Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 287
Offentligt
2032298_0001.png
19. februar 2019
Kære Sundhedsordfører.
I forlængelse af Sundhedsminister Ellen Trane Nørbys svar af 7. februar 2019 omhandlende spørgsmål
234 om indførelse af kølehættebehandling på landets onkologiske afdelinger, vil vi gerne på banen og
fortælle om vores tilbud, som er at få lov at
donere kølehættemaskiner
til alle landets onkologiske
afdelinger inkl. serviceaftaler og patientmateriale.
Vores donation kan spare det offentlige
ca. 20.000.000 kr. årligt
på paryk-kontoen
pessimistisk
regnet!
Det handler om kræft, kemo og værdighed
og om at kunne opretholde en så normal hverdag som
muligt i en turbulent tid
ikke alene for den enkelte - men også for familien. Det kan endda vise sig, at
der kan spares på sygedagpengene, hvis patienterne ikke behøver at lide unødigt.
I Danmark er vi ikke lige.
I dag er det kun brystkræftkvinder tilknyttet Nordsjællands Hospital i
Hillerød, som eksklusivt får tilbudt kølehætte-behandling under kemo. Det synes vi ikke er i orden.
Det vil vi gerne ændre på.
Vi har taget initiativet til
kølehætte-ved-kemoterapi,
som hele tiden får
flere følgere, hvor vores opslag er læst mere end 100.000 gange og deles flittigt. Der er med andre ord
meget stor interesse. Vi har så sent som i dag fået en privat henvendelse fra en pårørende til en kvinde,
der for 3. gang skal være skaldet i forbindelse med sin behandling.
Vi ved, hvad vi taler om.
Vi har selv været igennem et brystkræftforløb og vi har fået kemo. Vi var
heldige at bevare vores hår, vores livskvalitet og en så normal hverdag som muligt i en ellers turbulent
tid. Det vil vi gerne give videre.
Vi vil gerne invitere os selv til et møde
med dig,
hvor vi vil fortælle mere om, hvad
vores mission er, hvorfor kølehætte-behandling
ikke kun skal være et tilbud til de få og hvordan
vi vil kunne spare det offentlige for millioner.
Vi håber du har lyst til at møde os.
De bedste hilsner
Kikki Bulskov og Benedikte Paisol