SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 286
Offentligt

2018

National rapport

LUP Psykiatri

Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Udarbejdet af DEFACTUM på vegne af regionerne

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Om LUP Psykiatri

LUP Psykiatri 2018 - National rapport

Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Udarbejdet af DEFACTUM på vegne af regionerne

Forfattere:

Sara Flensborg Hansen

Torben Holm

Gitte Dahl

Dorte Brandt Svendstrup

Simone Witzel

ISBN:

978-87-93657-01-4

Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse.

Rapporten kan findes på www.psykiatriundersogelser.dk

Henvendelser vedrørende undersøgelsen til:

Simone Witzel

DEFACTUM

Olof Palmes Allé 15

8200 Aarhus N

Telefon: 78414000

E-mail: [email protected]

Fotograf: Unsplash s. 18, 39 og 58. Midt Billeder s. 41.

Tak til involverede afdelinger, patienter og pårørende

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Forord

FORORD

At være indlagt i psykiatrien skal være en tryg og god oplevelse. Derfor er

årets undersøgelse en vigtig kilde til viden om, hvordan patienterne oplever

deres forløb, og resultaterne af undersøgelsen er med til at sætte retningen

for arbejdet med udviklingen af psykiatrien.

Patienterne tilkendegiver flere positive oplevelser i undersøgelsen: De

voksne patienter er i overvejende grad tilfredse med deres kontakt med

psykiatrien. Også børn og unge, som går i ambulant behandling, og deres

forældre er tilfredse.

Samtidigt viser undersøgelsen også, at der er områder, hvor vi skal forbed-

re indsatsen. Blandt andet har forældre til ambulante patienter en mindre

samlet tilfredshed i 2018, når vi sammenligner med 2017. Og de mindst

tilfredse patienter er indlagte børn og unge. Det er en observation, vi tager

alvorligt, og som vi følger op på.

Pårørendes oplevelser er også en vigtig bestanddel af undersøgelsen. Også

her peger undersøgelsen på områder, hvor der er brug for at have et sær-

ligt fokus i psykiatrien.

Samlet set er resultaterne af årets undersøgelse med til at øge opmærk-

somheden på de steder, hvor vi skal lære af erfaringerne og sætte ind med

nye tiltag.

Regionerne har i det forgangne år stået bag omfattende udspil, når det

gælder psykiatrien i det regionale sundhedsvæsen. Og vores indsatser for

patienterne i psykiatrien skal gerne resultere i gode oplevelser blandt pati-

enterne. Derfor er det positivt, at årets undersøgelse af patientoplevelser i

psykiatrien generelt viser en tilfredshed med oplevelserne i psykiatrien på

tværs af aldersgrupper.

Vi vil gerne sige stor tak til de mange borgere, som gennem deres besva-

relser har givet et vigtigt bidrag til regionernes videre arbejde med at for-

bedre patienternes oplevelse af psykiatrien i det regionale sundhedsvæsen.

Stephanie Lose

Formand, Danske Regioner

Ulla Astman

Næstformand, Danske Regioner

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Forord

INDHOLD

Om LUP Psykiatri

Samlet tilfredshed

Relation til personalet

Behandlingen

Det tværsektorielle samarbejde

Indlagte patienter

Fastholde og forbedre

Specialiceret retspsykiatri

LUP Somatik og LUP Psykiatri

10.

TEMA: Pårørendes samlede tilfredshed og inddragelse

11.

TEMA: Omgangstone og forventning

12.

TEMA: Hjælpe patienten til selv at tage hånd om sygdommen

13.

Fakta om undersøgelsen

14.

Resultater til brug i det videre arbejde

Referencer

Bilag 1: Fakta om svarpersoner

Bilag 2: Oversigter med resultater

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Resumé

RESUMÉ

Fakta om undersøgelsen

LUP Psykiatri er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af pati-

ent- og pårørendeoplevelser. Undersøgelsen gennemføres på vegne af de

fem regioner.

Undersøgelsen er i 2018 gennemført blandt:

- Ambulante og indlagte patienter

- Forældre til patienter (B&U)

- Pårørende til voksne patienter (ambulante og indlagte)

- Indlagte patienter i den specialiserede retspsykiatri.

Resultaterne i denne rapport er baseret på svar fra 13.136 patienter og

pårørende. Svarprocenten er 54 procent, imens den i 2017 var 59 procent.

Svarprocenten er især lavere i år grundet undersøgelserne blandt pårøren-

de til voksne patienter, hvor svarprocenten er 36-38 procent.

Undersøgelseskonceptet er ændret i 2017. Det betyder, at der blandt pårø-

rende til voksne patienter ikke er mulighed for at sammenligne over tid,

idet undersøgelsen blandt disse målgrupper sidst blev gennemført i 2015.

For patient- og forældremålgrupperne er der i 2018 mulighed for at sam-

menligne over tid for første gang.

Patienter og pårørendes svar på, om de er tilfredse med den behandling,

som patienten modtager, fordeler sig på cirka samme måde med hensyn til

hvilke målgrupper, der svarer positivt eller negativt. Her svarer mellem

79 % og 45 %, at de "i meget høj grad" eller "i høj grad" er tilfredse med

behandlingen.

Til spørgsmålet om patienter og pårørende oplever, at patienten har fået

det bedre af behandlingen, er der generelt færre, der svarer "i meget høj

grad" eller "i høj grad". Mellem 37 % og 62 % afgiver deres svar i de to

kategorier. Ambulante patienter (B&U) svarer mest positivt, imens de ind-

lagte patienter (B&U) svarer mest negativt på spørgsmålet.

Ses der på udviklingen fra 2017 til 2018 for de tre spørgsmål om den sam-

lede tilfredshed, er der kun en enkel målbar forskel. Forældre (ambulant

B&U) er en anelse mindre tilfredse alt i alt i 2018. På tværs af regioner,

køn, alder og diagnose ses flere forskelle, som er beskrevet inde i rappor-

ten. Her kan dog nævnes, at forskellene blandt andet viser en tendens til,

at de mest tilfredse voksne patienter er mænd, patienter over 60 år samt

patienter med skizofreni. Blandt patienterne i børne- og ungdomspsykiatri-

en og deres forældre er tilfredsheden størst, hvis patienten er en dreng,

hvis patienten er under 15 år eller hvis patienten har en adfærdsforstyrrel-

se, mens patienter med spiseforstyrrelser er mindre tilfredse end patienter

med andre diagnoser.

Samlet tilfredshed

Der er tre spørgsmål om samlet tilfredshed. Alle målgrupper bliver spurgt til

deres tilfredshed med deres kontakt med psykiatrien alt i alt. Blandt pa-

tientmålgrupperne er de voksne ambulante patienter mest tilfredse, imens

indlagte patienter (B&U) er mindst tilfredse. Blandt pårørendemålgrupperne

er forældre til ambulante (B&U) mest tilfredse, imens pårørende til voksne

indlagte er mindst tilfredse med den samlede tilfredshed. På tværs af mål-

grupper varierer andelen, der svarer, at de "i meget høj grad" eller "i høj

grad er tilfredse" med det samlede indtryk af psykiatrien mellem 83 % og

51 %.

De bedste og dårligste resultater i årets undersøgelse

På tværs af alle målgrupper er årets temaspørgsmål om patienter og foræl-

dre-/pårørende føler, at der er en god omgangstone mellem personale og

patient/forældre/pårørende det bedst vurderede spørgsmål. Blandt patient-

og forældremålgrupperne vurderes temaspørgsmålet om tryghed på afsnit-

tet/ambulatoriet også positivt. Desuden er der i lighed med 2017 generelt

en høj tilfredshed på spørgsmålene, der vedrører relationen til personalet.

Dette gør sig gældende blandt alle patient- og forældregrupper.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Resumé

I forhold til resultater, hvor der kan være forbedringspotentiale, ses der ik-

ke den store udvikling for de målgrupper hvor der kan sammenlignes over

tid. Det er fortsat spørgsmålene om livsstil, tvang, fejl og samarbejde med

eksterne, hvor der ses relativ stor spredning i svarfordelingerne.

Hjælpe patienten til selv at tage hånd om sygdommen

Psykiatrien bruger i dag mange ressourcer på at give patienterne redskaber

til selv at håndtere egen sygdom. I temaet beskrives de fire patientgrup-

pers oplevelse af den information, de får fra psykiatrien. Herunder om pati-

enterne oplever at få den information om deres sygdom og behandling,

som de har brug for, samt om de oplever at få hjælp til at håndtere deres

psykiske vanskeligheder og problemer. Resultatet tyder på, at mange får

hjælp, men at der også er forbedringspotentialer.

Temaet indeholder en case fra Region Nordjylland, Klinik Syd om me-

stringsgrupper som støtte til at lære at mestre egen sygdom.

Temakapitler i rapporten

Rapporten indeholder tre temakapitler, som giver et uddybende perspektiv

på og inspiration til at arbejde med udvalgte emner. De tre temakapitler

omhandler:

Pårørendes samlede tilfredshed og oplevelse af inddragelse

Omdrejningspunktet i temaet er pårørende til voksne patienter. De er ofte

en betydningsfuld del af patientens livshistorie, og kan give patienten støtte

i hverdagen. Til trods herfor er der et relativt stort forbedringspotentiale

med hensyn til både de pårørendes samlede tilfredshed og oplevelse af ind-

dragelse.

I temaet er der to cases om tidlig pårørendeinddragelse. En case fra Region

Midtjylland, Psykiatrien Vest som involverer pårørende allerede fra indlæg-

gelsens start, når de udarbejder anamnese. Den anden case er fra Region

Syddanmark, Afdeling for Traume og Torturoverlevere der anvender meto-

den bag netværkskortet som indgangsvinkel til systematisk inddragelse af

pårørende.

Omgangstone og forventning

Fremme af sikkerheden for patienter/pårørende samt forbedring af relatio-

ner mellem patienter og personale er nogle af de arbejdsområder, regerin-

gen sætter fokus på for at sikre en bedre udvikling inden for psykiatrien.

Spørgsmålene om omgangstone/forventning, oplevelse af tryghed på af-

snittet/ambulatoriet samt relationer til personalet er blandt de spørgsmål,

der på tværs af målgrupper har de bedste resultater i 2018. Så noget tyder

på, at psykiatrien allerede er godt i gang med arbejdet.

Temaet er suppleret med en case fra Region Hovedstaden, Psykiatrisk Cen-

ter Glostrup, som arbejder med konfliktstyring og samarbejde med patien-

ten med det formål at fremme sikkerheden på afsnittet og nedbringe an-

vendelsen af tvangsforanstaltninger.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Resumé

Om LUP Psykiatri

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Om LUP Psykiatri

Den Landsdækkede undersøgelse af Patient- og pårørendeoplevelser i psy-

kiatrien (LUP Psykiatri) er en årlig spørgeskemaundersøgelse, der afdæk-

ker, hvordan patienter og pårørende oplever deres møde med den offentli-

ge hospitalspsykiatri. Undersøgelsens målgrupper er indlagte og ambulante

patienter i voksen- og børne- og ungdomspsykiatrien (B&U) samt forældre

til patienter (B&U). I år er pårørende til patienter i voksenpsykiatrien med i

undersøgelsen, hvilket de er hvert tredje år. Undersøgelsen bliver gennem-

ført på vegne af de fem regioner.

sengeafsnit har fået mindst et svar retur fra patienter eller forældre/på-

rørende.

Tabel 1.1

Antal afsnit og ambulatorier, der har deltaget i undersøgelsen

Afsnit/ambulatorier

Ambulante patienter (voksen)

Ambulante patienter (B&U)

Indlagte patienter (voksen)

198

142

447

Undersøgelsens formål

Identificere og sammenligne forskelle i patienter og pårørendes

oplevelser inden for udvalgte temaer på tværs af landet.

Følge udviklingen i patienter og pårørendes oplevelser og vurde-

ringer systematisk over tid.

Levere data til arbejdet med kvalitetsforbedringer, herunder mål-

rettede oplysninger for de enkelte patient- og pårørendegrupper.

Indlagte patienter (B&U)

Indlagte retspsykiatriske patienter

I alt

Besvarelser og svarprocent

Antallet af besvarelser og svarprocenter indenfor hver enkelt patient- og

pårørende-/forældregruppe fremgår af tabel 1.2.

Tabel 1.2

Antal svar og svarprocent

Antal udleverede

Ambulante patienter (voksen)

Pårørende (ambulant)

Ambulante patienter (B&U)

Forældre (B&U ambulant)

Indlagte patienter (voksen)

Pårørende (indlagt)

10297

3821

3095

2863

2932

597

235

199

294

24333

Antal svar

6229

1460

1354

1389

2010

216

180

141

157

13136

Svarprocent

Resultaterne for LUP Psykiatri opgøres nationalt og på regions-, afdelings-

og afsnitsniveau. Undersøgelsen er således et redskab til at arbejde med

kvalitetsforbedringer nationalt og lokalt i regionerne. LUP giver endvidere

mulighed for løbende at monitorere politiske tiltag.

Det er nu anden gang, at LUP Psykiatri gennemføres efter, at svarskalaen

er ændret fra en fire-punkt til en fem-punkt svarskala i 2017. Fra i år er det

således muligt for regioner, afdelinger og afsnit at sammenligne egne resul-

tater for LUP Psykiatri 2018 med sidste års resultater og dermed følge ud-

viklingen over tid.

Afsnit og ambulatorier

Der deltager i alt 447 afsnit og ambulatorier i undersøgelsen i 2018, se

tabel 1.1.

Som udgangspunkt deltager alle ambulatorier og sengeafsnit. Det er imid-

lertid ikke alle afsnit, som har fået mindst et svar retur. Disse afsnit udgår

helt af undersøgelsen. 192 ambulatorier (voksen), 52 ambulatorier (B&U),

130 sengeafsnit (voksen), 21 sengeafsnit (B&U) og 27 retspsykiatriske

Indlagte patienter (B&U)

Forældre (B&U indlagt)

Indlagte retspsyk. patienter

I alt

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Om LUP Psykiatri

Den samlede svarprocent er 54 %, mens den i 2017 var 59 %. Svarprocen-

ten er især lavere i år pga. pårørendeundersøgelserne, hvor svarprocenten

er henholdsvis 38 % for pårørende til voksne ambulante og 36 % for pårø-

rende til voksne indlagte patienter. Den samlede svarprocenten uden pårø-

rende til voksne er 58 %. Svarprocenten er faldet lidt for ambulante patien-

ter, forældre til ambulante patienter (B&U) og indlagte retspsykiatriske

patienter. Svarprocenten er steget lidt for indlagte patienter og forældre til

indlagte patienter (B&U).

For indlagte patienter (B&U) og deres forældre er der for Region Nordjyl-

land kun udleveret fem spørgeskemaer til patienterne, hvor alle er besva-

ret, og til forældrene er der udleveret syv spørgeskemaer, hvor alle er be-

svaret. Besvarelsen for Region Nordjylland indgår i landsresultatet, mens

det ikke er muligt at sammenligne resultatet for indlagte patienter (B&U) og

deres forældre for Region Nordjylland med de øvrige regioner, da rapporte-

ringskravet om udlevering af mindst ti spørgeskemaer og mindst fem retur-

nerede besvarelser, ikke er opfyldt.

Psykiatriundersogelser.dk

Du kan læse yderligere information om undersøgelsen på

www.psykiatriundersogelser.dk:

Regionale rapporter

Opgørelse over hvilke afsnit, der har fået mindst et svar i 2018-

undersøgelsen

Undersøgelseskoncept og metode

Organisering

Analyser og metodiske valg

Rapporten beskriver forskelle mellem grupper. I kapitel 2-9 undersøges

det, om en eventuel positiv eller negativ udvikling i tilfredsheden fra 2017

til 2018 er statistisk signifikant. I kapitel 2 om samlet tilfredshed samt de

tre temakapitler undersøges desuden, om der er forskel i tilfredsheden mel-

lem grupper. Fx mellem aldersgrupper, diagnosegrupper, køn eller på tværs

af regioner.

Undersøgelsen er tilbagemeldinger fra patienter/pårørende og forældre,

som er forskellige steder i patientens behandlingsforløb med de vilkår, der

er for behandlingen. Selvom patienterne har fået stillet det samme spørgs-

mål, kan der være gode forklaringer på forskelle på tværs af målgrupperne.

Indlæggelse og ambulant behandling vil ofte være faser i det samme pati-

entforløb, hvor indlæggelsen sker, hvis ambulant behandling ikke er til-

strækkelig.

Samtidig er der forskelle i dataindsamlingen, der er vigtige at være op-

mærksomme på i læsningen af resultaterne. Spørgeskemaer til indlagte

patienter (B&U) og indlagte retspsykiatriske patienter er udleveret i starten

og midt i patientens behandlingsforløb, mens spørgeskemaer til indlagte i

voksenpsykiatrien er udleveret ved patientens udskrivelse eller eventuelt

overflytning til et andet afsnit.

Læs mere om analyser i kapitel 13.

Denne rapport

Rapporten er ud over indeværende kapitel 1 inddelt i 13 kapitler. Første del

af rapporten præsenterer udvalgte nationale resultater (kapitlerne 2-9).

Herefter behandles tre temaer, som beskriver udvalgte områder mere dyb-

degående (kapitlerne 10-12). Afslutningsvis præsenteres fakta om under-

søgelsen (kapitel 13), og hvordan man kan anvende resultaterne i LUP Psy-

kiatri til kvalitetsudvikling (kapitel 14). Bagerst i rapporten findes bilag,

som giver fakta om svarpersoner og oversigter over resultater for spørgs-

målene opdelt på målgruppe i undersøgelsen.

Indlagte patienter i den specialiserede retspsykiatri

Resultaterne for de specialiserede retspsykiatriske afsnit indgår ikke i

kapitlerne med de nationale resultater, da der er udarbejdet en nati-

onal rapport for de retspsykiatriske afsnit på tværs af de fem regioner

(DEFACTUM, 2018). Rapporten er tilgængelig på

www.psykiatriundersogelser.dk

Et udvalg af resultater for denne patientgruppe præsenteres kort i

kapitel 8.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Om LUP Psykiatri

Læsevejledning

I rapporten er patienternes, pårørendes og forældrenes svar præsenteret i figurer og tabeller.

Det er ud fra gennemsnitsscoren, at resultaterne vurderes, hvem der er mest /mindst tilfredse.

Figur for spørgsmål på fempunktsvarskala

Figurerne viser resultaterne på landsplan for spørgsmål på fempunktsvarskala. Figurerne kan have op til fem grønne farvenuancer fra lysegrøn til mørkegrøn,

hvilket illustrerer svarkategorierne gående fra ”Slet ikke (1)” til ”I meget høj grad (5)”.

For det pågældende spørgsmål, præsenteres resultaterne for hver patient- og/eller pårørende-/forældregruppe. Resultaterne præsenteres som en liggende

søjle med:

- Antallet af svar (n)

- Andel svar i procent indenfor hver svarkategori

- Gennemsnittet for 2017 og 2018

I figurerne præsenteres resultaterne altid i samme rækkefølge af patient-/pårørende-/forældregrupper i undersøgelsen.

Enkelte figurer præsenterer resultater fra én patient/pårørende-gruppe, hvor de liggende søjler viser resultaterne for forskellige spørgsmål.

Tabel med "Ja"/"Nej"-spørgsmål

"Ja"/"Nej"-spørgsmålenes resultater vises i tabeller med andelen af ja eller nej og antal respondenter (n) i parentes.

Sammenligning af gennemsnittet mellem grupper

Der vises tre signifikansniveauer:

***

p<0.05

p<0.01

p<0.001

Kun de steder, hvor der er fundet signifikante forskelle, bliver beskrevet.

Der anvendes uparret t-test, når gennemsnittet mellem grupper sammenlignes. Af hensyn til t-testens robusthed foretages der ikke t-test i tilfælde, hvor der

er færre end 30 svarpersoner i en eller begge af de grupper som sammenlignes.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Samlet tilfredshed

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Samlet tilfredshed

Patienter og forældre bliver stillet tre spørgsmål om deres samlede indtryk

af kontakten med psykiatrien. Spørgsmålene omhandler den overordnede

tilfredshed, tilfredshed med behandlingen, samt om patienten har fået det

bedre af behandlingen i psykiatrien. De tre spørgsmål er fælles spørgsmål,

som går på tværs af alle patient- og forældregrupper i LUP Psykiatri.

Spørgsmål: Samlet tilfredshed

Er du alt i alt tilfreds med dine besøg i ambulatoriet?

[Ambulante patienter (voksne og B&U)]

Er du alt i alt tilfreds med forløbet fra du blev indlagt og frem til din

udskrivelse/og frem til nu?

[Indlagte patienter (voksne og B&U)]

Samlet tilfredshed

I forbindelse med den overordnede tilfredshed er patienter og forældre

blevet spurgt, om de alt i alt er tilfredse med kontakten med psykiatrien.

Figur 2.1 viser patienternes og forældrenes svar. (Pårørendes svar, se

kapitel 10).

De voksne ambulante patienter er mest tilfredse med kontakten med psyki-

atrien. I alt svarer 83 %, at de "i meget høj grad" (50 %) eller "i høj grad"

(33 %) er tilfredse med kontakten.

Blandt de ambulante patienter (B&U) samt deres forældre er det knap fire

ud af fem, som har sat deres kryds i en af de to mest positive svarkatego-

rier. Forældre til ambulante patienter (B&U) har dog en signifikant mindre

samlet tilfredshed i 2018 sammenlignet med 2017 (*).

Figur 2.1 Alt i alt tilfreds med besøg/forløb

Er du alt i alt tilfreds med dit barns besøg i ambulatoriet/Er du alt i alt

tilfreds med forløbet, fra dit barn blev indlagt og frem til nu?

[Forældre (ambulante og indlagte B&U)]

Blandt de voksne indlagte patienter vurderer 73 %, at de "i meget høj

grad" (40 %) eller "i høj grad" (33 %) er tilfredse med forløbet, fra de blev

indlagt og frem til deres udskrivelse.

De mindst tilfredse er de indlagte patienter (B&U). Her svarer kun 51 %, at

de "i meget høj grad" (25 %) eller "i høj grad" (26 %) er tilfredse med ind-

læggelsesforløbet. Denne patientgruppe skiller sig desuden ud fra de øvrige

patient- og forældregrupper ved at have den største andel svar i de to mest

negative svarkategorier. 22 % af patienterne svarer, at de "slet ikke" (9 %)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Samlet tilfredshed

eller kun "i ringe grad" (13 %) er tilfredse med deres indlæggelsesforløb.

Forældrene til de indlagte patienter (B&U) er mere tilfredse med deres

barns indlæggelsesforløb, end deres børn er. 59 % af forældrene svarer

enten "i meget høj grad" (20 %) eller "i høj grad" (39 %).

(F20-29) har en signifikant højere samlet tilfredshed sammenlignet med de

øvrige diagnoser (***). Omvendt har patienter med diagnosen personlig-

hedsforstyrrelse (F60-69) en signifikant lavere samlet tilfredshed sammen-

lignet med de øvrige diagnoser (***).

Blandt de voksne indlagte patienter har diagnosegruppen dobbeltdiagnose

(F10-19) en signifikant højere samlet tilfredshed sammenlignet med de

øvrige diagnoser (*).

Ambulante patienter (B&U) med diagnosen spiseforstyrrelse (F50-59) har

en signifikant lavere samlet tilfredshed sammenlignet med de øvrige diag-

noser (***). Omvendt har patienter med diagnosen adfærdsforstyrrelse

(F90-98) en signifikant højere samlet tilfredshed sammenlignet med de

øvrige diagnoser (***).

Forskelle mellem grupper for samlet tilfredshed

I det følgende er der fokus på signifikante forskelle i den samlede tilfreds-

hed mellem forskellige patient- og forældregrupper for baggrundsvariablene

køn, alder, og diagnose. Signifikante forskelle mellem regionerne er også

beskrevet. Kun de steder hvor der er fundet signifikante forskelle bliver

beskrevet. Det er ikke muligt at teste for signifikante forskelle, hvis der er

under 30 svar i en gruppe (se analyseafsnittet side 85). Dette vil ofte være

tilfældet for indlagte patienter (B&U) samt forældregruppen til disse patien-

ter.

Køn og alder

Hos de voksne indlagte patienter er mændenes samlede tilfredshed signifi-

kant højere sammenlignet med kvindernes (*). Hos de ambulante patienter

(B&U) er drengenes samlede tilfredshed signifikant højere sammenlignet

med pigernes (***). Forældre til henholdsvis ambulante og indlagte patien-

ter (B&U) har ligeledes en højere samlet tilfredshed, hvis barnet er en

dreng sammenlignet med, hvis barnet er en pige (***)(**).

Voksne ambulante og indlagte patienter under 40 år har en signifikant lave-

re samlet tilfredshed sammenlignet med de øvrige aldersgrupper (*)(**).

Voksne indlagte patienter over 60 år har en signifikant højere samlet til-

fredshed sammenlignet med de øvrige aldersgrupper (*).

Ambulante patienter (B&U) i aldersgrupperne 0-6 år (***) og 7-14 år (*)

har en signifikant højere samlet tilfredshed sammenlignet med de øvrige

aldersgrupper. Omvendt er den samlede tilfredshed signifikant lavere i al-

dersgruppen 15 år og ældre (***). Tendensen er den samme for forældre

til ambulante patienter (B&U), hvor den samlede tilfredshed er signifikant

højere, hvis barnet er i aldersgrupperne 0-6 år (***) eller 7-14 år (***) og

signifikant lavere, hvis barnet er i aldersgruppen 15 år og ældre (***).

Regionale forskelle for samlet tilfredshed

For alle patient- og forældregrupper er det undersøgt, om der er forskel i

den samlede tilfredshed på tværs af regionerne. Der er fundet nogle få

steder, hvor forskellene er signifikante. Disse forskelle er beskrevet neden-

for.

Voksne ambulante patienter i Region Sjælland har en signifikant lavere

samlet tilfredshed sammenlignet med de øvrige regioner (***). Omvendt

har de voksne ambulante patienter i Region Syddanmark en signifikant

højere samlet tilfredshed sammenlignet med de øvrige regioner (***).

Ambulante patienter (B&U) i Region Hovedstaden har en signifikant lavere

samlet tilfredshed sammenlignet med de øvrige regioner (*). Omvendt har

de ambulante patienter i Region Midtjylland en signifikant højere samlet

tilfredshed sammenlignet med de øvrige regioner (*).

For forældre til ambulante patienter (B&U) er den samlede tilfredshed signi-

fikant højere i Region Midtjylland sammenlignet med de øvrige regioner

(**). Modsat har forældre til ambulante patienter (B&U) i Region Syddan-

mark en signifikant lavere samlet tilfredshed sammenlignet med de øvrige

regioner (***).

Indlagte patienter (B&U) i Region Hovedstaden har en signifikant højere

samlet tilfredshed sammenlignet med de øvrige regioner (*).

Diagnoser

Analysen viser, at der er forskelle i, hvor tilfredse de voksne ambulante

patienter med forskellige diagnoser er. Patienter med diagnosen skizofreni

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Samlet tilfredshed

Tilfredshed med behandlingen

Patienter og forældre er ligeledes blevet spurgt, om de er tilfredse med den

behandling, som de selv eller deres barn modtager.

I modsætning hertil svarer kun 45 % af de indlagte patienter (B&U) "i

meget høj grad" (22 %) eller i "i høj grad" (23 %). Samtidig har disse

patienter den største andel svar i de to mest negative svarkategorier. Se

figur 2.2.

Blandt de ambulante patienter (B&U) samt deres forældre er det 74 %,

som svarer enten "i meget høj grad" (36/37 %) eller "i høj grad" (38/37

%). Gennemsnittet for disse to målgrupper samt for voksne indlagte pati-

enter ligger på samme niveau. 73 % af de voksne indlagte patienter vurde-

rer, at de "i meget høj grad" (42 %) eller i "i høj grad" (31 %) er tilfredse

med behandlingen. Patientgruppen har den næsthøjeste andel svar i den

mest positive svarkategori.

58 % af forældrene til de indlagte patienter (B&U) svarer enten "i meget

høj grad" (27 %) eller "i høj grad" (31 %) og placerer sig som den gruppe,

der er næstmindst tilfredse med behandlingen.

Ses der på udviklingen over tid, er der ingen signifikante forskelle i tilfreds-

heden med behandlingen fra 2017 til 2018.

Spørgsmål: Tilfredshed med behandlingen

Er du tilfreds med den behandling, som du modtager for din

sygdom/tilstand?

[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]

Er du tilfreds med den udredning og behandling, som du modtager for

din sygdom/tilstand?

[Ambulante og indlagte patienter (B&U)]

Er du tilfreds med den udredning og behandling, som dit barn

modtager for sin sygdom/tilstand?

[Forældre (ambulante og indlagte B&U)]

Billedet er her stort set det samme som til spørgsmålet om den samlede

tilfredshed. De voksne ambulante patienter er mest tilfredse med behand-

lingen. I alt svarer 79 %, at de "i meget høj grad" (46 %) eller "i høj grad"

(33 %) er tilfredse.

Figur 2.2. Tilfredshed med behandlingen

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Samlet tilfredshed

Forskelle mellem grupper for tilfredshed med behandlingen

I det følgende er der fokus på signifikante forskelle i tilfredsheden med

behandling mellem forskellige patient- og forældregrupper for baggrunds-

variablene køn, alder og diagnose. Signifikante forskelle mellem regionerne

er også beskrevet. Kun de steder hvor der er fundet signifikante forskelle

bliver beskrevet.

Diagnoser

Analysen viser, at der er forskelle i, hvor tilfredse de voksne ambulante pa-

tienter med forskellige diagnoser er. Patienter med diagnosen skizofreni

(F20-29) har en signifikant højere tilfredshed med behandlingen sammen-

lignet med de øvrige diagnoser (***). Voksne ambulante patienter med

diagnosen angst/OCD/mm. (F40-49) er ligeledes signifikant mere tilfredse

med behandlingen sammenlignet med de øvrige diagnoser (*). Omvendt

har patienter med diagnosen personlighedsforstyrrelse (F60-69) en signifi-

kant lavere tilfredshed med behandlingen sammenlignet med de øvrige

diagnoser (***).

Ambulante patienter (B&U) med diagnosen spiseforstyrrelse (F50-59) har

en signifikant lavere tilfredshed med behandlingen sammenlignet med de

øvrige diagnoser (**). Omvendt har patienter med diagnosen adfærds-

forstyrrelse (F90-98) en signifikant højere tilfredshed med behandlingen

sammenlignet med de øvrige diagnoser (***).

Køn og alder

Mandlige patienter samt forældre til drenge (B&U) er generelt mest tilfred-

se. Hos de ambulante patienter (B&U) har drengene en signifikant højere

tilfredshed med behandlingen, sammenlignet med pigerne (***). Forældre

til ambulante patienter (B&U) er ligeledes signifikant mere tilfredse med

barnets behandling, hvis barnet er en dreng sammenlignet med, hvis bar-

net er en pige (***).

Hos de voksne indlagte patienter er mændenes samlede tilfredshed med

behandlingen signifikant højere sammenlignet med kvindernes (*). Indlagte

patienter (B&U) samt forældre til indlagte børn og unge har ligeledes en

signifikant højere tilfredshed med behandlingen, hvis patienten/barnet er

en dreng (**)(**).

Voksne ambulante patienter over 60 år har en signifikant højere samlet

tilfredshed sammenlignet med de øvrige aldersgrupper (*).

Voksne indlagte patienter under 40 år har en signifikant lavere tilfredshed

med behandlingen sammenlignet med de øvrige aldersgrupper (*). Patien-

ter over 60 år har en signifikant højere tilfredshed med behandlingen, sam-

menlignet med de øvrige aldersgrupper (*).

Ambulante patienter (B&U) i aldersgrupperne 0-6 år (*) og 7-14 år (***)

har en signifikant højere tilfredshed med behandlingen, sammenlignet med

de øvrige aldersgrupper. Omvendt er tilfredsheden med behandlingen sig-

nifikant lavere i aldersgruppen 15 år og ældre (***). Tendensen er den

samme for forældre til ambulante patienter (B&U), hvor tilfredsheden med

behandlingen er signifikant højere, hvis barnet er i aldersgrupperne 0-6 år

(***) eller 7-14 år (***) og signifikant lavere, hvis barnet er i aldersgrup-

pen 15 år og ældre (***).

Regionale forskelle i tilfredsheden med behandlingen

For alle patient- og forældregrupper er det undersøgt, om der er forskel i

tilfredsheden mellem regioner for tilfredsheden med behandlingen. Der er

fundet nogle få steder, hvor forskellene er signifikante, som er beskrevet

nedenfor.

Voksne ambulante patienter i Region Sjælland har en signifikant lavere

tilfredshed med behandlingen sammenlignet med de øvrige regioner (***).

Voksne ambulante patienter i Region Syddanmark har en signifikant højere

tilfredshed med behandlingen sammenlignet med de øvrige regioner (***).

Ambulante patienter (B&U) i Region Midtjylland har en signifikant højere

tilfredshed med behandlingen sammenlignet med de øvrige regioner (**).

Ambulante patienter (B&U) i Region Nordjylland har ligeledes en signifikant

højere tilfredshed med behandlingen sammenlignet med de øvrige regioner

(*). Ambulante patienter (B&U) i Region Syddanmark har derimod en sig-

nifikant lavere tilfredshed med behandlingen sammenlignet med de øvrige

regioner (***). Forældre til ambulante patienter (B&U) i Region Midtjylland

har en signifikant højere tilfredshed med behandlingen sammenlignet med

de øvrige regioner (**). Forældre til ambulante patienter (B&U) i Region

Syddanmark har en signifikant lavere tilfredshed med behandlingen sam-

menlignet med de øvrige regioner (***).

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Samlet tilfredshed

De voksne indlagte patienter vurderer i højere grad end de øvrige målgrup-

per, at de har fået det bedre af behandlingen. Knap to ud af tre svarer en-

ten "i meget høj grad" (41 %) eller "i høj grad" (25 %). Behandlingsudbyt-

tet bliver vurderet lidt lavere blandt de ambulante patienter og forældrene

til de ambulante patienter (B&U).

De indlagte patienter (B&U) og deres forældre vurderer behandlingsudbyt-

tet mest negativt, idet disse to grupper har det laveste gennemsnit. 37 %

af de indlagte patienter (B&U) svarer, at de "i meget høj grad" (21 %) eller

"i høj grad" (16 %) har fået det bedre af behandlingen. Desuden svarer 21

%, at de "slet ikke" har fået det bedre af behandlingen. 34 % af forældrene

til de indlagte børn og unge svarer, at deres barn "i meget høj grad" (15

%) eller "i høj grad" (19 %) har fået det bedre af behandlingen. Forældrene

har den laveste andel svar i den mest positive svarkategori.

Fået det bedre af behandlingen

Tilfredsheden er lavere, og der er relativt store forskelle på tværs af alle

patient- og forældregrupper, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt

patienterne har fået det bedre af behandlingen, se figur 2.3. Her svarer

mellem 34 % og 66 %, at de "i meget høj grad" eller "i høj grad" har fået

det bedre af behandlingen.

Figur 2.3 Har fået det bedre af behandlingen

Det er vigtigt at være opmærksom på, at svarene er givet under forskellige

omstændigheder. Indlagte patienter (B&U) svarer på spørgeskemaet, mens

de stadig er indlagte, i modsætning til patienter indlagt i voksenpsykiatrien,

der svarer, når de står over for udskrivning eller overflytning.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Samlet tilfredshed

Spørgsmål: Har fået det bedre af behandlingen

Har du fået det bedre af behandlingen i ambulatoriet?

[Ambulante patienter]

Har du fået det bedre af at være indlagt på afsnittet?

[Indlagte patienter]

tet signifikant lavere i aldersgruppen 15 år og ældre (**). Blandt forældre-

ne til ambulante patienter (B&U) er tilfredsheden med behandlingsudbyttet

ligeledes signifikant lavere, hvis barnet er i aldersgruppen 15 år og ældre

(**).

Har dit barn fået det bedre af behandlingen i ambulatoriet/af at være

indlagt på afsnittet?

[Forældre (ambulante og indlagte B&U)]

Diagnoser

Analysen viser, at der er forskelle i tilfredsheden med behandlingsudbyttet

hos de voksne ambulante patienter med forskellige diagnoser. Patienter

med diagnosen skizofreni (F20-29) er mere positive over om behandlingen

har hjulpet sammenlignet med de øvrige diagnoser (***). Omvendt har pa-

tienter med diagnoserne angst/OCD/mm. (F40-49) (***) eller personlig-

hedsforstyrrelse (F60-69) (***) en signifikant lavere tilfredshed med be-

handlingsudbyttet sammenlignet med de øvrige diagnoser.

Blandt de voksne indlagte patienter har patienter med diagnosegruppen

dobbeltdiagnose (F10-19) en signifikant højere tilfredshed med behand-

lingsudbyttet sammenlignet med de øvrige diagnoser (*).

Ambulante patienter (B&U) med diagnosen adfærdsforstyrrelse (F90-98)

har en signifikant højere tilfredshed med behandlingsudbyttet sammen-

lignet med de øvrige diagnoser (***).

Patienterne er derfor forskellige steder i deres behandlingsforløb, hvilket

kan have indflydelse på deres svar. De indlagte patienter (B&U) svarer ge-

nerelt mere negativt end de øvrige patient- og forældregrupper i under-

søgelsen.

Set over tid er der ingen signifikante forskelle i tilfredsheden med behand-

lingen fra 2017 til 2018.

Forskelle i behandlingsudbytte mellem grupper

I det følgende er der fokus på signifikante forskelle i tilfredsheden med be-

handlingsudbyttet mellem forskellige patient- og forældregrupper for bag-

grundsvariablene køn, alder, og diagnose. Signifikante forskelle mellem re-

gionerne er også beskrevet. Kun de steder hvor der er fundet signifikante

forskelle bliver beskrevet.

Regionale forskelle i behandlingsudbytte

Det er undersøgt for alle patient- og forældregrupper, om der er forskel i

tilfredsheden mellem regioner, når det kommer til tilfredsheden med be-

handlingsudbyttet. Flere steder er forskellene signifikante og disse forskelle

er beskrevet nedenfor.

Ambulante voksne patienter i Region Sjælland er signifikant mindre til-

fredse med behandlingsudbyttet sammenlignet med de øvrige regioner

(**).

Voksne indlagte patienter i Region Nordjylland har en signifikant højere

tilfredshed med behandlingsudbyttet sammenlignet med de øvrige regioner

(**). Omvendt har voksne indlagte patienter i Region Sjælland en signifi-

kant lavere tilfredshed med behandlingsudbyttet sammenlignet med de

øvrige regioner (*).

Køn og alder

Blandt de voksne indlagte patienter er mændenes tilfredshed med behand-

lingsudbyttet signifikant højere, sammenlignet med kvindernes (**).

Hos de ambulante patienter (B&U) er drengenes tilfredshed med behand-

lingsudbyttet signifikant højere sammenlignet med pigernes (**). Det

samme gør sig gældende for forældrene til disse patienter, da deres til-

fredshed med behandlingsudbyttet er signifikant højere, hvis de er foræl-

dre til en dreng, end hvis de er forældre til en pige (**). Det samme er

tilfældet for forældre til indlagte patienter (B&U) (**).

Ambulante patienter (B&U) i aldersgruppen 7-14 år svarer signifikant mere

positivt på, at de har fået det bedre af behandlingen sammenlignet med de

øvrige aldersgrupper (*). Omvendt er tilfredsheden med behandlingsudbyt-

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Samlet tilfredshed

Ambulante patienter (B&U) i Region Syddanmark er signifikant mindre til-

fredse med behandlingsudbyttet sammenlignet med de øvrige regioner (*).

Forældre til ambulante patienter (B&U) i Region Nordjylland svarer signifi-

kant mere positivt på, at deres barn har fået det bedre af behandlingen

sammenlignet med de øvrige regioner (*). Forældre til ambulante patienter

(B&U) i Region Syddanmark mener i signifikant mindre grad, at deres barn

har fået det bedre af behandlingen sammenlignet med de øvrige regioner

(***).

Indlagte patienter (B&U) og forældre til indlagte patienter (B&U) i Region

Midtjylland er signifikant mindre tilfredse med behandlingsudbyttet sam-

menlignet med de øvrige regioner (*)(**). Forældre til indlagte patienter

(B&U) i Region Hovedstaden er signifikant mere tilfredse med behandlings-

udbyttet sammenlignet med øvrige regioner indenfor denne forældregruppe

(*).

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Relation til personalet

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Relation til personalet

Undersøgelserne indeholder en række spørgsmål vedrørende patienternes

oplevelse af relationen til det personale, de er i kontakt med i psykiatrien.

Der er generelt en høj tilfredshed på spørgsmålene, der vedrører relationen

til personalet. Det var også tilfældet i 2017.

Spørgsmål: Tilgængelighed

Kan/kunne du komme i kontakt med personalet i ambulatoriet/på

afsnittet, når du har/havde behov for det?

[Alle undersøgelser]

Personalets tilgængelighed ved behov

Patienter og forældre er blevet spurgt, om de kan komme i kontakt med

personalet, når de har behov for det. Patienter og forældre vurderer ge-

nerelt personalets tilgængelighed meget højt, se figur 3.1.

Forældre til indlagte patienter (B&U) er mest tilfredse med personalets til-

gængelighed, idet gennemsnittet er højest for denne forældregruppe.

82 % af forældrene vurderer, at de "i meget høj grad" (46 %) eller "i høj

grad" (36 %) kan komme i kontakt med personalet, når de har behov for

det. Det samme gør sig gældende for 82 % af de voksne ambulante pa-

tienter. Denne patientgruppe er signifikant mere tilfreds med personalets

tilgængelighed i 2018 set i forhold til 2017 (**).

78 % af de voksne indlagte patienter vurderer, at personalet "i meget høj

grad" (40 %) eller "i høj grad" (38 %) er til at komme i kontakt med ved

behov. Det samme gør sig gældende for 78 % af de ambulante patienter

(B&U) (36/42 %).

De indlagte patienter (B&U) er mere tilfredse med personalets tilgænge-

lighed i 2018 end de var i 2017, idet gennemsnittet er signifikant højere i

2018 (*). Omvendt er forældre til ambulante patienter (B&U) mindre til-

fredse med personalets tilgængelighed i 2018 end i 2017, idet gennemsnit-

tet her er signifikant lavere i 2018 (**). Disse to patient- og forældregrup-

per har de laveste gennemsnit på dette spørgsmål.

Figur 3.1. Kan komme i kontakt med personale

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Relation til personalet

Personale har sat sig ind i sygdomsforløb ved samtaler om

sygdom/tilstand

Patienter og forældre er ligeledes blevet spurgt, om personalet har sat sig

ind i patientens sygdomsforløb ved samtaler om patientens sygdom/til-

stand.

Figur 3.2 viser, at de voksne ambulante patienter samt ambulante patienter

og forældre (B&U) vurderer dette spørgsmål meget højt. Knap ni ud af ti

vurderer, at personalet "i meget høj grad" (55/52/52 %) eller "i høj grad"

(32/33/37 %) har sat sig ind i patientens sygdomsforløb forud for samtaler

omkring sygdommen. Det samme gør sig gældende for mere end tre fjer-

dedele af forældrene til indlagte patienter (B&U), hvor 37 % svarer "i me-

get høj grad" og 39 % svarer "i høj grad".

De indlagte patienter vurderer dette spørgsmål mest negativt set i forhold

til de øvrige grupper. 68 % af de voksne indlagte patienter samt 61 % af

de indlagte patienter (B&U) svarer, at personalet "i meget høj grad" eller "i

høj grad" har sat sig ind patientens sygdomsforløb.

Spørgsmål: Forberedelse til samtaler

Har personalet sat sig ind i dit sygdomsforløb ved samtaler om din

sygdom/tilstand?

[Ambulante og indlagte patienter]

Har personalet sat sig ind i dit barns sygdomsforløb ved samtaler om

barnets sygdom/tilstand?

[Forældre (ambulante og indlagte patienter B&U)]

Der er ingen signifikant udvikling i patienters og forældres tilfredshed med

dette spørgsmål fra 2017 til 2018.

Tale åbent med personalet om vanskeligheder og problemer

Patienterne har også svaret på, hvorvidt de åbent kan tale med personalet

om deres vanskeligheder og problemer, se figur 3.3. Ni ud af ti voksne am-

bulante patienter vurderer, at de "i meget høj grad" (61 %) eller "i høj

grad" (29 %) åbent kan tale med personalet om vanskeligheder og proble-

mer. Der er sket en positiv udvikling fra 2017 til 2018, idet gennemsnittet

er signifikant højere i 2018 for denne patientgruppe (**).

Figur 3.2. Personale har sat sig ind i sygdomsforløb ved samtaler om sygdom/tilstand

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Relation til personalet

Figur 3.3. Kan åbent tale med personale om vanskeligheder og problemer

80 % af de ambulante patienter (B&U) samt 75 % af de voksne indlagte

patienter svarer "i meget høj grad" eller "i høj grad" til spørgsmålet. Hos

alle tre patientgrupper placeres spørgsmålet sig blandt den tredjedel, som

patienterne vurderer højest, når spørgsmålene rangordnes efter gennem-

snit, se bilag 2.

Blandt de indlagte patienter (B&U) er det lidt over halvdelen af patienterne,

som vurderer, at de "i meget høj grad" (28 %) eller "i høj grad" (27 %)

åbent kan tale med personalet om deres vanskeligheder og problemer.

Spørgsmål: Opbakning fra personalet

Får du den opbakning fra personalet, som du har brug for?

[Forældre (ambulante og indlagte patienter B&U)]

Spørgsmål: Tale åbent om vanskeligheder og problemer

Kan du åbent tale med personalet om dine vanskeligheder og

problemer?

[Ambulante og indlagte patienter]

Opbakning fra personalet

Forældrene er blevet spurgt, om de får den opbakning fra personalet, som

de har brug for. Blandt forældre til ambulante patienter (B&U) svarer 80 %

"i meget høj grad" (44 %) eller "i høj grad" (36 %). 70 % af forældrene til

indlagte patienter (B&U) svarer, at de "i meget høj grad" (36 %) eller "i høj

grad" (34 %) oplever at få den opbakning fra personalet, som de har brug

for. Se figur 3.4.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Relation til personalet

Figur 3.4. Får opbakning fra personalet

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Behandlingen

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Behandlingen

LUP Psykiatri bidrager med viden om, hvordan patienter og forældre vurde-

rer forskellige aspekter af det behandlingstilbud, de modtager. Dette kapitel

fokuserer på nogle af de spørgsmål patienter og forældre bliver stillet, som

omhandler behandlingstilbuddet.

Spørgsmål: Livsstil/leve sundt

Har personalet informeret dig om, hvordan din livsstil kan påvirke din

sygdom? (fx mad, motion, søvn, rygning, alkohol, stoffer)

[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]

Information om livsstil

Voksne patienter bliver spurgt, om personalet har informeret dem om,

hvordan deres livsstil kan påvirke sygdommen, mens patienter i B&U-

psykiatrien samt deres forældre bliver stillet et tilpasset spørgsmål om at

leve sundt. Spørgsmålene bliver her fremstillet sammen.

På tværs af alle patient- og forældregrupper placerer dette spørgsmål sig

blandt den tredjedel af spørgsmål, som klarer sig dårligst i undersøgelsen,

når spørgsmålene sorteres efter gennemsnit. Se bilag 2.

Figur 4.1 viser, at de voksne ambulante patienter på tværs af målgrupper-

ne i højest grad har oplevet at blive informeret om, hvordan deres livsstil

kan påvirke sygdommen. 68 % svarer, at de "i meget høj grad" (36 %)

Taler personalet med dig om, hvordan du/dit barn kan leve sundt? (fx

mad, motion, søvn, rygning, alkohol, stoffer)

[Ambulante og indlagte patienter og forældre (B&U)]

eller "i høj grad" (32 %) er tilfredse med informationen. Der er sket en

positiv udvikling fra 2017 til 2018 (*). Ambulante patienter (B&U) og deres

forældre er knap så tilfredse med informationen, mens de indlagte patienter

(B&U) og forældre til indlagte børn og unge er mindst tilfredse med infor-

mation om livsstil. Særligt de indlagte patienter (B&U) er meget lidt tilfred-

se med informationen om, hvordan de kan leve sundt. Knap tre ud af fire

patienter vurderer, at personalet "slet ikke" (27 %), "i ringe grad" (19 %)

eller "i nogen grad" (28 %) har talt med dem om, hvordan de kan leve

sundt.

Figur 4.1.

Information om livsstil/leve sundt

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Behandlingen

Problemer med fysisk helbred

De voksne patienter er blevet spurgt, om personalet taler med dem om

problemer med deres fysiske helbred. Børn og forældre får ikke stillet dette

spørgsmål, da det i højere grad er voksne patienter, som har andre proble-

mer med deres helbred udover deres psykiske sygdom.

Figur 4.2. viser, at en højere andel af de voksne ambulante patienter har

svaret "i meget høj grad" (26 %) end de voksne indlagte patienter (20 %).

Samtidig er der en større andel af de indlagte patienter, som svarer "slet

ikke" (14 %) til dette spørgsmål end ambulante patienter (7 %).

For begge patientgrupper er der rum til forbedring. Sammenlignet med de

øvrige spørgsmål til de to grupper placerer spørgsmålet sig helt i bunden

med det næstlaveste gennemsnit for voksne ambulante patienter, mens det

for de indlagte patienter placerer sig blandt den femtedel af spørgsmål, der

har de laveste gennemsnit. Se bilag 2.

målet om, hvorvidt personalet følger op på patientens medicinske behand-

ling.

Forældre til ambulante patienter (B&U) er mest tilfredse med personalets

opfølgning på patientens medicinske behandling. Figur 4.3. viser, at 85 %

af forældrene til ambulante patienter (B&U) svarer, at personalet "i meget

høj grad" (51 %) eller "i høj grad" (34 %) følger op på deres barns medi-

cinske behandling. Næst efter denne forældregruppe kommer de voksne

ambulante patienter, hvor 76 % svarer, at de "i meget høj grad" (47 %)

eller "i høj grad" (29 %) er tilfredse med personalets opfølgning.

De indlagte voksne patienter samt forældrene til de indlagte børn og unge

er knap så tilfredse. Henholdsvis 67 % af de voksne indlagte patienter og

63 % af forældrene svarer, at de "i meget høj grad" eller "i høj grad" er

tilfredse med personalets opfølgning på den medicinske behandling.

Spørgsmål: Opfølgning på medicinsk behandling

Spørgsmål: Fysisk helbred

Taler/talte personalet med dig om problemer, som du har med dit

fysiske helbred?

[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]

Følger personalet op på din medicinske behandling? (fx omkring

virkning og bivirkninger)

[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]

Følger personalet op på dit barns medicinske behandling?

[Forældre (ambulante og indlagte B&U]

Opfølgning på medicinsk behandling

Voksne patienter samt forældre til patienter (B&U) har fået stillet spørgs-

Figur

4.2. Personalet taler om problemer med patientens fysiske helbred

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Behandlingen

Figur 4.3. Personalet følger op på medicinsk behandling

Fejl

Resultaterne i tabel 4.1 viser, hvor mange patienter og forældre, der har

oplevet fejl i behandlingsforløbet i hver af de seks patient- og forældre-

grupper. Tabellen viser, at det er de indlagte patienter i både voksen- og

B&U-psykiatrien samt forældre til indlagte patienter (B&U), der oplever flest

fejl i kontakten med psykiatrien.

Blandt de ambulante patienter i både voksen- og B&U-psykiatrien samt

forældre til ambulante patienter (B&U) er det cirka hver tiende, som ople-

ver, at der er sket fejl. Spørgsmålet stilles til samtlige patienter og foræl-

dre/pårørende i LUP Psykiatri samt til de tre patientgrupper i LUP Somatik,

se kapitel 9.

Tabel 4.1

Oplevet fejl (n i parentes)

2018

Ambulante patienter (voksen)

Ambulante patienter (B&U)

Forældre (B&U ambulant)

Indlagte patienter (voksen)

Indlagte patienter (B&U)

Forældre (B&U indlagt)

11% (6033)

10% (1282)

10% (1355)

16% (1905)

21% (166)

20% (137)

2017

11% (6658)

(1527)

(1512)

Patienter og forældre er efterfølgende blevet spurgt, om personalet tog

hånd om fejlen, efter den blev opdaget, se figur 4.4. Mellem 53 % og 63 %

vurderer, at personalet "i meget høj grad" eller "i høj grad" tog hånd om

fejlen, efter den blev kendt.

Patienter og pårørende har desuden haft mulighed for at beskrive, hvilke

fejl, de har oplevet. Kommentarerne til dette spørgsmål er at finde i kom-

mentarrapporterne på regions-, afdelings- og afsnitsniveau.

Spørgsmål: Fejl

Er der sket fejl i forbindelse med dine /dit barns besøg i ambulatoriet?

[Ambulante patienter samt forældre (B&U ambulant)]

Skete/er der sket fejl i forbindelse med din/dit barns indlæggelse?

[Indlagte patienter samt forældre (B&U indlagt)]

Beskriv venligst den eller de fejl, du har oplevet?

[Alle undersøgelser]

18% (2226)

22%

18%

(148)

(120)

Tog personalet hånd om fejlen(e), efter den/de blev opdaget?

[Alle undersøgelser]

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Behandlingen

Figur 4.4. Personalets håndtering af fejl

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Det tværsektorielle samarbejde

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Det tværsektorielle samarbejde

I det følgende kapitel ses på resultaterne for, hvordan voksne patienter og

forældre til patienter (B&U) oplever samarbejdet mellem ambulatoriet/sen-

geafsnittet og andre offentlige instanser. Der er tale om et emne med stor

aktualitet, da der er et øget pres på den samlede indsats i samarbejdet på

tværs af sektorer med det stigende antal patienter i voksenpsykiatrien og

en endnu større stigning i børne- og ungdomspsykiatrien (Regeringen,

2018). Voksne patienter bliver spurgt til, hvorvidt de får hjælp til at tage

kontakt til kommunen, hvis de har behov for det. Forældrene bliver, på

vegne af de indlagte og ambulante patienter (B&U), bedt om at vurdere

samarbejdet mellem ambulatoriet/sengeafsnittet og tre forskellige offentli-

ge aktører.

Spørgsmål: Det eksterne samarbejde

Hjælper afsnittet/ambulatoriet dig til at tage kontakt til kommunen,

når du har behov for det?

[Ambulante og indlagte patienter (voksen)]

Er du tilfreds med samarbejdet mellem afsnittet/ambulatoriet og føl-

gende instanser? Daginstitution/skole/uddannelsessted,

PPR/socialforvaltning, Praktiserende læge

[Forældre (ambulante og indlagte B&U)]

Det eksterne samarbejde: Børn og unge

Andelen af forældre til ambulante patienter (B&U), der svarer "i meget høj

grad" og "i høj grad", er 57 % for daginstitution/skole/uddannelsessted,

48 % for PPR/socialforvaltning og 52 % for praktiserende læge. Resultater-

ne fremgår af figur 5.2.

Resultaterne for forældre til indlagte patienter (B&U) ses i figur 5.3. Her er

variationen lidt større, da andelen der svarer "i meget høj grad" og "i høj

grad" er 66 % for daginstitution/skole/uddannelsessted, 58 % for PPR/so-

cialforvaltning og 48 % for praktiserende læge. 22 % af forældre til indlag-

te patienter (B&U) mener "slet ikke" at være tilfreds med sengeafsnittets

samarbejde med barnets praktiserende læge.

Der er ingen signifikant udvikling i tilfredsheden fra 2017 til 2018.

Det eksterne samarbejde: Voksne

Figur 5.1 viser, at 64 % af voksne indlagte patienter "i meget høj grad"

(36 %) eller "i høj grad" (28 %) oplever, at blive hjulpet med at tage kon-

takt til kommunen, når de har behov for det. Tilsvarende oplever 63 % af

de voksne ambulante patienter "i meget høj grad" (33 %) eller "i høj grad"

(30 %) at blive hjulpet til kontakt til kommunen. Selvom voksne indlagte

patienter har den største andel positive besvarelser, er gennemsnittet en

smule lavere, fordi der er flere (13 %), der svarer "slet ikke" blandt de

voksne indlagte patienter sammenlignet med de ambulante patienter, hvor

11 % svarer "slet ikke".

Der er sket en signifikant positiv udvikling i gennemsnittet for voksne am-

bulante patienter fra 2017 til 2018 (**).

Figur 5.1. Får hjælp til kontakt med kommunen

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Det tværsektorielle samarbejde

Figur 5.2. Tilfreds med samarbejdet mellem ambulatoriet og følgende instanser (Forældre ambulant B&U)

Figur 5.3. Tilfreds med samarbejdet mellem afsnittet og følgende instanser (Forældre indlagt B&U)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Indlagte patienter

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Indlagte patienter

Indlagte patienter får stillet en række spørgsmål, som ikke stilles til ambu-

lante patienter, da spørgsmålene omhandler områder, som udelukkende er

relevante for indlagte patienter. Det drejer sig blandt andet om modtagel-

sen, tryghed, aktiviteter under indlæggelsen, tvang og udskrivelse. Dette

afsnit beskriver resultaterne på disse spørgsmål med undtagelse af spørgs-

målene om tryghed, som i år bliver belyst i kapitel 11.

Spørgsmål: Modtagelsen

Tog personalet godt imod dig, da du blev indlagt på afsnittet?

[Indlagte patienter]

Talte du med personalet om, hvad der kan berolige dig, da du blev

indlagt? (fx motion, musik, kugledyne)

[Indlagte patienter (voksne)]

Modtagelsen

De indlagte patienter i voksen- og B&U-psykiatrien får stillet to til tre

spørgsmål omkring modtagelsen. De indlagte patienter er blandt andet

blevet spurgt, om personalet tog godt imod dem, da de blev indlagt.

Sammenlignet med øvrige spørgsmål i undersøgelsen placerer spørgsmålet

sig blandt den fjerdedel af spørgsmål, der har de højeste gennemsnit.

Figur 6.1 viser, at 87 % af de voksne indlagte patienter vurderer, at de "i

meget høj grad" (50 %) eller "i høj grad" (37 %) blev taget godt imod, da

de blev indlagt. For indlagte patienter (B&U) er det 78 %, som "i meget høj

grad" (35 %) eller "i høj grad" (43 %) vurderer, at de blev taget godt imod.

De voksne indlagte patienter samt de indlagte patienter (B&U) er stort set

enige i deres svar, når de bliver spurgt om, hvorvidt personalet talte med

dem om, hvad der kan berolige dem, da de blev indlagt. Henholdsvis 73 %

af de voksne patienter og 74 % af de indlagte børn og unge svarer bekræf-

tende på dette, hvilket fremgår af tabel 6.1.

Da du blev indlagt, talte du da med personalet om, hvad der kan

berolige dig? (fx læse, snakke med andre, musik, motion)

[Indlagte patienter (B&U)]

Fik du klar information om dagligdagen og reglerne på afsnittet?

[Indlagte patienter (B&U)]

Tabel 6.1

Talt om hvad der kan berolige dig (n i parentes)

2018

Indlagte patienter (voksen)

Indlagte patienter (B&U)

73% (1723)

74% (143)

2017

68% (1990)

67% (121)

De indlagte børn og unge er desuden blevet spurgt om, hvorvidt de fik klar

information om dagligdagen og reglerne på afsnittet, fx afsnittets husorden.

To tredjedele af patienterne svarer, at de "i meget høj grad" (29 %) eller "i

høj grad" (38 %) fik information om dette, mens yderligere 22 % har sva-

ret, at de i nogen grad fik information om dagligdagen og reglerne. 6 % har

svaret "i ringe grad", mens 4 % har svaret "slet ikke".

Figur 6.1. Personalet tog godt imod patienten

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Indlagte patienter

Tid til at lytte

De indlagte patienter (B&U) er spurgt om personalet har tid til at lytte til

dem. Tre fjerdedele af de indlagte børn og unge vurderer, at personalet "i

meget høj grad" (38 %) eller "i høj grad" (37 %) har tid til at lytte til dem.

21 % svarer "i nogen grad", 3 % "i ringe grad", mens 1 % svarer "slet ik-

ke". Sammenlignet med øvrige spørgsmål for denne patientgruppe, har

dette spørgsmål det næst højeste gennemsnit, se bilag 2.

Spørgsmål: Tid til at lytte

Har personalet tid til at lytte til dig?

[Indlagte patienter (B&U)]

Aktiviteter

Til spørgsmålet om, hvorvidt de voksne indlagte patienter var med til at

bestemme, hvilke aktiviteter de kunne deltage i under indlæggelsen, svarer

cirka to tredjedele af patienterne, at de "i meget høj grad" (38 %) eller "i

høj grad" (30 %) var med til at bestemme aktiviteterne.

De indlagte børn og unge er blevet spurgt om det samme. 60 % af patien-

terne svarer, at de "i meget høj grad" (27 %) eller "i høj grad" (33 %) er

med til at bestemme hvilke aktiviteter, de vil deltage i. Resultaterne frem-

går af figur 6.2.

Spørgsmål: Aktiviteter

Var/er du med til at bestemme, hvilke aktiviteter, du kunne/kan

deltage i?

[Indlagte patienter]

Tvang

De indlagte patienter får stillet flere spørgsmål omkring tvang under ind-

læggelsen. Ifølge psykiatriloven er der tale om tvang, når der anvendes

foranstaltninger, hvor der ikke foreligger et informeret samtykke. Der må

Figur 6.2. Med til at bestemme aktiviteter (voksne indlagte patienter)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Indlagte patienter

kun anvendes tvang, når der forinden er gjort, hvad der er muligt for at

opnå patientens frivillige medvirken (Sundheds- og Ældreministeriet,

2015).

Blandt de voksne indlagte patienter svarer 12 % "ja" til, at de har oplevet

tvang. For indlagte patienter (B&U) gør det sig gældende for 22 %. Se tabel

6.2.

Tabel 6.2

Oplevet tvang (n i parentes)

2018

Indlagte patienter (voksen)

Indlagte patienter (B&U)

12% (1788)

22% (169)

2017

14% (2106)

30% (141)

Billedet er stort set det samme, når det kommer til spørgsmålet om, hvor-

vidt patienten fik udbytte af den opfølgende samtale med personalet efter,

at tvangen var ophørt. Her vurderer 56 % af de voksne indlagte patienter,

at de "slet ikke" (27 %), "i ringe grad" (9 %) eller "i nogen grad" (20 %) fik

udbytte af samtalen. Se figur 6.3.

De indlagte patienter (B&U) er blevet spurgt, om personalet talte med dem

efter at tvangen var slut. 54 % af patienterne svarer, at personalet "i me-

get høj grad" (20 %) eller "i høj grad (34 %) har talt med dem om tvan-

gen. 20 % svarer, at personalet "i nogen grad" talte med dem om tvangen,

efter den var slut, 11 % svarer "i ringe grad", mens 14 % svarer "slet ik-

ke".

Spørgsmål: Tvang

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det som patienterne oplever som

tvang ikke nødvendigvis er lig det, der i psykiatriloven defineres som tvang.

De voksne indlagte patienter får stillet yderligere to spørgsmål omkring

brugen af tvang. Sammenlignet med øvrige spørgsmål i undersøgelsen

placerer disse to spørgsmål sig med de laveste gennemsnit, se bilag 2.

Det første spørgsmål handler om, hvorvidt patienterne synes, at persona-

lets brug af tvang foregik på en ordentlig måde. Lidt over halvdelen af pati-

enterne vurderer, at personalets brug af tvang enten "slet ikke" (22 %), "i

ringe grad" (10 %) eller "i nogen grad" (21 %) foregik på en ordentlig må-

de. Se figur 6.3.

Har personalet anvendt tvang under din indlæggelse?

[Indlagte patienter]

Synes du, at personalets brug af tvang foregik på en ordentlig måde?

[Indlagte patienter (voksne)]

Fik du udbytte af den opfølgende samtale med personalet, efter at

tvangen var ophørt?

[Indlagte patienter (voksne)]

Talte personalet med dig om tvangen, efter at den var slut?

[Indlagte patienter (B&U)]

Figur 6.3. Brug af tvang foregik ordentligt/fik udbytte af den opfølgende samtale (voksne indlagte patienter)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Indlagte patienter

Udskrivelse

De voksne indlagte patienter besvarer spørgeskemaet i tiden umiddelbart

op til deres udskrivelse eller i tiden lige efter. Det er derfor nærliggende at

stille spørgsmål omkring udskrivelsen til denne patientgruppe.

De voksne indlagte patienter bliver spurgt, om de har talt med personalet

om symptomer, som de skal være opmærksomme på efter udskrivelsen.

Under halvdelen af patienterne svarer, at de "i meget høj grad" (22 %)

eller "i høj grad" (22 %) har talt med personalet om dette. En femtedel af

patienterne svarer, at de "slet ikke" har talt med personalet om hvilke

symptomer, de skal være opmærksomme på efter udskrivelsen. Se figur

6.4.

Patienterne svarer mere positivt på spørgsmålet om, hvorvidt de oplever, at

de i tilstrækkelig grad er blevet forberedt på tiden efter deres udskrivelse.

Her svarer 54 % af de "i meget høj grad" (27 %) eller "i høj grad" (27 %)

føler sig tilstrækkelig forberedt på tiden efter udskrivelsen.

Figur 6.4. Tale om symptomer efter udskrivelse/forberedt på tiden efter udskrivelse (voksne indlagte patienter)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Fastholde og forbedre

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Fastholde og forbedre

I det følgende præsenteres sammenhængen mellem de enkelte tilfreds-

hedsspørgsmål og spørgsmålet om den samlede tilfredshed. Sammenhæn-

gen illustreres i en prioriteringsfigur. Formålet med figuren er at hjælpe til

at udpege de områder, man skal være opmærksom på i det løbende arbej-

de med at fastholde og forbedre den samlede patientoplevede tilfredshed.

I prioriteringsfiguren angiver den horisontale placering af et spørgsmål,

hvor stor sammenhængen mellem det pågældende spørgsmål og den sam-

lede tilfredshed er. Sammenhængen mellem spørgsmålene og den samlede

tilfredshed er undersøgt bivariat. Jo længere mod højre et spørgsmål place-

rer sig, desto større er sammenhængen mellem det og den samlede til-

fredshed. Spørgsmålets vertikale placering viser tilfredsheden på det på-

gældende spørgsmål. Jo højere oppe i figuren desto højere er tilfredsheden

på spørgsmålet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at figuren angiver

det relative forhold mellem tilfredshedsspørgsmålene. Figuren kan inddeles

i fire områder, der er karakteriseret af varierende forbedringsmuligheder:

Figur 7.1 Ambulante patienter (voksne)

Fastholdelse af resultat meget vigtig

Spørgsmål i dette felt har både relativ høj tilfredshed og relativ stor betyd-

ning for den samlede vurdering. Fokus bør være på at fastholde det gode

resultat.

Eksempel ud fra figur 7.1

Fastholdelse af resultat mindre vigtig: sp01 – Kan komme i kontakt

med personalet i ambulatoriet.

Forbedringsindsats vigtig, men ikke akut: sp22 – Taler med persona-

let om forventninger til kontakt.

Fastholdelse af resultat meget vigtig: sp21 – Føler der en god om-

gangstone mellem dig og personalet.

Oplagt forbedringsmulighed: sp18 - Har fået det bedre af behandling.

Fastholdelse af resultat mindre vigtig

Spørgsmål i dette felt har relativ høj tilfredshed, men lille betydning for den

samlede vurdering.

Forbedringsindsats vigtig, men ikke akut

Spørgsmål i dette felt har både relativ lav tilfredshed og relativ lille betyd-

ning for den samlede vurdering.

Oplagt forbedringsmulighed

Spørgsmål i dette felt har relativ stor betydning for den samlede vurdering

og samtidig relativ lav tilfredshed. Der er et oplagt forbedringspotentiale,

og fokus bør være på at realisere dette.

Spørgeskemaer til undersøgelsen er tilgængelige på

www.psykiatriundersogelser.dk

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Fastholde og forbedre

Figur 7.2 Pårørende (ambulant)

Figur 7.4 Forældre (B&U ambulant)

Figur 7.3 Ambulante patienter (B&U)

Figur 7.5 Indlagte patienter (voksen)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Fastholde og forbedre

Figur 7.6 Pårørende (indlagt)

Figur 7.8 Forældre (B&U indlagt)

Figur 7.7 Indlagte patienter (B&U)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Specialiceret retspsykiatri

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Specialiceret retspsykiatri

Det følgende kapitel beskriver indlagte patienters oplevelser og vurderinger

af deres kontakt med den specialiserede retspsykiatri på udvalgte spørgs-

mål. De indlagte patienter i retspsykiatrien deltager i undersøgelsen, mens

de stadig er indlagt, og svarene spænder fra patienter der har været indlagt

i 0-3 måneder til patienter, som har været indlagt i mere end 6 år.

Fokus i kapitlet er på den samlede tilfredshed samt årets temaspørgsmål.

(30 %) eller "i høj grad" (27 %). De retspsykiatriske patienter er en smule

mere tilfredse, når der spørges til, hvorvidt de har fået det bedre af at være

indlagt. Hertil svarer 62 % "i meget høj grad" (44 %) eller "i høj grad" (18

%). Desuden er gennemsnittet i 2018 for dette spørgsmål signifikant højere

sammenlignet med 2017 (**).

Til spørgsmålet om, hvorvidt patienterne alt i alt er tilfredse med at være

på sengeafsnittet, svarer lidt over halvdelen af patienterne "i meget høj

grad" (34 %) eller "i høj grad" (22 %).

National rapport for den specialiserede retspsykiatri

Der er udarbejdet en samlet rapport for de retspsykiatriske afsnit på

tværs af de fem regioner, hvor der er yderligere resultater om fx ind-

dragelse, behandling og tvang.

Rapporten er tilgængelig på www.psykiatriundersogelser.dk

Spørgsmål: Samlet tilfredshed

Er du tilfreds med den behandling, som du modtager for din

sygdom/tilstand?

Har du fået det bedre af at være indlagt på sengeafsnittet?

Er du alt i alt tilfreds med at være her på sengeafsnittet?

Samlet tilfredshed

De retspsykiatriske patienter har fået stillet de samme tre spørgsmål om

samlet tilfredshed, som patienter og forældre/pårørende i de øvrige pa-

tient- og forældre-/pårørendegrupper. Resultaterne fremgår af figur 8.1 Til

spørgsmålet om, hvorvidt patienterne er tilfredse med den behandling, som

de modtager for deres sygdom/tilstand, svarer 57 % "i meget høj grad"

Figur 8.1 Samlet tilfredshed

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Specialiceret retspsykiatri

Forventningsafstemning og lytte til bekymringer

Årets temaspørgsmål handler om, hvorvidt patienterne har talt med per-

sonalet om deres forventninger til kontakten med afsnittet, og hvilke for-

ventninger personalet har til patienterne. Derudover spørges patienterne til,

om personalet lytter til deres bekymringer om deres sygdom/tilstand.

Resultaterne af årets temaspørgsmål ses i figur 8.2. Til spørgsmålet om,

hvorvidt patienterne taler med personalet om deres forventninger til kon-

takten, svarer 44 % "i meget høj grad" (23 %) eller "i høj grad" (21 %). Til

spørgsmålet om, hvorvidt personalet taler med patienterne om deres for-

ventninger til patienten, er det ligeledes lidt under halvdelen af de retspsy-

kiatriske patienter, der svarer, at personalet "i meget høj grad" (27 %) eller

"i høj grad" (21 %) taler om, hvilke forventninger der er til patienterne.

Til spørgsmålet om hvorvidt personalet lytter til patienternes bekymringer

om deres sygdom/tilstand, svarer 57 % "i meget høj grad" (33 %) eller "i

høj grad" (24 %). En analyse fra den nationale rapport for den specialise-

rede retspsykiatri viser, at dette spørgsmål har en stærk sammenhæng

med den samlede tilfredshed, hvorfor det er et vigtigt område at fastholde

eller forbedre tilfredsheden.

Temaspørgsmål

Taler du med personalet om dine forventninger til kontakten med

afsnittet

Taler personalet med dig om, hvilke forventninger de har til dig?

Lytter personalet til dine bekymringer om din sygdom/tilstand?

Figur 8.2 Temaspørgsmål 2018

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

LUP Somatik og LUP Psykiatri

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

LUP Somatik og LUP Psykiatri

Siden 2017 har der været syv spørgsmål og to kommentarfelter, der er ens

på tværs af de to delundersøgelser, LUP Somatik og LUP Psykiatri. Spørgs-

målene og patienterne/forældre/pårørendes vurdering af spørgsmålene er

vist i figur 9.1.

Patient-/forældre-/pårørendegrupperne i LUP Somatik og LUP Psykiatri er

meget forskellige og en sammenligning af resultaterne mellem grupperne

skal derfor tages med forbehold.

På tværs af patient-/forældre-/pårørendegrupperne i de to delundersøgelser

er der dog to spørgsmål, der har markant højere gennemsnitsscorer, og

højere antal patient/forældre-/pårørendegrupper med gennemsnitsscorer

over 4,0 end de øvrige:

•

Personalet har sat sig ind i patienternes sygdomsforløb ved samtaler om

patientens sygdom/tilstand.

Patienterne/forældre/de pårørende er tilfredse med behandlingen.

De laveste gennemsnitsscorer er i LUP Psykiatri, og skal findes blandt de

pårørende til voksne indlagte og voksne ambulante patienter, mens også

indlagte patienter (B&U) har flere spørgsmål med gennemsnitsscorer under

3,5.

For halvdelen af patientgrupperne på tværs af LUP Somatik og LUP Psykiatri

svarer mere end 80 % af patienterne, at de er med til at træffe beslutnin-

ger om undersøgelse/behandling i ønsket omfang. Dog gælder det kun for

ca. 50 % af de pårørende til voksne ambulante og voksne indlagte patienter

i psykiatrien. Bemærkelsesværdigt er det også, at 30 % af de pårørende til

voksne indlagte patienter i psykiatrien svarer, at de har oplevet fejl, hvor

dette kun er 16 % blandt patienterne selv.

For spørgsmålet om den samlede tilfredshed er de planlagt indlagte og de

planlagt ambulante patienter i LUP Somatik samt de voksne ambulante

patienter i LUP Psykiatri de mest tilfredse, mens indlagte patienter (B&U)

har det laveste gennemsnit.

Derudover ses der en tendens til, at de ambulante patienter i både LUP

Somatik og LUP Psykiatri på de fleste spørgsmål er mere tilfredse end de

indlagte patienter.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

LUP Somatik og LUP Psykiatri

Figur 9.1

Fælles spørgsmål på tværs af LUP Somatik og LUP Psykiatri

LUP Somatik

Spørgsmål

Planlagt

indlagt

Akut

indlagt

Planlagt

amb.

Amb.

(voksen)

Amb.

(B&U)

Indlagt

(voksen)

Indlagt

(B&U)

LUP Psykiatri

Indlagt

retspsy-

kiatri

Forældre

(B&U

amb.)

Forældre

(B&U

indlagt)

Pårør.

(voksen

amb.)

Pårør.

(voksen

indlagt)

Gennemsnitsscore på en skala fra 1 til 5

Personalet har sat sig ind i patienternes syg-

domsforløb ved samtaler om patientens sygdom/

tilstand

Personalet spørger ind til patienternes/pårøren-

des egne erfaringer med sygdom/tilstand

Patienterne/pårørende får den information om

sygdom/ tilstand og undersøgelse/ behandling,

de har brug for?

Patienterne/pårørende er tilfredse med behand-

lingen

Patienterne/pårørende er alt i alt tilfredse med

besøgets/ besøgenes/indlæggelsens forløb

4,19

4,29

4,39

4,34

3,91

3,72

3,60

4,39

4,08

3,82

3,52

3,51

3,46

3,85

4,04

3,90

3,56

3,40

3,12

3,97

3,56

2,84

2,63

4,15

3,82

4,10

4,14

4,03

3,74

3,40

4,09

3,78

3,13

2,84

4,37

4,10

4,33

4,20

4,01

3,36

3,52

4,02

3,73

3,67

3,52

4,28

3,99

4,35

4,29

4,09

3,99

3,44

3,53

4,11

3,61

3,75

3,40

Resultaterne i tabellen er farvet efter følgende:

Over 4,0

3,5 - 4,0

Under 3,5

LUP Somatik

Spørgsmål

Planlagt

indlagt

Akut

indlagt

Planlagt

amb.

Amb.

(voksen)

Amb.

(B&U)

Indlagt

(voksen)

Indlagt

(B&U)

LUP Psykiatri

Indlagt

retspsy-

kiatri

Forældre

(B&U

amb.)

Forældre

(B&U

indlagt)

Pårør.

(voksen

amb.)

Pårør.

(voksen

indlagt)

Andel der svarer ”ja”

Er med til at træffe beslutninger om undersøgel-

se/behandling i ønsket omfang

87 %

69 %

89 %

93 %

87 %

81 %

61 %

66 %

89 %

78 %

51 %

46 %

Patienterne/pårørende oplever fejl

10 %

11 %

10 %

16 %

21 %

33 %

10 %

20 %

17 %

30 %

Resultaterne i tabellen er farvet efter følgende:

Række 1:

Over 90 %

Under eller lig med 90 %

Række 2:

Under 10 %

Over eller lig med 10 %

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Pårørendes samlede tilfredshed og inddragelse

TEMA: Pårørendes samlede

tilfredshed og inddragelse

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Pårørendes samlede tilfredshed og inddragelse

Pårørende er som oftest en betydningsfuld del af nærmeste netværk. De er

en del af patientens livshistorie, og kan give vedvarende støtte. Pårørende

kan derfor have en positiv indflydelse på patientens mulighed for en mere

meningsfuld og stabil hverdag, og skal betragtes som vigtige samarbejds-

partnere i den professionelle indsats (Socialstyrelsen, 2014). Informerede

og involverede pårørende kan bidrage til beslutninger og med ressourcer,

der skaber bedre behandlingskvalitet for den enkelte patient (Videnscenter

for Brugerinddragelse, 2015).

I år er pårørende til patienter i voksenpsykiatrien med i undersøgelsen,

hvilket de er hvert tredje år. Konceptet for LUP Psykiatri blev revideret i

2017, hvor blandt andet svarskalaen blev ændret fra en fire-punkt til en

fem-punkt svarskala, som betyder, at resultaterne fra pårørendeunder-

søgelser i år ikke kan sammenlignes med resultater fra tidligere under-

søgelser.

De pårørende bliver blandt andet spurgt til, om de har talt med personalet

om deres forventninger til kontakten, og om personalet spørger ind til deres

erfaringer med patientens sygdom/tilstand. Den efterfølgende case om-

handler E1 i Region Midtjylland, som har indført et koncept for systematiske

samtaler med pårørende, hvor personalet får gavnlige oplysninger om pati-

enten. Dernæst undersøges resultaterne af spørgsmålene om inddragelse

og tilfredshed med den behandling, patienten modtager, og om patienten

har fået det bedre af behandlingen. Resultaterne suppleres med en case fra

Afdeling for Traume og Torturoverlevere (ATT) i Region Syddanmark. ATT

har afprøvet et netværkskort som metode til tidlig inddragelse af pårør-

ende, så de sammen kan skabe et bedre resultat af behandlingen.

For spørgsmålene i kapitlet er det undersøgt om køn, alder, relation og

region har indflydelse på, hvor positivt man svarer på det pågældende

spørgsmål. Desuden undersøges spørgsmålenes sammenhæng med den

samlede tilfredshed. Bemærk at pårørende til voksne indlagte patienter er

en forholdsvis lille undersøgelse med få deltagere.

Samlet tilfredshed blandt pårørende

Spørgsmål: Samlet tilfredshed

Er du alt i alt tilfreds med patientens besøg i ambulatoriet/forløbet fra

patienten blev indlagt og frem til udskrivelse? [Pårørende (voksne

ambulant og indlagt)]

Figur 10.1. viser, at 63 % af de pårørende til voksne ambulante patienter "i

meget høj grad" (27 %) eller "i høj grad" (36 %) mener, at de alt i alt er

tilfredse med patientens besøg i ambulatoriet. 10 % svarer "i ringe grad"

eller "slet ikke". For pårørende til voksne indlagte patienter mener 52 % "i

meget høj grad" (21 %) eller "i høj grad" (31 %) at være tilfreds med for-

løbet fra patienten blev indlagt og frem til udskrivelsen. Hertil svarer 22 %

"i ringe grad" eller "slet ikke".

På tværs af køn, alder og region er der fundet følgende signifikante forskel-

le. For pårørende til voksne indlagte patienter viser det sig, at pårørende

Figur 10.1. Alt i alt tilfreds med patientens besøg i ambulatoriet/det samlede forløb

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Pårørendes samlede tilfredshed og inddragelse

mellem 40 og 59 år er mindre positive sammenlignet med de øvrige alders-

grupper (**), og pårørende der er 60 år og ældre er mere positive sam-

menlignet med de øvrige aldersgrupper (***). Pårørende til ambulante

patienter i Region Sjælland har en lavere tilfredshed med det samlede for-

løb sammenlignet med de øvrige regioner (*).

Spørgsmål: Inddragelse

Har du talt med personalet på sengeafsnittet/i ambulatoriet om dine

forventninger til din kontakt med dem?

[Pårørende (ambulant og indlagt)]

Talt om pårørendes forventninger til kontakt

Blandt pårørende til voksne ambulante patienter svarer 55 %, at de "slet

ikke" (37 %) eller "i ringe grad" (18 %) har talt med personalet i ambulato-

riet om deres forventninger til kontakt med dem. For pårørende til indlagte

patienter svarer 53 % "slet ikke" (38 %) eller "i ringe grad" (15 %). 19 %

og 17 % af de pårørende til henholdsvis ambulante og indlagte patienter i

voksenpsykiatrien svarer "i høj grad" eller "i meget høj grad". Spørgsmålet

har et af de laveste gennemsnit for pårørende til både indlagte og ambulan-

te patienter i voksenpsykiatrien. Resultaterne fremgår af figur 10.2.

For pårørende til ambulante patienter er der en sammenhæng med den

samlede tilfredshed. Hvis man "i meget høj grad" eller "i høj grad" oplever

at have talt med personalet om forventninger til kontakt, er den samlede

tilfredshed med patientens besøg i ambulatoriet signifikant højere (***).

Desuden viser det sig, at pårørende til ambulante patienter i Region Syd-

danmark i signifikant højere grad oplever at have talt om forventninger

sammenlignet med de øvrige regioner (**).

Spurgte personalet ind til dine egne erfaringer med patientens

sygdom/tilstand?

[Pårørende (ambulant og indlagt)]

Personalet spørger til erfaringer

For pårørende til ambulante patienter svarer 35 %, at personalet "i meget

høj grad" (14 %) eller "i høj grad" (21 %) spørger til egne erfaringer med

patientens sygdom/tilstand, se figur 10.3. Hele 26 % svarer, at personalet

"slet ikke" spørger til egne erfaringer. For pårørende til voksne indlagte pa-

tienter er tilfredsheden lidt lavere, hvor 26 % svarer "i meget høj grad" (9

%) eller "i høj grad" (17 %), og 28 % svarer "slet ikke". Spørgsmålet er

placeret i den fjerdedel, der har det laveste gennemsnit blandt alle spørgs-

mål i undersøgelsen, se bilag 2.

For pårørende til både ambulante og indlagte patienter er der en sammen-

hæng mellem den samlede tilfredshed, og om personalet spørger ind til er-

faringer med patientens sygdom/tilstand. Hvis de pårørende til henholdsvis

indlagte og ambulante patienter "i meget høj grad" eller "i høj grad" ople-

ver, at personalet spørger ind til erfaringer, er de signifikant mere tilfreds

med det samlede forløb (***)(***).

Figur 10.2. Har talt med personalet om forventninger til kontakt

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Pårørendes samlede tilfredshed og inddragelse

På tværs af køn, alder, relation og region er der desuden fundet følgende

signifikante forskelle. Pårørende over 60 år til ambulante patienter mener i

højere grad, at personalet spørger ind til erfaringer sammenlignet med de

øvrige aldersgrupper (*).

Hvis relationen til patienten er mor eller far, mener de pårørende til voksne

indlagte patienter, at personalet i mindre grad spørger ind til erfaringer,

sammenlignet med de øvrige relationer (*).

I Region Syddanmark mener pårørende til ambulante patienter i højere

grad, at personalet spørger ind til erfaringer sammenlignet med de øvrige

regioner (**). Omvendt er pårørende til ambulante patienter i Region Nord-

jylland mindre tilfredse sammenlignet med de øvrige regioner (*). Nedenfor

ses et eksempel, hvor inddragelse i forløbet har givet den pårørende et po-

sitivt indtryk.

Jeg har deltaget som pårørende til psykoedu-

kation, hvilket var rigtig positivt og lærerig .

Det er også en super god ramme, fordi det giver

mulighed for at være "sammen" om et forløb,

som omhandler sygdommen. Dette initiativ bør

fastholdes.

Pårørende ambulant

Figur 10.3. Personalet spørger ind til erfaringer med patientens sygdom/tilstand

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Pårørendes samlede tilfredshed og inddragelse

Case: Systematisk tidlig inddragelse af pårørende til voksne patienter

I handlingsplanen "Vi løfter i fællesskab" stiller regeringen frem mod 2025 skarpt på, at vi skal forbedre den tidlige indsats og inddragelse af pårørende i psykiatrien (Rege-

ringen, 2018). Sengeafsnit E1 i Regionspsykiatrien Vest, Region Midtjylland arbejder med tidlig inddragelse af pårørende til indlagte patienter.

E1 er et affektivt afsnit, som med succes har indført et koncept for systematiske samtaler med pårørende.

"Føler mig godt inddraget, føler mig godt behandlet, godt inddraget, føler også at de tog hånd om mig herhjemme".

Pårørende til patient på E1

Med samtykke og deltagelse fra patienten bliver pårørende inviteret til møde i afdelingen inden for den første uge af indlæggelsen. Formålet er at få en god anamnese ved

at komme omkring:

1. Hvordan sygdomsepisoden har udviklet sig set ud fra de pårørendes synspunkt.

2. Om patienten har været syg tidligere?

3. Om der er nogle dispositioner (om patienten er "arveligt" disponeret).

4. Hvad patient og pårørende har på hjertet, samt hvad de kan forvente sig af behandlingen.

"Det der med at få pårørende ind, det giver nogle fantastiske nuancer i det hele".

Overlæge Birthe Linde, E1

"Den gode fortælling er jo, at vi får gode oplysninger om patienten, og om hvordan patienten har været op til [indlæggelsen], og er når denne er habituel. De pårørende

føler sig også imødekommet".

Overlæge Birthe Linde, E1

Undervejs i patientens indlæggelsesforløb får pårørende tilbud om individuel psykoedukation omkring patientens sygdom og behandling efter behov. Ved første samtale og

udskrivningssamtale deltager en læge, men mellemliggende samtaler kan varetages af kontaktpersonen på afsnittet. E1 har en procedure om at tage kontakt til pårørende

forud for beslutninger om behandling, fx før en patient sættes i ETC-behandling.

Psykoedukation til pårørende

Psykoedukation til pårørende handler om, hvordan du som pårørende kan lære mere om den sygdom, patienten lider af, og hvordan sygdommen kan påvirke pårørendes

liv. Det handler også om, hvordan du som pårørende har mulighed for at påvirke såvel dit eget som patientens liv.

(Region Nordjylland, 2018)

I tilfælde hvor patienten ikke giver samtykke til at inddrage pårørende, får de pårørende alligevel mulighed for at få et møde med afdelingen. Her kan de pårørende få in-

formation om sygdommen og behandlingsmulighederne generelt. De pårørende kan samtidig få talt om det, der fylder for dem, dog uden at personalet går ind i det konkre-

te patientforløb.

Kontakt overlæge Birthe Linde på tlf. 30351160 eller e-mail [email protected] for yderligere oplysninger om E1's metode til inddragelse af pårørende.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Pårørendes samlede tilfredshed og inddragelse

Tilfredshed med behandling og behandlingsudbytte

Pårørende til voksne ambulante og indlagte patienter bliver spurgt, om de

er med til at træffe beslutninger om patientens undersøgelse/behandling i

det omfang, som de har behov for. Her svarer 51 % og 46 % "ja" for pårø-

rende til henholdsvis ambulante og indlagte patienter, se tabel 10.1.

Pårørende til indlagte patienter er en smule mindre tilfredse, hvor 19 %

svarer at de "i ringe grad" (11 %) eller "slet ikke" (8 %) er tilfredse med

den behandling patienten modtager.

Tabel 10.1

Med til at træffe beslutninger om patientens undersøgelse/behandling

Nej

49%

54%

Udvalgte spørgsmål: Inddragelse

Var du med til at træffe beslutninger om patientens undersøgel-

se/behandling i det omfang, som du havde behov for?

[Pårørende (ambulant og indlagt)]

Pårørende (ambulant) (n=734)

Pårørende (indlagt) (n=138)

51%

46%

Var du inddraget i patientens udskrivelse i det omfang, som du havde

behov for?

[Pårørende (indlagt)]

Tabel 10.2

Inddraget i patientens udskrivelse

Pårørende (indlagt) (n= 154)

53%

Nej

47%

Er du tilfreds med den behandling, som patienten modtager for sin

sygdom/tilstand?

[Pårørende (ambulant og indlagt)]

Har patienten fået det bedre af behandlingen i ambulatoriet/på sen-

geafsnittet?

[Pårørende (ambulant og indlagt)]

I citatet herunder ses et eksempel, der fortæller, hvad det gør ved pårø-

rende ikke at blive inddraget.

Der blev ikke på noget tidspunkt taget kontakt til

Pårørende til voksne indlagte patienter bliver spurgt til, om de var inddra-

get i patientens udskrivelse i det omfang, der var behov for. Hertil svarer

53 % "ja", se tabel 10.2. Figur 10.4. viser, at 60 % af de pårørende til

voksne ambulante patienter "i meget høj grad" (25 %) eller "i høj grad" (35

%) er tilfredse til den behandling, som patienten modtager. 12 % svarer "i

ringe grad" (8 %) eller "slet ikke" (4 %).

mig omkring, hvordan jeg skulle forholde mig til

patientens sygdom efter udskrivelse, og jeg var

derfor meget nervøs for at få ham hjem.

Pårørende (indlagt)

Figur 10.4 Tilfreds med den behandling patienten modtager for sin sygdom/tilstand

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Pårørendes samlede tilfredshed og inddragelse

Blandt pårørende til voksne ambulante patienter svarer 48 %, at patienten

"i meget høj grad" (21 %) eller "i høj grad" (27 %) har fået det bedre af

behandlingen i ambulatoriet. For pårørende til indlagte patienter mener

50 %, at patienten "i meget høj grad" (19 %) eller "i høj grad" (31 %) har

fået det bedre af behandlingen på sengeafsnittet. Resultaterne fremgår af

figur 10.5.

Der er en sammenhæng mellem spørgsmålet om tilfredsheden med den

behandling patienten modtager og den samlede tilfredshed. For pårørende

til både indlagte og ambulante patienter i voksenpsykiatrien gælder, at hvis

de "i meget høj grad" eller "i høj grad" er tilfredse med behandlingen, er de

signifikant mere tilfredse med det samlede forløb (***)(***). Det samme

gælder for spørgsmålet om behandlingsudbytte. Hvis patienten "i meget høj

grad" eller "i høj grad" har fået det bedre af behandlingen, er de pårørende

til ambulante og indlagte patienter signifikant mere tilfredse med det sam-

lede forløb (***)(***).

Citatet herunder giver et eksempel på, hvad der kan ligge bag, at der for

pårørende ses en statistisk signifikant sammenhæng mellem samlet indtryk

og behandlingsudbytte.

I forhold til køn og alder gælder der for pårørende til voksne indlagte pati-

enter, at pårørende mellem 40 og 59 år er mindre tilfredse med behandlin-

gen sammenlignet med de øvrige aldersgrupper (**), og pårørende som er

60 år eller ældre er mere tilfredse med behandlingen (**). Det er det sam-

me billede for pårørende til voksne indlagte patienter, når vi ser på spørgs-

målet om patienten har fået det bedre af behandlingen. Her er pårørende

mellem 40 og 59 år mindre tilfredse med behandlingsudbyttet sammenlig-

net med de øvrige aldersgrupper (**), og pårørende som er 60 år eller

ældre er mere tilfredse med behandlingsudbyttet (**).

På tværs af regioner er der desuden fundet følgende signifikante forskelle.

Pårørende til voksne ambulante patienter i Region Midtjylland er mere til-

fredse med den behandling, patienten modtager, sammenlignet med de

øvrige regioner (*). Pårørende til voksne ambulante patienter i hhv. Region

Nordjylland og Region Sjælland er mindre tilfredse med den behandling,

patienten modtager, sammenlignet med de øvrige regioner (*)(*).

For spørgsmålet om behandlingsudbytte gælder der, at pårørende til voks-

ne ambulante patienter i Region Nordjylland er mindre tilfreds med behand-

lingsudbyttet, sammenlignet med de øvrige regioner (*).

Jeg synes, at man skal inddrage pårørende mere i

behandlingen, da man er den, der skal være

støtte/hjælp for patienten i dagligdagen.

Pårørende ambulant

Figur 10.5 Patienten har fået det bedre af behandlingen i ambulatoriet/sengeafsnittet

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Pårørendes samlede tilfredshed og inddragelse

Case: Netværkskort som metode til tidlig inddragelse af pårørende

Afdeling for Traume og Torturoverlevere (ATT), Region Syddanmark arbejder med tidlig inddragelse af pårørende til flygtninge, indvandrere og danske krigsveteraner med

PTSD.

ATT oplever især udfordringer blandt flygtninge-indvandrergruppen med at få involveret pårørende i behandlingen. Derfor har afdelingen via et satspuljeprojekt afprøvet et

netværkskort som en metode til tidlig inddragelse af pårørende, så de sammen kan skabe et bedre resultat af behandlingen. Satspuljeprojektet blev afsluttet i 2017. Det at

sidde med netværkskortet fysisk i hånden sammen med patienten, vurderer ATT, er for omstændeligt, men metoden bag netværkskortet anvendes fortsat til sikring af sy-

stematisk og tidlig inddragelse af pårørende.

Fakta om netværkskort

Netværkskort er et visuelt redskab og en dialogbaseret tilgang, der sætter tidligt ind i forhold til at få kortlagt og talt om borgerens netværk. Ved hjælp af netværkskor-

tet åbnes der op for, at borgeren kan få italesat, hvem der er en del af netværket, herunder få et billede af relationernes positioner. Samtidig giver netværkskortet

mulighed for at aftale typen af inddragelse i forløbet og identificere nøglepersoner i netværket (Socialstyrelsen, 2014). Hos ATT anvendes systematikken bag netværks-

kortet til at kortlægge patienternes netværk allerede ved andet møde med patienten.

På ATT startes behandlingsforløbet med et til to møder, hvor en socialrådgiver i samarbejde med patienten udarbejder en bred socialfaglig anamnese. Her spørges blandt

andet til netværket, herunder det primære og sekundære netværk.

For ATT er succeshistorien bag deres metode til pårørendeinddragelse:

"At pårørendeinddragelse er blevet systematisk, og jeg synes det er blevet en kultur og vi får langt flere pårørende med ind i vores behandling. Det er vores erfaring".

Afdelingschef ATT

På ATT inviteres de pårørende ind, når den socialfaglige anamnese er udarbejdet efter to til tre møder med patienten. ATT tilpasser til det individuelle forløb, hvordan kon-

takten konkret skal foregå; fx om det sker via møder på ATT, eller om personale fra ATT kommer hjem til familien.

"De [pårørende] er glade for at komme ind og få sat nogle ord på, hvad det er deres mand/ægtefælle fejler og få skyldfølelse væk. At det ikke er dem, der er noget galt med

i forhold til, at den PTSD-ramte reagerer som vedkommende nu gør...".

Socialrådgiver ATT

Fra januar 2019 starter ATT pårørendegrupper for børn med PTSD-ramte forældre. Tilbuddet gælder børn ned til ni år, og er et forsøg på at tage hånd om deres oplevelser

som pårørende. For børn under ni år er der dog ikke et tilbud.

Kontakt konstitueret afdelingschef Louise Schwartz på tlf. 23642143 eller e-mail [email protected] for yderligere oplysninger om ATT's metode til

inddragelse af pårørende.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Omgangstone og forventning

TEMA: Omgangstone og

forventning

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Omgangstone og forventning

Et stigende antal mennesker har psykiske problemer og har brug for pro-

fessionel hjælp til at håndtere deres sygdom (Regeringen, 2018). I arbejdet

med at sikre en bedre udvikling indenfor psykiatrien er der udformet en

række anbefalinger og igangsat initiativer for at styrke psykiatrien (Sund-

heds- og Ældreministeriet, 2018). Et af områderne handler om at fremme

sikkerheden for patienter og pårørende på psykiatriske afdelinger, herunder

blandt andet sætte fokus på at skabe bedre relationer mellem patienter og

personalet. Årets temaspørgsmål i LUP Psykiatri bidrager i den sammen-

hæng med at undersøge, hvordan patienter og pårørende oplever om-

gangstone og forventningsafstemning med personalet, personalets lydhør-

hed og trygheden på afdelingen.

Dette kapitel undersøger resultaterne for årets temaspørgsmål for alle pati-

ent- og forældre-/pårørendegrupper, undtagen indlagte patienter i retspsy-

kiatrien samt spørgsmålene om forventningsafstemning for pårørende til

patienter i voksenpsykiatrien (indgår i kapitel 10) om pårørendes oplevelse

af inddragelse. Resultaterne er suppleret med en case fra Sengeafsnit 809 i

Region Hovedstaden, som kan give inspiration til, hvordan samarbejdspla-

ner og second opinion kan anvendes i arbejdet med at nedbringe tvang.

For spørgsmålene i kapitlet er det undersøgt om køn, alder, diagnose (kun

patientundersøgelserne) eller region har indflydelse på, hvor positivt man

svarer på det pågældende spørgsmål. Desuden undersøges spørgsmålenes

sammenhæng med den samlede tilfredshed. Bemærk at pårørende til voks-

ne indlagte patienter, indlagte patienter (B&U) og deres forældre er for-

holdsvis små undersøgelser.

Omgangstone på afsnittet

Samtlige patienter og pårørende er blevet spurgt, om de føler, der er en

god omgangstone mellem dem og personalet. Resultaterne fremgår af figur

11.1. De voksne ambulante patienter, forældre til ambulante og indlagte

patienter i (B&U) samt ambulante patienter i (B&U) vurderer dette spørgs-

mål meget højt. Mindst ni ud af ti føler, at omgangstonen "i meget høj

grad" (66/62/59/56 %) eller "i høj grad" (29/34/33/34 %) er god mellem

dem og personalet.

De mindst tilfredse er indlagte patienter (B&U) og pårørende til indlagte

patienter i voksenpsykiatrien, hvor 79/85 % "i meget høj grad" (40/37 %)

eller "i høj grad" (39/48 %) føler, der er en god omgangstone.

Blandt de voksne indlagte patienter oplever 87 %, at de "i meget høj grad"

(53 %) eller "i høj grad" (34 %) føler, der er en god omgangstone.

For pårørende til voksne ambulante patienter svarer 88 %, at de "i meget

høj grad" (46 %) eller "i høj grad" (42 %) føler, der er en god omgangs-

tone.

Når spørgsmålene er sorteret efter gennemsnit under alle patient- og for-

ældre-/pårørendegrupper, har dette spørgsmål topplaceringen, se bilag 2.

Temaspørgsmål 2018

Føler du, at der er en god omgangstone mellem dig og personalet?

[Alle undersøgelser]

Taler du med personalet om dine forventninger til kontakten med

afsnittet/ambulatoriet?

[Ambulante og indlagte patienter og forældre (B&U)]

Talte personalet med dig om, hvilke forventninger de har til dig?

[Indlagte patienter og forældre (indlagte patienter B&U)]

Føler du dig tryg på sengeafsnittet/ambulatoriet?

[Ambulante og indlagte patienter, forældre (B&U) og pårørende til indlagte

patienter (voksne)]

Forskelle mellem grupper

For spørgsmålet om omgangstone gælder det for voksne ambulante patien-

ter og deres pårørende, ambulante patienter (B&U) og deres forældre samt

voksne indlagte, at der er en sammenhæng med patienternes samlede

tilfredshed. Hvis patienten/pårørende/forældre har svaret, at "i meget høj

grad" eller "i høj grad" er de signifikant mere tilfredse med det samlede

forløb (***)(***)(***)(***)(***).

Lytter personalet til dine bekymringer om din/dit barns

sygdom/tilstand?

[Alle undersøgelser]

Føler du, at det er i orden at sige fra overfor personalet, hvis

involveringen af dig kræver for meget?

[Pårørende (voksne ambulante og indlagte patienter) og forældre (ambulante

patienter B&U)]

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Omgangstone og forventning

Figur 11.1 God omgangstone mellem patienter/pårørende og personalet

På tværs af køn, alder og diagnose er der fundet følgende signifikante for-

skelle. Voksne indlagte mænd og indlagte drenge (B&U) føler i signifikant

højere grad, at der er en god omgangstone sammenlignet med kvinder og

piger (*)(**).

De ambulante patienter (B&U) fra 0-6 år (*) samt 15 år og ældre (*) samt

deres forældre som har børn fra 15 år og ældre (*), føler, at der i mindre

grad er en god omgangstone sammenlignet med de øvrige aldersgrupper.

Der er forskelle i, hvor tilfredse de voksne ambulante patienter med for-

skellige diagnoser er. Patienter med diagnosen angst/OCD/mm. (F40-49)

føler, at der i signifikant højere grad er en god omgangstone sammenlignet

med de øvrige diagnoser (*). Omvendt har patienter med diagnosen per-

sonlighedsforstyrrelse (F60-69) en signifikant lavere tilfredshed sammenlig-

net med de øvrige diagnoser (***). Blandt de ambulante patienter (B&U)

med diagnoserne angst/OCD/mm. (F40-49) og adfærdsforstyrrelse (F90-

98) er signifikant mere tilfredse med omgangstonen sammenlignet med

patienter med de øvrige diagnoser (**)(**). Modsat har patienter med

diagnosen spiseforstyrrelse (F50-59) en signifikant lavere tilfredshed sam-

menlignet med de øvrige diagnoser (*). Blandt de voksne indlagte patienter

har diagnosegruppen dobbeltdiagnose (F10-19) en signifikant højere til-

fredshed sammenlignet med de øvrige diagnoser (**).

Regionale forskelle

Der er flere regionale forskelle i tilfredsheden ved spørgsmålet om om-

gangstone. Her gælder der for de voksne ambulante patienter, at patienter

i Region Sjælland er mindre tilfredse sammenlignet med de øvrige regioner

(**), og patienter i Region Syddanmark er mere tilfredse sammenlignet

med de øvrige regioner (***). Pårørende til voksne ambulante patienter i

Region Midtjylland har en signifikant højere tilfredshed sammenlignet med

de øvrige regioner (**), mens patienter i Region Nordjylland er mindre til-

fredse sammenlignet med de øvrige regioner (*). De ambulante patienter

(B&U) i Region Midtjylland har en signifikant højere tilfredshed sammen-

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Omgangstone og forventning

lignet med de øvrige regioner (**). Forældre til ambulante patienter (B&U)

er signifikant mindre tilfredse i Region Syddanmark sammenlignet med de

øvrige regioner (*) til spørgsmålet om omgangstone.

Forventningsafstemning

Der er stillet to spørgsmål om forventningsafstemning, som har fokus på,

om patienter og forældre taler med personalet om deres forventninger til

kontakten, samt om personalet taler om, hvilke forventninger de har til

patienten/forældre.

Figur 11.2 viser resultaterne for samtlige patienter og forældre (B&U), som

har svaret på, om de taler med personalet om deres forventninger til kon-

takten. Forældre til indlagte patienter (B&U) er de mest tilfredse, da 57 %

af forældrene svarer, at de "i meget høj grad" (18 %) eller "i høj grad" (39

%) taler med personalet om deres forventninger til dem.

For voksne ambulante patienter svarer 51 %, at de "i meget høj grad" (24

%) eller "i høj grad" (27 %) taler med personalet om deres forventninger til

ambulatoriet.

Blandt forældre til ambulante patienter (B&U) svarer 46 %, at de "i meget

høj grad" (20 %) eller "i høj grad" (26 %) taler med personalet om deres

forventninger til kontakten.

Tilsvarende svarer 46 % af de voksne indlagte patienter, at de "i meget høj

grad" (20 %) eller "i høj grad" (26 %), at de taler med personalet om deres

forventninger.

For ambulante patienter (B&U) svarer 37 %, at de "i meget høj grad" (15

%) eller "i høj grad" (22 %) taler med personalet om deres forventninger til

kontakten.

De indlagte patienter (B&U) vurderer dette spørgsmål mest negativt set i

forhold til de øvrige målgrupper, da blot 21 % svarer "i meget høj grad" (9

%) eller "i høj grad" (12 %) på, at de taler med personalet om deres for-

ventninger til afsnittet. Denne patientgruppe skiller sig desuden ud fra de

øvrige patient- og forældregrupper ved at have den største andel svar i de

to mest negative svarkategorier. Næsten halvdelen af patienterne svarer,

at de "slet ikke" (30 %) eller kun "i ringe grad" (19 %) taler med persona-

let om deres forventninger.

Figur 11.2. Taler med personalet om sine forventninger til til kontakten

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Omgangstone og forventning

Spørgsmålet har forbedringspotentiale, da det har det laveste gennemsnit

blandt temaspørgsmålene, og placerer sig blandt den tredjedel af spørgs-

mål med de laveste gennemsnit indenfor hver undersøgelse, se bilag 2.

Regionale forskelle

Der er flere regionale forskelle i tilfredsheden ved spørgsmålet om patienter

og forældre taler med personalet om deres forventninger til kontakten. For

de voksne ambulante patienter er patienterne i Region Sjælland mindre

tilfredse sammenlignet med de øvrige regioner (**), og patienter i Region

Syddanmark er mere tilfredse sammenlignet med de øvrige regioner (**).

De voksne indlagte patienter i Region Midtjylland er signifikant mere tilfred-

se sammenlignet med de øvrige regioner (*). Indlagte patienter (B&U) i

Region Hovedstaden er mere tilfredse sammenlignet med de øvrige regio-

ner (*).

Herunder ses et eksempel, hvor personalet lykkes med den gode omgangs-

tone i forholdet til patienten.

Forskelle mellem grupper

For alle patient- og forældregrupper undtagen indlagte patienter (B&U)

gælder det, at hvis patienter/forældre har svaret "i meget høj grad" eller "i

høj grad" til spørgsmålet, om de taler med personalet om deres forventnin-

ger til kontakten, er patienter/forældre signifikant mere tilfredse med det

samlede forløb (***)(***)(***)(***)(***). Indlagte patienter (B&U) er for

få svarpersoner til at blive sammenlignet statistisk.

På tværs af køn, alder og diagnose ses der endvidere følgende forskelle.

Blandt de voksne ambulante og indlagte patienter er mænd mere positive

end kvinder (***)(***).

I forhold til alder er voksne ambulante patienter under 40 år signifikant

mindre tilfredse med, om personalet taler med dem om deres forventninger

til ambulatoriet sammenlignet med de øvrige aldersgrupper (***). Voksne

ambulante patienter i aldersgruppen 60 år og ældre har derimod en signifi-

kant højere tilfredshed sammenlignet med de øvrige aldersgrupper (*).

Forældre til ambulante patienter (B&U) i aldersgruppen 0-6 år har en sig-

nifikant højere tilfredshed sammenlignet med de øvrige aldersgrupper (**),

mens forældre til patienter i aldersgruppen 15 år og ældre har en signifi-

kant lavere tilfredshed sammenlignet med de øvrige aldersgrupper (*).

Indlagte patienter (B&U) i aldersgrupperne 7-14 år har en signifikant lavere

tilfredshed sammenlignet med de øvrige aldersgrupper (*). Omvendt er

aldersgruppen 15 år og ældre signifikant mere tilfredse (*).

Der er forskelle i, hvor tilfredse de voksne ambulante patienter med for-

skellige diagnoser er. Patienter med diagnosen skizofreni (F20-29) er signi-

fikant mere tilfredse med deres snak om forventninger til kontakten sam-

menlignet med de øvrige diagnoser (*). Omvendt har patienter med diag-

nosen personlighedsforstyrrelse (F60-69) en signifikant lavere tilfredshed

sammenlignet med de øvrige diagnoser (***). Blandt de voksne indlagte

patienter har diagnosegruppen dobbeltdiagnoser (F10-19) en signifikant

højere tilfredshed til om de taler med personalet om deres forventninger til

afsnittet sammenlignet med de øvrige diagnoser (*).

Rigtig sød behandler, taler direkte til mig, lytter,

griner og vil forstå mig. Ser mig på mit niveau.

Ambulant patient (B&U)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Omgangstone og forventning

Figur 11.3 viser resultaterne for indlagte patienter og forældre til indlagte

patienter (B&U), som får stillet spørgsmålet, om personalet taler med dem

om, hvilke forventninger personalet har til dem. Generelt er deres vurde-

ring lav.

Til spørgsmålet svarer 43/35 % af henholdsvis de voksne indlagte patienter

og forældre til indlagte patienter (B&U), at personalet "i meget høj grad"

(19/16 %) eller "i høj grad" (24/19 %) taler med dem om deres forvent-

ninger.

Tilsvarende svarer 39 % af indlagte patienter (B&U), at personalet "i meget

høj grad" (11 %) eller "i høj grad" (28 %) taler om deres forventninger til

dem.

Det varierer, hvor tilfredse de voksne indlagte patienter med forskellige

diagnoser er, da de voksne indlagte patienter med diagnosegruppen dob-

beltdiagnoser (F10-19) har en signifikant højere tilfredshed sammenlignet

med de øvrige diagnoser (*).

Regionale forskelle

Der er flere regionale forskelle i tilfredsheden ved spørgsmålet om persona-

let taler med dem om, hvilke forventninger de har til en. De voksne indlag-

te patienter i Region Midtjylland er signifikant mere tilfredse sammenlignet

med de øvrige regioner (*), mens patienter i Region Hovedstaden er signi-

fikant mindre tilfredse sammenlignet med de øvrige regioner (*). For ind-

lagte patienter (B&U) i Region Hovedstaden gælder det, at de er mere til-

fredse sammenlignet med de øvrige regioner (*).

Forskelle mellem grupper

For voksne indlagte patienter, indlagte patienter (B&U) og deres forældre

gælder det, at hvis de har svaret "i meget høj grad" eller "i høj grad" til

spørgsmålet om personalet taler om deres forventninger til dem, er patien-

ten og forældre signifikant mere tilfredse med det samlede forløb (***)

(**)(***).

På tværs af grupper ses alene sigifikante forskelle med hensyn til køn og

diagnose. Blandt de voksne indlagte patienter er mænd mere positive end

kvinder (**).

Tryghed på sengeafsnittet/ambulatoriet

Alle patient- og pårørendegrupper undtagen pårørende til voksne ambu-

lante patienter og forældre til ambulante patienter (B&U) får stillet tema-

spørgsmålet, om de er trygge i ambulatoriet/på afsnittet. Pårørende til

voksne indlagte patienter og forældre til indlagte patienter (B&U) bliver

også spurgt ind til, om de er trygge ved, at deres pårørende/barn er på

afsnittet.

Figur 11.3 Taler personalet med patienten/forældre om deres forventninger

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Omgangstone og forventning

Figur 11.4 viser resultaterne for begge spørgsmål om tryghed.

Til spørgsmålet om man selv er tryg i ambulatoriet/på afsnittet føler voksne

ambulante patienter og forældre til indlagte patienter (B&U) sig mest tryg-

ge, da 87/85 % svarer "i meget høj grad" (58/51 %) eller "i høj grad"

(29/34 %).

Indlagte patienter (B&U) er de mindst trygge, da blot 60 % svarer "i meget

høj grad" (32 %) eller "i høj grad" (28 %) til spørgsmålet om tryghed.

Cirka otte ud af ti pårørende til voksne indlagte patienter svarer "i meget

høj grad" (44/40 %) eller "i høj grad" (33/40 %) på begge spørgsmål om

tryghed.

Billedet er næsten det samme for ambulante patienter (B&U), hvor 78 %

svarer "i meget høj grad" (44 %) eller "i høj grad" (34 %) til, at de føler sig

trygge i ambulatoriet.

Tilsvarende vurderer 74 % af de voksne indlagte patienter, at de "i meget

høj grad" (41 %) eller "i høj grad" (33 %) føler sig trygge på afsnittet.

Til spørgsmålet om forældre til indlagte patienter (B&U) eller pårørende til

voksne indlagte patienter er trygge ved, at deres barn/ pårørende er på af-

snittet, føler 86 % af forældrene til indlagte patienter (B&U) "i meget høj

grad" (52 %) eller "i høj grad" (34 %) sig trygge, mens 77 % af de pårø-

rende til voksne indlagte patienter svarer "i meget høj grad" (44 %) eller "i

høj grad" (33 %).

Figur 11.4 Føler sig tryg i ambulatoriet eller på afsnittet - Tryg ved at patienten/barnet er på afsnittet

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Omgangstone og forventning

Citatet neden for giver et indblik i, hvad der kan ligge i tryghed for patien-

ten.

Jeg synes, at det er en god og tryg oplevelse at

være på afsnittet. Personalet er særligt godt til at

tage hånd om tingene og udfordrer mig på den

gode måde.

Patient (indlagt, B&U)

voksne indlagte patienter som er mellem 40-59 år er mindre trygge på

afsnittet sammenlignet med de øvrige aldersgrupper (*), mens pårørende

til patienter i aldersgruppen 60 år og ældre er signifikant mere trygge sam-

menlignet med de øvrige aldersgrupper (*). Ambulante patienter (B&U) i

aldersgruppen 7-14 år er signifikant mere trygge sammenlignet med de

øvrige aldersgrupper (**). Omvendt føler ambulante patienter (B&U) i al-

dersgruppen 15 år og ældre sig signifikant mindre trygge (***).

Der er forskelle i, hvor tilfredse de voksne ambulante patienter med for-

skellige diagnoser er. Patienter med diagnosen affektiv sindslidelse (F30-

39) er signifikant mere trygge i ambulatoriet sammenlignet med de øvrige

diagnoser (***). Omvendt er patienter med diagnosen personlighedsfor-

styrrelse (F60-69) er signifikant mindre trygge sammenlignet med de øvri-

ge diagnoser (***). For de ambulante patienter (B&U) er patienter i diag-

nosegruppen spiseforstyrrelse (F50-59) signifikant mindre trygge i ambula-

toriet sammenlignet med de øvrige diagnoser (***), mens patienter i diag-

nosegruppen adfærdsforstyrrelse (F90-98) er signifikant mere trygge sam-

menlignet med de øvrige diagnoser (***). For voksne indlagte patienter er

patienter med diagnosegruppen dobbeltdiagnoser (F10-19) og diagnosen

affektiv sindslidelse (F30-39) signifikant mere trygge sammenlignet med de

øvrige diagnoser (**) (**). Det modsatte gør sig gældende for patienter

med diagnosen skizofreni (F20-29), som er signifikant mindre trygge sam-

menlignet med de øvrige diagnoser (***).

Forskelle mellem grupper

For alle patient- og forældre-/pårørendegrupper som bliver spurgt, om de

er trygge på afsnittet/i ambulatoriet gælder det, at hvis de har svaret "i

meget høj grad" eller "i høj grad" til spørgsmålet, er de alle signifikant me-

re tilfredse med det samlede forløb (***)(***)(***)(***)(***)(***).

Pårørende til voksne indlagte patienter, som har svaret "i meget høj grad"

eller "i høj grad" til spørgsmålet om de er trygge ved, at deres pårørende er

på afsnittet, er signifikant mere tilfredse med det samlede forløb, (***),

mens der for forældre til indlagte patienter (B&U) er for få svarpersoner til

at blive sammenliget statistisk.

På tværs af grupper ses der signifikante forskelle med hensyn til køn, alder

og diagnose. Hos de indlagte patienter (B&U) er drenge signifikant mere

trygge på afsnittet end piger (***). Tendensen er den samme for de voks-

ne indlagte patienter, hvor mænd føler sig signifikant mere trygge end

kvinderne (*).

Forældre til indlagte drenge (B&U) er signifikant mere trygge ved, at deres

pårørende er på afsnittet (*).

For alder gælder det, at voksne ambulante patienter under 40 år er signifi-

kant mindre trygge i ambulatoriet sammenlignet med de øvrige alders-

grupper (*). Patienter i aldersgruppen 60 år og ældre er derimod signifikant

mere trygge sammenlignet med de øvrige aldersgrupper (**). Samme ten-

dens gør sig gældende for voksne indlagte patienter, hvor patienter under

40 år er signifikant mindre trygge på afsnittet (**) mens patienter i alders-

gruppen 60 år og ældre er signifikant mere trygge (***). Pårørende til

Regionale forskelle

Der er flere regionale forskelle i tilfredsheden ved spørgsmålet om patienter

og pårørende er trygge på afsnittet/i ambulatoriet. For de voksne ambulan-

te patienter er patienter i Region Sjælland mindre trygge sammenlignet

med de øvrige regioner (***), og patienter i Region Syddanmark er mere

trygge sammenlignet med de øvrige regioner (*). De ambulante patienter

(B&U) i Region Hovedstaden er mindre trygge sammenlignet med de øvrige

regioner (*).

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Omgangstone og forventning

Case: Samarbejdsplaner og second opinion til at nedbringe brugen af tvang

Psykiatrisk Center Glostrup, Sengeafsnit 809 er et lukket intensivt døgnafsnit, som i en årrække har arbejdet med at fremme sikkerheden på afsnittet ved at nedbringe brugen af

tvang gennem konfliktstyring og samarbejde med patienten.

Samarbejdsplaner og second opinion med patientdeltagelse

Som led i et målrettet arbejde med nedbringelse af tvang har afsnittet indført samarbejdsplaner og second opinion. Formålet med samarbejdsplanen er at få et redskab lavet i

samarbejde med patienten, som fortæller, hvad personalet skal vide for at hjælpe patienten. Pårørende kan også blive inddraget i at udarbejde samarbejdsplanen.

"I forbindelse med indlæggelse på afsnittet, laver vi altid en samarbejdsaftale om angst og aggression. Patienten spørges om, hvordan vi kan se, at vedkommende er angst ag-

gressiv eller irritabel, hvad der hjælper, når de har det sådan, og hvad der kan gøre dem angste, aggressive og irritable. "

Sygeplejerske Susanne Winkel

De fleste patienter er begejstret, da de med samarbejdsaftalen føler sig respekteret, hørt og taget alvorligt samtidig med, at de bliver inddraget. Patienten modtager en udskrift

af samarbejdsplanen, som ofte ændrer sig/uddybes flere gange under indlæggelsen. Hvis patienten på et senere tidspunkt bliver irriteret over et eller andet, så ved personalet,

hvad der ifølge patienten hjælper. Nogle ønsker afledning i form at et spil eller træning i motionsrummet, mens andre ønsker at være alene indtil, de er kølet ned igen.

Tidevandsmodellen

Arbejdet med samarbejdsplaner har sit fundament i Phil Barkers Tidevandsmodel ”The Tidal Model” for psykiatrisk sygepleje (Barker P, Buchanan-Barker P., 2005), som er

en recovery model. Modellen handler om at sikre, at sygeplejen retter sig mod de problemer, den psykiatriske lidelse afstedkommer for den enkelte patient. Den skal bi-

drage til at sikre den bedst tænkelige hjælp, så personen igen kan orientere sig mod vigtige mål og drømme for livet. De anvisninger modellen bygger på, er baseret på

svar fra pårørende, patienter og sygeplejersker på, hvordan de oplever et hjælpsomt møde med psykiatrien.

Evalueringer af teorien peger på, at vold og aggressiv adfærd, tvang og tæt personlig skærmning reduceres, samt at modellen tilfører personalet engagement og arbejds-

glæde (Gordon W, Morton T, Brooks G., 2005).

Afsnittet anvender også second opinion, som er en metode til at gennemgå situationer, hvor det har været nødvendigt at anvende tvang i form af bæltefiksering. Formålet er at

forebygge lignende situationer i fremtiden. Arbejdet med second opinion har afsnittet udviklet henover de seneste tre år, hvilket betyder, at alle medarbejdere bliver tvunget til

at se på, hvordan de arbejder med og sammen med patienterne. Sker der en nærved- eller reel tvangshændelse, er der gode erfaringer med second opinion, fordi patienten

selv deltager i tilpasningen af samarbejdsplanen. Der vil typisk være en recovery-mentor tilstede, en leder, en læge og en fra plejepersonalet. Der er en kritisk diskussion om,

hvad de kunne have gjort bedre, hvorefter de formulerer nogle spørgsmål, som de håber, patienten vil være med til at uddybe. For eksempel spørges der til personalets håndte-

ring af situationen, er der noget, de gjorde godt eller kunne have gjort bedre. Resultatet af en second opinion, både med og uden patientdeltagelse, bliver tilføjet samarbejdspla-

nen, hvis der findes nye relevante tiltag.

"Vi oplever, at samarbejdsplaner og second opinion er gode til deeskalering, så vi har færre urolige episoder. Vores patienter giver ofte udtryk for, at det er trygt, at vi laver

samarbejdsplaner med dem, for det sender et signal om, at vi til enhver tid vil forsøge at deeskalere patienter, som har det dårligt."

Sygeplejerske Susanne Winkel

Kontaktperson: Sygeplejerske Susanne Winkel, Psykiatrisk Center Glostrup, sengeafsnit 809. e-mail-adresse: [email protected]

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Omgangstone og forventning

Safewards – en ny måde at håndtere konflikter på i

psykiatrien

Gennem de sidst 10 år har psykiatriske afdelinger i Danmark arbejdet på at

reducere anvendelsen af tvang, se ovenstående case. En ny måde at håndtere

konfliktfyldt adfærd på tager afsæt i Safewards-modellen, der systematisk og

detaljeret beskriver, hvordan man på psykiatriske afdelinger kan udtænke

strategier, der fremmer sikkerheden for patienter og personale. (Bowers, L.

(2014).

Safewards ser ud til at have potentiale til at skabe roligere afsnitsmiljøer, der

både er tvangs- og voldsforebyggende, da der er fokus på at forebygge brug af

kontrollerende handlinger og reducere konflikter ved at indføre ti relationsska-

bende interventioner, der er baseret på en venlig og faglig tilgang til patienten

(afklar gensidige forventninger, milde ord, kommunikativ deeskalering, positi-

ve ord, støt ved dårlige nyheder, lær hinanden at kende, hjælp hinanden,

beroligende metoder, genskab tryghed, udskrivelseshilsen) (Safewards, 2019).

De voksne indlagte patienter og forældre til indlagte patienter (B&U) har

samme gennemsnit, hvor 76/74 % svarer, at de "i meget høj grad" (44/42

%) eller "i høj grad" (32/32 %) oplever, at personalet lytter til deres be-

kymringer.

Over 70 % af de indlagte patienter (B&U) og pårørende til voksne ambulan-

te patienter har sat deres kryds i en af de to mest positive svarkategorier.

De mindst tilfredse er pårørende til voksne indlagte patienter, hvor 67 %

svarer "i meget høj grad" (32 %) eller "i høj grad" (35 %) til, at personalet

lytter til deres bekymringer.

Sammenlignet med de øvrige spørgsmål i de enkelte undersøgelser placerer

spørgsmålet sig blandt den tredjedel af spørgsmål, der har det højeste gen-

nemsnit, se bilag 2. Citatet giver et kig ind i, hvad der kan ligge bag.

At de lytter, vejleder og støtter. At de tager

Årets temaspørgsmål om omgangstone, forventningsafstemning og tryghed

tager afsæt i en række af interventionerne i Safewards-modellen, og resulta-

terne kan fx benyttes til at følge op på arbejdet med konflikthåndtering.

Læs mere om Safewards på

www.safewards.net/da

initiativ, for er selv virkelig dårlig til det.

Ambulant patient (B&U)

Forskelle mellem grupper

For alle patient- og forældre-/pårørendegrupper som bliver spurgt om per-

sonalet lytter til bekymringer om sygdommen/tilstanden gælder det, at hvis

de har svaret "i meget høj grad" eller "i høj grad" til spørgsmålet, og alle

grupperne er signifikant mere tilfredse med det samlede forløb (***).

På tværs af grupper ses der signifikante forskelle i relation til køn, alder og

diagnose. Blandt de voksne indlagte patienter gælder der, at mænd er sig-

nifikant mindre positive sammenlignet med kvinder, når de spørges til,

hvorvidt personalet lytter til bekymringer om sygdommen/tilstanden (**).

Det modsatte gør sig gældende for forældre til ambulante patienter (B&U),

hvor forældre til drenge er signifikant mere positive sammenlignet med

forældre til piger (**). Hos voksne indlagte patienter er mænd signifikant

mere positive end kvinderne (*).

Lytte til bekymringer

Alle patienter og pårørende er blevet spurgt om, personalet lytter til deres

bekymringer om deres/barnets sygdom/tilstand. Resultaterne fremgår af

figur 11.5.

De voksne ambulante patienter er de mest tilfredse. Næsten ni ud af ti op-

lever, at personalet i meget høj grad" (55 %) eller "i høj grad" (34 %) lyt-

ter til deres bekymringer.

86 % af forældrene til ambulante patienter (B&U) svarer, at de "i meget høj

grad" (50 %) eller "i høj grad" (36 %) oplever, at personalet lytter til deres

bekymring. Samtidig svarer 74 % af ambulante patienter (B&U) "i meget

høj grad" (48 %) eller "i høj grad" (36 %).

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Omgangstone og forventning

Figur 11.5 Lytter personalet til bekymringer om sygdommen/tilstanden

Pårørende til voksne ambulante patienter i aldersgruppen 60 år og ældre er

signifikant mere positive til spørgsmålet om personalet lytter til bekymrin-

ger om sygdommen/tilstanden sammenlignet med de øvrige aldersgrupper

(*). Ambulante patienter (B&U) i aldersgruppen 7-14 år er signifikant mere

positive sammenlignet med de øvrige aldersgrupper (*), mens det omvend-

te gør sig gældende for aldersgruppen 15 år og ældre (**). Forældre til

ambulante patienter (B&U) i aldersgruppen 0-6 år (*) og 7-14 år (***) er

signifikant mere positive sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Mod-

sat er forældre til patienter i aldersgruppen 15 år og ældre signifikant min-

dre positive sammenlignet med de øvrige aldersgrupper (***).

Der er forskelle i, hvor tilfredse de voksne ambulante patienter med for-

skellige diagnoser er. Patienter med diagnosen skizofreni (F20-29) svarer

signifikant mere positivt på spørgsmålet om, hvorvidt personalet lytter til

bekymringer om sygdommen/tilstanden sammenlignet med de

øvrige diagnoser (*). Det samme gør sig gældende for diagnosen

angst/OCD/mm. (F40-49) (***). Ambulante patienter (B&U) med diagno-

sen angst/OCD/mm. (F40-49) er signifikant mere positive sammenlignet

med de øvrige diagnoser (**), mens patienter med diagnosen spiseforstyr-

relse (F50-59) er signifikant mindre positive sammenlignet med de øvrige

diagnoser (*).

Regionale forskelle

Der er flere regionale forskelle i tilfredsheden ved spørgsmålet om perso-

nalet lytter til bekymringer om sygdommen/tilstanden. De voksne ambulan-

te patienter i Region Sjælland er mindre positive sammenlignet med de øv-

rige regioner (***), mens patienter i Region Syddanmark er mere positive

sammenlignet med de øvrige regioner (***).

For pårørende til voksne ambulante patienter er patienter i Region Nord-

jylland mindre positive sammenlignet med de øvrige regioner (**). Foræl-

dre til ambulante patienter (B&U) i Region Nordjylland er mere positive

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Omgangstone og forventning

sammenlignet med de øvrige regioner (**), mens forældre i Region Syd-

danmark er mindre positive sammenlignet med de øvrige regioner (*).

Sige fra, hvis involveringen kræver for meget

Pårørende til voksne patienter og forældre til ambulante patienter (B&U)

har også svaret på, om de føler, at det er i orden at sige fra overfor per-

sonalet, hvis involveringen af dem kræver for meget.

Figur 11.6. viser, at næsten otte ud af ti forældre til ambulante patienter

(B&U) "i meget høj grad" (38 %) eller "i høj grad" (41 %) føler, at det er i

orden at sige fra, hvis involveringen af dem kræver for meget.

Knap så tilfredse er de pårørende til voksne ambulante og indlagte patien-

ter, hvor 73/65 % svarer "i meget høj grad" (33/21 %) eller "i høj grad"

(40/44 %).

På tværs af grupper ses signifikante forskelle med hensyn til køn og alder.

Blandt forældre til ambulante patienter (B&U) føler forældre til drenge i

signifikant højere grad, at det er i orden at sige fra overfor personalet sam-

menlignet med forældre til piger (**). Forældre til ambulante patienter

(B&U) i aldersgruppen 0-6 år er signifikant mere positive sammenlignet

med de øvrige aldersgrupper (***). Modsat er forældre til patienter i al-

dersgruppen 15 år og ældre signifikant mindre positive sammenlignet med

de øvrige aldersgrupper (*).

Citatet giver et blik ind i det, der kan få pårørende til at opleve, at det er

hårdt at blive involveret.

Har oplevet det meget traumatisk at være med til

at tvangsindlægge min egen [familie]...., men

synes, at det er voldsomt hårdt at være invol-

veret.

Pårørende (voksen ambulant)

Forskelle mellem grupper

For pårørende til voksne ambulante patienter som bliver spurgt om de føler,

at det er i orden at sige fra overfor personalet, gælder det, at hvis de har

svaret "i meget høj grad" eller "i høj grad", er de signifikant mere tilfredse

med det samlede forløb (***). Det samme gør sig gældende for forældre til

ambulante patienter (B&U) (***).

Figur 11.6

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Hjælpe patienten til selv at tage hånd om sygdommen

TEMA: Hjælpe patienten til selv at

tage hånd om sygdommen

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Hjælpe patienten til selv at tage hånd om sygdommen

Der er en stigende interesse for at give patienter i psykiatrien redskaber til

at mestre deres sygdom. Det sker blandt andet ved psykoedukation, som

er undervisning af patienter og deres pårørende, så de får mere viden om

psykiatriske sygdomme specielt med henblik på at fremme bevidste pro-

blemløsningsstrategier. Oplevelsen af at få støtte til at håndtere sine psyki-

ske vanskeligheder og problemer kan hjælpe til en bedre livskvalitet for

patienten og de pårørende. Resultatet i årets undersøgelse tyder på, at

mange får hjælp, men at der også er forbedringspotentialer.

Temaet undersøger den viden de fire patientgrupper i LUP Psykiatri oplever

at få fra afsnittet/ambulatoriet, som handler om, hvorvidt patienten får de

relevante informationer om sin sygdom og behandling, hjælp til at håndtere

psykiske vanskeligheder og problemer, opfølgning på den medicinske be-

handling og inddragelse.

For spørgsmålene i kapitlet er det undersøgt om køn, alder eller region har

indflydelse på, hvor positivt patienterne svarer på det pågældende spørgs-

mål. Desuden undersøges spørgsmålenes sammenhæng med den samlede

tilfredshed samt om der har været en udvikling i tilfredsheden fra 2017 til

2018.

Resultaterne suppleres til sidst med en case fra Enhed for Spiseforstyrrelser

i Region Nordjylland, som har arbejdet med mestringsgrupper gennem en

årrække. Her bliver børn, unge og deres pårørende støttet i at mestre syg-

dommen.

Information om sygdom og behandling

Hos de ambulante patienter (voksen) mener 78 % "i meget høj grad"

(42 %) eller "i høj grad" (36 %), at de har fået de informationer om deres

sygdom og behandling, som de har brug for. Hos de ambulante patienter

(B&U) har 74 % svaret "i meget høj grad" eller "i høj grad". Tilfredsheden

er lavere hos de indlagte patienter, især blandt børn og unge, hvor 46 %

har svaret "i meget høj grad" (20 %) eller "i høj grad" (26 %), se figur

12.1. Udviklingen fra 2017 til 2018 er signifikant positiv for voksne ambu-

lante patienter (*).

Spørgsmål: Information om sygdom og behandling

Fik du de informationer om din sygdom og behandling, som du havde

brug for?

[Ambulante og indlagte patienter (voksen og B&U)]

Figur 12.1 Modtager informationer om sygdom og behandling

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Hjælpe patienten til selv at tage hånd om sygdommen

For alle fire patientgrupper gælder der, at hvis patienten har svaret "i me-

get høj grad" eller "i høj grad" til spørgsmålet om information, er patienten

signifikant mere tilfreds med det samlede forløb (***)(***) (***)(***).

For ambulante patienter (B&U) gælder der, at drenge er mere positive

sammenlignet med piger (*).

Citatet giver et eksempel på en patients oplevelse af brugbar information.

Spørgsmål: Hjælp til selvhjælp

Fik du hjælp til at håndtere dine psykiske vanskeligheder og

problemer?

[Ambulante og indlagte patienter (voksen og B&U)]

Har personalet talt med dig om, hvad du kan gøre for at få det bedre,

hvis du bliver fx bange, urolig eller har svært ved at sove?

[Ambulante og indlagte patienter (voksen og B&U)]

Jeg har fået et større indblik i, hvordan jeg selv

fungerer ved hjælp af den gode information

omkring min sygdom, som lokalpsykiatrien har

givet mig.

Patient (voksen ambulant)

Hjælp til selvhjælp

Alle fire patientgrupper bliver spurgt til, om de fik hjælp til at håndtere de-

res psykiske vanskeligheder og problemer. Hertil svarer 63 % og 56 % "i

meget høj grad" eller "i høj grad" blandt indlagte patienter i voksen- og

B&U-psykiatrien. For de ambulante patienter i voksen- og B&U-psykiatrien

svarer hhv. 77 % og 69 % "i meget høj grad" eller "i høj grad". Udviklingen

fra 2017 til 2018 viser sig at være signifikant positiv for voksne indlagte og

ambulante patienter (*)(*). Resultaterne fremgår af figur 12.2.

Figur 12.3. viser, at 74 % og 66 % af de ambulante patienter i henholdsvis

voksen- og B&U-psykiatrien "i meget høj grad" eller "i høj grad" har talt

med personalet om, hvad de kan gøre for at få det bedre, hvis de bliver fx

bange, urolige eller har svært ved at sove. Hertil svarer henholdsvis 54 %

og 59 % "i meget høj grad" eller "i høj grad" blandt indlagte patienter i

voksen- og B&U-psykiatrien. Udviklingen fra 2017 til 2018 er signifikant

positiv for voksne ambulante patienter (**).

Forskelle mellem grupper

For de to udvalgte spørgsmål om hjælp til selvhjælp gælder der for alle fire

patientgrupper, at der er en sammenhæng med patienternes samlede til-

fredshed. Hvis patienten har svaret "i meget høj grad" eller "i høj grad" til

at have fået hjælp til håndtering af vanskeligheder og problemer, er patien-

ten signifikant mere tilfreds med det samlede forløb (***)(***)(***)(***).

Figur 12.2 Hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder og problemer

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Hjælpe patienten til selv at tage hånd om sygdommen

På samme måde gælder, at hvis patienten har svaret "i meget høj grad"

eller "i høj grad" til at have talt om, hvad man kan gøre for at få det bedre,

er patienten signifikant mere tilfreds med det samlede forløb (***)(***)

(***)(***).

På tværs af køn og alder ses følgende signifikante forskelle. Blandt de am-

bulante voksne patienter gælder der, at kvinder i højere grad mener, de

har fået hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder og problemer sam-

menlignet med mænd (*). For de voksne indlagte patienter gælder, at pati-

enter der er 60 år og ældre i mindre grad mener at have talt om, hvad man

gøre for at få det bedre, sammenlignet med de øvrige aldersgrupper (*).

Ved spørgsmålet om patienten har talt om, hvad man kan gøre for at få det

bedre, er der ligeledes regionale forskelle. Her gælder der for de voksne

ambulante patienter, at patienter i Region Sjælland er mindre positive sam-

menlignet med de øvrige regioner (*), og patienter i Region Syddanmark er

mere positive sammenlignet med de øvrige regioner (*). De ambulante pa-

tienter (B&U) i Region Syddanmark er mere positive sammenlignet med de

øvrige regioner (*). De indlagte voksne patienter i Region Nordjylland er

mere positive sammenlignet med de øvrige regioner (*), og voksne indlagte

patienter i Region Syddanmark er mindre positive sammenlignet med de

øvrige regioner (**). De indlagte patienter (B&U) i Region Hovedstaden er

mere positive sammenlignet med de øvrige regioner (**).

Citatet herunder er et eksempel på, hvordan vejledning fra psykiatrien bli-

ver brugt som hjælp til at håndtere hverdagen.

Regionale forskelle

Der er flere regionale forskelle i tilfredsheden ved spørgsmålet om hjælp til

håndtering af psykiske vanskeligheder og problemer. Her gælder der for de

voksne ambulante patienter, at patienter i Region Sjælland er mindre posi-

tive sammenlignet med patienter i de øvrige regioner (***), og patienter i

Region Syddanmark er mere positive sammenlignet med patienterne i de

øvrige regioner (**). De ambulante patienter (B&U) i Region Hovedstaden

er mindre positive sammenlignet med de øvrige regioner (**), og ambulan-

te patienter (B&U) i Region Midtjylland er mere positive sammenlignet med

de øvrige regioner (*). De indlagte patienter (B&U) i Region Hovedstaden

er mere positive sammenlignet med de øvrige regioner (*), og indlagte pa-

tienter (B&U) i Region Syddanmark er mindre positive sammenlignet med

de øvrige regioner (*).

Figur 12.3 Taler om, hvad patienten kan gøre for at få det bedre

Jeg har fået hjælp til at se min sygdom og frygt i

øjnene og har fået en masse vejledning til at

håndtere hverdagen, der i dag gør, at jeg næsten

er ude af medicin."

Patient (voksen ambulant)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Hjælpe patienten til selv at tage hånd om sygdommen

Patientens egne erfaringer

Alle fire patientgrupper bliver spurgt til, om personalet spørger ind til deres

egne erfaringer med deres sygdom/tilstand. Hos alle fire patientgrupper

placerer spørgsmålet sig i den halvdel, som patienterne vurderer lavest, når

spørgsmålene rangordnes efter gennemsnit, se bilag 2. Andelen af ambu-

lante patienter i henholdsvis voksen- og B&U-psykiatrien, som svarer "i me-

get høj grad" eller "i høj grad", er 74 % og 69 %. For indlagte patienter i

henholdsvis voksen- og B&U-psykiatrien svarer 56 % og 53 % "i meget høj

grad" eller "i høj grad". For de ambulante voksne patienter gælder der, at

der svares signifikant mere positivt i 2018 sammenlignet med 2017 (***).

Resultaterne fremgår af figur 12.4.

mænd signifikant mere positive sammenlignet med kvinder (*). De voksne

ambulante patienter i Region Sjælland er signifikant mindre tilfredse sam-

menlignet med de øvrige regioner (***), og de ambulante patienter (B&U) i

Region Nordjylland er signifikant mere tilfredse sammenlignet med de øv-

rige regioner (*).

Nedenfor ses et eksempel på en patients oplevelse med at blive spurgt ind

til egne erfaringer.

Større respekt for tidligere erfaringer og

oplevelser.

Patient (B&U ambulant)

Spørgsmål: Egne erfaringer

Spurgte personalet ind til dine egne erfaringer med din

sygdom/tilstand?

[Ambulante og indlagte patienter (voksen og B&U)]

På tværs af køn og region er der fundet følgende signifikante forskelle. Det

viser sig blandt ambulante patienter (B&U), at drenge er signifikant mere

positive sammenlignet med piger (**). Blandt voksne indlagte patienter er

Der er generel stor tilfredshed blandt patienter, når det kommer til spørgs-

målet om, hvorvidt de er med til at træffe beslutninger om deres undersø-

gelse/behandling. Hertil svarer 93 % af de voksne ambulante patienter "ja",

hvilket er den højeste andel blandt patientgrupperne. Den laveste andel der

svarer "ja" er blandt de indlagte patienter (B&U), hvor 61 % svarer "ja".

Resultaterne fremgår af tabel 12.1.

Figur 12.4. Personalet spørger ind til patientens egne erfaringer med sygdom/tilstand

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Hjælpe patienten til selv at tage hånd om sygdommen

Tabel 12.1

Med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling (n i parentes)

2018

Ambulante patienter (voksen)

Ambulante patienter (B&U)

Indlagte patienter (voksen)

Indlagte patienter (B&U)

93% (5071)

87% (903)

81% (1490)

61% (104)

2017

93% (5960)

82% (1138)

78% (1902)

61% (103)

Ambulante patienter (voksen)

Ambulante patienter (B&U)

Indlagte patienter (voksen)

Indlagte patienter (B&U)

Tabel 12.2

Personalet inddrager pårørende i behandlingen (n i parentes)

2018

84% (4066)

96% (1111)

76% (1348)

86% (128)

2017

81% (5024)

96% (1345)

77% (1670)

89% (119)

Spørgsmål: Inddragelse i beslutninger

Var du med til at træffe beslutninger om din undersøgelse/behandling

i det omfang, som du havde behov for?

[Ambulante og indlagte patienter (voksen og B&U)]

Spørgsmål: Inddragelse af pårørende

Inddrager/inddrog personalet dine pårørende i din

undersøgelse/behandling i det omfang, som du havde behov for?

[Ambulante og indlagte patienter (voksen)]

Der er ikke stor forskel i andelen af positive besvarelser mellem de to år.

For ambulante patienter (B&U) er andel positive besvarelser steget med 5

procentpoint, og hos de indlagte voksne patienter er andel positive besva-

relser steget med 3 procentpoint.

Inddrager personalet din familie i din udredning/behandling i det

omfang, som du har behov for?

[Ambulante og indlagte patienter (B&U)]

Inddragelse af pårørende

Det fremgår af tabel 12.2, at 96 % af de ambulante patienter (B&U) og

86 % af de indlagte patienter (B&U) svarer "ja" til, at personalet inddrager

deres pårørende i det omfang de har behov for. I voksenpsykiatrien er det

84 % af de ambulante patienter og 76 % af de indlagte patienter, som sva-

rer "ja".

For de patienter der har svaret "nej" til, at personalet har inddraget pårø-

rende i det omfang, som patienten har brug for, vides det ikke, om patien-

ten vurderer, at pårørende inddrages for meget eller for lidt.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

TEMA: Hjælpe patienten til selv at tage hånd om sygdommen

Case: Mestringsgrupper motiverer til at håndtere egen sygdom

Klinik Syd, Enhed for Spiseforstyrrelser i Region Nordjylland har arbejdet med mestringsgrupper i fem år. Tilbagemeldingerne fra både patienter, forældre og personale er rigtig positive.

"Vi kan se hinandens udvikling, hvordan det motiverer os, og vi kan hjælpe hinanden".

Patient, Enhed for Spiseforstyrrelser

Strukturen på mestringsgrupperne

Formålet med mestringsgrupperne er, at børn, unge og deres pårørende mødes med andre i samme situation. De får støtte i forhold til sygdommen. Samtidig bliver de motiveret og bliver støttet i at mestre

sygdommen.

Hver mestringsgruppemøde starter med vejning af patienterne. Derefter tages en runde, hvor hver patient fortæller, hvordan det er gået siden sidst. Udgangspunktet for dialogen er et opgaveløsningsark

"Skema til måltidstræning". Det udfyldes som udgangspunkt af familien selv. Enhed for Spiseforstyrrelser hjælper imidlertid med at sikre at opgaverne er overkommelige, så familierne lykkes med dem.

Løbende igennem dialogen på mødet indflettes psykoedukation.

Skema til måltidstræning

Punkt 1 og 2 er hjemmearbejde. Punkt 3, 4 og 5 udarbejdes efter måltidet i mestringsgruppen.

Hvad er gået godt siden sidst?

Hvad er gået mindre godt siden sidst?

Hvad er udfordringerne til næste gang?

På hvilken måde kan jeg have brug for hjælp? (fra mig selv eller fra familie/netværk/andet)

Andet

(Region Nordjylland, 2018)

Gruppedynamik kan give læring

Den gode fortælling bag mestringsgrupperne er ifølge Enhed for Spiseforstyrrelser, at patienterne i grupperne snakker om tingene på en ordentlig og konstruktiv måde, og de har en god dialog imellem

hinanden. Grupperne er sammensat af både nye og gamle deltagere, og der sker en god vidensdeling. Noget af det, som er med til at gøre mestringsgrupper til en succes for Enhed for Spiseforstyrrelser er:

"Det der meget håndgribelige med at hjælpe dem med nogle værktøjer til, hvad man så kan gøre, når det er svært".

"Det er hjælpsomt for forældrene og børn og unge at høre andre familier sige tingene, og ofte mere hjælpsomt, end når vi som professionelle siger det. At vi er mange, der siger det samme og peger på den

gode retning. At der reflekteres over forskellige muligheder for at nå målet. At der er mulighed for psykoedukation ved behov".

Specialsygeplejerske Jane Christoffersen, Enhed for Spiseforstyrrelser

Fakta om behandlingskonceptet

Enhedens behandlingskoncept er, at patienten og de pårørende går i mestringsgruppe hver anden uge, og hver anden uge er i almindelig familieterapeutisk behandling. Der er op til otte familier i hver

gruppe, og de bliver tilbudt deltagelse umiddelbart efter diagnosen er stillet. Enhed for Spiseforstyrrelser har to mestringsgrupper. En for 12-14 årige og en for 15-17 årige. Mestringsgrupperne varetages

af en sygeplejerske og en diætist. Fra januar 2019 har enheden åbnet et spiseværksted for de særligt udfordrede patienter og deres familier. Spiseværkstedsgruppen er et heldagstilbud en gang om ugen

med to til seks familier. Sammenlignet med mestringsgrupperne er der i spiseværkstedet bedre rum til at gå i dybden med familieterapeutisk arbejde, ligesom der er plads til at give endnu mere støtte i

forhold til måltiderne. Spiseværkstedet varetages af psykologer og sygeplejersker.

Kontakt specialsygeplejerske Jane Christoffersen på tlf. 97643360 eller e-mail [email protected] for yderligere information om mestringsgrupperne.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Fakta om undersøgelsen

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Fakta om undersøgelsen

Kapitlet beskriver væsentlige elementer i konceptet og fakta for LUP Psyki-

atri 2018, bl.a. undersøgelsens målgrupper, spørgeskemaer, undersøgel-

sesperiode, analyser og resultater.

Pårørende/forældre

Pårørende (ambulant)

Pårørende til patienter i målgruppen. På voksenafsnit og

ambulatorier bestemmer patienten, hvilke(n) pårørende

de ønsker, der skal deltage. Det kan være familie, kolle-

Pårørende (indlagt)

gaer, venner, naboer eller andre. Det må ikke være en

ansat fra det sted, spørgeskemaet drejer sig om.

Forældre kan være forældremyndighedsindehavere,

plejeforældre, værger m.fl. Forældrene skal have haft

Forældre (indlagt B&U)

mindst to kontakter med ambulatoriet/afsnittet.

Koncept for undersøgelsen

De fem regioner gennemfører den årlige undersøgelse af patienters oplevel-

se i psykiatrien. Forældre til patienter i børne- og ungdomspsykiatrien spør-

ges ligeledes hvert år, mens pårørende til voksne patienter bliver spurgt

hvert tredje år. Undersøgelserne omfatter sengeafsnit og ambulant psyki-

atri indenfor både voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien.

Forældre (ambulant B&U)

Målgrupper for LUP Psykiatri

LUP Psykiatri består af ni patient- og pårørendegrupper fordelt på fem

patient- og fire forældre-/pårørendeundersøgelser.

Hvis patienter (B&U) er 11 år eller yngre, bliver forældrene bedt om at sva-

re på patientens vegne. Er patienten 12 år eller ældre, svarer patienten

selv på spørgeskemaet, eventuelt med hjælp fra andre.

Der kan deltage en eller to pårørende per patient. Patienter i B&U-psykia-

trien, der er fyldt 18 år, bliver spurgt, om de ønsker, at deres forældre

modtager et spørgeskema. Samboende forældre får som udgangspunkt ét

spørgeskema. Forældre, der ikke bor sammen, får et spørgeskema hver.

Det er muligt, at patienter og forældre til patienter kan svare på spørge-

skemaer fra flere afsnit eller ambulatorier, hvis de skifter behandlingssted i

undersøgelsesperioden. Samme person kan dog ikke få mere end et spør-

geskema fra det samme afsnit eller ambulatorium.

Patienter

Ambulante

patienter

Patienter som i undersøgelsesperioden har personlig kontakt

med en eller flere behandlere i den ambulante voksenpsykiatri,

og som har haft mindst tre personlige kontakter i det aktuelle

behandlingsforløb.

Ambulante

patienter (B&U)

Indlagte

patienter

Indlagte

patienter (B&U)

Indlagte rets-

psykiatriske

patienter

Patienter som har haft mindst to personlige kontakter i det

aktuelle behandlingsforløb i den ambulante B&U-psykiatri.

Patienter som er indlagt på voksenafsnit i undersøgelsesperio-

den, og som står foran udskrivning/overflytning.

Patienter som har været indlagt mindst tre døgn på dag-

eller døgnafsnit inden undersøgelsesperiodens afslutning.

Patienter som har været indlagt i mindst tre døgn på et spe-

cialiseret retspsykiatrisk afsnit inden undersøgelsesperiodens

afslutning.

Spørgeskema og temaer

Der er særskilte spørgeskemaer for hver af de ni patient- og forældre-/på-

rørendegrupper i LUP Psykiatri 2018. En del af spørgsmålene går igen i flere

eller alle spørgeskemaer, så det er muligt at sammenligne resultater på

tværs af de forskellige målgrupper. Spørgsmålene i hver af de ni undersø-

gelser er fælles på tværs af regionerne, undtaget at hver region har mulig-

hed for at stille op til fire regionale spørgsmål. Der stilles primært lukkede

spørgsmål, men spørgeskemaerne har også to til fire kommentarfelter. Der

er op til fem årlige temaspørgsmål for hver patient- og pårørendegruppe,

og de stilles for et år ad gangen, så det er ikke muligt at følge udviklingen

over tid. Spørgeskemaerne er tilgængelige på

www.psykiatriundersogelser.dk.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Fakta om undersøgelsen

Temaerne i spørgeskemaerne er udvalgt på baggrund af interviews og

workshop med patienter, pårørende, fagpersoner samt ud fra regionale og

nationale fokusområder. Spørgsmålene i spørgeskemaerne berører tema-

erne:

Figur 13.1

Temaer i undersøgelsen

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelserne er baseret på, at alle patienter og pårørende i målgrupper-

ne får tilbudt et spørgeskema (totalundersøgelser) i undersøgelsesperioden.

Udleveringen af spørgeskemaer til patienter foregår ved personlig udleve-

ring fra personalet i psykiatrien. Dette sker for at sikre tilstrækkeligt høje

svarprocenter. Pårørende får tilsendt et spørgeskema med posten på bag-

grund af patientens oplysninger. Dog får forældre til patienter i børne- og

ungdomspsykiatrien tilbudt spørgeskemaet personligt.

Undersøgelsesperiode

Undersøgelsesperioderne strækker sig fra tre til ti uger. Personlig udleve-

ring af spørgeskemaer til patienter og forældre til børn og unge er foregået

disse uger i 2018:

Ambulante patienter

Ambulante patienter (B&U)

Indlagte patienter

Indlagte patienter (B&U)

Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit

Uge

36-38

36-41

36-45

38-41

36-38

Pårørende til voksne patienter får tilsendt et spørgeskema med posten på

baggrund af patientens oplysninger.

Inklusionsperioden varierer for de enkelte patient- og forældre-/

pårørendegrupper af hensyn til at få tilstrækkelig med patienter i

undersøgelsen.

Analyser

Forskelle mellem grupper bliver beskrevet ved, om de er statistisk signifi-

kante og/eller hvor store forskellene er (procentpointforskel). Forskelle kan

være statistisk signifikante uden, at der er store procentforskelle, hvis der

er mange svarpersoner. Tilsvarende kan der være store procentforskelle,

der ikke er signifikante, hvis der er få svarpersoner.

Der anvendes uparret t-test, når gennemsnittet mellem grupper sammen-

lignes. Konkret foregår det ved, at en gruppes gennemsnit sammenlignes

med gennemsnittet for alle de resterende svar eksklusiv gruppens egne

Læs mere om konceptet på www.psykiatriundersogelser.dk.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Fakta om undersøgelsen

svar. Eksempler på grupper kan være køn, alder, regioner eller diagnose-

grupper. Testen viser, om gruppens resultat ikke er signifikant forskelligt

fra de øvriges. Af hensyn til t-testens robusthed foretages der ikke t-test i

tilfælde, hvor der er færre end 30 svarpersoner i en eller begge af de grup-

per som sammenlignes (Agresti & Finley, 2009). I analyserne er der ikke

kontrolleret for tredjevariable.

Der vises tre signifikansniveauer:

***

p<0.05

p<0.01

p<0.001

Lokale og regionale resultater

Ud over den nationale rapport er der rapporter med regions -, afdelings- og

afsnitsresultater.

Resultater rapporteres kun på afsnits- og afdelingsniveau, når der er udle-

veret mindst ti spørgeskemaer og mindst fem besvarelser er kommet retur.

Resultater fra afsnit med færre svar indgår i de samlede resultater på høje-

re organisatoriske niveauer.

Afdelingerne har adgang til foreløbige data via en elektronisk adgang, hvor

resultaterne indeholder svarene fra både de indscannede papirskemaer og

netbesvarelser cirka to uger efter dataindsamlingen er slut.

Rapportering af resultater fra patient- og forældre-/pårørendegrupperne

sker ca. seks uger efter dataindsamlingen er slut. Der er således tale om en

løbende rapportering af de forskellige grupper i undersøgelsen, da inklu-

sionsperioden varierer for de enkelte patient-/forældre-/pårørendegrupper.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Resultater til brug i det videre arbejde

Resultater til brug i det videre

arbejde

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Resultater til brug i det videre arbejde

Tilbagemeldinger fra patienter og pårørende i LUP Psykiatri giver et billede

af det, som patienter og pårørende oplever og erfarer i deres kontakt med

den regionale psykiatri. LUP Psykiatri er et bidrag til det løbende arbejde

med at målrette indsatser ved en årlig status på patienternes og de pårø-

rendes oplevelser. Ved at gennemgå resultaterne kan den enkelte enhed

forholde sig til, om den er tilfreds med resultaterne, eller om der er områ-

der, hvor der skal en indsats til for at skabe en forandring.

Den løbende proces med at forbedre patienter og pårørendes oplevelser af

deres besøg i de enkelte enheder kan tage sit afsæt i forbedringscirklen i

figur 14.1. (Langley et al., 2009). Inderst i cirklen er der indsat tre spørgs-

mål som sammen med resultaterne fra LUP Psykiatri kan bruges til at vur-

dere, hvor der skal ske en ændring. Den yderste cirkel viser rækkefølgen i

processen med at teste forandringen.

Læs mere om forbedringsmodellen på: www.metodekatalog.defactum.dk.

Figur 14.1

Forbedringscirkel

Værktøjer til at vurdere resultater

Til at målrette arbejdet med at vurdere resultaterne fra LUP Psykiatri inde-

holder afrapporteringen en række værktøjer, som kan hjælpe med at syn-

liggøre, hvor en indsats kan få betydning for patienter og pårørendes op-

levelser af kvaliteten. Forbedringscirklen kan herefter anvendes i kvalitets-

udviklingen.

Overbliksfigurer med fordelingen af gennemsnit og svar

Der er to slags oversigtsfigurer i de regionale rapporter og afdelingsrap-

porterne. Den ene figur viser gennemsnittet for hvert spørgsmål og gen-

nemsnittet for hele landet under de enkelte temaer. Den anden figur viser

fordelingen af svar i alle svarkategorier, gennemsnittet for det enkelte

spørgsmål, udviklingen over tid, og spørgsmålene er rangordnet efter

spørgsmålenes gennemsnit. Fordelingen af svar og rangordningen af gen-

nemsnittet kan identificere de spørgsmål, som patienterne har vurderet

mest positivt eller mest negativt. De identificerede spørgsmål kan være

med til at pege på områder, hvor der er mulighed for forbedring.

Vigtighed og tilfredshed

Regions- og afdelingsrapporterne viser tilfredsheden på det enkelte spørgs-

mål sammen med sammenhængen mellem de enkelte spørgsmål og den

samlede tilfredshed. Disse to mål viser, hvilke områder enhederne skal væ-

re opmærksomme på i det løbende arbejde med at forbedre og fastholde

den patient- og pårørendeoplevede kvalitet. Forbedringsmulighederne i for-

hold til den samlede tilfredshed er størst ved spørgsmål med relativt lavt

gennemsnit og relativ stor sammenhæng med den samlede tilfredshed.

Samtidig er det vigtigt at fastholde spørgsmål med relativt højt gennemsnit

og relativ stor sammenhæng med den samlede tilfredshed.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Resultater til brug i det videre arbejde

Sammenligning af enhedens resultater med andre enheders resultater

De regionale rapporter og afdelingsrapporterne viser en figur med varia-

tionen i svarpersonernes svar på regions- og afdelingsniveau. Figuren viser

samtlige regioners og afdelingers gennemsnit pr. spørgsmål. Her er det

muligt at se, hvor den enkelte region eller afdeling placerer sig i forhold til

øvrige regioner og afdelinger i egen region på hvert enkelt spørgsmål. Har

en region eller afdeling resultater, der ligger under niveauet for øvrige regi-

oner og afdelinger i regionen, kan det indikere de forbedringsområder, som

kvalitetsudviklingen kan blive rettet mod.

Inddrag patienter og pårørende i kvalitetsudvikling

LUP Psykiatri bidrager med resultater, som kan kombineres med de enkelte

regioner, afdelinger eller afsnits øvrige arbejde med kvalitetsforbedringer.

Der kan være brug for en dybere indsigt i, hvad et indsatsområde rummer

af udviklingsbehov for, at de enkelte enheder efterfølgende kan igangsætte

et arbejde med at forbedre og kvalitetsudvikle.

Metoder og værktøjer til at inddrage patienter og pårørende kan fx være at

gennemføre lokale spørgeskemaundersøgelser, interviews eller dialogmøder

med patienter og pårørende med afsæt i resultater fra LUP Psykiatri. En an-

den måde at inddrage patienter og pårørende er ved at invitere dem til at

deltage i projekter, brugerråd eller udvalg, der er med til at udvikle eller

evaluere indsatser i sundhedsvæsenet, så deres behov kommer i centrum

(Ocloo J, Matthews R. From, 2016). Det giver mulighed for fremadrettede

forandringer i patientforløbet og en højere grad af patientoplevet kvalitet.

Samtidig anerkendes patienter og pårørende som vigtige samarbejdspart-

nere i at skabe forandringer. Patientinddragelsesguiden kan give inspiration

til metoder og trin-for-trin guides til at inddrage patienter og pårørende i

det lokale udviklingsarbejde.

Læs mere her www.patientinddragelsesguiden.dk.

Opdeling på patientkarakteristika

I de regionale rapporter og afdelingsrapporter bliver patientens og de pårø-

rendes svar opgjort på baggrundskarakteristika som for eksempel køn, al-

der, diagnose og længde af kontakt. Her er det muligt at se, om nogle pa-

tient-/forældre-/pårørendegrupper er særligt tilfredse eller utilfredse. Det

kan i den forbindelse være nødvendigt at undersøge nærmere, hvorfor nog-

le grupper er mere utilfredse end andre for at se, om der er behov for sær-

lige indsatser.

Svarpersonernes kommentarer

Patienter og pårørende supplerer med deres kommentarer, som i anony-

miseret form er samlet i kommentarrapporter på afsnits-, afdelings- og

regionsniveau. Kommentarerne indeholder ris og ros til afsnittet samt for-

slag til forbedringer eller eksempler på noget, som afsnittet gør særlig godt.

Kommentarerne kan være med til at forklare, nuancere eller begrunde pati-

enternes og forældrenes svar på lukkede spørgsmål i spørgeskemaet, og

kan være et vigtigt bidrag til indsatsområder i den lokale kvalitetsudvikling.

Mål og strategier

De enkelte enheder kan have forskellige mål og strategier, som de arbejder

med i udviklingen af kvaliteten. Det skaber et behov for forskellige indsat-

ser i at skabe forbedringer. En strategi for at øge tilfredsheden for ambu-

lante patienter i voksenpsykiatrien virker ikke nødvendigvis for voksne ind-

lagte patienter eller for ambulante patienter (B&U). På samme måde kan

der være behov for at sætte forskellige mål for, hvornår patienters vurde-

ring er tilfredsstillende, og hvornår den ikke er. Hvis enheden ikke når det

fastsatte mål, er det et oplagt forbedringsområde.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Referencer

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Referencer

Agresti A. and Finley B. (2009). Statistical Methodes for the Social Sciences.

Pearson - Prentice Hall. 147-156, 192-201.

Barker P, Buchanan-Barker P. The Tidal Model: a guide for mental health pro-

fessionals. New York: Brunner-Routledge; 2005.

Bowers, L. (2014). Safewards: a model of conflict and containment on psychiat-

ric wards. Journal of Psychiatric and. Mental Health Nursing. 2014, 21, 499-508.

DEFACTUM (2018). National undersøgelse af patientoplevelser i retspsykiatrien

2018. www.psykiatriundersogelser.dk (tilgået februar 2019).

Safewards internationale hjemmeside (2019). Danske version.

http://www.safewards.net/da (tilgået februar 2019).

Socialstyrelsen (2014). Koncept for systematisk inddragelse af pårørende.

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2014/~/media/B5FBEC7919AE4671

A0293C42ADAEAD00.ashx (tilgået februar 2019).

Sundheds- og Ældreministeriet (2015). Psykiatriloven. §3 stk. 3.

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=174248 (tilgået februar

2019)

Sundheds- og Ældreministeriet (2018). Styringsgennemgang af psykiatrien.

DEFACTUM (2018). Metodekatalog. www.metodekatalog.defactum.dk (tilgået

februar 2019).

Delrapport 1, s. 8. www.sum.dk (tilgået februar 2019).

Videnscenter for Brugerinddragelse (2015). Tema: Pårørendeinddragelse.

Gordon W, Morton T, Brooks G. Launching the Tidal Model: evaluating the evi-

dence. Journal of Psychiatric and Mental Health Nursing 2005;(12):703-12.

Langley et al. (2009). The Improvement Guide: a practical approach to enhanc-

ing organizational performance. San Francisco: Jossey-Bass.

Ocloo J, Matthews R. From tokenism to empowerment: progressing patient and

public involvement in healthcare improvement. BMJ Qual Saf 2016;25: 626–

632.

www.patientinddragelsesguiden.dk (tilgået februar 2019).

Regeringen (2018). Vi løfter i fællesskab. En samlet handlingsplan for psykiatri-

en frem mod 2025. https://www.regeringen.dk/nyheder/vi-loefter-i-faellesskab

(tilgået februar 2019).

Region Nordjylland (2018). Psykoedukation – Psykiatrien i Region Nordjylland,

Thy-Mors. Psykiatrien udbyder psykoedukation til patienter og deres pårørende.

https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/psykiatrien/om_psykiatrien/for-

fagperso-

ner/psykoedukation/Documents/KursusfInv/Psykoedukation%20p%C3%A5r%C

3%B8rende%20grundfolder.pdf (tilgået februar 2019).

https://www.regioner.dk/media/1535/tema_pr_redigeret_layoutet_260215_0.p

df (tilgået februar 2019).

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 1: Fakta om svarpersoner

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 1: Fakta om svarpersoner

Tabel 1-7 giver et overblik over svarpersonerne i 2018.

Ambulante patienter (voksen)

Tabel 1

Fakta om svarpersonerne. Ambulante patienter (voksen). Procent (n)

Ambulante patienter

(voksen)

Køn

Alder

Mand

Kvinde

Under 40 år

40 til 59 år

60 år og ældre

Diagnose

F20-29

F30-39

F40-49

F60-69

Andet

Varighed af kontakt med

ambulatoriet

0-3 måneder

3-12 måneder

1-3 år

Over 3 år

36% (2164)

64% (3889)

57% (3435)

31% (1852)

12% (741)

33% (1943)

25% (1447)

13% (752)

14% (846)

15% (861)

15% (907)

34% (2065)

30% (1823)

21% (1255)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 1: Fakta om svarpersoner

Pårørende til ambulante patienter (voksen)

Tabel 2

Fakta om svarpersonerne. Pårørende (voksen ambulant). Procent (n)

Pårørende

(voksen ambulant)

34% (498)

66% (960)

18% (268)

51% (743)

31% (449)

32% (461)

48% (702)

10% (150)

4% (62)

6% (83)

8% (117)

34% (497)

34% (496)

22% (320)

5% (66)

8% (111)

35% (484)

24% (336)

28% (386)

Køn

Alder

Mand

Kvinde

Under 40 år

40 til 59 år

60 år og ældre

Relation

Ægtefælle/samlever

Mor/far

Datter/søn

Søster/bror

Anden relation

Forløbslængde

0 til 3 måneder

4 til 12 måneder

1 til 3 år

Over 3 år

Føler sig tynget

Slet ikke

I ringe grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 1: Fakta om svarpersoner

Ambulante patienter (B&U) og forældre (B&U ambulant)

Tabel 3

Fakta om svarpersonerne. Ambulante patienter (B&U) og forældre (B&U ambulant). Procent (n)

Ambulante patienter

(B&U)

Køn

Alder

Dreng

Pige

0 til 6 år

7 til 14 år

15 år og ældre

Diagnose (patient)

F40-49

F50-59

F80-89

F90-98

Andet

Antal kontakter/samtaler med

ambulatoriet (patient)

1 til 2

3 til 4

5 til 9

10 eller flere

Antal kontakter/samtaler med

ambulatoriet (forældre)

1 til 2

3 til 4

5 til 9

10 eller flere

Er patientens kontakt til

ambulatoriet afsluttet

Nej

44% (572)

56% (726)

4% (57)

40% (545)

55% (746)

14% (180)

18% (222)

10% (124)

35% (437)

23% (288)

8% (98)

16% (204)

26% (326)

50% (624)

8% (110)

17% (225)

29% (384)

45% (590)

17% (218)

22% (270)

25% (316)

35% (442)

90% (1183)

10% (131)

Forældre

(B&U ambulant)

49% (674)

51% (692)

5% (73)

50% (687)

44% (602)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 1: Fakta om svarpersoner

Indlagte patienter (voksen)

Tabel 4

Fakta om svarpersonerne. Indlagte patienter (voksen). Procent (n)

Indlagte patienter

(voksen)

Køn

Alder

Mand

Kvinde

Under 40 år

40 til 59 år

60 år og ældre

Diagnose

F10-19

F20-29

F30-39

Andet

Indlæggelseslængde

Under 1 døgn

1 til 3 døgn

4 til 6 døgn

1 til 2 uger

3 til 4 uger

1 til 2 mdr.

Over 2 mdr.

47% (892)

53% (987)

48% (887)

35% (643)

18% (333)

9% (160)

35% (615)

26% (451)

30% (521)

6% (122)

17% (339)

15% (299)

21% (425)

16% (324)

14% (286)

10% (193)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 1: Fakta om svarpersoner

Pårørende til indlagte patienter (voksen)

Tabel 5

Fakta om svarpersonerne. Pårørende (voksen indlagt). Procent (n)

Pårørende

(voksen indlagt)

35% (76)

65% (140)

16% (34)

45% (98)

39% (84)

36% (78)

34% (74)

18% (39)

4% (8)

7% (16)

2% (4)

7% (14)

8% (17)

15% (32)

26% (55)

24% (51)

19% (41)

4% (8)

5% (11)

21% (43)

26% (53)

43% (88)

Køn

Mand

Kvinde

Alder

Under 40 år

40 til 59 år

60 år og ældre

Relation

Ægtefælle/samlever

Mor/far

Datter/søn

Søster/bror

Anden relation

Indlæggelseslængde

Under 1 døgn

1 til 3 døgn

4 til 6 døgn

1 til 2 uger

3 til 4 uger

1 til 2 måneder

Over 2 måneder

Føler sig tynget

Slet ikke

I ringe grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 1: Fakta om svarpersoner

Indlagte patienter (B&U) og forældre (B&U indlagt)

Tabel 6

Fakta om svarpersonerne. Indlagte patienter (B&U) og forældre (B&U indlagt). Procent (n)

Indlagte patienter

(B&U)

Køn

Alder

Dreng

Pige

0 til 6 år

7 til 14 år

15 år og ældre

Diagnose (patient)

F50-59

F80-89

Andet

Indlæggelseslængde (patient)

3-7 døgn

8 døgn - 2 måneder

3-6 måneder

7-12 måneder

Over 1 år

Hyppighed af forældres

samtaler med afsnittet

Flere gange om ugen

1 gang om ugen

1 gang hver 14. dag

1 gang om måneden

Sjældnere

Tidligere indlagt på dag- og

døgnafsnit (patient)

Nej

32% (54)

68% (114)

1% (1)

34% (58)

66% (113)

17% (25)

66% (97)

13% (18)

61% (82)

19% (26)

4% (6)

2% (3)

12% (16)

39% (51)

29% (38)

9% (12)

10% (13)

66% (90)

34% (47)

Forældre

(B&U indlagt)

36% (51)

64% (89)

1% (1)

48% (67)

51% (71)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 1: Fakta om svarpersoner

Indlagte retspsykiatriske patienter

Tabel 7

Fakta om svarpersonerne. Indlagte patienter retspsykiatri (voksen). Procent (n)

Retspsykiatri

Køn

Alder

Mand

Kvinde

Under 40 år

40 til 59 år

60 år og ældre

Diagnose

Indlæggelseslængde

F20-29

Andet

0-3 måneder

4-6 måneder

7-12 måneder

1-2 år

3-4 år

5-6 år

Over 6 år

88% (131)

12% (18)

61% (88)

34% (49)

6% (8)

76% (102)

24% (33)

22% (34)

17% (26)

10% (15)

22% (34)

12% (19)

7% (11)

11% (17)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 1: Fakta om svarpersoner

Repræsentativitet

I de følgende tabeller (tabel 8 - 14) er fordelingen i undersøgelsespopulatio-

nen sammenholdt med fordelingen blandt patienter/forældre/pårørende, der

har deltaget i undersøgelsen, i forhold til køn, alder og kontakt/indlæggelses-

længde.

Overordnet set afspejler patienter og forældre/pårørende, der har deltaget i

undersøgelsen, undersøgelsespopulationen godt, idet fordelingen af medvir-

kende patienter og pårørende ligger tæt op ad fordelingen i undersøgelses-

populationen. I de tilfælde hvor der er signifikante forskelle mellem de pati-

enter/forældre/pårørende, der har svaret, og den samlede undersøgelses-

gruppe, er der tale om nogle beskedne procentvise forskelle. De signifikante

forskelle er bemærket i en note og beskrevet ved tabellerne.

I 2018 har det ikke været muligt at vise frafald i forhold til køn og alder, da

oplysningerne ikke er indsamlet via registreringsarket. For de to forældreun-

dersøgelser er det ikke muligt at vise frafald for kontaktlængde.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 1: Fakta om svarpersoner

Ambulante patienter

I patientgruppen ambulante patienter (voksen) er der i gruppen af svarper-

soner en lille overrepræsentation af patienter med forløb på 1-3 år sammen-

lignet med undersøgelsespopulationen, samt en mindre underrepræsentation

af patienter med forløb over tre år. Se tabel 8.

Tabel 8

Frafald. Ambulante patienter (voksen). Procent (n)

Population

Varighed af kontakt med

ambulatoriet

0-3 måneder

3-12 måneder

1-3 år

Over 3 år

Note: Signifikant forskel i fordelingen af varighed af kontakt (***).

14% (1390)

34% (3405)

29% (2886)

23% (2258)

Svar

15% (907)

34% (2065)

30% (1823)

21% (1255)

Tabel 9 viser frafald i undersøgelsen blandt pårørende til voksne ambulante

patienter. Der er en signifikant forskel i køn i populationen og i gruppen med

svarpersoner. Samtidig ses en underrepræsentation af ægtefæller/samlever

og en overrepræsentation af forældre. I forhold til forløbslængde ses der

ligeledes signifikante forskelle på tværs af grupperne.

Tabel 9

Frafald. Pårørende (voksen ambulant). Procent (n)

Population

Køn

Relation

Mand

Kvinde

Ægtefælle/samlever

Mor/far

Datter/søn

Søster/bror

Anden relation

Forløbslængde

0-3 måneder

4-12 måneder

1-3 år

Over 3 år

40% (1450)

60% (2135)

38% (1382)

43% (1591)

8% (285)

5% (173)

7% (246)

11% (426)

37% (1387)

33% (1211)

18% (686)

Svar

34% (498)

66% (960)

32% (461)

48% (702)

10% (150)

4% (62)

6% (83)

8% (117)

35% (497)

35% (496)

22% (320)

Note: Signifikante forskelle i fordelingen ved køn (***), relation (***) og indlæggelseslængde (***)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 1: Fakta om svarpersoner

For patientgruppen ambulante patienter (B&U) er patienter, der har haft fem

til ni kontakter/samtaler med ambulatoriet, en smule underpræsenterede,

mens ambulante patienter med 10 eller flere kontakter/samtaler er lidt over-

repræsenterede. Se tabel 10.

Tabel 10

Frafald. Ambulante patienter (B&U). Procent (n)

Population

Antal kontakter/samtaler med

ambulatoriet (patient)

1 til 2

3 til 4

5 til 9

10 eller flere

9% (262)

16% (449)

28% (805)

47% (1367)

Svar

8% (98)

16% (204)

26% (326)

50% (624)

Note: Der er signifikante forskelle i fordelingen af antal kontakter/samtaler (***).

Indlagte patienter

Blandt svarpersonerne hos de indlagte patienter (voksen) er der en lille un-

derrepræsentation af patienter, der har været indlagt i under et døgn, og

patienter der har været indlagt i over to måneder er en smule overrepræsen-

terede. Se tabel 11.

Tabel 11

Frafald. Indlagte patienter (voksen). Procent (n)

Population

Indlæggelseslængde

Under 1 døgn

1 til 3 døgn

4 til 6 døgn

1 til 2 uger

3 til 4 uger

1 til 2 mdr.

Over 2 mdr.

Note: Signifikant forskel i fordelingen ved indlæggelseslængde (**).

7% (204)

18% (519)

15% (443)

21% (597)

16% (446)

14% (389)

9% (270)

Svar

6% (122)

17% (339)

15% (299)

21% (425)

16% (324)

14% (286)

10% (193)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 1: Fakta om svarpersoner

Tabel 12 viser frafald i undersøgelsen blandt pårørende til voksne indlagte

patienter. Der er en signifikant forskel i køn i populationen og i gruppen med

svarpersoner. Samtidig ses en underrepræsentation af forældre, imens der

ses en overrepræsentation af ægtefælle/samlever. I forhold til forløbslængde

ses der ligeledes signifikante forskelle på tværs af grupperne.

Tabel 12

Frafald. Pårørende (voksen indlagt). Procent (n)

Population

Køn

Relation

Mand

Kvinde

Ægtefælle/samlever

Mor/far

Datter/søn

Søster/bror

Anden relation

Indlæggelseslængde

Under 1 døgn

1 til 3 døgn

4 til 6 døgn

1 til 2 uger

3 til 4 uger

1 til 2 måneder

Over 2 måneder

39% (215)

61% (343)

32% (179)

36% (202)

15% (85)

9% (49)

8% (46)

4% (18)

9% (44)

9% (46)

22% (110)

23% (116)

18% (94)

16% (81)

Svar

35% (76)

65% (140)

36% (78)

34% (74)

18% (39)

4% (8)

7% (16)

2% (4)

7% (14)

8% (17)

15% (32)

26% (55)

24% (51)

19% (41)

Note: Signifikante forskelle i fordelingen ved relation (**) og indlæggelseslængde (**)

Blandt indlagte patienter (B&U) er de små forskelle mellem undersøgelsespo-

pulation og svar ikke signifikante. Se tabel 13.

Tabel 13

Frafald. Indlagte patienter (B&U). Procent (n)

Population

Indlæggelseslængde

3 til 7 døgn

8 døgn til 2 mdr.

3 til 6 mdr.

7 til 12 mdr.

Over 12 mdr.

28% (56)

54% (108)

14% (28)

2% (5)

2% (4)

Svar

29% (42)

53% (78)

14% (21)

3% (4)

1% (2)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 1: Fakta om svarpersoner

Indlagte retspsykiatriske patienter

Tabel 14 viser frafald blandt patienter i den specialiserede retspsykiatri.

Tabel 14

Frafald. Indlagte patienter retspsykiatri (voksen). Procent (n)

Population

Indlæggelseslængde

0-3 måneder

4-6 måneder

7-12 måneder

1-2 år

3-4 år

5-6 år

Over 6 år

19% (51)

14% (38)

10% (27)

23% (61)

12% (32)

9% (23)

14% (37)

Svar

22% (34)

17% (26)

10% (15)

22% (34)

12% (19)

7% (11)

11% (17)

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Oversigter med resultater

Bilag 2: Oversigter med

resultater

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Oversigter med resultater

På de næste sider er der for hver af de ni patient-, forældre- og pårørende-

grupper en oversigtsfigur med resultater på landsplan, se figur 1-18.

Oversigtsfiguren viser hvert spørgsmål som en liggende søjle med:

En forkortet spørgsmålstekst, der rummer essensen af spørgsmålet

Antal svar angivet til højre for spørgsmålsteksten (n)

Svarfordelingen for alle spørgsmålstyper

Gennemsnit for spørgsmålene til højre i figuren for 2018 og 2017

(5-punktskala)

Andel positive for spørgsmålene til højre i figuren for 2018 og 2017

(ja/nej spørgsmål)

Spørgsmål sorteret efter spørgsmålenes gennemsnit

Spørgsmålene er sorteret efter gennemsnittet, således at det mest positivt

besvarede spørgsmål ligger øverst. Søjlerne i oversigtsfigurerne med

spørgsmål på en fempunktsskala kan have op til fem grønne farvenuancer

fra lysegrøn til mørkegrøn, hvilket illustrerer svarkategorierne gående fra

”Slet ikke (1)” til ”I meget høj grad (5)”, mens "Ja"/"Nej"-spørgsmål er en

topunktsskala i brune farver. Bemærk at et ja kan være et negativt eller et

positivt svar, alt efter ordlyden på det spørgsmål patienten stilles.

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Oversigter med resultater

Ambulante patienter (voksen)

Figur 1. Ambulante patienter (voksen). Svarfordelinger og gennemsnit på spørgsmål med 5-punktskala

21. Føler der er en god omgangstone mellem dig og personalet

3. Kan åbent tale med personale om vanskeligheder

23. Personalet lytter til dine bekymringer om din sygdom

24. Føler dig tryg i ambulatoriet

2. Personale sat sig ind i sygdomsforløb ved samtaler

19. Alt i alt tilfreds med besøg

1. Kan komme i kontakt med personale

17. Tilfreds med behandling

4. Får information om sygdom og behandling

6. Får hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder

8. Personale følger op på din medicinske behandling

13. Taler om hvad du kan gøre for at få det bedre?

12. Personale spørger til dine erfaringer med din sygdom

5. Information om hvordan livsstil påvirker sygdom

18. Har fået det bedre af behandling

16. Ambulatoriet hjælper med at tage kontakt til kommunen

11. Personales håndtering af fejl

7. Taler om problemer med dit fysiske helbred

22. Taler med personalet om dine forventninger til kontakten

(n=6015)

(n=5932)

(n=5898)

(n=5914)

(n=5883)

(n=5977)

(n=5458)

(n=5987)

(n=5905)

(n=5942)

(n=5178)

(n=5593)

(n=5554)

(n=5801)

(n=5659)

(n=3275)

(n=553)

(n=5069)

(n=5105)

-18

-17

29%

11%

14%

16%

17%

18%

19%

15%

19%

21%

11%

10%

66%

61%

55%

58%

55%

50%

42%

46%

42%

47%

42%

37%

36%

34%

33%

31%

26%

24%

80%

100%

4,60

4,48

4,41

4,40

4,39

4,29

4,20

4,14

4,13

4,12

4,07

4,04

3,91

3,81

3,68

3,58

3,54

3,50

4,37

4,28

4,15

4,18

4,11

4,09

4,12

4,02

3,98

3,87

3,79

3,59

3,54

4,44

29%

34%

29%

32%

33%

40%

33%

36%

35%

29%

32%

37%

32%

26%

30%

25%

28%

27%

40%

60%

22%

31%

11%

10%

20%

23%

29%

31%

Figur 2. Ambulante patienter (voksen). Svarfordelinger og andel positive på ja-nej spørgsmål

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Oversigter med resultater

Pårørende til ambulante patienter (voksen)

Figur 3. Pårørende til ambulante patienter (voksen). Svarfordelinger og gennemsnit på spørgsmål med 5-punktskala

Figur 4. Pårørende til ambulante patienter (voksen). Svarfordelinger og andel positive på ja-nej spørgsmål

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Oversigter med resultater

100

Ambulante patienter (B&U)

Figur 5. Ambulante patienter (B&U). Svarfordelinger og gennemsnit på spørgsmål med 5-punktskala

Figur 6. Ambulante patienter (B&U). Svarfordelinger og andel positive på ja-nej spørgsmål

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Oversigter med resultater

101

Forældre (B&U Ambulant)

Figur 7. Forældre (B&U ambulant). Svarfordelinger og gennemsnit på spørgsmål med 5-punktskala

Figur 8. Forældre (B&U ambulant). Svarfordelinger og andel positive på ja-nej spørgsmål

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Oversigter med resultater

102

Indlagte patienter (voksen)

Figur 9. Indlagte patienter (voksen). Svarfordelinger og gennemsnit på spørgsmål med 5-punktskala

30. Følte der var en god omgangstone mellem dig og personalet

1. Personale tog godt imod dig

3. Kunne komme i kontakt med personale

6. Kunne åbent tale med personale om vanskeligheder

33. Personalet lyttede til dine bekymringer om din sygdom

4. Følte dig tryg på sengeafsnittet

26. Tilfreds med behandling

28. Alt i alt tilfreds med forløbet

5. Personale sat sig ind i sygdomsforløb ved samtaler

27. Har fået det bedre af at være indlagt

12. Personale fulgte op på din medicinske behandling

8. Med til at bestemme aktiviteter

10. Fik hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder

7. Fik informationer om sygdom og behandling

23. Sengeafsnittet hjalp med at tage kontakt til kommunen

16. Personale spurgte til dine erfaringer med din sygdom

17. Talt om hvad du kan gøre for at få det bedre?

25. Forberedt på tid efter udskrivelse

15. Personales håndtering af fejl

9. Information om din livsstils påvirkning af sygdom

11. Talt om problemer med dit fysiske helbred

31. Talte med personalet om dine forventninger til kontakten

32. Personalet talte med dig om deres forventninger til dig

24. Talt om symptomer efter udskrivelse

21. Tvang foregik ordentligt

22. Udbytte af samtale om tvang

(n=1857)

(n=1890)

(n=1946)

(n=1896)

(n=1725)

(n=1923)

(n=1852)

(n=1815)

(n=1802)

(n=1793)

(n=1673)

(n=1594)

(n=1832)

(n=1759)

(n=931)

(n=1756)

(n=1766)

(n=1584)

(n=265)

(n=1679)

(n=1464)

(n=1460)

(n=1544)

(n=1583)

(n=188)

(n=164)

-18

-17

10%

11%

18%

16%

19%

18%

6% 6%

10% 6%

5% 6%

13%

11%

15%

17%

14%

17%

21%

22%

27%

20%

34%

37%

38%

31%

32%

33%

31%

33%

25%

31%

30%

31%

34%

28%

30%

28%

27%

23%

25%

53%

50%

40%

44%

41%

42%

40%

35%

41%

36%

38%

32%

28%

36%

26%

27%

30%

23%

20%

19%

22%

16%

20%

80%

100%

4,38

4,33

4,14

4,11

4,08

4,06

4,01

3,99

3,91

3,89

3,85

3,80

3,79

3,74

3,67

3,56

3,53

3,51

3,40

3,27

3,23

3,22

3,15

3,09

3,00

3,12

3,16

3,15

4,10

4,03

3,91

3,88

3,85

3,78

3,72

3,71

3,57

3,58

3,54

3,27

3,31

3,23

4,33

4,15

4,08

23%

21%

16%

25%

26%

12%

11%

10%

11%

10%

40%

18%

27%

28%

26%

20%

24%

31%

27%

29%

25%

21%

23%

26%

24%

22%

31%

24%

60%

20%

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Oversigter med resultater

103

Figur 10. Indlagte patienter (voksen). Svarfordelinger og andel positive på ja-nej spørgsmål

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Oversigter med resultater

104

Pårørende til indlagte patienter (voksen)

Figur 11. Pårørende til indlagte patienter (voksen). Svarfordelinger og gennemsnit på spørgsmål med 5-punktskala

Figur 12. Pårørende til indlagte patienter (voksen). Svarfordelinger og andel positive på jan-nej spørgsmål

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Oversigter med resultater

105

Indlagte patienter (B&U)

Figur 13. Indlagte patienter (B&U). Svarfordelinger og gennemsnit på spørgsmål med 5-punktskala

26. Føler der er en god omgangstone mellem dig og personalet

5. Personale tid til at lytte

1. Personale tog godt imod dig

4. Kan komme i kontakt med personale

29. Pers. lytter til dine bekymr. om din sygdom

2. Klar information om dagligdag og regler på afsnittet

6. Føler dig tryg på afsnittet

7. Personale sat sig ind i sygdomsforløb ved samtaler

10. Med til at bestemme aktiviteter

17. Talt om hvad du kan gøre for at få det bedre?

8. Kan åbent tale med personale om vanskeligheder

12. Får hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder

15. Personales håndtering af fejl

24. Alt i alt tilfreds med forløbet

9. Får informationer om sygdom og behandling

16. Personale spørger til dine erfaringer med din sygdom

22. Tilfreds med behandling

21. Talt om tvang efter afslutning

23. Har fået det bedre af behandling

28. Pers. taler om deres forventninger til dig

11. Personale taler om hvordan du kan leve sundt

27. Taler med pers. om dine forventninger

(n=157)

(n=160)

(n=166)

(n=162)

(n=137)

(n=159)

(n=162)

(n=130)

(n=154)

(n=161)

(n=154)

(n=152)

(n=29)

(n=149)

(n=151)

(n=146)

(n=148)

(n=35)

(n=146)

(n=133)

(n=144)

(n=123)

-18

-17

18%

21%

17%

23%

20%

12%

11%

16%

5% 11%

14%

21%

20%

27%

30%

20%

39%

37%

43%

46%

36%

38%

28%

34%

33%

35%

27%

32%

24%

26%

36%

23%

34%

36%

32%

19%

40%

38%

35%

30%

36%

29%

32%

27%

24%

28%

24%

34%

25%

20%

17%

22%

20%

16%

28%

30%

60%

4,17

4,08

4,07

4,04

3,99

3,82

3,75

3,72

3,66

3,61

3,58

3,57

3,55

3,44

3,40

3,36

3,34

3,08

3,00

2,60

2,51

2,64

3,58

3,55

3,63

3,54

3,40

3,42

3,55

2,85

3,21

3,39

3,26

3,22

2,79

2,80

3,82

3,90

3,81

23%

28%

25%

24%

26%

25%

28%

24%

13%

15%

13%

14%

11%

10%

26%

33%

25%

32%

20%

21%

11%

16%

12%

80%

100%

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Oversigter med resultater

Figur 14. Indlagte patienter (B&U). Svarfordelinger og andel positive på ja-nej spørgsmål

106

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Oversigter med resultater

107

Forældre (B&U indlagt)

Figur 15. Forældre (B&U indlagt). Svarfordelinger og gennemsnit på spørgsmål med 5-punktskala

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Oversigter med resultater

108

Figur 16. Forældre (B&U indlagt). Svarfordelinger og andel positive på ja-nej spørgsmål

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Oversigter med resultater

109

Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit (voksen)

Figur 17. Indlagte patienter retspsykiatri (voksen) Svarfordelinger og gennemsnit på spørgsmål med 5 punktskala

1. Kan komme i kontakt med personale

6. God omgangstone mellem dig og personalet

3. Føler dig tryg sammen de andre patienter

5. Kan åbent tale med personale om vanskeligheder

8. Med til at bestemme aktiviteter

12. Personale følger op på din medicinske behandling

24. Har fået det bedre af behandling

29. Pers. lytter til dine bekymr. om din sygdom

4. Personale sat sig ind i sygdomsforløb ved samtaler

25. Alt i alt tilfreds

10. Får hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder

23. Tilfreds med behandling

2. Regler fungerer godt

28. Pers. taler om deres forventninger til dig

11. Taler om problemer med dit fysiske helbred

7. Får informationer om sygdom og behandling

17. Taler om hvad du kan gøre for at få det bedre

27. Taler med pers. om dine forventninger

9. Information om din livsstils påvirkning af sygdom

16. Personale spørger til dine erfaringer med din sygdom

21. Tvang foregik ordentligt

22. Udbytte af samtale om tvang

15. Personales håndtering af fejl

(n=150)

(n=147)

(n=150)

(n=144)

(n=139)

(n=147)

(n=139)

(n=148)

(n=139)

(n=145)

(n=152)

(n=145)

(n=130)

(n=143)

(n=133)

(n=136)

(n=143)

(n=136)

(n=63)

(n=55)

(n=41)

-18

-17

22%

23%

11%

24%

25%

26%

18%

10%

23%

20%

22%

19%

23%

34%

29%

32%

27%

31%

22%

19%

24%

18%

24%

22%

24%

27%

24%

21%

27%

26%

20%

21%

18%

21%

24%

18%

20%

60%

41%

42%

33%

38%

39%

35%

44%

33%

36%

34%

32%

30%

24%

27%

24%

25%

26%

23%

29%

19%

16%

20%

100%

4,08

4,01

3,82

3,78

3,74

3,73

3,70

3,60

3,53

3,52

3,46

3,43

3,40

3,34

3,32

3,29

3,12

2,92

2,60

2,51

3,91

3,75

3,81

3,71

3,70

3,52

3,26

10%

12%

16%

11%

12%

15%

14%

11%

14%

13%

17%

29%

36%

41%

20%

3,17

3,31

3,19

3,34

3,31

11%

14%

16%

14%

11%

14%

24%

30%

35%

22%

29%

25%

15%

12%

40%

2,98

3,31

3,10

3,15

2,94

2,51

2,48

2,52

15%

80%

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Oversigter med resultater

110

Figur 18. Indlagte patienter retspsykiatri (voksen). Svarfordelinger og andel positive ja-nej spørgsmål

LUP Psykiatri - National rapport

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2018, fra sundhedsministeren

Bilag 2: Oversigter med resultater

111

LUP Psykiatri - National rapport