SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 252: Henvendelse af 22/2-19 fra Gigtforeningen om opfølgning på foretræde om forebyggelsesindsats på muskel- og skeletområdet

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 252
Offentligt

Februar 2019

Til medlemmerne af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Gigtforeningens svar på spørgsmål fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg stillet under fore-

trædet den 4. december 2018 om behovet for en forebyggelsesindsats på muskel- og skeletom-

rådet.

1. Hvor kan vi hente inspiration til bedre forebyggelse?

Vi er i Gigtforeningen i gang med at undersøge forholdene på området i Norge og Sverige, som kan give

inspiration, og vender tilbage.

2. Er det kommunerne der skal være drivende i den fremtidige forebyggelse? Hvad tænker I om fremti-

dens rolle for almen praksis? Hvilken rolle skal almen praksis spille?

Der er flere parter, der skal være de drivende i fremtidig forebyggelse; Almen praksis, kommunerne og

arbejdspladserne er de væsentligste.

Almen praksis

Almen praksis har en meget central rolle i tidlig opsporing og udredning. Det er oftest den praktise-

rende læge, som patienten går til med begyndende symptomer. Det er derfor den praktiserende læge,

der skal sikre den rettidige, korrekte og tilstrækkelige behandling, der bedst muligt forebygger forvær-

ring. Det kan evt. være ved farmakologisk behandling eller ved ikke-farmakologisk behandling som fy-

sioterapi og træning. Det er den praktiserende læge, der skal sikre, at patienten informeres og vejledes

til at forstå og håndtere smerter og andre gener, således at patienten ikke bekymres unødigt.

På baggrund heraf foreslår vi, at der indføres kronikerhonorar i almen praksis for patienter med kroni-

ske muskel- og skeletsygdomme, så der sikres sammenhængende behandling og løbende opfølgning

blandt alle patienter.

Kommunerne

Kommunerne har en stor rolle at spille i forhold til den primære forebyggelse, hvor bl.a. indsatser over

for overvægt, rygning og fysisk inaktivitet er væsentlige. Ligeledes vil kommunerne kunne spille en langt

større rolle i forhold til sygemeldte borgere ved at sætte ind tidligt med relevante trænings- og me-

stringstilbud, samt bistå den enkelte bedst muligt i kontakten til arbejdspladsen med henblik på mulig-

heder for fastholdelse.

Det vil her være nødvendigt, at der sikres sammenhæng mellem kommunernes indsatser på social-,

sundheds- og beskæftigelsesområdet og at kommunernes samarbejde og dialog med virksomhederne

systematiseres, således at flere virksomheder får en nem adgang til de kommunale ydelser, og i samar-

bejde med den enkelte og kommunen kan arbejde for at fastholde den enkelte i arbejde.

Flere kommuner arbejder hermed og de mange erfaringer og gode eksempler kan med fordel udbre-

des. Det er fx værd at kigge på Hjørring og Silkeborg Kommune.

1/2

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 252: Henvendelse af 22/2-19 fra Gigtforeningen om opfølgning på foretræde om forebyggelsesindsats på muskel- og skeletområdet

Arbejdspladsen som arena for forebyggelse

Arbejdspladserne er vigtige arenaer for at forbedre muskel- og skeletsundheden i Danmark. Arbejds-

pladserne i de brancher, hvor medarbejderne har en høj forekomst af muskel- og skeletlidelser bør der-

for have planer for, hvordan de vil bidrage til at forbedre deres medarbejderes muskel- og skeletsund-

hed.

3. Hvilke fagligheder skal I spil

– er det ”blot” et spørgsmål om flere læger?

Det er vores vurdering, at der ikke er tilstrækkelig viden om muskel- og skeletsygdomme i almen praksis

eller blandt kommunale sagsbehandlere. Ligeledes er der sparsom viden i kommunerne omkring fore-

byggelse af muskel- og skeletsygdomme, herunder forebyggelse af velkendte følgesygdomme som hyp-

pigt ses ved muskel- og skeletsygdomme, f.eks. diabetes, hjertekarsygdomme og KOL.

Viden om rehabilitering på muskel- og skeletområdet er meget begrænset, hvilket er grunden til at

Gigtforeningen, i samarbejde med Syddansk Universitet, har oprettet to professorater i rehabilitering

på Dansk Gigthospital.

Dertil kommer, at der er mangel på praktiserende læger og på speciallæger i reumatologi

4. Hvad skal vi gøre for at det bliver nemt at forebygge muskel- og skeletsygdomme?

Muskel- og skeletsygdomme omfatter omkring 200 diagnoser, der udgør et kontinuum af sygdomme,

som spænder fra lettere smerter og gener til svære kroniske sygdomme i led, ryg og muskler. Nogle

muskel- og skeletsygdomme er forebyggelige, mens det for andre gælder, at man ikke kan forebygge

sygdommenes opståen, men forebygge at de udvikler sig til svære kroniske smertetilstande med deraf

følgende tab af mobilitet, livskvalitet og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Indsatser i form af f.eks. forebyggelse af idrætsskader, motion på arbejdspladsen, specifikke arbejdsmil-

jøindsatser samt ændring af livsstilsfaktorer som overvægt, rygning og fysisk inaktivitet kan bidrage til,

at færre udvikler en muskel- og skeletsygdom.

Når det gælder forebyggelse af, at muskel- og skeletsygdomme udvikler sig til mere svære smertende

tilstande, er indsatser som en tidlig opsporing og behandling samt rehabilitering væsentlig, ligesom livs-

stilsændringer (vægttab, fysisk aktivitet og rygestop) og en offensiv indsats med henblik på arbejdsfast-

holdelse (f.eks. ”Hjørri g- odelle ” eller ”Silkeborg-modellen)

er veldokumenterede indsatser.

5. Hvordan samarbejder I med kommunerne? Ringer I bare til KL eller hvad gør I konkret?

Vi har gennem de sidste mange år besøgt kommuner rundt om i landet for at drøfte behovet for kom-

munale indsatser på muskel- og skeletområdet. En indsats vi fortsætter med.

Derudover har vi jævnligt kontakt med KL med det formål, at få KL til generelt at løfte området over for

kommunerne.

Endelig søger vi jævnligt projektsamarbejder med kommuner, og fik fx i 2013 midler fra Sundhedssty-

relsen til afprøvningen af konceptet GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark) sammen med Hvidovre

Kommune. Erfaringer fra disse projekter udbredes så bredt som muligt.

2/2