SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 298: Henvendelse af 26/3-19 fra Dantick om borrelia og funktionel lidelse

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 298
Offentligt

Side 1/2

Dantick

dantick.dk

@DantickGruppen

[email protected]

20 73 13 65

Dato 26-03-2019

Kære Sundhedsminister Ellen Trane Nørby

Cc. Sundheds- og Ældreudvalget

Vedr.: Styrelsen for Patientsikkerheds afvisning af Sundhedsministerens

forventning om åbenhed ”over for udenlandske metoder til udredning og

behandling af borreliainfektioner”

Dantick Gruppen vil gøre sundhedsministeren opmærksom på en besvarelse

(1)

til

Else Wiese (Dantick) fra Styrelsen for Patientsikkerhed, i forbindelse med flere

hundrede indklagelser, vedrørende brugen af Funktionelle Lidelser (FL). Hvoraf en

anseelig andel er fra Borrelia-patienter, der har været nødsaget til at søge hjælp i

udlandet, da de i Danmark pga. FL-diagnoser nægtes relevant behandling for deres

invaliderende sygdom.

Det vakte stor glæde og forhåbning blandt mange Borrelia-patienter da Dantick modtog

sundhedsministerens brev af 07.12.2018

(2).

Vi ser dog stadig ikke at sundhedsministerens opfattelse og forventninger bliver

efterlevet, som beskrevet i ministerens brev:

” Jeg vil gerne slå fast, at det danske sundhedsvæsen skal formå at

diagnosticere og behandle borreliainfektioner, da det er en sygdom, som kan

være stærkt invaliderende og give varige mén. De symptomer, som patienterne

oplever, er ikke indbildte, men skal tages seriøst. ”

…og

at…

” Jeg forventer, at Sundhedsstyrelsen er åben over for udenlandske metoder til

udredning og behandling af borreliainfektioner, så vi hele tiden sikrer, at vi kan

tilbyde de bedst mulige forløb. ”

I besvarelsen

(1)

fra Styrelsen for Patientsikkerhed står der:

” Vi kan dog oplyse, at en række af de klager, vi har modtaget, drejer sig om at

patienter ikke kan få den samme behandling mod Borreliainfektion i Danmark

som i Tyskland.

En del af de indsendte patienthistorier omhandlende borreliainfektion har været

forelagt en specialist på området med henblik på at vurdere, om der er grundlag

for tilsyn på behandlingssteder eller med sundhedspersoner, og om der

overordnet er problemer med udredning og behandling af borreliainfektioner i

Danmark. Konklusionen er, at de faglige eksperter i Danmark ikke finder, at der

er evidens for de diagnoser og behandlinger, som bl.a. gives visse steder i

Tyskland. ”

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 298: Henvendelse af 26/3-19 fra Dantick om borrelia og funktionel lidelse

Side 2/2

Det er Danticks opfattelse, at den vedholdende afvisning af klinisk erfaring og forskning

fra udlandet, fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsens

(3)

side,

alene på grund af "faglige uenighed" fra en håndfuld danske "eksperter", er arrogant,

forstokket, og til stor skade for mange danske Borrelia-patienter.

Vi ser frem til at modtage sundhedsministerens bemærkninger, til at Sundhedsstyrelsen

og Styrelsen for Patientsikkerhed, ikke følger sundhedsministerens forventning, om

åbenhed "over for udenlandske metoder”

(2)

som ellers har skabt et spinkelt håb hos

mange alvorligt syge Borrelia-patienter.

Med venlig hilsen

Dantick Gruppen

Else Wiese, Alex Holmstedt

Bilag

(1)

Besvarelse til Else Wiese fra Styrelsen for Patientsikkerhed, 20.03.2019

Bilag i pdf

(2)

Brev til Dantick fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby, 07.12.2018

Bilag i pdf

(3)

Sundhedsstyrelsens bemærkninger til spørgsmål fra Dantick til sundhedsministeren

vedr. sundhedsministerens besvarelse på SUU alm. del spm. 730, 28.01.2019

Bilag i pdf

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 298: Henvendelse af 26/3-19 fra Dantick om borrelia og funktionel lidelse

Bilag 1 - Besvarelse til Else Wiese fra Styrelsen for Patientsikkerhed, 20.03.2019

Kære Else Wiese

Tak for dine henvendelser til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Da henvendelserne er fra borgere, der ønsker at kommunikation foregår via dig, vil vi bede dig

videresende dette svar til disse borgere. Svaret er et standardbrev, da vi ikke kan kommunikere om

den enkelte borgers helbredsstilstand på almindelig mail via tredje person.

Vi forstår de vanskeligheder, som borgerne i de fremsendte sygehistorier udtrykker og har oplevet i

deres sygdomsforløb og den utilfredshed med behandling, borgerne har oplevet. Vi vil gerne

understrege, at vi lægger vægt på, at al behandling skal planlægges ud fra den enkelte patients

symptomer og behov. Det vil sige, at uanset hvilke diagnoser man bærer på, skal symptomer og

behov vurderes ud fra den aktuelle situation.

Styrelsens tilsynsopgave

Styrelsen for Patientsikkerhed har efter sundhedsloven § 213 til opgave at føre tilsyn med den

sundhedsfaglige behandling. Derudover fører styrelsen efter autorisationslovens § 5 tilsyn med alle

autoriserede sundhedspersoner. Det indebærer, at Styrelsen for Patientsikkerhed ser på, hvorvidt der

er en konkret fremadrettet patientsikkerhedsrisiko. Styrelsen kan ikke sørge for ændring af

diagnoser og fjernelse af begreber, f.eks. begrebet funktionelle lidelser. Sundhedsstyrelsen er

imidlertid ved at undersøge, om det er muligt at indføre en neutral (hverken fysisk eller psykisk)

diagnosekode for det symptombillede, som i dag betegnes funktionelle lidelser. Det er

Sundhedsstyrelsens vurdering, at dette kan medvirke til bedre sundhedsfaglig kommunikation,

dokumentation og forskning i området, til gavn for patienterne. Se Sundhedsstyrelsens bidrag til

SUU Alm. del endeligt svar på spørgsmål 1129. Sundhedsstyrelsen har også udgivet en ny rapport i

2018: Funktionelle lidelser - Anbefalinger til udredning, behandling, rehabilitering og

afstigmatisering.

Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder ikke retningslinjer for udredning eller behandling af

sygdomme

–

f. eks. borreliainfektion. Dette hører under Sundhedsstyrelsen. Styrelsen for

Patientsikkerhed fører imidlertid tilsyn med om behandlingssteder og sundhedspersoner følger

Sundhedsstyrelsens vejledninger.

Hvad gør Styrelsen for Patientsikkerhed?

Styrelsen for Patientsikkerhed vil inddrage din henvendelse i vores tilsyn. Du vil ikke modtage

yderligere oplysninger fra os om, hvordan vi vurderer din henvendelse eller hvad et eventuelt tilsyn

fører til. Sådan er loven. Vi kan dog oplyse, at en række af de klager, vi har modtaget, drejer sig om

at patienter ikke kan få den samme behandling mod Borreliainfektion i Danmark som i Tyskland.

En del af de indsendte patienthistorier omhandlende borreliainfektion har været forelagt en

specialist på området med henblik på at vurdere, om der er grundlag for tilsyn på behandlingssteder

eller med sundhedspersoner, og om der overordnet er problemer med udredning og behandling af

borreliainfektioner i Danmark. Konklusionen er, at de faglige eksperter i Danmark ikke finder, at

der er evidens for de diagnoser og behandlinger, som bl.a. gives visse steder i Tyskland.

Styrelsen for Patientsikkerhed

Tilsyn og Rådgivning Nord

Falstersvej 10

8940 Randers SV

Tlf. +45 7222 7970

Email [email protected]

www.stps.dk

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 298: Henvendelse af 26/3-19 fra Dantick om borrelia og funktionel lidelse

Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke behandle konkrete patientklager over modtaget behandling.

Det er der en anden styrelse, der tager sig af. Hvis du ønsker at klage over den behandling, du har

fået i sundhedsvæsenet kan du gøre det til Styrelsen for Patientklager. Du kan læse mere på deres

hjemmeside www.stpk.dk . Bemærk at der er visse tidsfrister for at klage.

Styrelsen for Patientsikkerhed har heller ikke noget med patienterstatning at gøre, men hvis du

mener, at du er kommet til skade i forbindelse med din behandling, kan du søge erstatning hos

Patienterstatningen. Du kan anmelde din skade ved at indsende et anmeldelsesskema eller på

Patienterstatningens hjemmeside

www.pebl.dk

hvor du også kan læse mere.

Det er desuden sådan, at serviceklager (f.eks. uhøflig optræden, manglende lydhørhed) varetages af

den region, hvor behandlingsstedet ligger. Hvis du synes, du er blevet dårligt behandlet eller på anden

måde har oplevet kritisabel service i forbindelse med din behandling i sundhedsvæsenet, skal du

derfor rette henvendelse til den pågældende region, såfremt du ønsker at klage over det.

Vedrørende afgørelser fra kommunen

–

også lægelige

–

skal en klage rettes til kommunen. Styrelsen

for Patientsikkerhed er ikke myndighed på dette område.

Med venlig hilsen

Charlotte Hjort

Enhedschef, overlæge, ph.d., MPG

Styrelsen for Patientsikkerhed

Tilsyn og Rådgivning Nord

Falstersvej 10

8940 Randers SV

T +45 72 22 79 70

[email protected]

Styrelsen for Patientsikkerhed

Tilsyn og Rådgivning Nord

Falstersvej 10

8940 Randers SV

Tlf. +45 7222 7970

Email [email protected]

www.stps.dk

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 298: Henvendelse af 26/3-19 fra Dantick om borrelia og funktionel lidelse

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Sundhedsministeren

Dantick Gruppen

[email protected]

Dato: 07-12-2018

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPACC

Sagsnr.: 1805944

Dok. nr.: 676634

Bilag 2 - Brev til Dantick fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby, 07.12.2018

Kære Dantick Gruppen

Tak for jeres mail fra den 10. juli 2018, hvor I stiller en række spørgsmål til min

besvarelse af Sundheds- og Ældreudvalgets spørgsmål om bl.a. de seneste

internationale erfaringer og anbefalinger vedr. behandling af borrelia.

Jeg vil gerne slå fast, at det danske sundhedsvæsen skal formå at diagnosticere og

behandle borreliainfektioner, da det er en sygdom, som kan være stærkt

invaliderende og give varige mén. De symptomer, som patienterne oplever, er ikke

indbildte, men skal tages seriøst.

Spørgsmålet, om hvordan man bør teste for borrelia, er som bekendt omdiskuteret i

internationale sundhedsfaglige kredse på samme måde, som det også er

omdiskuteret, hvordan man bedst muligt klassificerer funktionelle lidelser.

Sundhedsvæsenet har til opgave løbende at vurdere etablerede udrednings- og

behandlingsmetoder og erstatte dem, hvis der findes fagligt veldokumenterede og

bedre alternativer. I Danmark er det, som I ved, Sundhedsstyrelsen, der i samarbejde

med de sundhedsfaglige miljøer kommer med anbefalinger og udarbejder

retningslinjer for udrednings- og behandlingsforløb. Jeg forventer, at

Sundhedsstyrelsen er åben over for udenlandske metoder til udredning og

behandling af borreliainfektioner, så vi hele tiden sikrer, at vi kan tilbyde de bedst

mulige forløb.

Jeg har videresendt jeres henvendelse til Sundhedsstyrelsen, som vil besvare jeres

konkrete spørgsmål.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 298: Henvendelse af 26/3-19 fra Dantick om borrelia og funktionel lidelse

Dantick Gruppen

[email protected]

Bilag 3 - Sundhedsstyrelsens bemærkninger til spørgsmål fra Dantick til sundhedsministeren

vedr. sundhedsministerens besvarelse på SUU alm. del spm. 730, 28.01.2019

Sundhedsstyrelsens bemærkninger til spørgsmål fra Dantick til sund-

hedsministeren vedr. sundhedsministerens besvarelse på SUU alm. del

spm. 730

Kære Dantick Gruppen

Sundhedsministeren har ved brev af 7. december 2018 oplyst, at hun har vide-

resendt jeres forespørgsel vedr. ovenstående til Sundhedsstyrelsen. Sundheds-

styrelsen vil i det følgende svare specifikt på jeres spørgsmål.

Spørgsmål 1

Når Sundhedsstyrelsen har overladt ”laboratoriediagnostik og behandling for

Borreliainfektion i Danmark” til ”en ekspertgruppe nedsat af Dansk Selskab

for Infektionsmedicin, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi og Dansk Neu-

rologisk Selskab”, hvordan kan styrelsen så overholde:

”§ 2. Sundhedsstyrelsen skal følge sundhedsforholdene og skal holde sig

orienteret om den til enhver tid værende faglige viden på sundhedsområdet.”

I ”Bekendtgørelse af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.” ikke

mindst ud fra den betragtning at Borrelia Klaringsrapporten er over fire år

gammel (udkom februar 2014).

Sundhedsstyrelsens bemærkninger:

Vi har i Sundhedsstyrelsen løbende holdt os orienteret om området med diagno-

stik og behandling af Lyme borreliose og beslægtede sygdomme. Udover den

almindelige, løbende orientering i fagtidsskrifter og på konferencer mv., har

Sundhedsstyrelsen gennem de seneste år besvaret adskillige henvendelser på

området og har løbende været i dialog med vores sagkyndige i infektionsmedi-

cin herom. I 2016 afholdt Sundhedsstyrelsen et dialogmøde med patientforenin-

ger, hvor førende danske eksperter på området gav en status over den aktuelle

forskning.

De nærmere retningslinjer vedrørende diagnostik og behandling af sygdomme

udarbejdes som udgangspunkt af de faglige selskaber og regionerne.

Spørgsmål 2

28. januar 2019

Sagsnr. 1-1210-374/1/

Reference GIER

T +4593596440

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 298: Henvendelse af 26/3-19 fra Dantick om borrelia og funktionel lidelse

Mener sundhedsministeren at det er betryggende at Sundhedsstyrelsen ikke er

"bekendt med, at WHO eller andre internationale sundhedsorganisationer ny-

ligt har udgivet anbefalinger el.lign. angående Borrelia-infektioner.” Når

ECDC (European Centre for Disease Prevention and Control) i 2016 udgav en

omfattende litteratur gennemgang vedr. Borrelia-tests diagnostiske nøjagtig-

hed, hvor man i konklusionen kunne læse følgende (oversat fra engelsk):

”Mere information er nødvendig, herunder forekomst af Lyme borreliose

blandt de testede og de kliniske konsekvenser af et negativt eller positivt testre-

sultat.

Serologiske testresultater til diagnosticering af Lyme borreliosis, skal fortolkes

med forsigtighed og er kun understøttende for diagnosen i kombination med et

klinisk billede, i overensstemmelse med de anerkendte kriterier.”

Sundhedsstyrelsens bemærkninger:

Vi var ved besvarelsen af spm. 730 opmærksom på litteraturgennemgangen fra

ECDC vedr. diagnostiske test for Borrelia. Litteraturgennemgangen blev ikke

medtaget i besvarelsen, da Sundhedsstyrelsen ikke vurderede, at den var rele-

vant for besvarelsen. Der er tale om et meget teknisk dokument med en oversigt

over parametre ved en række forskellige diagnostiske tests, hvor der ikke gives

nogen specifikke anbefalinger vedrørende brugen af de forskellige tests.

Konklusionen i litteraturgennemgangen er, at serologiske undersøgelsesresulta-

ter til diagnosticering af Lyme borreliose skal fortolkes med forsigtighed og i

kombination med det kliniske billede. Dette er i øvrigt i god overensstemmelse

med Sundhedsstyrelsens bemærkninger ang. diagnostik som besvarelse til

spørgsmålet.

Spørgsmål 3

Er sundhedsministeren informeret om, hvorvidt Sundhedsstyrelsen er bekendt

med den meget omfattende Borreliose-rapport udarbejdet i Storbritannien –

uafhængigt af NICElitteraturgennemgangen – færdiggjort i dec. 2017 af Eng-

lands Department of Health, der fandt følgende (oversat fra engelsk):

Vedr. Tests:

”Laboratorieundersøgelser for Borreliose har betydelige begrænsninger i for-

bindelse med test nøjagtighed, … og mangel på ensartethed i tolkning af testre-

sultater”

”Der er huller i det eksisterende evidensgrundlag, herunder generel manglende

solid evidens på diagnostiske tests”

Vedr. Behandling:

”Begrænset evidens for … erfaringer med behandling … udelukkende et

fremadrettet forskningsbehov”

Vedr. Patientoplevelse:

”En vanskelig rejse til at få en diagnose og behandling. … ”

”Ambivalens eller skepsis fra læger”

Side 2

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 298: Henvendelse af 26/3-19 fra Dantick om borrelia og funktionel lidelse

”Nødvendigt selv at fremskaffe information om Borreliose …”

”… personlig økonomisk byrde …”

Og vil sundhedsministeren bede Sundhedsstyrelsen tage Borreliose-rapporten

fra Englands Department of Health til efterretning.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger:

Der er ikke som anført tale om en rapport udgivet af det engelske sundhedsmi-

nisterium, men om en rapport udført af EPPI-centret ved University College

London på bestilling af det engelske sundhedsministerium.

Vi har gennemlæst rapporten, der består af fem dele: en evidenskortlægning

over Lyme borreliose hos mennesker og fire systematiske reviews om følgende:



forekomst og overvågning af Lyme borreliose i England



patienters, klinikeres og forskeres erfaringer med og opfattelser af diag-

nostik af Lyme borreliose



patienters, klinikeres og forskeres erfaringer med og opfattelser af be-

handling og håndtering af Lyme borreliose



forebyggelse af Lyme borreliose

I spørgsmålet fra Dantick citeres fra rapportens del 3 og 4, vedrørende patien-

ters, klinikeres og forskeres erfaringer med og opfattelser af hhv. diagnostik og

behandling af Lyme borreliose. Vi bemærker, at der er tale om undersøgelser

erfaringer med og opfattelser af

de diagnostiske procedurers og behandlin-

gens effektivitet, snarere end en undersøgelse af deres faktiske effektivitet. Det

bemærkes endvidere, at det ikke umiddelbart fremgår, om nogle af de medtagne

studier, som undersøgelsen bygger på, er foretaget i Danmark, og undersøgel-

sens konklusioner er således ikke nødvendigvis dækkende for danske forhold.

Vi finder ikke, at rapporten tilfører noget væsentligt nyt ift. den eksisterende vi-

den på området og Sundhedsstyrelsens tidligere besvarelse. Det er imidlertid

vores opfattelse, på linje med konklusionerne i rapporten, at der generelt er be-

hov for en større udbredelse af eksisterende faglig viden om diagnostik og be-

handling af Lyme borreliose også blandt læger og patienter i Danmark for at

undgå, at patienter udsættes for unødige undersøgelses- og behandlingsforløb

og for at sikre, at der tages relevant hånd om deres symptomer. Sundhedsstyrel-

sen er allerede i gang med at se på muligheder for at understøtte dette.

Spørgsmål 4

Deler sundhedsministeren Sundhedsstyrelsens opfattelse af, at de kommende

britiske NICE-retningslinjer (National Institute for Health and Care Excel-

lence) for diagnostik og behandling af Borrelia-infektion, ikke lægger op til

”væsentlige ændringer”, når der i udkastet er følgende ændring i forhold til de

nuværende retningslinjer vedrørende antibiotika-behandling (oversat fra en-

gelsk):



Minimum behandlings-varighed er forlænget fra 10 til 17 dage



Amoxicillin dosis (voksne) er fordoblet fra 500mg til 1000mg



Ændring af den tidligere snævre tolkning af behandlings-svigt:

Side 3

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 298: Henvendelse af 26/3-19 fra Dantick om borrelia og funktionel lidelse

”Genbehandling kan anbefales i atypiske tilfælde af Neuroborreliose

og artritis.”

til en udvidet tolkning af behandlings-svigt:

”Hvis symptomer, der kan være relateret til Borreliose er vedvarende,

fortsat ikke forbedres eller forværres efter antibiotikabehandling, gen-

nemgå patientens sygehistorie og symptomer, …

…

Overvej genbehandling med antibiotika for patienter med vedvarende sympto-

mer, hvis behandling kan være mislykket.”

Sundhedsstyrelsens bemærkninger:

Vi har i samarbejde med vores sagkyndige i infektionsmedicin vurderet NICE-

retningslinjerne og hæftede os i den sammenhæng ved, at udvidelsen af be-

handlingsvarigheden ikke var i overensstemmelse med anbefalinger i andre eu-

ropæiske lande, og at evidensgrundlaget for udvidelsen var uklart. Som anført i

besvarelsen af spm. 730 blev det ikke vurderet, at NICE-retningslinjerne gav

anledning til umiddelbare ændringer i nugældende danske retningslinjer.

Den endelige version af NICE-retningslinjerne angiver følgende vedr. ændrin-

gerne i anbefalede behandlingsvarigheder for erythema migrans, et af de tidlige

stadier af Lyme borreliose (https://www.nice.org.uk/guidance/ng95/chapter/ra-

tionale-and-impact#antibiotic-treatment-2):

“Current guidelines give ranges for treatment duration, generally between 10

and 21 days, without guidance on when to use a longer or shorter course. The

committee agreed that this is not clear enough for generalists. The evidence for

treatment duration was limited. The committee decided that longer courses of

21 days of treatment should be offered as standard because of their concern at

low cure rates in some studies and the lack of clear evidence for shorter cour-

ses. They also agreed that a longer course may be reassuring for people being

treated for Lyme disease who continue to have symptoms. The evidence showed

adverse event rates were not increased for longer courses.”

Generelt er der sparsomt evidensgrundlag for at vælge bestemte behandlingsva-

righeder eller antibiotikapræparater frem for andre ved Lyme borreliose. De

eventuelle teoretisk mulige fordele ved længere behandlingsvarigheder skal

holdes op imod risikoen for bivirkninger samt antibiotikaresistens.

NICE-retningslinjerne konkluderer i øvrigt, at der ikke er evidens for en gavn-

lig virkning af langvarige eller gentagne antibiotikakure (jf.

https://www.nice.org.uk/guidance/ng95/chapter/rationale-and-impact#ongoing-

symptoms-after-a-course-of-antibiotics-2).

Spørgsmål 5

Mener sundhedsministeren, at det er troværdigt, når Sundhedsstyrelsen hæv-

der, at det (kun) er en hypotese, at "langvarig Borrelia-infektion" kan fore-

komme, efter antibiotikabehandling af den "sædvanligt anbefalede varighed",

Side 4

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 298: Henvendelse af 26/3-19 fra Dantick om borrelia og funktionel lidelse

set i lyset af følgende uafhængige direkte fund ved dyrkning og DNA (oversat

fra engelsk):

Persisterende Borrelia-infektion hos patienter med vedvarende symptomer fra

Borreliose, 2018:

”Ved brug af flere samstemmende påvisningsmetoder (dyrkning, DNA) har vi

påvist, at patienter med vedvarende Borreliose-symptomer kan have en vedva-

rende spirokæt-infektion (Borrelia-infektion) på trods af antibiotika behand-

ling, …”

Variable manifestationer, vekslende seroreaktivitet og post-behandling

persistens i ikke-humane primater udsat for Borrelia burgdorferi ved flåtbid,

2017:

” … vi observerede tegn (dyrkning, DNA) på vedvarende, intakt, metabolisk-

aktiv B. burgdorferi (Borrelia) efter antibiotikabehandling af dissemineret in-

fektion og påviste, at persistens ikke nødvendigvis afspejles ved opretholdelse

af specifik antistofproduktion hos værten.”

Sundhedsstyrelsens bemærkninger:

I Sundhedsstyrelsen baserer vi vores vurdering af såkaldt kronisk eller persiste-

rende Lyme borreliose på en samlet vurdering af forskning på området. Vi

kommenterer generelt ikke på enkelte videnskabelige studier, men vurderer lø-

bende, om nye forskningsresultater giver anledning til en ændring i vurderin-

gen. Vi vurderer ikke for nuværende, at det er tilfældet.

Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 8.

Spørgsmål 6

Mener sundhedsministeren, at det er troværdigt, når Sundhedsstyrelsen hæv-

der, at det (kun) er en hypotese, at "langvarig Borrelia-infektion" kan ”behand-

les med antibiotikakure langt ud over den sædvanligt anbefalede varighed", set

i lyset af følgende uafhængige placebokontrollerede forsøg (oversat fra en-

gelsk):

Et randomiseret, placebo-kontrolleret forsøg med gentagende intravenøs

antibiotikabehandling for Borreliose encephalopati, 2005:

”Signifikant forbedring i kognitiv og fysisk funktionsevne efter 12 uger …”

Studie og behandling af post-Borreliose (STOP-LD): et randomiseret

dobbeltblindet klinisk forsøg, 2003:

”Betydelig forbedring i forhold til træthed konstateret hos 64% af behandlings-

gruppen …”

Sundhedsstyrelsens bemærkninger:

Der henvises til svar på spørgsmål 5.

Spørgsmål 7

Side 5

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 298: Henvendelse af 26/3-19 fra Dantick om borrelia og funktionel lidelse

Er sundhedsministeren bekendt med, at der ikke foreligger, et eneste, interna-

tionalt anerkendt objektivt eller klinisk grundlag for at stille diagnosen Funk-

tionel Lidelse:

Funktionelle lidelser hos neurologiske patienter, 2015:

”Patogenesen og patofysiologien er ikke helt forstået …Der findes ikke ét kli-

nisk tegn eller én test som er patognomonisk og tilstrækkelig specifikke for at

stille diagnosen … hvorved en udelukkende anvendelse af ICD-10- og DSM-IV

-diagnosekriterier (WHOs diagnosesystem) ikke er praktisabel.”

Referencer - Ingen angivet

Sundhedsstyrelsens bemærkninger:

Spørgsmålet refererer til en klinisk vejledning fra Region Nordjylland, Funktio-

nelle lidelser hos neurologiske patienter, fra 2015.

Indledningsvis skal det bemærkes, at vi ikke er enige i spørgsmålets præmis,

nemlig at funktionel lidelse er en diagnose, hvilket ikke er korrekt. Derudover

citeres sætningerne ikke i deres helhed, hvorved meningen kan forstås anderle-

des end hvad der fremgår af den fulde sætning. Den centrale sætning lyder i sin

helhed: ”Der findes ikke ét klinisk tegn eller test som er patognomonisk og til-

strækkeligt specifikke for at stille diagnosen alene.”

Vi kan fra Sundhedsstyrelsen oplyse, at funktionelle lidelser er en betegnelse,

der bruges til at beskrive en række lidelser, hvor de ramte har vedholdende fysi-

ske symptomer, der påvirker funktionsevne og livskvalitet. Et fælles kendetegn

for de funktionelle lidelser er netop, at de ikke kan påvises ved blodprøver,

røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests, og at årsagerne til patienter-

nes symptomer ikke er fuldstændigt kortlagte. Funktionelle lidelser har dog ofte

et karakteristisk mønster. En læge kan derfor vurdere, at der er tale om en funk-

tionel lidelse, når mønsteret er til stede, samtidig med at anden fysisk eller psy-

kisk sygdom (differentialdiagnoser) er udelukket i relevant omfang.

Vi henviser i øvrigt til rapporten Funktionelle lidelser - anbefalinger til udred-

ning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering, som er udarbejdet af en

bredt fagligt funderet arbejdsgruppe og udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2018.

Spørgsmål 8

Er sundhedsministeren opmærksom på, at det, Sundhedsstyrelsen kalder ”for-

skelligartede og uspecifikke symptomer”, og som styrelsen mener skyldes

”funktionelle lidelser”, har påfaldende lighed med symptomer ved bl.a. Kro-

nisk Borreliose:

Side 6

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 298: Henvendelse af 26/3-19 fra Dantick om borrelia og funktionel lidelse

Sundhedsstyrelsens bemærkninger:

Det er velbeskrevet, at en del patienter med klinisk og evt. laboratoriemæssigt

bekræftet Lyme borreliose i en periode efter endt behandling kan opleve for-

skellige symptomer. Hos en mindre gruppe kan disse symptomer være vedva-

rende. Det er muligt, at symptomerne i nogle tilfælde er en følge af infektionen,

men der er ikke evidens for, at de skyldes fortsat infektion med

Borrelia-bakte-

rier eller at gentagen eller længerevarende antibiotisk behandling har nogen be-

tydende effekt på symptomerne.

Ligeledes er der ikke evidens for, at andre patienter med tilsvarende uspecifikke

symptomer, hvor det ikke er muligt ved kliniske eller laboratoriemæssige fund

entydigt at påvise Lyme borreliose eller anden infektion, har gavn af længere-

varende antibiotisk behandling.

Vi finder på den baggrund, at behandlingsstrategien i sådanne tilfælde ikke bør

omfatte antibiotisk behandling, men bør – såfremt der ikke påvises anden speci-

fik behandlelig sygdom – fokusere på symptomlindring og optimering af funk-

tionsevne og livskvalitet uanset årsagen til symptomerne.

Spørgsmål 9

Er sundhedsministeren bekendt med baggrunden for, hvordan begrebet Funk-

tionelle Lidelser – tidligere benævnt hypokondri – har fundet indpas i Sund-

hedsvæsenet, og at det fra begyndelsen har været er en ren spareøvelse:

Klapjagt på 6000 hospitals-hypokondere, 1998:

”Op mod 6000 patienter har i årevis unødigt belastet sygehusene i Århus Amt

…Derfor udpeger amtet et hold af århusianske forskere, der skal bremse de

mange patienter … i deres dyre og tidrøvende rundtur i det lokale sundhedssy-

stem.

…

En stor del af patienterne går under betegnelsen hypokondere, men gruppen

tæller også patienter med kronisk træthedssyndrom, piskesmæld og fibromyalgi

….

»Ordet hypokonder har en nedsættende klang - det er jo en, der bare foregiver

at være syg. Men det dækker over mennesker, der ikke kan leve et normalt liv,

fordi de er så optagede af tegn på sygdom, De ser sygdomme allevegne, og hele

deres liv kommer til at dreje sig om at holde øje med små faresignaler fra krop-

pen. Dem finder de hver dag. Dermed er de lige så invaliderede, som hvis de

faktisk var syge.« siger Per Fink.”

Sundhedsstyrelsens bemærkninger:

Spørgsmålet refererer til en artikel i Jyllands-Posten, Klapjagt på 6000 hospi-

tals-hypokondere, fra 5. maj 1998.

Igen skal det bemærkes, at vi ikke er enig i spørgsmålets præmis, nemlig at

funktionelle lidelser og hypokondri er det samme. Dette er ikke korrekt, da der

er tale om to forskellige tilstande. Hypokondri er overdreven sygdomsangst

Side 7

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 298: Henvendelse af 26/3-19 fra Dantick om borrelia og funktionel lidelse

med vedvarende optagethed af muligheden for at have en eller flere alvorlige

fysiske lidelser. Det er således ikke symptomerne, men patientens angst for

dem, der er det centrale. Ved funktionelle lidelser har patienten vedholdende

fysiske symptomer, der påvirker funktionsevne og livskvalitet. Mennesker med

funktionelle lidelser har reelle fysiske symptomer, og er ikke indbildt syge.

Funktionelle lidelser kan have store økonomiske og sociale konsekvenser for

individet. Det tager ofte lang tid at afklare patienter med funktionelle lidelser i

det sociale system hvilket, ud over personlig lidelse, ofte resulterer i langtidssy-

gefravær og arbejdsløshed. Patienter med funktionelle lidelser har ofte et højt

forbrug af sundhedsydelser med mange kontakter til hospitalsvæsenet og almen

praksis, hvilket sammen med udgifter til sygemeldinger, førtidspensioneringer

og tabte arbejdsår hos de sværest syge, medfører betydelige samfundsmæssige

omkostninger.

Sundhedsstyrelsen har udgivet rapporten Funktionelle lidelser - anbefalinger til

udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering. Vi håber, at anbefa-

lingerne kan medvirke til at skabe bedre udrednings- og behandlingstilbud til

patienter med funktionelle lidelser.

Vi henviser i øvrigt til rapporten Funktionelle lidelser - anbefalinger til udred-

ning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering, som er udarbejdet af en

bredt fagligt funderet arbejdsgruppe, og udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2018.

Opsummering

Vi er i Sundhedsstyrelsen opmærksomme på problemstillinger vedrørende Bor-

relia og følger løbende med i internationale anbefalinger for at se, om der er be-

hov for overordnede nationale tiltag på området. Vi gør dog også opmærksom

på, at ansvaret for at tilrettelægge diagnostik og behandling, så dette gennemfø-

res mest hensigtsmæssigt, først og fremmest påhviler de faglige selskaber, som

har indgående indsigt på området samt de driftsansvarlige i regionerne.

Vi er opmærksomme på, at Helsedirektoratet i Norge har bedt fagpersoner i

Norge om en omfattende gennemgang af evidens for behandling, diagnostik og

rehabilitering af patienter med Borrelia og andre flåtbårne sygdomme. Danske

og andre nordiske eksperter bidrager til dette arbejde, og vi følger med i arbej-

det som observatør. Der er planlagt en rapport til udgivelse i løbet af 2019, og

når denne foreligger, vil vi tage stilling til, om det giver anledning til nye tiltag

i Danmark.

Med venlig hilsen

Gideon Ertner

Assisterende læge

Side 8