Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 262
Offentligt
Til Sundhedsminister Ellen Trane Nørby og Ministeriet for Sundhed
Ellen Trane Nørby, du skriver, citat:
”Opsummering af Sundhedsministerens svar på spørgsmål 495 :
ME er en funktionel lidelse. Der er evidens for en positiv effekt af gradueret at træning og af kognitiv
adfærdsterapi. Træning har ikke alvorlige negative effekter. Ambitionen er, at funktionelle lidelser
beskrives i alle relevante specialer. Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen
udarbejdet forslag til en neutral kode til registrering af funktionelle lidelser. Det forventes, at en neutral
kode for funktionelle lidelser kan indføres i første halvår 2019.”
Jeg behandler hver påstand for sig i det følgende:
”ME er en funktionel lidelse”
1. Det vil jeg bede om EVIDENS for,
og vel at mærke IKKE såkaldt ’evidens’ fra Forskningsklinikken for
Funktionelle Lidelser, idet deres vigtigste ’forskning’ bygger på PACE-forsøget,
som er afsløret i at bygge på
svindel. Ved Ministeren ikke, at ME, myalgic encephalomyelitis, har en international WHO- kode, G93.3?
”Der er evidens for en positiv effekt af gradueret at træning og af kognitiv adfærdsterapi”
2. Det vil jeg bede om EVIDENS for.
Ministeren kan ikke have sat sig ind i det store PACE-forsøg, for der er resultaterne præcis så tvivlsomme, som
psykolog Peter la Cour giver udtryk for i Ministerens egen skrivelse:
“Funktionel lidelse” er ikke en diagnose eller diagnosekategori, selv om det fejlagtigt opfattes sådan. ME er ikke
en psykiatrisk sygdom. Prognosen er usikker, men pessimistisk for de alvorligt ramte. Effekterne af gradueret
træning (GET) og kognitiv adfærdsterapi (CBT) og selve PACE-studiet er voldsomt omdiskuterede.
Behandlingseffekterne er ihvertfald ikke langtidsholdbare”
Ministeren har måske ikke læst om Karina Sagen, hvor Forskningsklinikken for de såkaldte Funktionelle Lidelser
ved psykiater Per Fink og psykiater Nils Balle Christensen fik 24årige ME-syge Karina Hansen tvangsindlagt og
behandlede hende i 3 år og 8 måneder med netop kognitiv terapi, træning og psykofarmaka, hvilket hun desværre
IKKE blev rask af, men nu lider hun OGSÅ at PTSD pga. tvangen, hun blev udsat for.
”Træning har ikke alvorlige negative effekter”
for ME-patienter
3. Det vil jeg bede om EVIDENS for.
”Ambitionen er, at funktionelle lidelser beskrives i alle relevante specialer”
”Ambitionen er”..
Sundhedsstyrelsens og Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers ambitioner.. IKKE
patienternes ambitioner. Patienterne vil helst være FRI for ’funktionelle diagnoser’, som placerer dem i
psykiatrien.
Hvorfor trække en ’diagnose’ ned over hovedet på en masse patienter, som IKKE FINDES
INTERNATIONALT, og som patienterne IKKE ØNSKER, og som de føler som et OVERGREB?
Ved Ministeren ikke, at det vil give en masse klager til Styrelsen for Patientklager, Styrelsen for Patientsikkerhed
og til Styrelsen for Disciplinærsager og til Sundhedsstyrelsen?
”at funktionelle lidelser beskrives i alle relevante specialer”
relevante specialer… ligegyldigt hvordan
Ministeren skriver om sagen, så er indlemmelsen af fysiske sygdomme i de såkaldte funktionelle lidelser ikke
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 262: Henvendelse af 27/2-19 fra Bente Stenfalk om behandling af ME patienter
legitim, og det er tyveri af fysiske sygdomme, som har internationale koder, og det vil ALDRIG blive accepteret
af patienterne. Ligegyldigt hvordan diagnose-tyveriet beskrives, pakkes ind og skjules i nye såkaldte
’neutrale’ og
ikke internationale koder, så vil ME-patienter ikke finde sig i at blive patienter hos PSYKIATERE eller
’behandles’ efter PSYKIATRISKE METODER, der ikke findes EVIDENS for.
Det har ingen legitim gang på jord, og jo hurtigere Ministeren og Sundhedsstyrelsen erkender det, jo før kan man
begynde at hjælpe ME-patienter på ærlig vis ved at hjælpe dem med deres fysiske symptomer.
INGEN ME-patient er nogensinde blevet RASK af terapi, træning og psykofarmaka, og så længe det er DEN
’behandling’ som Sundhedsstyrelsen og psykiaterne på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser vil have
praktiseret, så bliver ingen ME-patienter raske.
4. Jeg vil klage til Ministeriet for Sundhed over, at Ministeren ikke sætter sig godt nok ind i ME-problematikken
og udbreder misinformation om ME-sygdommen.
5. Jeg vil klage til Ministeriet for Sundhed over, at Ministeren ikke tager selvstændig stilling, men blot citerer
Sundhedsstyrelsen, som promoverer Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og dermed indirekte og
uberettiget sender fysisk syge borgere videre til psykiatere, som aldrig har helbredt en eneste ME-patient.
6. Jeg vil klage til Ministeriet for Sundhed over, at ME-patienter bliver fejlbehandlet med Sundhedsstyrelsen
vidende og medvirken.
Måske burde Ministeren se på interesserne bag de såkaldte funktionelle lidelser? F.eks. forsikringssvig overfor
syge borgere, som aldrig med den ’diagnose’ kan få sygeforsikringer udbetalt? Og som derfor ofte må have hjælp
i kommunerne...
Til orientering: ME er ikke det samme som kronisk træthedssyndrom, hvilket både Ministeren og
Sundhedsstyrelsen bliver ved med fejlagtigt at gentage.
Altså 3 gange evidens ønskes, og 3 klager skal behandles.
Hvis jeg ikke får svar på mine andragender, så vil jeg bede om en klagevejledning til internationale organer, som
tager sig af nationale overskridelser af patientrettigheder og patientsikkerhed.
V.h. Bente Stenfalk