapitel 2:

»§

18 a.

For behandling af klager, der indbringes for

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, betaler klager et

gebyr, der fastsættes af sundhedsministeren. Betales

gebyret ikke inden for en frist, der er meddelt klageren af

nævnet, afvises klagen.

Stk. 2.

Afvises en klage fra realitetsbehandling, eller

hjemvises klagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til

fornyet behandling, tilbagebetales gebyret efter stk. 1.

Stk. 3.

Styrelsen for Patientsikkerhed opkræver et gebyr

hos de personer, der meddeles autorisation efter

reglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner og

om sundhedsfaglig virksomhed, til finansiering af

Styrelsen for Patientklagers udgifter forbundet med

driften af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser og til

UDKAST

Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter forbundet med

sager ved Ankenævnet for Tilsynsafgørelser.

Stk. 4.

Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler

om gebyrerne efter stk. 1 og 3, og om tilbagebetaling af

gebyret efter stk. 2.«

§2

I lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

1141 af 13. september 2018, foretages følgende

ændringer:

§ 11 a.

Afgørelser truffet af Styrelsen for

Patientsikkerhed efter § 9, stk. 1-3, bortfalder, senest 2

år efter at styrelsen har truffet afgørelse, medmindre

styrelsen forinden har anlagt retssag, jf. § 11, stk. 1.

§ 11 a

ændres »at styrelsen har truffet afgørelse« til:

»udløb af fristen for at påklage afgørelsen til Ankenævnet

for Tilsynsafgørelser, jf. § 10 a, stk. 4, i lov om klage- og

erstatning inden for sundhedsvæsenet,«, og efter »jf. §

11, stk. 1,« indsættes: »jf. dog stk. 2«.

§ 11 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Træffer Ankenævnet for Tilsynsafgørelser

afgørelse efter § 10 a i lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet om at

tiltræde afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed

eller at afvise klagen, bortfalder Styrelsen for

Patientsikkerheds afgørelse 2 år efter, at Ankenævnet for

Tilsynsafgørelser har truffet afgørelse, medmindre

Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har anlagt

retssag, jf. § 11, stk. 1. Træffer Ankenævnet for

Tilsynsafgørelser afgørelse om at hjemvise sagen til

Styrelsen for Patientsikkerhed til fornyet behandling,

bortfalder afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed

efter reglerne i stk. 1.«

Overskriften

før § 14 affattes således:

»Administrativ klageadgang«.

§ 14.

Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed

efter §§ 7 b, 8 a og 9, § 9 a, stk. 1, § 9 b, stk. 1, § 10, stk.

1, §§ 10 a og 10 b, § 10 c, stk. 1, § 11 b, stk. 1, § 11 c, stk.

1, § 11 d, stk. 1 og 2, og § 13, stk. 3, kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

§ 14, stk. 1,

ændres »myndighed« til: »myndighed, jf.

dog stk. 2«.

§ 14

indsættes som

stk. 2:

»Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter

§ 9, § 9 b, stk. 1, og § 10 c, stk. 1, kan påklages til

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser efter reglerne herom i

lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet.«