Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 25
Offentligt
1950422_0001.png
 
Undersøgelse af mulighederne for at
forkorte behandlingsgarantien for
personer med et stofmisbrug
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Oktober 2018
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
Undersøgelse af mulighederne for at forkorte
behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug
I dhold 
 
. I dled i g .............................................................................................................................................................  
. Sa
e fat i g .....................................................................................................................................................  
. De  gælde de  eha dli gsgara ti .......................................................................................................................  
. . Servi elove  ..................................................................................................................................................  
. . Su dhedslove  ..............................................................................................................................................  
. . Straffuld rdelseslove .................................................................................................................................  
. Udfordri ger ved fortolk i g af de  gælde de  eha dli gsgara ti .....................................................................  
. . Afgræ s i g  elle  visitatio  og  eha dli g ..............................................................................................  
. Beha dli gsgara ti i Norde  og EU  ......................................................................................................................  
.
. Beha dli gsgara tie  i praksis ..............................................................................................................................  
. . Case  : Forlø  i ko
u er e .......................................................................................................................  
. . Case  : Forlø  i fæ gsler e .........................................................................................................................   
. Opf ldelse af de  gælde de  eha dli gsgara ti ................................................................................................   
. . Overskridelse af  eha dli gsgara tie  .......................................................................................................   
. . Årsager til overskridelse af  eha dli gsgara tie .......................................................................................   
. . Særligt o  stof is rugs eha dli g efter su dhedslove  ..........................................................................   
. . Stof is rugs eha dli g efter straffuld rdelseslove  ...............................................................................   
. . Opsa li g ...................................................................................................................................................   
. Brugerrepræse ta ters og a dre i teresse ters vurderi g ................................................................................   
. . Erfari ger  ed de  gælde de  eha dli gsgara ti .....................................................................................   
. . Udfordri ger ved at forkorte  eha dli gsgara tie  ...................................................................................   
. Forkortelse af  eha dli gsgara tie   ..................................................................................................................   
.
. Forslag til for edri ger af  eha dli gsi dsatse  ..............................................................................................   
. . St rkelse af  eha dli gsgara tie  ............................................................................................................   
. Sikri g af straks eha dli g af akutte a sti e ser .....................................................................................   
. St rket og e sartet ko
u al praksis for visitatio  til stof is rugs eha dli g ......................................   
. . Løft af  eha dli gskvalitete  ....................................................................................................................   
. Ud redelse af de Natio ale ret i gsli jer for so ial stof is rugs eha dli g ..........................................   
. Eta leri g af et  atio alt ko pete e e ter for lægelig stof is rugs eha dli g  ..................................   
.
. Sikri g af faglige ko pete er hos det su dhedsfaglige perso ale ..........................................................   
. St rket i for atio  o  frit valg i for i delse  ed stof is rugs eha dli g ............................................   
. Muligheder for øget  rug af tele‐ og i ter et aseret  eha dli g.............................................................   
. Bedre kvalitet i og  rug af data for stof is rug ........................................................................................   
. Praksisu dersøgelse af ko
u er es visitatio  til og i dhold i stof is rugs eha dli g ........................   
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
. . Ud redelse af virkso  skadesreduktio  ...................................................................................................   
. Udleveri g af  odgift til alle i ko
. Udvikli g af  est pra ti e for ko
u al  eha dli g for heroi
is rug ...............................................   
u al udleveri g af sterilt i jektio sudst r ......................................   
Bilag  . Beha dli gsgara ti på stof is rugso rådet i Norde  og EU ....................................................................   
Bilag  . Opsa li g på  øde de  
Bilag  . Opsa li g på  øde de  
Bilag  . Ko
. ju i 
. august 
 o   eha dli gsgara tie  for perso er  ed stof is rug .............   
 o   eha dli gsgara tie  for perso er  ed stof is rug ........   
u efordelte tal for overholdelse af  eha dli gsgara tie  ............................................................... 
 
 
 
Side 2
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
1. Indledning
Perso er, der har et stof is rug, har ofte  ehov for e  helhedsorie teret og koordi eret 
i dsats. For  ogle vil e  virkso  i dsats  et de, at de  liver stoffri,  e s det for a dre 
et der et redu eret eller sta iliseret for rug af stoffer. 
 
Stoffrihed ka   a e veje  for, at  a  ka   eg de eller ge optage e  udda else eller et 
ar ejde. Det sa
e ka  et redu eret eller sta iliseret for rug af stoffer. 
 
Stoffrihed eller reduktio  til trods vil  ogle fortsat være så  elastede af  is ruget og de 
dertil k ttede pro le er, at udda else og ar ejde ikke u iddel art er realistisk. Me  
for alle gælder det, at e  virkso  i dsats ka  give større livskvalitet og  ulighed for at 
være e  del af fællesska et.  
 
Det er  aggru de  for et af regeri ge s    ål o  so ial  o ilitet, so   lev la eret  aj 
;  e lig  ålet o , at flere af de  orgere, der afslutter et  eha dli gsforlø  for 
stof is rug, skal være stoffrie eller have et redu eret eller et sta iliseret for rug af 
stoffer. 
 
Det er også  aggru de  for regeri ge s ø ske o  at u dersøge  uligheder e for at 
forkorte  eha dli gsgara tie  for perso er  ed stof is rug. Derfor har e  
ar ejdsgruppe i regi af Su dheds‐ og Ældre i isteriet  ed deltagelse af Bør e‐ og 
So ial i isteriet sa t Justits i isteriet udar ejdet e  u dersøgelse hero . 
 
E  virkso  stof is rugs eha dli g er  l.a. ke deteg et ved, at de  iværksættes hurtigst 
uligt efter, at  orgere  har he ve dt sig  ed sit ø ske o  at ko
e i  eha dli g. 
Borgere s  otivatio  for at gå i  eha dli g er det  edst  ulige udga gspu kt for at op å 
et godt resultat, og det er derfor vigtigt  ed et til ud så hurtigt so   uligt. 
 
I Da ark har vi e   eha dli gsgara ti på stof is rugso rådet, so  sikrer e  hurtig 
iværksættelse af  eha dli g af et stof is rug. Gara tie   et der, at ko
u e  skal 
til de gratis stof is rugs eha dli g se est   dage efter, at e   orger har a odet o  
at ko
e i  eha dli g. E  tilsvare de gara ti gælder for i dsatte i fæ gsler e.  
 
Me  e  virkso   eha dli g har også a dre ke deteg  e d e  hurtig iværksættelse, for 
også  eha dli ge s tilgæ gelighed og kvalitet er væse tlig. Ligeso  det er afgøre de at 
iværksætte e   eha dli g, der  at her  orgere s  ehov. Derfor fokuserer u dersøgelse  
også på praksis forud for iga gsættelse af  eha dli g sa t kvalitet og tilgæ gelighed i 
eha dli ge . 
 
E  virkso  i dsats på stof is rugso rådet o fatter ikke ale e stof is rugs eha dli g. 
I dsatse  o fatter også skadesredu ere de til ud, so  fore gger  derligere 
is rugsrelaterede skader og i  derste tilfælde dødsfald. Derfor  erører u dersøgelse  
også til ud, so  fore gger dødsfald og a dre skader.  
 
For at  el se  uligheder e for at forkorte  eha dli gsgara tie   edst  uligt  gger 
u dersøgelse  på forskellige datakilder. 
 
For at u dersøge opf ldelse  af  eha dli gsgara tie  er der  e ttet data, so  
ko
u er e og fæ gsler e har i d erettet til de   atio ale i d eret i gsplatfor  
Stof is rugsdata ase  og til Kri i alforsorge . 
 
For at få et  ere kvalitativt i d lik i  eha dli gsgara tie  er der afholdt  øder  ed 
i teresse ter, der  åde repræse terer  rugere og  eha dli gss ste et, ligeso  der fra 
tre ko
u er og Kri i alforsorge  er i dsa let opl s i ger til  ases på praksis for 
forlø et fra e   orger a oder o   eha dli g, og til  eha dli ge  er iværksat. 
 
Side 3
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
Desude  er der for at få et i ter atio alt perspektiv i dhe tet opl s i ger o  
eha dli gsgara tier i Norde  og EU fra de a svarlige statslige 
digheder i de  ordiske 
la de og EU‐age turet Europea  Mo itori g Ce tre for Drugs a d Drug Addi tio  
EMCDDA . 
 
Det a gives i det e kelte afs it, hvilke datakilder der er  e ttet. E   ere udførlig 
eskrivelse af svare e fra 
digheder e i de a dre  ordiske la de og fra EMCDDA fi des 
i  ilag  . E   ere udførlig opsa li g på  øder e  ed i teresse ter e fi des i  ilag   og 
 
2. Sammenfatning
So  det e este la d i Norde  og tils elade de også i Europa har Da ark e  særskilt 
eha dli gsgara ti på stof is rugso rådet.  
 
Beha dli gsgara tie  giver  orgere  ed et  eha dli gskræve de stof is rug ret til 
til ud o  so ial og lægelig stof is rugs eha dli g  f  su stitutio s eha dli g  ed 
upre orphi  eller  etado  se est   dage efter, at  orgere  har a odet o  
eha dli g. Dette gælder so  udga gspu kt også i fæ gsler e. 
 
U dersøgelse  af opf ldelse  af de  gælde de  eha dli gsgara ti viser, at der er e  
relativt lav overskridelsespro e t, og at overskridelser e i k ap halvdele  af tilfælde e 
sk ldes forhold hos  orgere . Dette skal dog af data æssige gru de tages  ed kraftige 
for ehold. 
 
De  kvalitative del af u dersøgelse  viser, at der er tu gtveje de argu e ter for at 
for edre i dsatse  på a dre  åder e d ved e  ge erel forkortelse af de  gælde de 
eha dli gsgara ti. 
 
I teresse ter e peger således på, at e  forkortelse af  eha dli gsgara tie  ikke 
ødve digvis vil være af stor  et d i g i forhold til at for edre i dsatse  for perso er 
ed stof is rug. E  forkortelse vil ifølge i teresse ter e ku e gå ud over kvalitete  af 
de  so iale stof is rugs eha dli g, og læge a gel vil ku e va skeliggøre de  praktiske 
ge e førelse af e  forkortelse for de  lægelige stof is rugs eha dli gs vedko
e de.  
 
E dvidere påpeger i teresse ter e vigtighede  af at have e  e sl de de 
eha dli gsgara ti for de  so iale og lægelige stof is rugs eha dli g for at sikre e  
e sartet og sa
e hæ ge de so ial‐ og su dhedsfaglig i dsats. Hertil ko
er, at de 
u iddel art har va skeligt ved at se su dhedsfaglige eller a dre gevi ster ved e  
forkortelse af de  gælde de  eha dli gsgara ti. Fra i teresse tside peges der på, at e  
forkortelse ville  live  eget d r, og at det er  aturligt at spørge, o  ikke evt.  e  idler til 
stof is rugso rådet ku e a ve des  edre. 
 
Brugerrepræse ta ter e peger dog på, at læger e ka   live  edre til at iværksætte og 
ge e føre releva t a sti e s eha dli g, i dtil de  lægelige stof is rugs eha dli g 
ka  iværksættes. 
 
På de   aggru d taler  eget for, at  a  i stedet for e  ge erel forkortelse af de  
gælde de  eha dli gsgara ti tager i itiativ til at st rke de  gælde de  eha dli gsgara ti 
ved at sikre straks eha dli g af akutte a sti e ser og sikre e  st rket og e sartet 
ko
u al praksis for visitatio  til stof is rugs eha dli g. 
 
E dvidere ka  der  l.a. i spireret af  rugerrepræse ta ter e og de øvrige i teresse ter 
tages e  række a dre i itiativer for at løfte  eha dli gskvalitete  og for at ud rede 
virkso  skadesreduktio . 
 
På de   aggru d  eskrives følge de   forslag til, hvorda   eha dli gsi dsatse  på 
stof is rugso rådet ka  st rkes: 
Side 4
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
1950422_0006.png
 
 
St rkelse af  eha dli gsgara tie  
 
. Sikri g af straks eha dli g af akutte a sti e ser 
 
. St rket og e sartet ko
u al praksis for visitatio  til stof is rugs eha dli g 
 
Løft af  eha dli gskvalitete  
 
. Ud redelse af de Natio ale ret i gsli jer for so ial stof is rugs eha dli g  
 
. Eta leri g af et  atio alt ko pete e e ter for lægelig stof is rugs eha dli g  
 
. Sikri g af faglige ko pete er hos det su dhedsfaglige perso ale 
 
. St rket i for atio  o  frit valg i for i delse  ed stof is rugs eha dli g 
 
. Muligheder for øget  rug af tele‐ og i ter et aseret  eha dli g 
 
. Bedre kvalitet i og  rug af data for stof is rug 
   
. Praksisu dersøgelse af ko
u er es visitatio  til og i dhold i stof is rugs eha dli g 
 
Ud redelse af virkso  skadesreduktio  
 
. Udleveri g af  odgift til alle i ko
u al  eha dli g for heroi is rug 
 
. Udvikli g af 
est pra ti e for ko
u al udleveri g af sterilt i jektio sudst r 
 
3. Den gældende behandlingsgaranti
Rette  til at  odtage gratis stof is rugs eha dli g se est   dage efter, at  a  har 
a odet o  at ko
e i  eha dli g,  lev i dført de   . ja uar 
Beha dli gsgara tie  o fattede til at  eg de  ed ale e so ial stof is rugs eha dli g 
efter servi elove . I dførelse  skete so  opfølg i g på satspuljeaftale  for 
. Med 
aftale   lev der til for ålet afsat    io. kr. årligt de første to år og derefter  ,   io. kr. 
årligt so  per a e t  evilli g 
‐PL . Bevilli ge   lev se ere korrigeret i aftale o  
ko
u er es og a ter es øko o i for 
, hvor ed der  lev afsat 
,   io. kr. i 
,   io. kr. i 
 og  ,   io. kr. årligt derefter 
‐PL .  
 
De   . ja uar 
  lev  eha dli gsgara tie  udvidet til også at o fatte 
stof is rugs eha dli g i fæ gsler e. Udvidelse  skete so  opfølg i g på satspuljeaftale  
for 
. Med aftale   lev der afsat  ,   io. kr. i 
 og derefter so  per a e t 
evilli g  ,   io. kr. årligt til for ålet 
‐PL . 
 
De   . ja uar 
  lev  eha dli gsgara tie  udvidet til også at o fatte lægelig 
stof is rugs eha dli g  su stitutio s eha dli g og a de   edi i sk  eha dli g  efter 
su dhedslove . Sa tidig  lev der i dført ret til e  gratis lægesa tale i de  iværksættelse 
af stof is rugs eha dli g og ret til frit valg i for i delse  ed lægelig 
stof is rugs eha dli g. Side   . ja uar 
 havde der været frit valg i for i delse  ed 
so ial stof is rugs eha dli g. I dførelse  af de  e rettigheder skete so  opfølg i g på 
satspuljeaftale  for 
. Til for ålet  lev der  ed aftale  afsat    io. kr. årligt so  
per a e t  evilli g fra og  ed 
 
‐PL . 
 
Beha dli gsgara tie , so  altså er i dført i tre faser, er lovgiv i gs æssigt fora kret i 
servi elove , su dhedslove  og straffuld rdelseslove . 
 
Side 5
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
Opsu
ere de har  orgere  ed et  eha dli gskræve de stof is rug  ed 
eha dli gsgara tie s i dførelse i de tre love altså har ret til: 
 
Til ud o  so ial  eha dli g af stof is rug se est   dage efter, at  orgere  har 
a odet o   eha dli g. Dette gælder so  udga gspu kt også i fæ gsler e. 
Til ud o  lægelig stof is rugs eha dli g se est   dage efter, at  orgere  har 
a odet o   eha dli g. Dette gælder so  udga gspu kt også i fæ gsler e. 
 
I det følge de  eskrives de releva te  este
elser i de tre love.  
 
. . Servi elove  
Ko
u e  skal efter servi elove s § 
 til de so ial  eha dli g af perso er  ed et 
eha dli gskræve de stof is rug. So ial  eha dli g af et stof is rug er e  
so ialpædagogisk eller ps kologisk fu deret i dsats, so   l.a. ka   estå af i dividuelle 
sa taleforlø  og gruppe eha dli g. 
 
Det følger af  este
else s stk.  , at til uddet skal iværksættes se est   dage efter, at 
orgere  har he ve dt sig til ko
u e   ed ø ske o  at ko
e i  eha dli g.  
 
Gara tie  i de ærer e  ret for  orgere  til at  odtage og e  pligt for ko
u e  til at 
iværksætte so ial  eha dli g i de  for friste . Det  et der, at der skal foretages e  
afklari g af  eha dli gsi dsatse  i de  for friste , so  hviler på e   eslut i g o  et 
i dividuelt forlø , hvor  orgere  på  aggru d af e  faglig vurderi g visiteres til et ko kret 
eha dli gstil ud. Det forudsættes, at  orgere s eg e ø sker til  eha dli gsforlø et 
tillægges stor  et d i g, ligeso  der  ør udar ejdes e   eha dli gspla  over 
eha dli gsforlø et. 
 
Hvis ko
u e  ikke ka  iværksætte det  esluttede  eha dli gsforlø  på ko
u e s 
eg e  eha dli gstil ud eller på de godke dte, private  eha dli gstil ud, so  ko
u e  
sædva ligvis  e tter, er ko
u e  forpligtet til at sørge for, at  orgere  ka   live i d‐
skrevet i et a det offe tligt eller godke dt  eha dli gstil ud, der ka  realisere det  eslut‐
tede  eha dli gsforlø  i de  for de  fastsatte frist på   dage.  
 
Efter  este
else s stk.  . har  orgere  sa tidig ret til at vælge  elle  offe tlige og 
private godke dte  eha dli gstil ud af tilsvare de karakter so  det, ko
u e  har visi‐
teret til. Det er ko
u e , der foretager de e vurderi g.
 
Ko
u e  skal i for ere 
orgere  o   eha dli gs uligheder, der ka  udgøre alter ativer til de   eha dli g, so  
ko
u e  til der. 
 
Friste  for til ud i de  for   dage  å fraviges i det tilfælde, at  orgere  har gjort  rug af 
frit valg, jf.  este
else s stk.  . Dette sk ldes, at det ikke altid vil være  uligt for 
ko
u e  at iværksætte e   eha dli g i de  for friste , hvis der f  er ve tetid til det 
ø skede  eha dli gstil ud, so  ko
u e  ikke har i dfl delse på. 
 
Borgere s opholdsko
u e er so  hovedregel også ha dleko
u e, dvs. de  
ko
u e, der har pligt til at træffe afgørelser o  so ial  eha dli g af et stof is rug, jf. § 
 i retssikkerhedslove . I tilfælde af, at  orgere  er visiteret til døg eha dli g i e  a de  
ko
u e,  evarer de  tidligere opholdsko
u e pligte  so  ha dleko
u e for 
orgere   ed he s  til  delser efter servi elove . 
Derudover  ør det  æv es, at efter  eke dtgørelse o  datai d eret i ger på so ialo ‐
rådet skal ko
u er e ved til udsi dskriv i g i dag i d erette opl s i ger o   orgere 
ed et stof is rug, so  afdækker  orgere s for rug af rus idler, so iale forhold, ps kisk 
og f sisk hel red  v. Det har til for ål at sikre, at alle releva te forhold o kri g  orgere  
er afdækket, således at  orgere  visiteres til de   est he sigts æssige  eha dli g og 
evt. a de  hjælp og støtte. 
 
 
 
Side 6
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
. . Su dhedslove  
Efter su dhedslove s § 
, stk.  , skal ko
u e  til de perso er  ed  opæl i 
ko
u e  gratis lægelig stof is rugs eha dli g. Ko
u e  ka  efter stk.   
tilveje ri ge  eha dli gstil uddet på de s eg e  eha dli gssteder eller på a dre 
ko
u ale, regio ale eller private  eha dli gssteder, so  ko
u e  har i dgået aftale 
ed. 
 
Efter § 
, stk.  , skal  eha dli ge , so  efter autorisatio slove s §   forudsætter 
lægelig ordi atio , iværksættes se est   dage efter, at  orgere , so  ø sker at ko
e i 
eha dli g, har he ve dt sig til ko
u e   ed sit ø ske. Tidsfriste  reg es fra de  
første perso lige he ve delse  ed ø ske o   eha dli g. Der skal udar ejdes e  
eha dli gspla  for forlø et, og  orgere s ø sker  ør i videst  uligt o fa g i dgå i de  
faglige vurderi g, so  ligger til gru d for læge s valg af  eha dli g og de s udførelse. 
 
Ko
u e  er forpligtet til at sørge for, at  eha dli ge  ka  iværksættes på et a det 
offe tligt eller privat  eha dli gssted, hvis ko
u e  ikke i de  for tidsfriste  ka  sørge 
for iværksættelse af  eha dli ge  på de s eg e  eha dli gssteder eller på a dre 
ko
u ale, regio ale eller private  eha dli gssteder, so  ko
u e  har i dgået aftale 
ed.  
 
Efter § 
, stk.  , ka  tidsfriste  fraviges, hvis  orgere  vælger at  live  eha dlet på et 
a det offe tligt eller privat  eha dli gssted e d det, so   opælsko
u e  har visiteret 
orgere  til. Mulighede  for at fravige tidsfriste   et der ikke, at  eha dli ge s 
iværksættelse ka  udsk des læ gere e d  ødve digt. Beha dli ge  skal iværksættes så 
hurtigt so   uligt. 
 
Hvis e   orger, so  har  e ttet si  ret til at vælge at  live  eha dlet på et a det 
offe tligt eller privat  eha dli gssted e d det, so   opælsko
u e  har visiteret 
orgere  til, fortr der og på   he ve der sig til  opælsko
u e   ed 
ø ske o  at ko
e i  eha dli g,  liver  orgere  ige  o fattet af tidsfriste . De  vil så 
live reg et fra tidspu ktet for de   e he ve delse til ko
u e . 
 
. . Straffuld yrdelseslove  
Der er  eha dli gsgara ti for i dsatte  ed stof is rug i fæ gsler og arrester, jf. 
straffuld rdelseslove s §   a, stk.  . Beha dli gsgara tie  efter §   a vedrører ale e 
i dsattes adga g til so iale  eha dli gstil ud svare de til de til ud, so  ko
u er e har 
til udt side   . ja uar 
 efter servi elove s § 
, f   otivatio s‐ og for eha dli g, 
sa taler af terapeutisk karakter sa t vejled i g og efter eha dli g. So ial 
stof is rugs eha dli g foregår ofte parallelt  ed eller i forlæ gelse af a sti e s‐ og 
su stitutio s eha dli g  etado edtrap i g  v.  sa t a de  lægelig  eha dli g, der 
relaterer sig til stof is rug. 
 
Udvis i gsdø te udlæ di ge har dog ikke ret til vederlagsfri so ial 
stof is rugs eha dli g,  ed i dre særlige forhold taler herfor, jf. 
straffuld rdelseslove s §   a, stk.  . I praksis  et der det, at udvis i gsdø te 
udlæ di ge so  udga gspu kt afskæres fra  eha dli g svare de til de til ud, so  
ko
u er e til der efter servi elove . Beste
else   egræ ser deri od ikke 
udvis i gsdø te udlæ di ges adga g til so  a dre i dsatte at  odtage lægelig 
stof is rugs eha dli g. 
 
Beha dli gsgara tie  for i dsatte i Kri i alforsorge s i stitutio er er i praksis på visse 
o råder ikke udfor et ide tisk  ed de   eha dli gsgara ti, so  gælder i det øvrige 
sa fu d. E  i dsat ka  f  ikke frit vælge et a det  eha dli gstil ud e d det, 
Kri i alforsorge  ka  a vise, og der ka  være orde s‐ og sikkerheds æssige forhold, 
so  gør, at  eha dli gsgara tie  opf ldes på a de  vis i Kri i alforsorge s i stitutio er 
e d ude for. 
 
Side 7
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
Mis rugs eha dli g i Kri i alforsorge s i stitutio er for eholdes i dsatte  ed et 
stof is rug, so  – fordi afgøre de he s  taler i od a ri gelse ude  for et fæ gsel – 
ikke ka  visiteres til  is rugs eha dli g på e  i stitutio  ude  for Kri i alforsorge .  
 
Der er i Kri i alforsorge s i stitutio er til ud o  stof is rugs eha dli g på udvalgte 
lukkede og å e fæ gsler, so   odtager i dsatte fra hele la det. Disse  eha dli gstil ud 
skal således ses so  et supple e t til de   eha dli g, so  til des i det al i delige 
eha dli gss ste  ude  for Kri i alforsorge . 
 
Stof is rugs eha dli g skal så vidt  uligt iværksættes se est   dage efter, at de  
i dsatte har fre sat  egæri g hero  over for Kri i alforsorge . Her ed er det således 
forudsat, at friste  på   dage i særlige tilfælde ka  overskrides. Det gælder f  i tilfælde, 
hvor der til  rug for e  vurderi g af de  i dsattes eg ethed og  otivatio  skal i dhe tes 
opl s i ger o  tidligere  eha dli ger  v. E dvidere ka  der i sage s  atur ses  ort fra 
friste  på   dage, hvis det er de  i dsattes eg e forhold, heru der ude livelse fra aftalte 
sa taler, der giver a led i g til, at  eha dli ge  ikke ka  iværksættes. 
 
4. Udfordringer ved fortolkning af den gældende behandlingsgaranti
På  aggru d af data, i dsa li g af opl s i ger til  ase o   eha dli gsgara tie  i praksis 
sa t  øder  ed i teresse ter, der repræse terer  rugere og  eha dli gss ste et, er 
der ide tifi eret og drøftet udfordri ger ved fortolk i g af de  eksistere de 
eha dli gsgara ti, so  særligt k tter sig til forlø et fra  orgere s he ve delse til 
iværksættelse af  eha dli g. Dette udd es i følge de afs it, da det har  et d i g for, 
hvorda   a  ka  tolke data for opf ldelse af  eha dli gsgara tie , so  ge e gås i 
afs it  . 
 
Der er også ide tifi eret og drøftet a dre udfordri ger i forhold til de  gælde de 
eha dli gsgara ti og  uligheder e for at forkorte  eha dli gsgara tie , so  udd es 
ær ere i afs it   og   sa t  ilag   og   o   øder e  ed i teresse ter e.  
 
. . Afgræ s i g  elle  visitatio  og  eha dli g 
So  led i visitatio  til  eha dli g skal ko
u er e foretage e  såkaldt s ree i g, hvor 
orgere s for rug af rus idler sa t so iale, f siske og ps kiske forhold  v. afdækkes ved 
rug af s ree i gsværktøjet ASI  Addi tio  Severit  I de . For ålet  ed s ree i ge  er 
at sikre, at  orgere   liver  at het  ed de   edst eg ede  eha dli g sa t at afdække 
eve tuelle  ehov for a de  hjælp og støtte eller  derligere udred i g af ps kiske 
va skeligheder. 
 
På det føro talte  øde  ed i teresse ter, der repræse terer  eha dli gss ste et,  lev 
det fre ført, at der eksisterer e  vis uklarhed i afgræ s i ge   elle  visitatio  og 
eha dli g. Der er således tvivl o , hvorvidt s ree i g f  ka   etragtes so  e  del af 
eha dli ge , eller hvorvidt  eha dli gsgara tie  først  etragtes so  overholdt fra det 
øje lik,  orgere  er visiteret til et ege tligt til ud. 
 
Ko
u er e har i forlæ gelse heraf forskellig praksis for, hvor år  a  registrerer, at 
eha dli gsgara tie  er overholdt. Det fre går f  af data fra 
, hvor ko
u er e 
a giver, at   p t. af de  eha dli gsforlø , hvor  eha dli gsgara tie  er overholdt, 
iværksættes  eha dli ge  sa
e dag, so   orgere  he ve der sig for at få  eha dli g 
for et stof is rug. Det er i idlertid vurderi ge , at dette sa ds ligvis ikke er 
e s et de de  ed, at  eha dli ge  iværksættes sa
e dag i alle tilfælde. Tværti od 
ka  talle e i dikere uklarhed o , hvorledes der skel es  elle  visitatio  og s ree i g 
over for  eha dli g.  
 
De  skitserede udfordri g  et der, dels at der er uklarhed i ko
u er es 
visitatio spraksis, dels at det er va skeligt at afgøre ud fra tilgæ gelig data, i hvor høj grad 
de  gælde de  eha dli gsgara ti opf ldes. Opf ldelse af  eha dli gsgara tie , heru der 
datagru dlaget, ge e gås  ær ere i afs it  . 
Side 8
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
 
Der ka  på de   aggru d være  ehov for at t deliggøre og præ isere, hvad 
eha dli gsgara tie  i de ærer, heru der krave e til det, der går forud for iværksættelse 
af  eha dli g. Dette forhold udd es  ær ere i afs it   o  forslag til at for edre 
eha dli gsi dsatse . 
 
5. Behandlingsgaranti i Norden og EU
For at sætte de  gælde de  eha dli gsgara ti i et i ter atio alt perspektiv er de 
a svarlige statslige 
digheder i Fi la d, Isla d, Norge og Sverige  levet spurgt, o   a  
har e   eha dli gsgara ti, og hvad gara tie  i givet fald går ud på. 
 
Desude  er EU‐age turet Europea  Mo itori g Ce tre for Drugs a d Drug Addi tio  
EMCDDA   levet spurgt, o  age turet har ke dska  til, at  a  har e   eha dli gsgara ti 
i a dre EU‐ edle sstater, og hvad gara tie  i givet fald går ud på. 
 
Svare e viser, at Da ark er det e este la d i Norde   ed e  særskilt  eha dli gsgara ti 
på stof is rugso rådet. I a dre  ordiske la de er stof is rugs eha dli g o fattet af 
ge erelle  eha dli gsgara tier. Me  de gara tier giver ikke so  i Da ark  orgere  ret 
til stof is rugs eha dli g se est   dage efter a od i ge  o  at ko
e i  eha dli g. 
 
EMCDDA har ikke ke dska  til  eha dli gsgara tier i a dre e d  ordiske EU‐ 
edle sstater. EUs kvalitetssta darder for stof is rugs eha dli g fastslår da også ku , 
at  eha dli g skal  des i de  for e  ri elig tidsperiode, so  ikke er  ær ere defi eret. 
 
E   ere udførlig  eskrivelse af svare e fra 
digheder e i de a dre  ordiske la de og 
fra EMCDDA fi des i  ilag  . 
 
6. Behandlingsgarantien i praksis
For at  el se, hvorda  de  gælde de  eha dli gsgara ti fu gerer i praksis, og hvad der 
sker,  år e   orger a oder o   eha dli g, og til  eha dli g iværksættes, er der 
udar ejdet  ases, so   gger på opl s i ger fra tre ko
u er og fra Kri i alforsorge . 
Der er i dsa let opl s i ger fra: 
 
E  stor ko
u e 
E   i dre ko
u e på Sjælla d 
E   i dre ko
u e i J lla d 
Kri i alforsorge  
 
. . Case  : Forlø  i ko
u er e 
I det følge de  eskrives ar ejdsga ge e for de tre ko
u er i é  sa let  ase. Det 
a gives u der de e kelte dele af forlø et, hvis der er væse tlige forskelle fra de  store til 
de  i dre ko
u er. 
 
Det  e ærkes, at ko
u er es orga iseri g af stof is rugso rådet er forskellig, 
hvorfor  ase  ale e tje er so  ekse pel på, hvorda  forlø et ser ud i de   dage, der i 
dag  å gå fra a od i g til iværksat  eha dli g. 
 
Case  afdækker  åde forlø et i de  for  eha dli gsgara tie s   dage for  orgere, der 
ø sker so ial stof is rugs eha dli g, og  orgere, der ø sker lægelig 
stof is rugs eha dli g. Case  tager udga gspu kt i praksis i et offe tligt 
rus iddel e ter. 
 
Dag   
He ve delse: Borgere
 he ve der sig – oftest via telefo isk ko takt eller ved ua ‐
eldt perso ligt fre
øde. Sa ar ejdspart ere, ekse pelvis fra Kri i alforsorge , 
regio e , ko
u e s jo e ter eller  ør e‐ og fa ilieafdeli g  v. he ve der sig 
ofte også på  orgere s veg e efter sa t kke fra  orgere .  
Side 9
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
1950422_0011.png
 
 
Oplys i g o  til ud i rus iddel e tret: Borgere
 opl ses ved he ve delse  o , 
hvorda   eha dli ge  i rus iddel e tret er op gget.  
 
Booki g af visitatio ssa tale: Ved he
ve delse  til des  orgere  de  første ledige 
tid til visitatio ssa tale hos e  af rus iddel e trets visitatorer.  
 
Booki g af/til ud o  lægesa tale: Alle 
orgere, der i dskrives, til des e  læge‐
sa tale. Hvis  orgere  giver udtr k for, at  is ruget kræver lægelig stof is rugs e‐
ha dli g, tildeles  orgere  førstko
e de ledige tid hos e  af rus iddel e trets læ‐
geko sule ter, da  eha dli ge  ikke ka  på eg des ude  forudgåe de lægesa ‐
tale. 
 
I de  store ko
u e er der  ulighed for e  lægesa tale sa
e dag, so   orgere  
har he ve dt sig, f  hvis  orgere  har a sti e ser. 
 
Dag  ‐  
Visitatio ssa tale ge erelt: Der afholdes hurtigst 
uligt e  visitatio ssa tale  el‐
le   orger og e  af rus iddel e trets visitatorer, so  oftest er i de  for s v hver‐
dage. Det tilstræ es at til de visitatio ssa tale og lægesa tale i forlæ gelse af hi ‐
a de  sa
e dag. Det er dog ikke altid  uligt. 
 
Ved visitatio ssa tale  ka   l.a. ske følge de: 
 
o
Borgere s ø ske til  eha dli ge  afdækkes. 
o
ASI  Addi tio  Severit  I de  udf ldes . 
o
Opl s i ger til SMDB  Stof is rugsdata ase  udf ldes . 
 
I de  store ko
u e på eg des visitatio ssa tale  allerede på dag   ved he ve ‐
delse . Dog udf ldes ASI f  først ved e  se ere sa tale. 
 
Særligt o  visitatio ssa tale til  orgere, der ø sker lægelig stof is rugs eha d‐
li g: Det prioriteres højt, at de
e  ålgruppe hurtigt ko
er til visitatio ssa tale og 
lægesa tale, hvorfor der t pisk tildeles e  tid hertil i de  for få hverdage. I dtil læ‐
gesa tale  har fu det sted, sikrer rus iddel e tret, at  orgere  er dækket i d  ed 
edi i , hvis  orgere  f  overgår i  eha dli g fra é  ko
u e til e  a de , fra fæ g‐
sel til ko
u e eller fra forsorgshje  til ko
u e. 
 
Lægesa tale:
 
Læge  udar ejder de  lægelige  eha dli gspla . Et ø ske o  læge‐
sa tale ka  køre parallelt  ed øvrig visitatio . Borgere  ka  således f  godt tildeles 
eha dler på visitatio s øde  se  ede for , i de  lægesa tale har fu det sted og 
o ve dt. 
 
Dag  ‐  
Afgørelse o   eha dli gstil ud på visitatio s øde: Med udga
gspu kt i opl s i ‐
ger e fra visitatio ssa tale  afholdes et visitatio s øde  elle  rus iddel e trets 
faglige koordi ator, visitatorer og tilk ttede ps kolog, hvor der træffes afgørelse o , 
                                                                 
 ASI er et s ree i gsværktøj, so  ko
u er e skal  e tte til at afdække  orgere s for rug af 
rus idler, so iale forhold, ps kisk og f sisk hel red  v. S ree i ge  foretages  l.a.  ed det for ål 
at sikre, at  orgere  visiteres til de   eha dli g, der  edst  odsvarer  orgere s  ehov.  
 Ko
u er e skal i d erette opl s i ger o   orgere i  eha dli g for et stof is rug til SMDB, 
so
 i deholder alt  atio alt data på stof is rugso rådet. Data a ve des  l.a. til de  statslige  o‐
itoreri g af stof is rugs eha dli gsi dsatse .  
 
Side 10
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
hvilket til ud  orgere  skal  odtage, og hvor læ ge  eha dli ge  til des. Det af‐
dækkes også på  ødet, hvorvidt der ses  ehov for  derligere udred i g ved ps kolog, 
opstart af koordi ere de i dsatspla , u derret i ger til ko
u e s  ør e‐ og u ge‐
afdeli g  v.  
 
Opstart ved  eha dler: Sa
e dag,  orgere  er visiteret til et til ud, tildeles e   e‐
ha dler. Beha dlere  tager så vidt  uligt ko takt til  orgere   ed til ud o  e  tid til 
første  eha dli gssa tale sa
e dag eller  æste dag, således at  orgere  ka  have 
si  første sa tale  ed si   eha dler i de  for  eha dli gsgara tie .  
 
Borgere, der skal have lægelig stof is rugs eha dli g, har oftest hurtigere ko takt 
ed deres  eha dler, fordi  orgere  på eg der  edi i eri g allerede de  følge de 
dag efter lægesa tale . 
 
Beha dli gspla : Ved første 
eha dli gssa tale på eg des udar ejdelse af 
eha dli gspla   ed del ål og  ål for  eha dli ge  i sa ar ejde  elle   eha dler 
og  orger. 
 
Ove ståe de  ase viser, at  orger e overord et i dgår i sa
e forlø , ua set o  de 
he ve der sig  ed et ø ske o  so ial stof is rugs eha dli g eller lægelig 
stof is rugs eha dli g. Borgere, der skal have lægelig stof is rugs eha dli g, starter i 
praksis t pisk hurtigst  uligt i  edi i sk  eha dli g. Ar ejdsga ge e er ligeledes stort set 
de sa
e i de tre ko
u er, fra e   orger he ve der sig o   eha dli g, til  orgere  
starter i et til ud.  
 
Der er i idlertid forskel i de  ko
u ale praksis i forhold til, hvor år  eha dli ge  
etragtes so  iværksat, og der ed hvor år ko
u er e opfatter  eha dli gsgara tie  
so  overholdt. I de  store ko
u e  etragtes  eha dli ge  so  iværksat sa
e dag 
so  he ve delse , hvor  orgere  i dskrives i  eha dli g. Først efterfølge de 
på eg des f  s ree i g via ASI sa t  orgere s ret til lægesa tale. I de  i dre 
ko
u er  etragtes  eha dli ge  først so  iværksat fra første  øde  ed  orgere s 
tildelte  eha dler, efter  orgere  har været til visitatio ssa tale og lægesa tale. Dette 
k tter sig til udfordri ge  for u det  ed fortolk i g af de  eksistere de 
eha dli gsgara ti so   eskrevet i afs it  , hvor ed der ses et  ehov for at t deliggøre 
og præ isere, hvad  eha dli gsgara tie  i de ærer. 
 
. . Case  : Forlø  i fæ gsler e 
I det følge de  eskrives ar ejdsga ge e i fæ gsler e i é  sa let  ase. 
 
Når i dsatte  ed et stof is rug varetægtsfæ gsles, får de til ud o  deltagelse i 
for eha dli g, so  har til he sigt at  otivere/for erede de  pågælde de på 
efterfølge de at i dgå i et  eha dli gsforlø , hvad e te  der sker løsladelse eller 
overfl t i g til afso i g i et fæ gsel.  
 
I et fæ gsel vil de  i dsatte t pisk på eg de si  afso i g i e   odtagelsesafdeli g, hvor 
der i de  for otte dage sker e  afklari gspro es, der ud u der i e  afso i gspla . 
Såfre t de  i dsatte udtr kker ø ske o  at på eg de et  eha dli gsforlø , har 
kri i alforsorge  so   eskrevet i afs it  .  e  frist på   dage til at iværksætte e  
eha dli g. 
 
7. Opfyldelse af den gældende behandlingsgaranti
I det følge de  eskrives opf ldelse  af de  gælde de  eha dli gsgara ti for 
stof is rugs eha dli g i ko
u er e og fæ gsler e  ed udga gspu kt i tilgæ gelig 
data på o rådet.  
 
Side 11
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
Ko
u er es overholdelse af  eha dli gsgara tie  er opgjort sa let for 
stof is rugs eha dli ge  efter servi elove  og su dhedslove . Det sk ldes, at data ikke 
giver  ulighed for klart at opdele, hve  der har  odtaget he holdsvis so ial 
stof is rugs eha dli g efter servi elove  og lægelig stof is rugs eha dli g efter 
su dhedslove . Det er  uligt at udso dre, hve  der har  odtaget lægelig 
stof is rugs eha dli g efter su dhedslove ,  e  det ka  ikke udso dres, hvor stor e  
del af de e gruppe der sa tidig har  odtaget  eha dli g efter servi elove . Det vides 
dog fra praksis i ko
u er e, at de fleste  orgere, der har  ehov for lægelig  eha dli g, 
også  odtager so ial stof is rugs eha dli g. Af Su dhedsst relse s vejled i g o  
su stitutio s eha dli g fre går det da også, at udga gspu ktet er, at de  lægelige 
eha dli g ikke  ør stå ale e,  e   ør være e  i tegreret del af de  sa lede i dsats for 
de  e kelte  orger  ed et stof is rug. Det  e ærkes, at  eha dli gsgara tie  for 
lægelig stof is rugs eha dli g so   æv t i afs it   først  lev i dført  ed virk i g fra  . 
ja uar 
.  
 
Opgørelse  o fatter ikke  orgere, der  odtager a o
, a ula t 
stof is rugs eha dli g efter servi elove s § 
 a, da de e  ålgruppe ikke er o fattet 
af  eha dli gsgara tie . Overholdelse af  eha dli gsgara tie  i fæ gsler e opgøres 
desude  separat. 
 
Det  e ærkes, at der er e  række usikkerheder for u det  ed opgørelse  af 
ko
u er es overholdelse af  eha dli gsgara tie . Det  et der, at resultater e skal 
fortolkes  ed kraftige for ehold. Disse for ehold er  eskrevet i  oks    ede for. 
 
Side 12
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
1950422_0014.png
 
Boks 1
Opgørelse af kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien
Opgørelsesmetode
Kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien er opgjort på baggrund af behandlingsforløb, som er
påbegyndt mere end 14 dage efter, at borgeren har anmodet om behandling, og hvor borgeren ikke har be-
nyttet frit valg. Behandlingsgarantien må som beskrevet i afsnit 3 gerne overskrides i tilfælde af, at borgeren
har gjort brug af sin ret til frit valg.
Datagrundlag
Opgørelserne baserer sig på oplysninger om personer i stofmisbrugsbehandling, der er indberettet til Stof-
misbrugsdatabasen, herunder register for ventetider vedr. behandlingsgaranti for stofmisbrugere (VBGS) og
Sundhedsdatastyrelsens register for stofmisbrugere i behandling (SIB). Opgørelsen omfatter ikke personer i
anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling eller personer, som modtager behandling i fængslerne.
Opgørelserne er baseret på de 85 kommuner, der har godkendt deres indberetninger til Danmarks Statistik
for 2016. Følgende 13 kommuner indgår ikke i opgørelsen: Frederikshavn, Hillerød, Holbæk, Hvidovre, Is-
høj, København, Ringsted, Roskilde, Skive, Vallensbæk, Vejle, Vordingborg og Aarhus. Se Danmarks Stati-
stiks Statistikbank (SMDBV004) for mere information.
Problemer i forhold til opgørelse af behandlingsstartdato
Opgørelsen af kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien afhænger i høj grad af, hvordan den
enkelte kommune har organiseret sit stofmisbrugsbehandlingstilbud. Usikkerhederne opstår i forhold til,
hvordan indberetningssystemet er bygget op over for kommunernes organisering af stofmisbrugsbehand-
ling.
Behandlingsstartdatoen for en borgers behandlingsforløb er i Stofmisbrugsdatabasen angivet som den
dato, hvor borgeren er tilknyttet et behandlingstilbud. I praksis er myndighed (kommune) og tilbud (behand-
lingstilbud) mange steder slået sammen, og i mange tilfælde vil det derfor være tilbuddet, der håndterer
henvendelse om og visiterer til behandling. Det betyder, at opgørelsen af kommunernes overholdelse af
behandlingsgarantien afhænger af, hvornår i forløbet kommunerne registrerer, at borgeren er tilknyttet et
behandlingstilbud, og om dette fx sker før eller efter visitationssamtalen, hvor ASI fx typisk udfyldes. Dette
afspejles i data ved, at behandlingsstartdatoen (tilbudstilknytning) i langt størstedelen af behandlingsforlø-
bene i mange kommuner er den samme dag, som borgeren har anmodet om behandling. Hermed ser det
ud som om, at disse borgere har påbegyndt deres behandling efter 0 dage. Det forventes derfor, at opgørel-
serne af kommunernes overskridelse af behandlingsgarantien udgør et minimumsskøn for antallet af be-
handlingsforløb, hvor behandlingsgarantien er overskredet. Det bemærkes, at problemet med opgørelse af
behandlingsstartdato især gør sig gældende for borgere, der skal have social stofmisbrugsbehandling eller
både social og lægelig behandling. Behandlingsstart for borgere, der skal have lægelig stofmisbrugsbe-
handling, er, når medicineringen starter.
Personer, der anmoder om behandling, men ikke starter i behandling
Opgørelsen af kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien er opgjort på baggrund af iværksatte
behandlingsforløb. Det medfører, at opgørelsen ikke omfatter de forløb, hvor der er anmodet om stofmis-
brugsbehandling, men borgeren ikke påbegynder et behandlingsforløb. En del af disse forløb, hvor borge-
ren ikke er registeret med en behandlingsstart, kan bl.a. skyldes registreringsmæssige og indberetningstek-
niske problemer. Det er derfor vanskeligt at opgøre et præcist antal for, hvor mange der anmoder om be-
handling uden at starte et behandlingsforløb.
Forskellige årsager til overskridelse af behandlingsgarantien
Der er forskellige årsager til, at kommunerne ikke overholder behandlingsgarantien. Det kan fx være forløb,
hvor borgeren er blevet forhindret i fremmøde, eller kommunen ikke har været i stand til at iværksætte et
behandlingstilbud på grund af mangel på ledige pladser. Årsagerne til, at kommunerne har overskredet be-
handlingsgarantien, er uddybet i afsnittet nedenfor.
 
. . Overskridelse af  eha dli gsgara tie  
  lev der iværksat  a.  .
 stof is rugs eha dli gsforlø . Heraf  lev 
eha dli gsgara tie  overskredet i  a.   p t. af de iværksatte  eha dli gsforlø . Det 
svarer til  a. 
  eha dli gsforlø . 
 
Fra 
 til 
 steg a dele  af iværksatte  eha dli gsforlø , hvor  eha dli gsgara tie  
lev overskredet fra   p t. til   p t.,  e s a dele  har været  oge lu de sta il på  a. 
 p t. i periode  
 til 
, jf. figur  . 
Side 13
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
1950422_0015.png
 
 
Figur 1
Kommunernes overskridelse af behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling, 2012-2016
Anm.: Overskridelser af behandlingsgarantien er opgjort på baggrund af behandlingsforløb, som er påbe-
gyndt mere end 14 dage efter, at borgeren har anmodet om behandling, og hvor borgeren ikke har
benyttet frit valg. Behandlingsforløb, hvor borgeren har gjort brug af sin ret til frit valg, er ikke om-
fattet af behandlingsgarantien. Der er opgjort på baggrund af alle iværksatte behandlingsforløb for
de 85 kommuner, som har godkendt deres indberetninger af data for 2016. Antallet af behandlings-
forløb er opregnet til landsplan på baggrund af antallet af personer på 18 år eller derover.
 
Det be-
mærkes, at behandlingsgarantien for lægelig stofmisbrugsbehandling først blev indført med virkning
fra 1. januar 2015. Se boks 1 for opgørelsen af kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af VBGS.
 
Overskridelser e af  eha dli gsgara tie  dækker over stor ko
u al variatio . 
Variatio e  ka  f  dække over, at der er forskel på, hvor hurtigt ko
u er e er i sta d til 
at få  orger e i  eha dli g. Ligeso  der er stor forskel på orga isatio e  af  eha dli ge  
og ko
u er es fortolk i g af, hvor år e   eha dli g er på eg dt so   eskrevet i 
oks   ove for.  
 
I  ilag   er overskridelser e af  eha dli gsgara tie  opgjort på ko
u e iveau for de 
ko
u er, so  har godke dt deres i d eret i ger til Da arks Statistik for
 
. . Årsager til overskridelse af  eha dli gsgara tie  
Der ka  være forskellige årsager til, at ko
u er e ikke overholder 
eha dli gsgara tie . Det ka  f  være, at  orgere  er  levet forhi dret i fre
øde, eller 
ko
u e  ikke har været i sta d til at iværksætte et  eha dli gstil ud på gru d af 
a gel på ledige pladser.  
 
I  a.   p t. af de  eha dli gsforlø , hvor  eha dli gsgara tie   lev overskredet i 
sk ldes det, at  orgere  er forhi dret i fre
øde eller er ude levet,  e s  a.   p t. 
sk ldes  a gel på ledig plads og perso ale æssige forhold hos ko
u e  eller til ud, jf. 
figur  . 
 
Side 14
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
1950422_0016.png
 
Figur 2
Kommunernes overskridelse af behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling, opdelt efter år-
sag, 2016
Anm.: Opgjort på baggrund af alle iværksatte behandlingsforløb i 2016. På grund af diskretionshensyn, som
Danmarks Statistik underlægger anvendelse af registerdata, omfatter opgørelsen ikke overskridelser
af behandlingsgarantien, hvor årsagen er ”Ukendt” eller ”Samtykkeerklæring”. Diskretionshensynet
indebærer, at der ikke må vises observationer med 4 personer eller derunder. Der kan kun angives én
årsag til overskridelse af behandlingsgarantien. Se i øvrigt anmærkningen til figur 1.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af VBGS.
 
Ved  a.   p t. af overskridelser e har ko
u e  a givet forklari ge  ”A det” so  
årsag. Det ka   l.a. dække over forhold i for i delse  ed Kri i alforsorge , at klie te  er 
levet i dlagt på hospital, ferieperioder og afklari g af evt.  eha dli g ved ps kiatrie   v. 
  
Når årsager e til overskridelse  af  eha dli gsgara tie  er ”Klie t forhi dret i fre
øde” 
og ”Klie te  ude levet”, ka  det  eteg es so  forhold hos  orgere . Årsager e ”Ma gel 
på ledig plads” og ”Perso ale æssige forhold hos 
dighed eller til ud” ka  o ve dt 
eteg es so  forhold hos 
dighed eller til ud.  
 
Overskridelser på gru d af forhold hos  orgere  har side  
 ligget sta ilt,  e s der 
ka  være te de s til e  stig i g i overskridelser på gru d af forhold hos 
dighed og 
til ud, jf. figur  . 
 
Figur 3
Kommunernes overskridelse af behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling, opdelt efter år-
sag, 2012-2016
 
 
 
Anm.: Opgjort på baggrund af alle iværksatte behandlingsforløb. Opgørelsen omfatter ikke overskridelser af
behandlingsgarantien, hvor årsagen er ”Ukendt” eller ”Samtykkeerklæring”. Se i øvrigt anmærknin-
gen til figur 1.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af VBGS.
Side 15
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
1950422_0017.png
 
. . Særligt o  stof is rugs eha dli g efter su dhedslove  
Beha dli gsgara tie  for perso er i stof is rugs eha dli g efter su dhedslove  har i 
odsæt i g til  eha dli gsgara tie  for perso er i stof is rugs eha dli g efter 
servi elove  ku  været gælde de i få år, jf. afs it  , hvortil ko
er, at lægelig 
stof is rugs eha dli g adskiller sig fra so ial stof is rugs eha dli g ved, at 
eha dli ge s iga gsættelse forudsætter lægelig ordi atio , jf. afs it  . . 
 
På de   aggru d og i l set af, at det af tilgæ gelig data er  uligt at udso dre, hve  der 
har  odtaget lægelig stof is rugs eha dli g, jf. afs it  . ., ses  ede for isoleret på 
overholdelse  af  eha dli gsgara tie  efter su dhedslove  so  supple e t til 
eskrivelse  i afs it  . . og  . ., der er fælles for stof is rugs eha dli g efter 
servi elove  og su dhedslove , jf.  oks  . 
 
Boks 2
Overholdelse af behandlingsgarantien ved lægelig stofmisbrugsbehandling
Ser  a  på  eha dli gsforlø , hvor  orgere  har  odtaget lægelig stof is rugs eha dli g,  lev 
eha dli gsgara tie  overholdt i   p t. af alle iværksatte  eha dli gsforlø  i 
, jf. figur a. 
Beha dli gsgara tie   lev altså overskredet i   p t. af tilfælde e. Til sa
e lig i g var 
overskridelsespro e te  sa
e år  ,  år der ses sa let på stof is rugs eha dli g efter servi elove  
og su dhedslove , jf. afs it  . . 
 
Bla dt de   p t. af  eha dli gsforlø e e efter su dhedslove , hvor  eha dli gsgara tie   lev 
overskredet, sk ldtes overskridelser e i   p t. af tilfælde e forhold hos  orgere   ude livelse eller 
forhi dri g i fre
øde , jf. figur  . I   p t. af tilfælde e sk ldtes overskridelser e perso ale æssige 
forhold hos 
dighed eller til ud, og i   p t. af tilfælde e var årsage   a gel på plads.   p t. sk ldtes 
a dre forhold. 
Figur a
Overholdelse af behandlingsgaranti ved læge-
lig stofmisbrugsbehandling, 2016
Figur b
Årsag til overskridelse af behandlingsgaranti
ved lægelig stofmisbrugsbehandling, 2016
Anm.: Opgjort på baggrund af behandlingsforløb, hvor borgeren har i forbindelse med behandlingsforløbet har modtaget
lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven. Der er opgjort på baggrund af alle iværksatte behandlingsfor-
løb for de 85 kommuner, som har godkendt deres indberetninger af data for 2016. Det er ikke muligt at udsondre,
hvor mange der sideløbende også har modtaget behandling efter serviceloven. Se i øvrigt anmærkningen til figur 1.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsens beregninger på baggrund af SIB.
. . Stof is rugs eha dli g efter straffuld yrdelseslove  
I de tre første kvartaler af 
 har Kri i alforsorge  haft e  overholdelsespro e t på  . 
Der er dog reelt  rugt  i dre e d   dage. Der er store udsvi g, idet  ogle få forlø  er 
forkert eller  a gelfuldt registreret, og ge e s its ereg i ger er der ed for e tlig 
ikke retvise de. De  ge e s itlige for rugte tid er seks dage,  e s  edia e  er  .  
 
. . Opsa li g 
  lev der iværksat  a.  .
 stof is rugs eha dli gsforlø  efter servi elove  og 
su dhedslove . I   p t. af forlø e e  lev  eha dli gsgara tie  overholdt. 
Beha dli gsgara tie   lev altså overskredet i   p t. af tilfælde e. Ser  a  isoleret på 
lægelig stof is rugs eha dli g,  lev  eha dli gsgara tie  overholdt i   p t. og altså 
overskredet i   p t. af tilfælde e. I de tre første kvartaler af 
  lev 
Side 16
 
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
 
Overskridelser e af  eha dli gsgara tie  efter servi elove  og su dhedslove  dækker 
over stor ko
u al variatio , og overskridelser e ka  sk ldes  åde forhold hos 
ko
u e eller til ud og forhold hos  orgere . Bla dt de   p t. af  eha dli gsforlø e e, 
hvor  eha dli gsgara tie  i 
  lev overskredet, sk ldes overskridelser e i   p t. af 
tilfælde e forhold hos  orgere ,  e s de i   p t. sk ldes forhold hos 
dighed eller 
til ud.   p t. sk ldes a dre forhold. 
 
De  relativt lave overskridelsespro e t og det forhold, at overskridelser e i k ap 
halvdele  af tilfælde e sk ldes forhold hos  orgere  og ikke hos 
dighed eller til ud, 
skal i idlertid tages  ed kraftige for ehold. Det sk ldes  l.a., at opgørelser e ale e 
aserer sig på i d eret i ger fra   ko
u er. Det sk ldes også – og ikke  i dst – 
uklarhed o , hvor år e   eha dli g ka   etragtes so  på eg dt. Uklarhede  giver ru  
for fortolk i g, hvilket  edfører forskellig registreri gspraksis, so  i øvrigt ka  være e  
årsag til de  store ko
u ale variatio . Overskridelsespro e te   ør derfor  etragtes 
so  et  i i u sskø . For eholde e er ikke helt de sa
e,  år der ses isoleret på 
eha dli gsgara tie  efter su dhedslove . Det sk ldes, at der ikke er sa
e uklarhed 
o , hvor år e  lægelig stof is rugs eha dli g på eg des. 
 
8. Brugerrepræsentanters og andre interessenters vurdering
So  led i u dersøgelse  er der holdt dels et  øde  ed Brugerfore i ge , Bruger es 
Akade i og Gadejuriste , dels et  øde  ed Da sk Selska  for Addiktiv Medi i , Da sk 
So ialrådgiverfore i g, Fagligt Selska  for Addiktiv S gepleje, FLOR – Fore i ge  for 
Ledere af Offe tlige Rus iddel e tre, KL, Kø e hav s Ko
u e, So ialpædagoger es 
La dsfor u d og Vordi g org Ko
u e. 
 
For ålet  ed  øder e har  l.a. været at afdække, hvorda   eha dli gsgara tie  
opfattes af  rugerrepræse ta ter og a dre i teresse ter, heru der f  hvad der efter 
deres opfattelse fu gerer godt, hvad der efter deres opfattelse fu gerer  i dre godt, og 
hvilke evt. æ dri ger de  åtte fi de releva te. A dre aspekter af 
stof is rugs eha dli ge   lev dog også drøftet på  øder e. 
 
I det følge de gives e  kort opsu
eri g af de væse tligste poi ter fra  øder e. E  
ere udførlig opsa li g på  øder e  ed  rugerrepræse ta ter og a dre i teresse ter 
fi des i  ilag   og  . 
 
. . Erfari ger  ed de  gælde de  eha dli gsgara ti 
Efter  rugerrepræse ta ter es opfattelse vil e  evt. forkortelse af  eha dli gsgara tie  
ikke  ødve digvis være af stor  et d i g i forhold til at for edre i dsatse  for perso er 
ed stof is rug. Dog  e er  rugerrepræse ta ter e, at e  forkortelse af gara tie  for 
lægelig stof is rugs eha dli g efter su dhedslove s § 
 vil være af stor  et d i g, 
hvis ikke læger e – også de  ude  for  eha dli gss ste et, f  de praktisere de læger og 
skadesstuelæger e –  liver  edre til at iværksætte og ge e føre releva t 
a sti e s eha dli g, i dtil de  lægelige stof is rugs eha dli g ka  iværksættes. 
 
Beha dli gsgara tie  er efter de øvrige i teresse ters opfattelse e  god ra
e for 
eha dli gsi dsatse . I teresse ter e u derstreger vigtighede  af, at 
eha dli gsgara tie  er de  sa
e, ua set o  der er tale o   eha dli g efter 
servi elove s § 
 eller su dhedslove s § 
. I de e sa
e hæ g  ør  a  ifølge 
i teresse ter e se på so ial stof is rugs eha dli g og lægelig stof is rugs eha dli g 
u der ét. Hvis  eha dli gsgara tie  skulle æ dres, så  urde æ dri ge  efter deres 
opfattelse derfor gælde  egge  eha dli gsfor er.  
 
 
 
 
Side 17
eha dli gsgara tie  efter straffuld rdelseslove  overholdt i 
 p t. af tilfælde e. 
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
. . Udfordri ger ved at forkorte  eha dli gsgara tie  
Af flere gru de  e er i teresse ter e i idlertid, at det ville være pro le atisk at 
forkorte  eha dli gsgara tie  og va skeligt at ge e føre e  forkortelse i praksis. 
 
For så vidt a går de  so iale stof is rugs eha dli g efter servi elove s § 
, sk ldes 
va skeligheder e ifølge i teresse ter e først og fre
est, at de  udred i g, so  går 
forud for  eha dli ge s iværksættelse, er ko pli eret at foretage. I de  for i delse er 
i dhe telse af opl s i ger fra ekster e parter og det til i dhe telse  k ttede 
sa t kkekrav e  selvstæ dig udfordri g, so  ka  forlæ ge udred i gsar ejdet. Ar ejdet 
ka  også forlæ ges af, at  orgere  ka  have  rug for tid til selv at få klarhed over si e 
eha dli gsø sker. Ved e  forkortelse af gara tie  ville der være stor risiko for, at 
udred i ge   liver  a gelfuld, og at  a  derfor iværksætter e   eha dli g, so  ikke i 
tilstrækkelig grad i ødeko
er  orgere s ø sker og  ehov, og so  derfor svækker de  
faglige kvalitet af  eha dli ge , idet der ikke er sa
e hæ g  elle   orgere s  ehov 
og de  iværksatte  eha dli g. Derudover øges risikoe  for, at  orgere  ikke ge e fører 
eha dli ge . E  forkortelse af  eha dli gsgara tie  ville  ed a dre ord ku e gå ud 
over  eha dli gskvalitete . 
 
For så vidt a går de  lægelige stof is rugs eha dli g efter su dhedslove s § 
, er 
læge a gel i dele af la det ifølge i teresse ter e de  væse tligste årsag til 
va skeligheder e  ed at ge e føre e  forkortelse af  eha dli gsgara tie  i praksis. 
Ude  for Kø e hav  er det således for  a ge ko
u er va skeligt at fi de læger til 
ko
u al a sættelse eller til at ar ejde på ko sule t asis for ko
u e .  
 
I øvrigt har i teresse ter e u iddel art va skeligt ved at se su dhedsfaglige eller a dre 
gevi ster ved e  forkortelse af  eha dli gsgara tie , hvis de  altså trods pro le er og 
va skeligheder lod sig ge e føre i praksis. Hertil ko
er, at e  forkortelse efter deres 
opfattelse ville  live  eget d r. De fi der det derfor  aturligt at spørge, o  ikke evt.  e 
idler til stof is rugso rådet ku e a ve des  edre, f  til at løfte  eha dli gskvalitete  
og til at ud rede virkso
e skadesredu ere de fora stalt i ger. 
 
Både  rugerrepræse ta ter e og de øvrige i teresse ter har flere  ud på, hvad der ka  
gøres for at for edre i dsatse  på a de   åde e d ved e  forkortelse af 
eha dli gsgara tie . Flere af disse  ud o tales  ær ere  ede for i afs it   o  forslag 
til for edri ger af  eha dli gsi dsatse . 
 
9. Forkortelse af behandlingsgarantien
E  virkso  stof is rugs eha dli g er  l.a. ke deteg et ved, at de  iværksættes hurtigst 
uligt efter, at  orgere  har he ve dt sig  ed sit ø ske o  at ko
e i  eha dli g. 
Borgere s  otivatio  for at gå i  eha dli g er det  edst  ulige udga gspu kt for at op å 
et godt resultat, og det gælder derfor o  at stå klar  ed et til ud så hurtigt so   uligt. 
 
U iddel art ku e dette tale for e  forkortelse af de  gælde de  eha dli gsgara ti, 
hvorefter gratis stof is rugs eha dli g skal til des se est   dage efter, at e   orger 
har a odet o  at ko
e i  eha dli g. 
 
Det forhold, at Da ark er det e este la d i Norde   ed e  særskilt  eha dli gsgara ti 
på stof is rugso rådet, og at heller i ge  a dre europæiske la de tils elade de har e  
såda  gara ti, er ikke et argu e t for at u dlade at forkorte gara tie .  
 
U dersøgelse  viser i idlertid, at der er tu gtveje de argu e ter for at for edre 
i dsatse  på a dre  åder e d ved e  ge erel forkortelse af de  gælde de 
eha dli gsgara ti. 
 
Selv o  de  relativt lave overskridelsespro e t og det forhold, at overskridelser e i k ap 
halvdele  af tilfælde e sk ldes forhold hos  orgere , ku e a t de, at e  ge erel 
Side 18
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
forkortelse af de  gælde de  eha dli gsgara ti ville ku e ge e føres ude  pro le er, 
så viser u dersøgelse , at dette ikke er tilfældet. 
 
Således  å det tages alvorligt, at i teresse ter e – so  i øvrigt er af de  opfattelse, at 
de  gælde de  eha dli gsgara ti er e  god ra
e for  eha dli gsi dsatse  – peger på, 
at e  forkortelse ville ku e gå ud over kvalitete  af de  so iale stof is rugs eha dli g, 
og at læge a gel ville ku e va skeliggøre de  praktiske ge e førelse af e  forkortelse 
for de  lægelige stof is rugs eha dli gs vedko
e de. Læge a gel var da også e  
væse tlig gru d til, at det i si  tid  lev  esluttet, at friste  for, hvor år e  lægesa tale 
skal fi de sted, ikke skulle være kortere e d se est i de  iværksættelse af 
stof is rugs eha dli ge , dvs. se est   dage efter he ve delse  til ko
u e . 
Beslut i ge   lev taget på  aggru d af tilke degivelser fra Da sk S geplejeråd, Fagligt 
Selska  for Addiktiv S gepleje og Rådet for So ialt Udsatte. 
 
Det  å også tages alvorligt, at i teresse ter e u iddel art har va skeligt ved at se 
su dhedsfaglige eller a dre gevi ster ved e  forkortelse af de  gælde de 
eha dli gsgara ti, og at der fra i teresse tside peges på, at e  forkortelse ville  live 
eget d r, hvorfor de fi der det  aturligt at spørge, o  ikke evt.  e  idler til 
stof is rugso rådet ku e a ve des  edre. Hertil ko
er, at e  forkortelse efter 
rugerrepræse ta ter es opfattelse ikke  ødve digvis ville være af stor  et d i g i 
forhold til at for edre i dsatse  for  ruger e. 
 
Tilsvare de alvorligt  å det tages, at  rugerrepræse ta ter e peger på, at læger e – også 
de  ude  for  eha dli gss ste et, f  de praktisere de læger og skadestuelæger e – ka  
live  edre til at iværksætte og ge e føre releva t a sti e s eha dli g, i dtil de  
lægelige stof is rugs eha dli g ka  iværksættes. 
 
På de   aggru d taler  eget for, at  a  i stedet for e  ge erel forkortelse af de  
gælde de  eha dli gsgara ti tager i itiativ til at st rke de  gælde de  eha dli gsgara ti 
ved at sikre straks eha dli g af akutte a sti e ser og sikre e  st rket og e sartet 
ko
u al praksis for visitatio  til stof is rugs eha dli g. E dvidere ka  der  l.a. 
i spireret af  rugerrepræse ta ter e og de øvrige i teresse ter tages e  række a dre 
i itiativer for at løfte  eha dli gskvalitete  og for at ud rede virkso  skadesreduktio . 
10. Forslag til forbedringer af behandlingsindsatsen
I det følge de er  eskrevet   forslag til, hvorda   eha dli gsi dsatse  på 
stof is rugso rådet ka  st rkes. Forslage e tager udga gspu kt i de udfordri ger, der er 
ide tifi eret i u dersøgelse  f  ved de afholdte i teresse t øder. Forslage e fordeler sig 
u der te aer e st rkelse af  eha dli gsgara tie , løft af  eha dli gskvalitete  og 
ud redelse af virkso  skadesreduktio . 
 
. . Styrkelse af  eha dli gsgara tie  
 
. Sikri g af straks eha dli g af akutte a sti e ser 
Med de for ehold, so  k tter sig til data o  opf ldelse  af  eha dli gsgara tie , viser 
u dersøgelse , at gara tie  overholdes i  ere e d   p t. af de  eha dli gsforlø , hvor 
der er tale o  lægelig stof is rugs eha dli g. U dersøgelse  viser også, at de  orgere, 
so  skal i lægelig stof is rugs eha dli g, t pisk på eg der  eha dli ge  hurtigst  u‐
ligt efter he ve delse  til ko
u e . Brugerrepræse ta ter e har i idlertid peget på, at 
læger e – også de  ude  for  eha dli gss ste et, f  de praktisere de læger og skade‐
stuelæger e – ka   live  edre til at iværksætte og ge e føre releva t a sti e s eha d‐
li g, i dtil de  lægelige stof is rugs eha dli g ka  iværksættes. 
 
Det foreslås på de   aggru d, at de gælde de regler o   eha dli gsgara ti på   dage 
suppleres  ed e  lov este
else, so  skal sikre straks eha dli g af akutte a sti e ser. 
Beste
else  skal t deliggøre, at  orgere  ed  eha dli gskræve de akutte a sti e ser 
straks  ør til des a sti e s eha dli g, i dtil de  ege tlige lægelige stof is rugs e‐
ha dli g ka  iværksættes, og at dette gælder, ua set o  perso e  he ve der 
sig i 
Side 19
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
det ko
u ale  eha dli gss ste , i al e  praksis eller på skadestue . Der vil være tale 
o  e  t deliggørelse af, hvad der følger af det al i delige krav til læger o  at udvise 
o hu og sa vittighedsfuldhed i deres virkso hed. 
 
. Styrket og e sartet ko
u al praksis for visitatio  til stof is rugs eha dli g
I u dersøgelse  er der ide tifi eret e  uklarhed særligt i  eha dli gsforlø  i ko
u er e 
i afgræ s i ge   elle  visitatio  og  eha dli g af stof is rug. De e uklarhed er ide ti‐
fi eret på  aggru d af  øder  ed i teresse ter og opl s i ger fra tre ko
u er o  de‐
res praksis i forlø et, fra e   orger a oder o   eha dli g, og til  eha dli ge  iværk‐
sættes. Uklarhede   estår i, at der særligt i forhold til de  so iale  eha dli g er tvivl o , 
hvad  eha dli gsgara tie  i de ærer, heru der hvad der skal foregå forud for, at  e‐
ha dli gsgara tie  ka   etragtes so  overholdt, og hvor år  eha dli ge  ka   etragtes 
so  iværksat.  
 
Det foreslås på de   aggru d, at Bør e‐ og So ial i isteriet  ed i ddragelse af releva te 
parter skal se på  uligheder e for at t deliggøre og præ isere regler e for so ial  eha d‐
li g af stof is rug, heru der hvad  eha dli gsgara tie  i de ærer, og at alle  ødve dige 
forhold o kri g  orgere  er klarlagt forud for iværksættelse af  eha dli g. Dette vil  åde 
idrage til at t deliggøre retstilsta de  for  orgere  og krav til de  ko
u ale  eha d‐
li gsi dsats. E  afledt effekt af i itiativet vil også være at for edre registreri gspraksis af 
opl s i ger o   orger e og  eha dli gsi dsatse  på tværs af ko
u er e, so  ka   i‐
drage til at sikre et  edre datagru dlag på o rådet. 
 
. . Løft af  eha dli gskvalitete  
 
. Ud redelse af de Natio ale ret i gsli jer for so ial stof is rugs eha dli g 
De Natio ale ret i gsli jer for de  so iale stof is rugs eha dli g  lev offe tliggjort i 
  ed he lik på at st rke og e sarte kvalitete  i ko
u er es so iale stof is rugs‐
eha dli g. I forlæ gelse heraf er der eta leret e  task for e i So ialst relse , so  ge ‐
e   ålrettede udvikli gsforlø  i  ‐  ko
u er sikrer e  væse tlig kvalitetsudvikli g 
af ko
u er es so iale stof is rugs eha dli g ved at i ple e tere ret i gsli jer e i 
de  ko
u ale praksis. Det  uvære de i ple e teri gsprojekt forlø er til og  ed 
 
Det foreslås på  aggru d af de gode erfari ger fra udvikli gsforlø e e, heru der de  
ko
u ale efterspørgsel, at videreføre task for e  i So ialst relse , så der i flere ko
u‐
er sikres et kvalitetsløft af de  so iale stof is rugs eha dli g ved i ple e teri g af 
ret i gsli jer e. Det foreslås e dvidere at se på  ulighede  for at udvide det  uvære de 
i ple e teri gsko ept  ed forlø , der er  ålrettet visitatio sfase  forud for  eha d‐
li g. Det ka  f  være i forhold til visitatio  og afdæk i g af alle  ødve dige forhold hos 
og o kri g  orgere , så det u derstøttes, at ko
u er e får e   ere e sartet visitati‐
o spraksis, der e dvidere ka  st rke de   uvære de  eha dli gsgara ti.   
 
. Eta leri g af et  atio alt ko pete e e ter for lægelig stof is rugs eha dli g  
Brugerrepræse ta ter e har peget på, at e  del læger i det ko
u ale  eha dli gss ‐
ste  ikke i dgår i et fagligt fællesska , og at der derfor ka  være  ehov for at eta lere e  
for  for struktureret sparri g for læger e. Repræse ta ter e for  eha dli gss ste et 
har peget på sa
e pro le stilli g og tilføjet, at de  lægelige stof is rugs eha dli g på 
gru d af læge a gel  a ge steder varetages af læger, so  ikke har  ege  erfari g på 
stof is rugso rådet, e te  fordi læger e er relativt u ge, eller fordi de har  eskæftiget 
sig  ed a dre o råder. Sa let udgør dette e  udfordri g i forhold til  eha dli gskvalite‐
te . 
 
Det foreslås på de   aggru d, at f  e   eha dli gsi stitutio  eller et u iversitetsi stitut 
skal ku e påtage sig opgave  at fu gere so  et  atio alt ko pete e e ter, hvor læger 
ed a svar for lægelig stof is rugs eha dli g ka  få ko kret rådgiv i g af fagfæller  ed 
ekspertise i lægelig stof is rugs eha dli g. Ko pete e e teret skal e dvidere ku e 
de ko kret rådgiv i g o  a sti e s eha dli g til læger  l.a. i al e  praksis og på skade‐
stuer e. E delig skal ko pete e e teret i dsa le vide  o  lægelig stof is rugs e‐
Side 20
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
ha dli g og a sti e s eha dli g sa t for idle de e vide   redt til  eha dli gsi stituti‐
o er, al e  praksis og skadestuer. Ko pete e e teret ka  evt. også påtage sig tilsva‐
re de opgaver i de  for  eha dli g af perso er, so   åde har et  is rug og e  ps kisk 
lidelse. 
 
. Sikri g af faglige ko pete er hos det su dhedsfaglige perso ale 
De  udfordri g i forhold til  eha dli gskvalitete , so   l.a. lægers  a gle de erfari g på 
stof is rugso rådet ifølge i teresse ter e udgør, giver a led i g til at se  ær ere på 
de faglige ko pete er hos læger e og det a det su dhedsfaglige perso ale. 
 
Det foreslås på de   aggru d, at Su dhedsst relse  u der i ddragelse af de releva te 
parter skal u dersøge, o  kvalifikatio er e hos det su dhedsfaglige perso ale ka  øges, 
så de ka   idrage til e  højere kvalitet af stof is rugs eha dli ge . Su dhedsst relse  
skal i sa ar ejde  ed de a svarlige 
digheder se på gru dlaget for justeri g af de eksi‐
stere de gru d‐, efter‐ og videreudda elser og på  ehovet for at udvikle  e  ålrettede 
kurser og a dre efterudda elsesaktiviteter. 
 
. Styrket i for atio  o  frit valg i for i delse  ed stof is rugs eha dli g 
I teresse ter e har peget på, at der fi des  ogle  arrierer for  orgeres  rug af frit valg i 
for i delse  ed stof is rugs eha dli g. Det ka  f  være  orgeres  a gle de ke dska  
til rette  til frit valg.  
 
Det foreslås på de   aggru d, at Bør e‐ og So ial i isteriet sa t Su dheds‐ og Ældre i‐
isteriet  ær ere u dersøger  uligheder e for at st rke i for atio  o  frit valg i for i ‐
delse  ed stof is rugs eha dli g, heru der  l.a. i forhold til ret i gsli jer e for de  so‐
iale og lægelige stof is rugs eha dli g og i vejled i ge  o   eha dli gstil ud på det 
so iale stof is rugso råde. 
 
. Muligheder for øget  rug af tele‐ og i ter et aseret  eha dli g 
I teresse ter e har peget på, at e  øget  rug af tele‐ og i ter et aseret  eha dli g ka  
idrage til et kvalitetsløft og der ed være et af svare e på de  udfordri g i forhold til  e‐
ha dli gskvalitete , so   l.a. lægers  a gle de erfari g på stof is rugso rådet ifølge 
i teresse ter e udgør. 
 
Det foreslås på de   aggru d, at Su dhedsst relse  og So ialst relse   ær ere skal u ‐
dersøge  uligheder e for at  ruge tele‐ og i ter et aseret stof is rugs eha dli g, her‐
u der o  de eksistere de ret i gsli jer o  lægelig stof is rugs eha dli g og ret i gs‐
li jer o  so ial stof is rugs eha dli g ka  udvikles  ed he lik på at u derstøtte  ru‐
ge  af tele‐ og i ter et aseret  eha dli g. 
 
. Bedre kvalitet i og  rug af data for stof is rug 
Det skal i større grad være  uligt for ko
u er e og  eha dli gstil udde e at a ve de 
de data, der registreres i Stof is rugsdata ase . Ligeso  kvalitete  af data skal for edres 
ved at sikre e   ere e sartet registreri gspraksis på tværs af ko
u er e.  
 
På de   aggru d er der iga gsat et ar ejde i regi af Bør e‐ og So ial i isteriet  ed i d‐
dragelse af releva te parter for at udvikle  e statslige i d eret i gskrav sa t  edre  e‐
toder til at kvalitetssikre data, heru der give ko
u er e  ere  rug are til age el‐
di gsta eller på det data, so  ko
u e  selv har i d erettet. Dette vil gøre det  e ‐
ere for ko
u er e at ge ke de og kvalitetssikre eg e data sa t ska e  edre dialog 
ed ko
u er e o  registreri gspraksis. Derved er det  ed til at  odvirke  ogle af de 
for ehold, der  å tages o  det eksistere de datagru dlag på stof is rugso rådet.  Der‐
udover  liver der også set på  ulighede  for evt. at udvikle et  t rapportværktøj, der gi‐
ver ko
u er e øget fleksi ilitet i forhold til selv at udtrække data til  rug for  eha d‐
li gsi dsatse . Rapportværktøjet ville skulle i deholde  ulighede  for at ku e trække 
aggregeret ledelsesrapporter til gav  for politisk st ri g af o rådet sa t i divid aseret 
rapporter til gav  for  eha dli ge . De  øgede ge e sigtighed og dialog o  data skal 
være  ed til at st rke datakvalitete  på stof is rugso rådet.    
 
 
Side 21
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
. Praksisu dersøgelse af ko
u er es visitatio  til og i dhold i stof is rugs eha dli g 
U dersøgelse  viser, at ko
u er e ka  have forskellige praksis for visitatio  til  eha d‐
li g, ligeso  i dholdet i  eha dli ge  ka  variere på tværs af ko
u er e. Dertil ko ‐
er e  udvikli g over e  årrække i for  af e  falde de visitatio  til døg eha dli g.  
Der er i regi af A kest relse  iværksat e  u dersøgelse, so   ere til u dsgåe de skal af‐
dække ko
u er es praksis i forhold til  åde visitatio  til og i dhold i de  so iale stof‐
is rugs eha dli g. U dersøgelse  skal være udar ejdet i efteråret 
 
. . Ud redelse af virkso  skadesreduktio  
 
. Udleveri g af  odgift til alle i ko
u al  eha dli g for heroi is rug 
Brug af heroi  og a dre opioider er for u det  ed e  risiko for e  overdosis, so  ka  
edføre alvorlige skader og dødsfald. I ter atio alt ses e  stig i g i  ruge  af s tetiske 
opioider, so  er for u det  ed e  særligt høj risiko. E  overdosis ka  i idlertid  eha d‐
les  ed førstehjælp og  odgifte   alo o , so  ka  fore gge alvorlige skader og redde 
liv. Jo hurtigere  eha dli ge  iværksættes, desto  i dre er risikoe  for skader og døds‐
fald. So  led i et iga gvære de satspuljeprojekt er der udar ejdet e   odel for kurser i 
førstehjælp og  rug af  alo o  sa t for udleveri g af  alo o  til de , der ge e fører et 
kursus. De forelø ige erfari ger hos de seks ko
u er og A tidote Da ark, so  delta‐
ger i projektet og  e tter  odelle , er positive.  
 
Det foreslås på de   aggru d, at alle, so  er eller ko
er i ko
u al  eha dli g for 
is rug af heroi  og a dre opioider, skal have et til ud o  et kursus i førstehjælp og i 
rug af  alo o  sa t udleveri g af  alo o ‐kit. 
 
. Udvikli g af  est pra ti e for ko
u al udleveri g af sterilt i jektio sudstyr  
Gratis og let adga g til sterilt i jektio sudst r er sa
e   ed su stitutio s eha dli g 
de  vigtigste fore gge de i dsats  od i fektio ss gdo
e so  hiv og hepatitis C 
la dt perso er  ed stof is rug. Gratis og let adga g til sterilt udst r har  edvirket til 
de  lave ud redelse af hiv  la dt perso er  ed stof is rug i Da ark. Det  ere s it‐
so
e hepatitis C‐virus  e es fortsat at være ud redt  la dt perso er, der i ji erer stof‐
fer. Perso er  ed stof is rug s ittes ofte  eget tidligt i deres stof rug, også tidligere 
e d tidspu ktet for, at de evt. søger  eha dli g. Effektive ord i ger  ed udleveri g af 
sterilt udst r i og ude  for  eha dli gssteder e er derfor esse tielle i ko
u er es  e‐
stræ elser på at fore gge hiv, hepatitis og a dre s itso
e s gdo
e sa t i jektio s‐
skader so  følge af ge rug af i jektio sudst r  la dt perso er  ed stof is rug.  
 
Med he lik på e  e d u  ere effektiv fore ggelse af hiv, hepatitis og a dre s itso
s gdo
e og der ed i sidste e de også e   egræ s i g af dødelighede   la dt perso er 
ed stof is rug foreslås det, at Su dhedsst relse  sa
e   ed KL, udvalgte ko
u‐
er, fagfolk og  rugerrepræse ta ter skal udvikle e  
est pra ti e, so
 tager udga gs‐
pu kt i de eksistere de og kvalitets æssigt  eget variere de ko
u ale ord i ger  ed 
udleveri g af sterilt i jektio sudst r. 
Side 22
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
Bilag 1. Behandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet i Norden og EU
 
I dled i g 
So  led u dersøgelse  af  uligheder e for at forkorte  eha dli gsgara tie  for perso er 
ed stof is rug er der de   . ju i 
 rettet he ve delse til So ial‐ o h 
Hälsovårds i isteriet i Fi
la d, E
ætti La dlæk is i Isla d, Helse‐ og 
O sorgsdeparte e tet i Norge og So ialdeparte e tet i Sverige. 
 
De o ha dlede 
digheder er  levet spurgt o , hvorvidt der i det e kelte la d gælder 
e   eha dli gsgara ti, og hvad gara tie  i givet fald går ud på. 
 
Herudover er der de   . ju i 
 rettet he ve delse til EU‐age turet Europea  
Mo itori g Ce tre for Drugs a d Drug Addi tio   EMCDDA , so  er  levet spurgt o , 
hvorvidt age turet har ke dska  til, at der gælder e   eha dli gsgara ti i a dre EU‐
edle sstater, og hvad gara tie  i givet fald går ud på. 
 
Opl s i ger e  ede for  aserer sig på de svar, so  er  odtaget i periode   . septe er 
–  . okto er 
 
Norde
 
I Fi la d har  a  i ge  særskilt  eha dli gsgara ti på stof is rugso rådet. Der gælder 
e  ge erel  eha dli gsgara ti på tre  å eder, efter at  eha dli gs ehovet er 
ko stateret. De  ge erelle  eha dli gsgara ti o fatter på stof is rugso rådet 
ådesu stitutio s eha dli g og so ial stof is rugs eha dli g. 
 
I Isla d har  a  i ge  særskilt  eha dli gsgara ti på stof is rugso rådet. E ætti 
La dlæk is har fastsat  ogle ge erelle kriterier for ve tetid på su dheds delser. Det 
følger heraf, at spe ialist eha dli g skal iværksættes se est   dage efter 
diag osti eri ge . Stof is rugs eha dli g er o fattet af de ge erelle kriterier. 
 
I Norge har  a  i ge  særskilt  eha dli gsgara ti på stof is rugso rådet. I 
spesialisthelsetje este , so  ud over s gehuse  v.  l.a. o fatter i stitutio er, der 
til der tværfaglig spe ialiseret  eha dli g for rus iddel is rug, har  a  so  patie t 
ret til at få sit  ehov for tværfaglig  eha dli g af rus iddelafhæ gighed, heru der 
su stitutio s eha dli g, vurderet, og se est   ar ejdsdage efter 
spe ialisthelsetje este s  odtagelse af he vis i g skal der i for eres o , hvorvidt 
patie te  har ret til  eha dli g. Ved  ista ke o  alvorlig eller livstrue de s gdo  har 
patie te  ret til e  hurtigere vurderi g. E  patie t  ed ret til  eha dli g har e dvidere 
ret til e  frist for  eha dli ge s iværksættelse. For  ør  og u ge u der   år  ed f  
rus iddelafhæ gighed  å friste  ikke overstige   ar ejdsdage, efter at det er vurderet, 
at patie te  har  ehov for  eha dli g. For a dre patie ter  eror fristfastsættelse  på e  
vurderi g af, hvor år faglig forsvarlighed kræver iværksættelse af  eha dli g. 
 
I Sverige har  a  i ge  særskilt  eha dli gsgara ti på stof is rugso rådet. Der gælder 
e  ge erel  eha dli gsgara ti på   dage, efter at der er taget  eslut i g o , at  orgere  
skal have  eha dli g. Stof is rugs eha dli g er o fattet af de  ge erelle 
eha dli gsgara ti. 
 
EU 
EMCDDA har opl st, at  eha dli gsgara tier ale e s es at gælde i Norde , hvor der, so  
det fre går ove for, ale e i Da ark gælder e  særskilt  eha dli gsgara ti på 
stof is rugso rådet. EMCDDA har således ikke ke dska  til  eha dli gsgara tier ude  
for Norde . 
 
Beha dli gsgara tier er da heller ikke  æv t i Rådets ko klusio er af  . septe er 
 
o  ge e førelse af EU's  arkotikaha dli gspla  
 vedrøre de 
i i u skvalitetssta darder i de  for  egræ s i g af 
Side 23
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
arkotikaefterspørgsle  i De  Europæiske U io . Kvalitetssta darder e, so  skal støtte 
og fre
e e  kvalitativ tilga g, for så vidt a går tiltag til  egræ s i g af 
arkotikaefterspørgsle , fastslår hero  ale e, at alle perso er  ed et  ehov efter 
a od i g skal have adga g til  eha dli g, so  skal  des i de  for e  ri elig 
tidsperiode. Sta darder e er i øvrigt ikke  i de de for EU‐ edle sstater e. 
 
Ko klusio
 
Da ark er det e este la d i Norde   ed e  særskilt  eha dli gsgara ti på 
stof is rugso rådet. De ge erelle  eha dli gsgara tier, so  stof is rugs eha dli g er 
o fattet af i de a dre  ordiske la de, giver ikke so  i Da ark  orgere  ret til 
stof is rugs eha dli g se est   dage efter a od i ge  hero . 
 
EMCDDA har ikke ke dska  til  eha dli gsgara tier i a dre e d  ordiske EU‐ 
edle sstater. EUs kvalitetssta darder for stof is rugs eha dli g fastslår da også ku , 
at  eha dli g skal  des i de  for e  ri elig tidsperiode.
 
 
Side 24
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
1950422_0026.png
 
Bilag 2. Opsamling på møde den 27. juni 2017 om behandlingsgarantien for
personer med stofmisbrug
 
Baggrund
So  led i Su dheds‐ og Ældre i isteriet, Bør e‐ og So ial i isteriet sa t 
Justits i isteriets fælles u dersøgelse af  uligheder e for at forkorte 
eha dli gsgara tie  efter su dhedslove s § 
, servi elove s § 
 og 
straffuld rdelseslove s §   a holdt  i isterier e de   . ju i 
 et  øde  ed 
Brugerfore i ge , Bruger es Akade i og Gadejuriste . I  ødet deltog også 
Su dhedsst relse  og So ialst relse . Direktoratet for Kri i alforsorge   lev forhi dret. 
 
Deltagere
I  ødet deltog: 
 
Jørge  Kjær, BrugerFore i ge  
Kare  Ervolder, BrugerFore i ge  
A ja Ples er, Bruger es Akade i 
Na a Gotfredse , Gadejuriste  
Lars Peterse , Su dheds‐ og Ældre i isteriet 
Christi e Staugaard, Bør e‐ og So ial i isteriet 
Klara Christe se , Bør e‐ og So ial i isteriet 
Christia  Stoustrup, Bør e‐ og So ial i isteriet 
Ha e Louise Je se , Justits i isteriet 
Dorte Ve ø Jako se , So ialst relse  
Ja  Fou hard, Su dhedsst relse  
 
Ni a Moss, Su dheds‐ og Ældre i isteriet, og Niels Løppe thi , Direktoratet for 
Kri i alforsorge ,  lev forhi dret. 
 
Formål
For ålet  ed  ødet var  l.a. at få afdækket, hvorda   eha dli gsgara tie  opfattes af 
ruger e, heru der f  hvad der efter  ruger es opfattelse fu gerer godt, hvad der efter 
ruger es opfattelse fu gerer  i dre godt, og hvilke evt. æ dri ger  ruger e  åtte fi de 
releva te. 
 
Fra  i isterier es side  lev det dog ved  ødets  eg delse tilke degivet, at 
rugerrepræse ta ter es s spu kter o  a dre aspekter af stof is rugs eha dli ge  
også var  eget velko e. 
 
Temaer
På  ødet drøftedes  åde  eha dli gsgara tie s læ gde og a dre aspekter af 
stof is rugs eha dli ge . 
 
Beha dli gsgara tie s læ gde 
Brugerrepræse ta ter e gav udtr k for, at e  evt. forkortelse af  eha dli gsgara tie  
ikke  ødve digvis vil være af stor  et d i g i forhold til at for edre i dsatse  for perso er 
ed stof is rug. 
 
Dog vil e  forkortelse af  eha dli gsgara tie  for  eha dli g efter su dhedslove s § 
 
være af stor  et d i g, hvis ikke læger e – også de  ude  for  eha dli gss ste et, f  de 
praktisere de læger og skadesstuelæger e –  liver  edre til at iværksætte og ge e føre 
releva t a sti e s eha dli g, i dtil su stitutio s eha dli ge  ka  iværksættes. 
 
Hvis ikke læger e  liver  edre til at iværksætte og ge e føre releva t 
a sti e s eha dli g, er der efter  rugerrepræse ta ter es opfattelse gru dlag for at 
i dføre e  ”straksgara ti” for  eha dli g efter su dhedslove s § 
 
Side 25
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
1950422_0027.png
 
Frit valg 
Brugerrepræse ta ter e gav udtr k for, at det frie valg er af stor  et d i g,  e  at der er 
ogle  arrierer for, at det frie valgs pote tiale ud ttes fuldt ud. 
 
Ge erelt er det efter  rugerrepræse ta ter es opfattelse et pro le , at  ruger e ofte 
ikke ke der rette  til frit valg. Dette vil evt. ku e afhjælpes  ed i for atio s ateriale, 
so  udar ejdes u der i ddragelse af  rugerrepræse ta ter, således at  aterialet 
tilpasses  ålgruppe .  
 
Ge erelt er det efter  rugerrepræse ta ter es opfattelse et pro le , at ko
u er e og 
de ko
u ale  eha dli gssteder ofte ikke i for erer  ruger e o  rette  til frit valg, 
hvilket i visse tilfælde ka  sk ldes perso alets  a gle de ke dska  de e rettighed. 
Dette vil evt. ku e afhjælpes  ed i for atio s ateriale  ålrettet det releva te 
perso ale. 
 
Særligt for så vidt a går  eha dli g efter su dhedslove s § 
, ka  det efter 
rugerrepræse ta ter es opfattelse være e   arriere, at  uligheder e for at a ve de 
tele edi i ske løs i ger er  egræ sede. 
 
Særligt for så vidt a går  eha dli g efter su dhedslove s § 
, ka  det efter 
rugerrepræse ta ter es opfattelse e dvidere være e   arriere, at  ogle ko
u ers 
eha dli gssteder  ed he vis i g til  a gle de kapa itet ko sekve t afviser at  odtage 
rugere fra a dre ko
u er. 
 
Særligt for så vidt a går  eha dli g efter servi elove s § 
, ka  det efter 
rugerrepræse ta ter es opfattelse være e   arriere, at  ogle ko
u er ofte afviser e  
rugers valg  ed he vis i g til, at det  eha dli gstil ud, so   rugere  har valgt, ikke er 
af tilsvare de karakter so  det, ko
u e  har visiteret  rugere  til. Brugerfore i ger e 
oplever, at dette  l.a. sk ldes e  uklarhed o , hvilke kriterier der skal opf ldes for, at 
eha dli gstil ud vurderes so  sa
e lig elige. 
 
Kvalitet 
Brugerrepræse ta ter e gav udtr k for, at e  del læger i det ko
u ale 
eha dli gss ste  ikke i dgår i et fagligt fællesska   ed de   ulighed for sparri g  ed 
a dre læger, so  det giver, og derfor ka  være usikre i for i delse  ed  eha dli ge  af 
de  e kelte  ruger. Usikkerhede  ka  efter  rugerrepræse ta ter es opfattelse give sig 
udslag i, at læge  a lægger et forsigtighedspri ip, hvor f  su stitutio s edi i , dosis, 
i dtagelses åde, i dtagelsessted og i dtagelsestidspu kt vælges ude  foretagelse af et 
i dividuelt skø  og ude  he s tage  til  rugere s ø sker. 
 
Brugerrepræse ta ter e tilke degav på de   aggru d, at der ka  være  ehov for at 
eta lere e  for  for struktureret sparri g for læger e, f  i for  af e  task for
e, so
 
læger e ka  ko takte  ed he lik på at få råd og vejled i g. Det  lev også  æv t, at e  
kvalifi eri g af læger e ku e ske ge e  eta leri g af et lægefagligt spe iale i  is rug 
eller evt. e  eller a de  for  for  ertifi eri g af læger, so  ar ejder  ed 
su stitutio s eha dli g. 
 
Særligt  ht. dosisstørrelser pegede  rugerrepræse ta ter e på, at læger e i det 
ko
u ale  eha dli gss ste  ge erelt ku e  live  edre til at  e tte det i for erede 
sa t kke således at forstå, at der i for i delse  ed ordi atio  af doser, so  er større e d 
de sædva ligvis a efalede, gives i for atio  til  orgere  o  risi i, hvorefter  orgere  
ka  sa t kke. Det i for erede sa t kke skal så jour alføres. 
 
Mht. jour alføri g er der efter  rugerrepræse ta ter es opfattelse i det hele taget plads 
til for edri g, idet f   ruger es ø sker  ht. f  su stitutio s edi i  og dosis ofte ikke 
jour alføres. 
 
Side 26
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
Brugerrepræse ta ter e gav udtr k for, at t deligere krav til  eha dli gssteder e  ht. 
å i gstider og a dre ra
er ku e  idrage til e  for edri g af  eha dli gskvalitete . 
Brugerrepræse ta ter e gav desude  udtr k for, at lovgiv i ge  og tilhøre de 
vejled i ger for de  so iale stof is rugs eha dli g ikke er lige så letforståelig so  de, 
der forefi des på su dhedso rådet. 
 
 
Side 27
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
1950422_0029.png
 
Bilag 3. Opsamling på møde den 21. august 2017 om behandlingsgarantien for
personer med stofmisbrug
 
Baggrund
So  led i Su dheds‐ og Ældre i isteriet, Bør e‐ og So ial i isteriet sa t 
Justits i isteriets fælles u dersøgelse af  uligheder e for at forkorte 
eha dli gsgara tie  efter su dhedslove s § 
, servi elove s § 
 og 
straffuld rdelseslove s §   a  lev der de   . august 
 holdt et  øde  ed Da sk 
Selska  for Addiktiv Medi i , Da sk So ialrådgiverfore i g, Fagligt Selska  for Addiktiv 
S gepleje, FLOR – Fore i ge  for Ledere af Offe tlige Rus iddel e tre, KL, Kø e hav s 
Ko
u e, So ialpædagoger es La dsfor u d og Vordi g org Ko
u e. Tø der 
Ko
u e, so  også var i viteret, havde ikke  ulighed for at deltage. Fra statslig side 
deltog Su dheds‐ og Ældre i isteriet, Bør e‐ og So ial i isteriet, Su dhedsst relse , 
So ialst relse  og Direktoratet for Kri i alforsorge . 
 
Deltagere
I  ødet deltog: 
 
Tho as Fuglsa g, Da sk Selska  for Addiktiv Medi i  
Niels Christia  Barkholt, Da sk So ialrådgiverfore i g 
Jette Rohdi , Da sk So ialrådgiverfore i g 
Sidsel Fjord Sejr, Fagligt Selska  for Addiktiv S gepleje 
Vi ie Tho se , FLOR – Fore i ge  for Ledere af Offe tlige Rus iddel e tre 
Rafai Atia, KL 
Al erte Br ld Burgaard, Kø e hav s Ko
u e 
Marti  Fjordi g, So ialpædagoger es La dsfor u d 
Dorte Skov‐Jesperse , Vordi g org Ko
u e 
Ni a Moss, Su dheds‐ og Ældre i isteriet 
Lars Peterse , Su dheds‐ og Ældre i isteriet 
Klara Christe se , Bør e‐ og So ial i isteriet 
Christia  Stoustrup, Bør e‐ og So ial i isteriet 
Ja  Fou hard, Su dhedsst relse  
Dorte Ve ø Jako se , So ialst relse  
Niels Løppe thi , Direktoratet for Kri i alforsorge  
 
Sig e Bruu , Justits i isteriet, var forhi dret. 
 
Formål
For ålet  ed  ødet var  l.a. at få afdækket, hvorda   eha dli gsgara tie  opfattes af 
i teresse ter e, heru der f  hvad der efter i teresse ter es opfattelse fu gerer godt, 
hvad der efter i teresse ter es opfattelse fu gerer  i dre godt, og hvilke evt. æ dri ger 
i teresse ter es  åtte fi de releva te. 
 
Fra  i isterier es side  lev det dog ved  ødets  eg delse tilke degivet, at 
i teresse ter es s spu kter o  a dre aspekter af stof is rugs eha dli ge  også var 
eget velko e. 
 
Temaer
På  ødet drøftedes  åde  eha dli gsgara tie s læ gde og a dre aspekter af 
stof is rugs eha dli ge . 
 
Beha dli gsgara tie s læ gde 
I teresse ter e gav overord et set udtr k for, at det er deres i dtr k, at de  eksistere de 
eha dli gsgara ti er e  god ra
e for  eha dli gsi dsatse ,  e  at det af flere gru de 
vil være pro le atisk at forkorte  eha dli gsgara tie . 
 
Side 28
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
I de tilfælde, hvor  eha dli gsgara tie  ikke opf ldes, er der efter i teresse ter es 
opfattelse so  regel e  god gru d, f  at  orgere s  rug af rette  til frit valg af 
eha dli gssted u uliggør iværksættelse af  eha dli ge  se est   dage efter 
he ve delse  til ko
u e . A dre gru de ka  være  orgere s ude livelse fra 
visitatio ssa tale , s gdo  eller ad i istrative udfordri ger  ed i dhe t i g af 
jour aler på  orgere .  
 
I teresse ter e pegede på, at der er forskellig registreri gspraksis i ko
u er e. Dette 
sk ldes tvivl o  tidspu ktet for iværksættelse af stof is rugs eha dli ge . Der 
efterspurgtes derfor e  klar pro edure for, hvor år  eha dli gsgara tie  er overholdt. 
I teresse ter e påpeger, at dette sk ldes uklarhed o , hvorvidt visitatio s‐ og 
udred i gssa taler er e  del af  eha dli ge , eller hvorvidt  eha dli gsgara tie  først 
etragtes so  overholdt, fra det øje lik  orgere  er visiteret til et ege tligt til ud.  
 
I teresse ter e u derstregede vigtighede  af, at  eha dli gsgara tie  er de  sa
e, 
ua set o  der er tale o   eha dli g efter servi elove s § 
 eller su dhedslove s § 
. I de e sa
e hæ g  ør  a  således se på so ial stof is rugs eha dli g og 
lægelig stof is rugs eha dli g  su stitutio s eha dli g  u der ét, og hvis 
eha dli gsgara tie  skulle æ dres, så  urde æ dri ge  derfor gælde  egge 
eha dli gsfor er. I teresse ter e peger desude  på et  ehov for e  e sret i g og 
sa
e tæ k i g af det su dhedsfaglige og so ialfaglige o råde.  
 
Det  lev dog a ført, at  e s su stitutio s eha dli g so  hovedregel ka  iværksættes 
sa
e dag so  eller få dage efter he ve delse  til ko
u e , så gør det sa
e sig ikke 
gælde de for so ial stof is rugs eha dli g. Det sk ldes, at de  udred i g, der går forud 
for iværksættelse af so ial stof is rugs eha dli g, har  a ge fa etter, so   l.a. ka  
kræve i dhe telse af opl s i ger fra ekster e parter, og at udred i ge   l.a. derfor er 
ere ko pli eret at foretage e d de  lægelige u dersøgelse, der går forud for 
iværksættelse af su stitutio s eha dli g. Medvirke de til, at su stitutio s eha dli g 
so  hovedregel ka  iværksættes hurtigere er også, at  a  i  eha dli gss ste et ofte har 
et forhå dske dska  til de perso er, so  he ve der sig til ko
u e  for at ko
e i 
su stitutio s eha dli g, hvilket fore kler udred i gsar ejdet. 
 
I teresse ter e tilke degav, at e  forkortelse af  eha dli gsgara tie  ville være 
pro le atisk og va skelig at ge e føre i praksis. I forlæ gelse heraf tilke degav 
i teresse ter e, at det vil være e  stor udfordri g i de  for e  kortere frist at overholde 
orger es ret til e  lægesa tale, so  – hvis  orgere  ø sker at gøre  rug af rette  – skal 
afholdes forud for iværksættelse af  åde so ial og lægelig  eha dli g af et stof is rug. 
 
For så vidt a går de  so iale stof is rugs eha dli g, sk ldes va skeligheder e ifølge 
i teresse ter e først og fre
est, at de  udred i g, so  går forud for  eha dli ge s 
iværksættelse, er ko pli eret at foretage. I de  for i delse er i dhe telse af opl s i ger 
fra ekster e parter og det til i dhe telse  k ttede sa t kkekrav e  selvstæ dig 
udfordri g, so  ka  forlæ ge udred i gsar ejdet. Ar ejdet ka  også forlæ ges af, at 
orgere  ka  have  rug for tid til selv at få klarhed over si e  eha dli gsø sker. Ved e  
forkortelse af gara tie  ville der være stor risiko for, at udred i ge   liver  a gelfuld, og 
at  a  derfor iværksætter e   eha dli g, so  ikke i tilstrækkelig grad i ødeko
er 
orgere s ø sker og  ehov, og so  derfor svækker de  faglige kvalitet af  eha dli ge , 
idet der ikke er sa
e hæ g  elle   orgere s  ehov og de  iværksatte  eha dli g. 
Derudover øges risikoe  for, at  orgere  ikke ge e fører  eha dli ge . E  forkortelse 
af  eha dli gsgara tie  ville  ed a dre ord ku e gå ud over  eha dli gskvalitete . 
 
For så vidt a går su stitutio s eha dli ge , er læge a gel i dele af la det de  
væse tligste årsag til va skeligheder e  ed at ville ku e ge e føre e  forkortelse af 
eha dli gsgara tie  i praksis. Ude  for Kø e hav  er det således for  a ge ko
u er 
va skeligt at fi de læger til ko
u al a sættelse eller til at ar ejde på ko sule t asis for 
ko
u e .  
Side 29
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
1950422_0031.png
 
 
Fra i teresse tside  lev der peget på, at hvis e  forkortelse af  eha dli gsgara tie  trods 
ove æv te pro le er og va skeligheder lod sig ge e føre i praksis, så ville der  live 
tale o  e   eget d r øvelse, so   aturligt ville give a led i g til at spørge, o  ikke evt. 
e  idler til stof is rugso rådet ku e a ve des  edre, f  til at løfte 
eha dli gskvalitete  og til at ud rede virkso
e skadesredu ere de fora stalt i ger. 
 
I teresse ter e tilke degav e dvidere, at  a  u iddel art har va skeligt ved at se 
su dhedsfaglige eller a dre gevi ster ved e  forkortelse af  eha dli gsgara tie , hvis de  
trods pro le er og va skeligheder lod sig ge e føre i praksis. 
 
I teresse ter e gav dog udtr k for, at det vil være e  gevi st, hvis  orgere, so  har  ehov 
for at ko
e i releva t a sti e s eha dli g, får  eha dli ge  straks og ikke først efter 
ogle dage. I teresse ter e gjorde dog op ærkso  på, at i la gt de fleste tilfælde får 
orger e a sti e s eha dli g i de  for kort tid,  e  at dette ka  for edres e d u  ere. 
Behovet for, at releva t a sti e s eha dli g iværksættes straks,  ør i idlertid ikke søges 
i ødeko
et ved e  forkortelse af  eha dli gsgara tie . Behovet  ør søges 
i ødeko
et ved, at praktisere de læger og skadestuelæger i højere grad e d i dag er 
op ærkso
e på og gør  rug af de  adga g, so  de har til at foretage e keltståe de 
ordi atio er af su stitutio s edi i  so  led i a sti e s eha dli g af kort varighed i dtil 
su stitutio s eha dli ge  i ko
u alt regi ka  iværksættes. 
 
I teresse ter e var på de   aggru d e ige o , at  a  er  ødt til adskille 
pro le stilli ge  o  a sti e s eha dli g fra spørgs ålet o  e  forkortelse af 
eha dli gsgara tie . E  forkortelse af  eha dli gsgara tie  er ikke det rigtige svar på, 
hvorda   orgere  ed  ehov for at ko
e i releva t a sti e s eha dli g får 
eha dli ge  straks. 
 
Frit valg 
Nogle af i teresse ter e pegede på, at  a gle de i for atio  o  rette  til frit valg ka  
være e  udfordri g for  orger es  rug af rette . De   a gle de i for atio  sk ldes 
æppe uvilje,  e  at ikke alt perso ale har tilstrækkelig vide  o  rette  til frit valg, og at 
ruger e derfor ikke altid  liver i for eret. A dre i teresse ter fa dt ikke, at der 
a gler i for atio . Der  lev også peget på, at  a gle de kapa itet ka  være e  
udfordri g. I for atio s ateriale til perso ale  lev  æv t so  e  del af løs i ge  på 
først æv te udfordri g,  e s der ikke u iddel art sås e  løs i g på det forhold, at alle 
eha dli gssteder pga. de f siske ra
er og de til rådighed være de 
perso aleressour er har e  græ se for, hvor  a ge  orgere der ka   odtages til 
eha dli g. 
 
Fra i teresse tside  lev der peget på, at øget  rug af tele edi i ske løs i ger ka  
fre
e  orger es  rug af rette  til frit valg. 
 
Kvalitet 
I teresse ter e gav udtr k for, at der ka  være  ehov for at løfte  eha dli gskvalitete  
og for at ud rede virkso
e skadesredu ere de fora stalt i ger. 
 
I teresse ter e pegede på, at der  ed et større fokus på koordi atio  og sa ar ejde på 
tværs af fag‐ og sektorgræ ser ka  vi des  eget i forhold til at op å e   ere 
helhedsorie teret og sa
e hæ ge de  eha dli g og der ed også i forhold til at op å 
e  større kvalitet i  eha dli ge . 
 
I teresse ter e pegede på, at de  læge a gel, so , for så vidt a går 
su stitutio s eha dli ge , er de  væse tligste årsag til va skeligheder e  ed at ville 
ku e ge e føre e  forkortelse af  eha dli gsgara tie  i praksis, også er e  udfordri g 
i forhold til  eha dli gskvalitete . Der  lev i de  for i delse he vist til, at læge a gle  
et der, at su stitutio s eha dli ge   a ge steder varetages af læger, so  
ikke 
Side 30
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
 
har  ege  erfari g på stof is rugso rådet, e te  fordi læger e er relativt u ge, eller 
fordi de har  eskæftiget sig  ed a dre o råder. Dertil ko
er, at læger e  a ge steder 
er de  e este læge og derfor ikke i dgår i et fagfællesska , hvor lægefaglige 
pro le stilli ger ka  drøftes. 
 
I teresse ter e a førte, at e  del af svaret på de e udfordri g ku e være at eta lere et 
lægefagligt spe iale i  is rug, hvorved  a  ku e gøre det  ere attraktivt for læger at 
eskæftige sig  ed  is rugso rådet. Det ku e også overvejes at aflaste læger e 
ge e  e  st rkelse af de s geplejefaglige ko pete er – e  st rkelse, so  ku e op ås 
ed eta leri ge  af e  spe ialudda else i addiktiv s gepleje. 
 
I teresse ter e a førte, at disse  ere la gsigtede svar på udfordri ge   urde suppleres 
ed e  i dsats, so  også på kortere sigt ka   idrage til et kvalitetsløft. Det ku e f  være 
e  øget  rug af tele edi i ske løs i ger og eta leri g af e  rådgiv i gsfu ktio , hvor læ‐
ger på  eha dli gssteder e og på skadestuer  v. ka   live vejledt af fagfæller  ed ek‐
spertise i su stitutio s eha dli g, heru der a sti e s eha dli g. 
 
Side 31
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
1950422_0033.png
 
Bilag 4. Kommunefordelte tal for overholdelse af behandlingsgarantien
Tabel 1
Kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling, 2016
Nystartede 
eha dli gsforlø  
u e 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
‐ 
 
 
u e 
 
 
 
 
 
 
u e 
 
 
 
 
 
 
‐ 
 
‐ 
 
‐ 
 
‐ 
 
 
 
 
 
 
‐ 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Beha dli gsgara tie  
overskredet 
A tal  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Beha dli gsgara tie  
overskredet 
A del  
,  p t. 
 p t. 
 p t. 
 p t. 
 p t. 
 p t. 
,  p t. 
 p t. 
 p t. 
 p t. 
,  p t. 
 p t. 
 p t. 
,  p t. 
,  p t. 
,  p t. 
,  p t. 
‐ 
 p t. 
 p t. 
,  p t. 
 p t. 
,  p t. 
 p t. 
,  p t. 
,  p t. 
,  p t. 
,  p t. 
 p t. 
 p t. 
 p t. 
 p t. 
,  p t. 
‐ 
,  p t. 
‐ 
,  p t. 
Kommuner
Al ertslu d Ko
Allerød Ko
Asse s Ko
Ballerup Ko
Billu d Ko
u e 
u e 
u e 
u e 
Bor hol s Regio s 
Ko
u e 
Brø d  Ko
Brø derslev Ko
Dragør Ko
Egedal Ko
Es jerg Ko
Fa ø Ko
Favrskov Ko
Fa e Ko
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
Frede s org Ko
Frederi ia Ko
Frederiks erg Ko
Frederikshav  Ko
Frederikssu d Ko
Furesø Ko
u e 
Faa org‐Midtf  Ko
Ge tofte Ko
Gladsa e Ko
Glostrup Ko
Greve Ko
Gri skov Ko
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
Guld orgsu d Ko
Haderslev Ko
Hals æs Ko
Hede sted Ko
Helsi gør Ko
Herlev Ko
Her i g Ko
Hillerød Ko
Hjørri g Ko
Hol æk Ko
Holste ro Ko
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
Side 32
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
1950422_0034.png
 
Horse s Ko
Hvidovre Ko
u e 
u e 
u e 
 
 
‐ 
u e 
u e 
u e 
 
 
 
 
u e 
‐ 
 
u e 
 
 
 
 
u e 
‐ 
u e 
u e 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
u e 
‐ 
‐ 
 
 
 
 
 
‐ 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
‐ 
 
 
 
 
 
‐ 
‐ 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
‐ 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
‐ 
 
 
 
 
‐ 
 
‐ 
 
 
‐ 
 
 
 
 
,  p t. 
‐ 
,  p t. 
,  p t. 
,  p t. 
‐ 
 p t. 
,  p t. 
,  p t. 
,  p t. 
‐ 
,  p t. 
,  p t. 
,  p t. 
,  p t. 
 p t. 
 p t. 
‐ 
,  p t. 
,  p t. 
 p t. 
,  p t. 
,  p t. 
,  p t. 
 p t. 
,  p t. 
 p t. 
 p t. 
,  p t. 
 p t. 
,  p t. 
‐ 
‐ 
,  p t. 
,  p t. 
 p t. 
,  p t. 
 p t. 
‐ 
,  p t. 
 p t. 
 p t. 
,  p t. 
,  p t. 
Høje‐Taastrup Ko
Hørshol  Ko
Ikast‐Bra de Ko
Ishøj Ko
Ja
u e 
u e 
u e 
er ugt Ko
Kalu d org Ko
Kerte i de Ko
Koldi g Ko
u e 
Kø e hav s Ko
Køge Ko
u e 
La gela d Ko
Lejre Ko
Le vig Ko
Lolla d Ko
u e 
u e 
u e 
L g ‐Taar æk Ko
Læsø Ko
u e 
Mariagerfjord Ko
Middelfart Ko
Morsø Ko
Norddjurs Ko
Nordf s Ko
N org Ko
Næstved Ko
Odder Ko
Ode se Ko
Odsherred Ko
Ra ders Ko
Re ild Ko
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
Ri gkø i g‐Skjer  Ko
Ri gsted Ko
Roskilde Ko
Rudersdal Ko
Rødovre Ko
Sa sø Ko
Silke org Ko
Ska der org Ko
Skive Ko
Slagelse Ko
Solrød Ko
Sorø Ko
Stev s Ko
Struer Ko
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
u e 
Side 33
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis
1950422_0035.png
 
Sve d org Ko
S ddjurs Ko
Sø der org Ko
Thisted Ko
Tø der Ko
Tår
 Ko
u e 
u e 
u e 
u e 
‐ 
 
 
‐ 
u e 
‐ 
 
u e 
‐ 
 
u e 
u e 
u e 
‐ 
 
 
‐ 
‐ 
 
 
 
u e 
u e 
u e 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
‐ 
 
 
‐ 
‐ 
 
 
,  p t. 
,  p t. 
,  p t. 
 p t. 
,  p t. 
,  p t. 
‐ 
,  p t. 
,  p t. 
‐ 
‐ 
,  p t. 
‐ 
 p t. 
 p t. 
,  p t. 
‐ 
Valle s æk Ko
Varde Ko
Veje  Ko
Vejle Ko
Vesthi
Vi org Ko
u e 
u e 
u e 
erla d Ko
u e 
Vordi g org Ko
Ærø Ko
u e 
Aa e raa Ko
Aal org Ko
Aarhus Ko
  
 
Note: ”-” angiver, at kommunen ikke har godkendt indberetningen af data til Danmarks Statistik.
Anm.: Overskridelser af behandlingsgarantien er opgjort på baggrund af behandlingsforløb, som er påbe-
gyndt mere end 14 dage efter, at borgeren har anmodet om behandling, og hvor borgeren ikke har
benyttet frit valg. Behandlingsforløb, hvor borgeren har gjort brug af sin ret til frit valg, er ikke om-
fattet af behandlingsgarantien. Der er opgjort på baggrund af alle iværksatte behandlingsforløb for
de 85 kommuner, som har godkendt deres indberetninger af data for 2016.
Kilde: Danmarks Statistik (særtræk).
 
 
Side 34