Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 270
Offentligt
2026595_0001.png
Borgmesteren
Kommunalbestyrelsen
Udvalg med ansvar for børne,- ældre-, social- og sundhedsområdet
Socialforvaltningen
Sundhedsforvaltningen
Indbydelse til KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2019
KL indbyder kommunalpolitikere og embedsmænd med interesse for social-
og sundhedsområdet til at deltage i Social- og Sundhedspolitisk Forum
Den 28. februar 2018
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3391
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Torsdag den 9. til fredag den 10. maj 2019
Konferencen afholdes i Aalborg Kongres & Kultur Center og titlen for årets
konference er "Sundhed
er noget vi skaber sammen".
I år stilles der skarpt på nogle af de temaer på sundhedsområdet, som alle
kommuner skal forholde sig til nu og fremadrettet. Borgernes sundhed er
også afgørende i forhold til andre kommunale velfærdsområder, herunder
ikke mindst socialområdet.
Samtidig er social- og sundhedsområdet ikke et område, som kommunerne
eller andre aktører kan løfte alene. Den enkelte borger, civilsamfundet, virk-
somheder og offentlige sektorer må løfte sammen, hvis vi skal lykkes med at
håndtere de komplekse problemstillinger, som fx ulighed i sundhed. Men
hvordan gør vi det?
I programmet sættes der bl.a. fokus på følgende temaer:
Hvordan laver vi sundhedstilbud til de mest udsatte?
Socialt udsatte og borgere med psykiske problemer lever markant kortere og
har dårlige sundhedstilstand. Samtidig viser forskningen, at gruppen har
mindre adgang til sundhedstilbud og behandling. Så hvordan sikrer vi et
sundhedsvæsen, der også er gearet til de socialt udsatte borgere?
Kommunale samarbejder på sundhedsområdet
Kommunerne vil fremadrettet blive mødt af fortsat flere kvalitetskrav på sund-
hedsområdet. Hør hvilke kvalitetskrav, der vil komme, og hvordan kan kom-
munerne lave velfungerende samarbejder?
Forebyggelse med fokus på børn og unge
Et fokus på forebyggelse i barnets første år kan have positive effekter i et livs-
perspektiv. Hvorfor er det vigtigt, og hvad kan kommunerne gøre?
Fortsat flere unge har dårlig trivsel og dårlig mental sundhed
hvad er år-
sagerne, og hvad kan gøres for at vende udviklingen?
Et ungepanel debatterer, hvad de unge selv finder vigtigt at sætte fokus på,
samt hvordan man kan lave effektive forebyggelsesindsatser til unge.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 270: Henvendelse fra KL om invitation til Social- og Sundhedspolitisk Forum den 9. og 10. maj 2019
2026595_0002.png
Dilemmaer i nye behandlingsmuligheder og prioriteringer
Den teknologiske udvikling skaber nye behandlings- og diagnosemuligheder,
eksempelvis via genteknologi. Hvad er perspektiverne for de nye muligheder,
og hvilke etiske og prioriteringsmæssige dilemmaer skaber de nye mulig-
heder nu og fremadrettet?
Politiske møder
KL's Socialudvalg samt KL's Sundheds- og Ældreudvalg inviterer undervejs til
politiske workshops med de politiske deltagere fra kommunerne. Udvalgene
ønsker at drøfte udvalgenes fokusområder, og hvordan KL og kommuner
sammen kan sætte dagsordenen på henholdsvis socialområdet samt sund-
heds- og ældreområdet.
Desuden vil programmet rumme en række inspirerende indslag og oplæg,
herunder en række konkrete kommunale eksempler, samt muligheden for at
vælge sig ind på en række temamøder.
I 2018 deltog 1.300 kommunalpolitikere og embedsmænd i konferencen.
Desuden deltog gæster fra ministerier, private virksomheder og organisatio-
ner m.v.
Et foreløbigt program kan ses på
http://tilmeld.kl.dk/Forum2019.
Her er det
også muligt at se information om tilmelding, deltagergebyr, hotelreservation,
bestilling af flybilletter m.v.
Eventuelle henvendelser vedrørende konferencen kan rettes til:
Chefsekretær Pernille Rasmussen,
[email protected],
3370 3391
Konsulent Andreas Schløer Madsen,
[email protected],
3370 3153
Med venlig hilsen
Den 28. februar 2018
Sags ID: SAG-2018-06117
Dok. ID: 2711811
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3391
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Joy Mogensen
Jette Skive
Laila Kildesgaard
Kristian Heunicke