Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 301
Offentligt
Kære Sundheds- og Ældreudvalg
I en nylig gennemført undersøgelse blandt 1.115 danskere i vores forbrugerpanel har vi spurgt om, hvad
forbrugerne ønsker sig af den kommende regering. I nævnte undersøgelse har vi bedt forbrugerne angive,
hvilke forbrugerpolitiske krav de anser for vigtigst. Her er skærpede krav til godkendelse og kontrol med
medicinsk udstyr topscoreren lige som, at det også er topscoreren i forhold til, hvor enige forbrugerne er i
spørgsmålet.
Forbrugernes vigtigste ønsker til den kommende regering, inden for dette udvalgs arbejdsområde, er:
Om registrering af bivirkninger i medicinsk udstyr
Medicinsk udstyr til at operere ind i kroppen (f.eks. et kunstigt knæ eller en spiral), bliver ikke systematisk
testet og registreret. Det har betydet, at flere patienter har fået indopereret skadeligt udstyr, og at der ikke
er blevet ført kontrol med skader/bivirkninger.
89 % er enige eller meget enige i, at den kommende regering skal lave en lovgivning på sundhedsområdet,
der sikrer godkendelse og bedre kontrol med medicinsk udstyr, så vi undgår udstyr, der ikke er registreret,
og hvor bivirkningernes omfang ikke er kendte.
Forbrugerrådet Tænk foreslår;
At der sættes massivt ind for, at registreringer af bivirkninger ved medicinsk udstyr opsamles systematisk
At der laves forsøg med en positivliste for medicinsk udstyr, som vi har på lægemiddelområdet
(https://www.sst.dk/da/rationel-farmakoterapi/rekommandationsliste)
Til orientering vedlægger vi hele undersøgelsen samt Forbrugerrådet Tænks 31 mærkesager.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Vicedirektør
Sine Jensen
Seniorrådgiver