Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 286
Offentligt
2032187_0001.png
2018
National rapport
LUP Somatik
Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser på vegne af regionerne
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0002.png
Introduktion til undersøgelsen og rapporten
2
LUP Somatik 2018 - National rapport
Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser på vegne af regionerne
Enhedschef: Marlene Willemann Würgler
© Kompetencecenter for Patientoplevelser, Region Hovedstaden, marts 2019
ISBN: 978-87-93048-54-6
Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse.
Rapporten kan findes på www.patientoplevelser.dk/lup18
Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Pernille Vang Sørensen
Kompetencecenter for Patientoplevelser
Nordre Fasanvej 57
Hovedvejen indgang 13, 1. sal
2000 Frederiksberg
Telefon: 38649966
E-mail: [email protected]
Fotograf: Klaus Sletting
Tak til involverede afdelinger, patienter og pårørende.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0003.png
Forord
3
FORORD
Ros til sundhedspersonalets venlighed og udfordringer i
inddragelsen af patienternes egne erfaringer. Det er
nogle af hovedbudskaberne blandt de mere end 150.000
patienter, der ærligt har evalueret deres oplevelse med
det regionale sundhedsvæsen.
Patienternes stemme er den vigtigste kilde til viden om,
hvordan patienterne oplever deres møde med alle dele af
det regionale sundhedsvæsen. Derfor indsamler
regionerne årligt viden om patienternes oplevelser
gennem den Landsdækkende Undersøgelse af
Patientoplevelser (LUP).
Netop patienternes oplevelse af sundhedsvæsenet
fungerer som et afgørende pejlemærke for den værdi,
det regionale sundhedsvæsen sikrer for de mange
patienter, der hvert år møder os.
Igen i år kan vi i se med stolthed på de mange
resultater, der bekræfter os i, at vi er på rette kurs, når
det gælder patienternes oplevelser. Topscoren i
undersøgelsen er igen i år, at patienterne oplever
personalet som venligt og imødekommende. Det resultat
kan sundhedspersonalet i det regionale sundhedsvæsen
være stolte af - især i en tid hvor mange føler sig
pressede af den stigende aktivitet på hospitalerne.
Fundamentet for et sundhedsvæsen i top er de dygtige
og engagerede medarbejdere, der hver dag er med til at
sikre god behandling af høj kvalitet.
Samtidig viser undersøgelsen også udfordringer. Knap
hver femte patient svarer, at de slet ikke eller i ringe
grad har oplevet, at personalet spurgte ind til deres egne
erfaringer, når det kommer til deres sygdom. Et
LUP Somatik - National rapport
spørgsmål, der kan komme mange brugbare
informationer ud af, når det kommer til den videre
behandling.
Vi skal blive bedre til at inddrage patienter og pårørende,
og derfor er det fokus i de senere indsatser i somatikken,
som vi i regionerne står bag. For vi ønsker at skabe et
sundhedsvæsen i samspil med patienter og pårørende
med inddragelse af deres behov, viden og ønsker.
Resultaterne af årets undersøgelse er tilgængelige på
både landsplan og for de enkelte regioner, hospitaler og
afdelinger. Resultaterne er dermed en værdifuld kilde til
læring og forbedring, og vi omsætter dem til øget
opmærksomhed og indsatser, hvor der er behov.
Derfor er hvert eneste af mange besvarelser blandt de
danske patienter dybt værdsatte. Tak for dem, de er et
vigtigt bidrag til at gøre vores alles sundhedsvæsen
endnu bedre.
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Formand, Danske Regioner
Ulla Astman
1. næstformand, Danske Regioner
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
Forord
4
INDHOLD
Introduktion til undersøgelsen og rapporten
Nationale tendenser
–
planlagt indlagte patienter
Nationale tendenser
–
akut indlagte patienter
Nationale tendenser
–
planlagt ambulante patienter
Temaspørgsmål om Patientansvarlig læge (PAL)
Regionale og lokale forskelle
Nationale mål for øget patientinddragelse
Tema: Patientansvarlig læge (PAL)
Tema: Hvordan skaber vi gode patientforløb fra hospital til kommune?
Tema: Pårørendeinddragelse og -støtte
Sådan kan I arbejde med resultaterne
Fakta om LUP Somatik 2018
Referencer
8
11
18
25
31
35
42
45
59
69
80
84
89
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0005.png
Resumé
5
RESUMÉ
Bedst og dårligst vurderede områder
Overordnet viser resultaterne, at dimensionerne
”Patientoplevet fejl”
1
og ”Overordnet tilfredshed” er
blandt de bedst vurderede dimensioner på tværs af
planlagt indlagte, akut indlagte og ambulante patienter.
For alle tre patientgrupper er det dimensionen
”Patientinvolvering”, der bliver vurderet
dårligst.
På spørgsmålsniveau er det spørgsmålet om, hvorvidt
personalet er venligt og imødekommende, der bliver
vurderet bedst for alle tre patientgrupper. Her oplever
89-95 % af patienterne i meget høj grad eller i høj grad,
at personalet er venligt og imødekommende.
På tværs af patientgrupper er der en tendens til, at de
planlagt indlagte og ambulante patienter er mere
tilfredse end de akut indlagte patienter.
Samlet tilfredshed
På tværs af de tre patientgrupper ligger de tre spørgsmål
om samlet tilfredshed blandt de bedst vurderede
spørgsmål:
•
78-91 % af patienterne er i meget høj grad eller
i høj grad tilfredse med plejen.
•
79-88 % af patienterne er i meget høj grad eller
i høj grad tilfredse med behandlingen.
•
74-87 % af patienterne er i meget høj grad eller
i høj grad tilfredse med indlæggelsen/besøgets
forløb.
Udvikling fra 2017 til 2018
Sammenlignet med resultaterne fra 2017 er de planlagt
indlagte og de ambulante patienter overordnet set mere
positive i 2018. Patienterne er blevet mere tilfredse med
en række områder fx ”Personale” og ”Information”.
De
LUP Somatik 2018
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i somatikken (LUP Somatik) er en årlig landsdækkende
spørgeskemaundersøgelse, der gennemføres på vegne af de fem regioner. Patienter, der enten har været
planlagt indlagt, akut indlagt eller har haft et planlagt ambulant besøg på et af landets offentlige somatiske
sygehuse, indgår i undersøgelsen. Derudover indgår planlagt indlagte og ambulante patienter, der er behandlet
på privathospitaler efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg, og som dermed er finansieret af regionerne.
Resultaterne for LUP Somatik 2018 er baseret på svar fra 22.746 planlagt indlagte, 32.414 akut indlagte og
99.541 ambulante patienter, der har haft en kontakt med hospitalsvæsenet i august-oktober 2018.
Svarprocenten er 66 % for planlagt indlagte, 49 % for akut indlagte og 60 % for ambulante patienter.
1
Dimensionen ”Patientoplevet fejl” dækker over ét spørgsmål om oplevelsen af fejl under indlæggelsen, som patienterne besvarer med ”ja” eller ”nej”. I
analysefasen kodes ”ja” til 1 og ”nej” til 5, så svarene kan vises sammen med de øvrige dimensioner på skalaen fra 1 (slet ikke)
til 5 (i meget høj grad).
Jo højere dimensionsscore på denne dimension desto færre patienter har oplevet fejl.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0006.png
Resumé
6
akut indlagte patienter er blevet mere tilfredse på ét
område, ”Servicestandard”.
Helt konkret er de planlagt indlagte og ambulante
patienter blevet mere tilfredse på henholdsvis 19 og 18
spørgsmål. Til sammenligning er de akut indlagte
patienter blevet mere tilfredse på fire spørgsmål. I hele
undersøgelsen på tværs af de tre patientgrupper er der
kun ét spørgsmål, der er forringet: I 2018 oplever færre
akut indlagte patienter, at de bliver spurgt om deres
medicinforbrug ved ankomsten sammenlignet med 2017.
De akut indlagte patienter er bl.a. blevet stillet
temaspørgsmål om, hvorvidt personalet sørger for
løbende at informere de pårørende under indlæggelsen.
19 % svarer, at de slet ikke oplever dette.
Nationale mål for øget patientinddragelse
Som en del af Det Nationale Kvalitetsprogram har
Regeringen, Danske Regioner og KL opstillet
otte nationale mål for sundhedsvæsenet. Et af disse mål
handler om øget patientinddragelse og måles med to
spørgsmål fra LUP Somatik til planlagt indlagte patienter:
•
Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev
indlagt, til du blev udskrevet?
•
Gav personalet dig mulighed for at deltage i
beslutninger om din undersøgelse/behandling?
Resultaterne viser, at 84 % af patienterne i meget høj
grad eller i høj grad er tilfredse med deres forløb, mens
66 % i meget høj grad eller i høj grad oplever at få
mulighed for at deltage i beslutninger om behandling.
Derudover er der flere patienter, der har en positiv
samlet oplevelse i 2018 sammenlignet med 2017. Der er
hverken sket en fremgang eller tilbagegang på
spørgsmålet om, hvorvidt patienterne fik mulighed for at
deltage i beslutninger om undersøgelse/behandling.
Temaspørgsmål
Temaspørgsmålene for 2018 er ens på tværs af planlagt
indlagte og ambulante patienter og omhandler bl.a.
patientansvarlig læge (PAL).
I alt 27 % af de planlagt indlagte patienter og 28 % af
de ambulante patienter har hørt om PAL-ordningen. Af
dem, der har hørt om ordningen, svarer 64 % af de
planlagte indlagte patienter og 61 % af de ambulante
patienter, at de har en patientansvarlig læge i deres
samlede forløb. Dette svarer til, at 17 % af både planlagt
indlagte og ambulante patienter svarer, at de har en PAL
uagtet om de har hørt om ordningen eller ej.
I fortolkningen af PAL-resultaterne er det vigtigt at have
in mente, at alle planlagt indlagte og ambulante
patienter stilles spørgsmålene om PAL i LUP Somatik,
selvom ikke alle patienter skal tildeles en PAL. Derudover
er PAL fortsat under implementering i regionerne. En
analyse af spørgeskemaets kommentarfelt om PAL viser
ydermere, at patienternes fortolkning af PAL er bred.
Nogle svarer, at de har en PAL, fordi de har en
”kontaktlæge”/behandlingsansvarlig læge”, andre tolker,
at deres PAL må være den læge, de har set flest gange i
behandlingsforløbet. Analysen af kommentarfeltet indgår
som en del af temaet om PAL i kapitel 8 i denne rapport.
Forskelle mellem regioner og hospitaler
Sammenlignet med regionerne har privathospitalerne
flest resultater over landsresultatet for de to
patientgrupper, som de behandler: planlagt indlagte og
ambulante patienter. På tværs af alle tre patientgrupper
er det dog Region Midtjylland der har flest resultater, der
ligger over landsresultatet.
Region Hovedstaden ligger fortsat under landsresultatet
på mange spørgsmål, men regionen er fra 2017 til 2018
gået frem på 24 ud af 35 spørgsmål blandt de planlagt
indlagte. Også Region Syddanmark er for samme
patientgruppe gået frem på 20 ud af 35 spørgsmål. Kun
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0007.png
Resumé
7
for de planlagt indlagte og akut indlagte patienter er der
en tilbagegang på enkelte spørgsmål. Flere af disse
spørgsmål handler om information, fx om den mundtlige
information under indlæggelse er forståelig. Derudover
oplever flere planlagt indlagte patienter fejl i 2018
sammenlignet med 2017 i både Region Midtjylland og på
privathospitalerne.
Der er relativt store forskelle mellem hospitalet med den
højeste dimensionsscore og hospitalet med den laveste
dimensionsscore for de enkelte dimensioner i
undersøgelsen. På tværs af de tre patientgrupper er det
på dimensionerne ”Patientinvolvering” og
”Udskrivelsesinformation”, at de største forskelle mellem
hospitalerne er at finde.
Hvordan skaber vi gode patientforløb fra hospital til
kommune?
Gennem interviews med sundhedsfaglige medarbejdere
fra hospitaler og kommuner opridser temaet fire centrale
punkter for at skabe gode patientforløb fra hospital til
kommune. Det handler bl.a. om at skabe rum for dialog
mellem sektorerne og få viden om, hvilken information
sundhedspersonalet i den anden sektor har behov for.
Temaet indeholder fire cases, der alle skal give
inspiration til, hvordan hospitalsafdelinger helt konkret
kan arbejde med at forbedre samarbejdet med
kommunerne om udskrivelsen af patienter.
Pårørendeinddragelse og -støtte
Med udgangspunkt i patienternes kommentarer om
pårørendeinddragelse i spørgeskemaet, relevant
litteratur samt interview med henholdsvis en psykolog,
en hospitalspræst og en overlæge sætter temaet fokus
på, hvordan pårørende kan inddrages og støttes. Temaet
peger bl.a. på vigtigheden af at forventningsafstemme
med de pårørende på et tidligt tidspunkt i forløbet, have
blik for at pårørende har forskellige ønsker og behov, og
at personalet skal ”turde være der” uden altid at ”handle
og fikse”. Afslutningsvist findes eksempler på, hvordan
tre hospitalsafdelinger har arbejdet med
pårørendeinddragelse og -støtte i praksis.
Temaafsnit om PAL, overgange og pårørendeinddragelse
Rapporten indeholder tre temaafsnit, der giver et
uddybende perspektiv på patienternes oplevelser og som
med konkrete cases inspirerer til, hvordan afdelinger kan
arbejde med at forbedre patienternes oplevelser.
Temaerne er: ”Patientansvarlig læge (PAL)”, ”Hvordan
skaber vi gode patientforløb fra hospital til kommune?”
og ”Pårørendeinddragelse og
-støtte”.
Patientansvarlig læge (PAL)
Temaet indeholder en analyse af planlagt indlagte og
ambulante patienters kommentarer i det åbne
kommentarfelt om PAL. Analysen viser bl.a., at
patienternes fortolkning af PAL er bred. Nogle svarer, at
de har en
PAL, fordi de har en ”kontaktlæge”/
behandlingsansvarlig læge”, andre tolker, at deres PAL
må være den læge, de har set flest gange i
behandlingsforløbet. Temaet rundes af med en case fra
Kirurgisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, hvor patienter
og personale fortæller om deres erfaringer og
udfordringer med at implementere PAL og et bud på,
hvordan det kan løses.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0008.png
Resumé
8
1
Introduktion til
undersøgelsen og
rapporten
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0009.png
Resumé
9
Introduktion til undersøgelsen
Der er særskilte spørgeskemaer målrettet henholdsvis
planlagt indlagte, akut indlagte og ambulante patienter.
Hvert spørgeskema indeholder mellem 33 og 41 lukkede
spørgsmål, hvoraf op mod halvdelen af spørgsmålene er
ens på tværs af de tre patientgrupper. Spørgeskemaerne
indeholder desuden op til fem åbne kommentarfelter. De
33-41
spørgsmål er en del af den såkaldte ”faste kerne”
af spørgsmål, der fastholdes år efter år, så det er muligt
at sammenligne udviklingen i resultaterne over tid.
De enkelte spørgsmål besvares på en skala fra 1 (slet
ikke) til 5 (i meget høj grad). Enkelte andre spørgsmål
besvares på en anden skala, fx ja/nej-skala. For de
spørgsmål, der besvares på en fempunkts-skala,
beregnes en gennemsnitsscore. Gennemsnitsscoren kan
bl.a. bruges til at sammenligne spørgsmålene indbyrdes
og til at belyse udviklingen i patienternes oplevelser fra
år til år.
Hovedparten af spørgsmålene i spørgeskemaerne
opsummeres i et antal dimensioner. Dimensionerne
dækker over grupperinger af spørgsmål, der omhandler
samme tema. Dimensionerne opgøres i
dimensionsscorer, som er en opsummering af svar på
flere spørgsmål. Resultatet er en score fra 1 til 5, hvor
en højere score er lig med et bedre resultat.
Hvert år vælger Styregruppen for LUP op til fem
temaspørgsmål, som afdækker aktuelle temaer eller
uddyber eksisterende temaer i undersøgelsen. Disse
spørgsmål indgår som udgangspunkt kun ét år og kan
derfor ikke sammenlignes over tid som de øvrige
spørgsmål i spørgeskemaet. Temaspørgsmålene indgår
ikke i en dimension.
Du kan læse mere om undersøgelsens koncept,
spørgeskema, analyser mv. i kapitel 12 eller i
Faktarapporten:
www.patientoplevelser.dk/lup18/materiale
Introduktion til rapporten
Denne rapport består af 12 kapitler.
Kapitel 2-4
præsenterer de overordnede tendenser på
nationalt niveau for en patientgruppe ad gangen. De tre
kapitler har samme struktur og indledes alle med et
overblik over resultaterne i form af dimensioner og
udviklingen i dimensionsscorer over tid. Herefter
præsenteres udvalgte resultater på spørgsmålsniveau
–
både resultater af spørgsmål, der indgår i den faste
kerne af spørgeskemaet og temaspørgsmål.
Herefter følger
kapitel 5,
der præsenterer resultaterne
af tre temaspørgsmål til planlagte indlagte og ambulante
patienter, der omhandler patientansvarlig læge (PAL).
Kapitel 6
ser på forskelle mellem regioner og hospitaler.
Kapitlet indledes med et afsnit, hvor det regionale niveau
sammenlignes med landsresultatet (O, U, G), hvorefter
udviklingen fra 2017 til 2018 på regionalt plan
præsenteres. Kapitlet afsluttes med en kort præsentation
af forskellene mellem hospitalerne med de højeste
dimensionsscorer og de laveste dimensionsscorer.
Kapitel 7
kobler resultater fra LUP Somatik 2018 til de
nationale mål for øget patientinddragelse.
Kapitel 8-10
indeholder tre temaafsnit som giver et
uddybende perspektiv på patienternes oplevelser i
forhold til:
•
Patientansvarlig læge (PAL)
•
Overgange mellem hospital og kommune
•
Pårørendeinddragelse og -støtte
Temaafsnittene sætter fokus på aktuelle områder og
giver derudover inspiration til, hvordan afdelinger kan
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0010.png
Resumé
10
arbejde med at forbedre patienternes oplevelser på de
tre områder
2
.
De to sidste kapitler,
kapitel 11 og 12,
indeholder
henholdsvis inspiration til afdelinger, hospitaler og
regioner i forhold til, hvordan man kan gribe arbejdet
med resultaterne an samt uddybende fakta om LUP
Somatik 2018.
2
Temaafsnittene er blevet sendt direkte til regioner, hospitaler og afdelinger i forbindelse med, at enhederne modtog egne resultater til internt brug i
uge 8.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0011.png
Nationale tendenser
–
planlagt indlagte patienter
11
2
Nationale tendenser
–
planlagt indlagte
patienter
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0012.png
Nationale tendenser
–
planlagt indlagte patienter
12
Dimensioner
Hovedfund
Planlagt indlagte patienter har på en række
områder fået bedre oplevelser af deres indlæggelse
i 2018 sammenlignet med 2017. I alt 19 spørgsmål
har en højere gennemsnitsscore i 2018. Dette
resulterer i en fremgang bl.a. på dimensionerne
”personale” og ”patientinvolvering”. I alt 84 % af
patienterne er i meget høj grad eller i høj grad
tilfredse med forløbet fra indlæggelse til
udskrivelse.
Hovedparten af spørgsmålene i spørgeskemaet til
planlagt indlagte patienter opsummeres i ni dimensioner.
Af Figur 2.1 fremgår det, hvad de enkelte dimensioner
dækker over.
Bedst og dårligst vurderede dimensioner
De tre dimensioner, som flest planlagt indlagte patienter
vurderer positivt, er:
•
Patientoplevede fejl
3
•
Smertelindring
•
Overordnet tilfredshed
Figur 2.1
Planlagt indlagte patienter: Illustration af dimensionerne for planlagt indlagte og eksempler på dimensionernes indhold
Personale
- fx personalet er forberedt, venligt og imødekommende, og patienterne kan tale med personale ved behov (spm. 1, 4, 5, 6, 7).
Ventetid ved ankomst
- ventetid fra patienterne skal møde, til de bliver kaldt ind (spm. 2).
Patientinvolvering
- fx patienter og pårørende kan deltage i beslutninger om undersøgelse/behandling (spm. 8, 9, 10, 11, 12).
Patientoplevet fejl
- patienterne oplever fejl (spm. 14).
Servicestandard
- fx lokalerne er rene, og patienterne får dækket behov for mad og drikke samt hvile og søvn (spm. 17, 18, 19 og 21).
Smertelindring
- patienternes behov for smertelindring er dækket (spm. 20).
Info før og under indlæggelse
-
fx den mundtlige information er forståelig (spm. 22, 23, 24, 25, 26)
.
Udskrivelsesinfo
- fx patienterne er informeret om den videre plan for forløbet (spm. 27, 28, 29, 30).
Overordnet tilfredshed
- patienterne er tilfredse med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse, plejen og behandlingen (spm. 34, 35, 36).
3
Dimensionen ”Patientoplevet fejl” dækker over ét spørgsmål om oplevelsen af fejl under indlæggelsen, som patienterne besvarer med ”ja” eller ”nej”.
I
analysefasen kodes ”ja” til 1 og ”nej” til 5, så svarene kan vises sammen med de øvrige dimensioner på skalaen fra 1 (slet ikke)
til 5 (i meget høj grad).
Jo højere dimensionsscore på denne dimension desto færre patienter har oplevet fejl.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0013.png
Nationale tendenser
–
planlagt indlagte patienter
13
Disse tre områder bliver alle vurderet over 4,3 på en
skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad) (se Figur
2.2).
De to områder, som patienterne vurderer dårligst, er
”Patientinvolvering” og ”Udskrivelsesinformation”. Det er
de eneste områder, som bliver vurderet lavere end 4,0.
De ovenfor nævnte områder fik også henholdsvis de
bedste og dårligste vurderinger i både 2016 og i 2017
(se Figur 2.2).
Udvikling i dimensionsscorer
For planlagt indlagte patienter er der fra 2017 til 2018
fremgang på seks ud af ni dimensioner (se Figur 2.2).
Der er eksempelvis fremgang på de to dimensioner, der
har de laveste dimensionsscorer:
”Patientinvolvering” og
”Udskrivelsesinformation”.
Fra 2016 til 2017 var der dog ikke fremgang på de ni
dimensioner (se Figur 2.2).
Over en toårig periode fra 2016 til 2018 er patienterne
blevet mere tilfredse med tre områder: ”Personale”,
Figur 2.2
Planlagt indlagte patienter: Landsresultat for dimensioner og udvikling over en to-årig periode (2016-2018)
Note: I figuren er det angivet, hvilke
spørgsmål der indgår i de enkelte
dimensioner, samt i parentes antallet af
svar, som dimensionsscoren er baseret
på. Antallet i parentesen er det antal
respondenter, der har givet et svar i
minimum halvdelen af spørgsmålene i
dimensionen.
Pilene yderst til højre viser, om
resultatet i 2018 er bedre (↗), dårligere
(↘) eller ikke statistisk signifikant
forskelligt (→) fra resultatet i 2016. De
to mindre pile viser udviklingen mellem
de enkelte år.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0014.png
Nationale tendenser
–
planlagt indlagte patienter
14
”Information før og under indlæggelse” samt
”Udskrivelsesinformation”
(se Figur 2.2).
Udviklingen i dimensionsscorer og gennemsnitsscorer på
spørgsmålsniveau over en femårig periode (2014-2018)
kan findes på
www.patientoplevelser.dk/lup18/materiale
venligt og imødekommende (spørgsmål 4). Dette er den
højeste andel af patienter, der anvender svarkategorien
”i meget høj grad”, hvilket også resultater
i en
gennemsnitsscore, der er markant højere end på de
øvrige spørgsmål i spørgeskemaet.
Det samlede forløb af indlæggelser og besøg
Resultater for udvalgte spørgsmål
Af Figur 2.3, Figur 2.4 og Figur 2.5 fremgår resultaterne
for hvert af de spørgsmål, der
hvert år indgår som ”fast
kerne”
i spørgeskemaet.
Høj og bedre samlet tilfredshed
Tre spørgsmål i spørgeskemaet handler om patienternes
samlede tilfredshed med indlæggelsen. Disse tre
spørgsmål ligger alle blandt de otte spørgsmål, som
patienterne vurderer mest positivt. Resultaterne viser,
at:
•
88 % af patienterne i meget høj grad eller i høj
grad er tilfredse med den pleje, de modtog under
deres indlæggelse (spørgsmål 34).
•
88 % i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse
med den behandling de modtog (spørgsmål 35).
•
84 % i meget høj grad eller i høj grad tilfredse
med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse
(spørgsmål 36).
På alle tre spørgsmål er patienterne blevet mere tilfredse
i 2018 sammenlignet med 2017.
Tre spørgsmål til de planlagt indlagte patienter kredser
om patienternes oplevelse af deres samlede forløb. Her
viser resultaterne, at:
•
35 % af de planlagt indlagte patienter i meget
høj grad oplever, at én læge har et særligt
ansvar for deres samlede forløb af
indlæggelser/besøg. Dog oplever 13 % slet ikke,
at dette er tilfældet. Som det ses af Figur 2.3 har
dette spørgsmål den anden laveste
gennemsnitsscore (spørgsmål 38).
•
38 % oplever i meget høj grad, at deres samlede
forløb af indlæggelser og/eller ambulante besøg
er godt tilrettelagt. Derudover oplever flere
patienter en god tilrettelæggelse i 2018
sammenlignet med 2017 (spørgsmål 39). Dette
spørgsmål er det spørgsmål, hvor der ses den
største fremgang i gennemsnitsscore (figur ikke
vist her).
4
•
51 % er i meget høj grad trygge i deres samlede
forløb (spørgsmål 41, temaspørgsmål) (se Figur
2.6). Dette temaspørgsmål placerer sig dermed
blandt de spørgsmål, patienterne vurderer bedst
samlet set.
5
Jeg oplevede kun meget
kompetente, omsorgsfulde
og venlige personaler. Det
har været en rigtig god
oplevelse, og jeg har under
hele forløbet følt mig tryg og
i de bedste hænder. Tusinde
tak!
Planlagt indlagt patient
Venligt og imødekommende personale
Blandt de planlagt indlagte patienter oplever 63 % i
meget høj grad og 31 % i høj grad, at personalet er
4
Spørgsmål 38 og 39 stilles kun til de patienter, der har svaret ”ja” til, at de tidligere har været indlagt eller til samtale/undersøgelse,
kontrol,
prøvetagning mm, som har noget med dette besøg at gøre (det samlede forløb) (spørgsmål 37).
Dog kun ud af de spørgsmål, der besvares på en fempunkts-skala
fra ”slet ikke” (1) til ”i meget høj grad” (5).
5
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0015.png
Nationale tendenser
–
planlagt indlagte patienter
15
Samarbejde mellem hospital og kommune
Et af de spørgsmål der vurderes dårligst af patienterne,
er spørgsmålet om, hvorvidt patienterne oplever, at
afdeling og kommunal pleje samarbejder om
udskrivelsen (spørgsmål 32). Her svarer 14 %, at de slet
ikke oplever et samarbejde om udskrivelsen.
6
Denne rapport indeholder et temaafsnit (kapitel 9), der
bl.a. inspirerer til, hvordan samarbejdet mellem
hospitaler og kommuner om udskrivelser kan forbedres.
Pårørende inddrages kun i mindre omfang
Knap hver tredje patient oplever slet ikke eller kun i
ringe grad, at personalet giver de pårørende mulighed
for at deltage i beslutninger om behandling (spørgsmål
10). Herved er spørgsmålet et af de dårligst vurderede
spørgsmål. Patienternes vurdering af
pårørendeinddragelse i 2018 er hverken blevet bedre
eller dårligere end i 2017.
Denne rapport indeholder også et temafsnit om
pårørendeinddragelse- og støtte (kapitel 10). Temaet
giver konkret inspiration til personale, der ønsker at
inddrage og støtte de pårørende.
Min og mine pårørendes
oplevelse har været blandet.
Vi føler, at afdelingen har en
høj faglig standard, og vi var
trygge ved, at operationen
blev varetaget der. Den
medmenneskelige dimension
savnede vi meget
(…)
Vi
følte, at der var meget fokus
på 'tjeklister' og ingen
overskud til relationen til os
som patient og pårørende.
Kontakterne var meget
hurtige og korte, og vi følte
ikke, at vi havde
'samarbejdet' under
indlæggelsen og
udskrivelsen.
Planlagt indlagt patient
6
Spørgsmålet er dog kun besvaret af de 26,1 %, der oplevede, at spørgsmålet var relevant for dem. Andelen af svar i kategorierne
”slet ikke” til ”i
meget høj grad” samt ”ikke relevant” og ”ved ikke” fremgår af materialet, som kan findes her:
www.patientoplevelser.dk/lup18/materiale
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0016.png
Nationale tendenser
–
planlagt indlagte patienter
16
Figur 2.3
Planlagt indlagte patienter: Landsresultatet
Spørgsmål, der besvares på fem-punkts-skala
Note: Spørgsmålene i figuren er sorteret efter gennemsnitsscore.
Teksten angiver spørgsmålsformuleringer i afkortet form.
Spørgsmålenes fulde formulering fremgår af spørgeskemaet
her.
Antal besvarelser er angivet i parentes. Pilene yderst til højre
viser, om resultatet i 2018 er forbedret (↗), forringet (↘) eller
ikke signifikant forskelligt (→) fra resultatet i 2017.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0017.png
Nationale tendenser
–
planlagt indlagte patienter
17
Figur 2.4
Planlagt indlagte patienter: Landsresultatet
Spørgsmål, der besvares med ja/nej
Note: Teksten angiver spørgsmålsformuleringer i
afkortet form. Spørgsmålenes fulde formulering
fremgår af spørgeskemaet
her.
Antal besvarelser
er angivet i parentes. Pilene yderst til højre viser,
om resultatet i 2018 er forbedret (↗), forringet
(↘) eller ikke signifikant forskelligt (→) fra
resultatet i 2017.
Figur 2.5
Planlagt indlagte patienter: Landsresultatet
Spørgsmål, der besvares med grader af ventetid
Note: Teksten angiver spørgsmålsformuleringen i
afkortet form. Spørgsmålets fulde formulering
fremgår af spørgeskemaet
her.
Antal besvarelser
er angivet i parentes. Pilen yderst til højre viser,
om resultatet i 2018 er forbedret (↗), forringet
(↘) eller ikke signifikant forskelligt (→) fra
resultatet i 2017.
Figur 2.6
Planlagt indlagte patienter: Landsresultatet for temaspørgsmål
Temaspørgsmål, der besvares på en fempunkts-skala
Note: Teksten angiver spørgsmålsformuleringen i
afkortet form. Spørgsmålets fulde formulering
fremgår af spørgeskemaet
her.
Antal besvarelser
er angivet i parentes.
D
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0018.png
Nationale tendenser
–
akut indlagte patienter
18
3
Nationale tendenser
–
akut indlagte patienter
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0019.png
Nationale tendenser
–
akut indlagte patienter
19
Dimensioner
Hovedfund
Sammenlignet med 2017 har de akut indlagte
patienter i 2018 fået bedre oplevelser på ét
område, ”Servicestandard”. Det er bl.a.
fremgangen på spørgsmålene om henholdsvis
patienternes mulighed for ro og hvile samt
renheden i lokalerne, der bidrager til denne
forbedring. Patienterne har hverken fået bedre
eller dårligere oplevelser på de øvrige områder fra
2017 til 2018. I alt 74 % af patienterne er i meget
høj grad eller i høj grad tilfredse med forløbet fra
indlæggelse til udskrivelse.
Hovedparten af spørgsmålene i spørgeskemaet til akut
indlagte patienter opsummeres i ni dimensioner. Figur
3.1 giver eksempler på, hvad de enkelte dimensioner
dækker over.
Bedst og dårligst vurderede dimensioner
De tre dimensioner, som flest akut indlagte patienter
vurderer positivt, er:
•
Patientoplevede fejl
7
•
Smertelindring
•
Overordnet tilfredshed
Dimensionen ”Patientoplevede fejl” har en markant
højere dimensionsscore (4,55) sammenlignet med de
Figur 3.1
Akut indlagte patienter: Illustration af dimensionerne for akut indlagte og eksempler på dimensionernes indhold
Modtagelse
- fx patienterne tilses hurtigt ved ankomst og spørges ind til medicinforbrug (spm. 1, 2, 3, 4).
Personale
- fx personalet er venligt og imødekommende og tager ansvar for forløbet fra ankomst til udskrivelse (spm. 7, 8, 9, 10).
Patientinvolvering
- fx patienter og pårørende kan deltage i beslutninger om undersøgelse/behandling (spm. 11, 12, 13, 14, 15).
Patientoplevet fejl
- patienterne oplever fejl (spm. 17).
Servicestandard
- fx lokalerne er rene, og patienterne får dækket behov for mad og drikke samt hvile og søvn (spm. 20, 21, 22, 24).
Smertelindring
- patienternes behov for smertelindring er dækket (spm. 23).
Info under indlæggelse
- fx patienterne informeres løbende om, hvad der skal foregå (spm. 25, 26, 27, 28, 29, 30).
Udskrivelsesinfo
–
fx patienterne er informeret om den videre plan for forløbet (spm. 31, 32, 33, 34).
Overordnet tilfredshed
–
patienterne er tilfredse med forløbet, plejen og behandlingen (spm. 38, 39, 40).
7
Dimensionen ”Patientoplevet fejl” dækker over ét spørgsmål om oplevelsen af fejl under indlæggelsen, som patienterne besvarer med ”ja” eller ”nej”. I
analysefasen
kodes ”ja” til 1 og ”nej” til 5, så svarene kan vises sammen med de øvrige dimensioner på skalaen fra 1 (slet ikke)
til 5 (i meget høj grad).
Jo højere dimensionsscore på denne dimension desto færre patienter har oplevet fejl.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0020.png
Nationale tendenser
–
akut indlagte patienter
20
øvrige dimensioner. Fælles for disse tre områder er dog,
at de alle bliver vurderet over 4,00 på en skala fra 1 (slet
ikke) til 5 (i meget høj grad) (se Figur 3.2).
De to områder, som patienterne vurderer lavest, er
”Patientinvolvering” og ”Udskrivelsesinformation”.
Ovenfor nævnte dimensioner var også de dimensioner,
der fik henholdsvis de bedste og dårligste vurderinger af
patienterne i både 2016 og i 2017 (se Figur 3.2).
Udvikling i dimensionsscorer
”Servicestandard” er den eneste af de ni dimensioner for
akut indlagte patienter, som har en højere
dimensionsscore i 2018 sammenlignet med 2017.
Dimensionsscoren i 2018 er imidlertid blot tilbage på
samme niveau som i 2016, da der var et fald i scoren fra
2016 til 2017 (se Figur 3.2).
Der ses ingen udvikling i dimensionsscorerne for de
øvrige otte dimensioner fra 2017 til 2018, og niveauet
fra 2017 er således fastholdt for de øvrige dimensioner.
Figur 3.2
Akut indlagte patienter: Landsresultat for dimensioner og udvikling over en to-årig periode (2016-2018)
Note: I figuren er det angivet, hvilke
spørgsmål der indgår i de enkelte dimensioner,
samt i parentes antallet af svar, som
dimensionsscoren er baseret på. Antallet i
parentesen er det antal respondenter, der har
givet et svar i minimum halvdelen af
spørgsmålene i dimensionen.
Pilene yderst til højre viser, om resultatet i
2018 er bedre (↗), dårligere (↘) eller ikke
statistisk signifikant forskelligt (→) fra
resultatet i 2016. De to mindre pile viser
udviklingen mellem de enkelte år.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0021.png
Nationale tendenser
–
akut indlagte patienter
21
Over en toårig periode ses der dog en tilbagegang på
dimensionen ”Modtagelse”, som skyldes en tilbagegang i
dimensionsscoren mellem 2016 og 2017 (se Figur 3.2).
Udviklingen i dimensionsscorer og gennemsnitsscorer på
spørgsmålsniveau over en femårig periode (2014-2018)
kan findes på
www.patientoplevelser.dk/lup18/materiale.
imødekommende (spørgsmål 7), der vurderes bedst af
patienterne. Dette spørgsmål har en markant højere
gennemsnitsscore (4,43) end de efterfølgende
spørgsmål, hvilket også afspejler sig i andelen af
patienter, der har sat kryds i de to mest positive
svarkategorier: I alt 89 % vurderer nemlig i meget høj
grad og i høj grad, at personalet er venligt og
imødekommende (se Figur 3.3).
Resultater for udvalgte spørgsmål
Figur 3.3 og Figur 3.4 viser resultaterne af hvert enkelt
af de spørgsmål i spørgeskemaet til akut indlagte
patienter, der stilles år efter år (den faste kerne af
spørgsmål), mens Figur 3.5 viser resultaterne af
temaspørgsmålene i 2018.
Involveringen af patienterne vurderes dårligt
I forbindelse med LUP Somatik 2017 blev der indført et
nyt spørgsmål om patientinvolvering (spørgsmål 16).
8
LUP Somatik 2018 er derfor første år, hvor det er muligt
at sammenligne resultatet af spørgsmålet med
foregående år.
Som det fremgår af Figur 3.4 oplever knap en tredjedel
af patienterne ikke, at de er med til at træffe
beslutninger om undersøgelse/behandling i ønsket
omfang, og der ses ikke en udvikling i denne andel siden
2017. Dette fund underbygger den vurdering,
patienterne giver
dimensionen ”Patientinvolvering”:
at
det er dimensionen med den laveste score.
Alle virkede meget
kompetente og
professionelle. Jeg blev
udelukkende mødt med
meget venlighed og fik
meget gode og forståelige
forklaringer. Jeg er 100%
tilfreds med mit ophold på
sygehuset.
Akut indlagt patient
Høj samlet tilfredshed
Tre spørgsmål i spørgeskemaet handler om de akut
indlagte patienters samlede tilfredshed med
indlæggelsen. Disse tre spørgsmål er blandt den
tredjedel af spørgsmål, der vurderes mest positivt af
patienterne (se Figur 3.3). Resultaterne viser, at:
•
81 % af patienterne i meget høj grad eller i høj
grad er tilfredse med plejen (spørgsmål 38).
•
79 % i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse
med behandlingen (spørgsmål 39).
•
74 % er i meget høj grad eller i høj grad tilfredse
med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse
(spørgsmål 40).
Samme mønster sås i resultaterne for LUP Somatik
2017.
Ønske om mere information og inddragelse af pårørende
To spørgsmål i den faste kerne af spørgsmål i
spørgeskemaet samt ét af temaspørgsmålene handler
om information og inddragelse af pårørende (spørgsmål
3, 13 og 45) (se Figur 3.3, Figur 3.4 og Figur 3.5).
Resultaterne viser, at:
Venligt og imødekommende personale
Også blandt de akut indlagte patienter er det
spørgsmålet om, hvorvidt personalet er venligt og
8
Spørgsmålet indgår
ikke i dimensionen ” Patientinvolvering”.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0022.png
Nationale tendenser
–
akut indlagte patienter
22
•
•
•
45 % af patienterne ikke oplever, at personalet
ved ankomst tilbyder at kontakte pårørende, hvis
patienten er alene (spørgsmål 3).
9
28 % oplever slet ikke, at personalet giver deres
pårørende mulighed for at deltage i beslutninger
om behandling. Spørgsmålet har derudover den
laveste gennemsnitsscore (spørgsmål 13).
19% oplever slet ikke, at personalet sørger for
løbende at informere de pårørende under
indlæggelsen (spørgsmål 45).
Der var ingen, der spurgte
om, hvordan jeg ville klare
mig alene uden hjælp. Total
mangel på samarbejde
mellem hospital og
hjemmepleje!!!
Akut indlagt patient
Samarbejde mellem hospital og kommune
Ét spørgsmål i spørgeskemaet undersøger patienternes
oplevelse af samarbejdet om udskrivelsen mellem
afdelingen og den kommunale
hjemmepleje/hjemmesygepleje/sundhedsplejerske
(spørgsmål 36). Dette spørgsmål er besvaret af den
tredjedel af de akut indlagte patienter, der oplevede, at
spørgsmålet var relevant for dem.
10
Spørgsmålet er blandt den tredjedel af spørgsmål, der
har de laveste gennemsnitsscorer. Knap hver fjerde
patient oplever, at hospital og kommune slet ikke eller
kun i ringe grad samarbejder om udskrivelsen (se Figur
3.3).
Denne rapport indeholder et temaafsnit (kapitel 9), der
bl.a. inspirerer til, hvordan samarbejdet mellem
hospitaler og kommuner om udskrivelser kan forbedres.
9
Spørgsmål 3 er kun besvaret af de 37,3 % af patienterne, der mente, at spørgsmålet var relevant for dem. Andelene af de patienter, der har besvaret
spørgsmålet med ”ja”, ”nej” og ”ved ikke”, kan findes i bilagstabellerne
på:
www.patientoplevelser.dk/lup18/materiale
Andelene af de patienter, der har besvaret de enkelte spørgsmål i svarkategorierne ”slet ikke” til ”i meget høj grad” samt i ”ikke relevant” og ”ved
ikke”, kan findes i bilagstabellerne på:
www.patientoplevelser.dk/lup18/materiale
10
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0023.png
Nationale tendenser
–
akut indlagte patienter
23
Figur 3.3
Akut indlagte patienter: Landsresultatet
Spørgsmål, der besvares på fempunkts-skala
Note: Spørgsmålene i figuren er sorteret efter gennemsnitsscore.
Teksten angiver spørgsmålsformuleringer i afkortet form.
Spørgsmålenes fulde formulering fremgår af spørgeskemaet
her.
Antal besvarelser er angivet i parentes. Pilene yderst til højre viser,
om resultatet i 2018 er forbedret (↗), forringet (↘) eller ikke
signifikant forskelligt (→) fra resultatet i 2017.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0024.png
Nationale tendenser
–
akut indlagte patienter
24
Figur 3.4
Akut indlagte patienter: Landsresultatet
Spørgsmål, der besvares med ja/nej
Note: Teksten angiver spørgsmålsformuleringer i
afkortet form. Spørgsmålenes fulde formulering
fremgår af spørgeskemaet
her.
Antal besvarelser
er angivet i parentes. Pilene viser, om resultatet
i 2018 er forbedret (↗), forringet (↘) eller ikke
signifikant forskelligt (→) fra resultatet i 2017.
Figur 3.5
Akut indlagte patienter: Landsresultat for temaspørgsmål
Spørgsmål, der besvares på en fempunkts-skala
Note: Spørgsmålene i oversigten er sorteret
efter gennemsnitsscore. Teksten angiver
spørgsmålsformuleringerne i afkortet form.
Spørgsmålenes fulde formulering fremgår af
spørgeskemaet
her.
Antal besvarelser er angivet
i parentes.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0025.png
Nationale tendenser
–
planlagt ambulante patienter
25
4
Nationale tendenser
–
planlagt ambulante
patienter
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0026.png
Nationale tendenser
–
planlagt ambulante patienter
26
Dimensioner
Hovedfund
Planlagt ambulante patienter har på fem ud af syv
områder fået bedre oplevelser af deres besøg i
2018 sammenlignet med 2017. I alt 18 spørgsmål
har en højere gennemsnitsscore i 2018. Dette
resulterer i en fremgang bl.a. på dimensionerne
”information” og ”patientinvolvering”. I alt 87 % af
patienterne er alt i alt tilfredse med besøgets
forløb, mens 91 % er tilfredse med plejen og 87 %
er tilfredse med behandlingen.
Hovedparten af spørgsmålene i spørgeskemaet til
ambulante patienter opsummeres i syv dimensioner.
Figur 4.1 giver eksempler på, hvad de enkelte
dimensioner dækker over.
Bedst og dårligst vurderede dimensioner
Patienterne vurderer dimensionen ”Patientoplevede fejl”
bedst, hvilket betyder, at mange patienter svarer, at de
ikke har oplevet fejl i forbindelse med indlæggelsen.
Denne dimension har en dimensionsscore på 4,83 på en
svarskala gående fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad)
og har således en dimensionsscore, der er markant
højere end de øvrige dimensioner.
11
Figur 4.1
Ambulante patienter: Illustration af dimensionerne for ambulante patienter og eksempler på dimensionernes indhold
Personale
- fx personalet er venligt og imødekommende, er forberedt på patienternes ankomst og har tid til patienterne (1, 4, 5, 6, 7).
Ventetid ved ankomst
- ventetid fra patienterne skal møde, til de bliver kaldt ind (spm. 2).
Patientinvolvering
- fx patienter og pårørende kan deltage i beslutninger om undersøgelse/behandling (spm. 8, 9, 10, 11).
Patientoplevet fejl
- patienterne oplever fejl (spm. 20).
Servicestandard
- fx lokalerne er rene, og patienterne kan komme i kontakt med ambulatoriet ved behov (spm. 23, 24, 25, 26, 27).
Information
- fx den mundtlige information er forståelig, og patienterne får svar på spørgsmål (spm. 13, 14, 15, 16, 17).
Overordnet tilfredshed
- patienterne er tilfredse med besøgets forløb, plejen og behandlingen (spm. 28, 29, 30).
11
Dimensionen ”Patientoplevet fejl” dækker over ét spørgsmål om oplevelsen af fejl under indlæggelsen, som patienterne besvarer med ”ja” eller ”nej”. I
analysefasen kodes ”ja” til 1 og ”nej” til 5, så svarene kan vises sammen med de øvrige dimensioner på skalaen fra 1 (slet ikke)
til 5 (i meget høj grad).
Jo højere dimensionsscore på denne dimension desto færre patienter har oplevet fejl.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0027.png
Nationale tendenser
–
planlagt ambulante patienter
27
Kun én dimension har en score under 4,0. Det drejer sig
om dimensionen ”Patientinvolvering”, der har en
dimensionsscore på 3,88 (se Figur 4.2).
De oven for nævnte dimensioner var også de områder,
der fik henholdsvis de bedste og dårligste vurderinger af
de ambulante patienter i både 2016 og i 2017 (se Figur
4.2).
på fire af de fem spørgsmål, der tilsammen danner
dimensionen (spørgsmål 13, 14, 15 og 16) (se Figur 4.2
og Figur 4.3). Det er på spørgsmålet om, hvorvidt
patienterne er informeret om muligheder for at stille
spørgsmål efter besøg, at der ses den største fremgang i
gennemsnitsscoren på spørgsmålsniveau (spørgsmål
16).
12
Over en toårig periode ses der en fremgang på seks ud
af syv dimensioner (se Figur 4.2). For fire dimensioner
ses der en fremgang i dimensionsscoren både fra 2016 til
2017 og fra 2017 til 2018. For de resterende to
dimensioner ses der kun en fremgang i dimensionsscoren
Udvikling i dimensionsscorer
Som det ses af Figur 4.2 er der fra 2017 til 2018 sket en
forbedring af patienternes oplevelse på fem ud syv
dimensioner. Den største fremgang ses på dimensionen
”Information”. I denne dimension
ses der en fremgang
Figur 4.2
Ambulante patienter: Landsresultat for dimensioner og udvikling over en to-årig periode (2016-2018)
Note: I figuren er det angivet, hvilke spørgsmål
der indgår i de enkelte dimensioner, samt i
parentes antallet af svar, som
dimensionsscoren er baseret på. Antallet i
parentesen er det antal respondenter, der har
givet et svar i minimum halvdelen af
spørgsmålene i dimensionen.
Pilene yderst til højre viser, om resultatet i
2018 er bedre (↗), dårligere (↘) eller ikke
statistisk signifikant forskelligt (→) fra
resultatet i 2016. De to mindre pile viser
udviklingen mellem de enkelte år.
12
I bilagstabellerne er det muligt at se gennemsnitsscorerne for hvert enkelt spørgsmål. Bilagstabellerne for LUP Somatik 2018 findes her:
www.patientoplevelse.dk/lup18/materiale,
mens bilagstabellerne for LUP Somatik 2017 kan findes her:
www.patientoplevelser.dk/lup17/materiale
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0028.png
Nationale tendenser
–
planlagt ambulante patienter
28
fra 2016 til 2017 eller fra 2017 til 2018. Fremgangen på
disse to spørgsmål har dog været så stor, at det har
været muligt at fastholde den over to år.
Udviklingen i dimensionsscorer og gennemsnitsscorer på
spørgsmålsniveau over en femårig periode (2014-2018)
kan findes på
www.patientoplevelser.dk/lup18/materiale
patienterne oplever i meget høj grad og i høj grad
venligt og imødekommende personale.
Knap ni ud af 10 patienter oplever at blive involveret
På trods af at dimensionen ”Patientinvolvering” får den
dårligste vurdering af patienterne, oplever 89 % af de
ambulante patienter, at de er med til at træffe
beslutninger om undersøgelse/behandling i ønsket
omfang. Dette niveau er fastholdt siden LUP Somatik
2017 (spørgsmål 12).
13
Resultater for udvalgte spørgsmål
Figur 4.3, Figur 4.4 og Figur 4.5 viser resultaterne af
hvert enkelt af de spørgsmål i spørgeskemaet til
ambulante patienter, der stilles år efter år (den faste
kerne af spørgsmål), mens Figur 4.6 viser resultaterne af
ét af temaspørgsmålene i 2018.
Det samlede forløb af indlæggelser og besøg
Tre spørgsmål til de ambulante patienter kredser om
patienternes oplevelse af deres samlede forløb.
Resultaterne af disse tre spørgsmål viser, at:
•
34 % af de ambulante patienter i meget høj grad
oplever, at én læge har et særligt ansvar for
deres samlede forløb af indlæggelser/besøg. Dog
oplever 13 % slet ikke, at dette er tilfældet
(spørgsmål 32). Som det ses af Figur 4.3 har
dette spørgsmål den laveste gennemsnitsscore.
37 % oplever i meget høj grad, at deres samlede
forløb af indlæggelser og/eller ambulante besøg
er godt tilrettelagt. Flere patienter oplever en
god tilrettelæggelse i 2018 sammenlignet med
2017 (spørgsmål 33) (se Figur 4.3).
50 % er i meget høj grad trygge i deres samlede
forløb (se Figur 4.6). Dette temaspørgsmål
placerer sig dermed blandt de spørgsmål,
patienterne vurderer bedst samlet set.
14
Uændret, høj samlet tilfredshed
Tre spørgsmål i spørgeskemaet handler om de
ambulante patienters samlede tilfredshed med deres
besøg. Disse tre spørgsmål er blandt den tredjedel af
spørgsmål, der vurderes mest positivt af patienterne.
Resultaterne viser, at:
•
91 % af patienterne i meget høj grad eller i høj
grad er tilfredse med plejen (spørgsmål 28).
•
87 % i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse
med behandlingen (spørgsmål 29).
•
87 % i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse
med besøgets forløb (spørgsmål 30).
Samme mønster sås i resultaterne for LUP Somatik
2017.
•
Det er betydningsfuldt, at jeg
møder den samme læge hver
gang jeg er til kontrol, eller
hvis jeg ringer
(…).
Han er
god til at lytte og tager mine
bekymringer alvorligt. Han
behandlede mig også under
indlæggelsen, og det er trygt
i mit forløb, at det er én der
kender mig og mit forløb og
mine tanker. Stor ros og
taknemmelighed for, at han
er der.
Planlagt ambulant patient
•
95 % oplever venligt og imødekommende personale
Som for de øvrige to patientgrupper er det spørgsmålet
om, hvorvidt personalet er venligst og imødekommende
(spørgsmål 4), der vurderes bedst. I alt 95 % af
13
14
Spørgsmålet indgår ikke i dimensionen ” Patientinvolvering”.
Dog kun ud af de spørgsmål, der besvares på en fempunkts-skala
fra ”slet ikke” (1) til ”i meget høj grad” (5).
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0029.png
Nationale tendenser
–
planlagt ambulante patienter
29
Figur 4.3
Ambulante patienter: Landsresultatet for LUP Somatik 2018
Spørgsmål, der besvares på fempunkts-skala
Note: Spørgsmålene i figuren er sorteret efter
gennemsnitsscore. Teksten angiver
spørgsmålsformuleringerne i afkortet form.
Spørgsmålenes fulde formulering fremgår af
spørgeskemaet
her.
Antal besvarelser er angivet
i parentes. Pilene yderst til højre viser, om
resultatet i 2018 er forbedret (↗), forringet (↘)
eller ikke signifikant forskelligt (→) fra resultatet
i 2017.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0030.png
Nationale tendenser
–
planlagt ambulante patienter
30
Figur 4.4
Ambulante patienter: Landsresultatet
Spørgsmål, der besvares med ja/nej
Note: Teksten angiver spørgsmålsformuleringer
i afkortet form. Spørgsmålenes fulde
formulering fremgår af spørgeskemaet
her.
Antal besvarelser er angivet i parentes. Pilene
yderst til højre viser, om resultatet i 2018 er
forbedret (↗), forringet (↘) eller ikke signifikant
forskelligt (→) fra resultatet i 2017.
Figur 4.5
Ambulante patienter: Landsresultatet
Spørgsmål, der besvares med grader af ventetid
Note: Teksten angiver spørgsmålsformuleringen
i afkortet form. Spørgsmålets fulde formulering
fremgår af spørgeskemaet
her.
Antal
besvarelser er angivet i parentes. Pilen yderst
til højre viser, om resultatet i 2018 er forbedret
(↗), forringet (↘) eller ikke signifikant
forskelligt (→) fra resultatet i 2017.
Figur 4.6
Ambulante patienter: Landsresultat af temaspørgsmål
Spørgsmål, der besvares på en fempunkts-skala
Note: Teksten angiver spørgsmålsformuleringen i
afkortet form. Spørgsmålets fulde formulering
fremgår af spørgeskemaet
her.
Antal besvarelser
er angivet i parentes.
U
en
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0031.png
Temaspørgsmål om Patientansvarlig læge (PAL)
31
5
Temaspørgsmål om
Patientansvarlig læge
(PAL)
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0032.png
Temaspørgsmål om Patientansvarlig læge (PAL)
32
Planlagt indlagte og ambulante patienter er blevet stillet
de samme fire temaspørgsmål. Tre af temaspørgsmålene
spørger til, om patienterne har hørt om ordningen
”patientansvarlig
læge” (PAL) og deres oplevelse af PAL
(to lukkede spørgsmål og et åbent kommentarfelt). Det
sidste temaspørgsmål handler om patienternes oplevelse
af tryghed i deres samlede forløb
15
. Spørgsmålet om
tryghed behandles i kapitel 2 og 4.
Det overordnede formål med PAL er at understøtte
patientens oplevelse af sammenhæng, koordinering og
tryghed. Derudover skal PAL bl.a. understøtte patient-
og pårørendeinddragelse og fremdrift i patientforløbet,
så unødig ventetid/spildtid undgås.
16
I alt 27 % af de planlagt indlagte patienter og 28 % af
de ambulante patienter har hørt om PAL-ordningen. Af
dem, der har hørt om ordningen, svarer 64 % af de
planlagte indlagte patienter og 61 % af de ambulante
patienter, at de har en patientansvarlig læge i deres
samlede forløb (se Figur 5.1 og Figur 5.2).
For at belyse hvor mange patienter der svarer, at de har
en PAL ud af det samlede antal patienter, kombineres de
to lukkede spørgsmål om PAL i Figur 5.3 og Figur 5.4.
Som det ses af figurerne svarer 17 % af både de planlagt
indlagte og ambulante patienter, at de har en PAL,
uagtet om de har hørt om ordningen eller ej (se Figur
5.3 og Figur 5.4).
En analyse af spørgeskemaets kommentarfelt om PAL
viser, at patienternes fortolkning af PAL er bred. Nogle
svarer, at de har en PAL, fordi de har en
”kontaktlæge”/”behandlingsansvarlig læge”, andre
tolker, at deres PAL må være den læge, de har set flest
15
16
gange i behandlingsforløbet. Analysen af
kommentarfeltet kan findes i temaafsnittet om PAL i
kapitel 8. Sammen med kapitel 9 og 10 blev dette
kapitel sendt ud til afdelinger, hospitaler og regioner i
uge 8 sammen med enhedernes egne resultater.
Fortolkningen af patienternes besvarelser på
temaspørgsmålene om PAL skal ske med forsigtighed af
flere grunde:
•
PAL er under implementering i regionerne.
Regeringen har i sit politiske udspil til Kræftplan
IV fastsat en national målsætning om, at mindst
90 % af alle kræftpatienter skal have en PAL i
2020, og at ordningen sideløbende skal udbredes
til andre patienter.
•
I LUP Somatik stilles spørgsmålene om PAL til
alle planlagt indlagte og ambulante patienter,
selvom ikke alle patienter skal tildeles en PAL
ifølge Hvidbog for den patientansvarlige læge. Af
hvidbogen fremgår det, at alle patienter, der er i
et udrednings- og/eller behandlingsforløb skal
have tildelt en PAL, hvis det vurderes fagligt
relevant. Det betyder, at der vil være patienter,
der ikke skal have en PAL.
•
Præcist hvilke patienter, der skal tildeles en PAL,
vurderes forskelligt mellem regionerne, og det
må derfor formodes, at andelen af patienter der
får tildelt en PAL vil variere fra region til region
og fra afdeling til afdeling.
Disse forskellige forhold skal tages i betragtning, når
resultaterne vurderes.
Begrebet "patientansvarlig
læge" husker jeg ikke nævnt
i forbindelse med mit forløb,
men jeg OPLEVEDE det, idet
den samme læge deltog i
forundersøgelsen, foretog
operationen og samme skal
varetage kontrolbesøg. FINT,
sådan skal det være.
Planlagt indlagt patient
Spørgsmålene kan findes i spørgeskemaet her:
https://patientoplevelser.dk/lup18/skema
Læs mere om PAL i ”Hvidbog for den patientansvarlige læge”:
https://www.regioner.dk/media/4727/hvidbog-for-den-patientansvarlige-laege-2017.pdf
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0033.png
Temaspørgsmål om Patientansvarlig læge (PAL)
33
Figur 5.1
Planlagt indlagte patienter: Landsresultatet for temaspørgsmål om PAL
Spørgsmål, der besvares med ja/nej
Note: Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne
i afkortet form. Spørgsmålenes fulde formulering
fremgår af spørgeskemaet
her.
Antal besvarelser
er angivet i parentes.
Figur 5.2
Ambulante patienter: Landsresultatet for temaspørgsmål om PAL
Spørgsmål, der besvares med ja/nej
Note: Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i
afkortet form. Spørgsmålenes fulde formulering
fremgår af spørgeskemaet
her.
Antal besvarelser er
angivet i parentes.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0034.png
Temaspørgsmål om Patientansvarlig læge (PAL)
34
Figur 5.3
Planlagt indlagte patienter: Landsresultat for kombination af temaspørgsmål om PAL
Svarene fra spørgsmål 42 og 43 vist i én figur
Note: Figuren kombinerer patienternes svar på de to
lukkede spørgsmål om PAL (spørgsmål 42 og 43) i
én figur. De patienter, der i denne figur svarer ”ja”,
er dem, der både har svaret ”ja” på spørgsmål 42
(hørt om ordningen) og ”ja” til spørgsmål 43 (har en
PAL). De, der svarer henholdsvist ”nej” og ”ved
ikke” er de patienter, der har svaret hhv. ”nej” og
”ved ikke” på spm. 43 (har en PAL), mens de der
”ikke har hørt om PAL” er der dem, der svarer ”nej”
på spørgsmål 42 (har hørt om ordningen).
Figur 5.4
Ambulante patienter: Landsresultatet for temaspørgsmål om PAL
Svarene fra spørgsmål 36 og 37 vist i én figur
Note: Figuren kombinerer patienternes svar på de
to lukkede spørgsmål om PAL (spørgsmål 36 og
37) i én figur. De patienter, der i denne figur
svarer
”ja”, er dem, der både har svaret ”ja” på
spørgsmål 36 (hørt om ordningen) og ”ja” til
spørgsmål 37 (har en PAL). De, der svarer
henholdsvist ”nej” og ”ved ikke” er de patienter,
der har svaret hhv. ”nej” og ”ved ikke” på spm. 37
(har en PAL), mens de der
”ikke har hørt om PAL”
er der dem, der svarer ”nej” på spørgsmål 36 (har
hørt om ordningen).
Pga. afrunding af de enkelte procentandele
summer andelene ikke til 100 %.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0035.png
Regionale og lokale forskelle
35
6
Regionale og lokale
forskelle
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0036.png
Regionale og lokale forskelle
36
De nationale resultater for LUP Somatik 2018 dækker
over relativt store forskelle i resultater mellem de
enkelte regioner, hospitaler og afdelinger.
På langt de fleste spørgsmål beregnes en
gennemsnitsscore. Når der er relativt store forskelle i
gennemsnitsscorer på de enkelte spørgsmål mellem
henholdsvis regioner, hospitaler eller afdelinger, kan det
være en indikation på, at der er et forbedringspotentiale
for enheder, der scorer lavt. Enheder med lave
gennemsnitsscorer kan hente inspiration hos andre
regioner/hospitaler/afdelinger med højere
gennemsnitsscorer på samme spørgsmål.
Forskelle mellem regioner: Placering i forhold til
landsresultatet
For alle tre patientgrupper gælder det, at Region
Midtjyllands resultater for hovedparten af spørgsmålene i
undersøgelsen ligger over det samlede landsresultat.
Både Region Nordjylland og privathospitalerne har to
patientgrupper, hvor deres resultater for hovedparten af
spørgsmålene i undersøgelsen ligger over det samlede
landsresultat, mens Region Syddanmark har én
patientgruppe, hvor deres resultater for hovedparten af
spørgsmålene i undersøgelsen ligger over det samlede
landsresultat (se Figur 6.1, Figur 6.2og Figur 6.3).
For alle tre patientgrupper er størstedelen af resultaterne
for Region Hovedstaden og Region Sjælland placeret
under landsresultatet.
17
Samme tendens sås i
resultaterne for LUP Somatik 2017.
Figur 6.1
Planlagt indlagte patienter: Placering i forhold til landsresultatet (O, U, G) og udvikling i resultater fra 2017 til 2018
Note: O og U angiver, at regionsresultatet for et
spørgsmål ligger henholdsvis statistisk
signifikant over (O) eller under (U)
landsresultatet, mens G angiver, at
regionsresultatet for et spørgsmål ikke afviger
statistisk signifikant fra landsresultatet.
Regionernes resultater er ikke testet parvis
(indbyrdes) imod hinanden. Et resultat for én
region, der har et O i forhold til landsresultatet,
er ikke nødvendigvis bedre end et resultat fra
en anden region, som har et G i forhold til
landsresultatet.
Tallene længst til højre i figuren viser, hvor
mange spørgsmål der er henholdsvis forbedret
(↗) eller forringet (↘) siden 2017 i den enkelte
region.
17
For en uddybning af, hvordan de enkelte spørgsmål i undersøgelsen fordeler sig i forhold til landsresultatet (O, U og G) og for udviklingen i resultater
siden LUP 2017, henvises til bencmarkmateriale for hver patientgruppe på:
www.patientoplevelser.dk/lup18/materiale
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0037.png
Regionale og lokale forskelle
37
Figur 6.2
Akut indlagte patienter: Placering i forhold til landsresultatet (O, U, G) og udvikling i resultater fra 2017 til 2018
Note: O og U angiver, at regionsresultatet for et
spørgsmål ligger henholdsvis statistisk signifikant
over (O) eller under (U) landsresultatet, mens G
angiver, at regionsresultatet for et spørgsmål ikke
afviger statistisk signifikant fra landsresultatet.
Regionernes resultater er ikke testet parvis
(indbyrdes) imod hinanden. Et resultat for én
region, der har et O i forhold til landsresultatet, er
ikke nødvendigvis bedre end et resultat fra en
anden region, som har et G i forhold til
landsresultatet.
Tallene længst til højre i figuren viser, hvor mange
spørgsmål der er henholdsvis forbedret (↗) eller
forringet (↘) siden 2017 i den enkelte region.
8
Figur 6.3
Ambulante patienter: Placering i forhold til landsresultatet (O, U, G) og udvikling i resultater fra 2017 til 2018
Note: O og U angiver, at regionsresultatet for et
spørgsmål ligger henholdsvis statistisk signifikant
over (O) eller under (U) landsresultatet, mens G
angiver, at regionsresultatet for et spørgsmål ikke
afviger statistisk signifikant fra landsresultatet.
Regionernes resultater er ikke testet parvis
(indbyrdes) imod hinanden. Et resultat for én
region, der har et O i forhold til landsresultatet, er
ikke nødvendigvis bedre end et resultat fra en
anden region, som har et G i forhold til
landsresultatet.
Tallene længst til højre i figuren viser, hvor mange
spørgsmål der er henholdsvis forbedret (↗) eller
forringet (↘) siden 2017 i den enkelte region.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0038.png
Regionale og lokale forskelle
38
Forskelle mellem regioner: Udvikling fra 2017
til 2018
Blandt de tre patientgrupper og på tværs af regioner og
privathospitaler
18
er der sket en fremgang på flere
spørgsmål. Bedst ser det ud for Region Hovedstaden, der
er gået frem på 24 ud af 35 spørgsmål blandt de planlagt
indlagte patienter, samt for Region Syddanmark der for
samme patientgruppe er gået frem på 20 ud af 35
spørgsmål (se Figur 6.1). Fremgangen for de øvrige to
patientgrupper er mindre udtalt. Her er mellem ét og
otte spørgsmål gået frem på tværs af regioner og
privathospitaler (se Figur 6.2 og Figur 6.3).
Der ses ikke en klar tendens til, at fremgangen på
spørgsmålene sker indenfor bestemte områder eller
dimensioner. Dog er spørgsmålet om patienternes
oplevelse af, hvor rene afdelingens lokaler er, gået frem
på tværs af patientgrupper og regioner. Derudover er
dimensionen ”personale” den dimension, der
flest gange
er gået frem på tværs af patientgrupper og regioner
(figurer ikke vist her).
På regionalt plan ses der en tilbagegang på enkelt
spørgsmål blandt de planlagt indlagte og akut indlagte
patienter. Disse spørgsmål handler bl.a. om patienternes
oplevelse af fejl samt om information under
indlæggelsen.
19
Forskelle mellem hospitaler
Der er relativt store forskelle i patienternes oplevelser på
de forskellige hospitaler (se Figur 6.4, Figur 6.5 og Figur
6.6).
20
På tværs af de tre patientgrupper er det på
dimensionerne
”Patientinvolvering” og
”Udskrivelsesinformation”
21
, at de største forskelle
mellem hospitalerne skal findes. Særligt blandt de
planlagt indlagte patienter er forskellen mellem
hospitalet med den højeste dimensionsscore og
hospitalet med den laveste dimensionsscore på disse to
dimensioner udtalt (se Figur 6.4). Fx på dimensionen
”Patientinvolvering” er den
laveste dimensionsscore på
hospitalsniveau på 3,28, mens den højeste
dimensionsscore er på 4,08. Denne høje dimensionsscore
er at finde blandt de planlagt indlagte patienter på
Regionshospital Nordjylland.
Forskellene mellem hospitalerne er generelt større blandt
de planlagt indlagte og akut indlagte patienter (0,26-0,8)
end blandt de ambulante patienter (0,14-0,4).
18
19
20
Kun offentligt finansierede patienter på privathospitaler indgår i LUP Somatik 2018.
Se alle spørgsmål med fremgang og tilbagegang på tværs af regioner og privathospitaler i bilagsmaterialet:
www.patientoplevelser.dk/lup18/materiale
Offentligt finansierede patienter på privathospitalerne indgår ikke i sammenligningen af hospitalsresultaterne, da de private hospitaler, som indgår i
LUP Somatik, adskiller sig fra de offentlige hospitaler på en række punkter fx ved ofte kun at varetage et (eller få) specialer, hvilket betyder, at det ikke
er meningsfuldt at sammenligne på hospitalsniveau. Besvarelserne fra disse patienter indgår dog stadig i landsresultatet, da landsresultatet for de
enkelte spørgsmål afspejler alle offentligt betalte patienters behandling i Danmark.
Dimensionen
”Udskrivelsesinformation” findes ikke som dimension for de ambulante patienter.
21
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0039.png
Regionale og lokale forskelle
39
Figur 6.4
Planlagt indlagte patienter: Forskelle mellem hospitaler med højst og lavest dimensionsscorer fordelt på dimensioner
Note: Figuren viser for hver enkel dimension
dimensionsscoren for hospitaler med
henholdsvis den højeste og den laveste score.
Kun hospitaler med mere end 100 svar indgår i
figuren. I figuren er det angivet, hvilke
spørgsmål der indgår i de enkelte dimensioner,
samt i parentes antallet af svar for det
pågældende hospital. Antallet er det antal
respondenter, der har givet svar i minimum
halvdelen af spørgsmålene i dimensionen.
*Angiver at forskellen mellem hospitalet med
den højeste gennemsnitsscore og hospitalet
med den laveste gennemsnitsscore er statistisk
signifikant.
Figur 6.5
Akut indlagte patienter: Forskelle mellem hospitaler med højst og lavest dimensionsscorer fordelt på dimensioner
Note: Figuren viser for hver enkel dimension
dimensionsscoren for hospitaler med
henholdsvis den højeste og den laveste score.
Kun hospitaler med mere end 100 svar indgår i
figuren.I figuren er det angivet, hvilke
spørgsmål der indgår i de enkelte dimensioner,
samt i parentes antallet af svar for det
pågældende hospital. Antallet er det antal
respondenter, der har givet svar i minimum
halvdelen af spørgsmålene i dimensionen.
*Angiver at forskellen mellem hospitalet med
den højeste gennemsnitsscore og hospitalet
med den laveste gennemsnitsscore er statistisk
signifikant.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0040.png
Regionale og lokale forskelle
40
Figur 6.6
Ambulante patienter: Forskelle mellem hospitaler med højst og lavest dimensionsscorer fordelt på dimensioner
Note: Figuren viser for hver enkel dimension
dimensionsscoren for hospitaler med henholdsvis
den højeste og den laveste score. Kun hospitaler
med mere end 100 svar indgår i figuren. I
figuren er det angivet, hvilke spørgsmål der
indgår i de enkelte dimensioner, samt i parentes
antallet af svar for det pågældende hospital.
Antallet er det antal respondenter, der har givet
svar i minimum halvdelen af spørgsmålene i
dimensionen.
* Angiver at forskellen mellem hospitalet med
den højeste gennemsnitsscore og hospitalet med
den laveste gennemsnitsscore er statistisk
signifikant.
Forskelle mellem hospitaler inden for samme region
Den relativt store variation i patienternes oplevelser
mellem hospitaler ses også inden for de enkelte regioner.
Som eksempel viser Figur 6.7 variationen i patienternes
oplevelse mellem hospitaler inden for hver region på
dimensionen
”Patientinvolvering”.
Blandt de planlagt
indlagte patienter er Region Syddanmark et eksempel på
relativt stor variation indenfor samme region. Her har ét
hospital (Friklinikken, Region Syddanmark) en
dimensionsscore på 4,4 på dimensionen,
”Patientinvolvering”, mens de øvrige hospitaler i samme
region ligger mellem 3,6 og 4,0.
Hospitalerne behøver derfor ikke altid at se på tværs af
landet for at finde et hospital, de kan lade sig inspirere
af.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0041.png
Regionale og lokale forskelle
41
Figur 6.7
Variation i hospitalernes resultater for dimensionen ”Patientinvolvering”
Planlagt indlagte patienter
Akut indlagte patienter
Ambulante patienter
Note: Figurerne viser variationen i hospitalernes
resultater på dimensionen ”Patientinvolvering”.
Der er en figur pr. patientgruppe, hvor
hospitalsresultaterne er plottet på en række for
hver region. Hver firkant angiver et hospital. Jo
større afstand der er mellem firkanterne i en
række, desto større forskel er der i
dimensionsscoren mellem hospitalerne.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0042.png
Nationale mål for øget patientinddragelse
42
7
Nationale mål for øget
patientinddragelse
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0043.png
Nationale mål for øget patientinddragelse
43
Som en del af Det Nationale Kvalitetsprogram opstillede
Regeringen, Danske Regioner og KL i 2016 otte nationale
mål for sundhedsvæsenet. De otte nationale mål har til
formål at give patienterne bedre oplevelser af kvalitet,
sammenhæng i behandlingen og patientsikkerhed
(Sundheds- og Ældreministeriet 2018).
En række indikatorer konkretiserer de overordnede mål.
Indikatorerne skal gøre det muligt for regioner og
kommuner at følge målene og igangsætte de initiativer,
der skaber den ønskede udvikling. Et af de nationale mål
er øget patientinddragelse, hvor indikatorerne er to
spørgsmål fra LUP Somatik for de planlagt indlagte
patienter (Sundheds- og Ældreministeriet 2018). De to
spørgsmål er:
•
Gav personalet dig mulighed for at deltage i
beslutninger om din undersøgelse/behandling?
(spørgsmål 9)
•
Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev
indlagt, til du blev udskrevet? (spørgsmål 36)
Som tidligere beskrevet vurderer de planlagt indlagte
patienter det samlede forløb relativt godt: spørgsmålet
er blandt de bedst vurderede (spørgsmålet ligger på en
8. plads), og halvdelen af patienterne er i meget høj
grad tilfredse med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse
(se Figur 2.3). Derudover ses der en fremgang i
gennemsnitsscoren på dette spørgsmål fra 2017 til 2018.
Gennemsnitsscorerne for de enkelte regioner ligger
mellem 4,22 (Region Sjælland) og 4,32 (Region
Midtjylland) med et landsgennemsnit på 4,28. Dog
undtaget privathospitalerne, der har en markant højere
gennemsnitsscore på dette spørgsmål (4,60). Udover at
der er sket en stigning fra 2017 til 2018 i antallet af
patienter på landsplan, der er tilfredse med deres forløb,
22
er også patienterne i Region Hovedstaden og Region
Syddanmark blevet mere tilfredse i år sammenlignet
med sidste år. De øvrige regioner og privathospitalerne
ligger på samme niveau som sidste år.
22
Anderledes ser det ud med patienternes mulighed for at
deltage i beslutninger om undersøgelse/behandling.
Dette spørgsmål får en af de dårligste vurderinger af
patienterne (5. dårligste vurdering), og 14 % vurderer,
at de slet ikke eller i ringe grad fik mulighed for at
deltage i disse beslutninger.
Gennemsnitsscorerne for de enkelte regioner på dette
spørgsmål (spørgsmål 9) ligger mellem 3,62 (Region
Sjælland) og 3,87 (Region Midtjylland). Igen ligger
privathospitalerne markant over de fem regioner med en
gennemsnitsscore på 4,30. Ingen af de fem regioner
eller privathospitalerne har oplevet en fremgang fra 2017
til 2018 på dette spørgsmål.
Jeg synes i bund og grund, at
jeg er blevet godt modtaget,
godt forstået af læge og
sygeplejerske, samt at de
har forstået min tilstand, og
derefter forsøgt at hjælpe
mig bedst muligt, med god
patientinddragelse.
Planlagt indlagt patient
Resultaterne på lands-, regions-, hospitals- og afdelingsniveau kan findes i bilagstabellerne her:
www.patientoplevelser.dk/lup18/materiale
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0044.png
Nationale mål for øget patientinddragelse
44
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0045.png
Tema: Patientansvarlig læge (PAL)
45
8
Tema: Patientansvarlig
læge (PAL)
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0046.png
Tema: Patientansvarlig læge (PAL)
46
Patientansvarlig læge (PAL) er et nationalt initiativ, som
er i gang med at blive implementeret på alle landets
hospitaler. Den patientansvarlige læge skal sikre, at
patienter på de danske sygehuse i højere grad oplever,
at der er én navngiven læge, der tager det overordnede
ansvar for deres samlede udrednings- og/eller
behandlingsforløb.
I marts 2017 udgav Danske Regioner ”Hvidbog for den
patientansvarlige læge” (Danske Regioner 2017), der
bl.a. beskriver formål, funktion og opgaver for den
patientansvarlige læge (læs mere i boksen). Hvidbogen
for PAL lægger op til, at PAL-ordningens effekt skal
monitoreres via LUP Somatik. LUP Somatik 2018 er
første gang, at patienterne bliver spurgt om deres
oplevelser med PAL i LUP-regi.
I spørgeskemaet for LUP Somatik 2018 er der tre
temaspørgsmål om patientansvarlig læge. Spørgsmålene
om patientansvarlig læge stilles til ambulante patienter
og planlagt indlagte patienter men ikke til akut indlagte
patienter
23
. De tre temaspørgsmål lyder:
Fakta om PAL
I forbindelse med PAL-ordningen blev der i 2015 igangsat 44 pilotprojekter på sygehuse i hele landet.
Erfaringerne herfra har bidraget til beskrivelsen af PAL-ordningen
i ”Hvidbog for den patientansvarlige læge”.
Ifølge hvidbogen er det overordnede formål med PAL at understøtte patientens oplevelse af sammenhæng,
koordinering og tryghed. Derudover skal PAL bl.a. understøtte patient- og pårørendeinddragelse og fremdrift i
patientforløbet, så unødig ventetid/spildtid undgås.
Hvidbogen beskriver, at patienten altid skal have tildelt en patientansvarlig læge, hvor det er fagligt relevant,
dvs. ved mere komplekse og længerevarende og/eller tværgående forløb. Tildelingen af PAL er derfor forbundet
med en vis grad af skøn. En patient kan kun have én patientansvarlig læge ad gangen, men der kan godt være
flere læger, der hver især har et behandlingsansvar. Derfor skal afdelingerne finde ud af, hvem der skal være PAL
for patienten, når behandlingsforløb går på tværs af afdelinger og/eller sygehuse.
Arbejdet med den patientansvarlige læge bygger på en politisk aftale mellem Sundheds- og Ældreministeriet,
Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Overlægeforeningen, Yngre Læger, Danske Patienter og Dansk
Sygeplejeråd. Regeringen har i sit politiske udspil til kræftplan IV fastsat en national målsætning om, at mindst
90 % af alle kræftpatienter skal have en patientansvarlig læge i 2020, og at ordningen sideløbende skal udbredes
til andre patienter (Danske Regioner 2017; Kræftens Bekæmpelse m.fl. 2018).
23
En stor del af de akut indlagte patienter vil som udgangspunkt blive udskrevet efter kortere tid og vil ikke få tildelt en PAL. Ved opfølgning i et videre
planlagt forløb vil de blive inkluderet i LUP Somatik som enten planlagt indlagt eller ambulant patient. PAL-ordningen vurderes derfor ud fra planlagt
indlagte og ambulante patienter.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0047.png
Tema: Patientansvarlig læge (PAL)
47
"Patientansvarlig læge" er en ordning for nogle udvalgte
patienter. Den patientansvarlige læge er en person, der
har det overordnede ansvar og overblik over dit samlede
forløb.
•
Har du hørt om ordningen ”patientansvarlig læge”?
•
Har du en ”patientansvarlig læge” i dit samlede
forløb?
•
Skriv venligst her, hvis du har kommentarer til din
kontakt med den ”patientansvarlige læge.
I det følgende dykker vi ned i udvalgte
patientkommentarer fra sidstnævnte temaspørgsmål om
PAL fra LUP 2018. Patientkommentarerne giver et indblik
i patienternes forståelse af PAL og deres oplevelser med
PAL-ordningen. De øvrige temaspørgsmål om PAL vil
blive afrapporteret i den nationale rapport for LUP
Somatik 2018.
Temaet rundes af med en case fra Kirurgisk Afdeling,
Hospitalsenheden Vest, som fortæller om deres
erfaringer og udfordringer med at implementere PAL og
et bud på, hvordan de kan løses i praksis.
Hvad skriver patienterne om PAL?
Patienter, der har svaret ”ja” til, at de har hørt om
ordningen, patientansvarlig læge, og ”ja” til at de har en
patientansvarlig læge i deres samlede forløb, havde
mulighed for at skrive deres kommentarer til kontakten
med den patientansvarlige læge i et åbent
kommentarfelt i spørgeskemaet. Vi har gennemgået
Figur 8.1
Patienters oplevelser af fordele og ulemper ved PAL
+
Fordele
•
Patienten er mere tryg og skal ikke
fortælle sin sygdomshistorie igen og igen
÷
Udfordringer
•
Patienten møder ikke sin PAL hver gang
•
Behandlingstidspunkt skal tilpasses, så
patienten kan se sin PAL
•
Patienten kan ikke udskifte sin PAL
•
Patienten har en navngiven læge med
ansvar for forløbet
•
Øget patient- og pårørendeinddragelse
•
Mulighed for at kontakte PAL
•
Bedre koordinering og fremdrift i
patientforløbet
•
PAL spørger ikke hele vejen rundt om
patienten
•
Behandlingsforløb på tværs af afdelinger
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0048.png
Tema: Patientansvarlig læge (PAL)
48
1297 kommentarer
24
for at undersøge, hvad patienterne
lægger vægt på i forhold til PAL-ordningen. Figur 8.1
opsummerer hovedpointerne.
Patienternes forståelse af PAL-begrebet
Nogle patienter giver udtryk for, at de er i tvivl om, hvad
begrebet ”patientansvarlig læge” dækker over. En
patient skriver fx:
PAL, der er beskrevet i hvidbogen. Når patienterne
sætter lighedstegn mellem PAL og ”kontaktlæge” eller
tolker, at PAL må være den læge, de har set flest gange i
behandlingsforløbet, vil andelen af patienter, der oplever
at have en PAL formentlig være en blanding af patienter,
der har fået tildelt en PAL, og patienter der ikke har.
Man kan dog spørge, om det er vigtigt, at patienterne
har kendskab til begrebet PAL og kan skelne mellem
forskellige typer af kontaktpersonordninger
–
eller om
det er mere vigtigt, at patienterne har oplevelsen af, at
der er en læge, der kender deres forløb og tager ansvar
for deres behandling.
Begrebet "patientansvarlig læge" husker jeg
ikke nævnt i forbindelse med mit forløb, men
jeg OPLEVEDE det, idet den samme læge
deltog i forundersøgelsen, foretog
operationen og samme skal varetage
kontrolbesøg. FINT, sådan skal det være.
Planlagt indlagt patient
Patienten er mere tryg og skal ikke fortælle sin
sygdomshistorie igen og igen
En af de fordele, som flest patienter fremhæver ved at
have en PAL, er, at lægen kender patientens
sygdomshistorie, så den ikke skal genfortælles ved hvert
møde med lægen.
Patienterne, der skriver, at de ikke kender begrebet
patientansvarlig læge, laver således selv en kobling fra
den læge, de primært har mødt i deres forløb, til PAL-
begrebet. Andre patienter kender begrebet
”kontaktlæge” og skriver, at
dette må være deres
”patientansvarlige læge”:
Det er dejligt at have en personlig tilknyttet
læge, som kender en og kender min sygdom,
så jeg ikke skal fortælle min sygdomshistorie
igen og igen. Det giver et tillidsforhold og et
Har en bestemt kontaktlæge under hele
forløbet. Hvis det er det, der menes med
patientansvarlig læge, har jeg været
særdeles tilfreds.
Planlagt indlagt patient
tryghedsforhold, som betyder rigtig meget for
mig.
Planlagt ambulant patient
Patienternes forståelse af PAL-begrebet er vigtig
information i forhold til tolkningen af LUP-resultaterne
om patienternes oplevelser med PAL. Patienternes
kommentarer viser, at vi ikke kan være sikre på, at
patienternes forståelse af PAL er den samme, som den
24
Patienterne fremhæver især, at de føler sig mere trygge
og har højere grad af tillid til lægen, når de ser den
samme læge. Nogle patienter fortæller, at de tør være
mere åbne i forhold til lægen. Andre skriver, at det giver
kvalitet i behandlingen, at de ser den samme læge fra
gang til gang, fordi patient og læge ikke skal starte forfra
ved hvert møde.
Patientkommentarerne er pga. tidspunktet for udarbejdelse af temaet udelukkende afgivet elektronisk.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0049.png
Tema: Patientansvarlig læge (PAL)
49
Omvendt har patienterne også en forventning om, at
lægen har sat sig ind i deres journal og sygdomshistorie,
hvis vedkommende kalder sig ”patientansvarlig læge”
eller ”kontaktlæge”. To patienter skriver bl.a.:
Ja, men det har ringe værdi, da det ikke er
vedkommende, jeg møder til samtaler. "Min"
patientansvarlige udtalte: Han kunne jo ikke
tage næste samtale med mig, hvis han havde
Kendetegnet for mig for en god kontaktlæge
er, om man fornemmer, at lægen
overhovedet er interesseret i min tilstand.
Det har negativ indflydelse på min tillid til
lægen, hvis han/hun virker fortravlet, har
glemt, hvad vi sidst talte om, eller ikke har
fulgt med i mine blodprøver, behandlinger
etc.
Planlagt ambulant patient
andet at lave!!!!
Planlagt ambulant patient
Det er fint med en ”patientansvarlig læge”,
men af gode grunde, (fordi lægen har andre
opgaver) ser man jo som patient ikke den
læge. Jeg havde ved alle de 4-5 gange, hvor
jeg var i kontakt med en læge...forskellige
læger. Så på papiret er det fint med en
kontaktlæge, men i praksis umuligt. Til
Til min samtale efter forløbet havde han dog
ikke helt haft tid til at sætte sig ordentlig ind
i mit efterforløb. Han ville henvise mig til MR-
scanning, hvilket jeg allerede havde været til.
Dette gjorde en kæmpe forskel, idet han lige
pludselig kunne fortælle mig, at jeg nu var
kræftfri/rask... Så når man får tildelt en
ansvarlig læge, har jeg en klar forventning
om, at han har styr på de undersøgelser, jeg
har været til og skal til...
Planlagt indlagt
patient
gengæld, skal det siges, at jeg var fuldt
tilfreds med alle de 5 læger, jeg talte med.
Planlagt indlagt patient
Der er stor forskel på, om patienterne er utilfredse med
den manglende kontakt med deres PAL, eller de
udtrykker forståelse for, at lægen ikke kan varetage alle
kontakter med dem.
Der er også eksempler på patienter, der er blevet
informeret om, at de har en PAL, men de har endnu til
gode at møde deres PAL:
Patienten møder ikke sin PAL hver gang
Som det fremgik af afsnittet om patienternes forståelse
af PAL, sætter mange patienter lighedstegn mellem PAL
og den læge, som de oftest møder i deres
behandlingsforløb. Derfor er der flere patienter, der
undrer sig over, at de ikke møder deres PAL oftere. De
skriver fx:
Jeg har ikke mødt min patientansvarlige læge
(kaldes "behandlingsansvarlige" læge i mit
"kontaktkort"), men jeg har fået et brev fra
ham. Jeg forventer da at møde ham en gang.
Planlagt indlagt patient
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0050.png
Tema: Patientansvarlig læge (PAL)
50
Nogle patienter skriver, at de ikke har meget kontakt til
lægen, men at de til gengæld har en fast sygeplejerske,
som er gennemgående i deres behandlingsforløb.
Ligeledes er der en patient, som skriver, at
vedkommende hellere ville have ventet med
konsultationen, så der blev øget kontinuitet på
lægesiden:
Ser ham kun én gang om året, men er ok, da
sygeplejerskerne klarer resten til topkarakter.
Føler mig fuldstændig i trygge hænder. Det
er sygeplejerskerne, der skaber trygheden i
forløbet. Lægen ser jeg jo nærmest ikke.
Planlagt ambulant patient
Mødte "min" læge een gang, godt møde.
Anden gang var "min" læge på ferie, men jeg
ville gerne have ventet til "min" læge var
retur fra ferie. Det ville have været MEGET
mere tilfredsstillende og trygt.
Planlagt
indlagt patient
Som det også fremgår af ovenstående citat, er
patienterne tilfredse med den primære kontakt til en fast
sygeplejerske. De udtrykker, at de er trygge ved at
sygeplejersken kontakter en læge, hvis der er behov for
det.
Patienten har en navngiven læge med ansvar
for forløbet
Ifølge hvidbogen skal patienterne opleve, at der er én
navngiven læge, der har det overordnede ansvar for
patientens udrednings- og behandlingsforløb, og den del
synes at afspejle sig i patientkommentarerne om PAL.
Blandt de patienter, der mener, at de har en PAL, er der
mange patienter, der nævner ”deres læge” ved navns
nævnelse, og flere patienter roser ”deres læge” i høje
toner
25
. En patient skriver fx:
Behandlingstidspunktet skal tilpasses, så
patienten kan se sin PAL
Selvom mange patienter skriver, at de foretrækker at se
den samme læge, kan det være en udfordring at få det
til at gå op, så patienten altid ser sin PAL. En patient
skriver fx:
Hun er intet mindre end fantastisk!!! Meget
For at komme til behandling i november hos
den samme læge, som behandlede mig i
august, kunne jeg kun vælge torsdag som
behandlingsdag. Det er lidt vanskeligt at
passe ind i mit arbejde, og jeg er nok ikke
den eneste med det problem.
Planlagt
ambulant patient
forstående, grundig og utrolig dygtig!
Planlagt ambulant patient
Patienten kan ikke udskifte sin PAL
Når der lægges mere vægt på relationen ml. patienten
og den enkelte læge, kan det til gengæld blive sårbart,
hvis patienten og lægen ikke er på bølgelængde.
25
Hver afdeling, som er med i LUP, får tilsendt patientkommentarerne fra afdelingens patienter, så rosen kan komme tilbage til rette vedkommende ad
den vej.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0051.png
Tema: Patientansvarlig læge (PAL)
51
Så vidt jeg har forstået, er det en
patientansvarlig læge som styrer mit forløb.
Hun er meget vanskelig at kommunikere
med. Og man kan ikke skifte læge under
forløbet. Har nemlig spurgt. Denne detalje er
det eneste, der kan gøre mig lidt utryg og
kan måske være årsagen til, at jeg ikke tør
lade mig operere, hvis det skulle vise sig
muligt.
Planlagt indlagt patient
Mulighed for at kontakte PAL
Implementeringen af PAL skal give patienterne en
navngiven læge, som de kan kontakte ved
tvivlsspørgsmål, og den tilgængelighed er netop noget,
nogle patienter har bemærket og er meget tilfredse med.
Jeg kan maile til min patientansvarlige læge.
Får svar timer eller højst 1 døgn efter min
henvendelse. Yderst tilfredsstillende.
Planlagt ambulant patient
I hvidbogen står, at patienten og eventuelle pårørende
skal orienteres om og acceptere, hvem den ansvarlige
læge er, og hvilken rolle denne læge har, men det har
åbenbart ikke været tilfældet for den citerede patient.
Jeg har altid mulighed for at komme i
telefonisk kontakt med min
"patientansvarlige læge", hvis jeg har behov
for det. Det er meget betryggende og
tilfredsstillende. Desuden ringer han til mig,
hvis der er et undersøgelses- eller prøvesvar,
som der hurtigt skal reageres på. Også
betryggende.
Planlagt ambulant patient
Øget patient- og pårørendeinddragelse
I hvidbogen nævnes også, at PAL skal styrke patient- og
pårørendeinddragelse og understøtte en kultur, hvor
patientforløbet tilrettelægges i samarbejde ml. læge,
patient og pårørende. Dette fremhæves også som en
fordel ved PAL i nogle af patienternes kommentarer.
Bedre koordinering og fremdrift i patientforløbet
Meget stor fleksibilitet og patientfokus hos
den patientansvarlige læge og på hele
ambulatoriet. Patientinddragelse, inddragelse
af nærmeste pårørende, mulighed for
spørgsmål og diskussion, åben for nye vinkler
og dobbelttjek.
Planlagt ambulant patient
Hvidbogen for PAL fremhæver, at et af formålene med
PAL-ordningen er, at PAL skal koordinere og skabe
sammenhæng og fremdrift i patientforløbet, så unødig
ventetid undgås. Denne del af PAL-funktionen fylder ikke
meget i patientkommentarerne, men der er eksempler
på dette:
Det er super godt, at det er den samme læge
- det giver tryghed og med en læge, der
kender ens sygdomsforløb, bliver det
nemmere at diskutere
behandlingsmuligheder.
Planlagt ambulant
patient
Min patientansvarlige læge tog aktion, var
informerende og grundig og konkluderede
først, når fakta forelå og sørgede samtidig
for, at undersøgelser blev fremmet mest
muligt.
Planlagt indlagt patient
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0052.png
Tema: Patientansvarlig læge (PAL)
52
PAL spørger ikke hele vejen rundt om patienten
Ifølge hvidbogen skal PAL medvirke til at skabe bedre
forløb for patienten ved i højere grad at sikre, at de
forskellige behandlinger fungerer sammen. Der er ikke
mange patientkommentarer om samspil mellem
forskellige behandlinger, men nogle patienter efterlyser,
at deres PAL ser HELE patienten og spørger ind til alle
patientens sygdomme og ikke kun forholder sig isoleret
til et enkelt behandlingsforløb.
patienter, som oplever at have en PAL, der koordinerer
behandlingen på tværs afdelinger.
Jeg er tilknyttet flere afdelinger, men føler
klart at min læge på nyreafdelingen er med
til at koordinere min behandling. Men jeg
oplever, det er vigtigt selv at have
overblikket.
Planlagt ambulant patient
Kunne godt tænke mig, at lægen spurgte ind
til alle sygdomme, altså kom hele vejen
rundt, og at samtalerne ikke i store dele
drejede sig om medicin
Planlagt ambulant
patient
Mit foreløbige behandlingsforløb med
lymfekræft strækker sig fra 2011 og ind i
fremtiden. I de seneste måneder har jeg haft
en ny behandlingsansvarlig læge for hvert af
de to områder: knoglemarv og lymfeknuder.
Dertil skal lægges operation ved Øre-, Næse-
, Halsafdeling og strålebehandling ved
Kræftafdelingen. Så der er meget at holde
Jeg kunne godt have brugt, at den ansvarlige
læge havde set på mit vanlige medicinindtag
og vurderet dette i forhold til en nu nedsat
nyrefunktion. Det har jeg efterfølgende selv
måttet læse mig til.
Planlagt indlagt
patient
øje med for såvel mig som patient som for
den enkelte behandlingsansvarlige ved de
forskellige afdelinger. Når der bliver skiftet
behandlingsområde og afdeling, er der
meget, der kan (og vil) gå galt. Nogle gange
snubler tingene over hinanden. Hvilket jeg
har oplevet og er meget opmærksom på som
patient.
Planlagt indlagt patient
Behandlingsforløb på tværs af afdelinger
Den patientansvarlige læge er ikke fagligt ansvarlig ud
over eget speciale eller behandling, men har en funktion
som tovholder og koordinator for patientens samlede
udrednings- og behandlingsforløb, der skal understøtte
større patienttilfredshed i overgange på tværs af
afdelinger og matrikler. Oplevelser på tværs af afdelinger
og/eller matrikler nævnes ikke i mange
patientkommentarer
26
, men der er eksempler på
26
Begge patienter konkluderer altså, at de selv må bevare
overblikket, når behandlingen går på tværs af afdelinger
– selv om de har svaret ”ja” til, at de har en
patientansvarlig læge.
Dette kan hænge sammen med, at patienterne i følgebrevet til LUP-spørgeskemaet bliver bedt om at forholde sig til deres kontakt med én navngiven
afdeling, når de besvarer spørgeskemaet.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0053.png
Tema: Patientansvarlig læge (PAL)
53
CASE: Kirurgisk Afd. Hospitalsenheden Vest
Kirurgisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, påbegyndte
implementeringen af PAL til tarmkræftpatienter i 2017,
og til alle patienter hvor det er relevant i februar 2018.
Siden da er afdelingens model for PAL løbende blevet
justeret på baggrund af afdelingens erfaringer, og det
har efterhånden resulteret i en total omorganisering af
den eksisterende arbejdstilrettelæggelse. Behovet for
organisatoriske forandringer i relation til
implementeringen af PAL italesættes også i hvidbogen,
og det er også en af konklusionerne i et tidligere tema
om PAL i den nationale rapport for LUP Somatik 2016
27
(Kompetencecenter for Patientoplevelser 2017).
Denne case bygger på interview med
kvalitetskoordinator Anne-Grethe Skov Iversen, som er
involveret i implementeringen af PAL i Kirurgisk Afdeling
samt interview med otte patienter, der har været indlagt
på Kirurgisk Afdeling. Ifølge afdelingen har
alle otte patienter fået tildelt en PAL i forbindelse med
deres indlæggelse.
28
Hvilke patienter får tildelt en PAL?
I Kirurgisk Afdeling er målgruppen for PAL alle patienter,
hvor afdelingen vurderer, det giver mening at have en
PAL. Det gælder fx patienter med udvalgte diagnoser;
patienter indlagt i mere end tre døgn, socialt belastede
patienter, og patienter med meget aktive pårørende.
Cirka 2/3 af afdelingens patienter får nu tildelt en PAL.
Patienter med en kortvarig indlæggelse (under et døgn)
får ikke tildelt en PAL, fordi de i mange tilfælde kun når
at se én læge efter operationen, inden de bliver
udskrevet.
Afdelingens organisering af PAL-funktionen
Den læge, der opererer patienten, er altid patientens
PAL. Da Kirurgisk Afdeling gik i gang med
implementeringen af PAL til tarmkræftpatienter i 2017,
var ambitionen, at PAL skulle varetage samtalen med
27
Patientansvarlig læge er del af temaafsnittet om personalekontinuitet i den nationale rapport for LUP Somatik 2016. Her beskrives bl.a. fem forskellige
modeller for PAL og gode råd ved implementering af PAL (s 31):
https://patientoplevelser.dk/files/dokumenter/filer/LUP/LUP2016/lup_2016_rapport.pdf
28
Kirurgisk Afdeling har ikke brugt begrebet patientansvarlig læge i dialogen med patienterne. Derfor er patienterne i interviewet i stedet blevet spurgt
om de oplevede, at der var én læge, som havde et særligt ansvar for dem og deres behandlingsforløb. Af de otte patienter, er der fire, som er sikre på,
at de har haft en læge, som havde et særligt ansvar for dem og deres forløb, to patienter er i tvivl, og to mener ikke, at det var tilfældet for dem. Den
ene af de patienter, der er i tvivl, oplevede større kontinuitet på 4. dagen af sin indlæggelse, så det kan være et udtryk for, at patienten først fik tildelt
en PAL efter tre dagens indlæggelse, fordi forløbet blev mere kompliceret end først antaget.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0054.png
Tema: Patientansvarlig læge (PAL)
54
patienten efter operationen, udskrivningssamtalen, og
samtaler om prøvesvar, efterbehandling og det videre
forløb.
Siden da har afdelingen gennemført flere
omorganiseringer, der bidrager til, at alle patienter med
en PAL, ser deres PAL mest muligt under indlæggelsen
–
og ikke kun på udvalgte tidspunkter. Derfor skal
patientens PAL gå stuegang på de patienter, som
vedkommende er PAL for, hvis det kan lade sig gøre.
De interviewede patienter fremhæver også kontinuiteten
i at møde den samme læge som det væsentlige ved at
have en patientansvarlig læge. De patienter, der har
oplevet at have en PAL, udtaler, at fordelen ved at have
PAL er, at patienten ikke skal fortælle sin historie igen
ved hvert møde med lægen, og at der i højere grad er en
oplevelse af en rød tråd i forløbet.
Jeg følte, at jeg ikke skulle starte forfra med
Adam og Eva hver gang, og det, synes jeg,
var dejligt. Han vidste, hvad der var foregået
på operationsdagen og i går, så det var fint.
Patient i Kirurgisk Afdeling
Ny arbejdsstruktur for lægerne
Inden implementeringen af PAL havde afdelingens læger
i hovedtræk syv forskellige funktioner i afdelingen, og
når en læge mødte om morgenen, var vedkommende
som regel dedikeret én af disse funktioner den
pågældende dag. Dette er imidlertid lavet om nu, fordi
afdelingsledelsen ønsker en struktur, der understøtter, at
patienten ser sin PAL mest muligt under indlæggelsen.
Det indebærer fx, at lægen både skal operere nye
patienter og gå stuegang på patienter, som lægen
opererede de foregående dage.
Patienterne fortæller, at de føler sig mere trygge, når de
møder den samme læge under indlæggelsen, og at det
er dejligt at kunne sætte et ansigt på stemmen, når
patienten taler i telefon med lægen efter indlæggelsen.
Patienterne udtrykker samtidig forståelse for, at en PAL
også skal have fri og derfor ikke kan være til stede ved
hvert eneste møde med patienten.
Der er et vist sammenfald mellem dét, som patienterne
fra Kirurgisk Afdeling fortæller og dét, som afspejles i
patientkommentarerne om PAL i LUP-spørgeskemaet:
Begge lægger vægt på kontinuiteten som det væsentlige
ved den patientansvarlige læge. Patienterne fra Kirurgisk
Afdeling udtaler derudover, at PAL ikke behøver at være
alvidende eller at være den opererende læge, hvis blot
lægen har sat sig ind i patientens journal og kan forklare
sig på almindeligt dansk.
Lægernes hverdag er blevet mere opdelt,
fordi de som regel altid skal både på
teamkonference og gå stuegang på de
patienter, som de er PAL for, og dernæst
passe deres dagsfunktion. Men plusserne er,
at de kender patienten, og patienten kender
dem, og det er meget hurtigere at sætte sig
ind i patienterne. Før skulle lægen, der gik
stuegang, sætte sig ind i 24 patienter.
Lægerne føler sig presset ind i mellem, det er
der ingen tvivl om, for der er meget, de skal
nå.
Anne-Grethe Skov Iversen
Team-struktur
Patienter og lægefagligt personale i de to sengeafsnit er
opdelt i to teams. Teamstrukturen skal understøtte PAL,
og hvis en læge er fraværende, overgives PAL-ansvaret
til en anden læge i samme team. Hvis lægen på forhånd
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0055.png
Tema: Patientansvarlig læge (PAL)
55
ved, at han eller hun er fraværende i de kommende
dage, kan lægen også informere patienten om dette.
Umiddelbart efter lægernes morgenkonference samles
teamet til en teamkonference á 5-10 minutters varighed.
Ved teamkonferencen deltager alle faggrupper og her
deles viden om teamets patienter. Teamkonferencen
foregår foran en storskærm, der giver et elektronisk
overblik over teamets patienter, og hvem der er PAL for
hvilke patienter. De yngste læger i teamet har ikke PAL-
funktion, men går superviseret stuegang.
Én af de interviewede patienter har oplevet, at der var
fem forskellige læger inde over hans behandlingsforløb,
og patienten har fået at vide, at disse læger indgår i et
team. Patienten finder det betryggende, at flere læger
konfererer om hans behandling, men han ville have
foretrukket, at det var den samme læge, der talte med
patienten.
Sweeper-funktion
Kirurgisk Afdeling har også indført en såkaldt ”sweeper-
funktion”. Sweeperen går stuegang på de patienter, som
ikke har en PAL. Sweeperen er en speciallæge eller en
læge i et hoveduddannelsesforløb i kirurgi, og sweeperen
superviserer samtidig en yngre læge, som er allokeret til
stuegang sammen med sweeperen.
Sweeperfunktionen kan betyde, at patienterne ser
forskellige læger i forbindelse med stuegang. I forhold til
dét, er det værd at bemærke, at de interviewede
patienter, som har haft kontakt med flere læger under
deres indlæggelse i Kirurgisk Afdeling, er trygge ved de
læger, de har mødt under indlæggelsen. De udtaler, at
det ikke er et problem at se forskellige læger, så længe
lægerne har sat sig ind i patientens journal og fortæller
noget samstemmende til patienten.
Teamkonferencen er én af de ting, vi
arbejder på at gøre bedre nu, fordi det er
vigtigt, at både læger og sygeplejersker er til
stede og får delt viden om de patienter, der
er i teamet. Det gør fx, at sygeplejersken kan
fortælle patienten, hvornår lægen kommer og
går stuegang.
Anne-Grethe Skov Iversen
I afdelingen hænger lægernes vagtlister og dagsplaner,
så sygeplejerskerne kan finde information om, hvor de
forskellige læger befinder sig i løbet af arbejdsdagen og
dermed give et tidspunkt for stuegang til patienten.
Patienter inddraget i udformningen af PAL-ordningen
Kirurgisk Afdeling havde i en anden forbindelse nedsat tre patient-ekspert-paneler med tarm-/stomiopererede
patienter. Hvert panel bestod af 10-12 patienter, der var strategisk udvalgt, så der både var mænd og kvinder,
patienter over og under 65 år, og akut og planlagt indlagte patienter i hvert panel.
Disse patienter blev spurgt, om de ville rådgive afdelingen i forhold til implementeringen af PAL.
Patienterne gav bl.a. udtryk for, at det ikke behøver at være den samme læge, der varetager forundersøgelse i
ambulatoriet og operation, hvis patienterne i ambulatoriet får at vide, at de vil få en fast læge den dag, hvor de
skal opereres.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0056.png
Tema: Patientansvarlig læge (PAL)
56
Fem gode råd til afdelinger der skal
implementere PAL
3.
Hold styr på igangsatte initiativer
Kirurgisk Afdeling har igangsat en lang række initiativer,
og afdelingen har anvendt PDSA-cirkler
29
til at holde styr
på de forandringer, som afdelingen har gennemført:
1.
Find formen på PAL i den enkelte afdeling
Ovenstående beskriver, hvordan Kirurgisk Afdeling har
organiseret PAL-funktionen. Andre afdelinger kan måske
lade sig inspirere af dette, men ifølge Anne-Grethe Skov
Iversen er hver afdeling nødt til at finde sin egen måde
at realisere den PAL, som er beskrevet i hvidbogen.
Der er 22 ting, vi har skruet på for at komme
derhen, hvor vi er i dag, og det har haft
voldsomme konsekvenser for vores måde at
organisere os på.
Anne-Grethe Skov
Iversen
2.
Vend frustrationer til konstruktive idéer
At implementere PAL kræver ændringer og
omstruktureringer, og det kan ikke undgås, at
medarbejderne bliver frustrerede, når deres hverdag
forandres.
4.
Fasthold fokus med ledelsens opbakning
Anne-Grethe Skov Iversen fremhæver, at det er vigtigt,
at ledelsen fastholder fokus og bakker op om
omstruktureringerne
–
også når det er vanskeligt, og
medarbejderne bliver frustrerede.
Der er altid modstand imod forandringer, og
vi er ikke i smult vande, men man kan se, at
noget af indstillingen til det har ændret sig.
Man taler om det på en anden måde. Det
handler om at få flyttet sin utilfredshed hen
imod at komme i tanke om idéer, der kan
forbedre de problemer, der er.
Anne-Grethe
Skov Iversen
Det har været godt, at vores afdelingsledelse
hele tiden har holdt fast i, at vi så vidt muligt
skulle leve op til hvidbogens skriv om, at det
er PAL, der møder patienten, hver gang det
kan lade sig gøre. Det er dét, vi skal gå efter.
Anne-Grethe Skov Iversen
Anne-Grethe Skov Iversen pointerer, at medarbejdernes
frustrationer ikke skal ignoreres, men tages alvorligt,
fordi der kan være problemer med den nye struktur, som
skal håndteres. Et sygehus er et komplekst system, hvor
mange processer påvirker hinanden, og derfor kan der
være uhensigtsmæssigheder, som ikke kunne forudses,
da planen for omstruktureringen blev lavet.
5.
Udarbejd samarbejdsaftaler om PAL med andre
afdelinger
Et af de områder, som Kirurgisk Afdeling skal arbejde
med fremadrettet, er samarbejdet om PAL, når patienten
også har behandlingsforløb på andre afdelinger. Et
eksempel på dette er kræftpatienter, der også bliver
behandlet på Onkologisk Afdeling. Kirurgisk Afdeling har
29
PDSA-cirklen beskriver den kontinuerlige afprøvning af forandringstiltag. PDSA-cirklen illustrerer den cirkulære proces for planlægning (plan),
afprøvning (do), evaluering (study) og tilpasning (act) og endelig implementering og spredning af nye tiltag. For uddybende forklaring se fx
https://patientoplevelser.dk/metode-inspiration/brug-lup-kvalitetsarbejdet
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0057.png
Tema: Patientansvarlig læge (PAL)
57
ugentlige MDT-konferencer
30
med Onkologisk Afdeling,
hvor kræftpatienternes videre forløb tages op. PAL i
Kirurgisk Afdeling taler herefter med patienten om den
videre behandling, men der er ikke lavet formelle aftaler
om overdragelse af PAL-funktionen imellem de to
afdelinger. Anne-Grethe Skov Iversen udtaler, at hver
afdeling er nødt til at have styr på sin egen organisering
af PAL først, inden man kan række ud og lave
samarbejdsaftaler med andre afdelinger.
30
Multidiciplinær teamkonference
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0058.png
Tema: Patientansvarlig læge (PAL)
58
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0059.png
Tema: Hvordan skaber vi gode patientforløb fra hospital til kommune?
59
9
Tema: Hvordan skaber
vi gode patientforløb
fra hospital til
kommune?
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0060.png
Tema: Hvordan skaber vi gode patientforløb fra hospital til kommune?
60
Flere og flere patienters sygdomsforløb involverer
behandling og pleje på tværs af sundhedsvæsenets
sektorer. Det skyldes bl.a. et stigende antal ældre og
kronisk syge med langvarige og komplekse forløb.
Derudover er der i stigende grad fokus på kortere
indlæggelser, hvor behandling og pleje fortsætter i
kommunalt regi, når patienterne bliver udskrevet fra
hospitalet (Sundheds- og Ældreministeriet 2017).
Dette understreger vigtigheden af, at forløb, der går på
tværs af hospitaler, kommuner, almen praksis, psykiatri
mv., er tilrettelagt så godt som muligt, og at
samarbejdet mellem sektorerne fungerer.
De seneste års resultater fra LUP Somatik viser, at hver
femte akut eller planlagt indlagte patient i ringe grad
eller slet ikke oplever, at afdelingen og kommunen
samarbejder om udskrivelsen
31
. Derfor sætter dette
tema fokus på, hvad der skal til for, at samarbejdet
mellem hospital og kommune fungerer så godt som
muligt ved udskrivelsen og hvilke initiativer, der kan
understøtte samarbejdet.
Temaet indeholder fire cases, der alle giver inspiration
til, hvordan hospitalsafdelinger helt konkret kan arbejde
med at forbedre samarbejdet med kommunerne om
udskrivelsen af patienter. De fire cases er udvalgt for at
vise en bredde i initiativer på området og på den måde
give inspiration til forskellige mulige indsatser. Flere af
casene giver både hospitalet og kommunens perspektiv
på initiativet. Udover de fire cases indeholder temaet
også viden fra seks interview med sundhedsfaglige
medarbejdere fra hospitaler og kommuner.
Temaets fire cases
Grønne poser samler det vigtige ved
overlevering til kommunen
Geriatrisk Afdeling, Holbæk Sygehus
Tværsektorielle tavlemøder
–
samarbejde
mod fælles konkrete mål
Næstved, Slagelse & Ringsted Sygehuse og Sorø
Kommune m.fl.
Udskrivelseskassen giver overblik og sikrer
overlevering af vigtig viden til kommunen
Mave-, tarm- og brystkirurgi, Regionshospitalet
Viborg
Projekt Sikker Sammenhæng
- Fælles arbejde med forbedringsinitiativer på
tværs af sektorer
Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, Københavns
Kommune og Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Disse interview giver viden om, hvad der er vigtigt for, at
patientforløb fra hospital til kommune lykkes godt.
Interviewpersonerne giver også deres bud på, hvad
udbyttet er for patienterne, når samarbejdet mellem
hospital og kommune fungerer.
Centrale opmærksomhedspunkter i samarbejdet
På tværs af de seks interview peger de sundhedsfaglige
medarbejdere på en række centrale
opmærksomhedspunkter ift. at skabe gode patientforløb
fra hospital til kommune. Disse opmærksomhedspunkter
er beskrevet i Figur 9.1.
31
Spørgsmålet om samarbejde mellem hospital og kommune kan besvares på en fempunktsskala fra ”slet ikke” til ”i meget høj grad”. Herudover har
patienterne mulighed for at svare ”ikke relevant” og ”ved ikke”. Af de patienter, der har svaret på spørgeskemaet, har 26 % af
de planlagt indlagte og
32 % af de akut indlagte givet en vurdering på fempunktsskalaen. Spørgeskemaet kan findes her:
www.patientoplevelser.dk/lup18/skema
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0061.png
Tema: Hvordan skaber vi gode patientforløb fra hospital til kommune?
61
Figur 9.1
Fire centrale opmærksomhedspunkter for at skabe gode patientforløb fra hospital til kommune
Skab rum for dialog mellem sektorerne
Det er vigtigt at skabe rum for en mundtlig dialog som supplement til den skriftlige kommunikation mellem hospital og
kommune. Det er også værdifuldt at mødes fysisk og derigennem koordinere og skabe relationer til hinanden. Det kan
bl.a. understøtte trygheden i samarbejdet og forståelsen for hinanden på tværs.
Se på patientens forløb på tværs af sektorer som ét samlet forløb og hav fokus på samarbejde
Det er vigtigt, at sundhedspersonalet kontinuerligt overvejer, hvad deres handlinger her og nu betyder for den næste,
der skal overtage patienten
–
også når den næste sundhedsfaglige person i patientens forløb er fra en anden sektor.
Her er det værdifuldt at få indsigt i hinandens arbejdssituation på tværs af hhv. hospital og kommune, da det
understøtter forståelsen på tværs.
Få viden om hvilken information sundhedspersonalet i den anden sektor har behov for
Det er vigtigt at få viden om, hvilken information sundhedspersonalet i den anden sektor har behov for, for bedst
muligt at kunne varetage den videre behandling og pleje af patienten
–
for det er ikke altid, at antagelser, om hvad
der er vigtig information, stemmer overens med, hvad sundhedspersonalet i den anden sektor faktisk har behov for at
få at vide. Når behovet for information er afstemt, undgår man også, at sundhedspersonalet kontakter hinanden på
tværs af sektorer pga. manglende information.
Sørg for ledelsesinvolvering
Det er vigtigt, at ledelser på hospitaler og i kommuner sætter rammerne for og prioriterer indsatser, der skaber gode
overgange mellem hospital og kommune.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0062.png
Tema: Hvordan skaber vi gode patientforløb fra hospital til kommune?
62
Udbytte for patienten
De interviewede sundhedsfaglige medarbejdere giver
også eksempler på patienternes udbytte, når forløb fra
hospital til kommune fungerer godt. De nævner bl.a., at
patienterne oplever større tryghed og undgår
genindlæggelser. Godt samarbejde mellem hospital og
kommune gør også, at den korrekte pleje hurtigt kan
sættes i gang, og at patientforløbet er patientsikkert.
Endelig betyder et godt samarbejde mellem hospital og
kommune, at patienterne undgår selv at skulle
overlevere information om sygdomsforløbet, samt at
patienterne ikke mærker overgangen mellem hospital og
kommune, fordi forløbet hænger godt sammen.
På de følgende sider dykker vi ned i de fire cases med
initiativer, der understøtter samarbejdet på tværs af
hospitaler og kommuner.
Vil du læse mere?
Vil du læse mere om patienters oplevelser med
udskrivelse og samarbejdet mellem
sundhedsvæsnets forskellige sektorer, kan du fx
læse mere i:
Brugernes stemme
–
Patienter og pårørendes
oplevelser af forløb på tværs af sektorer
Kompetencecenter for Patientoplevelser 2017.
Større tryghed i udskrivelsen
–
Patientrejsen
fra indlæggelse til udskrivelse
Kompetencecenter for Patientoplevelser 2017.
Sammenhæng i patientforløb
–
Hvilke
modeller og anbefalinger er der, og hvordan
kan de bruges i praksis?
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter
for Velfærd 2018.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0063.png
Tema: Hvordan skaber vi gode patientforløb fra hospital til kommune?
63
CASE: Tværsektorielle tavlemøder
–
samarbejde
mod fælles konkrete mål
Hver 14. dag mødes ca. 30 repræsentanter fra Næstved,
Slagelse & Ringsted Sygehuse, Slagelse Kommune, Sorø
Kommune, psykiatrien og almen praksis en halv time
foran en fælles forbedringstavle til et tværsektorielt
tavlemøde. De tværsektorielle tavlemøder udspringer af
et ønske om at nedbringe antallet af genindlæggelser på
sygehuset.
Eksempelvis har sygehusene og de to kommuner
arbejdet med genindlæggelsesdata og set ned i konkrete
forløb for at identificere, hvorfor borgerne bliver
genindlagt, og om der kunne have været handlet
anderledes i forløbene. Dette arbejde har identificeret
udfordringer i kommunikationen mellem IT-systemer på
tværs, og disse udfordringer og mulige løsninger herpå
er drøftet på tavlemødet.
Nedbryder barrierer og opbygger relationer
Den halve time til tavlemøderne er tid, der er godt givet
ud, bl.a. fordi møderne understøtter samarbejdet på
tværs mod fælles målsætninger, fortæller
udviklingssygeplejerske i Sorø Kommune Mia Worm
Hansen. Når de forskellige aktører mødes fysisk til de
tværsektorielle tavlemøder, giver det desuden en anden
tillid og fremdrift i samarbejdet og mulighed for at gøre
brug af hinanden i hverdagen, fortæller hun.
Projektleder Mikala Poulsen peger ligeledes på, at
udbyttet af møderne er, at de giver større indblik i
hinandens udfordringer, succeser og vilkår på tværs af
sektorer.
Hyppige møder giver konkret samarbejde
Det, at tavlemøderne foregår så hyppigt som hver 14.
dag, er med til at gøre arbejdet med de fælles
udfordringer konkret: Hvad skal der arbejdes med i løbet
af de næste 14 dage, og hvem gør hvad? Alle
udfordringer, der bliver italesat, bliver fulgt op af
handlinger, fortæller projektleder Mikala Poulsen fra
Næstved, Slagelse & Ringsted Sygehuse. Det gør, at det
bliver mere ufarligt at tale om problemer på tværs af
sektorer, fordi man ved, at der bliver handlet på
problemerne, fortæller hun.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0064.png
Tema: Hvordan skaber vi gode patientforløb fra hospital til kommune?
64
Vigtigt at alle relevante aktører er til stede
Ved de tværsektorielle tavlemøder deltager en række
ledelsesrepræsentanter, herunder vicedirektøren for
Næstved, Slagelse & Ringsted Sygehuse og ledere af
visitationer og akutteams fra kommunerne. Det, at
ledelsesniveauet er med ved møderne, gør, at de kan
prioritere, hvilke opgaver der skal løses de kommende
14. dage, fortæller projektleder Mikala Poulsen. På
samme tid er det også værdifuldt, at der er deltagere fra
mere udførende led i organisationen, fremhæver
udviklingssygeplejerske Mia Worm Hansen.
Kredsen af deltagere til møderne er udvidet løbende med
bl.a. psykiatrien og praksiskonsulent for almen praksis,
fordi det er vigtigt, at alle involverede parter er til stede,
så der kan handles på de problemstillinger, der bliver
drøftet, med udgangspunkt i fælles patienter og borgere,
fortæller projektleder Mikala Poulsen.
Fælles udgangspunkt for de tværsektorielle tavlemøder
Tavlemøderne er startet op i 2017 med deltagere fra
Næstved, Slagelse & Ringsted Sygehuse og Slagelse
Kommune. Konceptet for møderne er udviklet ud fra et
blankt stykke papir, hvor både sygehuse og kommune
havde indflydelse på mødernes indhold. Det fælles
udgangspunkt er en del af baggrunden for succesen med
de tavlemøderne og er med til at sikre opbakning til
konceptet, fortæller projektleder Mikala Poulsen.
Tavlemøderne giver
mulighed for koordination og
samarbejde helt ud på
medarbejderniveau samtidig
med, at vi hele tiden står og
definerer; hvad for et mål er
det vigtigste for os, og
hvordan sikrer vi, at vi alle
sammen bevæger os i
samme retning.
Udviklingssygeplejerske
Mia Worm Hansen
Vil du vide mere, kan du kontakte:
Specialkonsulent og projektleder Mikala Poulsen,
Næstved, Slagelse & Ringsted Sygehuse
E-mail:
[email protected]
Udviklingssygeplejerske Mia Worm Hansen, Sorø
Kommune. E-mail:
[email protected]
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0065.png
Tema: Hvordan skaber vi gode patientforløb fra hospital til kommune?
65
CASE: Grønne poser samler det vigtige ved
overlevering til kommunen
På Geriatrisk Afdeling på Holbæk Sygehus er det fast
procedure, at alt hvad afdelingen overleverer til
kommunen ved udskrivelse af en patient (fx pilleæsker
med medicin, medicinlister, forbindingsstoffer og
sondemad) bliver pakket i en rummelig grøn pose, som
kommer med patienten hjem. Ifølge
afdelingssygeplejerske Anita Jensen er det et simpelt
initiativ, der understøtter en god overlevering til
kommunen ved at samle alt det, der er relevant for
kommunen på ét sted, adskilt fra patientens øvrige
ejendele.
Brugen af de grønne poser er desuden med til at give
struktur for afdelingens personale selv:
[…] vi husker
bedre lige at tænke igennem:
Er der andet, patienten skal have med hjem?
Afdelingssygeplejerske Anita Jensen
Gode råd til andre, der har lyst til at prøve de grønne
poser af:
•
Bare gør det
–
og start afprøvningen i det små
•
Sørg for at poserne er placeret synligt i
afdelingen, så de bliver brugt
Initiativet med de grønne poser udspringer af
afdelingens arbejde med deres resultater fra LUP.
Initiativet startede som et samarbejde med en enkelt
kommune og er nu udbredt til samtlige kommuner, som
Geriatrisk Afdeling på Holbæk Sygehus samarbejder
med.
Det er yderst simpelt, men
det har sådan en god
virkning og værdi i
hverdagen.
Afdelingssygeplejerske
Anita Jensen
Det er yderst simpelt, men det har sådan en
god virkning og værdi i hverdagen.
Afdelingssygeplejerske Anita Jensen
Idéen til at bruge de grønne poser udsprang bl.a. af en
ærgrelse over at skulle eftersende ting til kommunen,
hvis det ikke var muligt for kommunens personale at
finde det, de manglede, fortæller afdelingssygeplejerske
Anita Jensen.
Vil du vide mere, kan du kontakte Geriatrisk Afdeling på:
E-mail:
[email protected]
De grønne poser strukturerer overleveringen
De grønne poser er tænkt som et simpelt greb i
hverdagen på afdelingen. Udbyttet af at bruge dem er
bl.a. en struktur omkring overleveringen til kommunen,
fortæller afdelingssygeplejerske Anita Jensen. Når
kommunens personale ringer til afdelingen, fordi de ikke
kan finde noget, der skulle være sendt med patienten
hjem ved udskrivelsen, er det nemt for afdelingens
personale at henvise til den grønne pose. Afdelingen
oplever også, at opkaldene fra hjemmeplejen er blevet
færre, efter de er begyndt at bruge de grønne poser.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0066.png
Tema: Hvordan skaber vi gode patientforløb fra hospital til kommune?
66
CASE: Udskrivelseskassen giver overblik og
sikrer overlevering af vigtig viden til kommunen
På afdelingen for Mave-, tarm- og brystkirurgi på
Regionshospitalet Viborg finder sundhedspersonalet alt,
hvad de skal bruge til udskrivelse af en patient til
kommunal pleje, i afdelingens Udskrivelseskasse.
Udskrivelseskassen sikrer dermed overblik over, hvad
sundhedspersonalet skal igennem ved en udskrivelse fra
afdelingen. Initiativet har været medvirkende til en
nedgang på 47 % i antallet af opkald med spørgsmål fra
hjemmesygeplejerskerne til afdelingen, fortæller
projektsygeplejerske Stina Hansen.
over, hvad sundhedspersonalet skal igennem ved en
udskrivelse og understøtter, at de husker det hele,
fortæller projektsygeplejerske Stina Hansen.
Behov for mere synlig dokumentation til kommunen
Udskrivelseskassen er resultatet af
udskrivelsesprojektet:
Udskrivelse
–
en tværsektoriel
udfordring,
som afdelingen for Mave-, tarm- og
brystkirurgi iværksatte i foråret 2017. Som del af
projektet har projektsygeplejerske Stina Hansen
indsamlet viden om overgangene til kommunen ved at
observere patienternes udskrivelse fra afdelingen til
kommunen og ved at interviewe hjemmesygeplejersker
om deres oplevelser og ønsker ift. udskrivelsen. Denne
vidensindsamling viste, at hjemmesygeplejerskerne
efterspurgte en mere synlig dokumentation fra
afdelingen. Derfor overleverer afdelingen nu de hvide
udskrivelseskuverter med hospitalssygeplejerskens
udskrivelsestjekliste til kommunen, og det kommunale
personale kan dermed få indblik i
hospitalssygeplejerskens arbejde i forbindelse med
udskrivelsen. Kuverten kan også rumme andet, som
afdelingen skal overlevere til kommunen fx plaster eller
medicin.
De kommunale hjemmesygeplejersker har taget godt
imod afdelingens tiltag i forbindelse med udskrivelse,
fortæller projektsygeplejerske Stina Hansen.
Eksempelvis er fokus på en større bredde i
dokumentationen til kommunen, herunder beskrivelser af
patientens psykosociale situation eller familierelationer,
positivt for de kommunale hjemmesygeplejersker.
Når vi udskriver en patient
med et kompliceret forløb,
kan det tage rigtig lang tid at
danne sig et overblik, og det
kan tage rigtig lang tid at
sætte det i værk og få
snakket med visitationen og
sådan noget. Så jeg synes,
at Udskrivelseskassen har
givet et bedre og hurtigere
overblik over, hvad det er jeg
skal nå, når jeg skal udskrive
en patient, og hvad det er,
jeg skal igennem.
Projektsygeplejerske
Stina Hansen
Udskrivelseskassen samler information ét sted
Udskrivelseskassen er en fysisk kasse, hvor alt, som
sundhedspersonalet har brug for til en udskrivelse af en
patient til fx hjemmepleje, hjemmesygepleje eller
genoptræningsplads, er samlet på ét sted. Kassen
indeholder bl.a. tjeklister og oversigter over, hvad
sundhedspersonalet skal huske i forbindelse med
udskrivelser, vigtige telefonnumre, grønne recepter
32
,
information om de kommunale tilbud, lommekort med
korte facts om udskrivelse og bestilling af hjemmehjælp,
afdelingens retningslinjer ift. udskrivelse samt
samarbejdsaftalen med kommunen. I Udskrivelseskassen
ligger også store hvide kuverter, hvorpå der er fortrykt
Udskrivelse.
Heri ligger afdelingens udskrivelsestjekliste.
De hvide kuverter med udskrivelsestjeklisten bliver
overleveret til kommunen ved udskrivelsen.
Når sundhedspersonalet skal i gang med at planlægge
udskrivelsen af en patient, kan de bruge
Udskrivelseskassen, og de skal dermed ikke finde
informationen flere steder. Det giver hurtigere og lettere
udskrivelser, fordi Udskrivelseskassen giver overblik
Vil du vide mere, kan du kontakte:
Projektsygeplejerske Stina Hansen
E-mail:
[email protected]
32
Recept på ernæringspræparater
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0067.png
Tema: Hvordan skaber vi gode patientforløb fra hospital til kommune?
67
CASE: Projekt Sikker Sammenhæng - Fælles
arbejde med forbedringsinitiativer på tværs af
sektorer
I projekt Sikker Sammenhæng har sundhedspersonale
fra Københavns Kommune og Bispebjerg-Frederiksberg
Hospital mødtes til læringstræf en gang om måneden og
her udviklet og afprøvet initiativer til forbedring af
samarbejdet mellem de to sektorer. Mellem
læringstræffene har små forbedringsteams på de enkelte
hospitalsafdelinger og rehabiliteringscentre i kommunen
arbejdet med forskellige initiativer fx ændring af
arbejdsgange eller udvikling af nye tjeklister. Arbejdet i
projektet tager udgangspunkt i Forbedringsmetoden
33
og
har til formål at nedbringe antal ventedage fra en patient
kan udskrives fra hospitalet, til kommunen er klar til at
tage imod patienten, samt at reducere genindlæggelser.
hospitalet og kommunen sammen har set på, om de to
sektorers vejledninger faktisk stemmer overens.
Kendskab giver åbenhed
Også kendskabet til hinanden på tværs af sektorer er et
udbytte af projekt Sikker Sammenhæng. Kendskabet er
bl.a. med til at understøtte en åbenhed ift. at dele det,
som er vanskeligt i samarbejdet med hinanden
–
og den
åbenhed er vigtig at have for at kunne lykkes med
indsatsen, fortæller projektleder fra Københavns
Kommune Tana Anneke Bredesen.
Aha-oplevelse at gå i borgerens fodspor sammen
En del af vidensopbygningen i projektet er også, at
sundhedspersonale fra hospital og kommune sammen
har gået i borgerens fodspor fra udskrivelsen på
hospitalet til modtagelsen på rehabiliteringscentret i
kommunen. Her gjorde det indtryk på
sundhedspersonalet at få indsigt i hinandens hverdag, og
hvad der rent faktisk sker i de forskellige sektorer ved en
udskrivelse på hospitalet og ved en modtagelse i
kommunen, fortæller projektleder Anne-Mette
Falkenberg Andgren.
Projekt Sikker sammenhæng går på tværs af tre aktører:
Københavns Kommune, Bispebjerg-Frederiksberg
Hospital og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Man skal både være åben og
ærlig for at kunne lave noget
forbedringsarbejde, for vi
skal jo kigge på det, vi ikke
kan få til at virke.
Projektleder fra
Københavns Kommune
Tana Anneke Bredesen
Fælles læringsrum giver initiativer der virker på tværs
Det fælles læringsrum, hvor sundhedspersonale fra
hospitalet og kommunen mødes, får fælles undervisning
og arbejder sammen, er afgørende for, at de i projektet
har kunnet finde de løsninger, de har fundet frem til,
fortæller projektleder fra Københavns Kommune Tana
Anneke Bredesen og projektleder fra Bispebjerg-
Frederiksberg Hospital Anne-Mette Falkenberg Andgren.
Det skyldes bl.a., at det fælles læringsrum giver
mulighed for, at sundhedspersonalet kvalificerer
hinandens initiativer på tværs af sektorer.
Det fælles læringsrum har bl.a. affødt, at et afsnit på
hospitalet har bedt rehabiliteringscenteret i kommunen
kvalificere afsnittets udskrivningsrapporter og komme
med input til, hvilken information det er vigtigt for
kommunen at få ved en udskrivelse. Et andet eksempel
på hvad det fælles læringsrum har medført er, at
Vil du vide mere, kan du kontakte:
Projektleder Anne-Mette Falkenberg Andgren, Afdelingen
for Sammenhængende Patientforløb, Bispebjerg Hospital.
E-mail:
[email protected]
Sundhedsfaglig specialkonsulent og projektleder Tana
Anneke Bredesen, Afdeling for Rehabilitering,
Københavns Kommune. E-mail:
[email protected]
33
http://forbedringsmodellen.dk/
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0068.png
Tema: Hvordan skaber vi gode patientforløb fra hospital til kommune?
68
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0069.png
Tema: Pårørendeinddragelse og -støtte
69
10
Tema:
Pårørendeinddragelse
og -støtte
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0070.png
Tema: Pårørendeinddragelse og -støtte
70
Pårørende spiller en vigtig rolle i det danske
sundhedsvæsen som støtte- og ressourcepersoner for
patienterne. Når en nærtstående ven eller et
familiemedlem bliver syg, kan den pårørende opleve at
vedkommendes egen livssituation ændres. Angst og
usikkerhed i forhold til patientens situation vil ofte
påvirke den pårørende, og en del pårørende ender selv
med at blive syge efter at have været pårørende
igennem et længere sygdomsforløb. For mange kan det
derfor opleves som en stor belastning at være pårørende
(Honoré 2010; Sundhedsstyrelsen 2012).
Undersøgelser om pårørendeinddragelse peger generelt
på, at der er mange fordele ved at inddrage de
pårørende både for patientens fysiske, psykiske og
følelsesmæssige velbefindende. Både patient og
pårørende kan bedre følelsesmæssigt klare kritiske
situationer, når de pårørende involveres. Desuden ser
det ud til, at inddragelse af pårørende kan bidrage til
bedre behandlingsforløb, fordi pårørende kan hjælpe
med at huske information og diskutere beslutninger, og
Definition på pårørendeinddragelse
Pårørendeinddragelse kan opdeles i to
dimensioner:
•
•
Inddragelse i forhold til patientens forløb
Inddragelse i forhold til de pårørendes egne
behov
De to dimensioner tjener hver deres formål. Ved
inddragelse i forhold til patientens forløb bidrager
den pårørende med viden og ressourcer, der kan
kvalificere patientens behandling. Ved inddragelse i
forhold til den pårørendes egne behov fokuserer
man derimod udelukkende på den pårørendes egen
situation (ViBIS 2015).
at der sker færre fejl (Dansk Selskab for
Patientsikkerhed 2016).
Figur 10.1
Opsamling: Gode råd til sundhedsprofessionelle om pårørendeinddragelse og -støtte
•
Forventningsafstem med de pårørende på et tidligt tidspunkt i forløbet og hav blik for, at pårørende er forskellige både i
forhold til deres ønsker og behov for at være inddraget, men også i deres muligheder for at være til stede hos patienten.
•
Informér løbende de pårørende om, hvad der sker under indlæggelsen.
•
Vær opmærksom på at de pårørende skal ”føle sig set,” når de kommer i afdelingen. Tal derfor med de pårørende,
også selv om det bare er small talk.
•
Hvis personalet er tilbageholdende i forhold til at tage kontakt til de pårørende, fx fordi de er nervøse for de
pårørendes reaktion, er det en god idé at have nogle fif klar til, hvad man kan sige, hvis den pårørende bliver ked af
det: Spørg fx hvad deres største bekymring er og fortæl om, hvad undersøgelser peger på er almindelige reaktioner.
•
Personalet skal ikke altid ”handle og fikse”, men skal ofte bare ”turde at være der.”
•
Øg fokus på pårørendeinddragelse ved at diskutere personalets erfaringer med pårørendeinddragelse i personalegruppen.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0071.png
Tema: Pårørendeinddragelse og -støtte
71
I LUP Somatik 2017 svarede 33% af de akut indlagte
patienter, at personalet slet ikke spørger patienterne om
deres forventninger til involvering af pårørende og 28%
svarede, at personalet slet ikke løbende informerer de
pårørende om, hvad der sker under indlæggelsen (Figur
10.2). Der er således noget, der tyder på, at
sundhedsvæsenet kan blive bedre til at inddrage de
pårørende. Derudover er der er noget, der tyder på, at
der er kvalitets- og patientsikkerhedsmæssige gevinster
ved en systematisk indsats på dette område (Dansk
Selskab for Patientsikkerhed 2016).
I dette temaafsnit vil vi både fokusere på, hvordan
pårørende kan inddrages i patienternes forløb, men også
hvordan personalet kan støtte de pårørende, når de
kommer på hospitalet (Figur 10.1). Med udgangspunkt i
patienternes kommentarer om pårørendeinddragelse i
LUP Somatik 2018, relevant litteratur, interview med
henholdsvis en psykolog, en hospitalspræst og en
overlæge vil vi gerne inspirere til, hvordan pårørende
kan inddrages og støttes. Afslutningsvist findes
eksempler på, hvordan tre hospitalsafdelinger har
arbejdet med pårørendeinddragelse og -støtte i praksis.
Hvad er vigtigt for patienterne i forhold til
pårørendeinddragelse?
En analyse af 6000 patientkommentarer fra LUP Somatik
2018 viser, at dialog imellem pårørende og de
sundhedsprofessionelle er et meget centralt tema i
patienternes udsagn om inddragelse af deres pårørende.
Overordnet viser analysen, at det skaber høj grad af
tryghed hos både patient og pårørende, når de
pårørende bliver ”klædt godt på” af personalet og
inddraget i patientens situation med alle relevante
oplysninger. Ifølge patienterne giver det en god
oplevelse for de pårørende, når de pårørende bliver taget
godt imod, og når personalet giver sig tid til både at tale
med patient og pårørende.
Desuden peger patientkommentarerne på, at inddragelse
af de pårørende mindsker risikoen for fejl og forkert
behandling. Manglende information til de pårørende kan
omvendt skabe forvirring og nervøsitet hos patient og
pårørende. Særligt i kommentarerne fra patienter i
akutte forløb er det meget væsentligt, at de pårørende
modtager information, da patienterne her ofte kan være
for syge til at kunne forholde sig til den information, de
modtager.
Figur 10.2
Akut indlagte patienter i LUP Somatik 2017
Note: Teksten angiver
spørgsmålsformuleringer i afkortet
form. Spørgsmålenes fulde formulering
fremgår af
spørgeskemaet her.
Antal
besvarelser er angivet i parentes.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0072.png
Tema: Pårørendeinddragelse og -støtte
72
Jeg synes, at de skal informere de pårørende
noget mere. Særligt i de tilfælde hvor
patienten ikke kan svare relevant og huske,
hvad der bliver sagt og ikke kan give
informationer videre.
Akut indlagt patient
Informér og kommunikér løbende med de pårørende om
patientens situation
Pårørende har brug for at modtage information både om
patientens undersøgelses- og behandlingsforløb og om
egne muligheder for at få støtte og rådgivning.
Information om sygdommen og dens implikationer kan
kvalificere den pårørende til at være en støtte for
patienten og kan derudover bidrage til at give den
pårørende større indsigt i sygdommen. Pårørende er
også en central kilde til information til de
sundhedsprofessionelle igennem sygdomsforløbet. De
kan bidrage med informationer, som er vigtige for
forståelsen af patientens situation om fx tidligere
sygdomsforløb, forhold i hjemmet og eventuelt
medicinforbrug.
En sådan viden kan være vigtig for personalet, og det er
derfor vigtigt, at de sundhedsprofessionelle lytter til de
pårørendes viden og erfaringer og aktivt inddrager disse
i den videre planlægning af forløbet i samråd med
patienten (Sundhedsstyrelsen 2012).
Fælles beslutningstagning kan være en relevant metode
at anvende, når både patienter og pårørende skal
inddrages. Fælles beslutningstagning er en systematisk
proces for samarbejdet mellem patient,
sundhedsprofessionel og evt. den pårørende, hvor den
sundhedsprofessionelle deler sin sundhedsfaglige viden
med patienten, og patienten, og evt. den pårørende,
deler deres viden om livet med sygdommen og deres
præferencer med den sundhedsprofessionelle. Gennem
dialog skal parterne sammen finde frem til, hvilken
behandling, der er bedst for patienten
34
.
Patientkommentarerne fra LUP Somatik 2018 peger også
på, at pårørende kan føle sig ensomme, hvis de ikke
oplever sig kommunikeret med, da de får en oplevelse af
at stå alene i et kaos af forvirring og nervøsitet, hvis de
ikke ved, hvad der sker med patienten.
Man føler sig noget forladt som pårørende.
Personalet farer ud og ind ad døren, og man
sidder med en følelse af, at der ikke er tid til
at orientere om, hvad der skal ske.
Akut
indlagt patient
Hvad kan de sundhedsprofessionelle gøre for at
inddrage og støtte de pårørende?
På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til
inddragelse af pårørende og interview med relevante
fagpersoner med erfaring på området giver vi i dette
afsnit gode råd til, hvordan pårørende kan inddrages og
støttes. Der er gennemført interview med psykolog
Jesper Rendsmark og hospitalspræst Lotte Mørk fra
Rigshospitalet, som begge arbejder med at coache
personale til at kunne inddrage pårørende, og også selv
har samtaler med pårørende. Endvidere indgår et
interview med onkologisk overlæge Helle Pappot fra
Rigshospitalet, som har stor erfaring med
pårørendeinddragelse til alvorligt syge patienter.
34
Læs mere om fælles beslutningstagning på: https://danskepatienter.dk/vibis/inddragelse-i-eget-forloeb/faelles-beslutningstagning
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0073.png
Tema: Pårørendeinddragelse og -støtte
73
Forventningsafstem med patienten og de pårørende
Når man taler om pårørendeinddragelse, er det, ifølge
overlæge Helle Pappot, vigtigt at huske, at pårørende er
forskellige og kan have meget forskellige ressourcer og
behov, ligesom det kan være forskelligt, i hvilket omfang
patienterne ønsker deres pårørende inddraget.
Pårørendeinddragelse skal derfor altid ske i respekt for,
hvad patienten ønsker.
er bevidste om de forskellige pårørendetyper, fordi det
har betydning for, hvordan personalet skal møde de
pårørende (Guldager et al. 2019).
De pårørende skal ”føle sig set”
Psykolog Jesper Rendsmark på Rigshospitalet oplever, at
mange pårørende føler sig oversete, når de kommer på
hospitalet.
Pårørendeinddragelse er noget med at
afdække behov og imødekomme dem. Men
man skal også have syn for, at der er store
forskelle på, hvad patienterne ønsker i
forskellige situationer. Man skal have respekt
for, at nogle patienter ikke ønsker deres
pårørende inddraget. Det handler rigtig
meget om individuel ressourcevurdering og
respekt for patienten, for det er jo patienten,
der skal være i centrum.
Overlæge Helle
Pappot, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet
Desværre er der mange pårørende, der føler
sig ignoreret. Her er opmærksomhed fra
sundhedspersonalets side vigtigt. Jeg ved
godt, at det er besværligt, og det er ind i en
tidsramme, hvor der ikke altid er så meget
tid til at inddrage de pårørende. Men det er
vigtigt at prøve at gøre det
–
både for den
pårørendes egen skyld, men bestemt også
for patienten.
Jesper Rendsmark,
Psykolog, Rigshospitalet
Tre forskellige typer af pårørende
En ph.d-afhandling i Neurorehabilitering har kortlagt
pårørendes forskellige behov og fundet tre typer af
pårørende, som har forskellige behov og ønsker for at
blive informeret og involveret (Figur 10.3). De pårørende
kan bevæge sig imellem de forskellige typer alt afhængig
af patientens tilstand og progression samt den
pårørendes erfaring med rollen som pårørende.
Den type pårørende man er, kan udspringe af tidligere
erfaringer med sygdom og kontakter til
sundhedsvæsenet. Disse erfaringer kan have betydning
for hele ens måde at forstå det at være pårørende på.
Ifølge Rikke Guldager, der er forfatter til ph.d-
afhandlingen, er det vigtigt, at de sundhedsprofessionelle
Ofte kan årsagen til, at personalet ikke inddrager de
pårørende, være mangel på tid, og at de oplever
inddragelsen som ressourcekrævende. Jesper Rendsmark
peger i den forbindelse på, at det ikke nødvendigvis er
lange og tidskrævende samtaler, de pårørende har
behov for. Ofte er det blot en tilkendegivelse af, at
personalet har set, at de er til stede.
Det er vigtigt at have blik for, at de
pårørende overhovedet er der. Husk at
spørge dem om noget. Sig noget til dem -
også selv om det bare er small talk, fx om
vejret. Det er bare vigtigt, at man snakker
med de pårørende for, at de kan føle sig set
og imødekommet.
Jesper Rendsmark,
Psykolog, Rigshospitalet
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0074.png
Tema: Pårørendeinddragelse og -støtte
74
Figur 10.3
Tre forskellige typer af pårørende (Guldager et al. 2019)
Den opsøgende
pårørende
Er proaktiv og engageret i beslutninger
omkring pleje og behandling. De styrer
processerne for at skabe flest mulige fordele
for patienten. Denne pårørendetype er den
mest ressourcestærke af de tre typer. De er
til stede på hospitalet det meste af tiden og
deltager i alle møder omkring patienten. Det
er også den type, som oftest får mest
opmærksomhed fra og som kan udfordre de
sundhedsprofessionelle.
Den observerende
pårørende
Samarbejder med og er hjælpsom
overfor de sundhedsprofessionelle. De
gør, hvad de sundhedsprofessionelle
mener, er det bedste for patienten.
Den observerende pårørende ønsker
ofte større adgang til oplysninger,
men ytrer ikke dette behov.
Den afventende
pårørende
Tager beslutninger til efterretning og er
usikre overfor deres rolle. De
afventende pårørendes forhold til de
sundhedsprofessionelle er karakteriseret
ved envejskommunikation og ydmyghed.
Det er de sundhedsprofessionelle, der er
eksperterne, og de afventende
pårørende stiller ikke spørgsmål eller
rejser kritik af behandling eller
beslutninger.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0075.png
Tema: Pårørendeinddragelse og -støtte
75
Personalet skal turde at være der
Det er også hospitalspræst Lotte Mørks erfaring, at det
kan være vanskeligt at være pårørende:
De pårørende skal hele tiden være
overskudsagtige i forhold til patienten. Og
mange af dem får måske ikke den omsorg,
som de godt kunne tænke sig fra systemet.
Hospitalspræst Lotte Mørk,
Rigshospitalet
er helt forståeligt. Hvis tilbageholdenheden
skyldes, at man er nervøs for, hvordan
reaktionen bliver, er det vigtigt at have nogle
fif til, hvad man kan sige og gøre, og hvad
man kan henvise til.
Psykolog Jesper
Rendsmark, Rigshospitalet
Lotte Mørk peger i den sammenhæng på personalets
mod til bare at ”turde at være” og ikke nødvendigvis at
skulle gøre noget konkret.
Hvis man er bekymret for, at den pårørende skal blive
følelsesmæssigt påvirket, er det ifølge Jesper Rendsmark
en god idé at have forberedt, hvad man konkret kan
sige. Det er vigtigt, at man selv finder nogle sætninger,
som passer godt til en personligt, og som kan hjælpe,
når samtalen med de pårørende bliver vanskelig.
Personalet kan gøre rigtig meget for de
Hvis du skal se den pårørende - hvad betyder
det så? Det betyder ikke nødvendigvis, at vi
skal handle eller fikse. Det betyder, at vi bare
skal være der. Det er meget nemmere for os,
hvis der er noget konkret, vi kan gøre. Det er
meget sværere bare at være der. For det
kræver mod at tænke, at nu sidder jeg her
som fagprofessionel, og jeg kan ikke gøre
noget, men jeg bliver siddende.
Hospitalspræst Lotte Mørk,
Rigshospitalet
pårørende, mere end vi egentlig er klar over.
Både ved at spørge, hvordan både patient og
pårørende har det. Men også ved at spørge
dem, hvad deres største bekymringer er, og
hvad de er mest udfordrede af i hverdagen.
Fortæl lidt om, hvad erfaringerne på området
er, fx om at vi ved, at det er helt normalt at
have det forskelligt som patient og
pårørende, eller hvad undersøgelser peger på
er almindelige reaktioner.
Psykolog Jesper
Rendsmark, Rigshospitalet
Det er vigtigt at arbejde med sin egen tilbageholdenhed
En af årsagerne til, at personalet ikke inddrager de
pårørende i tilstrækkeligt omfang, kan være, at de
sundhedsprofessionelle er bekymrede for den pårørendes
reaktion, hvis de åbner for en længere samtale.
Tilbageholdenheden hos personalet kan
skyldes frygten for, hvilke følelser der vil
dukke frem, og hvad det vil vække i mig. Det
På Rigshospitalet udbyder psykolog Jesper Rendsmark og
hospitalspræst Lotte Mørk temaforløb for medarbejdere,
som de kalder: ”At være menneske i systemet”. Her
arbejder medarbejderne aktivt med sig selv i forhold til
at kunne indgå i vanskelige situationer i mødet med
patienter og pårørende. Formålet er at få personalet til
aktivt at forholde sig til egne følelser, erfaringer og
værdier, som det kan være vigtigt at være bevidste om,
når man står i vanskelige situationer med patienter og
pårørende.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0076.png
Tema: Pårørendeinddragelse og -støtte
76
Temaforløbet er en blanding af refleksioner og øvelser
over spørgsmål som: Tænk tilbage på en situation, hvor
du selv er blevet ramt på eksistensen? Hvad er det for
nogle følelser, der kommer op? Og hvordan ville vi gerne
være blevet mødt i den situation? Dette bliver sat i
relation til, hvordan patienter og pårørende bliver mødt i
afdelingen. Der er kommet gode tilbagemeldinger fra de
deltagere, der har deltaget i forløbet.
Tal om pårørendeinddragelse i personalegruppen
Det er vigtigt at huske at tale om pårørendeinddragelse i
personalegruppen og få diskuteret de erfaringer og
oplevelser, man har med at inddrage de pårørende.
personaler svarede, at de spurgte ind til, hvordan de
pårørende havde det, imens kun godt 1/3 af de
adspurgte pårørende havde samme oplevelse. På
baggrund af resultaterne blev de forskellige teams bedt
om selv at komme med tre mulige indsatser til arbejdet
med pårørendeinddragelse. De mange ideer og tiltag
blev delt på tværs af klinikkerne. Den øgede fokus på
pårørendeinddragelse har ført til flere gode indsatser i
klinikken, bl.a. har klinikken i samarbejde med
socialrådgiver og psykolog udarbejdet en guide til
personalet om, hvordan de kan hjælpe de pårørende
videre til at få støtte udenfor hospitalet .
Det, at vi begyndte at tale om det i vores
store klinik gjorde, at folk begyndte at have
Hvis man i personalegruppen er sammen om
at være opmærksomme på de pårørende, er
det lettere at være det frem for, at man som
enkeltperson hele tiden skal huske det. Det
kan give en fælles bevidsthed og øge
chancen for, at der er nogen, der snakker
med de pårørende.
Psykolog Jesper
Rendsmark, Rigshospitalet
mere fokus på det. Vi kan i hvert fald se, at
vi er blevet bedre til at udlevere skriftligt
materiale til de pårørende. Og vi har også
fået ændret noget af opbygningen i
Sundhedsplatformen, så det er blevet lettere
at dokumentere forhold omkring de
pårørende.
Overlæge Helle Pappot,
Onkologisk Klinik, Rigshospitalet
Onkologisk Klinik på Rigshospitalet arbejder med at
styrke den systematiske inddragelse af pårørende ved at
inddrage personalet i at foreslå indsatser, som skal løfte
inddragelsen af de pårørende. Her har den onkologiske
overlæge og udviklingssygeplejersken været på
”roadshow” rundt i alle teams for at tale med personalet
om deres forståelse af pårørendeinddragelse.
Sideløbende hermed er der blevet gennemført en survey
i klinikken, hvor pårørende og personale er blevet spurgt
om deres oplevelse af pårørendeinddragelse.
Resultaterne viste en forskellighed imellem personalet og
de pårørendes oplevelser. Halvdelen af de adspurgte
Vil du vide mere, kan du kontakte
Psykolog Jesper Rendsmark, tlf.: 35 45 63 46,
E-mail: [email protected]
Overlæge Helle Pappot tlf.nr.: 35458403
E-mail:
[email protected]
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0077.png
Tema: Pårørendeinddragelse og -støtte
77
CASE:
”Patient
og Pårørende som Partner”-
møder på afdelingen for Mave-, Tarm- og
Brystkirurgi, Regionshospitalet Viborg
Mave-, Tarm- og Brystkirurgi inviterer en gang årligt en
gruppe af patienter og pårørende til et fælles
gruppeinterview om deres oplevelser af et specifikt
operations- eller indlæggelsesforløb, de har gennemgået.
Gruppeinterviewet afholdes 2-4 mdr. efter, at
patienterne har afsluttet deres forløb i afdelingen. Der
deltager imellem 10-20 patienter og pårørende i
interviewet, som har en varighed på 2 timer. Fordelen
ved at interviewe patienter og pårørende på samme tid
er, at de to parter husker forskellige ting fra
indlæggelsesforløbet. De kan dermed supplere hinanden
med at huske deres oplevelser. Personalet er til stede
som observatør under interviewet. I første omgang lytter
de til interviewet, og afslutningsvis har de mulighed for
at komme i dialog med patienter og pårørende.
Formålet med interviewene er både at identificere
udviklingstiltag, som umiddelbart kan iværksættes i
afdelingen samt langsigtede forbedringsinitiativer til gavn
for alle afdelingens patientgrupper. Dette har
eksempelvis ført til en øget indsats omkring mundtlig og
skriftlig information til patienter og pårørende med bl.a.
plakater i afdelingen omkring døgnrytmen, bedre
information om ventetid i forbindelse med en operation
og øget fokus på ofte at informere om
behandlingsplanen.
Vil du vide mere, kan du kontakte
Klinisk Sygeplejespecialist, Janne Laursen
Tlf.nr.: 78446469,
E-mail:
[email protected]
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0078.png
Tema: Pårørendeinddragelse og -støtte
78
CASE: Lederrunder blandt forældre på Neonatal
afdelingen, Nordsjællands Hospital
På Neonatal afdelingen går afdelingssygeplejersken faste
lederrunder
35
, blandt de forældre, som har et
indlæggelsesforløb på mere end 14 dage. På den måde
taler hun med alle de forældre ca. 1 gang ugentligt.
Formålet med lederrunderne er at få information om,
hvad personalet kan gøre anderledes i forløbet, for at
familierne får et bedre indlæggelsesforløb. Når der er ca.
14 dage tilbage af indlæggelsesforløbet, får familierne et
skema, hvor de bliver bedt om at notere, hvad de ville
ønske havde været anderledes. Det sker for at
kommende familier kan få et bedre indlæggelsesforløb.
Tiltaget har bl.a. ført til en ændring af modtagelsen af
familierne og en øget bevidsthed om, at det familierne
har behov for ved modtagelsen er meget forskelligt.
Afdelingen er nu i gang med at udarbejde en flyer, som
informerer familierne om, hvad der skal ske ved
modtagelsen.
CASE: Caféeftermiddage for efterladte på
Palliationsenheden, Herlev hospital
Palliationsenheden inviterer de efterladte til en
caféeftermiddag tre måneder efter dødsfaldet. Her
mødes de med andre efterladte og med en psykolog, en
socialrådgiver og en sygeplejerske. Formålet med mødet
er, at de pårørende kan få talt sammen om, hvordan de
har det. Derudover er formålet at identificere de
pårørende, som har en sorg, som er dybere end normalt,
og som har behov for mere hjælp til at komme igennem
efterforløbet. I de tilfælde bliver de henvist til opfølgende
samtaler med personalet i afdelingen, til Kræftens
Bekæmpelse eller egen læge.
Mødet indledes med et kort oplæg, hvorefter deltagerne
deles i to grupper - en gruppe for samlevere og en for
børn til den afdøde. I grupperne diskuterer de forskellige
emner. Der samles op på deltagernes oplevelser af
møderne via et evalueringsskema, som læses igennem
og bidrager til justeringer af tiltaget. Tilbagemeldingerne
viser, at deltagerne oplever, at det er rart at være
sammen med andre i ligestillede situationer, samtidig
med at de har mulighed for at få besvaret spørgsmål om
det forløb, de har været igennem eller om praktiske
forhold om fx økonomi, mulighed for deltagelse i
støttegrupper m.m.
Vil du vide mere, kan du kontakte
Afdelingssygeplejerske Gitte Majlund Seeberg
Tlf.: 48294369
E-mail:
[email protected]
Vil du vide mere, kan du kontakte
Afdelingssygeplejerske Marianne Nørby Hallin,
Tlf.: 38689611
E-mail:
[email protected]
35
Ved lederrunder gør lederen det til en kontinuerlig del af sin praksis at gå ud i afdelingen og systematisk stille spørgsmål og lytte til patienter og
pårørende. Denne dialog giver lederen indblik i patienter og pårørendes perspektiv på fx behandling og pleje her og nu, hvilket kan danne grundlag for
kvalitetsforbedringer i jeres afdeling. Læs mere om lederrunder på:
www.patientinddragelsesguiden.dk
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0079.png
Tema: Pårørendeinddragelse og -støtte
79
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0080.png
Sådan kan I arbejde med resultaterne
80
11
Sådan kan I arbejde
med resultaterne
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0081.png
Sådan kan I arbejde med resultaterne
81
Forbedringer på baggrund af LUP Somatik
LUP Somatik er en national måling af patienters
oplevelser af mødet med hospitalsvæsenet.
Undersøgelsen leverer data til arbejdet med
kvalitetsforbedringer på nationalt niveau samt på
regions-, hospitals-, afdelingsniveau. LUP Somatik kan
dog kun være med til at skabe forbedringer, hvis ledere
og medarbejdere forholder sig til resultaterne, følger op
på og handler på patienternes feedback
LUP Somatik kan bruges på forskellige måder. Den givne
kontekst er med til at definere, hvilke indsatsområder
der skal prioriteres, og på hvilke måder evt. forbedrende
initiativer skal udformes.
Forbedringscirklen viser, hvordan resultaterne kan indgå
i en løbende proces med at forbedre patienternes
oplevelser (se Figur 11.1). Inderst i cirklen er der stillet
tre spørgsmål, der sammen med LUP-resultaterne kan
guide en prioritering af resultaterne og dermed valg af
retning for et givent tiltag.
Figur 11.1
LUP forbedringscirkel
Værktøjer til vurdering af resultater
På fx afdelingerne kan der være forskellige emner, som
patienterne vurderer mere eller mindre positivt. Derfor
vil de primære indsatsområder givetvis også variere fra
afdeling til afdeling.
Når den enkelte afdeling, hospital eller region skal
vurdere, om resultaterne af LUP Somatik er
tilfredsstillende, eller om der er områder, hvor de ønsker
at forbedre patienternes oplevelser, stiller
afrapporteringen i LUP Somatik flere redskaber til
rådighed.
På fx en afdeling kan vurderingen af patienternes
oplevelser tage udgangspunkt i følgende:
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0082.png
Sådan kan I arbejde med resultaterne
82
1. Gennemsnitsscorer og andelen af besvarelser
I resultaterne på afdelingsniveau indgår en
oversigtsfigur, hvor alle spørgsmål er sorteret efter
spørgsmålenes gennemsnitsscorer. Procentandelene af
besvarelser i hver af svarkategorierne vises også i
oversigtsfigurerne. Gennemsnitscorerne kan bruges til at
rangordne spørgsmålene og kan dermed anvendes til at
identificere de spørgsmål, som patienterne har vurderet
mest positivt eller mest negativt. De identificerede
spørgsmål kan være med til at pege på områder, hvor
der er mulighed for forbedring.
4. Sammenligning af egne resultater med resultaterne
på andre afdelinger
Afdelingen kan også søge inspiration hos andre
afdelinger ved fx at identificere de afdelinger, der har en
høj andel af patienter med positive oplevelser på et
givent område. En afdeling, der klarer sig godt på et
område, har måske gjort en særlig indsats, som andre
afdelinger kan lade sig inspirere af. Resultaterne fra de
enkelte afdelinger kan ses i bilagsmaterialet på
www.patientoplevelser.dk/lup18/materiale.
5. Udfyldte kommentarfelter
I spørgeskemaerne er der en række åbne
kommentarfelter, hvor patienterne har mulighed for at
uddybe deres svar og skrive kommentarer til forskellige
dele af deres forløb. I kommentarfelterne ligger
værdifuld viden, som de enkelte afdelinger kan lære af
og handle på. Her er både positive og negative
oplevelser beskrevet, og der kan også være givet
begrundelser for, hvorfor noget blev oplevet positivt eller
negativt, ligesom der også kan være beskrevet forslag til
forbedringer og anvisninger til, hvad der kunne have
gjort oplevelsen bedre. Afdelingerne har herved en unik
mulighed for at få nogle uddybninger og nuancer i
patienterne svar samt at få inspiration til eventuelle
indsatsområder. Afdelinger og hospitaler modtager
patienternes kommentarer til intern brug.
2. Sammenligning af egne resultater med
landsresultatet
I afdelingens resultater er det angivet, om afdelingens
resultat for det enkelte spørgsmål placerer sig statistisk
signifikant over (O), under (U) eller ikke forskelligt fra
(G) det samlede resultatet på landsplan for det
pågældende spørgsmål. Denne viden kan være med til at
kvalificere afdelingens vurdering af, om der er flere eller
færre positive tilbagemeldinger fra patienter, der har
været indlagt/haft et besøg på den pågældende afdeling
set i forhold til landsresultatet. Det kan give en pejling
på områder, der kan udgøre indsatsområder for den
enkelte afdeling.
3. Sammenligning med sidste års resultater
I afdelingernes egne resultater er der en markering af,
om resultatet er bedre (↗), uændret (→) eller ringere
(↘) end i 2017. Dette giver mulighed for at følge
udviklingen i patienternes oplevelser og vurderinger
systematisk over tid og kan igen være med til at pege på
områder, hvor der er rum for forbedring.
6. Opdeling på patientkarakteristika
Materialet med resultater til afdelingerne indeholder også
figurer og tabeller, hvor patienternes besvarelser er
opdelt på patientkarakteristika. Her kan afdelingerne se,
om der er patientgrupper, hvor der er særlige
udfordringer.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0083.png
Sådan kan I arbejde med resultaterne
83
Resultaterne er opdelt på følgende karakteristika
36
:
•
Køn
•
Alder
•
Indlæggelsestid
•
Indlæggelsestidspunkt
•
Udskrivelsesdag
•
Indlæggelse via akutmodtagelsen
•
Del af et samlet forløb
Ud over opdelingen på ovenstående patientkarakteristika
har afdelingerne mulighed for at få opdelt deres
resultater på en selvvalgt baggrundsvariabel.
7. Sammenligning med fastsatte mål/kvalitetsstandarder
Hvilke mål eller kvalitetsstandarder ønsker afdelingen at
arbejde hen i mod? Det kan være mål, der er fastsat
nationalt, af regionen, hospitalet eller afdelingen selv.
Afdelingen kan fx have fokus på at nå et specifikt niveau
for gennemsnitsscoren eller for, hvor stor en andel af
deres patienter, der oplever at deres pårørende bliver
inddraget tilstrækkeligt. Hvis resultaterne viser, at en
stor andel af patienterne vurderer, at deres pårørende
ikke inddrages tilstrækkeligt, er det et oplagt
forbedringsområde.
Yderligere inddragelse af patienter
Resultaterne for LUP Somatik kan sjældent stå alene. Ofte vil der være behov for at komme tættere på
baggrunden for de svar, patienterne har givet, når der skal findes løsninger på de udfordringer, som resultaterne
har været med til at udpege. Derfor kan det være nødvendigt at inddrage patienternes perspektiv yderligere ved
hjælp af andre metoder. Hvilke metoder I kan anvende, og hvordan I konkret kan anvende dem, kan I finde
viden om i Patientinddragelsesguiden (www.patientinddragelsesguiden.dk) og i metodebogen
”Spørg Brugerne”
(Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, 2015). Nedenfor er givet et par eksempler.
•
•
•
•
•
•
Afholde et
feedbackmøde,
hvor patienter og evt. pårørende har mulighed for at fortælle om deres oplevelser i
forhold til områder, som I ønsker udfoldet.
Gå
lederrunder,
hvor fx en afdelingsleder gennemfører mini-interviews med patienter, der er indlagte eller i
ambulant behandling.
Afholde
individuelle interview
eller
gruppeinterview
med patienter og evt. pårørende, hvor I kan få yderligere
og mere dybdegående information om udvalgte temaer.
Gennemføre en mindre
spørgeskemaundersøgelse,
der fokuserer på udvalgte temaer, hvor der kan stilles
flere og uddybende spørgsmål.
Gennemføre
observation/skygning
af patienter, hvor I får mulighed for at følge forskellige dele af forløbet og
bl.a. observere vedkommendes kontakter, ventetid mv.
Drøfte resultaterne i afdelingens eller hospitalets
brugerråd.
36
Resultaterne fra de tre patientgrupper opgøres på forskellige karakteristika. Det er fx kun resultaterne fra de akut indlagte, der opdeles på variablen
”indlæggelse via akutmodtagelse”.
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0084.png
Fakta om LUP Somatik 2018
84
12
Fakta om LUP Somatik
2018
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0085.png
Fakta om LUP Somatik 2018
85
Hvad er LUP Somatik?
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i
somatikken (LUP Somatik) er en årlig
spørgeskemaundersøgelse af, hvordan somatiske
patienter oplever deres møde med hospitalsvæsenet.
Patienterne kan med deres erfaringer pege på, hvor de
oplever, at deres indlæggelse eller ambulante besøg
fungerer godt, og hvor der er mulighed for forbedringer.
LUP Somatik er en af fire delundersøgelser i LUP og
gennemføres på vegne af de fem regioner i Danmark.
LUP Somatik blev første gang gennemført i 2000.
Fælles spørgeskema på tværs af regionerne
Samtlige spørgsmål i undersøgelsen er fælles på tværs af
regionerne og benchmarkes i forhold til et nationalt
resultat.
Svarskalaer
De fleste af spørgsmålene i de tre spørgeskemaer
besvares på en fempunkts-skala, hvor der bl.a. beregnes
et gennemsnit, der anvendes ved formidling af
udviklingen over tid eller forskelle på tværs af regioner,
hospitaler og afdelinger. Patienter, der har svaret ”ikke
relevant” eller ”ved ikke”, fremgår ikke af resultaterne.
38
Konceptet for undersøgelsen
Tre patientgrupper
LUP Somatik omhandler tre patientgruppers oplevelser:
planlagt indlagte, akut indlagte og planlagt ambulante
patienter. De tre patientgrupper har hver deres
spørgeskema.
37
Dimensioner samler svar fra spørgsmål om samme tema
For at give et overblik over resultaterne i LUP Somatik er
spørgsmålene i undersøgelsen inddelt i en række
såkaldte dimensioner. Resultaterne for de spørgsmål, der
er del af en dimension, får en samlet dimensionsscore.
Eksempelvis er spørgsmålene om tilfredshed med hhv.
”pleje”, ”behandling af sygdom” og ”forløbet/besøget”
samlet i dimensionen ”Overordnet tilfredshed”.
Dimensionerne er ikke nødvendigvis sammensat ens på
tværs af de tre patientgrupper. Enkelte dimensioner
består kun af ét spørgsmål.
De fleste dimensioner udtrykker patienternes oplevelser i
forbindelse med deres besøg eller indlæggelse, mens én
dimension udtrykker deres overordnede tilfredshed med
besøget eller indlæggelsen.
En analyse af sammenhængen mellem patienternes
oplevelser og deres overordnede tilfredshed viser, at
patienternes oplevelser påvirker deres tilfredshed med
besøget eller indlæggelsen. Hvis scoren for de enkelte
dimensioner øges, vil scoren for ”overordnet tilfredshed”
Samme spørgsmål år efter år
De tre spørgeskemaer består hovedsageligt af en fast
kerne af spørgsmål, hvor spørgsmålsformuleringerne
fastholdes fra år til år. Dette muliggør
tidssammenligning.
Årlige temaspørgsmål
Der er op til fem årlige temaspørgsmål for hver af de tre
patientgrupper. Temaspørgsmål kan enten benyttes til at
kaste lys over aktuelle emner eller til grundigere at
belyse nogle af de forhold, der spørges ind til i den faste
kerne af spørgsmål. Temaspørgsmålene kan være ens på
tværs af patientgrupperne eller være forskellige.
37
Spørgeskemaerne kan findes her:
www.patientoplevelser.dk/lup18/skema
Andelene af patienter, der har svaret ”ikke relevant” eller ”ved ikke” fremgår af materialet her:
www.patientoplevelser.dk/lup18/materiale
38
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0086.png
Fakta om LUP Somatik 2018
Figur 12.1
Områder,
der har betydning for patienternes oplevelse af ”Overordnet tilfredshed”
Eksempel for planlagt indlagte patienter
86
altså også øges. Det er dermed muligt at øge
patienternes overordnede tilfredshed med deres
indlæggelse eller ambulante besøg, hvis patienternes
oplevelser forbedres (illustreret i Figur 12.1).
For yderligere information om udvikling og validering af
dimensionerne se:
www.patientoplevelser.dk/lup18/materiale
Patient-
oplevet fejl
Udskrivelses-
information
Service-
standard
Fakta om LUP Somatik 2018
Inklusionskriterier
Undersøgelsen er baseret på et udtræk af planlagt
indlagte, akut indlagte og ambulante patienter fra
Landspatientregistret.
Stikprøven til undersøgelsen består af et tilfældigt udsnit
på op til 400 patienter på hver afdeling/ambulatorium pr
patientgruppe af det samlede udtræk. På
afdelinger/ambulatorier, hvor der har været færre end
400 patienter i inklusionsperioden, er samtlige patienter
inkluderet i undersøgelsen.
Information før
og under
indlæggelsen
Overordnet
tilfredshed
Ventetid ved
ankomst
Hvad er en dimensionsscore?
Dimensionsscoren er en opsummering af svar på
flere spørgsmål. Resultatet er en score fra 1 til 5,
hvor en højere score er lig med et bedre resultat.
For at kunne danne dimensionerne, er det i nogle
tilfælde nødvendigt at skalere ja/nej-spørgsmål, så
de indgår på en skala fra 1-5. Her indgår de
negative svar som værdien 1 og de positive som
værdien 5. For hver respondent beregnes et
gennemsnit af svarene på de spørgsmål, der indgår
i dimensionen, hvis respondenten har svaret på
mindst halvdelen af spørgsmålene.
Dimensionsscoren er gennemsnittet af de enkelte
respondenters scorer.
Smerte-
lindring
Patient-
involvering
Personale
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0087.png
Fakta om LUP Somatik 2018
87
For afdelinger med patienter på flere matrikler eller flere
specialer opjusteres stikprøven fra 400 til maksimalt
1200 afhængig af afdelingens størrelse. Er der færre
patienter i inklusionsperioden end det fastsatte antal, er
samtlige patienter inkludereret.
Antal patienter i undersøgelsen
I LUP Somatik 2018 indgår 35.117 planlagt indlagte,
67.123 akut indlagte patienter og 167.721 planlagt
ambulante patienter som mulige respondenter.
Patienterne fordeler sig på i alt 436 afdelinger, som har
én eller flere patientgrupper tilknyttet. Patienter, der
både har været planlagt indlagt, akut indlagt og/eller
haft et ambulant besøg i inklusionsperioden, indgår kun i
undersøgelsen for én patientgruppe.
Alle inkluderede patienter med en digital postkasse har
indledningsvist modtaget en invitation til at deltage i
undersøgelsen i deres digitale postkasse. Derudover har
børn under 15 år modtaget invitationen i forældrenes
digitale postkasse. I alt har 83 % har fået invitationen
digitalt, mens patienter uden en digital postkasse, har
modtaget en fysisk invitation til deltagelse inklusiv et
spørgeskema pr. post.
Patienterne modtager invitationen til at deltage 2-5 uger
efter, at de har været indlagt eller haft et ambulant
besøg på hospitalet. Cirka en uge efter modtagelsen af
invitationen, vil patienter, der har en digital postkasse,
og som endnu ikke har besvaret spørgeskemaet,
modtage en digital påmindelse. Alle patienter uanset
udsendelsesform, der ikke besvarer spørgeskemaet
indenfor 2-3 uger, modtager en påmindelse inklusiv
spørgeskema med fysisk post.
Efter dataindsamlingen er afsluttet, går der seks uger før
regioner, hospitaler og afdelinger modtager egne
resultater til internt brug. Perioden, fra patienterne er
udskrevet/har haft et ambulant besøg, og indtil
afdelingen får resultaterne af patienternes feedback,
varierer mellem 16-29 uger afhængigt af, om patienten
er udskrevet eller har haft et ambulant besøg i starten
eller i slutningen af inklusionsperioden.
Inklusionsperiode
Undersøgelsen inkluderer et udsnit af de:
•
Planlagt og akut indlagte patienter, der har
været indlagt og er udskrevet fra 1. august til
31. oktober 2018.
•
Ambulante patienter, der har haft et besøg på et
ambulatorium i perioden 17.-31. august, 17.- 30.
september samt 18.-31.oktober 2018.
Ved flere indlæggelser/besøg indenfor samme måned
indgår patienterne med deres seneste udskrivelse/besøg.
Hvis en patient udtrækkes for flere måneder, indgår
patienten kun første gang denne udtrækkes.
Foreløbige resultater
I dataindsamlingsperioden har regioner, hospitaler og
afdelinger mulighed for løbende at følge de resultater,
der dannes på baggrund af patienternes elektroniske
besvarelser. Dette er muligt, fordi ca. 80 % af
patienterne besvarer spørgeskemaet elektronisk. Disse
resultater er onlinerapporter i form af
frekvensfordelinger og gennemsnitsscorer. I
onlinerapporterne er det desuden muligt at skelne
mellem besvarelser fra henholdsvis august, september
LUP Somatik - National rapport
Undersøgelsens tidsmæssige forløb
Figur 12.2 viser undersøgelsens tidsmæssige forløb.
Udsendelsen af spørgeskemaer sker á tre omgange
(september, oktober, november) for at tiden, fra
patienternes indlæggelse/besøg til patienten modtager
spørgeskemaet, er så kort som mulig.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0088.png
Fakta om LUP Somatik 2018
Figur 12.2
Årshjul for LUP Somatik
DATAINDSAMLING SLUT
ANALYSE OG DATABEARBEJDNING
88
og oktober. Rapporterne er tiltænkt som en mulighed for
at følge egne resultater i løbet af
dataindsamlingsperioden.
Svarprocenter
Den samlede svarprocent på tværs af de tre
patientgrupper er på 58 %. For de enkelte
patientgrupper fordeler svarprocenterne sig således:
•
Planlagt indlagte: 66 %
•
Akut indlagte: 49 %
•
Planlagt ambulante: 60 %
For alle tre patientgrupper er svarprocenterne ca. 2 %
lavere i 2018 sammenlignet med 2017.
UGE 8: AFDELINGS-, HOSPITALS-,
REGIONSRAPPORTER OG TEMARAPPORT
UDSENDELSE AF
SPØRGESKEMAER
UGE 11: NATIONAL OFFENTLIGGØRELSE
- NATIONAL AFRAPPORTERING
- ELEKTRONISK BILAGSMATERIALE
Vil du vide mere om LUP Somatik 2018?
Yderligere information om baggrund, metode og
patientkarakteristika findes i Faktarapporten for LUP
Somatik 2018. Publikationen er tilgængelig på:
www.patientoplevelser.dk/lup18/materiale
I tillæg til resultaterne i denne nationale rapport for LUP
Somatik 2018 findes i elektronisk form:
•
En bilagstabel for henholdsvis planlagt indlagte,
akut indlagte og ambulante patienter med alle
resultater på lands-, regions-, hospitals- og
afdelingsniveau.
•
Enhedsrapporter med de samlede resultater for
samtlige regioner, hospitaler og afdelinger.
•
En tabel med svarprocenter for de fire niveauer:
land, region, hospital og afdeling.
INKLUSIONSPERIODE
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0089.png
Referencer
89
13
Referencer
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0090.png
Referencer
90
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2016).
Pårørendeinvolvering
–
fakta og evidens. April 2016
Danske Regioner (2017). Hvidbog for den
patientansvarlige læge. Kan findes på:
https://www.regioner.dk/media/4796/hvidbog20for20de
n20patientansvarlige20lc3a6ge2c20marts202017.pdf
Guldager R, Willis K, Larsen K & Poulsen I (2019).
Relatives’
strategies in subacute brain injury
rehabilitation: The warrior, the observer and the
hesitant. Journal of Clinical Nursing 2019, 28, 1-2, 289-
99
Honoré K (2010). At være pårørende. I: Patientologi
(Red.: Anne-Mette Graubæk). Gads Forlag.
Kompetencecenter for Patientoplevelser (2017).
Brugernes stemme
–
Patienter og pårørendes oplevelser
af forløb på tværs af sektorer.
Publikationen kan hentes på:
https://patientoplevelser.dk/sites/patientoplevelser.dk/fil
es/brugernes-stemme-rapport.pdf
Kompetencecenter for Patientoplevelser (2017). Større
tryghed i udskrivelsen.
Publikationen kan findes på:
https://patientoplevelser.dk/files/stoerre_tryghed_i_uds
krivelsen_2017_.pdf
Kompetencecenter for Patientoplevelser (2017). LUP
Somatik 2016. Publikationen kan findes på:
https://patientoplevelser.dk/files/dokumenter/filer/LUP/L
UP2016/lup_2016_rapport.pdf
Kræftens Bekæmpelse, Danske Regioner,
Overlægeforeningen, Yngre Læger, Danske Patienter
(2018).
www.patientansvarlig.dk
Sundhedsstyrelsen (2012). Nationale anbefalinger for
sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt
syge. København.
Sundheds- og ældreministeriet (2017). Afrapportering:
Udvalg om det nære og sammenhængende
sundhedsvæsen. Publikationen kan findes på:
https://www.regeringen.dk/media/3589/afrap-naere-
sammenhaengen-sundsvaesen-juni-2017.pdf
Sundheds- og Ældreministeriet (2018). Nationale mål for
sundhedsvæsenet. Publikationen kan findes her:
https://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer
%20-%20Publikationer_i_pdf/2018/Nationale-maal-sept-
2018/Nationale-maal-sept-2018.pdf
Videnscenter for Brugerinddragelse (ViBIS) 2015. Tema:
Pårørendeinddragelse. København 2015. Publikationen
kan findes på:
https://danskepatienter.dk/files/media/Publikationer%20
-
%20Egne/B_ViBIS/A_Rapporter%20og%20unders%C3%
B8gelser/tema_om_paroerendeinddragelse.pdf
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for
Velfærd (2018). Sammenhæng i patientforløb
–
Hvilke
modeller og anbefalinger er der, og hvordan kan de
bruges i praksis?
Publikationen kan findes på:
https://www.kora.dk/media/8511492/11548_sammenha
eng-i-patientforloeb.pdf
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0091.png
Referencer
91
LUP Somatik - National rapport
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren
2032187_0092.png
Referencer
92
LUP Somatik - National rapport