SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 273
Offentligt

2018

Pakkeforløb for kræft i

livmoderen

For fagfolk

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 2/24

Indholdsfortegnelse

1. Oversigt over pakkeforløb for kræft i livmoderen ...................................................... 3

2. Forløbsbeskrivelse ......................................................................................................... 4

2.1. Indgang til pakkeforløbet ............................................................................................... 4

2.2. Udredning ....................................................................................................................... 5

2.3. Behandling ..................................................................................................................... 6

2.4. Opfølgning ...................................................................................................................... 7

3. Rehabilitering og palliation ......................................................................................... 10

3.1. Specifik rehabilitering for kræft i livmoderen ............................................................... 10

3.2. Specifikke senfølger for kræft i livmoderen ................................................................. 11

4. Forløbstider ................................................................................................................... 13

Referenceliste .................................................................................................................... 14

Bilagsfortegnelse .............................................................................................................. 16

Bilag 1: Registreringsvejledning .................................................................................... 17

Bilag 2: Arbejdsgruppens sammensætning ................................................................. 21

Se også Sundhedsstyrelsens læsevejledning om de generelle principper for pakkeforløb

for kræft

(1)

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 3/24

1. Oversigt over pakkeforløb for

kræft i livmoderen

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 4/24

2. Forløbsbeskrivelse

Kapitlet indeholder standardbeskrivelser for patientens forløb fra henvisning til udredning,

behandling og opfølgning. I bilag 1 findes registreringsvejledningen for det samlede pati-

entforløb.

Der er flere typer kræft i livmoderen. Type 1 er østrogenafhængig og udvikler sig fra et

atypisk hyperplastisk endometrium, og har en god prognose. Den udgør 90% af al kræft i

livmoderen. Type 2 er ikke østrogenafhængig. Den opstår i et atrofisk endometrium og

udvikler sig til serøst adenokarcinom eller andre mere sjældne typer af karcinom, som

alle har en dårligere prognose. Herudover findes flere sjældne typer af sarkom.

Pakkefor-

løbsbeskrivelsen gælder alle typer af kræft i livmoderen.

2.1. Indgang til pakkeforløbet

Ved symptomer på kræft i livmoderen, skal henvisende læge følge beskrivelsen nedenfor

i afsnit 2.1.1. Såfremt patienten opfylder kriterierne for indgang til pakkeforløb i afsnit

2.1.2., skal patienten tilbydes henvisning til pakkeforløb for kræft i livmoderen.

2.1.1. Håndtering af symptomer på kræft i livmoderen

Nedenstående symptomer og fund bør hurtigst muligt føre til undersøgelse i almen prak-

sis med blødningsanamnese, gynækologisk undersøgelse og palpation af abdomen:



Vaginal blødning opstået mere end 1 år efter sidste menstruation (postmenopau-

sal blødning) eller unormale vedvarende blødninger i perimenopausen

Der skal rettes særlig opmærksomhed mod patienter med risikofaktorer som arvelig di-

sposition for tyktarmskræft (HNPCC), fedme, hypertension og brystkræftpatienter i tam-

oxifenbehandling. Hos kvinder med arvelig disposition eller ekstrem fedme kan kræft i liv-

moderen opstå før menopausen.

2.1.2. Kriterier for henvisning til pakkeforløb for kræft i livmoderen

Hvis nedenstående symptomer og fund er til stede, skal patienten tilbydes henvisning til

pakkeforløb for kræft i livmoderen:



Vaginal blødning i menopausen, hvor anden blødningskilde (fx livmoderhals,

blære, endetarm eller ydre kvindelige kønsorganer) ikke kan bekræftes ved

ovenstående undersøgelser

Patienten tilbydes henvisning til udredning i pakkeforløb for kræft i livmoderen på gynæ-

kologisk afdeling eller ved praktiserende speciallæge i gynækologi.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 5/24

Ved behov skal henvisende læge overveje at tilbyde patienten henvisning til en afkla-

rende samtale i kommunalt regi

(2)

med henblik på forebyggende og sundhedsfremmende

tilbud (se kapitel 3)

(3,4)

2.2. Udredning

Udredningen forløber i henhold til DGCG’s kliniske retningslinjer

(5)

. Forløbet starter på gy-

nækologisk afdeling eller ved praktiserende speciallæge i gynækologi. Hvis der påvises

kræft i livmoderen fortsættes forløbet på gynækologisk afdeling med højt specialiseret

funktion

(6)

På gynækologisk afdeling eller ved praktiserende speciallæge i gynækologi udfø-

res:



Gynækologisk undersøgelse og vaginal ultralydsscanning samt palpation af ab-

domen.

Såfremt ultralydsundersøgelsen viser endometrietykkelse >4mm eller uskarpt af-

grænset endometrium, foretages endometriediagnostik og præparatet sendes til

patologisk undersøgelse i pakkeforløb.

Ved påvist kræft i livmoderen (eller hyperplasi med atypi) ved histologisk undersøgelse

henvises patienten til videre udredning på gynækologisk afdeling med højt specialiseret

funktion inden for kirurgisk behandling af kræft i livmoderen.

Hvis endometrietykkelsen er <4 mm afkræftes mistanken om kræft i livmoderen, og pak-

keforløbet afsluttes. Ved behov kan gynækologisk afdeling eller praktiserende special-

læge i gynækologi fortsætte udredningen af anden gynækologisk lidelse eller henvise til

udredning på relevant afdeling. Det er vigtigt, at henvisende læge hurtigt får information

herom, for at kunne koordinere det videre forløb for de patienter, som skal videreudredes

i andet regi.

På gynækologisk afdeling med højt specialiseret funktion iværksættes:



Histologisk verifikation af diagnosen kræft i livmoderen. Ved tvivlsspørgsmål om

gradering eller type indkaldes præparatet til revision.

Yderligere specialiserede undersøgelser til vurdering af sygdomsudbredningen

fx ultralydsskanning, MR-skanning, PET/CT.

Vurdering af operabilitet. Enkelte patienter kan ikke få foretaget primær operation

på grund af alder, almentilstand, komorbiditet eller tumortype og/eller udbred-

ning.

Histologi og eventuel billeddiagnostik fremvises til MDT-konference.



2.2.1. MDT-konference

Udredning og behandling af kræft i livmoderen er en specialiseret opgave for et multidi-

sciplinært team bestående af gynækologer, patologer, onkologer og billeddiagnostikere

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 6/24

(radiologer). Når diagnosen er verificeret histologisk, og øvrige undersøgelser er udført,

drøftes behandlingsplanen på MDT-konference ud fra gældende kliniske retningslinjer

(5)

2.3. Behandling

2.3.1. Behandlingsmuligheder

Behandling af kræft i livmoderen foregår i henhold til DGCGs kliniske retningslinjer

(5)

som opdateres i henhold til aktuel evidens. Nedenstående beskriver de overordnede be-

handlingsmuligheder for kræft i livmoderen.

Behandling af kræft i livmoderen med kurativt (helbredende) sigte er i næsten alle tilfælde

kirurgisk behandling. Kirurgien omfatter fjernelse af livmoderen, æggestokke og æggele-

dere. Minimal invasiv kirurgisk tilgang (robotassisteret eller konventionel laparoskopisk

teknik) er den anbefalede kirurgiske metode. Ved

risiko for spredning foretages ”staging”

ved fjernelse af lymfeknuder i bækkenet, og evt. langs hovedpulsåren, eller evt. ved Sen-

tinel Node teknik.

Eventuel efterbehandling med adjuverende kemoterapi og/eller strålebehandling vil være

baseret på vurdering af sygdommens udbredelse i det endelige operationspræparat og

risikofaktorer.

I få tilfælde med udbredt dissemineret sygdom kan patienten ikke tilbydes behandling

med kurativt sigte, men livsforlængende behandling med medicinsk behandling.

I de sjældne tilfælde, hvor kræft i livmoderen optræder hos yngre patienter i fertil alder,

og hvor der er et ønske om bevarelse af fertilitet, kan ikke-kirurgisk primær behandling

komme på tale.

Hvis der foreligger relevante validerede beslutningsstøtteværktøjer, bør disse anvendes

til at understøtte patientens behandlingsvalg. Læs mere i Sundhedsstyrelsens læsevej-

ledning om de generelle principper for pakkeforløb for kræft s. 8 og 10 (indsæt reference)

2.3.2. Præoperativ optimering

Optimering af almentilstanden bør startes allerede af den henvisende læge og fortsætte,

når patienten kommer til afdelingen med højt specialiseret funktion. Patienter med kræft i

livmoderen har sjældent behov for ernæringstilskud. Patientens eventuelle andre syg-

domme, som kan påvirke operationsudfaldet (fx hjertesygdomme, lungesygdomme og

patienter i antikoagulationsbehandling), vurderes og optimeres før kirurgisk behandling.

2.3.3. Genetisk rådgivning

Kvinder med arvelig disposition for tyktarmskræft (HNPCC, også kaldet Lynch Syndrom)

forårsaget af en defekt i et såkaldt mismatch repair gen (MMR-gen) har en 30-60% øget

livstidsrisiko for at udvikle kræft i livmoderen. Patienter, som har fået påvist defekt MMR-

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 7/24

gen, tilbydes derfor forebyggende undersøgelser hos praktiserende speciallæge i gynæ-

kologi eller gynækologisk afdeling med henblik på at opspore kræft i livmoderen.

Patienter, som har fået kræft i livmoderen før 50-års alderen, og evt. familiemedlemmer,

skal tilbydes henvisning til genetisk udredning for HNPCC/Lynch Syndrom.

Se yderligere i DSOG’s retningslinje for Lynch syndrom og gynækologisk cancer

(7)

2.3.4. Vurdering af behov

Der foretages systematisk vurdering af patientens behov for forebyggelse, rehabilitering

og palliation i forbindelse med opstart og ved afslutning af behandlingsforløbet. Vurderin-

gen bør desuden gentages ved ændringer i patientens tilstand og på andre relevante

tidspunkter. Der skal ved vurderingen af patientens behov være fokus på såvel livmoder-

kræft-specifikke som generelle behov. Se kapitel 3 for en nærmere beskrivelse af vurde-

ring af behov, forebyggelse, rehabilitering og palliation.

2.4. Opfølgning

I opfølgningsperioden tilrettelægges forløbet individuelt. Med udgangspunkt heri udarbej-

des en individuel plan for opfølgning sammen med patienten. Patienten skal til alle tider

kunne tilgå sin opfølgningsplan. En mundtlig opfølgningsplan er ikke tilstrækkelig.

Efter endt behandling eller ved langvarig behandling kan patienten tilbydes henvisning til

en opfølgende samtale hos egen læge. Læs yderligere i Dansk Selskab for Almen Medi-

cins vejledning om kræftopfølgning i almen praksis

(8)

2.4.1. Den individuelle plan for opfølgning

På baggrund af en individuel vurdering af patientens behov, skal der udformes en indivi-

duel plan for opfølgning baseret på patientens helbredstilstand, kompetencer, ressourcer,

egenomsorgsevne og motivation. Opfølgningsplanen kan påbegyndes tidligt i forløbet,

særligt ved langvarig behandling, og skal senest udarbejdes af den behandlende afdeling

ved afslutning af behandlingen.

Planen skal beskrive patientens opfølgningsforløb, herunder behov for indsatser og sta-

tus på eventuelt igangværende indsatser i form af:



Håndtering af bivirkninger

Fortsat behandling

Opsporing af recidiv (afsnit 2.4.2)

Rehabilitering og palliation (afsnit 3)

Håndtering af senfølger (afsnit 3.2)

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 8/24

Patienten skal i forbindelse med udarbejdelsen af den individuelle plan for opfølgning in-

formeres om symptomer på recidiv og senfølger, samt hvor patienten skal henvende sig,

hvis symptomer på disse fremkommer.

2.4.2. Opsporing af recidiv

Recidivraten for kræft i livmoderen afhænger af tumortype og udbredning. Langt de fle-

ste recidiver ses inden for de første 3 år. Vaginaltopsrecidiver er potentielt kurable og de

fleste af disse recidiver vil være symptomatiske med vaginal blødning.

Patienten skal tilbydes en individuelt tilrettelagt opfølgning i forhold til recidiv på baggrund

af stadie og behandling, og i henhold til DGCG’s kliniske retningslinjer

(5)

. Dette kan fx in-

debære klinisk kontrol, evt. suppleret med billeddiagnostik. Væsentligst er dog, at patien-

ten selv skal kunne reagere ved symptomer på recidiv, og derfor instrueres i disse. Der

gives såvel skriftlig som mundtlig information om, hvilke symptomer patienten skal rea-

gere på.

Symptomer på recidiv/progression kan være:



Blødning fra skeden

Nyopstået hævelse af det ene eller begge ben

Smerter

Oppustet mave - fornemmelse af at være fyldt op

Øget maveomfang

Nyopståede ændringer i afføringsmønstret, ofte forstoppelse

Vejrtrækningsbesvær

Nyopstået og tiltagende træthed gennem de seneste 14 dage

Uforklarlig vægtændring

Modløshed og tristhed gennem flere uger

Patienten vil i opfølgningsperioden være tilknyttet den primært behandlende afdeling dvs.

gynækologisk afdeling ved ren kirurgisk behandling; onkologisk afdeling ved efterføl-

gende kemoterapi eller stråleterapi. Det skal fremgå af epikrise til egen læge og af pati-

entens opfølgningsplan, hvilken afdeling, der er ansvarlig for håndtering af mistanken om

recidiv.

Mistanke hos egen læge om recidiv

I opfølgningsperioden:

Har egen læge mistanke om recidiv hos patienten, er denne ansvarlig for at henvise pati-

enten til den afdeling, der har patienten i opfølgningsforløb. Henvisningen skal indeholde

beskrivelse af de fund, der giver anledning til bekymringen. Herefter påhviler det afdelin-

gen at vurdere situationen og sikre patientens videre forløb, fx ved at tilbyde nyt pakke-

forløb.

Efter opfølgningsperioden:

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 9/24

Opstår mistanken når opfølgningen er afsluttet skal egen læge tilbyde patienten henvis-

ning til nyt pakkeforløb for kræft i livmoderen på mistanke om recidiv.

Mistanke hos patienten selv om recidiv

I opfølgningsperioden:

Patienten kan selv henvende sig direkte til den afdeling, der forestår opfølgningen, ved

mistanke om recidiv.

Efter opfølgningsperioden:

Efter endt opfølgning på afdelingen, skal patienten kontakte egen læge ved mistanke om

recidiv.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 10/24

3. Rehabilitering og palliation

I dette kapitel beskrives de livmoderkræftspecifikke indsatser i patientforløbet. De gene-

relle indsatser for forebyggelse beskrives i Sundhedsstyrelsens

Anbefalinger for forebyg-

gelsestilbud til borgere med kronisk sygdom

(3)

eller i relevante forebyggelsespakker

(4)

. De

generelle rammer for vurdering af patientens behov for indsatser i forhold til rehabilitering

og palliation for kræftpatienter beskrives i Sundhedsstyrelsens

Forløbsprogram for reha-

bilitering og palliation i forbindelse med kræft

(9)

samt i Sundhedsstyrelsens

Anbefalinger

for den palliative indsats

(10)

Når der opstår behov for forebyggende eller rehabiliterende indsatser, skal patienten til-

bydes henvisning til en afklarende samtale i kommunen

(2)

med henblik på at få sammen-

sat et tilbud på baggrund af patientens individuelle behov

(3,4)

. Dette kan ske på ethvert

tidspunkt i kræftpakkeforløbet, når dette er hensigtsmæssigt. Henvisning hertil kan også

foretages inden, der er stillet en diagnose.

Ved lægefagligt begrundet behov skal der udarbejdes en genoptræningsplan til enten ’al-

men genoptræning’, ’genoptræning på specialiseret niveau’ eller ’rehabilitering på specia-

liseret niveau’

(11)

. Der bør henvises til en specialiseret palliativ indsats, hvis en patient har

symptomer, som er svære at lindre eller medfører komplekse palliative problemstillinger.

Aktiv behandling af kræft i livmoderen er ikke en hindring for at iværksætte relevante re-

habiliterings- og/eller palliative indsatser. Patienter, der ikke ønsker eller har mulighed for

at modtage behandling, skal også have foretaget en vurdering af deres behov.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbin-

delse med kræft

(12)

for hhv. regionens, kommunens og almen praksis’ roller og opgaver i

forbindelse med rehabilitering og palliation.

3.1. Specifik rehabilitering for kræft i livmoderen

Den rehabiliterende indsats bør rette sig mod såvel kortsigtede som mere langsigtede

følger af sygdom og behandling. Formålet med rehabilitering efter kræft i livmoderen er at

sikre patientens livskvalitet efter behandlingen, samt sikre at hverdagslivet genetableres.

Denne del af indsatsen er centreret omkring understøttelse af alment helbred, livssitua-

tion samt netværk.

Det antages, at mange patienter selv vil kunne varetage egen rehabilitering, hvis de ved

behandlingens afslutning gives indsigt i hyppige problemstillinger og senfølger, og desu-

den tilbydes relevante støttetilbud så som fysisk træning, sundhedsfremme samt informa-

tion om, hvor de kan opsøge erfaringsudveksling med ligestillede, fx i relevante patient-

foreninger.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 11/24

Støtteforanstaltninger for både fysiske og psyko-sociale senfølger af kræft i livmoderen

bør udgøre en del af opfølgningen, afhængigt af behovet. Der vil ofte være tale om kom-

binationer af forskellige rehabiliteringsindsatser sammen med mere direkte behandlinger

af specifikke senfølger, og evt. palliative indsatser. Se yderligere i afsnit 3.2.1 og 3.2.2.

3.2. Specifikke senfølger for kræft i livmoderen

I dette afsnit skitseres de hyppigste senfølger, der kan opstå hos patienter med kræft i liv-

moderen, og som der bør være opmærksomhed på og undersøges for. Senfølger kan

opstå umiddelbart i tilknytning til behandling eller sent efter afsluttet behandling.

Læs yderligere i Sundhedsstyrelsens

Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos

voksne

(13)

samt i Sundhedsstyrelsens

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i for-

bindelse med kræft

(12)

. For information om bivirkninger til medicinsk behandling henvises

til produktresuméer for de enkelte lægemidler.

Ved konstatering af senfølger er det den afdeling, som på det givne tidspunkt har patien-

ten i behandling eller i et opfølgningsforløb, som er ansvarlig for, at senfølgerne vurderes

af de rette fagpersoner fra relevante specialer. Det kan være relevant med henvisning til

en afklarende samtale i kommunen og, ved et lægefagligt vurderet behov, fremsendelse

af en genoptræningsplan.

3.2.1. Fysiske senfølger

Nedenfor beskrives de fysiske senfølger som relaterer sig til de forandringer, som kirur-

gisk behandling, medicinsk behandling, og strålebehandling for kræft i livmoderen kan

medføre.

Lymfødem

Risikoen for udvikling af lymfødem er især relateret til omfanget af det kirurgiske indgreb,

herunder lymfeknudefjernelse. Risikoen er væsentligt øget hos de få patienter, der be-

handles med strålebehandling efter kirurgisk behandling. Derudover kan overvægt bi-

drage til den samlede risiko.

Patienter, der har fået foretaget lymfeknudefjernelse, skal vurderes særligt med hensyn til

udvikling af lymfødem. Patienten opfordres til en sund og aktiv livsstil og instrueres i at

lave venepumpeøvelser. Hvis der opstår ødem, skal patienten tilbydes henvisning til lym-

fødembehandling og vejledning ved lymfødemterapeut (specialiseret fysioterapeut) i regi-

onalt regi.

Seksualitet og kropsforandringer

Hos patienter behandlet for kræft i underlivet, kan der optræde problemstillinger så som

ændret kropsopfattelse og seksualitet, samt problemer med at genoptage seksuallivet,

som kan påvirke patientens selvbillede og relationer.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 12/24

Patienten skal informeres om disse emner i forbindelse med afslutning af behandlingen.

Patienten bør inviteres til at tale om seksualitet med udlevering af informationsmateriale.

Desuden kan møder med ligestillede i relevante patientforeninger være en hjælp. Ved

behov kan der henvises til sexologisk klinik.

3.2.2. Psyko-sociale senfølger

Psyko-sociale senfølger kan omfatte angst og depression, frygt for recidiv, søvnforstyrrel-

ser, mental træthed, seksuelle problemer, kognitive problemer som fx nedsat hukom-

melse/koncentrationsbesvær samt sociale følger af diagnose og behandling, fx svækket

arbejdsevne og arbejdsløshed.

For hovedparten af patienter med kræft i livmoderen er der tale om et kortvarigt forløb

med hurtig behandling. Dette kan bevirke, at nogle patienter knapt når at forholde sig til

kræftdiagnosen, før behandlingen er overstået. Operationsteknik med minimal invasiv ki-

rurgi bevirker, at disse patienter hurtigt opnår vanligt fysisk aktivitetsniveau samt generelt

har få fysiske senfølger. Der kan således være en kontrast imellem den fysiske og den

psykiske oplevelse af kræftsygdommen og dens behandling. Det kortvarige sygdomsfor-

løb kan medføre, at nogle patienter ikke føler sig berettigede til at have psyko-sociale

problemstillinger. Dette kan medføre, at de genoptager arbejdet, før de er psykisk klar til

det, og at de ikke søger støtte i patientforeninger eller lignende støtteforanstaltninger. Et

dansk studie pointerer behovet for et specialiseret rehabiliteringstilbud, blandt andet med

fokus på patienternes survivorship, herunder emner som psyko-sociale og seksuelle be-

hov samt kvindelighed, fertilitetstab, fatigue og frygt for tilbagefald

(14)

Den psyko-sociale støtte kan bygge på samtaler, rådgivning og vejledning rettet mod pa-

tienter og pårørende samt information om relevante patientforeninger (se links nedenfor).

Det kan også være relevant med henvisning til afklarende samtale i kommunen og vej-

ledning om muligheden for at opsøge en socialrådgiver.

Patientens egen læge kan give støtte ved en opfølgende samtale og evt. et samtalefor-

løb ved behov. Hvis der findes behandlingskrævende symptomer, bør patienten henvises

til relevant instans, fx psykolog eller psykiater. Dette sker typisk via patientens egen

læge.

Links til relevante patientforeninger:

Kræft i underlivet (KIU)

Kræftens bekæmpelse

Læs yderligere i DGCGs retningslinjer for sygepleje

(15,16)

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 13/24

4. Forløbstider

I dette afsnit fremgår standardforløbstider for pakkeforløb for kræft i livmoderen. Det er

vigtigt at understrege, at forløbstiderne ikke er udtryk for en patientrettighed, men en fag-

lig rettesnor med anbefalede forløbstider. Der vil for en række patienter være grunde til,

at forløbet bør være længere eller kortere end den her beskrevne tid, grundet faglige

hensyn eller ønske fra patienten om fx yderligere betænkningstid. De samlede forløbsti-

der til pakkeforløbet fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 1 Oversigt over forløbstider for kræft i livmoderen

Henvisning

Fra henvisning modtaget til første fremmøde på udredende af-

deling

Udredning

Fra første fremmøde på udredende afdeling til afslutning af

udredning

Initial behandling

Fra afslutning af udredning til start på initial be-

handling

Kirurgisk be-

handling

8 kalenderdage

15 kalenderdage

6 kalenderdage

Samlet forløbstid

Fra henvisning modtaget til start på initial be-

handling

Kirurgisk be-

handling

29 kalenderdage

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 14/24

Referenceliste

(1) Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb og

opfølgningsprogrammer - Begreber, for-

løbstider og monitorering. 2018.

(2) Sundheds- og Ældreministeriet. .

Sundhedsloven. Opdateret: 2016. Link:

https://www.retsinforma-

tion.dk/forms/r0710.aspx?id=183932.

(3) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for

forebyggelsestilbud til borgere med kro-

nisk sygdom

https://www.sst.dk/da/syg-

dom-og-behandling/kronisk-syg-

dom/kommunale-forebyggelsestilbud

:2016.

(4) Sundhedsstyrelsen. . Sundhedssty-

relsens forebyggelsespakker. Opdate-

ret: 2014.2017. Link:

https://www.sst.dk/da/planlaegning/kom-

muner/forebyggelsespakker.

(5) Laterza RM, Sievert KD, de Ridder

D, Vierhout ME, Haab F, Cardozo L, et

al. Bladder function after radical hyster-

ectomy for cervical cancer. Neurourol

Urodyn 2015;34(4):309-315.

(6) Sundhedsstyrelsen. . Specialeplan

for gynækologi og obstetrik. Opdateret:

2018. Link:

https://www.sst.dk/da/planla-

egning/specialeplanlaegning/gaeldende-

specialeplan/gynaekologi-og-obstetrik.

(7) Dansk Gynækologisk Cancer

Gruppe. . Retningslinier for visitation, di-

agnostik, behandling og opfølgning af

epitelial ovarie-, tuba- og primær perito-

nealcancer samt borderline tumorer 5.

udgave 2016. Opdateret: 2016. Link:

http://www.dgcg.dk/images/Grup-

per/Ovariecancergruppen/Retningsli-

nier2016/Bilag_2_RMI.pdf.

(8) Dansk Selskab for Almen Medicin.

Kræftopfølgning i almen praksis

http://www.dsam.dk/flx/vejledninger/kli-

niske_vejledninger/

:2018.

(9) Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram

for rehabilitering og palliation i forbin-

delse med kræft2018.

(10) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger

for den palliative indsats

https://www.sst.dk/da/sygdom-og-be-

handling/~/me-

dia/79CB83AB4DF74C80837BAAAD55

347D0D.ashx

:2017.

(11) Sundheds- og Ældreministeriet. .

Bekendtgørelse om genoptræningspla-

ner og om patienters valg af genoptræ-

ningstilbud efter udskrivning fra syge-

hus. Opdateret: 2014. Link:

https://www.retsinforma-

tion.dk/forms/r0710.aspx?id=164976.

(12) Sundhedsstyrelsen. . Forløbspro-

gram for rehabilitering og palliation i for-

bindelse med kræft. Opdateret: 2012.

Senest hentet: 12.21.2017. Link:

http://www.sst.dk/~/me-

dia/8D462333D76845B1B09CAF40F94

76087.ashx.

(13) Sundhedsstyrelsen. Vidensopsam-

ling på senfølger efter kræft hos voksne

https://www.sst.dk/da/udgivel-

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 15/24

ser/2017/~/me-

dia/8D196FE8A2D14B9E838908BB23F

288A4.ashx

:2017.

(14) Taarnhoj GA, Christensen IJ, Lajer

H, Fuglsang K, Jeppesen MM, Kahr HS,

et al. Risk of recurrence, prognosis, and

follow-up for Danish women with cervi-

cal cancer in 2005-2013: A national co-

hort study. Cancer 2018;124(5):943-

951.

(15) Dansk Gynækologisk Cancer

Gruppe. . National, procedurespecifik

klinisk vejledning for patienter, med gy-

nækologisk cancer.

Psykosocialt - at tilbyde kvinder, med

gynækologisk kræft, den bedst mulige

psykosociale støtte i det gynækologiske

kræftpakkeforløb. Opdateret: 2017. Se-

nest hentet: 5 may.2018. Link:

http://www.dgcg.dk/index.php/guide-

lines/kliniske-retningslinjer-sygepleje.

(16) Dansk Gynækologisk Cancer

Gruppe. . National, procedurespecifik

klinisk vejledning til patienter, der henvi-

ses på mistanke om gynækologisk can-

cer - Sexualitet. Opdateret: 2017. Se-

nest hentet: 5 May.2018. Link:

http://www.dgcg.dk/images/Grupper/Sy-

geplejegruppen/Opdateret2017/Ovarie-

cancer_kv_sexualitet_2013.pdf.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 16/24

Bilagsfortegnelse

Bilag 1:

Bilag 2:

Registreringsvejledning

Arbejdsgruppens sammensætning

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 17/24

Bilag 1: Registreringsvejledning

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 18/24

Registrering: Henvisning til pakkeforløb modtaget (A)

Koden for henvisning til start af pakkeforløb for kræft i livmoderen skal registreres:



Når henvisning til pakkeforløb for kræft i livmoderen er modtaget i afdeling/cen-

tral visitationsenhed og opfylder kriterier for indgang i pakkeforløb

Når det klinisk vurderes, at beskrivelsen på henvisningen svarer til kriterier for

indgang i pakkeforløb for kræft i livmoderen uanset henvisningsmåde.

Koden skal registreres uanset type af henvisning; fra ekstern part, eget sygehus eller fra

egen afdeling med eller uden fysisk henvisningsblanket.

Der registreres følgende kode:

AFB20A: Kræft i livmoderen: henvisning til pakkeforløb start

Forløbstiden er 6 kalenderdage

Der må gå 6 kalenderdage fra afdelingen/central visitationsenhed modtager henvisnin-

gen, til at udredning starter. Patienten skal påbegynde udredning i pakkeforløb senest på

7. kalenderdag. Denne dag for første fremmøde indregnes ikke i henvisningsperioden,

men er den første dag i udredningsperioden.

Tiden består af:



At håndtere henvisningen

At booke relevante undersøgelser og samtaler

Registrering: Udredning start (B)

Koden for udredning start, første fremmøde skal registreres ved:



Patientens første fremmøde til udredning i pakkeforløb for kræft i livmoderen,

hvad enten det er på gynækologisk, billeddiagnostisk eller anden paraklinisk af-

deling.

Der registreres følgende kode:

AFB20B: Kræft i livmoderen: Udredning start, første fremmøde

Registrering: Udredning slut (C)

Koden for udredning slut skal registreres når udredningen er afsluttet, og der ved MDT-

konference eller på tilsvarende vis tages klinisk beslutning vedrørende tilbud om initial

behandling. (Dette er ikke svarende til fælles beslutning med patienten, men registreres

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 19/24

ved MDT-konference eller i forbindelse med at den kliniske beslutning er truffet om tilbud

om initial behandling).

Der registreres en af følgende koder:

AFB20C1: Kræft i livmoderen: Beslutning: tilbud om initial behandling

AFB20C1A: Kræft i livmoderen: Beslutning: tilbud om initial behandling i udlan-

det

AFB20C2: Kræft i livmoderen: Beslutning: initial behandling ikke relevant

AFB20C2A: Kræft i livmoderen: Beslutning: initial behandling ikke relevant,

overvågning uden behandling

Forløbstiden er 15 kalenderdage

Der må gå 15 kalenderdage fra patientens første fremmøde til udredningen afsluttes.

Tiden består af:



Journaloptagelse, vurdering af almen tilstand, medicingennemgang og evt. stil-

lingtagen til pausering forud for kirurgi

Vurdering og stabilisering af evt. komorbiditet

Gynækologisk undersøgelse, vaginal ultralydsscanning og endometriediagnostik

(vabra eller fraktioneret abrasio)

Histologisk undersøgelse af udhentet materiale fra endometriet

Håndtering af henvisning til specialiseret afdeling, booking af samtaler og under-

søgelser

Billeddiagnostiske undersøgelser

MDT-konference

Det vurderes, at supplerende undersøgelser ved sjældne former for kræft i livmoderen

kan bevirke et udredningsprogram, der varer op til yderligere 7 kalenderdage.

Registrering: Afslutning af pakkeforløb for kræft i livmoderen (X)

Hvis det klinisk vurderes, at diagnosen kan afkræftes, registreres:

AFB20X1: Kræft i livmoderen: Pakkeforløb slut, diagnose afkræftet

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 20/24

Hvis patienten ønsker at ophøre udredning eller ikke ønsker behandling, og udgår helt af

pakkeforløbet, registreres:

AFB20X2: Kræft i livmoderen: Pakkeforløb slut, patientens ønske

Disse registreringer kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i patientforløbet, når

dette er relevant.

Registrering: Initial behandling (F)

Koden for initial behandling start skal registreres:



Ved først forekommende behandlingstiltag rettet mod kræftsygdommen.

Neoadjuverende og anden forberedende behandling regnes ligeledes for start på

initial behandling.

Ved start af initial behandling registreres en af følgende koder, alt efter behandlingsform:

AFB20F1 Kræft i livmoderen: initial behandling start, kirurgisk

AFB20F2 Kræft i livmoderen: initial behandling start, medicinsk

AFB20F3 Kræft i livmoderen: initial behandling start, strålebehandling

Forløbstiden til kirurgisk behandling er 8 kalenderdage

Der må gå 8 kalenderdage fra udredningen er afsluttet til patienten modtager kirurgisk

behandling. Dette gælder også, hvis der gives primær medicinsk behandling eller primær

strålebehandling.

Tiden består af:



Samtale med patienten, hvor diagnose og tilbud om behandling gives

Indhentning af samtykke

Samtale med sygeplejerske, anæstesitilsyn, eventuel supplerende billeddiagno-

stik og blodprøver

Fortsat håndtering af komorbiditet

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 21/24

Bilag 2: Arbejdsgruppens sam-

mensætning

Repræsentant

Formand for arbejdsgruppen

Læge

Nanna Cassandra Læssøe

Fysioterapeut

Jette Marquardsen

Udpegning og arbejdsplads

Sundhedsstyrelsen

Udpeget af KL

Center for Kræft og Sundhed Køben-

havn

Udpeget af Dansk Gynækologisk Can-

cer Gruppe

Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Aal-

borg Universitetshospital

Udpeget af Dansk Gynækologisk Can-

cer Gruppe

Onkoradiologisk Sektion, Radiologisk Af-

deling, Odense Universitetshospital

Udpeget af Dansk Gynækologisk Can-

cer Gruppe

Gynækologisk klinik, Rigshospitalet

Udpeget af Dansk Gynækologisk Can-

cer Gruppe

Patologiafdelingen, Rigshospitalet

Udpeget af Dansk Gynækologisk Can-

cer Gruppe

Gynækologisk afdeling, Odense Univer-

sitetshospital

Udpeget af Dansk Gynækologisk Can-

cer Gruppe

Onkologisk klinik, Rigshospitalet

Udpeget af Dansk Selskab for Almen

Medicin

Overlæge

Erik Søgaard

Overlæge

Jon Thor Asmussen

Klinikchef

Lene Lundvall

Overlæge

Pernille Christiansen

Professor Pernille Jensen

Overlæge

Trine Nøttrup

Praktiserende læge

Annika Norsk Jensen

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 22/24

Repræsentant

Udpegning og arbejdsplads

Fysioterapeut

Bettina Juel

Udpeget af Dansk Selskab for Fysiote-

rapi

Sygeplejerske

Helle Hartmann Sørensen

Udpeget af Dansk Sygepleje Selskab

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling,

Odense Universitetshospital.

Udpeget af Danske Regioner

Konsulent

Line Møller Rasmussen

Formand for KIU

–

Kræft i Underlivet

Birthe Lemley

Udpeget af Kræftens Bekæmpelse

KIU

–

Kræft i Underlivet

Konsulent

Anne Hagen Nielsen

Chefkonsulent

Lisbeth Høeg-Jensen

Sygeplejerske, forløbskoordinator

Dorthe Schmidt

Udpeget af KL

Udpeget af Kræftens Bekæmpelse

Regional repræsentant udpeget af Dan-

ske Regioner

Region Hovedstaden

Regional repræsentant udpeget af Dan-

ske Regioner

Afdeling for Kvindesygdomme og føds-

ler, Aarhus Universitetshospital

Regional repræsentant udpeget af Dan-

ske Regioner

Region Sjælland

Regional repræsentant udpeget af Dan-

ske Regioner

Region Sjælland

Udpeget af Sundheds- og Ældreministe-

riet

Overlæge

Charlotte Søgaard

Specialkonsulent

Mie Hyllested Andersen

Sygeplejerske

Karin Refskou Frederiksen

Fuldmægtig

Mathias Ørberg Dinesen

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 23/24

Sundhedsstyrelsen har sekretariatsbetjent arbejdsgruppen.

Specialkonsulent

Marie Maul

Fuldmægtig

Tamara Elisabeth Steiner

Fuldmægtig

Jonas Vive

Fuldmægtig

Naja Vyberg

Sekretær

Tina Birch

Sundhedsstyrelsen

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 273: Orientering om offentliggørelse af reviderede kræftpakker - gynækologisk og urologisk kræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Side 24/24

Pakkeforløb for kræft i livmoderen

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN:

978-87-7014-040-9

Sprog:

Dansk

Version:

4.0

Versionsdato:

23.01.2019

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

januar 2019

Publikationer om kræftpakkerne:

- Indgang til pakkeforløb for kræft i æggestokkene

- Læsevejledning: pakkeforløb og opfølgningsprogrammer; begreber,

forløbstider og monitorering.

- Patientpjece om pakkeforløb for kræft i æggestokkene

alle publikationerne her