Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 28
Offentligt
1951086_0001.png
Til sundhedsministeren
Cc: Folketingets sundhedsordførere
Til gavn for patienterne
Kære Ellen Trane Nørby
Jeg skriver til dig, fordi Danske Fysioterapeuter i dag offentliggør et politisk udspil på
sundhedsområdet. Udspillet er vedlagt.
Udspillet indeholder 10 forslag til, hvordan det danske sygehusvæsen kan blive
endnu bedre. Forslagene afspejler den stadigt større viden vi har fra forskningen og
fra praksis om værdien af fysioterapi for patienterne og samfundsøkonomien.
En række af vores forslag er rettet mod de regionale beslutningstagere, men fælles
forslagene er, at de vil være til gavn for de tusindvis af patienter, som hvert år
besøger de danske sygehuse.
Et af forslagene sætter fokus på de økonomiske rammer i sygehusvæsenet. Som flere
andre organisationer har peget på den seneste tid, er der brug for et markant
økonomisk løft, hvis sygehusvæsnet skal kunne følge med i udviklingen af patienter
og være gearet til at give det stadigt stigende antal ældre og kroniske patienter den
behandling, de har brug for.
Derfor mener vi, at Folketinget bør lave en strategisk og målrettet investering, som
sikrer sygehusene mod den stigende overbelægning, forringelser i behandlingstilbud
og nedgang i personale.
Jeg håber, at du vil tage vel imod vores forslag.
Dato:
09-10-2018
Email:
[email protected]
Tlf. direkte:
3073 4884
Med venlig hilsen
Tina Lambrecht
Formand