Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 286
Offentligt
2032188_0001.png
2018
National rapport
LUP Fødende
Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser på vegne af regionerne
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0002.png
Nationale tendenser
2
LUP Fødende 2018 - National rapport
Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser på vegne af regionerne
Enhedschef Marlene Willemann Würgler
© Kompetencecenter for Patientoplevelser, Region Hovedstaden, marts 2019
ISBN: 978-87-93048-51-5
Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse.
Rapporten kan findes på www.patientoplevelser.dk
Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Cathrine Ørskov Kølbæk
Kompetencecenter for Patientoplevelser
Nordre Fasanvej 57
Hovedvejen indgang 13, 1. sal
2000 Frederiksberg
Telefon: 38649966
E-mail: [email protected]
Fotograf: Klaus Sletting og Colourbox
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0003.png
Forord
3
FORORD
Fødendes vurdering af sundhedsvæsenet er i betydelig
fremgang. Det viser den nye tilfredsundersøgelse blandt
fødende, hvor flere end 7500 kvinder har beskrevet
deres oplevelser på landets fødesteder. Der er nemlig
sket en fremgang på stort set alle parametre i
undersøgelsen siden 2017.
Kvinderne oplever i højere grad, at jordemoderen har sat
sig ind i deres graviditetsforløb ved konsultationerne, at
personalet er venligt og imødekommende, når kvinderne
ankommer til fødeafdelingen, og ikke mindst at
personalet er støttende under fødslen.
Samtidigt viser undersøgelsen, at særligt ét område skal
opprioriteres: Næsten hver tiende kvinde synes ikke, at
fødsels- og forældreforberedelsen er brugbar. Det er det
eneste område i de fødendes oplevelser, hvor der er sket
en tilbagegang siden 2017.
Det er positivt, at vi på fødselsområdet på næsten alle
parametre lykkes med at skabe bedre og bedre vilkår for
fødende i Danmark. Trygge og sikre rammer for fødende
og deres fødselsoplevelser har da også været vores klare
hovedfokus i de seneste tiltag og udspil på
fødselsområdet. Her skal fx flere individuelle forløb og en
ny tilgang til fødselsforberedelse, så det kommer til at
foregå i mindre hold med målrettede informationer, være
med til at sikre, at endnu flere forældre får et godt og
trygt fødselsforløb.
Samtidigt stiger travlheden på fødeklinikkerne i
Danmark. Det udfordrer kapaciteten, og øger presset på
det i forvejen travle personale. I de kommende år vil vi
se en stigning på op mod 20 procent i antallet af fødsler.
LUP Fødende - National rapport
Der kommer også flere og flere gravide, der har en
kronisk sygdom eller andre problematikker, som gør, at
de kan have brug for øget støtte og vejledning. Det giver
anledning til at nytænke den omsorg, vi tilbyder nye
familier.
Netop derfor er nærværende undersøgelse et afgørende
værktøj i arbejdet med at forbedre og kvalitetssikre
fødselsforløbene, så både gravide og deres familier
møder sundhedsvæsenet i forløb, der er karakteriseret af
kvalitet, sikkerhed og tryghed.
Alle besvarelserne er med til at sætte retningen for, hvor
det regionale sundhedsvæsen på fødselsområdet skal
hen i fremtiden. Der lyder derfor en stor tak fra os til alle
de fødende, som med deres besvarelser har bidraget til,
at vi forsat kan udvikle og forbedre fødselsområdet, så
alle nye familier kan komme godt fra start.
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Formand, Danske Regioner
Ulla Astman
1. næstformand, Danske Regioner
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
Forord
4
INDHOLD
Nationale tendenser
De bedste og de dårligste resultater
Udvikling fra 2017-2018
Graviditeten
Fødslen
Efter fødslen
Temaspørgsmål for LUP Fødende 2018
Forskelle på afdelings- og regionsniveau
Forskelle mellem afdelinger
Forskelle mellem regioner
TEMA: Telefonrådgivning når fødslen går i gang
Kvinder har blandede oplevelser af telefonrådgivningen før fødslen
CASE: Organisering af telefonpasningen og fokus på kommunikation
TEMA: Akut kejsersnit
Kvinders oplevelser ved akut kejsersnit
CASE: Fokus på godt teamsamarbejde om akut kejsersnit og at inddrage kvinders oplevelser
Sådan kan I arbejde med resultaterne
Forbedringer på baggrund af resultaterne
Værktøjer til vurdering af resultater
Fakta om undersøgelsen
Om LUP Fødende
Det tidsmæssige forløb af undersøgelsen
Vil du vide mere om LUP Fødende 2018
7
8
10
13
14
17
18
21
22
23
25
27
30
34
35
43
47
48
48
51
52
54
54
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0005.png
Resumé
5
RESUMÉ
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
blandt Fødende (LUP Fødende) er en årlig
spørgeskemaundersøgelse, der belyser kvinders
oplevelser af graviditet, fødsel og den tidlige
barselsperiode. Undersøgelsen gennemføres på vegne af
de fem regioner. Resultaterne af LUP Fødende 2018 er
baseret på spørgeskema-svar fra 7.545 kvinder, der har
født i perioden august-oktober 2018. Svarprocenten er
52 %. Resultaterne af undersøgelsen bliver opgjort på
lands-, regions- og hospitalsplan, samt for de enkelte
fødesteder. Denne rapport præsenterer de overordnede
resultater på landsplan for 2018.
graviditetsforløbet er det forklaringen af resultatet af 1.
trimester-scanningen, som kvinderne giver en god
vurdering.
Graviditetsforløbet står for tre af de fem dårligst
vurderede spørgsmål i undersøgelsen. Det står klart, at
mange kvinder også i 2018 føler sig utilstrækkeligt
forberedt på håndtering af opstart af amning, selvom
resultatet for spørgsmålet er bedre end i 2017.
Forberedelsen på håndtering af fødselsforløbet ligger
også blandt de dårligste resultater. Derudover får
brugbarheden af fødsels- og forældreforberedelsestilbud
under graviditeten en dårlig vurdering af kvinderne. To
spørgsmål fra tiden efter fødslen havner også i bunden.
De handler om, hvorvidt kvinderne får den hjælp, de har
behov for for at kunne amme på hospitalet, og om
kvinderne efter fødslen får talt med personalet om
fødslen i det omfang, de har behov for det.
Overordnet tendens og samlet tilfredshed med
fødselsforløbet
87 % af kvinderne er i meget høj grad (61 %) eller i høj
grad (26 %) tilfredse med fødselsforløbet alt i alt. Selve
fødslen bliver vurderet godt på alle delparametre, mens
der er større variation i oplevelserne under graviditeten
og efter fødslen. Det er en tendens, som de tidligere
undersøgelser af fødende også har vist. Det største
spænd i vurderinger er under graviditeten, hvor
gennemsnitsscoren går fra 3,2-4,5 for de områder, der
bliver spurgt ind til.
Udvikling fra 2017-2018
I 2018 er der 17 spørgsmål, der har fået bedre
vurderinger af kvinderne sammenlignet med 2017. Ni af
spørgsmålene vedrører graviditeten, hvor flere kvinder
blandt andet oplever, at jordemoderen har sat sig ind i
kvindernes graviditetsforløb ved konsultationerne. Det
spørgsmål lå i 2017 blandt de fem dårligst vurderede
spørgsmål.
Både i forløbet under fødslen og forløbet efter fødslen er
der sket fremgang i resultaterne på fire spørgsmål siden
2017. Det handler blandt andet om, at personalet er
forberedte på kvindernes ankomst, når de skal føde, og
at flere kvinder oplever, at få den hjælp, de har behov
for til at passe deres nyfødte på hospitalet.
De bedste og de dårligste resultater
Tre af de fem spørgsmål i undersøgelsen, der scorer
højest handler om dele af fødselsoplevelsen. De handler
om, at personalet er venligt og imødekommende ved
ankomsten til hospitalet, at der er en jordemoder til
stede på fødestuen i det omfang, kvinderne har behov
for det, og at kvinderne får god støtte fra personalet
under fødslen. Efter fødslen er kvinderne særligt glade
for, at der er plads til partneren på hospitalet. I
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0006.png
Resumé
6
Kun ét spørgsmål har tilbagegang fra 2017 til 2018. Her
vurderer kvinderne i lavere grad, at fødsels- og
forældreforberedelsen er brugbar.
Temaafsnit i rapporten
Rapporten indeholder to temaafsnit. Det ene tema
”Telefonrådgvining når fødslen går i gang” undersøger,
hvordan kvinderne oplever telefonrådgivningen, når de
ringer ind til fødeafdelingen i forbindelse med, at fødslen
går i gang. Temaet bygger på interview med kvinder
samt en analyse af kommentarer i LUP Fødende 2018.
Derudover indgår cases fra Sydvestjysk Sygehus og
Regionshospitalet Horsens, hvor de fødende har
særdeles positive oplevelser af telefonrådgivningen.
Nogle af de tiltag, som gør en forskel, er at organisere
telefonrådgivningen, så kvinderne oplever kontinuitet i
samtalerne, samt at have fokus på god kommunikation
med kvinderne, så de er trygge ved telefonrådgviningen.
Det andet tema ”Akut kejsersnit” belyser kvindernes
oplevelser af akut kejsersnit, og gode råd til, hvad
sundhedspersonalet skal være opmærksomme på både
før, under og efter det akutte kejsersnit. Her er det
blandt andet vigtigt for kvinderne at blive tilstrækkeligt
informeret om akut kejsersnit under den sidste del af
graviditeten, samt at personalet løbende informerer
kvinderne om, hvad der sker under fødslen, og hvordan
fødslen kan udvikle sig. Derudover indgår en case fra
fødeafdelingen på Nordsjællands Hospital, hvor de har
fokus på godt teamsamarbejde om akut kejsersnit og at
inddrage kvindens oplevelser i kvalitetsudviklingen.
Forskelle mellem afdelinger
For nogle spørgsmål i undersøgelsen er der store
forskelle mellem de enkelte fødeafdelingers resultater.
Fødeafdelinger med lave gennemsnitsscorer kan søge
inspiration hos de fødeafdelinger, der klarer sig bedst i
undersøgelsen.
Den største forskel mellem fødeafdelinger går på, om der
er tilstrækkelig med ro til hvile og søvn, mens kvinderne
er på hospitalet. Derudover er forskellene størst, når det
handler om, hvorvidt kvinderne under graviditeten bliver
tilstrækkeligt forberedt på opstart af amning, samt om
kvinderne får talt med personalet om fødslen i det
omfang, de har behov for efter fødslen. Begge spørgsmål
ligger også blandt de fem spørgsmål, der scorer lavest i
undersøgelsen.
Forskelle mellem regioner
Region Midtjylland har overvejende resultater over
landsresultatet, mens de fleste af Region Hovedstadens
resultater ligger under landsresultatet.
Udviklingen fra 2017-2018 viser, at
Region Hovedstaden og Region Midtjylland har fremgang
i resultaterne på flest spørgsmål.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0007.png
Nationale tendenser
7
1
Nationale tendenser
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0008.png
Nationale tendenser
8
Den overordnede tendens i resultaterne for LUP Fødende
2018 er, at kvinderne vurderer oplevelser under selve
fødselsforløbet bedst, mens der er større udfordringer
med flere af de undersøgte områder under graviditeten
og i perioden efter fødslen. Det er det samme mønster,
vi ser i de tidligere års undersøgelser (LUP Fødende
2012-2017).
Kort om undersøgelsen
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patient-
oplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) er en
årlig spørgeskemaundersøgelse, der belyser
kvinders oplevelser under graviditet, fødsel og den
tidligere barselsperiode. Resultaterne i 2018 er
baseret på svar fra 7.545 kvinder, der har født i
perioden august til oktober 2018. Svarprocenten er
52 %. Se kapitel 6 for mere information om
undersøgelsen. Spørgeskemaet for LUP Fødende
2018 findes her:
www.patientoplevelser.dk/lupfod18/materiale
De bedste og de dårligste resultater
Der er store forskelle i kvindernes oplevelser undervejs i
forløbet med graviditet, fødslen og i den første tid efter
fødslen. Figur 1.1 viser de fem spørgsmål i
undersøgelsen med de højeste gennemsnitsscorer på
skalaen fra 1 til 5 samt de fem spørgsmål med de
laveste gennemsnitsscorer
Figur 1.1
De fem bedst og fem dårligst vurderede spørgsmål
Spørgsmål der besvares på fem-punkts-skala
Note: Teksten angiver
spørgsmålsformuleringerne i afkortet
form. Spørgsmålenes fulde formulering
fremgår af
spørgeskemaet.
Antal
besvarelser er angivet i parentes.
Pilene i figuren viser, om resultatet i
2018 er bedre (↗), dårligere (↘) eller
ikke statistisk signifikant forskelligt (→)
fra resultatet i 2017.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0009.png
Nationale tendenser
9
De fem bedst vurderede spørgsmål har en
gennemsnitsscore på 4,5-4,6. Samtlige fem spørgsmål
var også de bedst vurderede i 2017. Tre af spørgsmålene
handler om fødslen. Det bedst vurderede spørgsmål
(spørgsmål 22) handler om tilstedeværelse af
jordemoder på fødestuen, i det omfang kvinderne har
behov for. Modtagelse ved ankomst til fødeafdelingen
(spørgsmål 17) og støtte fra personale under fødslen
(spørgsmål 27) vurderes også godt. Efter fødslen oplever
kvinderne, at deres partner kan være på hospitalet i det
omfang, de har behov for (spørgsmål 35), og under
graviditeten er personalet gode til at forklare
resultaterne af 1. trimester-scanningen (spørgsmål 1a).
Der er større variation i gennemsnitsscorerne blandt de
fem dårligst vurderede spørgsmål i undersøgelsen, som
ligger på 3,2-3,9. Fire af spørgsmålene havde også de
laveste vurderinger i 2017. Tre spørgsmål handler om
forberedelse under graviditeten.
Det dårligst vurderede spørgsmål i undersøgelsen
handler igen i år om utilstrækkelig forberedelse på
håndtering af opstart af amning under graviditeten
(spørgsmål 7). Selvom spørgsmålet har det dårligste
resultat i undersøgelsen, er det værd at bemærke, at
kvindernes vurdering af spørgsmålet er bedre end i
2017. Forberedelse på håndtering af fødselsforløb
(spørgsmål 8) og vurdering af fødsels- og
forældreforberedelse under graviditeten (spørgsmål 6)
har også lave gennemsnitsscorer.
De to øvrige spørgsmål med lave gennemsnitsscorer
handler om, hvorvidt kvinderne får den hjælp, de har
behov for for at kunne amme på hospitalet (spørgsmål
31), og om kvinderne efter fødslen får talt med
personalet om fødslen i det omfang, de har behov for det
(spørgsmål 39).
Det var særligt godt for mig,
at vi under indlæggelsen
efter fødslen havde en stue
selv. Det betød rigtig meget,
at min bedre halvdel også fik
en plads på stuen. Jeg fik
akut kejsersnit, og havde
svært ved at komme op af
sengen og løfte osv,. så han
løftede vores barn, skiftede
ham, lagde ham ved mig og
tog ham igen, hentede mad
og væske. Han var min
hjælper, og hvis ikke der
havde været plads til ham,
var det personalet der skulle
have hjulpet. Jeg er sikker
på, at det var en stor hjælp
både for mig og vores søn,
men også for personalet!
Fødende kvinde
(kommentarfelt)
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0010.png
Nationale tendenser
10
Udvikling fra 2017-2018
I 2018 er der en fremgang i resultaterne på 17
spørgsmål og tilbagegang på et enkelt spørgsmål ud af
39 spørgsmål, når resultaterne sammenlignes med 2017.
Det er under graviditeten, der er flest spørgsmål med
fremgang (se Figur 1.2). Resultatet er forbedret på ni
spørgsmål sammenlignet med 2017.
Spørgsmålet med størst fremgang handler om, at
jordemoderen har sat sig ind i kvindernes
graviditetsforløb ved konsultationerne (spørgsmål 2).
Sidste år lå det blandt de fem dårligst vurderede
spørgsmål.
Spørgsmålet med næststørst fremgang handler om, at
kvinderne i passende omfang bliver forberedt på
håndteringen af fødselsforløbet (spørgsmål 8). Dette
spørgsmål ligger samtidig blandt de fem dårligst
vurderede spørgsmål i undersøgelsen.
Både under fødslen og efter fødslen er der sket en
fremgang i resultaterne på fire spørgsmål siden 2017 (se
Figur 1.3, Figur 1.4 og Figur 1.5).
Figur 1.2
Graviditeten – tidssammenligning 2017-2018
Spørgsmål der besvares på fem-punkts-skala
Note: Teksten angiver
spørgsmålsformuleringer i afkortet
form. Spørgsmålenes fulde formulering
fremgår af
spørgeskemaet.
Spørgsmålene er besvaret på en skala
fra 1 til 5, hvor 1 svarer til ”slet ikke”
og 5 svarer til ”i meget høj grad”.
Søjlerne viser gennemsnittet af, hvad
patienterne har svaret. Antal
besvarelser er angivet i parentes.
Pilene yderst til højre viser, om
resultatet i 2018 er bedre (↗), dårligere
(↘) eller ikke statistisk signifikant
forskelligt (→) fra resultatet i 2017.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0011.png
Nationale tendenser
11
Under fødslen er det resultaterne på spørgsmålet om,
hvorvidt personalet er forberedte på kvindernes
ankomst, når de skal føde/have kejsersnit, der har størst
fremgang (spørgsmål 16).
I forløbet efter fødslen er der størst fremgang på
spørgsmålet, om kvinderne får den hjælp, de har behov
for, til at passe deres nyfødte på hospitalet (spørgsmål
32).
Det eneste spørgsmål i 2018, der har tilbagegang
sammenlignet med 2017, handler om, hvorvidt
kvinderne oplever, at fødsels- og forældreforberedelsen
er brugbar (spørgsmål 6). Her er gennemsnitsscoren
faldet fra 3,7 i 2017 til 3,5 i 2018.
Figur 1.3
Fødslen – tidssammenligning 2017-2018
Spørgsmål der besvares på fem-punkts-skala
Note: Teksten angiver
spørgsmålsformuleringer i afkortet
form. Spørgsmålenes fulde formulering
fremgår af
spørgeskemaet.
Spørgsmålene er besvaret på en skala
fra 1 til 5, hvor 1 svarer til ”slet ikke”
og 5 svarer til ”i meget høj grad”.
Søjlerne viser gennemsnittet af, hvad
patienterne har svaret. Antal
besvarelser er angivet i parentes.
Pilene yderst til højre viser, om
resultatet i 2018 er bedre (↗), dårligere
(↘) eller ikke statistisk signifikant
forskelligt (→) fra resultatet i 2017.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0012.png
Nationale tendenser
12
Figur 1.4
Efter fødslen – tidssammenligning 2017-2018
Spørgsmål der besvares på fem-punkts-skala
Note: Teksten angiver
spørgsmålsformuleringer i afkortet
form. Spørgsmålenes fulde formulering
fremgår af
spørgeskemaet.
Spørgsmålene er besvaret på en skala
fra 1 til 5, hvor 1 svarer til ”slet ikke”
og 5 svarer til ”i meget høj grad”.
Søjlerne viser gennemsnittet af, hvad
patienterne har svaret. Antal
besvarelser er angivet i parentes. Pilene
yderst til højre viser, om resultatet i
2018 er bedre (↗), dårligere (↘) eller
ikke statistisk signifikant forskelligt (→)
fra resultatet i 2017.
Figur 1.5
Efter fødslen – tidssammenligning 2017-2018
Spørgsmål der besvares med ja/nej
Note: Teksten angiver
spørgsmålsformuleringer i afkortet
form. Spørgsmålenes fulde formulering
fremgår af
spørgeskemaet.
Søjlen viser
andelen af patienter, der har svaret ja.
Pilene yderst til højre viser, om
resultatet i 2018 er bedre (↗), dårligere
(↘) eller ikke statistisk signifikant
forskelligt (→) fra resultatet i 2017.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0013.png
Nationale tendenser
13
Graviditeten
I 2018 er der fremgang i resultaterne på flest spørgsmål
om graviditetsforløbet. Samtidig er det under
graviditeten, der er det største spænd i kvindernes
vurderinger af de forskellige spørgsmål, hvilket også var
tilfældet i sidste års undersøgelse. Gennemsnitsscorerne
ligger mellem 3,2-4,5.
Figur 1.6 viser resultaterne for spørgsmål om
graviditeten. Spørgsmålene handler om kontakt med
jordemoder og hospital samt fødsels- og
forældreforberedelse.
Fremgang i kvindernes oplevelser af personalets
forklaring af scanningsresultater
Som i sidste års undersøgelse handler de to bedst
vurderede spørgsmål under graviditeten om, at
personalet er gode til at forklare resultaterne af både 1.
og 2. trimester-scanningen
1
(spørgsmål 1a og 1b).
Resultaterne for begge spørgsmål er gået frem siden
2017. 93-92 % af kvinderne oplever i meget høj grad
Figur 1.6
Graviditeten
Spørgsmål der besvares på fem-punkts-skala
Note: Teksten angiver
spørgsmålsformuleringerne i afkortet
form. Spørgsmålenes fulde formulering
fremgår af
spørgeskemaet.
Antal
besvarelser er angivet i parentes.
Pilene i figuren viser, om resultatet i
2018 er bedre (↗), dårligere (↘) eller
ikke statistisk signifikant forskelligt (→)
fra resultatet i 2017.
1
1. trimester-scanningen er i uge 11-13 (nakkefoldsscanning). 2. trimester-scanningen er i uge 18-21 (misdannelsesscanning).
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0014.png
Nationale tendenser
14
eller i høj grad, at personalets forklaring af resultaterne
er forståelig.
Fortsat god hjælp ved ikke-planlagte hospitalsbesøg og
indlæggelse under graviditet
De næstbedst vurderede områder under graviditeten
handler om hjælp ved besøg på hospitalet, ud over de
almindelige planlagte konsultationer/besøg, eller ved
indlæggelse under graviditeten. Over halvdelen af
kvinderne har under graviditeten et ikke-planlagt besøg
på hospitalet. Ved disse hospitalsbesøg oplever 55 % i
meget høj grad og 32 % i høj grad, at de får den hjælp,
de har behov for (spørgsmål 10a). Det er en forbedring i
forhold til 2017. Lige under en femtedel af kvinderne har
været indlagt i forbindelse med graviditeten, og her
oplever størstedelen ligeledes, at de i meget høj grad
(53 %) eller i høj grad (29 %) får den hjælp, de har
behov for (spørgsmål 10b).
deltager i fødsels- og forældreforberedelse i mindre
grupper, oplever, at forberedelsen er mere brugbar end
kvinder, der deltager i fødsels- og forældreforberedelse i
en større forsamling eller anden form. Det ser ud til, at
der fortsat sker et fald i andelen af kvinder, der deltager
i fødsels- og forældreforberedelse i mindre grupper og en
stigning i andelen, som deltager i en større forsamling
siden 2016 (se Tabel 1.1).
Tabel 1.1
Kvindernes deltagelse i offentlige tilbud om fødsels- og
forældreforberedelse fra 2016-2018
År
2016
2017
2018
Deltagelse i
mindre grupper
60 %
46 %
43 %
Deltagelse i
større grupper
28 %
47 %
51 %
Stadig utilstrækkelig forberedelse på opstart af amning
Som i 2017 er forberedelse på opstart af amning
(spørgsmål 7) det dårligst vurderede spørgsmål i hele
undersøgelsen, selvom resultatet er forbedret i 2018.
Lige under en tredjedel af kvinderne oplever, at de slet
ikke (12 %) eller i ringe grad (16 %) bliver forberedt på
håndtering af opstart af amning under graviditeten. Flere
(13 %) oplever også, at forberedelse på håndtering af
fødselsforløbet under graviditeten er utilstrækkelig
(spørgsmål 8).
Fødslen
Kvindernes oplevelser under fødslen er overvejende
positive (se Figur 1.7) og er igen i år blandt de bedst
vurderede områder i undersøgelsen med
gennemsnitsscorer fra 4,1-4,7. Der er fortsat ikke nær
så stor variation i vurderingerne af de forskellige dele af
fødselsforløbet som under graviditeten og efter fødslen.
Fødselsforberedelsen var
spild af tid. Vi var alt for
mange, og oplægget var for
generelt. Der manglede fokus
på selve fødslen med
vejrtrækningsøvelser og en
dybere snak om selve
fødselsforløbet - især når det
går stærkt. For meget teori
og for lidt praksis var det
gennemgående tema for
fødselsforberedelsen. Det bør
der kigges på.
Fødende
kvinde (kommentarfelt)
Fald i andel deltagere i fødsels- og forældreforberedelse
i mindre grupper
Over halvdelen af kvinderne har deltaget i offentlige
tilbud om fødsels- og forældreforberedelse.
Gennemsnitsscoren for kvindernes vurdering af
tilbuddenes brugbarhed er på 3,5, hvilket er den anden
laveste score i undersøgelsen. Det er samtidig det eneste
spørgsmål i undersøgelsen, der har tilbagegang i
resultaterne sammenlignet med 2017. Kvinder, der
Jordemoder er til stede på fødestuen i tilstrækkeligt
omfang
Et af de bedst vurderede spørgsmål i hele undersøgelsen
med en gennemsnitsscore på 4,7 handler om, at
jordemoderen er til stede på fødestuen i det omfang,
kvinden har behov for (spørgsmål 22).
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0015.png
Nationale tendenser
15
Resultatet er bedre end i 2017, hvor kvinderne også
vurderede spørgsmålet højt. De to næstbedst vurderede
spørgsmål handler om, at personalet er venligt og
imødekommende ved ankomst til fødeafdelingen
(spørgsmål 17), og at kvinderne får den støtte fra
personalet, som de har behov for under fødslen
(spørgsmål 27).
Samlet tilfredshed med fødselsforløbet
87% af kvinderne er i meget høj grad eller i høj grad
tilfredse med fødselsforløbet alt i alt (spørgsmål 29).
Kvindernes samlede tilfredshed er uændret siden 2017.
Kvindernes vurderinger er forskellige alt efter,
hvordan
og
hvor
kvinderne føder. 11 % af kvinderne i
Figur 1.7
Fødslen
Spørgsmål der besvares på fem-punkts-skala
Note: Teksten angiver
spørgsmålsformuleringerne i afkortet
form. Spørgsmålenes fulde formulering
fremgår af
spørgeskemaet.
Antal
besvarelser er angivet i parentes.
Pilene i figuren viser, om resultatet i
2018 er bedre (↗), dårligere (↘) eller
ikke statistisk signifikant forskelligt (→)
fra resultatet i 2017.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0016.png
Nationale tendenser
16
undersøgelsen har født ved akut kejsersnit og 7 % ved
planlagt kejsersnit. Figur 1.8 viser, at kvinder, der føder
vaginalt eller ved planlagt kejsersnit, er mere tilfredse
med fødselsforløbet end kvinder, der føder ved akut
kejsersnit. Læs mere om kvinders oplevelser og
erfaringer med akut kejsersnit i temaafsnittet (Se kapitel
4).
Igen i år er de hjemmefødende mere tilfredse med
fødselsforløbet alt i alt end de kvinder, der føder på
hospitalet. (se Figur 1.9).
Figur 1.8
Fødselsmåde og samlet fødselsoplevelse
Spørgsmål der besvares på fem-punkts-skala
Note: Teksten angiver
spørgsmålsformuleringerne i afkortet
form. Spørgsmålenes fulde formulering
fremgår af
spørgeskemaet.
Antal
besvarelser er angivet i parentes.
Figur 1.9
Fødselslokation og samlet fødselsoplevelse
Spørgsmål der besvares på fem-punkts-skala
Note: Teksten angiver
spørgsmålsformuleringerne i afkortet
form. Spørgsmålenes fulde formulering
fremgår af
spørgeskemaet.
Antal
besvarelser er angivet i parentes
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0017.png
Nationale tendenser
17
Efter fødslen
Variationen i kvindernes oplevelser under den første del
af barselsperioden er større end i forløbet under fødslen.
Spændet i gennemsnitsscorer går fra 3,7-4,6. Figur 1.10
og Figur 1.11
2
viser resultaterne for perioden
umiddelbart efter fødslen.
barnet på hospitalet efter fødslen, i det omfang kvinden
har behov for (spørgsmål 35).
Sundhedsplejersken giver god rådgivning
Ni ud af ti kvinder oplever, at de i meget høj grad eller i
høj grad får den rådgivning af sundhedsplejersken, som
de har behov for (spørgsmål 50). Som det fremgår i
Figur 1.11, finder størstedelen af kvinderne også
perioden fra udskrivelse til første
sundhedsplejerskebesøg passende (spørgsmål 49).
Der er plads til partneren på hospitalet
Et af de bedste resultater i undersøgelsen handler igen i
2018 om, at partneren kan være til stede hos kvinden og
Figur 1.10
Efter fødslen
Spørgsmål der besvares på fem-punkts-skala
Note: Teksten angiver
spørgsmålsformuleringerne i afkortet
form. Spørgsmålenes fulde formulering
fremgår af
spørgeskemaet.
Antal
besvarelser er angivet i parentes.
Pilene i figuren viser, om resultatet i
2018 er bedre (↗), dårligere (↘) eller
ikke statistisk signifikant forskelligt (→)
fra resultatet i 2017.
Figur 1.11 viser to spørgsmål, der ikke er på en fempunktsskala. Derfor er de opstillet i en figur for sig.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0018.png
Nationale tendenser
18
Tidspunktet for udskrivelse fra hospitalet er der til
gengæld lidt flere, som er utilfredse med. 9 % af
kvinderne oplever, at perioden fra fødsel til udskrivelse
er for kort, mens 8 % oplever, at den er for lang
(spørgsmål 37).
I 2018 er der to temaspørgsmål om
jordemoderkonsultationer (spørgsmål 51 og 52). Det ene
er et kommentarfelt om, hvad kvinderne mener er
særligt godt eller kan gøres bedre i forbindelse med
indholdet af deres jordemoderkonsultationer.
Derudover er der tre temaspørgsmål om
telefonrådgviningen, når fødslen går i gang (spørgsmål
53-55). Det ene spørgsmål er ligeledes et kommentarfelt
om, hvad kvinderne mener er særligt godt eller kan
gøres bedre, når de ringer til fødeafdelingen, når fødslen
går i gang.
Kvinderne har stadig behov for bedre hjælp til amning
og mulighed for at få talt om fødslen
For perioden efter fødslen handler spørgsmålet med den
laveste gennemsnitsscore om, hvorvidt kvinderne får talt
med personalet om fødslen i det omfang, de har behov
for
3
(spørgsmål 39). Det var også tilfældet sidste år. Der
ser også stadig ud til at være et behov for bedre hjælp til
amning efter fødslen. 4 % af kvinderne får slet ikke, og
9 % kun i ringe grad, den hjælp, de har behov for til at
kunne amme på hospitalet (spørgsmål 31).
Telefonrådgvning når fødslen går i gang
Et af de faste spørgsmål i spørgeskemaet handler om
kvindernes oplevelse af tryghed ved telefonrådgivningen,
når fødslen går i gang (spørgsmål 15). Spørgsmålet
ligger blandt de tre dårligst vurderede spørgsmål under
fødselsforløbet (Se Figur 1.7). I årets temaspørgsmål om
telefonrådgviningen fremgår det, at næsten hver tiende
kvinde oplever, at de slet ikke eller i ringe grad har fået
mulighed for at deltage i beslutningen om, hvornår de
skal ind på fødeafdelingen. 88 % af kvinderne vurderer
dog, at personalet i høj grad eller i meget høj grad lytter
Temaspørgsmål for LUP Fødende 2018
Hvert år indgår der temaspørgsmål i LUP Fødende, som
afdækker aktuelle temaer eller uddyber eksisterende
temaer i undersøgelsen. Disse spørgsmål indgår som
udgangspunkt kun ét år og kan derfor ikke
sammenlignes over tid som de øvrige spørgsmål.
Figur 1.11
Efter fødslen
Spørgsmål der besvares med ja/nej
Note: Teksten angiver
spørgsmålsformuleringen i afkortet
form. Spørgsmålets fulde formulering
fremgår af
spørgeskemaet.
Antal
besvarelser er angivet i parentes.
3
36 % af kvinderne svarer ”Ikke relevant” til spørgsmålet, enten fordi de ikke har behov for at tale med personalet om fødslen, eller fordi de har
planlagt en samtale senere end tidspunktet for udfyldelse af spørgeskemaet.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0019.png
Nationale tendenser
19
til beskrivelsen af deres tilstand, når de ringer ind til
fødeafdelingen, når fødslen går i gang (spørgsmål 53 og
54 i Figur 1.12). Læs mere om kvinders oplevelse af
telefonrådgivningen, når fødslen går i gang i årets tema
(se kapitel 3).
Jordemoderkonsultationer
74 % af kvinderne oplever i høj grad eller i meget høj
grad, at de er med til at bestemme indholdet af
jordemoderkonsultationerne (spørgsmål 51
4
i Figur
1.12). Vi har analyseret 500 udfyldte kommentarer om,
hvad kvinderne mener er særligt godt, eller kan gøres
bedre i forbindelse med jordemoderkonsultationerne. I
Figur 1.13 fremgår de to overordnede temaer, som
træder frem i analysen. For kvinderne er noget af det
vigtigst i forbindelse med konsultationerne at blive ”set
og hørt” af jordemoderen samt at opleve kontinuitet. Et
gennemgående træk i kvindernes kommentarer er, at
det er vigtigt, at jordemoderkonsultationerne er tilpasset
kvindernes individuelle situation og behov.
Figur 1.12
Temaspørgsmål om telefonrådgvining, da fødslen gik i gang og jordemoderkonsultationer
Spørgsmål der besvares med ja/nej
Note: Teksten angiver
spørgsmålsformuleringen i afkortet
form. Spørgsmålets fulde formulering
fremgår af
spørgeskemaet.
Antal
besvarelser er angivet i parentes. Pilen i
figuren viser, om resultatet i 2018 er
bedre (↗), dårligere (↘) eller ikke
statistisk signifikant forskelligt (→) fra
resultatet i 2017.
4
15 % af kvinderne svarer ”Ikke relevant” til spørgsmålet, fordi de ikke har behov for at være med til at bestemme indholdet af
jordemoderkonsultationen.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0020.png
Nationale tendenser
Figur 1.13
Kvinders oplevelser af indholdet af jordemoderkonsultationerne
20
”Alle jordemødre har
været meget
omsorgsfulde og lyttet
til mine behov. Det har
været en fantastisk
støtte og skabt den
fornødne tryghed.”
”Der har været godt
styr på min situation,
og jeg har følelsen af,
at jordemoderen inden
min konsultation har
læst op på, hvad de
andre jordemødre har
fået oplyst fra mig.”
DET ER VIGTIGT AT BLIVE
”SET OG HØRT” AF JORDEMODEREN
Kvinder, der oplever, at jordemoderen ikke tager højde for deres behov i
jordemoderkonsultationerne kommenterer, at de føler sig forvirrede og utrygge, og
oplever at samtalerne er formålsløse. For at kvinderne får et positivt udbytte af
jordemoderkonsultationernes indhold, er det vigtigt at jordemoderen:
DET ER VIGTIGT, AT DER ER KONTINUITET
I FORLØBET HOS JORDEMODEREN
Kvinder, der ikke oplever kontinuitet i deres jordemoderkonsultationer, udtrykker
forvirring og frustration over forløbet. For at kvinderne får et trygt og
sammenhængende forløb hos jordemoderen, er det vigtigt at jordemoderen:
•
Tilrettelægger konsultationen efter kvindens behov
Det er vigtigt for kvinderne, at jordemoderen forventningsafstemmer indholdet
af jordemoderkonsultationen med dem ved konsultationens start. Nogle kvinder
kommenterer, at de har brug for en samtale, hvor der er fokus på deres egne
spørgsmål. Andre kvinder har brug for, at jordemoderen selv tilrettelægger
indholdet af konsultationen. Kvindernes forskellige behov kalder derfor på en
individuel tilrettelæggelse af konsultationerne.
•
Sætter sig ind i den gravides historie
Det er vigtigt for kvinderne, at jordemoderen kender deres graviditetsforløb,
så de ikke skal ”starte forfra” ved hver konsultation. Når jordemoderen er
velinformeret om kvindernes forløb, oplever kvinderne ro og sammenhæng i
forløbet.
•
Giver enslydende faglige vurderinger
Kvinder, som ser flere forskellige jordemødre gennem deres forløb,
kommenterer, at de nogle gange får modstridende faglige vurderinger. Det
skaber forvirring og usikkerhed hos kvinderne, og derfor er det afgørende,
at der er overensstemmelse mellem de informationer, som de får af de
forskellige jordemødre.
•
Tager højde for kvindens situation
Det er afgørende for kvinderne, at jordemoderen tager højde for deres
specifikke situation i konsultationerne. Jordemoderen kan eksempelvis spørge
ind til/lytte til oplevelser fra tidligere graviditeter, samspillet mellem kronisk
sygdom og graviditet eller oplevelser med partner og familie.
•
Følger op på tidligere konsultationer
Flere kvinder fremhæver, at det skaber tryghed, når der bliver fulgt op på
konsultationerne. Fx når jordemoderen følger op på rådgivning fra tidligere
konsultationer, så kvinderne kan vende med jordemoderen, hvordan det er
gået siden da.
•
Giver information og gode råd
Kvinderne kommenterer, at de værdsætter at modtage gode råd og
information fra deres jordemoder. Flere kvinder efterspørger eksempelvis
rådgivning om amning, selve fødslen og de tilbud, der findes for gravide.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0021.png
Forskelle på afdelings- og regionsniveau
21
2
Forskelle på afdelings-
og regionsniveau
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0022.png
Forskelle på afdelings- og regionsniveau
22
Forskelle mellem afdelinger
LUP Fødende 2018 dækker over store forskelle i
resultater mellem de enkelte fødeafdelinger.
Gennemsnitsscorer bliver beregnet for de fleste
spørgsmål. Spørgsmål med store forskelle i scorerne
mellem fødeafdelinger indikerer, at der er et
udviklingspotentiale for fødeafdelinger med lave
gennemsnitsscorer, og at de kan hente inspiration blandt
fødeafdelinger med høje gennemsnitsscorer på samme
spørgsmål.
Figur 2.1 viser de fem spørgsmål, hvor der er størst
forskel mellem fødeafdelinger med henholdsvis den
laveste og højeste gennemsnitsscore. Tre af
spørgsmålene i Figur 2.1 (spørgsmål 7, 31 og 39), er
også blandt de spørgsmål, der på landsplan har nogle af
de laveste gennemsnitsscorer (se Figur 1.1).
Selvom nogle af spørgsmålene er blandt de spørgsmål,
der scorer lavest i undersøgelsen, er der afdelinger, som
formår at få høje gennemsnitsscorer.
Et eksempel er spørgsmål 7 - at kvinderne i passende
omfang bliver forberedt på håndtering af opstart af
amning under graviditeten. Her er landsresultatet 3,2,
mens resultatet på Fællesklinik Thisted i Region
Nordjylland er 4. Det er også Fællesklinik Thisted, der
med en gennemsnitsscore på 4,5 ligger højest på
spørgsmålet om kvinderne får den hjælp, de har behov
for, til at kunne amme på hospitalet (spørgsmål 31).
Hvad angår spørgsmål 34 – at der er tilstrækkelig med
ro til hvile og søvn, mens kvinderne er på hospitalet,
ligger landsresultatet på 4. Her er Hospitalsenheden Vest
i Region Midtjylland med til at trække landsresultatet op
med en score på 4,5.
Figur 2.1
Forskelle mellem fødeafdelinger med højst og lavest score
Figuren viser de fem spørgsmål, hvor forskellen mellem de to gennemsnit er størst
Note: Figuren er sorteret efter
forskellen i gennemsnitsscore for den
højest og lavest scorende afdeling.
Spørgsmålet med størst forskel ligger
derfor øverst i figuren. I figuren indgår
afdelinger med minimum 15 svar.
Teksterne angiver
spørgsmålsformuleringerne i afkortet
form. Spørgsmålenes fulde formulering
fremgår af
spørgeskemaet.
Spørgsmålene er besvaret på en skala
fra 1 til 5, hvor 1 svarer til ”slet ikke”
og 5 svarer til ”i meget høj grad”.
Søjlerne viser gennemsnittet af, hvad
kvinderne har svaret. En '*' angiver, at
forskellen mellem de to afdelinger er
statistisk signifikant.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0023.png
Forskelle på afdelings- og regionsniveau
23
Forskelle mellem regioner
På regionalt niveau er der også forskelle i resultater, som
kan give anledning til inspiration og læring regionerne
imellem. Figur 2.2 viser, hvordan de enkelte regioner
overordnet placerer sig for de spørgsmål i
undersøgelsen, som er sammenlignet med
landsresultatet. I figuren er angivet, hvor mange
spørgsmål der er over (O), under (U) eller ikke statistisk
signifikant forskelligt fra landsresultatet (G)
5
Som i 2017 ligger hovedparten af Region Midtjyllands og
Region Syddanmarks resultater over landsresultatet,
mens Region Hovedstaden overvejende har resultater
under landsresultatet. Region Sjælland og Region
Nordjylland har flest resultater, der ikke adskiller sig fra
landsresultatet.
Selvom Region Hovedstaden klarer sig dårligst på
landsplan, har regionen sammen med Region Midtjylland
i 2018 fremgang på flest spørgsmål sammenlignet med
sidste år. Region Hovedstaden har forbedrede resultater
på 10 spørgsmål, mens Region Midtjylland har
forbedrede resultater på 13 spørgsmål.
Figur 2.2
Placering i forhold til landsresultatet (O, U eller G) og udvikling i resultater fra 2017 til 2018 for de fem regioner
Note: O og U angiver, at
regionsresultatet for et spørgsmål
ligger henholdsvis over (O) eller under
(U) landsresultatet, mens G angiver, at
regionsresultatet for et spørgsmål ikke
afviger statistisk signifikant fra
landsresultatet. Bemærk at regionernes
resultater ikke er testet parvis
(indbyrdes) op imod hinanden. Et
resultat for én region, der har en O-
placering i forhold til landsresultatet, er
således ikke nødvendigvis bedre end et
resultat fra en anden region, som har
en G-placering i forhold til
landsresultatet. Optælling af antal
spørgsmål med henholdsvis forbedret
(↗) eller forringet (↘) resultat siden
2017 fremgår yderst til højre.
5
I
bilagstabellen for LUP Fødende 2018
fremgår alle spørgsmål med både regioners og afdelingers placering i forhold til landsresultatet.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0024.png
Forskelle på afdelings- og regionsniveau
24
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0025.png
TEMA: Telefonrådgivning når fødslen går i gang
25
3
TEMA:
Telefonrådgivning når
fødslen går i gang
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0026.png
TEMA: Telefonrådgivning når fødslen går i gang
26
En fødsel er en uvant situation, og den telefonrådgivning,
der finder sted ved begyndelsen af kvindens fødsel, er
vigtig for at skabe tryghed og give den fornødne ro for
kvinden i forbindelse med fødslen. Telefonrådgivningen
er også vigtig for at finde det rette tidspunkt, hvor
kvinden skal komme ind på fødegangen. Samtidig er
telefonsamtalen kvindens første kontakt med
fødegangen, og den har betydning for kvindens samlede
fødselsoplevelse.
I dette tema får du kvindernes perspektiv på
telefonrådgivningen, når fødslen går i gang. KOPA har
opsamlet hovedpointer fra spørgeskemaets
kommentarfelt om telefonrådgivningen og udfoldet disse
med dybdegående interview med 10 kvinder, der har
besvaret LUP spørgeskemaet. Du kan ligeledes hente
inspiration fra to hospitaler, hvor de fødende har
særdeles positive oplevelser af telefonrådgivningen.
Figur 3.1
Det skaber tryghed i forbindelse med telefonrådgivningen:
At kvinden kan ringe til fødeafdelingen flere gange og stadig føle sig velkommen
At samme jordemoder tager telefonen, hvis kvinden ringer flere gange, eller at oplysningerne er overleveret til den næste jordemoder
At fødeafdelingen ringer retur, når de har lovet det
At jordemoderen lytter og tror på kvinden
At jordemoderen kan vurdere kvindens situation (fx smerter, bekymringer, tiden, det tager at komme hen til fødestedet)
At jordemoderen giver realistiske råd, der er tilpasset kvindens situation, om hvordan hun skal forholde sig derhjemme
At jordemoderen tager sig tid i telefonen, fx til at kvinden kan få overstået en ve
At kvinden bliver hjulpet til at træffe beslutningen om, hvornår hun skal komme ind på fødegangen
At jordemoderen inviterer kvinden ind til en vurdering på fødegangen ved den mindste tvivl
At kvinden kan komme ind på fødegangen, hvis hun er utryg derhjemme
At kvinden er på fødegangen i god nok tid til at få smertelindring
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0027.png
TEMA: Telefonrådgivning når fødslen går i gang
27
Kvinder har blandede oplevelser af
telefonrådgivningen før fødslen
KOPA har analyseret ca. 500 kommentarfelter, som
kvinderne har udfyldt om telefonrådgivningen. Analysen
peger på en række temaer. Med udgangspunkt i disse
temaer har KOPA gennemført dybdegående
telefoninterview med 10 kvinder fordelt på alle regioner
(seks førstegangs- og fire flergangsfødende)
6
.
Den måde jeg blev mødt første gang var ikke
varm og tryg. Hun sagde: ”jeg skal lige høre
dig have en ve”. Så jeg tænkte, om jeg skulle
”fake” den, fordi det lød som om, de ellers
ikke ville tage imod mig, og jeg var meget
utryg ved at være derhjemme.
Fødende
kvinde
Kvinderne er ofte i tvivl om, hvornår de skal ringe
De interviewede kvinder føler sig generelt godt
forberedte på, hvordan de skal forholde sig derhjemme
op til fødslen. Nogle har erfaring fra en tidligere fødsel,
andre har viden fra bøger, veninder, internettet,
orienteringsmøder på hospitalet, privat
fødselsforberedelse/foredrag og fra
konsultationsjordemoderen. Dog er særligt de
førstegangsfødende i tvivl om, hvornår de skal ringe.
Flere af de interviewede kvinder fortæller, at de ikke vil
trænge sig på og derfor tøver med at ringe. De
flergangsfødende kommer i tvivl om, hvornår de skal
ringe, hvis fødselsforløbet er anderledes end ved tidligere
fødsler. En anden slags tvivl opstår, hvis kvinden har fået
udleveret mange forskellige telefonnumre i forbindelse
med deres graviditet, og derfor bliver i tvivl om, hvilket
nummer der er til fødegangen.
Nogle kvinder oplever, at jordemoderen ikke tror, at de
er så langt i fødslen, som de er, fordi de kan tale
igennem deres veer eller er for fattede:
Grundlaget for at jeg ikke skulle komme ind
var, at jeg lød for fattet, selvom jeg beskrev,
hvordan jeg havde det. Jeg lever af at være
fattet, og jeg kunne have løst et regnestykke
mellem veerne, hvis det skulle være.
Fødende kvinde
En del kvinder fortæller eller skriver i
kommentarfelterne, at de har fået besked på, at de skal
lægge sig til at sove eller hvile sig, men kvinderne
oplever det som et standardsvar, som de ikke har
mulighed for at følge i deres konkrete situation.
Vigtigt at føle sig hørt i telefonen i en sårbar situation
Flere af kvinderne beskriver sig selv som sårbare og
stressede i fødselssituationen, og de fremhæver, at de
har brug for at blive mødt med omsorg i telefonen, når
de ringer til hospitalet op til fødslen.
”Tag et par Panodil og læg dig til at sove.”
Der følte jeg ikke, at hun lyttede til, hvad jeg
sagde. Jeg kunne selvfølgelig ikke sove. Jeg
kunne kun stå op.
Fødende kvinde
6
De ti interviewede kvinder har født i august 2018 og har besvaret spørgeskemaet til LUP Fødende 2018. Kvinderne er udvalgt tilfældigt efter følgende
kriterier: har født på forskellige fødesteder fordelt i de fem regioner. Der indgår både kvinder med positiv og negativ vurdering af telefonrådgivningen.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0028.png
TEMA: Telefonrådgivning når fødslen går i gang
28
En del kvinder skriver i kommentarfeltet, at de ringer ind
og får at vide, at hospitalet vil ringe retur, men at dette
aldrig sker - eller først sker flere timer senere. Kvinderne
efterlyser, at jordemoderen sikrer sig, at kvindens
henvendelse ikke er akut.
Vi havde fået at vide, at veerne skal være
regelmæssige, at der skal være fem minutter
imellem dem, og de skal være lige stærke, og
de skal vare en time, før man skal ringe. Da
jeg ringede, fik jeg at vide, at det skulle være
Jeg nåede kun at sige mit navn, og så
spurgte jordemoderen, om jeg ville ringe igen
om 10 minutter, fordi de var i gang med et
vagtskifte. Hun spurgte ikke, om jeg var ok.
Jeg ville have foretrukket, at hun havde
spurgt, om det var noget akut.
Fødende
kvinde (kommentarfelt)
med tre minutters varighed, og de skulle
være kraftigere, men de blev ikke kraftigere,
og de blev mere uregelmæssige.
Fødende
kvinde
Forskellige jordemødre i telefonen kræver overlevering
Hovedparten af de interviewede kvinder ringer til
fødegangen to eller flere gange. Flere kvinder taler med
den samme jordemoder, men ikke alle. Nogle er glade
for at tale med den samme, mens andre siger, at det
ikke har den store betydning, så længe der er en god
overlevering mellem jordemødrene.
Flere kvinder beskriver dog, at jordemoderen, de taler
med i telefonen, er imødekommende, tager sig god tid
og siger, at kvinden bare skal ringe igen, og det er
noget, de værdsætter, da det giver dem ro.
Jeg fik ikke indtryk af, at hun var træt af at
tale med mig. Hun var glad og smilende at
høre på, hver gang jeg ringede. Det var
virkeligt vigtigt og gav noget ro.
Fødende
kvinde
Det betød ikke noget, at det var to
forskellige. Det er meget betryggende, at de
skriver journalnotater, så de let kan finde
frem til den tidligere samtale, jeg havde med
den anden jordemoder.
Fødende kvinde
Afvigende forløb skaber tvivl hos den fødende og
jordemoderen
En del kvinder beskriver deres fødselsforløb som
afvigende fx i forhold til veernes regelmæssighed eller
tiden mellem veerne. Nogle oplever, at den smerte, der
er beskrevet i det skriftlige materiale, er værre, end den
de selv oplever, og derfor tror de ikke, at de skal ringe,
selvom de er tæt på selve fødslen.
En kvinde, der taler med to forskellige jordemødre,
oplever at få modstridende råd og får følelsen af, at hun
har gjort noget galt, da hun følger den første
jordemoders råd.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0029.png
TEMA: Telefonrådgivning når fødslen går i gang
29
Den første jordemoder sagde, at jeg skulle
stoppe med pillerne, og så sagde den anden:
”du skulle aldrig være stoppet med pillerne”.
De modsagde hinanden, og det irriterede mig
egentlig lidt. Jeg havde jo bare lyttet til den
ene jordemoders anvisninger, og så følte jeg,
at den anden bebrejdede mig.
Fødende
kvinde
For de kvinder der har oplevet at komme for sent på
hospitalet, trækker det ned på deres samlede vurdering
af fødselsforløbet. De fleste kvinder oplever dog, at det
er rart at være hjemme så længe som muligt, og de
oplever, at de kommer ind på fødegangen på det rette
tidspunkt.
Når jeg bliver taget seriøst, føler jeg mig
tryg, og at det er hende, der er den
kompetente og tager beslutningen om, at jeg
skal komme ind. Det er rart, at det ikke er
mig, der skal ind og overtale dem til at måtte
komme ind.
Fødende kvinde
Vigtigt at være med til at beslutte tidspunktet for
ankomst til fødeafdelingen
En del af kvinderne vil gerne ind på hospitalet tidligere,
end de kommer. Nogle kommer så sent ind, at de ikke
kan nå at få smertestillende behandling under fødslen,
hvilket de ærgrer sig over.
Jeg måtte ikke komme ind, før der var 4-5
minutter imellem
[veerne].
Til sidst var det
uudholdeligt, og jeg ringede og sagde, at nu
kan jeg ikke holde det ud mere. Og lige da
jeg kom ind på fødegangen kom den første
presseve, og jeg fik at vide, at jeg ikke måtte
presse, fordi stuen ikke var klar endnu.
Fødende kvinde
De kvinder, der har lang vej til hospitalet, opfordrer til,
at fødeafdelingerne er opmærksomme på dette i
vurderingen af tidspunktet for, hvornår kvinderne skal
køre afsted til hospitalet.
Telefonrådgivningen har stor betydning for trygheden
hjemme
Alle kvinderne oplever, at telefonrådgivningen har stor
betydning som første kontakt med fødegangen, og at
den kan være med til at give ro og tryghed i en sårbar
situation.
I fødselsforberedelsen gav de udtryk for, at
hvis man var utryg, skulle man bare komme
derind, men det var ikke det indtryk, jeg fik,
da jeg ringede derind. De var ikke ”så large”,
det hele handlede om, hvorvidt der var plads.
Fødende kvinde (kommentarfelt)
Den [telefonrådgivningen] tillægger jeg ret
stor værdi, for den gjorde mig tryg i den
spæde start af fødslen. Det hjalp mig rigtig
meget, at der sad nogle kompetente
mennesker i den anden ende, der har prøvet
det mange gange før, for man er enormt
usikker på, hvordan ting skal føles.Fødende
kvinde
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0030.png
TEMA: Telefonrådgivning når fødslen går i gang
30
CASE: Organisering af telefonpasningen og
fokus på kommunikation
Kvinderne på Sydvestjysk Sygehus er trygge ved den
telefonsamtale, de har med fødeafdelingen, når fødslen
går i gang. Men sådan har det ikke altid været.
Afdelingen har rykket sig fra ikke at adskille sig fra
landsresultatet til at ligge helt i top på landsplan i LUP
2017. Afdelingen mener selv, at det kan tilskrives en ny
organisering af telefonpasningen og fokus på
kommunikationen med kvinderne i telefonrådgivningen.
Regionshospitalet Horsens har altid haft gode LUP
resultater i forhold til telefonrådgivningen. KOPA har
derfor talt med begge afdelinger for at høre, hvordan de
griber telefonrådgivningen an.
Vi forsøger at holde telefonen på en enkelt
person. Det er fordi, det er rart at komme til
at tale med den samme, så man ikke skal
starte fra Adam og Eva.
Kvalitetsjordemoder Vibeke Visti,
Regionshospitalet Horsens
Der er én, der tager telefonen
På Regionshospitalet Horsens udpeger de dagligt én
jordemoder på fødegangen, som tager telefonen. Det
bevirker, at de kvinder, der ringer til fødegangen flere
gange, taler med den samme jordemoder, som derved
kender kvindens historie og let kan følge op.
På Sydvestjysk Sygehus har de en
”ressourcejordemoder”, der har overblik og erfaring. Hun
er på arbejde fra kl. 7.30 til kl. 19.30 og tager telefonen
i denne tidsperiode. Det giver noget kontinuitet i
samtalerne og giver en god oplevelse for både den
gravide og for jordemoderen, der ikke skal bruge tid på
at finde kvindens journal igen, fortæller jordemoderleder
Liselotte Holst. Hospitalet har i alt seks jordemødre, der
har denne funktion fast, så disse er rutinerede
telefonrådgivere.
På begge hospitaler går jordemoderen med telefonen til
hånde ved fødslerne på afdelingen, men hun har ikke
ansvaret for selve fødslerne og har dermed den fornødne
tid til telefonsamtalerne.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0031.png
TEMA: Telefonrådgivning når fødslen går i gang
31
Man kan tage lidt bedre tid og give lidt ekstra
opmærksomhed i og med, at man ikke skal
stå med en fødsel samtidig, for så kan det
godt være svært.
Kvalitetsjordemoder Vibeke Visti,
Regionshospitalet Horsens
har forstået det, som jordemoderen har informeret om,
og at hun er tryg ved det aftalte.
Det er afsenderen, der har ansvaret for, at
budskabet bliver forstået. Det er ikke
kvinden, der har en forpligtelse til at forstå
det, vi siger.
Jordemoderleder Liselotte Holst,
Sydvestjysk Sygehus
Bruger den fornødne tid i telefonen
På Sydvestjysk Sygehus har de en uskreven regel om, at
kvinden aldrig afvises. Det betyder ikke nødvendigvis, at
kvinderne kommer ind, hver gang de har haft telefonisk
kontakt, men det at de bliver hørt, giver dem tryghed.
Vi har respekt for, at hun er bekymret.
Selvom vi umiddelbart vurderer, at hun
endnu ikke er i aktiv fødsel, så inviterer vi
hende ind.
Jordemoderleder Liselotte Holst,
Sydvestjysk Sygehus
Det er ikke kun i forhold til telefonrådgivningen, at
afdelingen har er fokus på kommunikationen. De har
også fokus på at sarkasme og ironi opfattes forskelligt,
så det undgår de - særligt i telefonen, fortæller
Jordemoderleder Liselotte Holst.
Beslutter ankomsttidspunktet sammen
På begge hospitaler træffer jordemoder og den fødende
kvinde i fællesskab beslutningen om, hvad der videre
skal ske. Jordemoderen spørger ind til kvindens
situation/tilstand og fortæller, hvad hun tror, der er
bedst for kvinden, men spørger samtidig også ind til
kvindens mening og behov. De siger aldrig til kvinden, at
hun ikke må komme ind til en vurdering, hvis hun har
behov for det.
På Regionshospitalet Horsens prioriterer de at bruge tid
på at afklare, om kvinderne er trygge ved at vente
derhjemme, eller om de har behov for at komme ind på
fødegangen til en vurdering. Før kvinderne kommer ind
på fødegangen, forsøger personalet at
forventningsafstemme ved at forberede kvinderne på, at
der kan være travlt, men at de bliver tilset så hurtigt
som muligt.
Vi prioriter tiden til at snakke med kvinderne.
Hvad er din historie? Hvordan ser det ud nu?
Og hvad tænker du selv? Vi forsøger at holde
det åbent og positivt og bruger måske to
minutter længere. Det betyder, at kvinden
føler, at hun er tryg ved at blive hjemme lidt
tid endnu. Vi har meget vide grænser for,
hvad vi vil gøre for dem. Hvis vi kan mærke
på dem, at de har et stort behov for at
komme ind til os, så beder vi dem om at
komme ind. Vi forsøger ikke holde dem
LUP Fødende - National rapport
Har fokus på kommunikation
På Sydvestjysk sygehus er tilgangen, at kvinderne
ringer, fordi de har et behov. Er der tvivl fra
jordemoderens side om, hvorvidt kvinden er i fødsel, får
det ikke lov til at skinne igennem. De har generelt meget
fokus på deres kommunikation med de fødende, og de
sørger for at afslutte en samtale med at sikre, at kvinden
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0032.png
TEMA: Telefonrådgivning når fødslen går i gang
32
hjemme så længe som muligt.
Kvalitetsjordemoder Vibeke Visti
Regionshospitalet Horsens
Hvis vi siger i telefonen, ”der er ventetider,
og vi har enormt travlt”, så skaber det
utryghed fra starten, så det gør vi ikke. Vi
tager hende ind, og hvis der er travlt, og vi
kan se, at hun godt kan sidde lidt, så sidder
hun lidt. Så tager vi imod hende. Men det er
vigtigt at skabe tilliden fra starten og
signalere, at vi vil dig gerne, og vi tror på, at
du har brug for at komme ind og blive talt
med og vurderet
Vi taler med dem om, at det ikke altid er
lykken at komme ind på sygehuset, for det
kan godt tage lang tid før de føder, og så
føles det som om, at selve fødslen har taget
lang tid.
Kvalitetsjordemoder Vibeke Visti,
Regionshospitalet Horsens
Jordemoderleder Liselotte Holst,
Sydvestjysk Sygehus
Vigtigt at være tryg hjemme
Begge hospitaler fortæller, at de har fødselsforberedende
tilbud, hvor de informerer kvinderne om, hvad der sker i
tiden op til selve fødslen. Derudover bruger de også
meget tid på at tale med kvinderne om, hvad der kan
være godt at gøre hjemme inden selve fødslen.
Liselotte Holst fra Sydvestjysk sygehus slutter af med at
slå fast, at det rykker noget at handle på sine LUP
resultater og have fokus på kommunikation og
organisering.
Begge hospitaler pointerer dog, at det er vigtigt for dem,
at kvinderne ikke føler sig afvist, og at de ”lader
døren
stå åben”
for kvinder, der har behov for at komme ind på
fødegangen og blive tilset, og det er vigtigt for dem, at
kvinderne ikke er bange for at sidde derhjemme eller på
landevejen, når de føder.
Når man sætter fokus på noget, så har det
en effekt. Jeg tror på det med den første
kontakt, og at kvinden har tillid til os, når
hun kommer ind til os.
Jordemoderleder Liselotte Holst,
Sydvestjysk Sygehus
Den første kontakt er afgørende
Begge hospitaler tillægger telefonrådgivningen stor
værdi, da det er kvindens første kontakt med
fødeafdelingen, og de vurderer, at halvdelen af arbejdet
er gjort, hvis hospitalet formår at skabe tillid til kvinden
ved den første kontakt.
For yderligere oplysninger kontakt:
•
Sydvestjysk Sygehus, Afdelingsjordemoder
Liselotte Holst. E-mail: [email protected]
Hospitalsenheden Horsens, Kvalitetsjordemoder
Vibeke Visti. E-mail: [email protected]
•
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0033.png
TEMA: Telefonrådgivning når fødslen går i gang
33
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0034.png
TEMA: Akut kejsersnit
34
4
TEMA: Akut kejsersnit
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0035.png
TEMA: Akut kejsersnit
35
Omkring 11-12 % af alle fødsler ender i akut kejsersnit
7
.
Den årlige LUP Fødende undersøgelse viser, at kvinder,
der føder ved akut kejsersnit, har dårligere oplevelser
end kvinder, der føder vaginalt eller ved planlagt
kejsersnit. Det gælder både for forhold vedrørende
fødslen (bl.a. information, vejledning og deltagelse i
beslutninger under fødslen) og efter fødslen (bl.a. at få
svar på spørgsmål og hjælp til at passe deres nyfødte på
hospitalet, at få talt med personalet om fødslen og at
have viden om amning og barnets trivsel efter
udskrivelse). Det er derfor vigtigt at få mere viden om,
hvad sundhedspersonalet kan gøre for at sikre, at
kvinder, der får akut kejsersnit, får de bedst mulige
oplevelser.
I dette tema får du indblik i kvinders oplevelser i
forbindelse med akut kejsersnit, og hvad de mener, at
sundhedspersonalet skal være opmærksomme på både
før, under og efter det akutte kejsersnit. KOPA har
gennemført og analyseret ni individuelle telefoninterview
med kvinder, der har født ved akut kejsersnit
8
.
Derudover indgår en case fra fødeafdelingen på
Nordsjællands Hospital, hvor de har fokus på godt
teamsamarbejde om akut kejsersnit og at inddrage
kvindernes oplevelser i kvalitetsudviklingen.
Kvinders oplevelser ved akut kejsersnit
Figur 4.1 opsummerer de interviewede kvinders gode råd
til, hvad sundhedspersonalet kan gøre, for at give
kvinderne en bedre oplevelse både før, under og efter
det akutte kejsersnit. Rådene er baseret på de ni
interview med kvinderne.
7
8
Læs mere på Det Medicinske Fødselsregisters (MFR) hjemmeside:
http://www.esundhed.dk/sundhedsregistre/MFR/Sider/MFR06A.aspx
De ni interviewede kvinder har født ved akut kejsersnit i august 2018 og har besvaret spørgeskemaet til LUP Fødende 2018. Kvinderne har født på
forskellige fødesteder, som er fordelt i de fem regioner. Der indgår både kvinder med positiv og negativ vurdering af den samlede fødselsoplevelse.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0036.png
TEMA: Akut kejsersnit
Figur 4.1
Gode råd til sundhedspersonale om akut kejsersnit
36
Under graviditeten
Under fødslen
Under akut kejsersnit
Efter akut kejsersnit
- på hospitalet
•
Lad kvinden se barnet
og giv information om
barnets tilstand
•
Informér, vejled og
hjælp kvinden under
indlæggelse
•
Lad kvinden tale med
en jordemoder eller
læge om
fødselsforløbet og det
akutte kejsersnit under
indlæggelsen
Hjem fra hospitalet
Efterfødselssamtale
•
Informér om akut
kejsersnit under sidste
del af
graviditetsforløbet
Hvor hyppigt sker det?
(Det er ikke ”unormalt”)
Hvilke situationer kan
lede til det?
Hvad betyder det for
mor og barn?
•
•
-
-
-
•
•
Vær lydhør over for
kvindens ønsker og
behov
Giv detaljeret og
løbende information
om, hvad der sker
Skitsér mulige retninger
og udfald for fødslen
undervejs
Forbered kvinden på
det, hvis en fødsel ser
ud til at kunne ende i
akut kejsersnit
•
Præsentér dig og
fortæl, hvilken rolle
alle i rummet har
•
Sørg for, at der er en
god og rolig stemning
blandt personalet,
selvom det går stærkt
•
Informér løbende om,
hvad der sker, og
hvad personalet gør
•
Spørg ind til kvinden
undervejs, berolig
hende og vær
omsorgsfuld
•
Informer kvinden om,
at I ikke kan nå at
informere om alt, hvis
det er meget akut.
Fortæl at I har prøvet
det før, ved hvad I gør
og nok skal følge op
bagefter
•
Vær lydhør i forhold
til, hvornår kvinden
gerne vil hjem fra
hospitalet
•
Informér om, hvem de
kan henvende sig til i
perioden fra de
kommer hjem, til at
sundhedsplejersken
kommer på besøg
•
Forklar grundigt, hvad
de kan forvente og
skal være
opmærksomme på ift.
mor og barn, når de
kommer hjem
•
Vær obs. på - og gør
kvinderne obs. på - at
behovet for
efterfødselssamtale
kan opstå senere.
•
Tal fødselsforløbet og
det akutte kejsersnit
godt igennem
•
Giv mulighed for at
stille spørgsmål
•
Hjælp med at afklare
evt. uhensigtsmæssige
tanker som fx skuffelse
og skyldfølelse over,
at fødsel er endt i akut
kejsersnit
•
Hjælp kvinden med at
få afrundet sit forløb
og at få sin
fødselsfortælling på
plads
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0037.png
TEMA: Akut kejsersnit
37
Informér om akut kejsersnit under graviditet
De fleste interviewede fortæller, at de gerne vil have
information om akut kejsersnit under graviditeten, så de
kan være bedre forberedt. De efterlyser noget
grundlæggende viden om, hvilke forskellige situationer,
der kan føre til akut kejsersnit, hvordan det kan forløbe,
og hvad det betyder for kvinden og barnet efterfølgende.
En kvinde undrer sig over, at der ikke informeres mere
om akut kejsersnit, når hver tiende fødsel ender med
det, og det dermed ikke er så usædvanligt.
Vær lydhør under fødslen frem til det akutte kejsersnit
Fødselsforløbet op til det akutte kejsersnit har for
størstedelen af de interviewede kvinder været langvarigt,
og det fylder meget i deres bevidsthed og samlede
fødselsoplevelse. Forløbene er også meget
forskelligartede. Nogle får fødslen sat i gang, andre
oplever, at fødslen går i stå undervejs, nogle får ve-
storm, uden at det sætter skub i fødslen, og hos andre
viser det sig sent i forløbet, at barnet ligger skævt i
bækkenet.
Et gennemgående træk i beretningerne er, at lydhørhed
fra personalet er noget af det mest centrale for
kvinderne. Det har stor betydning for, om kvinderne føler
sig trygge i fødselsforløbet. En kvinde fortæller, at hun er
lettet over, at personalet lytter til, at hun ikke orker
mere under fødslen, og at de når frem til en beslutning
om at foretage et akut kejsersnit.
Flere af de interviewede har et stort ønske om at føde
vaginalt og oplever, at personalet er lydhøre og forsøger
at imødekomme ønsket på alle tænkelige måder og
trækker fødslen så længe som muligt. Det har stor
betydning for dem, selvom fødslen ender med et akut
kejsersnit.
Jeg ville gerne have været forberedt på noget
af det praktiske omkring et akut kejsersnit,
altså hvad der sker. På operationsstuen ligger
jeg jo bag det blå lærred og er rimelig
afskåret fra, hvad der sker, og hvad der sker
med baby under kejsersnittet.
Kvinde der
har født ved akut kejsersnit
Kvinderne mener, at informationen skal gives sidst i
graviditeten, hvor kvinderne forberedes på fødslen.
Nogle vil gerne have det i form af en folder samt noget
mundtlig information i forbindelse med fødsels- og
forældreforberedelse. Andre ser gerne, at det indgår ved
de individuelle jordemoderkonsultationer. En kvinde
fortæller, at hun er ked af, at hendes spørgsmål om,
hvilke problematikker der kan ske under fødslen, bliver
affejet med: ”vi
må se det an, hvis det sker”.
En anden
understreger, at partneren også har behov for noget
information om, hvad der sker i tilfælde af akut
kejsersnit, da det også er overvældende for ham.
Enkelte af de interviewede oplever ikke et behov for at
blive informeret om det under graviditeten, da de ikke vil
bekymre sig under graviditeten og understreger, at det
er vigtigere, at der bliver fulgt op efterfølgende, hvis
fødslen ikke går som forventet.
Jeg følte, at de lyttede til, at jeg ville gøre
alt, hvad man overhovedet kunne for at føde
normalt, og de trak det så længe, som det
kunne lade sig gøre. Og jeg var selvfølgelig
ked af, at det skulle ende i den beslutning
[akut kejsersnit], men jeg kunne godt se, at
der ikke var andre udveje. Jeg har det også
godt med, at jeg fik lov til at prøve hele
vejen igennem og ikke tænke, at man gav op
for tidligt.
Kvinde der har født ved akut
kejsersnit
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0038.png
TEMA: Akut kejsersnit
38
Løbende information under fødslen
Et andet gennemgående emne er vigtigheden af at blive
informeret løbende under fødslen om, hvad der sker lige
nu, men også hvad der kan ske senere i forløbet. Det er
vigtigt for kvinderne at få skitseret flere forskellige
scenarier for fødslens forløb og udfald, så de føler sig
bedre forberedt på, hvad det akutte kejsersnit indebærer
og lettere kan forholde sig til det, når der skal træffes
beslutninger. Det har stor betydning for, om de føler sig
trygge i situationen, og at de selv - enten i situationen
eller efterfølgende - opnår en accept af det akutte
kejsersnit.
uvished, føler sig glemt og er utrygge i forhold til, hvem
der har styr på dem, hvad de kan forvente mv. En
kvinde, som oplever, at hendes smerter under fødslen
ikke bliver taget alvorligt, understreger, at det er utrolig
vigtigt, at personalet lytter til den fødende, for:
Man har ikke ordet i sin magt, når man har
så mange smerter. Jeg følte mig ladt i
stikken. At ligge der og føle, at de personer,
som jeg har valgt at have tillid til, ikke kunne
hjælpe mig. (…) Jeg var så meget ude af
kontrol. Det var som om, at de ikke lyttede til
mig, men havde den indstilling: ”nå men det
Da de tog blodprøve på hendes [barnets]
hoved, var fødselslægen inde at fortælle,
hvad der kunne komme til at ske. De
forklarede begge scenarier: ”Vi venter et
kvarter og ser, om hun arter sig, og hvis det
stadigvæk er godt, kan vi fortsætte. Hvis det
ikke er godt, så sker der det og det, og så
bliver det et kejsersnit.” De gik også meget
op i at fortælle mig, at jeg nok ville føle, at
det blev hektisk. Det er jeg rigtig glad for, for
det blev virkelig hektisk. Lige pludseligt står
der bare mega mange mennesker, og man
bliver bare hurtigt hevet over på
operationsstuen. Det er voldsomt.
Kvinde
der har født ved akut kejsersnit
må du lige holde ud det her.”
Kvinde der
har født ved akut kejsersnit
Nogle af de kvinder, hvis fødsel bliver igangsat, mangler
information om, hvad det indebærer, bl.a. at de ikke kan
føde i vand, og at der er øget risiko for en kompliceret
fødsel og dermed også akut kejsersnit.
Det akutte kejsersnit går stærkt og er overvældende
Overgangen fra fødestuen til operationsstuen for at få
akut kejsersnit er overvældende for kvinderne. Det går
meget stærkt, og der er mange mennesker. Flere
understreger, at det er vigtigt, at de bliver forberedt på,
at det forholder sig sådan, inden de bliver flyttet fra
fødestuen. Flere betegner det dog også som et positivt
sceneskift fra et langstrakt fødselsforløb uden fremgang
til et effektivt forløb, hvor der endelig sker noget, og
hvor der kommer styr på smerterne.
Andre kvinder har dårlige oplevelser af fødselsforløbet
frem til det akutte kejsersnit, og beskriver det som et
hårdt og utrygt forløb. Flere beskrivelser handler om at
opleve et ”smertehelvede”, at føle sig magtesløs og uden
kontrol, at personalet ikke er lydhøre, at de mangler
information og oplever et ”tomrum af kommunikation”
frem til beslutningen om kejsersnittet. Nogle oplever, at
der er personalemangel og meget travlt på
fødeafdelingen. De ligger meget alene på fødestuen i
Det var så overvældende at komme ind på en
operationsstue med så meget lys og så
mange mennesker. Det gik så stærkt, så jeg
blev bange for første gang i forløbet.
Samtidig kunne jeg se, at personalet var
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0039.png
TEMA: Akut kejsersnit
39
rolige i det, de gjorde. De havde hver deres
opgave, og selvom det gik stærkt, virkede
det som om, at der var styr på det. Det
beroligede mig. Man bliver også forskrækket
over at skulle igennem en operation. Det
havde man jo ikke regnet med. (…) De kom
hele tiden og forklarede mig, hvad der skulle
ske næste gang. På den måde følte jeg, at de
tog hånd om mig og fornemmede, hvad det
var, jeg havde brug for at høre.
Kvinde der
har født ved akut kejsersnit
Der var så god stemning, og de var så søde.
De fortalte, hvad de ville gøre, og der var
”small talk”. Det var sådan en god blanding
af meget effektiv seriøsitet og
medmenneskelighed og at prøve at løfte
humøret lidt. Det var simpelthen
altafgørende. Der var masser af energi, og
der blev snakket med mig, og jeg følte mig
bare rigtig godt behandlet.
Kvinde der har født ved akut kejsersnit
Til trods for at det går stærkt, er de fleste interviewede
kvinder trygge i forløbet med det akutte kejsersnit og
oplever, at personalet er professionelle, og at der er styr
på det. Ligesom under fødselsforløbet, er det væsentligt
for kvinderne, at personalet løbende informerer om,
hvad der sker lige nu, og hvad der skal ske lige om lidt.
Flere er imponerede over, hvor dygtige personalet er til
at fortælle, hvad de gør under kejsersnittet. Derudover
betoner de, at det beroliger dem, når personalet er
opmærksomme på, hvordan de har det, holder dem i
hånden, stiller dem åbne spørgsmål, og de dermed får
en oplevelse af at blive inddraget.
Noget af det, som også medvirker til at skabe tryghed i
forbindelse med kejsersnittet, er, når personalet
præsenterer sig og forklarer, hvilken rolle de har på
stuen. En kvinde fortæller, at operationslægen kom ind
på fødestuen og præsenterede sig og så hende i øjnene,
hvilket gjorde hende tryg. Flere beskriver også, at
selvom det går stærkt på operationsstuen, så oplever de
en god og rolig stemning på selve operationsstuen samt
en god omgangstone blandt personalet. Det smitter af på
kvinderne og beroliger dem.
Der er forskel på, hvor akut kejsersnittet er, og hvor
hurtigt det skal gå med at få barnet ud. Det betyder
også, at det er forskelligt, hvor meget tid der er til at
informere kvinderne og parrene. Selvom et kejsersnit er
meget akut, understreger de interviewede kvinder
vigtigheden af at blive informeret i stil med:
”Nu går det stærkt, så vi kan ikke nå at
informere om alt, men vi skal nok informere
om det bagefter, hvad der skete, og vi skal
nok sige til dig, hvis der er noget, vi tænker,
at det er vigtigt, at du ved lige nu.”
Kvinde
der har født ved akut kejsersnit
Efter det akutte kejsersnit på hospitalet
Se barnet og få besked om dets tilstand
Enkelte kvinder oplever, at der går lang tid fra det akutte
kejsersnit, til de får lov til at se barnet, fordi barnet skal
tilses, og kvinden selv kan have nogle komplikationer,
der skal tages hånd om. Det er meget hårdt, og de er
urolige for, hvordan barnet har det. Det ville have
beroliget kvinderne, hvis de kort kunne få lov til at se
barnet, eller at personalet kunne informere dem om
barnets tilstand.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0040.png
TEMA: Akut kejsersnit
40
Få information, vejledning og hjælp fra personalet
De fleste interviewede har gode oplevelser med opholdet
på hospitalet efter det akutte kejsersnit. De oplever, at
personalet er gode til at være opmærksomme på dem og
tage hånd om dem under indlæggelsen. Det har stor
betydning for, at de føler sig trygge. Det betyder også
meget at føle sig hørt af personalet, og at personalet har
forståelse for kvindens smerter, samt at det både kan
være fysisk og psykisk hårdt for kvinderne efter et akut
kejsersnit. Det er vigtigt for kvinderne at få vejledning
og hjælp til, hvordan de kan klare det praktiske omkring
sig selv og barnet, når de har smerter og er immobile
efter det akutte kejsersnit. Eksempelvis hvordan de kan
komme ud af sengen og komme rundt uden at belaste
såret, at de skal være opmærksomme på at få gang i
maven, at få information om deres kateter, og hvornår
det vil blive fjernet, og at få hjælp og vejledning til
amning og pleje af barnet.
Snak om fødselsforløbet og det akutte kejsersnit på hospitalet
Samtlige af de interviewede kvinder mener, at det er
meget vigtigt, at en læge eller jordemoder kommer og
taler fødselsforløbet og det akutte kejsersnit igennem
med dem, mens de stadigvæk er indlagt. Enkelte af de
interviewede har ikke oplevet det og fortæller, at de
efterfølgende har haft mange unødige tanker og
bekymringer. Det betyder meget for dem at få talt deres
forløb og oplevelse igennem, at få nogle professionelles
øjne på, hvordan det foregik og få forklaret, hvorfor
fødslen endte med et akut kejsersnit. Nogle har oplevet
meget langstrakte fødselsforløb og har været afkræftede.
De kan derfor ikke selv huske dele af forløbet. For dem
er det vigtigt at få skitseret et samlet billede af forløbet
med hjælp fra de professionelle og at få mulighed for at
stille spørgsmål.
Derudover er det betydningsfuldt for kvinderne at få
udvist omsorg og forståelse for, at de har været igennem
et hårdt forløb og at få at vide, at det ikke er deres
skyld, at fødslen ender med et akut kejsersnit. (Se hvilke
tanker kvinderne typisk gør sig efter det akutte
kejsersnit i Figur 4.2).
Jeg havde brug for alt den guidning, jeg
overhovedet kunne få, for det var en
situationen, jeg ikke havde forventet at
havne i. Hvis ikke de havde været der til at
guide mig, havde jeg været ”lost”, selvom
jeg havde min partner. Han vidste jo heller
ikke, hvordan man skulle håndtere tingene.
Kvinde der har født ved akut kejsersnit
Jeg savnede, at der var kommet nogen ind
og havde snakket med os om, hvorfor det
blev akut kejsersnit. Jeg fik bare stukket
sådan et papir i hånden, hvor der står, at du
kan læse om din fødsel inde på sundhed.dk.
Det er i hvert fald ikke nok for mig. Jeg tror
helt klart, at en snak om fødslen inden
udskrivelsen, kunne have sparret mig for en
hel del tårer. Så havde der været nogen til at
fortælle mig helt rationelt: ”sådan her foregik
det, og du har gjort alt det du kunne. Du
kunne ikke tåle medicinen, så derfor fik du
ve-storm”. Så havde jeg fået en forklaring i
stedet for, at jeg bare skulle sidde
En af de interviewede har oplevet at ligge meget alene
på hospitalet uden at få støtte og vejledning. Hun
foreslår, at der er en fast indlæggelsessamtale efter et
akut kejsersnit, så kvinderne får basal information og
vejledning. Alternativt bør der være en skriftlig
vejledning, hvis personalet har for travlt til at videregive
informationen mundtligt.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0041.png
TEMA: Akut kejsersnit
41
herhjemme og tænke: ”hvad søren skete
der? Det er nok bare mig, der ikke kan føde,
og jeg er nok bare en pivskid, som ikke kan
tåle smerte”.
Kvinde der har født ved akut
kejsersnit
kan forvente af smerter, hvor længe kan jeg
egentlige blive ved med at tage
smertestillende. Jeg blev ved med at have
ondt, så jeg synes, at jeg blev nødt til at
blive ved med at tage de her smertestillende.
Men hvad så efter amningen kom op at køre,
er det okay at blive ved med at tage det her
og sådan noget?
Kvinde der har født ved
akut kejsersnit
Tryghed ved at skulle hjem
Nogle af kvinderne understreger, at det er vigtigt at have
mulighed for at være indlagt i flere dage efter et akut
kejsersnit, så de har tid til at komme lidt til hægterne og
at få hjælp, da de har smerter og er immobile. Det har
også betydning, at partneren kan være der sammen med
familien.
Samtlige interviewede kvinder har følt sig trygge ved at
skulle hjem fra hospitalet. Det er noget flere ser frem til
og føler sig klar til. De oplever også, at personalet er
lydhøre i forhold til deres eget ønske om at komme
hjem, hvor nogle ønsker at komme hurtigt hjem, mens
andre gerne vil blive lidt længere på hospitalet. Nogle
fortæller, at det er trygt, at personalet fortæller, at de
kan henvende sig til barselsafdelingen, hvis de får behov
for det, før de får besøg af sundhedsplejersken.
Efter kvinderne kommer hjem, er flere overrasket over,
hvor hårdt det er at være hjemme med smerter efter
operationen, og de bliver i tvivl om flere ting relateret til
kejsersnittet. De vil derfor gerne inden udskrivelsen have
grundig information om, hvad de skal være
opmærksomme på hjemme, og hvad de kan forvente. Fx
hvad de kan forvente af smerter, og hvordan
operationssåret skal se ud og føles. De mangler også
information om, at maven kan føles anderledes, fordi
nerver bliver beskadiget ved et kejsersnit.
Efterfødselssamtale er vigtig
På nær en enkelt kvinde er alle interviewede blevet
tilbudt en efterfødselssamtale. Flere har været til en
efterfødselssamtale ca. en måneds tid efter fødslen, og
enkelte har en aftale kort tid efter interviewtidspunktet.
De synes, det er betydningsfuldt og positivt at have god
tid til at få talt om og afrundet fødselsforløbet. Her kan
de stille spørgsmål og få nogle professionelles øjne på
forløbet. Nogle beskriver det som et vendepunkt i forhold
til den måde, de tænker om fødselsforløbet og det akutte
kejsersnit.
Inden efterfødselssamtalen kunne jeg faktisk
ikke huske særlig meget. Jeg troede, at
detaljerne var helt anderledes, og at det var
mig selv, der bare havde givet op og ville
have kejsersnit. Jeg var frustreret og lidt
skuffet over mig selv, da jeg følte, at jeg ikke
kunne føde normalt, og at jeg var svag. I
starten var der også lidt forsinkelser med
amningen, og jeg var sikker på, at det var
fordi, jeg havde fået kejsersnit. Så jeg
bebrejdede mig selv. Men det ændrede sig,
efter jeg var til efterfødselssamtalen. De
forklarede mig, at det var det rigtige at få et
De kunne godt have fortalt lidt mere om,
hvad man kan forvente i forhold til at komme
sig over det akutte kejsersnit. Fx hvad man
kejsersnit, inden det gik galt.
Kvinde der har født ved akut kejsersnit
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0042.png
TEMA: Akut kejsersnit
42
Nogle kvinder takker nej til tilbuddet om
efterfødselssamtale, da de føler, at det er tilstrækkeligt
for dem at få vendt fødselsforløbet med personalet på
hospitalet under deres indlæggelse.
Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at det
kan være svært for kvinderne umiddelbart efter fødslen
at vurdere, om tilbuddet om efterfødselssamtale vil være
relevant for dem. Det fortæller en kvinde, som fravalgte
tilbuddet, men senere oplevede et behov for at få vendt
fødselsforløbet.
Det var fint, at jordemoderen spurgte ind til
fødselsforløbet efter fødslen. Jeg følte ikke, at
jeg havde behov for mere samtale end det.
Jeg har ikke fået nogen traumer. Det
vigtigste var, at det endte godt. Pyt med at
det lige var lidt hårdt midt i fødselsforløbet.
Hellere det end at det havde været en
traumatisk oplevelse at få kejsersnittet. For
mig var det bestemt ikke et nederlag at nå til
at skulle have kejsersnit. Det var bare en
kæmpe befrielse.
Kvinde der har født ved akut kejsersnit
Figur 4.2
Tanker og følelser der kan fylde efter et akut kejsersnit
Tanker om hvorvidt det akutte kejsersnit kunne være undgået
Tanker om hvorvidt det langstrakte og hårde fødselsforløb op til
det akutte kejsersnit kunne være undgået, når det alligevel endte med kejsersnit
Følelse af at have gennemgået et voldsomt forløb
Skyldfølelse over at fødslen endte med et akut kejsersnit
Skyldfølelse over at tid efter akut kejsersnit er svær
Sorg over ikke at have født som forventet
Forskellige tanker og blandede følelser om evt. at skulle føde igen
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0043.png
TEMA: Akut kejsersnit
43
CASE: Fokus på godt teamsamarbejde om akut
kejsersnit og at inddrage kvinders oplevelser
På fødeafdelingen på Nordsjællands Hospital arbejder de
med studier om akut kejsersnit. KOPA har interviewet
overlæge og ph.d.-studerende Betina Ristorp Andersen,
der har igangsat studierne som led i sin ph.d. I det
følgende omtaler vi hendes foreløbige erfaringer fra to af
studierne.
To studier om akut kejsersnit som led i overlæge Betina Ristorp Andersens ph.d.:
•
Undersøgelse af oplevelser med akut kejsersnit blandt kvinder og deres partnere på Nordsjællands Hospital.
Studiet indeholder otte kvalitative interview og en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 119 kvinder og 95
partnere.
Simulationsprojekt på Nordsjællands Hospital med simulationsøvelser for personalet. Forskellige faggrupper
fra fødeafdelingen og operationsgangen samles i et team for at træne nogle situationer med akut kejsersnit.
Problemstillingerne fra undersøgelsen af kvinders og partneres oplevelser er indarbejdet i øvelserne.
•
Artikler om de to studier er under publikation. Et tredje databasestudie er i gang. Betina Ristorp Andersen
forventer at forsvare sin ph.d. ultimo 2019.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0044.png
TEMA: Akut kejsersnit
44
Vigtigt at inddrage kvindernes oplevelser
På Nordsjællands Hospital følger de nøje resultaterne fra
LUP Fødende. Af tallene fremgår det, at kvinder, der får
akut kejsersnit, er den gruppe af fødende, som er mindst
tilfredse. Betine Ristorp Andersen har derfor fokus på,
hvordan de kan forbedre kvinders oplevelser ved akut
kejsersnit. Første trin på vejen har været at undersøge,
hvad kvinderne og deres partnere mener er vigtigt i
forbindelse med et akut kejsersnit, da det ikke
nødvendigvis er det samme, som personalet tror, siger
Betina Ristorp Andersen. I den forbindelse har de fundet
ud af, at det er vigtigt for kvinden og partneren:
•
•
•
•
•
•
•
At blive forberedt på fødestuen, hvis det trækker op
mod et kejsersnit, og at det bliver sagt højt
At jordemoderen er til stede og nærværende på
fødestuen og følger med over på operationsstuen
At kvinden kan høre jordemoderens stemme i
overgangen til og på operationsstuen
At personalet kommunikerer med hinanden og den
fødende på operationsstuen
At parret fornemmer, at det kører efter en plan, og at
der er en leder af situationen
At parret føler, at der er styr på tingene, og at
stemningen ikke virker kaotisk
At personalet fortæller, at barnet har det godt, når
det bliver tjekket og ikke kan være ved
kvinden/parret med det samme
At kvinden, partneren og barnet som ny familie er
samlet efter det akutte kejsersnit
Vi har fx fokus på, at personalet opfører sig
professionelt, kender deres roller,
kommunikerer direkte og i en god tone med
hinanden, og at de ikke pisker en stemning
op eller dramatiserer ting under kejsersnittet.
Overlæge og ph.d.-studerende Betina
Ristorp Andersen
Simulationsøvelser kan styrke samarbejdsrelationer
Hospitalet arbejder generelt med simulationsøvelser
blandt personalet med det formål at træne personalet i
forskellige situationer. Som led i ph.d.’en indgår et
simulationsprojekt, hvor de laver simulationsøvelser af
fødsler, som ender i et akut kejsersnit. Personalet samles
inden øvelsen og undervises i formelle forhold i relation
til et akut kejsersnit, hvilke opgaver de forskellige
personalegrupper har, og hvordan de skal agere fra start
til slut i forløbet. Hvert team (jordemoder, læger,
sygeplejersker, SOSU-assistent, anæstesilæge) samles
herefter og får udleveret to cases om akut kejsersnit,
som de skal simulere. En jordemoder har rollen som den
fødende. Teamet interagerer med hende i første del på
en fødestue, derefter ved overgang til og ophold på
operationsgangen.
Problemstillingerne fra studiet af kvindernes og
partnernes oplevelser indgår i simulationsøvelserne, så
de ikke kun bygger på personalets forforståelse af, hvad
der er vigtigt for kvinden og partneren ved det akutte
kejsersnit. Inden simulationsøvelsen informeres
personalet om, hvordan de bedst kommunikerer med
hinanden og den fødende. De taler om lederskab, hvem
er leder på stuen, og hvilke opgaver har lederen.
•
Betina Ristorp Andersen fortæller, at undersøgelsen af
kvinders og partneres oplevelser gav dem flere ”aha-
oplevelser”, eksempelvis at det er vigtigt for kvinden at
kunne høre jordemoderens stemme i overgangen til og
på operationsstuen. De forsøger at indarbejde fundene i
deres praksis.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0045.png
TEMA: Akut kejsersnit
45
Der er mange lederskift undervejs i et
fødselsforløb ved akut kejserskift, så det er
vigtigt at have fokus på, hvordan vi får
overleveret i skiftet mellem personalet og
også får formidlet det til kvinden og
partneren.
Overlæge og ph.d.-studerende
Betina Ristorp Andersen
For yderligere oplysninger kontakt:
Overlæge og Ph.d. Betina Ristorp Andersen
Mail: [email protected]
Telefon: 48297413.
En del af simulationsprojektet handler om at undersøge
en hypotese om, at relationerne blandt personalet i
teamet har betydning for kvindens oplevelse af det
akutte kejsersnit. Inden hver simulationstræning skal
personalet give hinanden en score i forhold til tre
parametre: professionelle relationer (hvor tit arbejder vi
sammen), kendskab til hinanden og om de kan lide
hinanden. ”Den fødende” (den jordemoder, der har rollen
som fødende) skal efter hver case-øvelse vurdere
oplevelsen.
Effekten af gode relationer blandt personalet er ikke
evalueret blandt de fødende kvinder. Betina Ristorp
Andersen mener imidlertid, at der generelt bør arbejdes
på, at personalet på tværs af fag og afdelinger får
kendskab til hinanden og hinandens arbejde bl.a. via
fælles simulationstræning, så samarbejdsrelationerne
styrkes. Simulationsøvelserne viste eksempelvis, at
sygeplejersken havde mange opgaver i forbindelse med
kejsersnit. Derfor er nogle opgaver efterfølgende blevet
delt ud til andre fagpersoner.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0046.png
TEMA: Akut kejsersnit
46
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0047.png
Sådan kan I arbejde med resultaterne
47
5
Sådan kan I arbejde
med resultaterne
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0048.png
Sådan kan I arbejde med resultaterne
48
Forbedringer på baggrund af resultaterne
Resultaterne af LUP Fødende giver input til at arbejde
med den patientoplevede kvalitet af kvinders forløb i
sundhedsvæsenet i forbindelse med graviditet, fødsel og
første del af barselsperioden. LUP Fødende er en
tilbagevendende undersøgelse, hvor mange spørgsmål
går igen fra år til år. Herved er det muligt at følge
udviklingen over tid på en række forskellige områder og
få systematiske input til arbejdet med kvalitetsudvikling.
Hvis kvaliteten skal udvikles, skal målingerne imidlertid
følges op af handling. Målinger alene gør ingen forskel.
Forbedringscirklen (se Figur 5.1) viser, hvordan LUP-
resultaterne kan indgå i en løbende proces med at
forbedre kvinders oplevelser. Inderst i cirklen er der
stillet tre spørgsmål, der sammen med LUP-resultaterne
kan guide en prioritering af resultaterne og dermed valg
af retning for et givent tiltag.
Figur 5.1
LUP forbedringscirkel
Værktøjer til vurdering af resultater
På fødestederne kan der være forskellige emner, som
kvinderne vurderer mere eller mindre positivt. Derfor vil
de primære indsatsområder givetvis også variere fra
afdeling til afdeling. En af styrkerne ved LUP Fødende er,
at der ud over de nationale og regionale resultater også
afrapporteres resultater særskilt for den enkelte afdeling,
hvilket giver mulighed for at vurdere den
patientoplevede kvalitet så tæt på de involverede
kvinder som muligt og derved give ledelsesmæssige
enheder relevante resultater.
Når det enkelte fødested eller region skal vurdere, om
LUP-resultaterne er tilfredsstillende, eller om der er
områder, hvor de ønsker at forbedre deres resultater,
stiller afrapporteringen i LUP Fødende flere redskaber til
rådighed. Vurderingen af kvindernes oplevelser, kan tage
udgangspunkt i følgende:
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0049.png
Sådan kan I arbejde med resultaterne
49
Gennemsnitsscorer og andelen af besvarelser
I resultaterne på fødesteds- og regionsniveau indgår en
oversigtsfigur for graviditeten, fødslen og efter fødslen,
hvor alle spørgsmål er sorteret efter spørgsmålenes
gennemsnitsscorer. Andelene af besvarelser i hver af
svarkategorierne vises også i oversigtsfigurerne.
Gennemsnitscorerne kan bruges til at rangordne
spørgsmålene og kan anvendes til at identificere de
spørgsmål, som kvinderne har vurderet mest positivt
eller mest negativt. De identificerede spørgsmål kan
være med til at pege på områder, hvor der er mulighed
for forbedring.
kan ses i bilagsmaterialet på
www.patientoplevelser.dk/lupfod18
Udfyldte kommentarfelter
I spørgeskemaet er der en række åbne svarfelter, hvor
kvinderne har mulighed for at uddybe deres svar og
skrive kommentarer til forskellige dele af deres forløb. I
kommentarfelterne ligger værdifuld viden, som de
enkelte fødesteder kan lære af og handle på. Her er både
positive og negative oplevelser beskrevet, og der kan
også være givet begrundelser for, hvorfor noget blev
oplevet positivt eller negativt, ligesom der også kan
være beskrevet forslag til forbedringer og anvisninger til,
hvad der kunne have gjort oplevelsen bedre.
Fødestederne har herved en unik mulighed for at få
indblik i nuancer i kvindernes svar samt at få inspiration
til eventuelle indsatsområder. Det er kun hospitalerne
selv, der modtager kvindernes kommentarer, da de
holdes fortrolige i forhold til den brede offentlighed.
Sammenligning med sidste års resultater
I fødestedernes egne resultater er der en markering af,
om resultatet er bedre (↗), uændret (→) eller ringere
(↘) end i 2017. Da samtlige spørgsmål i spørgeskemaet
for 2018, på nær spørgsmål 15
9
, er identiske med dem
fra 2017, er det muligt for det enkelte fødested at følge
udviklingen i kvindernes oplevelser og vurderinger
systematisk over tid.
Sammenligning med fastsatte mål/kvalitetsstandarder
Hvilke mål eller kvalitetsstandarder ønsker
fødeafdelingen at leve op til? Det kan være mål, der er
fastsat af regionen, hospitalet eller fødeafdelingen selv.
Afdelingen kan fx have fokus på at nå et specifikt mål
om, hvor stor en andel af deres fødende, der skal opleve
at få den støtte fra personalet, de har behov for under
fødslen. Hvis LUP Fødende resultaterne viser, at en stor
andel af kvinderne vurderer, at de ikke får den støtte, de
har behov for, er det et oplagt forbedringsområde.
Sammenligning af egne resultater med landsresultatet
Hvert enkelt fødested har fået deres egne resultater,
hvor det for hvert enkelt spørgsmål er angivet, om
afdelingens resultat placerer sig statistisk signifikant over
(O), under (U) eller ikke forskelligt fra landsresultatet
(G). På den måde kan fødestedet vurdere, om der er
flere eller færre positive tilbagemeldinger fra kvinder, der
har været tilknyttet deres fødested set i forhold til
landsresultatet. Det kan give en pejling på områder, der
kan udgøre indsatsområder for det enkelte fødested.
Fødestederne kan også søge inspiration hos hinanden. Et
fødested, der klarer sig godt på et område, har måske
gjort en særlig indsats, som andre fødesteder kan lade
sig inspirere af. Resultaterne fra de enkelte fødesteder
9
Yderligere inddragelse af kvinder
Resultaterne for LUP Fødende kan sjældent stå alene.
Ofte vil der være behov for at komme tættere på
baggrunden for de svar, kvinderne har givet, når der skal
findes løsninger på de udfordringer, som resultaterne har
I LUP Fødende 2018 er der tilføjet en følgetekst til spørgsmål 15, der handler om, hvorvidt kvinderne er trygge ved den rådgivning, de fik, da de
ringede til fødeafdelingen, da fødslen gik i gang. Derfor kan spørgsmålet ikke tidssammenlignes med resultaterne fra 2017.
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0050.png
Sådan kan I arbejde med resultaterne
50
været med til at udpege. Derfor kan det være
nødvendigt at inddrage kvindernes perspektiv yderligere
ved hjælp af andre metoder. Hvilke metoder I kan
anvende, og hvordan I konkret kan anvende dem, kan I
finde viden om i Patientinddragelsesguiden
(www.patientinddragelsesguiden.dk) og i metodebogen
”Spørg Brugerne”
(Enhed for Evaluering og
Brugerinddragelse, 2015). Nedenfor er givet et par
eksempler.
I kan blive klogere på jeres resultater ved at gå i dialog
med kvinder og evt. partnere om fødeafdelingens
konkrete resultater fx ved at:
•
Afholde et
feedbackmøde,
hvor kvinder har mulighed
for at fortælle om deres oplevelser i forhold til de
områder, som I ønsker udfoldet, alt imens I lytter på.
Desuden kan I få dem til at prioritere de forhold, som
de mener, er de vigtigste for jer at arbejde med.
Afholde
individuelle interview
eller
gruppeinterview
med kvinder og evt. deres partner, hvor I kan få
yderligere information om udvalgte temaer.
Gennemføre en mindre
spørgeskemaundersøgelse,
der fokuserer på udvalgte temaer, hvor der kan stilles
flere og uddybende spørgsmål.
Gennemføre
observation
af personale, gravide og
kvinder, der har født, hvor I får mulighed for at følge
forskellige dele af forløbet for bl.a. at observere
vedkommendes kontakter, ventetid mv.
Drøfte resultaterne i afdelingens eller hospitalets
brugerråd.
•
•
•
•
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0051.png
Fakta om undersøgelsen
51
6
Fakta om
undersøgelsen
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0052.png
Fakta om undersøgelsen
52
Om LUP Fødende
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
blandt Fødende (LUP Fødende) er en årlig
spørgeskemaundersøgelse af kvinders oplevelser i
forbindelse med graviditet, fødsel og den første del af
barselsperioden. Undersøgelsen gennemføres på vegne
af de fem regioner i Danmark. LUP Fødende blev
iværksat i 2012 ud fra ønsket om at få mere systematisk
viden om kvinders oplevelser under graviditet, fødsel og
første del af barselsperioden.
I 2018 blev der født 61.476
10
levendefødte børn i
Danmark. Fødende kvinder udgør en stor – og i disse år
voksende - gruppe, som gennem deres graviditet, fødsel
og barselsperiode har mange kontakter med
sundhedsvæsenet både i primær og sekundær sektor.
Kvinden er i forløbet i kontakt med flere fagpersoner i
sundhedsvæsenet fx jordemoder og sundhedsplejerske.
Kvinden er den eneste, der følger hele forløbet tæt, og
som dermed har særlige forudsætninger for at kunne
udpege kvalitetsproblemer i forløbet.
Spørgeskema
Det elektroniske spørgeskema indeholder spørgsmål om
kvinders oplevelser med sundhedsvæsenet i forbindelse
med graviditeten, fødslen og efter fødslen. Der er 48
faste spørgsmål og 4 åbne kommentarfelter i
spørgeskemaet.
Spørgeskemaet findes her.
Nogle
spørgsmål er af faktuel karakter, som leder videre til et
vurderingsspørgsmål. I og med at spørgeskemaet er
elektronisk, får kvinderne kun vist de spørgsmål, som er
relevante for dem ud fra deres forudgående svar (fx
fødselsmåde, igangsættelse af fødsel og lignende). Det
kan derfor variere, hvor mange spørgsmål, kvinderne
bliver stillet. De fleste spørgsmål besvares på en
fempunkts svarskala, der afrapporteres som et
gennemsnit, som anvendes ved formidling af forskelle på
tværs af resultater og udviklingen over tid. Der er
mulighed for at svare ”ikke relevant for mig” eller ”ved
ikke” ved de fleste spørgsmål. Andelen af kvinder, der
har svaret ”ikke relevant” eller ”ved ikke”, fremgår ikke
af resultaterne.
Se oversigter for antal og svarfordeling
inden for disse svarkategorier her.
Formålet med LUP Fødende
Formålet med LUP Fødende er at få en samlet
evaluering af fødende kvinders oplevelser gennem
deres forløb fra graviditet til barsel, hvor de er i
kontakt med flere sektorer og faggrupper.
Undersøgelsen skal belyse og sammenligne
kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet,
fødsel og første del af barselsperioden med det
formål:
•
At identificere forskelle i kvinders oplevelser
inden for udvalgte temaer
•
At give input til at arbejde med forbedring af
kvaliteten på landets fødesteder og i overgangen
til sundhedsplejen
•
At kunne sammenligne fødestedernes resultater
og regionsresultater med landsresultaterne
•
At kunne følge udviklingen i fødende kvinders
oplevelser og vurderinger systematisk over tid
Årlige temaspørgsmål
Ud over de faste spørgsmål i spørgeskemaet, er der
hvert år op til fem temaspørgsmål i LUP Fødende, som
afdækker aktuelle temaer eller uddyber eksisterende
temaer i undersøgelsen. Temaspørgsmålene indgår som
udgangspunkt kun ét år og kan derfor ikke
sammenlignes over tid som de øvrige spørgsmål i
spørgeskemaet.
10
Se tallet på Danmarks Statistik:
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/foedsler/foedsler
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0053.png
Fakta om undersøgelsen
53
Resultater opgøres på forskellige niveauer
Resultaterne af undersøgelsen bliver opgjort på
landsplan samt for de enkelte hospitaler, regioner og
fødesteder. Hvert enkelt niveau kan dermed bruge LUP
Fødende til at få et overblik over kvindernes oplevelser
og udpege, hvilke indsatsområder de har behov for at
arbejde videre med for at forbedre den oplevede kvalitet.
Resultaterne bliver sammenlignet med landsresultaterne,
og med resultaterne for 2017, så det er muligt at følge
udviklingen over tid.
Fødestederne og hospitalerne får desuden de
kommentarer, som kvinder tilknyttet deres fødested har
skrevet i de åbne svarfelter i spørgeskemaerne.
og frasortering, hvis enten mor eller barn var registreret
som døde). I alt har 14.634 kvinder modtaget et brev
enten via fysisk post (1 %) eller digital post (99 %) med
invitation til at besvare spørgeskemaet på internettet
ved hjælp af et personligt login/et digitalt link, hvor
kvinden bliver ledt direkte til det elektroniske
spørgeskema.
Deltagere i undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på et udtræk fra
Landspatientregistret (LPR). Undersøgelsen omfatter alle
kvinder i LPR, der har født et levendefødt barn hjemme
eller på et af landets offentlige hospitaler i
inklusionsperioden august - oktober 2018) med mindre:
•
de ved flerfoldsfødsel
11
har et eller flere dødfødte børn
•
de ikke er koblet sammen med et nyfødt barn i det
Centrale Personregister (CPR) (fx
bortadoption/tvangsfjernelse)
•
de ikke har et dansk cpr-nummer
•
de står opført med navne- og adressebeskyttelse i Det
Centrale Personregister (CPR)
12
I perioden august - oktober 2018 var der registreret
15.252 fødsler i LPR. 4 % heraf frafaldt undersøgelsen af
forskellige årsager (adressebeskyttelse, udtrukket til
anden LUP-undersøgelse, ukendt modtager på adressen
11
Flerfoldsfødsel betyder, at kvinden ved den aktuelle fødsel føder mere end ét barn, eksempelvis tvillinger eller trillinger. Enfoldsfødsel betyder, at der
kun fødes ét barn ved den aktuelle fødsel.
Læs mere om navne- og adressebeskyttelse her:
https://cpr.dk/borgere/beskyttelser-i-cpr
12
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0054.png
Fakta om undersøgelsen
54
Det tidsmæssige forløb af undersøgelsen
Figur 6.1 viser undersøgelsens tidsmæssige forløb. I
efteråret har kvinderne fået tilsendt invitationer til at
deltage i den elektroniske spørgeskemaundersøgelse.
Invitationerne udsendes af tre omgange for at sikre, at
der ikke går for lang tid, fra kvinderne har født, til de
bliver inviteret til at deltage i undersøgelsen. Dvs. der
har været en udsendelse til kvinder, der har født i
henholdsvis august, september og oktober. Der kan gå
to til seks uger fra kvinderne har født, til de modtager
invitationen til undersøgelsen. Kvinderne kan
efterfølgende modtage op til to påmindelsesbreve. Der
går syv uger fra dataindsamlingen slutter, til
fødeafdelinger, hospitaler og regioner har resultaterne af
undersøgelsen. Den samlede tidsperiode, fra kvinderne
har født, til fødeafdelinger, hospitaler og regioner
modtager resultaterne af undersøgelsen, er på mellem
16-29 uger, afhængig af hvornår i inklusionsperioden
kvinderne har født (1. august- 31. oktober 2018).
Figur 6.1
Årshjul for LUP Fødende
DATAINDSAMLING SLUT
ANALYSE OG DATABEARBEJDNING
UGE 8: AFDELINGS-, HOSPITALS-,
REGIONSRAPPORTER OG TEMARAPPORT
UDSENDELSE AF
SPØRGESKEMAER
UGE 11: NATIONAL OFFENTLIGGØRELSE
- NATIONAL AFRAPPORTERING
- ELEKTRONISK BILAGSMATERIALE
Vil du vide mere om LUP Fødende 2018
I publikationen ”Faktarapport LUP Fødende 2018” er det
muligt at finde uddybende information om undersøgelsen
og metoderne bag LUP Fødende. Her findes blandt andet
mere information om udvikling og validering af
spørgeskema, udsendelsespraksis, respondenternes
repræsentativitet og organisering af undersøgelsen.
Publikationen kan findes her:
http://www.patientoplevelser.dk/lupfod18/materiale
I tillæg til resultaterne i denne nationale rapport for LUP
Fødende 2018 findes også:
•
En bilagstabel med alle resultater og
baggrundsoplysninger på lands-, regions-,
hospitals- og fødestedsniveau
Enhedsmateriale – mappestrukturen, der er
sendt ud i uge 8 til alle hospitalerne. Her ligger
resultaterne for hvert enkelt fødested (her ligger
både LUP og LUP Fødende resultater).
INKLUSIONSPERIODE
•
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0055.png
Fakta om undersøgelsen
55
•
Tabel med svarprocenter for lands-, regions-,
hospitals- og fødestedsniveau
Derudover kan du også finde:
•
•
Spørgeskemaet
for LUP Fødende 2018.
En
læsevejledning
til rapporter på regions-,
hospitals- og fødestedsniveau
Materialet findes på:
http://www.patientoplevelser.dk/lupfod18
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0056.png
Fakta om undersøgelsen
56
LUP Fødende - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032188_0057.png
Fakta om undersøgelsen
57
LUP Fødende - National rapport