Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 301
Offentligt
2041176_0001.png
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741
CVR: 6387 0528
Januar 2019
Dok. 184951/
Forbrugerpolitiske mærkesager
Tværgående mærkesager
1) Et Danmark med verdens bedste forbrugerforhold
Der bliver talt meget i disse år om at undgå overimplementering af EU-regler. Men denne
rimelige målsætning bliver ofte misbrugt til generelt at være imod, at vi på nogle punkter har
bedre regler i Danmark end i andre lande. På nogle områder kan ens europæiske regler være
vigtige og velbegrundede, som fx vedrørende flypassagerernes rettigheder eller
fortrydelsesret ved e-handel. Men vi mener ikke, at dansk lovgivning skal begrænses til, hvad
vi er tvunget til af EU. Vi har højere ambitioner om at fastholde og udvikle vores
forbrugerforhold, så de bliver verdens bedste. Og vi vil ikke acceptere forringelser af
forbrugerbeskyttelsen for at mindske byrder på erhvervslivet.
2) God konkurrence til gavn for forbrugerne
Vi vil have rettet op på de mange områder, hvor konkurrencen ikke fungerer ordentligt. Det
gælder både der, hvor der kun er en eller få virksomheder på markedet, og der hvor
virksomheder bruger ufine eller ulovlige metoder til at øge prisen og forringe udbuddet. Og
det gælder, når utidssvarende regulering beskytter en branche mere end forbrugerne. På
nogle områder har forbrugerne svært ved at skifte leverandør, eller når virksomhederne
kæder forskellige ting sammen i ét tilbud. Der er brug for en stærkere indsats mod bindende
videresalgspriser og karteller. Vi arbejder for, at forbrugerne skal have kompensation, når en
virksomhed er blevet dømt for at overtræde konkurrenceloven. Og det skal være lettere for
forbrugerne at gå sammen og lave gruppesøgsmål, også på tværs af grænser.
3)
Ansvarligt forbrug og produktion
Vi slutter op om FNs verdensmål, herunder ikke mindst nr. 12
”ansvarligt
forbrug og
produktion”. Det bæredygtige valg skal være det lette valg, og butikkerne skal kunne stå inde
for, at produktionen er sket under etisk ansvarlige og bæredygtige forhold. Det skal være
trygt at være forbruger, og de politiske rammer bør fremme udvalget af bæredygtige og etisk
ansvarlige produkter, ligesom der bør være krav om god og retvisende information om
produkternes miljøbelastning. Der skal også være incitament til og viden og information om,
hvordan man kan forbruge mere ansvarligt.
4) Vi vil have de bedst mulige klagesystemer for forbrugerne
Retten til at klage er en vigtig forbrugerrettighed, og i Danmark har vi gode klagemuligheder.
De må ikke forringes. Tværtimod kan systemerne blive bedre. Bl.a. skal vi skal have lærende
klagesystemer, hvor erfaringerne fra klagesagerne kommer ud og bliver brugt til at forhindre
gentagelser.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 301: Henvendelse af 3/4-19 fra Forbrugerrådet Tænk om undersøgelse og forslag til en kommende regering
5) Frihandelsaftaler, der ikke forringer forbrugerbeskyttelse og
bæredygtighed
Vi er tilhængere af frihandel. Men i de konkrete frihandelsaftaler diskuterer man ofte, om
landene kan få flere ens regler. Her arbejder vi for, at der ikke gives køb på vores
forbrugerrettigheder eller hensynet til bæredygtighed - også i tilfælde af en hård Brexit. Vi er
modstandere af særlige tvistløsningsinstanser, som giver udenlandske investorer særlige
rettigheder til at føre retssager mod stater, hvis lovgivning, de mener, angriber deres
rettigheder.
6) Klare rettigheder i deleøkonomien
Deleøkonomien bliver brugt som fællesbetegnelse for en bred vifte af nye tilbud, hvoraf nogle
giver nye gode muligheder for forbrugerne. Men der kan også være problemer med
forbrugerrettighederne i nogle af tilbuddene, som de ser ud i dag. Vi arbejder for, at
myndighederne stiller krav til alle de nye tilbud, så forbrugerne er sikret ordentligt, bl.a. i
forhold til ansvar, betalinger, forsikringsforhold og klagemuligheder og god information om,
hvad de køber
–
og at formidlingsplatformene får et selvstændigt ansvar.
Hjemmets produkter
7) Produkter skal holde og kunne repareres
Mange produkter holder for dårligt og kan ikke repareres eller genanvendes. Det stemmer
ikke overens med FNs Verdensmål nr. 12
”ansvarligt
forbrug og produktion”. Vi arbejder
derfor for at få klar forbrugerinformation om produkternes forventede levetid. Og vi skal
kunne regne med, at der er reservedele og opdateringer i hele den udmeldte levetid. Og så vil
vi have forbedrede rettigheder, når produkterne går i stykker. Derfor arbejder vi for længere
reklamationsret og stop for undersøgelsesgebyrer, når vi henvender os med en vare, hvor der
er noget galt. Hvis det er besværligt at klage til butikken, hvor vi har købt varen, bør vi også
kunne klage direkte til producenten.
8) Pålidelige prisportaler på nettet
Portaler, der sammenligner produkters priser eller kvalitet, spiller en stadig større rolle, når
vi vælger, hvad vi køber og hos hvem. Derfor er det afgørende, at portalerne er så pålidelige
som mulige, så vi kan få markeder med en velfungerende konkurrence. Vi arbejder for en
uafhængig, frivillig mærkningsordning for portaler, så forbrugerne har noget at se efter, når
de skal vide, om de kan stole på en sammenligningsportal.
9) Billig og driftssikker energi til alle
Vi vil have sikker og miljø- og klimaansvarlig forsyning af energi til lavest mulige pris, jf. FNs
Verdensmål nr.
7 ”bæredygtig energi”.
Monopoler skal være skarpt regulerede, og de må
aldrig have et urimeligt højt afkast. Vi vil som forbrugere have udbytte af en øget
konkurrence, den teknologiske udvikling og omstillingen til vedvarende energi. Den store
mængde information, som selskaberne indsamler om den enkelte husstands forbrug, skal
være under forbrugerens kontrol, så vores data ikke bliver misbrugt. Husstande, der har et
mindre energiforbrug, og udsatte forbrugere/borgere skal være beskyttet mod urimelige
priser eller behandling og have udbytte af positive ændringer på markedet.
10) Fri, god og billig adgang til internet og telefoni
Vi arbejder for, at alle forbrugere får adgang til et frit internet, hvor de kan nå alle de
tjenester, der er udbudt, uanset hvem der udbyder dem, eller hvorfra de bliver udbudt.
Højhastighedsinternet og god mobildækning skal være tilgængelig for alle danskere, uanset
hvor de bor. Alle forbrugere skal kunne vælge mellem flere internetudbydere på deres
højhastighedsforbindelse. Vi vil kunne bruge vores mobiler uden at blive straffet for at
benytte tjenesterne, når vi rejser uden for Europa. Markedet skal være reguleret, så vi kan
være sikre på, at bedre og bedre konkurrence på it- og telemarkederne vil give forbrugerne
billige og bedre tjenester.
2
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 301: Henvendelse af 3/4-19 fra Forbrugerrådet Tænk om undersøgelse og forslag til en kommende regering
11) Sikre produkter
Alle produkter skal være sikre at anvende. Der er behov for særlig opmærksomhed, når det
gælder produkter til børn, da det er en særlig sårbar gruppe. Vi vil kunne stole på, at vores
børn ikke kommer til skade på grund af usikre produkter
–
fx farlig konstruktion, uønsket
kemi eller usikre internetforbundne produkter. Derfor arbejder vi for, at myndighederne
forbedrer markedskontrollen af børneprodukter. Vi har også brug for at få bedre styr på,
hvilke børneulykker der faktisk sker og hvorfor. Et større antal skadestuer og læger mv. skal
have en klar pligt til at rapportere til et centralt register om ulykker, når de er sket.
Behandlingen og opbevaringen af disse data skal sikres, og data skal være tilgængelige for
andre. Og så skal sikkerheden i medicinsk udstyr forbedres, både når vi snakker om
godkendelse, kontrol, markedsovervågning og fejlrapportering.
12) Mindre tøjspild
Vi skal have begrænset det store tøjspild, både hos virksomhederne og hos forbrugerne.
Tøjspild er et stort problem, ikke mindst fordi tekstilproduktion er meget miljøbelastende.
Mange butikskæder destruerer årligt store mængder tøj, enten for at tilpasse udbuddet til ny
mode, fordi der er tale om retur- eller fejlvarer, eller for at holde prisen oppe. Vi vil arbejde
for, at tøjbranchen laver strategier for at begrænse tøjspildet og øge mulighederne for
genanvendelse, ligesom vi også vil arbejde for at oplyse forbrugerne om mulighederne for at
begrænse tøjspild.
Fødevarer
13) Det skal være let at spise sundt og bæredygtigt
Mange forbrugere ønsker at leve sundt og bæredygtigt, ligesom flere af FNs verdensmål
netop handler herom. Derfor arbejder vi for, at forbrugerne har adgang til et vareudbud, der
gør det muligt, og med en brugbar information i købssituationen til at kunne træffe et godt
valg på de områder, der er vigtige for den enkelte. Samtidig er det vigtigt at styrke
forbrugernes viden og kompetencer til at træffe et oplyst valg, hvad angår sundhed og
bæredygtighed. Vi ønsker en let forståelig og anvendelig vejledning af forbrugerne, så de kan
vælge mere klimavenligt. Vi arbejder også for en forstærket indsats mod madspild og for, at
alle parter, herunder ikke mindst producenter og butikker, bidrager aktivt til at løse disse
udfordringer. Og vi arbejder for, at de danske fødevarer generelt bliver sundere og mere
bæredygtige ved, at minimumskravene til produktionsforholdene skærpes og ved, at
producenterne bliver tilskyndet til at tilbyde sundere fødevarer med et lavere indhold af
sukker, fedt og salt.
14) Ærlig mærkning og markedsføring
Forbrugernes mulighed for at træffe et oplyst valg af fødevarer forudsætter, at de ikke bliver
vildledt af mærkningen og markedsføringen. Madvarerne skal holde, hvad de lover. Derfor
arbejder vi for, at producenterne i højere grad tager ansvar for at kommunikere ærligt med
udgangspunkt i forbrugernes opfattelser
–
og ikke blot overholder loven. Vi arbejder for et
overskueligt antal troværdige og enkle mærkningsordninger og for, at Fødevarestyrelsen
skærper indsatsen mod vildledning.
15) Mad, vi ikke bliver syge af
Vores fødevarer skal være sikre at spise, og de må ikke indeholde skadelige bakterier og
uønskede kemiske stoffer, som vi risikerer at blive syge af. Vi vil have, at myndigheder og
erhverv tager ansvar for en god fødevaresikkerhed, ligesom fødevarekontrollen skal være
tilstrækkelig effektiv og omfattende. Vi vil som forbrugere også fremover have indsigt i
resultaterne fra fødevarekontrollen via en velfungerende Smiley-ordning.
3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 301: Henvendelse af 3/4-19 fra Forbrugerrådet Tænk om undersøgelse og forslag til en kommende regering
16) Fødevareemballage uden problemkemi
I fødevareemballage er der i dag ofte uønskede kemiske stoffer, som er mistænkt for at være
hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller på anden måde skadelige for mennesker.
Stofferme kan vandre over i maden, fx fra engangsemballage eller fra plastbelægning i dåser.
Lovgivningen, der regulerer disse stoffer, er mangelfuld. Vi arbejder for en bedre EU-
lovgivning, for at Danmark går foran med nationale regler, og for at erhvervet frivilligt
udfaser de mest problematiske stoffer.
17) Mad til rimelige priser
Prisen er en afgørende faktor, når folk køber mad. Bliver det for dyrt at købe sund og
bæredygtig mad, køber mange noget andet. Det er derfor afgørende, at forbrugerne ikke
betaler mere end nødvendigt for deres mad. Derfor arbejder vi for, at de sunde og
bæredygtige valg ikke bliver uforholdsmæssigt dyre og for, at der kommer bedre
sammenhæng mellem pris, reelle produktionsomkostninger og kvalitet. Vi arbejder også for,
at de store supermarkedskæder ikke misbruger deres dominans til at skrue priserne
urimeligt i vejret.
Privatøkonomi
18) Ansvarlig långivning med lån, vi kan betale tilbage
Vi arbejder for at fjerne uansvarlig långivning, så vi kan mindske risikoen for, at nogen får et
lån, de ikke kan betale tilbage. Først og fremmest arbejder vi for skærpede krav til
selskabernes kreditvurdering. Og vi vil have vedtaget et ÅOP-loft
–
dvs. et loft over, hvor dyre
lånene må være
–
så vi fjerner forretningsmodeller især inden for forbrugslån og
afbetalingsordninger, hvor virksomheder undlader at foretage en ordentlig kreditvurdering,
men spekulerer i at sætte prisen og rykkergebyrerne så højt, at de får pengene hjem på
lånene, også selv om mange af kunderne ikke kan betale dem tilbage. Der er brug for et
effektivt tilsyn, herunder at betænkningstiden på 48 timer for forbrugslån overholdes, og at
markedsføringen begrænses. Også urimelig praksis i lån mellem private må forhindres.
19) Fair realkredit
Bidragssatsernes himmelflugt skal stoppes. Vi arbejder for, at bidragssatserne kommer til at
afspejle de reelle og rimelige omkostninger i realkreditselskaberne. Og så skal det være let og
billigt at skifte selskab, ikke mindst når prisen bliver sat op. I den situation skal det være
gebyrfrit at komme ud af et lån, så vi kan få bedre konkurrence mellem selskaberne. Vi vil
også arbejde for at begrænse adgangen til vilkårlige og urimelige prisstigninger på andre
typer af boliglån. Vi vil have en realkreditsektor med god forbrugerbeskyttelse, og hvor alle
kan få et lån, hvis de lever op til de almindelige kriterier og har råd til at tilbagebetale det.
20) Troværdig investeringsrådgivning
Omkring en million danskere har placeret deres opsparing i investeringsfonde, der som
hovedregel er alt for dyre, hvilket giver store tab for den enkelte og for samfundet. For de
fleste forbrugere er det uigennemskueligt, at bankrådgivningen er bestemt af bankernes egne
interesser. Sådan skal det ikke være. Vi arbejder både for bedre bankrådgivning og for, at det
bliver lettere for os at købe hjælp hos uvildige rådgivere og benytte nye gode fintech-
løsninger. Det kræver bl.a., at vi selv kan give andre adgang til vores investeringsdata i
bankerne, når vi har brug for det. Og så skal det være mere gennemskueligt, om
investeringsfonde gør det godt eller dårligt.
21) Nemme, sikre og billige betalingssystemer
Der kommer mange nye betalingssystemer frem i disse år, og flere venter. Konkurrence er en
god ting, og mange af systemerne kan give store fordele. Men der skal stilles krav til
systemerne, så forbrugerne ikke kommer til at hæfte for en større risiko end i dag eller kan få
deres betalingsdata misbrugt. Adgangen til at bruge kontanter skal fastholdes, og børn skal
have særlig beskyttelse.
4
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 301: Henvendelse af 3/4-19 fra Forbrugerrådet Tænk om undersøgelse og forslag til en kommende regering
22) Alle skal have ret til en forsikring på rimelige vilkår
I dag sker det, at forsikringsselskaberne afviser nye kunder
–
eller forlange meget høje priser
–
hvis de ved, at kunden har haft psykiske problemer, er dårlige betalere, eller hvis
forsikringsselskaberne har grund til tro, at kunden har arveanlæg for alvorlige sygdomme.
Men alle bør have ret til at kunne tegne en almindelig husstandsforsikring, og selskabernes
adgang til at indhente informationer om kunderne skal være begrænset til det klart
nødvendige og saglige. Endvidere ønsker forsikringsselskaber i stigende grad viden om
forbrugernes konkrete adfærd som grundlag for priser og vilkår for en forsikring. Men der
bør være grænser for, hvor meget vores forsikringspriser bliver bestemt individuelt, så hele
grundlaget for forsikringstankegangen ikke kompromitteres
–
og det skal være muligt for
forbrugerne at sige nej til at dele al viden om dem med selskaberne, uden at det fører til
uforholdsmæssigt høje præmier eller urimelige vilkår og undtagelser i forsikringsdækningen.
23) Etisk rating af banker og pensionsselskaber
Mange forbrugere mener, at det er vigtigt, at virksomhederne i den finansielle sektor tager
etik og bæredygtighed alvorligt, og at de kontinuerlig arbejder på at højne etikken i deres
forretning. Forbrugerne har imidlertid kun få muligheder for i dag reelt at vælge banker på
baggrund af en indsigt i deres etik. Vi arbejder derfor på at få etableret en etisk rating af
banker og pensionsselskaber, som man kender det fra Fair Finance Guide i fx Sverige og
Norge, herunder skabt finansielt grundlag for drift heraf. Et sådant rating system vil dels
kunne hjælpe forbrugere i deres bank- og pensionsvalg, dels bidrage til at skubbe sektoren i
en mere etisk og bæredygtig retning.
Digital forbrugerbeskyttelse
24) Kontrol over egne data
IT giver store muligheder for at indsamle data hos virksomheder og myndigheder, men det
skal ske med respekt for forbrugernes privatliv. Derfor arbejder vi for klare grænser for
dataindsamlingen og for, at it-systemer fra begyndelsen bliver indrettet sådan, at vi ikke får
krænket vores privatliv. Vi vil have bedre adgang til at se, ændre og slette virksomhedernes
data om os. Bl.a. inden for apps og sundheds-it, transport og betalingssystemer er der brug
for at få bedre styr på, hvordan de nye muligheder kan udnyttes på en måde, der ikke går ud
over retten til et privatliv eller vores datasikkerhed. Vi arbejder for at få udviklet dataetiske
retningslinjer for de mest relevante brancher, herunder om brug af big data og kunstig
intelligens.
25) Sikker handel på nettet
Vi arbejder for at få forståelige og rimelige aftale- og betalingsvilkår på nettet, så vi kan blive
lige så godt beskyttede i nethandelen som i de fysiske butikker. Ikke mindst vil vi have
sikkerhed for, at når vi siger ja til at modtage markedsføring eller dele data, så sker det på
baggrund af et tydeligt og aktivt tilvalg. Og vi vil have samme klare rettigheder, når vi køber
digitale produkter, som når vi køber fysiske produkter. Der er også brug for en indsats mod
skjult reklame på nettet og ikke mindst bedre cookieregler. Desuden er det vigtigt, at
forbrugerne får information, der gør det muligt for dem at beskytte sig mod de svindlere, der
kan true os på internettet.
26) Sikre internetforbundne produkter
Internetforbundne produkter rummer mange positive muligheder for forbrugerne. Men der
er behov for at øge sikkerheden, databeskyttelsen og forbrugerbeskyttelsen ved disse
produkter. Produktsikkerhedsdirektivet bør udvides til også at indbefattet disse produkter,
ligesom vi skal have præciseret de involverede producenters og sælgers ansvar. Det er
desuden vigtigt, at produkterne ikke bindes sammen, så de kun kan fungere sammen med
andre produkter fra samme selskab. Det giver dårligere forbrugerbeskyttelse og dårligere
konkurrence.
5
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 301: Henvendelse af 3/4-19 fra Forbrugerrådet Tænk om undersøgelse og forslag til en kommende regering
Passagerforhold
27) Passagerernes behov skal i centrum for udvikling af den kollektive
transport
Bus, tog, metro og letbane skal være trygt og tilgængeligt at bruge for alle, uanset alder,
handicap og andre særlige behov. Vi skal kunne regne med køreplanerne og have ordentlig
information. Det skal være enkelt og gennemskueligt at købe en billet, og man skal kunne se,
hvad rejsen koster, uanset hvordan den er købt. Vi vil have god sammenhæng på den
samlede rejse fra dør til dør: Der skal være sammenhæng i køreplaner, regler,
adgangsforhold og rettigheder på tværs af bus, tog, metro, letbane og andre transportformer.
Det kræver inddragelse af passagererne, og at deres behov sættes i centrum for udviklingen
og planlægningen af den kollektive transport.
28) Det skal være let at transportere sig miljø- og klimavenligt
Mange forbrugere ønsker at transportere sig mere bæredygtigt. Derfor arbejder vi for, at
disse forbrugere kan opleve klima- og miljøvenlige transportformer, såsom bus, tog og
metro, letbane, som nemme og attraktive alternativer til fly og bil
–
også når man rejser over
grænser. Det skal være nemt at kombinere cyklen med kollektiv transport, og gode
muligheder for at parkere bilen ved stationen og tage bus eller tog resten af vejen. De
miljømæssige forhold ved bus, tog, metro og letbane sammenlignet med andre
transportformer skal tydeliggøres, så forbrugere, der lægger vægt på disse forhold, kan træffe
et oplyst valg.
29) Gode passagerrettigheder ved forsinkelser og aflysninger
Vi vil have gode og klare forbrugerrettigheder, uanset om vi flyver, tager en taxi eller bruger
bus, tog, metro eller letbane. Det gælder især retten til kompensation ved forsinkelser og
aflysninger. Vi skal have ordentlig information om vores rettigheder, når uheldet er ude, og
det skal være let at få dem opfyldt. Vi bør desuden få en landsdækkende rejsetidsgaranti med
rimelige beløb i kompensation på tværs af bus, tog og metro, der sikrer os for den samlede
rejse med kollektiv transport. Og så er det vigtigt at sikre rettighederne fra begyndelsen, når
nye transportformer vinder frem, fx deleøkonomiske løsninger eller ubemandede køretøjer.
Problemkemi
30) Problemkemi ud af vores produkter
Vi vil have skrappere kemikrav til hverdagsprodukter, og særligt når det handler om
produkter til børn, fødevareemballage og medicinsk udstyr. Vi arbejder for, at EU strammer
reguleringen af uønsket kemi, særligt med fokus på hormonforstyrrende, kræftfremkaldende
stoffer og cocktaileffekter. Problemkemi reguleres på EU-niveau, men det sker i dag for
dårligt og for langsomt. Derfor arbejder vi for, at Danmark går foran i kampen mod
problemkemi.
31) Det skal være let at undgå problemkemi
Vi vil have uafhængig og let anvendelig forbrugerinformation om problemkemi. Forbrugerne
skal have adgang til information om det enkelte produkt, som kan bruges i købssituationen
og gøre det let at fravælge produkter med potentielt sundhedsskadelig kemi
–
også selv om
de er lovlige. Det gælder også for de produkter, hvor der ikke i dag er krav om at oplyse om
kemiindholdet i varedeklarationen. Der er også brug for forbedret information om
problemkemi i emballager. Derfor arbejder vi for fuld (kemisk) deklaration på alle produkter,
som vi kender det fra kosmetik og fødevarer. Især bør det indføres for legetøj og andre
produkter til børn.
6