Juelsminde 6/3, 2019
Til Liselott Blixt - Sundheds- og Ældreudvalget.
Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin, DSOM konstaterer med tilfredshed, at udvalget straks har fulgt op på
vores nylige foretræde for udvalget om total stop for human brug af kviksølv i behandling i Danmark med 10
spørgsmål til sundhedsministeren.
Vi ser frem til at blive orienteret om besvarelsen af de 10 spørgsmål og stiller gerne vores konkrete viden på feltet til
rådighed for udvalgets videre vurdering af, om besvarelserne er dækkende og inddrager de seneste års
banebrydende forskningsresultater på området.
Vi vil særligt gøre opmærksom på at svaret på spørgsmål 540 vedrørende prisforskellen mellem plast- og
kviksølvfyldninger også bør omfatte de samfundsmæssige og hyppige langsigtede følgeudgifter for patienterne.
I besvarelsen af spørgsmålet må de fremdragne priser på amalgamfyldningerne i sammenligningen derfor ganges
ed e ”konsekvensfaktor” eller suppleres ed e ”tillægsomkostning”
pr. udført fyldning, vurderet på baggrund af
de samlede omkostninger ved anvendelsen af fyldningsmaterialet de pågældende gange pr. år:
a)
Samfundsudgifterne
- til etablering og drift af de særlige kviksølvfiltre, som er lovmæssigt krævede i landets krematorier, af hensyn til at
indfange kviksølvdampene fra amalgamtandfyldninger under kremeringerne.
b)
Klinik-drift omkostningerne
- som påhviler alle landets tandklinikker til de lovbestemte regelmæssige udskiftninger af amalgamfiltre for
opsamling og deponering af kviksølv-amalgam-partikler fra udboring af amalgamfyldninger. Udgifterne hertil er i dag
en del af de samlede driftsomkostninger for tandklinikkerne og indgår derfor også i prissætningen af
plasttandfyldningerne.
c)
Patient-følgeudgifterne
- når amalgamfyldninger ældes og der så ofte opstår iatrogene skader (negative følgevirkninger) i forbindelse med
ekspansion af fyldningsmaterialet mod den omgivende tandemalje og tandben. Dette ses som sprængnings-skader
med afskalning af tandkronedele eller opståen af brudlinjer (infraktionslinjer) - ofte med kraftige og/eller langvarige
smertereaktioner.
De patienter som anbefales at få lavet amalgam-tandfyldninger er ofte uoplyst herom, men for dem der senere
rammes er omkostningerne ofte store i tilfælde af behov for kronebehandling eller evt. rodbehandling og ofte begge
dele - eller decideret tandtab med behov for meget dyre tanderstatnings-behandlinger (bro eller implantat o.l.)
–
eller leve uden denne tand og deraf indskrænket tyggeevne.
I sådanne tilfælde er en evt. oprindelig prisforskel mellem plastmateriale og amalgam således helt ude af proportion.
Alle disse konsekvens-omkostninger ved behandlingsvalget af amalgam overses ofte ved prissammenligninger
mellem de to alternativer.
I øvrigt kunne og burde de samfundsmæssige omkostninger til håndtering af kviksølvmaterialet modregnes i et
lavere sygesikringstilskud til amalgamfyldninger end til plasttandfyldninger. Dette praktiseres i letland i dag og gør
det sunde valg mere ligestillet rent økonomisk for forbrugeren.
Men hvorfor lappe på et tvivlsomt materiale hvor den faglige udløbsdato er langt overskredet og hvor håndhævelsen
af
”forsigtighedspri cippet”
burde have været tilstrækkeligt grundlag for at have stoppet dets anvendelse.
DSOM afventer med interesse besvarelsen af de 10 spørgsmål og håber at udvalgets opfølgning på vores opråb kan
føre til en endelig afslutning af denne epoke af uforstandig omgang med verdens farligste ikke radioaktive grundstof
for menneskers og dyrs sundhed.
Venlig hilsen
Bent Christiansen
Næstformand, DSOM.