Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 28
Offentligt
1951087_0001.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE
10 FORSLAG TIL ET BEDRE HOSPITALSVÆSEN
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /1
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0002.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /2
FORORD – ET SYGEHUSVÆSEN UNDER PRES
Det danske sygehusvæsen
er under pres fra flere sider.
Danskerne bliver stadigt ældre og mere behandlingskrævende. Flere og
flere bliver kronisk syge, og flere bliver multisyge. Samtidig øger nye be-
handlingsmuligheder befolkningens forventninger til sygehusvæsenet.
Derfor stiger medicinforbruget og de tilhørende udgifter, ligesom antallet
af patienter på hospitalerne går op, hvert eneste år. Det betyder, at kvali-
teten af det danske sygehusvæsen kun kan opretholdes, hvis der tilføres
flere ressourcer, og ressourcerne anvendes så effektivt som muligt.
Desværre er det økonomiske råderum begrænset, og udsigterne til store
økonomiske saltvandsindsprøjtninger på det regionale område er ringe.
Derfor vil den fortsatte udvikling af sygehusvæsenet især afhænge af,
at opgaverne bliver løst så effektivt som muligt. Blandt andet derfor har
regeringen og Danske Regioner aftalt, at regionerne skal modernisere og
udvikle opgaveløsningen på sygehusene. Det skal både ske ved hjælp af
ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange.
1
Danske Fysioterapeuter har lavet dette udspil for at give vores bud på,
hvordan en række opgaver på landets sygehuse kan løses mere effektivt.
Nogle af vores anbefalinger bygger på solid evidens, mens andre har de-
res udgangspunkt i praktiske erfaringer fra ind- og udland. Fælles for alle
vores forslag er, at vi stiller dem, fordi vi mener, at de vil være til gavn for
de tusindvis af patienter, som hvert år besøger de danske sygehuse.
Jeg håber derfor, at du vil tage vel imod vores forslag.
FYSIOTERAPEUTER HOLDER
MENNESKER I BEVÆGELSE
Fysioterapeuter spiller en central rolle i
det danske sundhedsvæsen.
Med en dyb indsigt i sundhedsfremme,
forebyggelse, diagnostik, behandling og
rehabilitering kan vi hjælpe børn, unge,
voksne og ældre.
Mange fysioterapeuter er specialise-
rede inden for så forskellige områder
som neurofysioterapi, forebyggelse,
børn, onkologi, sport og arbejdsliv.
I samarbejde med de øvrige sundheds-
faglige medarbejdere på sygehusene
gør vi syge mennesker raskere og
svage mennesker stærkere. Vi holder
mennesker i bevægelse.
Tina Lambrecht, formand
FOTO: LARS HORN – FORSIDEFOTO: CLAUS SJØDIN
1
Aftale om regionernes økonomi for 2019.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0003.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /3
UDSPIL
UDSPILLET
INDEHOLDER
FØLGENDE
10
FORSLAG
1:
Invester i danskernes sundhed
– afsæt flere penge til landets sygehuse
2:
Indlagte patienter skal mobiliseres
og træne systematisk
3:
Brug fysioterapeuter på skadestuer,
akutmodtagelser og akutklinikker
4:
Brug fysioterapeuter på de ortopædkirurgiske
ambulatorier
5:
Løft kvaliteten af genoptræningsplanerne
6:
Lad fysioterapeuterne udarbejde
genoptræningsplanerne
7:
Tilbyd fysioterapi til alle patienter med
psykiatriske lidelser
8:
Ligestil psykiatriske patienter med somatiske
9:
Lad fysioterapeuter fungere som brobyggere
10:
Lad fysioterapeuter være en del af løsningen
på manglen på sygeplejersker
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0004.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /4
INVESTER I DANSKERNES SUNDHED
FOTO: HENRIK FRYDKJÆR
De seneste år
har sygehusene været på økonomisk smalkost, og det er
tydeligt, at flere af landets sygehuse er ved at nå bristepunktet. Med
skader på patienter, medarbejdere og samfundsøkonomien til følge.
Konklusionen er indlysende: Det er ikke muligt at spare sig til bedre sundhed.
Patienter lider under pres på sygehusene
Patienterne på landets sygehuse lider under de økonomiske rammer på
sygehusene. Det ser vi desværre flere aktuelle eksempler på med overbe-
lægning på sygehusene og tilfælde, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed
ligefrem vurderer, at patienternes sikkerhed er i fare.
En undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters medlemmer ansat på
sygehusene bekræfter dette billede. Ifølge undersøgelsen betyder de
økonomiske rammer, at fysioterapeuterne har svært ved at løse deres
opgaver på en tilfredsstillende måde. Det betyder blandt andet, at pa-
tienterne ikke får den træning og mobilisering, de har brug for. Fysio-
terapeuterne peger også på, at der er patienter, som får unødige kompli-
kationer i løbet af deres indlæggelse, fordi de ikke får den behandling, de
har brug for.
Derudover oplever fysioterapeuterne, at der er patienter, der bliver ud-
skrevet for tidligt. Typisk på grund af personale- og pladsmangel. Mange
af disse patienter når ikke at få relevant fysioterapeutisk behandling eller
en plan for efterfølgende genoptræning.
Konsekvensen af den utilstrækkelige behandling og de præmature ud-
skrivninger er, at patienterne har et unødigt lavt funktionsniveau, et øget
behov for pleje fra kommunens side, og at deres risiko for at blive gen-
indlagt er forøget.
Resultatet er, at besparelserne på sygehusene i sidste ende koster sam-
fundet flere penge.
DÅRLIGT ARBEJDSMILJØ SKADER
De dårlige rammer går ikke kun ud over
patienterne. De påvirker også medarbej-
derne på hospitalerne: Sygeplejersker,
fysioterapeuter og andet sundhedsfagligt
personale giver i den ene undersøgelse
efter den anden udtryk for, at deres
arbejdsmiljø halter, at de er stressede
og har et forhøjet sygefravær.
2
På flere hospitaler inddeler fysiotera-
peuterne dagene efter farverne rød, gul
og grøn. De grønne er de travle, men gode
dage. Dem, hvor der er fuld bemanding,
og hvor opgaver og ressourcer stemmer
Forskning: Mere fysioterapi betaler sig økonomisk
Der er al mulig grund til at tilbyde mere fysioterapi til patienterne på lan-
dets hospitaler. Det viser et nyt systematisk review
3
, som har undersøgt
værdien af at tilbyde mere fysioterapi til patienter indlagt på et sygehus.
Det systematiske review viser, at hvis patienter indlagt på hospitalerne
får 12-13 minutter mere fysioterapi om dagen, vil de kunne forlade ho-
spitalet op til tre dage tidligere end ellers. Og deres fysiske tilstand vil
være bedre. Studiet bygger på 27 internationale forskningsartikler, der
til sammen har inkluderet 3.262 personer, som har været indlagt af en
række forskellige årsager, herunder neurologiske diagnoser, hjertekarsyg-
domme og muskel- og ledlidelser. 24 ud af de 27 artikler baserer sig på
randomiserede og kontrollerede forsøg (RCT).
2
Se fx FTF (2018),
FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø
– arbejdspres, stress og mulighed for at levere
kvalitet i arbejdet.
Peiris (2018),
Additional Physical Therapy Services
Reduce Length of Stay and Improve Health
Outcomes in People With Acute and Subacute
Conditions: An updated Systematic Review and
Meta-analysis, Archives of Physical Medicine and
Rehabilitation.
3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0005.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /5
Et australsk studie
4
har set nærmere på den økonomiske side af sagen
og konkluderer, at de økonomiske gevinster overstiger omkostningerne
ved at ansætte flere fysioterapeuter. Udgifterne til flere fysioterapeuter
bliver nemlig dækket af, at hospitalerne har færre omkostninger, fordi
indlæggelserne er kortere, og patienterne bliver genindlagt i mindre grad
end ellers.
FORSLAG 1:
Invester i danskernes sundhed
– afsæt flere penge til landets sygehuse.
Danske Fysioterapeuter opfordrer
Folketinget til at afsætte flere penge
til landets sygehuse.
Der er brug for et markant økonomisk
løft, hvis sygehusvæsenet skal være
gearet til at give de stadigt flere ældre
og kroniske patienter den behandling,
de har brug for.
Derfor bør Folketinget lave en
strategisk og målrettet investering,
som sikrer sygehusene mod den
stigende overbelægning, forringelser
i behandlingstilbud og nedgang i
personale.
overens. De gule er de meget travle dage,
hvor tempoet er højt, fordi der mangler
personale. De røde er de alarmerende
travle dage, hvor det strømmer ind med
akutte patienter, og hvor fysioterapeu-
terne må prioritere benhårdt til fordel for
de patienter, der har størst behov. Ifølge
Anders Jæger Nielsen, der er fysioterapeut
og tillidsrepræsentant på Herlev Hospital,
er der kommet langt flere af de gule og
de røde dage end tidligere. Og det går ud
over patienterne:
”Vi vil gerne bidrage meget mere, end
vi gør nu. Men det er der ikke rammer til. I
dag er vi nødt til at foretage en knivskarp
prioritering mellem vores patienter. Hvis
der var tid til at se patienterne, mens
de er indlagt på sygehuset, med samme
frekvens som før i tiden, ville det gøre en
stor forskel for patienterne”, siger han.
4
Brusco (2014),
Are weekend inpatient rehabili-
tation services value for money? An economic
evaluation alongside a randomized controlled
trial with a 30 day follow up,
BMC Medicine 2015
og Brusco (2015),
Is cost effectiveness sustained
after weekend inpatient rehabilitation? 12 month
follow up from a randomized controlled trial,
BMC
Health Serv Res.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0006.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /6
LØFT TIL MOBILISERING OG TRÆNING
ILLUSTRATION: GITTE SKOV
5
Der er ikke
nok fokus på at patienterne er aktive og træner under indlæg-
gelse på landets hospitaler.
Ældre patienter er meget inaktive
En dansk undersøgelse viser fx, at ældre patienter tilbringer alt for lang
tid i hospitalssengen under en indlæggelse.
5
Undersøgelsen viser, at patienter, som kunne gå uden assistance, da de
blev indlagt, tilbringer 17 ud af døgnets 24 timer i sengen, når de er ind-
lagt. Billedet så endnu værre ud for de ældre, som ikke kunne gå uden
hjælp ved indlæggelsen. De ligger stille i sengen i over 22 timer i døgnet!
Kombinationen af høj alder og inaktivitet er farlig. Den accelerer nemlig
den udvikling, som rammer alle, der har rundet de 40 år: Man mister
gradvist sin muskelmasse og -styrke. Tabet tager fart, jo ældre man er
og jo mere inaktiv, man er.
6
Konsekvensen af de inaktive timer i hospitalssengen er, at de ældre hur-
tigt mister muskelstyrke. Det fører blandt andet til dårligere balance,
ringere evne til at klare daglige gøremål, større risiko for faldulykker, min-
dre mobilitet, social isolation og øget plejebehov.
Det bliver ikke bedre af, at ældre, som har mistet muskelstyrke og funk-
tionsevne under en indlæggelse, har meget svært ved at nå tilbage til
udgangspunktet før indlæggelsen.
Mobilisering og nærhedsfinansiering
Fra den 1. januar 2019 vil regionerne blive underlagt en ny styringsmeka-
nisme. Den såkaldte nærhedsfinansiering, som blandt andet indebærer,
at regionerne tilskyndes til at reducere antallet af sygehusforløb pr. bor-
ger og undgå genindlæggelser.
7
Dermed får hospitalerne et klarere incitament til at sikre, at patienterne
har det så godt som muligt, inden de udskrives. Det vil nemlig reducere
risikoen for, at den enkelte patient bliver genindlagt. I den forbindelse er
mobilisering og træning af indlagte patienter central.
En nyere undersøgelse
8
viser tilmed, at det ikke kræver meget at modvir-
ke patienternes tab af muskelstyrke og funktionsevne under en indlæg-
gelse og dermed undgå følgevirkninger som fx begrænset mobilitet og
øget risiko for genindlæggelse.
I undersøgelsen blev indlagte patienter inddelt i to grupper. Den ene
gruppe modtog den traditionelle behandling, mens den anden gruppe
blev hjulpet ud af sengen to gange hver dag i mellem 15 og 20 minutter.
Pedersen et al (2013),
Twenty-Four-Hour Mobility
During Acute Hospitalization in Older Medical
Patients,
Journal of Gerontology.
Jeremy D. Walston (2012),
Sarcopena in older
adults,
Current Opinion in Rheumatology.
Aftale om regionernes økonomi for 2019.
Cynthia J. Brown et al (2016),
Comparison of
Posthospitalization Function and Community
Mobility in Hospital Mobility Program and Ususal
Care Patients,
JAMA.
6
7
8
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0007.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /7
Hvis de ældre kunne, blev de opfordret til at komme ud af sengen ud over
den afsatte tid.
En måned efter udskrivning var gruppen, der ikke var blevet mobiliseret
under indlæggelsen, signifikant dårligere til at komme rundt. Det kom fx
til udtryk ved, at de nu var nødt til at bruge stok eller ikke længere kom
så ofte ud. Gruppen, der var blevet mobiliseret, bevægede sig lige så frit,
som før de blev indlagt.
FORSLAG 2:
Indlagte patienter skal mobiliseres
og træne systematisk
Danske Fysioterapeuter anbefaler, at
sygehusene genindfører systematisk
mobilisering og træning af indlagte
patienter under hele indlæggelsen. Også
på de skæve tidspunkter. Det vil øge
patienternes almene tilstand, modvirke
komplikationer, og det vil bidrage til at
reducere antallet af genindlæggelser.
Det bør i det hele taget gennemsyre
tilgangen til patienterne på landets
hospitaler, at de skal hjælpes til at
være så aktive som muligt under en
indlæggelse.
En mere systematisk og omfattende
mobilisering og træning af patienterne
forudsætter en opnormering af antallet
af fysioterapeuter på landets hospitaler.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0008.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /8
ARBEJDSDELING I AKUTMODTAGELSER OG SKADESTUER
2 millioner gange
om året henvender danskerne sig på akutmodtagelsen
på landets hospitaler, fordi de er kommet til skade eller pludseligt har
fået det dårligt.
9
I en betragtelig del af tilfældene er der tale om akutte
skader på muskler og led.
10
Derfor er det oplagt at tænke fysioterapeuter
ind i opgaveløsningen.
VENTETID
I dag oplever mange danskere, at de må
vente længe på akutmodtagelserne. En
ventetid, som ikke mindst skyldes, at
lægerne har utroligt travlt.
Ifølge den årlige landsdækkende under-
søgelse af patientoplevelser i akutmodta-
gelser, angav 68 procent af patienterne,
at de oplevede ventetid i akutmodtagel-
sen. 30 procent af patienterne vurderede,
at ventetiden
slet ikke
eller
kun i ringe
grad
var acceptabel.
Fysioterapeuter bidrager på skadestuen
De seneste års forskning viser, at det kan have en række positive effekter,
når fysioterapeuter indgår i den tværfaglige opgaveløsning på skadestuer.
Patienter, der er blevet tilset af en fysioterapeut, oplever væsentligt kor-
tere ventetider
11
, de oplever færre smerter, og de har en forbedret funk-
tionsevne sammenlignet med patienter, der ikke er blevet tilset af en
fysioterapeut på skadestuen.
12
Derudover gennemføres der færre billeddiagnostiske undersøgelser som
fx røntgen, når fysioterapeuter er involveret i udredning og diagnosticering
af patienterne. Forskningsresultater tyder i øvrigt på, at fysioterapeuter
på skadestuer kan føre til, at patienter undgår at blive indlagt unødigt.
13
Endelig – og nok så vigtigt – er der intet, der indikerer, at det skulle være
problematisk at lade fysioterapeuter bidrage på skadestuerne. Der er fx
hverken tegn på, at patienter udsættes for fejldiagnoser, eller at de ople-
ver utilsigtede hændelser som følge af fysioterapeuternes arbejde.
9
Danske Regioner (2016),
De danske akutmod-
tagelser – status 2016.
Sundhedsstyrelsen (2017),
Vurdering af speciale i
akutmedicin i Danmark.
Se Sutton M et al (2015),
Primary-contact physio-
therapists manage a minor trauma caseload in
the emergency department without misdiagno-
ses or adverse events: an observational study.
Journal of Physiotherapy 61: 77–80 og Guengerich
et al. (2013),
Emergency department primary
contact physiotherapists improve patient flow for
musculoskeletal patients,
International Journal of
Therapy and Rehabilitation, September 2013.
Sohil et al (2017),
Potential impact of early
physiotherapy in the emergency department for
non-traumatic neck and back pain,
World Journal
of Emergency Medicine, Vol 8, No 2, 2017 og
Thompson et al. (2017),
The Role of Physio-
therapy Extended Scope Practitioners in
Musculoskeletal care with Focus on Decision
Making and Clinical Outcomes: A Systematic
Review of Quantitative and Qualitative Research,
Musculoskeletal Care, June 2017, vol. 15.
Sayer et al (2017),
Advanced musculoskeletal
physiotherapists are effective and safe in mana-
ging patients with acute low back pain presenting
to emergency departments,
Australian Health
Review, may 2017 og Arendts et al (2012),
The
impact of early emergency department allied
health intervention on admission rates in older
people: a non-randomized clinical study,
BMC
Geriatrics 2012, 12:8.
10
11
Gode erfaringer i praksis
Forskningen på området er foregået i udlandet, men dens resultater
stemmer overens med flere positive erfaringer på dansk grund. Det gæl-
der ikke mindst på sygehusene i Slagelse og Horsens, hvor fysioterapeu-
ter gennem flere år har haft deres daglige gang på skadestuerne.
Overfysioterapeut på Slagelse og Ringsted Sygehus, Rasmus Gormsen
Hansen, mener, at det er helt naturligt, at fysioterapeuter spiller en rolle
på skadestuerne:
”Patienterne på skadestuen har typisk fået en skade på muskler eller led.
De kommer fx fordi, håndleddet gør ondt, efter de har taget fra i et fald,
eller fordi de har fået et vrid i knæet i forbindelse med sport. Fysioterapeu-
terne kan udrede og diagnosticere mange af disse patienter og give dem
råd og vejledning om, hvordan de bedst håndterer deres skade”, siger han.
Erfaringerne på Odense Universitetshospital, hvor man har etableret en
fælles akutmodtagelse, viser, at fysioterapeuter også kan bidrage der. Le-
dende terapeut i Rehabiliteringsafdelingen på Odense Universitetshospi-
tal, Robert Elbæk Jull, peger på, at fysioterapeuterne har kompetencer, som
bør supplere de øvrige faggrupper i akutmodtagelsen:
12
13
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0009.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /9
”Vores erfaringer viser, at fysioterapeuterne kan bidrage til at patienterne
hurtigere bliver udredt og diagnosticeret korrekt og bliver visiteret til de
rigtige tilbud. Det har stor værdi for både patienterne og sundhedsvæse-
net, at vi får sendt dem i den rigtige retning med det samme”, siger han.
Det er i øvrigt ikke kun patienter med muskel- og ledproblemer, der har
gavn af at blive tilset af en fysioterapeut på en skadestue, akutmodtagelse
eller akutklinik. Det gælder også geriatriske, medicinske og neurologiske
patientgrupper, hvor fysioterapeuter kan udrede og diagnosticere, udfor-
me en relevant genoptræningsplan og bestille relevante hjælpemidler etc.
FORSLAG 3:
Brug fysioterapeuter på skadestuer,
akutmodtagelser og akutklinikker
International forskning og flere danske
erfaringer viser, at fysioterapeuter kan bidrage
med at løfte opgaven på landets skadestuer,
akutmodtagelser og -klinikker.
Derfor opfordrer Danske Fysioterapeuter alle
hospitaler til at benytte fysioterapeuter på
skadestuer, akutmodtagelser og akutklinikker.
Det gavner både patienterne og hospitalernes
udnyttelse af de tilgængelige ressourcer.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0010.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /10
LEON PÅ DE ORTOPÆDKIRURGISKE AMBULATORIER
Flere danske hospitaler
har positive erfaringer med at lade fysioterapeu-
ter stå for udredningen af patienter i de ortopædkirurgiske ambulatorier:
• I Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet i Silkeborg er der
ansat 16 specialiserede fysioterapeuter, der varetager diagnostiske
funktioner i mange subspecialer, herunder idræt, skulder, ryg, knæ,
hofte og fod.
• På Middelfart Sygehus laver fysioterapeuter forundersøgelser af ryg-
patienter. Udover at diagnosticere byder de ind med forslag til den
rette behandling, herunder relevante øvelser, indhold i et genoptræ-
ningsforløb og behandling i primærsektoren.
• På Sygehus Lillebælt i Vejle, hvor fire fysioterapeuter gennemfører
forundersøgelser på skulderområdet, mens to fysioterapeuter ud-
fører forundersøgelser på patienter med idrætsmedicinske problem-
stillinger.
Kirsten Jones, der er chefterapeut på Vejle Sygehus, er glad for samarbej-
det med de ortopædkirurgiske læger:
”Vi har et godt og respektfuldt tværfagligt samarbejde med alle parter
omkring forundersøgelserne. Ved at bringe fysioterapeuternes viden om
problemer i bevægeapparatet i spil får patienterne en bredere vurdering af
deres situation og en mere målrettet plan for det videre forløb,” siger hun.
På andre hospitaler står fysioterapeuterne også for de postoperative
kontroller.
Forskning støtter værdien
Forskningen tyder på, at de praktiske erfaringer, man har gjort sig, ikke
blot er anekdotiske. Et systematisk review
14
på området underbygger så-
ledes, at fysioterapeuter med fordel kan stå for udredningen af patienter
med muskel- og ledproblemer på de ortopædkirurgiske ambulatorier. Det
kan nemlig give lavere omkostninger, uden at det går ud over kvaliteten
af diagnoserne eller patienternes tilfredshed.
Det systematiske review, der er det mest omfattende på området, ta-
ger udgangspunkt i et randomiseret studie gennemført i England samt
31 internationale observationsstudier. Studierne beskæftiger sig med
forskellige aspekter af fysioterapeuter og ortopædkirurgers arbejde i de
ortopædkirurgiske ambulatorier.
Lavere omkostninger
Fire af de inkluderede studier har set nærmere på, om der er forskel på,
hvor mange ressourcer, fysioterapeuter og ortopædkirurger bruger på
udredning af patienterne. Den opgave har man grebet forskelligt an i de
enkelte studier. Parametre som faggruppernes løn, anvendt tid, brug af
14
Trøstrup et al (2018),
Effect of extended scope
physiotherapists assessments in orthopaedic
diagnostic setting: a systematic review,
Physiotherapy.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0011.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /11
billeddiagnostiske undersøgelser m.v. har på forskellig vis indgået i vur-
deringen af udgifterne forbundet med udredning. Selvom der altså er
metodiske forskelle, er den gennemgående konklusion, at det er omkost-
ningseffektivt at lade fysioterapeuter udrede patienterne. Besparelses-
potentialet opstår ikke mindst, fordi fysioterapeuter i mindre grad end
ortopædkirurger henviser til røntgenundersøgelser og kirurgi.
Stort set enige om diagnosen
Selvom fysioterapeuterne altså bruger færre ressourcer på udredningen,
betyder det ikke, at de når andre konklusioner end ortopædkirurgerne. I ni
af de gennemgåede studier har man set nærmere på, om ortopædkirur-
gerne og fysioterapeuterne er enige om diagnosen. Og den overordnede
konklusion er, at de to faggrupper stort set er enige om diagnoserne.
Høj patienttilfredshed
Patienterne er glade for at blive udredt af fysioterapeuter. Det viser de 13
inkluderede studier, som har set nærmere på patienternes tilfredshed. I
studierne varierer tilfredsheden blandt patienter, som er blevet udredt af
fysioterapeuter, fra 77 til 100 procent. Det er imidlertid ikke kun patien-
terne, der er tilfredse. Et studie viser nemlig, at mellem 80 og 96 procent
af lægerne er tilfredse med fysioterapeuternes udredning.
FORSLAG 4:
Brug fysioterapeuter på de
ortopædkirurgiske ambulatorier
Danske Fysioterapeuter opfordrer landets
sygehuse til at inddrage fysioterapeuter
i arbejdet med at udrede og gennemføre
opfølgninger på patienterne på de
ortopædkirurgiske ambulatorier. Det vil
både være til gavn for patienterne og
hospitalets ressourceanvendelse.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0012.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /12
STYRK GENOPTRÆNINGSPLANERNE
Genoptræning er ofte
afgørende for, at en patient kan vende tilbage til
sin hverdag på bedste vis efter en indlæggelse på et hospital. I den for-
bindelse er genoptræningsplanen et afgørende værktøj.
Ifølge bekendtgørelsen på området – jf. boksen – skal genoptrænings-
planen udformes på baggrund af en lægefaglig vurdering, den skal være
skriftlig, og den skal udarbejdes i samarbejde med patienten.
FRA BEKENDTGØRELSE OM
GENOPTRÆNINGSPLANER
OG OM PATIENTERS VALG AF
GENOPTRÆNINGSTILBUD EFTER
UDSKRIVNING FRA SYGEHUS
§ 1.
Regionsrådet skal tilbyde en indivi-
duel genoptræningsplan til patienter,
der har et lægefagligt begrundet behov
for genoptræning efter udskrivning fra
sygehus.
Stk. 2.
Genoptræningsplanen skal være
skriftlig, og den skal udarbejdes i sam-
arbejde med patienten og eventuelle
pårørende. For en patient, der varigt
mangler evnen til at give informeret
samtykke, kan informeret samtykke
gives i henhold til reglerne i sundheds-
lovens § 18.
Udfordringer i praksis
I praksis er der imidlertid en række udfordringer med genoptræningspla-
nerne.
For det første
er det nogle gange patientens postnummer, der afgør om
han eller hun får en genoptræningsplan eller ej.
15
For det andet
er det langt fra altid, at genoptræningsplanen udarbejdes i
samarbejde med patienterne, som ofte får det indtryk, at der blot er tale
om en henvisning.
For det tredje
er det ikke altid, at de rette oplysninger fremgår af gen-
optræningsplanerne. Nogle gange mangler kommunerne fx at få oplys-
ninger om, hvornår den pågældende borger er blevet opereret, og hvilke
restriktioner hospitalet vurderer, der er for genoptræningen.
For det fjerde
er der patienter, som burde have fået en genoptrænings-
plan, som ikke får det, fordi de ikke når at blive tilset af en terapeut,
inden de bliver udskrevet.
For det femte
er kommunikationen mellem region og kommune om gen-
optræningsplanerne afgørende for kvaliteten af den efterfølgende gen-
optræning. Men når man taler med praktikere i begge ender af denne
kommunikation, står det klart, at den kan blive bedre.
For det sjette
er der alt for få patienter med en psykiatrisk lidelse, som
får en genoptræningsplan. Det viser en rundspørge blandt fysio- og ergo-
terapeuter, som arbejder på området.
Endelig er det uklart, om ændringerne i arbejdsdeling mellem regioner og
kommuner har haft betydning for, om patienterne får tilbudt genoptræ-
ning på det rette niveau. Fx oplever nogle fagprofessionelle, som arbej-
der med specialiseret genoptræning, at der de seneste år har været en
udvikling, hvor færre patienter bliver visiteret til den specialiserede gen-
optræning. Det er imidlertid afgørende for patienternes mulighed for at
genvinde deres funktionsevne, at kommuner og regioner respekterer den
etablerede niveaudeling i genoptræningsforløb, hvor der skelnes mellem
almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau og rehabili-
tering på specialiseret niveau.
16
15
KORA 2016,
Udviklingen i antallet af genoptræ-
ningsplaner – Benchmark af genoptræningsplaner
på nationalt, regionalt og kommunalt niveau fra
2007-2014.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0013.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /13
Patienter skal have den genoptræning, de har brug for, uden at kommu-
nerne eller regionerne skeler til deres økonomi. Det betyder ikke nødven-
digvis, at der skal være flere genoptræningsplaner. Det afgørende er, at
patienter, der har behov for en genoptræningsplan, får en. Og at planen
har det rette indhold.
GODE ERFARINGER MED
AUDITS I NORDJYLLAND
Regionerne og kommunerne skal berøre
genoptræningsområdet i deres samar-
bejdsaftaler – de såkaldte sundhedsafta-
ler. Det følger af den tidligere vejledning
på området. Desværre er der ikke meget
fokus på at løfte kvaliteten af genoptræ-
ningsplanerne i sundhedsaftalerne, der
gælder for perioden fra 2015-2018.
Samtidig omtaler den nye vejledning
om sundhedsaftaler ikke længere speci-
fikt genoptræningsområdet. Derfor har
regionerne og kommunerne et særligt
ansvar for selv at tage initiativ til at sætte
fokus på genoptræningsplanerne. De kan
eventuelt lade sig inspirere af erfaringer-
ne fra Nordjylland.
I Region Nordjylland har man i en år-
række samarbejdet på tværs af hospitaler
og kommuner for at løfte kvaliteten af
genoptræningsplanerne. Regionen har
blandt andet samlet fagfolk fra de 11
kommuner i regionen og fra regionen i
2017 til en gennemgang af genoptræ-
ningsplaner for at vurdere, om kvaliteten
af planerne var tilstrækkelig. Gennem de
senere år har de sammen lavet audit på
50 almene genoptræningsplaner og 50
specialiserede genoptræningsplaner.
I disse audits har man haft fokus på,
hvem der udfylder planerne, hvordan de
Øget fokus på genoptræningsplanerne
Med indførelsen af det frie valg til genoptræning, som trådte i kraft 1.
juli 2018, vil kommunerne og patienterne formentlig være (endnu) mere
optagede af indholdet i og kvaliteten af genoptræningsplanerne.
Ikke mindst derfor har regeringen og Danske Regioner i den årlige øko-
nomiaftale for 2019 aftalt, at ”regionerne fortsat skal have fokus på, at
genoptræningsplanerne lever op til de indholdsmæssige krav og afsen-
des rettidigt”.
17
16
Jf. §2 i bekendtgørelse om genoptræningsplaner
og patienters valg af genoptræningstilbud efter
udskrivning fra sygehus.
Jf. aftalen om regionernes økonomi for 2019.
17
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0014.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /14
FORSLAG 5:
Løft kvaliteten af
genoptræningsplanerne
Danske Fysioterapeuter anbefaler, at
regionerne gennemfører serviceeftersyn
af deres arbejde med genoptrænings-
planer. Serviceeftersynet bør gennem-
føres med inddragelse af de faglige
medarbejdere, som vurderer patienternes
genoptræningsbehov og udfylder
genoptræningsplanerne på hospitalerne,
patienter og pårørende samt de
faglige medarbejdere, der modtager
genoptræningsplanerne i kommuner.
bliver udfyldt, angivelse af eventuelle
tidsfrister for opstart. Og man har reage-
ret på fundene og fx bedt hospitalstera-
peuterne om at udforme mere udførlige
genoptræningsplaner og give faglige be-
grundelser, hvis man fx angav en udskudt
påbegyndelse af genoptræningen.
Derudover har Region Nordjylland og
kommunerne i regionen udarbejdet en
detaljeret samarbejdsaftale om voksne
med erhvervet hjerneskade. Herunder
har man beskrevet samarbejdet mellem
kommunerne og Neuroenhed Nord i
Brønderslev, som udfører rehabilitering
under indlæggelse på regionsfunktions-
niveau. Aftalen indeholder blandt andet
detaljerede retningslinjer for, hvordan
den tværsektorielle kommunikation skal
foregå, hvilket har gjort det muligt for re-
gionen at følge op på, om retningslinjerne
bliver fulgt og rette op de steder, hvor det
var nødvendigt.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0015.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /15
FORSLAG 6:
Lad fysioterapeuterne udarbejde
genoptræningsplanerne
Danske Fysioterapeuter anbefaler,
at det i fremtiden er fysioterapeuter,
som står for at vurdere patienternes
genoptræningsbehov og udarbejde
genoptræningsplanerne.
Det er typisk fysioterapeuterne, der har
kompetencerne til at vurdere, om den
enkelte patient har oplevet et funktions-
tab og har brug for en genoptrænings-
plan. Derfor er det oplagt at lade
fysioterapeuter vurdere genoptrænings-
behovet og udforme genoptrænings-
planer, hvor det er relevant.
En sådan arbejdsdeling vil både kunne
føre til en bedre ressourceudnyttelse
og sikre bedre sammenhæng i patient-
forløbene og i kontakten mellem
sygehuse og de modtagende kommuner,
hvor det netop er fysioterapeuter, der
skal varetage genoptræningen.
Det er afgørende, at der afsættes
ressourcer til at løfte denne opgave,
så kvaliteten i genoptræningsplanerne
sikres.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0016.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /16
NEDBRING TVANG OG VOLDSEPISODER I PSYKIATRIEN
Vold i psykiatrien
er et alvorligt problem. Fx viser tal fra FOA, at hver an-
det medlem ansat i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen
inden for det seneste år. Og syv ud af ti har oplevet trusler om vold.
Når patienter bliver voldelige og er til fare for sig selv eller andre, er perso-
nalet i psykiatrien nogle gange nødt til at benytte sig af tvangsfiksering.
Det er imidlertid ikke et optimalt redskab, og der er et udbredt ønske om
at nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien.
Ikke mindst derfor indgik et flertal i Folketinget en aftale i 2013 om, at
anvendelsen af tvang i psykiatrien skulle halveres inden 2020. Siden da
er det lykkedes at opnå en vis reduktion i andelen af indlagte psykiatri-
ske patienter, som bliver bæltefikseret. Mens andelen af bæltefikserede
patienter var 7,7 procent i årene 2011-2013, var den nedbragt til 5,4 i 2017.
Der er dog stadig et stykke vej til målet om, at det højest er 3,9 procent
af de indlagte patienter, som bliver bæltefikseret.
18
OVERLÆGE: DEN KROPSLIGE
TILGANG GIVER MENING
Sune Straszek, der er overlæge på
Psykiatrisk Klinik Syd ved Aalborg Uni-
versitetshospital, er ikke i tvivl om, at
fysioterapien har den ønskede effekt: at
få patienterne til at falde til ro.
”Fysioterapeuterne bidrager med
noget, som er svært for andre at kopiere.
Patienterne kan jo være så sprængfyldte
af energi, når de kommer ind, at de sitrer,
de har et stærkt frihedsønske og vil lave
alt muligt. Vi vil omvendt have dem til at
lave så lidt som muligt, og der kan fysio-
terapeuterne hjælpe”, siger han.
Fysioterapi kan nedbringe tvang
Fysioterapeuter kan medvirke til at nedbringe tvang. Det er velkendt, at
fysisk aktivitet er gavnligt for det mentale helbred. Måske mindre kendt
er, at de psykiatriske patienter kan opnå en bedre mental tilstand via
den kropslige behandlingstilgang ved siden af den traditionelle menta-
le behandling. Tilpasset og superviseret fysisk træning kan fx lindre en
række symptomer, som rammer personer med skizofreni og depression.
Behandling på kroppen kan dæmpe aktivitetsniveauet hos maniske pa-
tienter. Derfor er der stadigt flere, som interesserer sig for værdien af
fysioterapi til personer med psykiske sygdomme.
Fysioterapi i psykiatrien handler ikke kun om at aktivere patienterne og
sikre, at de deltager i relevant fysisk aktivitet og får sved på panden. Det
handler også om at lære patienterne at mærke, tolerere, regulere og tol-
ke kropslige indtryk. Og om at lære patienterne, hvordan de kan forstå og
arbejde med deres reaktioner på fysiske og mentale indtryk. Her kan fy-
sioterapeuterne, fx ved hjælp af massage, kugledyner, rolige gåture eller
bevægelser, hjælpe urolige patienter med at falde til ro.
I Region Midtjylland har man fx gode erfaringer med at tilbyde fysiote-
rapi til personer med bipolar lidelse på Afdeling for Depression og Angst
i Risskov. Som led i et satspuljeprojekt, der blev igangsat i 2017, har alle
maniske patienter på afdelingen fået tilbudt fysioterapi. Resultatet er
indtil videre, at fysioterapien har fået patienterne til at falde så meget til
ro, at man har halveret anvendelsen af bæltefikseringer.
19
Udover at reducere anvendelsen af tvang, kan fysioterapi være gavnligt
for de mange patienter med psykiske lidelser, som ofte også har fysiske
symptomer eller lidelser som fx anspændthed, smerter, påvirket ånde-
dræt, dårlig balance, forstyrret kropsopfattelse og forstyrret motorik.
20
18
Sundhedsstyrelsen (2018),
Monitorering af tvang
i psykiatrien – årsopgørelse 2017.
Region Midtjylland (2017),
Fysioterapi har
halveret bæltefiksering af maniske patienter på
afdeling i Risskov.
Se fx Jacobsen et al (2006),
Bodily symptoms in
moderate and severe depression,
Nordic Journal
of Psychiatry og Nyboe (2016),
Bodily symptoms
in patients with posttraumatic stress disorder:
A comparative study of traumatized refugees,
Danish war veterans, and healthy controls,
Journal of bodywork & Movement Therapies.
19
20
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0017.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /17
Den fysioterapeutiske behandling kan desuden give patienterne en bedre
oplevelse af deres indlæggelse, hvilket kan gøre dem mere trygge og ro-
lige ved kommende indlæggelser.
Forskningen viser i øvrigt, at den målrettede fysiske aktivitet, man kan
tilbyde patienterne, når de er klar til det, gavner patienternes generel-
le helbred. Den del af fysioterapien er nemlig med til at forebygge og
behandle følgesygdomme og -lidelser, som mange psykiatriske patien-
ter desværre ofte lider af. Det gælder fx overvægt, hjertekarsygdomme,
søvnbesvær med mere.
21
Stadig uforløst potentiale
Forskningen har de seneste mange år vist, at man kan opnå mange posi-
tive effekter af at introducere fysioterapi i psykiatrien. Men den viden er
ikke blevet implementeret tilstrækkeligt i praksis.
Derfor er der brug for at opnormere på dette område, så fysioterapeu-
ter med speciale inden for psykiatrisk og psykosomatisk fysioterapi kan
være med til at styrke og udvikle patienters fysiske og mentale sundhed.
Det kan både nedbringe antallet af voldsepisoder og brugen af tvang og
løfte patienternes generelle helbred.
Genoptræningsplaner til patienter i psykiatrien
Det manglende fokus på den fysiske og kropslige dimension af psykiatri-
ske patienters behandling afspejler sig også i antallet af genoptrænings-
planer, der bliver udarbejdet til patienter i psykiatrien.
FORSLAG 7:
Tilbyd fysioterapi til alle patienter
med psykiatriske lidelser
Danske Fysioterapeuter anbefaler, at
regionerne i højere grad tilbyder fysioterapi
som led i den tværfaglige indsats over for
patienter med psykiatriske lidelser.
21
Se fx Knapen et al. (2015),
Exercise therapy
improves both mental and physical health in
patients with major depression,
Disability and
Rehabilitation, 37:16 og Stubbs et al (2015),
Exercise improves cardiorespiratory fitness in
people with depression: A meta-analysis of
randomized control trials,
Journal of Affective
Disorders 190, 249-253.
Danske Regioner (2016),
Benchmarking af
psykiatrien.
22
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0018.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /18
Lovgivningen efterlader ingen tvivl om, at patienter med psykiatriske li-
delser har samme ret til genoptræningsplaner som patienter med soma-
tiske lidelser.
23
Alligevel er der tilsyneladende fortsat mange steder, hvor
genoptræningsplaner ikke er en del af redskabskassen i psykiatrien.
Desværre er det ikke muligt at følge udviklingen i genoptræningsplaner til
patienter i psykiatrien i Sundhedsdatastyrelsens databaser, men en rund-
spørge blandt tillidsrepræsentanter og ledere i psykiatrien med en ergote-
rapi- eller fysioterapifaglig baggrund har vist, at der er plads til forbedring.
Blandt de adspurgte var det lidt under halvdelen, som oplevede, at der
blev lavet genoptræningsplaner til patienter med psykiatriske lidelser.
24
FORSLAG 8:
Ligestil psykiatriske patienter
med somatiske
Danske Fysioterapeuter anbefaler,
at regionerne systematisk vurderer
psykiatriske patienters behov for
genoptræning og, hvor det er relevant,
udarbejder genoptræningsplaner til dem.
23
Jf.
Vejledning om genoptræning og vedligeholdel-
sestræning i kommuner og regioner
Se www.altinget.dk/sundhed/artikel/er-
go-og-psykoterapeuter-psykiatrien-to-aar-efter
24
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0019.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /19
STYRK SAMMENHÆNGEN MELLEM REGION OG KOMMUNE
Flere og flere
patienter er i kontakt med regioner, kommune og prak-
tiserende læge på samme tid. De er indlagte, bliver udskrevet og mod-
tager kommunal genoptræning, går til deres egen læge til opfølgning,
taler med beskæftigelsesforvaltningen om tilbagevenden til arbejde og
så videre.
Desværre oplever mange patienter, at der mangler sammenhæng og vi-
dendeling mellem aktørerne. Det er baggrunden for en af de 20 anbefa-
linger, som Udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
fremlagde i juni 2017. Ifølge udvalget bør ”[k]ommuner og regioner, her-
under praksissektoren, […] afprøve og udbrede integrerende samarbejds-
modeller, eksempelvis fælles finansiering, ledelse og planlægning”.
Nationale og internationale erfaringer viser, at der er et stort potentiale
for såvel kommuner som hospitaler i at arbejde tættere sammen. Et po-
tentiale, som fysioterapeuter kan være med til at indfri.
Fysioterapeuterne har ofte relevant viden om den konkrete patients si-
tuation og behov. Kombineret med fysioterapeuternes sundhedsfaglige
indsigt gør det dem oplagte som brobyggere, som kan følge relevante pa-
tienter fra den ene sektor til den anden. De kan fx, inden patienten bliver
udskrevet, indgå i en dialog med kommunen om, hvad patienten har brug
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0020.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /20
for, hvis han eller hun skal kunne klare sig hjemme. Og hvis patienten har
brug for genoptræning efter udskrivning, kan fysioterapeuten tale med
sine fagfæller i kommunen og sikre, at relevant viden bliver viderebragt.
Positive erfaringer med udskrivningsansvarlige
På Hillerød hospital har man ansat fysioterapeuter som udskrivnings-
ansvarlige på en række sengeafdelinger. De har et særligt ansvar for at
koordinere udskrivelser, afklare indlagte patienters funktionsniveau og
at formidle det til kommunerne via plejeforløbsplaner. De første fysio-
terapeuter blev ansat som et forsøg, fordi hospitalet havde vanskeligt
ved at rekruttere sygeplejersker, men erfaringerne har været så positive,
at hospitalet har gjort ordningen permanent og udvidet den til andre dele
af hospitalet.
Erfaringerne fra Hillerød er i tråd med evidensbaserede retningslinjer om
udskrivelseskoordinatorer, som blev introduceret i England ved udgan-
gen af 2015. Ifølge det engelske National Institute for Health and Care
Excellence (NICE), som har til opgave at løfte indsatsen i sundheds- og
socialsektoren, er der således videnskabeligt belæg for at anbefale, at
kommunerne og regionerne ansætter en udskrivningskoordinator, som
kan sikre kvaliteten og sammenhængen i den enkelte patients udskriv-
ning og efterfølgende forløb.
En undersøgelse fra KORA
25
viser i øvrigt, at udskrivningskoordinatorerne
kan nedbringe antallet af genindlæggelser, give patienterne et bedre for-
løb med bedre overblik og ikke mindst spare både regioner og kommuner
penge.
FORSLAG 9:
Lad fysioterapeuter fungere
som brobyggere
Danske Fysioterapeuter anbefaler, at
regioner og kommuner lader sig inspirere
af de gode erfaringer fra flere danske
hospitaler og lader fysioterapeuter
skabe sammenhæng for patienter,
som udskrives fra hospitalerne.
25
KORA (2016),
Evaluering af indsats for forløbs-
koordination – erfaring med fremskudt visitation
i fire kommuner.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0021.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /21
MANGLEN PÅ SYGEPLEJERSKER KAN AFHJÆLPES
I 2025 vil
der mangle over 6.000 sygeplejersker i det danske sundheds-
væsen. Men allerede i dag er der mangel på sygeplejersker. Det går ud
over de patienter, som har brug for omsorg og pleje, og det går ud over de
medarbejdere, som mangler kolleger til at løfte opgaverne i sundheds-
væsenet.
Derfor er fire ministre gået sammen om at lave en kortlægning, som skal
pege på løsninger på manglen. Kortlægningen forventes at være færdig
i november 2018. En af løsningerne kunne være at lade fysioterapeuter
løse nogle af de opgaver, som sygeplejersker ellers løser. Det har man i
hvert fald gode erfaringer med på flere sjællandske hospitaler.
26
AFSNITSTERAPEUTEN KAN
BLANDT ANDET LØSE FØLGENDE
OPGAVER:
- Tidlig vurdering af patienternes funkti-
onsevne
- Ansvarlig for hjælpemidler
- Ansvarlig for plejeforløbsplaner og
udskrivelsesrapporter hos relevante
patienter
- Koordinere mellem sygeplejepersonale
og læger samt fysioterapeuter fra
centralterapien
- Koordinere med primær sektor og
andre eksterne samarbejdspartnere
Fysioterapeuter som løsningen
På Nordsjællands Hospital har man fx introduceret modellen
Fysiotera-
peuter i kliniske afdelinger
for at imødegå manglen på sygeplejersker. Mo-
dellen går i korte træk ud på, at fysioterapeuter bliver ansat i de kliniske
afdelinger, hvor sygeplejerskestillinger ikke kan besættes. Fysioterapeu-
ten løser i den sammenhæng opgaver i stedet for sygeplejepersonalet.
De løser til gengæld ikke opgaver, som i forvejen løses af fysioterapeuter-
ne, der er ansat i den centrale fysioterapi. Denne skelnen sikrer, at fysio-
terapeuterne faktisk aflaster sygeplejerskerne.
Mens sygeplejerskerne både arbejder på dag- og nattevagter, arbejder
afsnitsterapeuterne i dagstiden på hverdage. Det betyder, at de er til
stede, når medarbejdere i kommunen har brug for oplysninger om deres
patienter. Det sikrer kontinuitet i det tværsektorielle samarbejde mellem
kommuner og regioner.
De hidtidige erfaringer med afsnitsterapeuter dokumenterer, at model-
len er til gavn for patienterne
27
:
De får hurtigere gennemført den indledende funktionsevnevurdering
De bliver hurtigere mobiliseret, fx i forbindelse med måltider
De bliver hurtigere henvist til relevant fysioterapeutisk genoptræning
Den gennemsnitlige indlæggelsestid forkortes og udskrivelsernes
kvalitet bliver bedre
• Kommunikationen i sektorovergangene bliver bedre.
Modellen har også en række positive effekter for hospitalsafdelingen:
• Plejepersonalet oplever, at kvaliteten i patienternes forløb bliver bedre
• Den løbende sparring mellem faggrupperne øger kompetencerne
• Plejepersonalet aflastes og får dermed bedre tid til andre omsorgs- og
plejeopgaver
• Arbejdsgangene i afdelingen bliver bedre.
De gode erfaringer har været medvirkende til, at modellen også er imple-
menteret på Bispebjerg og Herlev Hospitaler.
•
•
•
•
26
Se fx Region Hovedstaden (2014),
Øget fysio-
terapi i KNEA – afsnit H0845, statusrapport
og
Region Hovedstaden (2014),
Øget fysioterapi i
KNEA – afsnit A5A6 & B5B6, statusrapport
Se Juhl Foghmar M et al (2015),
Opgaveflytning
fra sygeplejerske til farmaceut og fysioterapeut.
Sygeplejersken 2015;(5):78-80.
27
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Henvendelse af 9/10-18 fra Danske Fysioterapeuter om udspillet "Til gavn for patienterne"
1951087_0022.png
TIL GAVN FOR PATIENTERNE – 10 forslag til et bedre hospitalsvæsen /22
FORSLAG 10:
Lad fysioterapeuter være en del af
løsningen på manglen på sygeplejersker
Danske Fysioterapeuter anbefaler, at
regionerne lader sig inspirere af de gode
erfaringer med afsnitsterapeuter og
derfor ansætter flere fysioterapeuter
til at varetage opgaver i de kliniske
afdelinger.