SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 25
Offentligt

Undersøgelse af mulighederne for at

forkorte behandlingsgarantien for

personer med et stofmisbrug

Oktober 2018

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Orientering om Børne- og Socialministeriets, Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, fra sterenundhedsminis

Undersøgelse af mulighederne for at forkorte

behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug

I dhold

. I dled i g .............................................................................................................................................................

. Sa

e fat i g .....................................................................................................................................................

. De gælde de eha dli gsgara ti .......................................................................................................................

. . Servi elove ..................................................................................................................................................

. . Su dhedslove ..............................................................................................................................................

. . Straffuld rdelseslove .................................................................................................................................

. Udfordri ger ved fortolk i g af de gælde de eha dli gsgara ti .....................................................................

. . Afgræ s i g elle visitatio og eha dli g ..............................................................................................

. Beha dli gsgara ti i Norde og EU ......................................................................................................................

. Beha dli gsgara tie i praksis ..............................................................................................................................

. . Case : Forlø i ko

u er e .......................................................................................................................

. . Case : Forlø i fæ gsler e .........................................................................................................................

. Opf ldelse af de gælde de eha dli gsgara ti ................................................................................................

. . Overskridelse af eha dli gsgara tie .......................................................................................................

. . Årsager til overskridelse af eha dli gsgara tie .......................................................................................

. . Særligt o stof is rugs eha dli g efter su dhedslove ..........................................................................

. . Stof is rugs eha dli g efter straffuld rdelseslove ...............................................................................

. . Opsa li g ...................................................................................................................................................

. Brugerrepræse ta ters og a dre i teresse ters vurderi g ................................................................................

. . Erfari ger ed de gælde de eha dli gsgara ti .....................................................................................

. . Udfordri ger ved at forkorte eha dli gsgara tie ...................................................................................

. Forkortelse af eha dli gsgara tie ..................................................................................................................

. Forslag til for edri ger af eha dli gsi dsatse ..............................................................................................

. . St rkelse af eha dli gsgara tie ............................................................................................................

. Sikri g af straks eha dli g af akutte a sti e ser .....................................................................................

. St rket og e sartet ko

u al praksis for visitatio til stof is rugs eha dli g ......................................

. . Løft af eha dli gskvalitete ....................................................................................................................

. Ud redelse af de Natio ale ret i gsli jer for so ial stof is rugs eha dli g ..........................................

. Eta leri g af et atio alt ko pete e e ter for lægelig stof is rugs eha dli g ..................................

. Sikri g af faglige ko pete er hos det su dhedsfaglige perso ale ..........................................................

. St rket i for atio o frit valg i for i delse ed stof is rugs eha dli g ............................................

. Muligheder for øget rug af tele‐ og i ter et aseret eha dli g.............................................................

. Bedre kvalitet i og rug af data for stof is rug ........................................................................................

. Praksisu dersøgelse af ko

u er es visitatio til og i dhold i stof is rugs eha dli g ........................

. . Ud redelse af virkso skadesreduktio ...................................................................................................

. Udleveri g af odgift til alle i ko

. Udvikli g af est pra ti e for ko

u al eha dli g for heroi

is rug ...............................................

u al udleveri g af sterilt i jektio sudst r ......................................

Bilag . Beha dli gsgara ti på stof is rugso rådet i Norde og EU ....................................................................

Bilag . Opsa li g på øde de

Bilag . Ko

. ju i

. august

o eha dli gsgara tie for perso er ed stof is rug .............

o eha dli gsgara tie for perso er ed stof is rug ........

u efordelte tal for overholdelse af eha dli gsgara tie ...............................................................

Side 2

1. Indledning

Perso er, der har et stof is rug, har ofte ehov for e helhedsorie teret og koordi eret

i dsats. For ogle vil e virkso i dsats et de, at de liver stoffri, e s det for a dre

et der et redu eret eller sta iliseret for rug af stoffer.

Stoffrihed ka a e veje for, at a ka eg de eller ge optage e udda else eller et

ar ejde. Det sa

e ka et redu eret eller sta iliseret for rug af stoffer.

Stoffrihed eller reduktio til trods vil ogle fortsat være så elastede af is ruget og de

dertil k ttede pro le er, at udda else og ar ejde ikke u iddel art er realistisk. Me

for alle gælder det, at e virkso i dsats ka give større livskvalitet og ulighed for at

være e del af fællesska et.

Det er aggru de for et af regeri ge s ål o so ial o ilitet, so lev la eret aj

; e lig ålet o , at flere af de orgere, der afslutter et eha dli gsforlø for

stof is rug, skal være stoffrie eller have et redu eret eller et sta iliseret for rug af

stoffer.

Det er også aggru de for regeri ge s ø ske o at u dersøge uligheder e for at

forkorte eha dli gsgara tie for perso er ed stof is rug. Derfor har e

ar ejdsgruppe i regi af Su dheds‐ og Ældre i isteriet ed deltagelse af Bør e‐ og

So ial i isteriet sa t Justits i isteriet udar ejdet e u dersøgelse hero .

E virkso stof is rugs eha dli g er l.a. ke deteg et ved, at de iværksættes hurtigst

uligt efter, at orgere har he ve dt sig ed sit ø ske o at ko

e i eha dli g.

Borgere s otivatio for at gå i eha dli g er det edst ulige udga gspu kt for at op å

et godt resultat, og det er derfor vigtigt ed et til ud så hurtigt so uligt.

I Da ark har vi e eha dli gsgara ti på stof is rugso rådet, so sikrer e hurtig

iværksættelse af eha dli g af et stof is rug. Gara tie et der, at ko

u e skal

til de gratis stof is rugs eha dli g se est dage efter, at e orger har a odet o

at ko

e i eha dli g. E tilsvare de gara ti gælder for i dsatte i fæ gsler e.

Me e virkso eha dli g har også a dre ke deteg e d e hurtig iværksættelse, for

også eha dli ge s tilgæ gelighed og kvalitet er væse tlig. Ligeso det er afgøre de at

iværksætte e eha dli g, der at her orgere s ehov. Derfor fokuserer u dersøgelse

også på praksis forud for iga gsættelse af eha dli g sa t kvalitet og tilgæ gelighed i

eha dli ge .

E virkso i dsats på stof is rugso rådet o fatter ikke ale e stof is rugs eha dli g.

I dsatse o fatter også skadesredu ere de til ud, so fore gger derligere

is rugsrelaterede skader og i derste tilfælde dødsfald. Derfor erører u dersøgelse

også til ud, so fore gger dødsfald og a dre skader.

For at el se uligheder e for at forkorte eha dli gsgara tie edst uligt gger

u dersøgelse på forskellige datakilder.

For at u dersøge opf ldelse af eha dli gsgara tie er der e ttet data, so

u er e og fæ gsler e har i d erettet til de atio ale i d eret i gsplatfor

Stof is rugsdata ase og til Kri i alforsorge .

For at få et ere kvalitativt i d lik i eha dli gsgara tie er der afholdt øder ed

i teresse ter, der åde repræse terer rugere og eha dli gss ste et, ligeso der fra

tre ko

u er og Kri i alforsorge er i dsa let opl s i ger til ases på praksis for

forlø et fra e orger a oder o eha dli g, og til eha dli ge er iværksat.

Side 3

Desude er der for at få et i ter atio alt perspektiv i dhe tet opl s i ger o

eha dli gsgara tier i Norde og EU fra de a svarlige statslige

digheder i de ordiske

la de og EU‐age turet Europea Mo itori g Ce tre for Drugs a d Drug Addi tio

EMCDDA .

Det a gives i det e kelte afs it, hvilke datakilder der er e ttet. E ere udførlig

eskrivelse af svare e fra

digheder e i de a dre ordiske la de og fra EMCDDA fi des

i ilag . E ere udførlig opsa li g på øder e ed i teresse ter e fi des i ilag og

2. Sammenfatning

So det e este la d i Norde og tils elade de også i Europa har Da ark e særskilt

eha dli gsgara ti på stof is rugso rådet.

Beha dli gsgara tie giver orgere ed et eha dli gskræve de stof is rug ret til

til ud o so ial og lægelig stof is rugs eha dli g f su stitutio s eha dli g ed

upre orphi eller etado se est dage efter, at orgere har a odet o

eha dli g. Dette gælder so udga gspu kt også i fæ gsler e.

U dersøgelse af opf ldelse af de gælde de eha dli gsgara ti viser, at der er e

relativt lav overskridelsespro e t, og at overskridelser e i k ap halvdele af tilfælde e

sk ldes forhold hos orgere . Dette skal dog af data æssige gru de tages ed kraftige

for ehold.

De kvalitative del af u dersøgelse viser, at der er tu gtveje de argu e ter for at

for edre i dsatse på a dre åder e d ved e ge erel forkortelse af de gælde de

eha dli gsgara ti.

I teresse ter e peger således på, at e forkortelse af eha dli gsgara tie ikke

ødve digvis vil være af stor et d i g i forhold til at for edre i dsatse for perso er

ed stof is rug. E forkortelse vil ifølge i teresse ter e ku e gå ud over kvalitete af

de so iale stof is rugs eha dli g, og læge a gel vil ku e va skeliggøre de praktiske

ge e førelse af e forkortelse for de lægelige stof is rugs eha dli gs vedko

e de.

E dvidere påpeger i teresse ter e vigtighede af at have e e sl de de

eha dli gsgara ti for de so iale og lægelige stof is rugs eha dli g for at sikre e

e sartet og sa

e hæ ge de so ial‐ og su dhedsfaglig i dsats. Hertil ko

er, at de

u iddel art har va skeligt ved at se su dhedsfaglige eller a dre gevi ster ved e

forkortelse af de gælde de eha dli gsgara ti. Fra i teresse tside peges der på, at e

forkortelse ville live eget d r, og at det er aturligt at spørge, o ikke evt. e idler til

stof is rugso rådet ku e a ve des edre.

Brugerrepræse ta ter e peger dog på, at læger e ka live edre til at iværksætte og

ge e føre releva t a sti e s eha dli g, i dtil de lægelige stof is rugs eha dli g

ka iværksættes.

På de aggru d taler eget for, at a i stedet for e ge erel forkortelse af de

gælde de eha dli gsgara ti tager i itiativ til at st rke de gælde de eha dli gsgara ti

ved at sikre straks eha dli g af akutte a sti e ser og sikre e st rket og e sartet

u al praksis for visitatio til stof is rugs eha dli g.

E dvidere ka der l.a. i spireret af rugerrepræse ta ter e og de øvrige i teresse ter

tages e række a dre i itiativer for at løfte eha dli gskvalitete og for at ud rede

virkso skadesreduktio .

På de aggru d eskrives følge de forslag til, hvorda eha dli gsi dsatse på

stof is rugso rådet ka st rkes:

Side 4

St rkelse af eha dli gsgara tie

. Sikri g af straks eha dli g af akutte a sti e ser

. St rket og e sartet ko

u al praksis for visitatio til stof is rugs eha dli g

Løft af eha dli gskvalitete

. Ud redelse af de Natio ale ret i gsli jer for so ial stof is rugs eha dli g

. Eta leri g af et atio alt ko pete e e ter for lægelig stof is rugs eha dli g

. Sikri g af faglige ko pete er hos det su dhedsfaglige perso ale

. St rket i for atio o frit valg i for i delse ed stof is rugs eha dli g

. Muligheder for øget rug af tele‐ og i ter et aseret eha dli g

. Bedre kvalitet i og rug af data for stof is rug

. Praksisu dersøgelse af ko

u er es visitatio til og i dhold i stof is rugs eha dli g

Ud redelse af virkso skadesreduktio

. Udleveri g af odgift til alle i ko

u al eha dli g for heroi is rug

. Udvikli g af

est pra ti e for ko

u al udleveri g af sterilt i jektio sudst r

3. Den gældende behandlingsgaranti

Rette til at odtage gratis stof is rugs eha dli g se est dage efter, at a har

a odet o at ko

e i eha dli g, lev i dført de . ja uar

Beha dli gsgara tie o fattede til at eg de ed ale e so ial stof is rugs eha dli g

efter servi elove . I dførelse skete so opfølg i g på satspuljeaftale for

. Med

aftale lev der til for ålet afsat io. kr. årligt de første to år og derefter , io. kr.

årligt so per a e t evilli g

‐PL . Bevilli ge lev se ere korrigeret i aftale o

u er es og a ter es øko o i for

, hvor ed der lev afsat

, io. kr. i

og , io. kr. årligt derefter

‐PL .

De . ja uar

lev eha dli gsgara tie udvidet til også at o fatte

stof is rugs eha dli g i fæ gsler e. Udvidelse skete so opfølg i g på satspuljeaftale

for

. Med aftale lev der afsat , io. kr. i

og derefter so per a e t

evilli g , io. kr. årligt til for ålet

‐PL .

De . ja uar

lev eha dli gsgara tie udvidet til også at o fatte lægelig

stof is rugs eha dli g su stitutio s eha dli g og a de edi i sk eha dli g efter

su dhedslove . Sa tidig lev der i dført ret til e gratis lægesa tale i de iværksættelse

af stof is rugs eha dli g og ret til frit valg i for i delse ed lægelig

stof is rugs eha dli g. Side . ja uar

havde der været frit valg i for i delse ed

so ial stof is rugs eha dli g. I dførelse af de e rettigheder skete so opfølg i g på

satspuljeaftale for

. Til for ålet lev der ed aftale afsat io. kr. årligt so

per a e t evilli g fra og ed

‐PL .

Beha dli gsgara tie , so altså er i dført i tre faser, er lovgiv i gs æssigt fora kret i

servi elove , su dhedslove og straffuld rdelseslove .

Side 5

Opsu

ere de har orgere ed et eha dli gskræve de stof is rug ed

eha dli gsgara tie s i dførelse i de tre love altså har ret til:



Til ud o so ial eha dli g af stof is rug se est dage efter, at orgere har

a odet o eha dli g. Dette gælder so udga gspu kt også i fæ gsler e.



Til ud o lægelig stof is rugs eha dli g se est dage efter, at orgere har

a odet o eha dli g. Dette gælder so udga gspu kt også i fæ gsler e.

I det følge de eskrives de releva te este

elser i de tre love.

. . Servi elove

u e skal efter servi elove s §

til de so ial eha dli g af perso er ed et

eha dli gskræve de stof is rug. So ial eha dli g af et stof is rug er e

so ialpædagogisk eller ps kologisk fu deret i dsats, so l.a. ka estå af i dividuelle

sa taleforlø og gruppe eha dli g.

Det følger af este

else s stk. , at til uddet skal iværksættes se est dage efter, at

orgere har he ve dt sig til ko

u e ed ø ske o at ko

e i eha dli g.

Gara tie i de ærer e ret for orgere til at odtage og e pligt for ko

u e til at

iværksætte so ial eha dli g i de for friste . Det et der, at der skal foretages e

afklari g af eha dli gsi dsatse i de for friste , so hviler på e eslut i g o et

i dividuelt forlø , hvor orgere på aggru d af e faglig vurderi g visiteres til et ko kret

eha dli gstil ud. Det forudsættes, at orgere s eg e ø sker til eha dli gsforlø et

tillægges stor et d i g, ligeso der ør udar ejdes e eha dli gspla over

eha dli gsforlø et.

Hvis ko

u e ikke ka iværksætte det esluttede eha dli gsforlø på ko

u e s

eg e eha dli gstil ud eller på de godke dte, private eha dli gstil ud, so ko

u e

sædva ligvis e tter, er ko

u e forpligtet til at sørge for, at orgere ka live i d‐

skrevet i et a det offe tligt eller godke dt eha dli gstil ud, der ka realisere det eslut‐

tede eha dli gsforlø i de for de fastsatte frist på dage.

Efter este

else s stk. . har orgere sa tidig ret til at vælge elle offe tlige og

private godke dte eha dli gstil ud af tilsvare de karakter so det, ko

u e har visi‐

teret til. Det er ko

u e , der foretager de e vurderi g.

u e skal i for ere

orgere o eha dli gs uligheder, der ka udgøre alter ativer til de eha dli g, so

u e til der.

Friste for til ud i de for dage å fraviges i det tilfælde, at orgere har gjort rug af

frit valg, jf. este

else s stk. . Dette sk ldes, at det ikke altid vil være uligt for

u e at iværksætte e eha dli g i de for friste , hvis der f er ve tetid til det

ø skede eha dli gstil ud, so ko

u e ikke har i dfl delse på.

Borgere s opholdsko

u e er so hovedregel også ha dleko

u e, dvs. de

u e, der har pligt til at træffe afgørelser o so ial eha dli g af et stof is rug, jf. §

i retssikkerhedslove . I tilfælde af, at orgere er visiteret til døg eha dli g i e a de

u e, evarer de tidligere opholdsko

u e pligte so ha dleko

u e for

orgere ed he s til delser efter servi elove .

Derudover ør det æv es, at efter eke dtgørelse o datai d eret i ger på so ialo ‐

rådet skal ko

u er e ved til udsi dskriv i g i dag i d erette opl s i ger o orgere

ed et stof is rug, so afdækker orgere s for rug af rus idler, so iale forhold, ps kisk

og f sisk hel red v. Det har til for ål at sikre, at alle releva te forhold o kri g orgere

er afdækket, således at orgere visiteres til de est he sigts æssige eha dli g og

evt. a de hjælp og støtte.

Side 6

. . Su dhedslove

Efter su dhedslove s §

, stk. , skal ko

u e til de perso er ed opæl i

u e gratis lægelig stof is rugs eha dli g. Ko

u e ka efter stk.

tilveje ri ge eha dli gstil uddet på de s eg e eha dli gssteder eller på a dre

u ale, regio ale eller private eha dli gssteder, so ko

u e har i dgået aftale

ed.

Efter §

, stk. , skal eha dli ge , so efter autorisatio slove s § forudsætter

lægelig ordi atio , iværksættes se est dage efter, at orgere , so ø sker at ko

e i

eha dli g, har he ve dt sig til ko

u e ed sit ø ske. Tidsfriste reg es fra de

første perso lige he ve delse ed ø ske o eha dli g. Der skal udar ejdes e

eha dli gspla for forlø et, og orgere s ø sker ør i videst uligt o fa g i dgå i de

faglige vurderi g, so ligger til gru d for læge s valg af eha dli g og de s udførelse.

u e er forpligtet til at sørge for, at eha dli ge ka iværksættes på et a det

offe tligt eller privat eha dli gssted, hvis ko

u e ikke i de for tidsfriste ka sørge

for iværksættelse af eha dli ge på de s eg e eha dli gssteder eller på a dre

u ale, regio ale eller private eha dli gssteder, so ko

u e har i dgået aftale

ed.

Efter §

, stk. , ka tidsfriste fraviges, hvis orgere vælger at live eha dlet på et

a det offe tligt eller privat eha dli gssted e d det, so opælsko

u e har visiteret

orgere til. Mulighede for at fravige tidsfriste et der ikke, at eha dli ge s

iværksættelse ka udsk des læ gere e d ødve digt. Beha dli ge skal iværksættes så

hurtigt so uligt.

Hvis e orger, so har e ttet si ret til at vælge at live eha dlet på et a det

offe tligt eller privat eha dli gssted e d det, so opælsko

u e har visiteret

orgere til, fortr der og på he ve der sig til opælsko

u e ed

ø ske o at ko

e i eha dli g, liver orgere ige o fattet af tidsfriste . De vil så

live reg et fra tidspu ktet for de e he ve delse til ko

u e .

. . Straffuld yrdelseslove

Der er eha dli gsgara ti for i dsatte ed stof is rug i fæ gsler og arrester, jf.

straffuld rdelseslove s § a, stk. . Beha dli gsgara tie efter § a vedrører ale e

i dsattes adga g til so iale eha dli gstil ud svare de til de til ud, so ko

u er e har

til udt side . ja uar

efter servi elove s §

, f otivatio s‐ og for eha dli g,

sa taler af terapeutisk karakter sa t vejled i g og efter eha dli g. So ial

stof is rugs eha dli g foregår ofte parallelt ed eller i forlæ gelse af a sti e s‐ og

su stitutio s eha dli g etado edtrap i g v. sa t a de lægelig eha dli g, der

relaterer sig til stof is rug.

Udvis i gsdø te udlæ di ge har dog ikke ret til vederlagsfri so ial

stof is rugs eha dli g, ed i dre særlige forhold taler herfor, jf.

straffuld rdelseslove s § a, stk. . I praksis et der det, at udvis i gsdø te

udlæ di ge so udga gspu kt afskæres fra eha dli g svare de til de til ud, so

u er e til der efter servi elove . Beste

else egræ ser deri od ikke

udvis i gsdø te udlæ di ges adga g til so a dre i dsatte at odtage lægelig

stof is rugs eha dli g.

Beha dli gsgara tie for i dsatte i Kri i alforsorge s i stitutio er er i praksis på visse

o råder ikke udfor et ide tisk ed de eha dli gsgara ti, so gælder i det øvrige

sa fu d. E i dsat ka f ikke frit vælge et a det eha dli gstil ud e d det,

Kri i alforsorge ka a vise, og der ka være orde s‐ og sikkerheds æssige forhold,

so gør, at eha dli gsgara tie opf ldes på a de vis i Kri i alforsorge s i stitutio er

e d ude for.

Side 7

Mis rugs eha dli g i Kri i alforsorge s i stitutio er for eholdes i dsatte ed et

stof is rug, so – fordi afgøre de he s taler i od a ri gelse ude for et fæ gsel –

ikke ka visiteres til is rugs eha dli g på e i stitutio ude for Kri i alforsorge .

Der er i Kri i alforsorge s i stitutio er til ud o stof is rugs eha dli g på udvalgte

lukkede og å e fæ gsler, so odtager i dsatte fra hele la det. Disse eha dli gstil ud

skal således ses so et supple e t til de eha dli g, so til des i det al i delige

eha dli gss ste ude for Kri i alforsorge .

Stof is rugs eha dli g skal så vidt uligt iværksættes se est dage efter, at de

i dsatte har fre sat egæri g hero over for Kri i alforsorge . Her ed er det således

forudsat, at friste på dage i særlige tilfælde ka overskrides. Det gælder f i tilfælde,

hvor der til rug for e vurderi g af de i dsattes eg ethed og otivatio skal i dhe tes

opl s i ger o tidligere eha dli ger v. E dvidere ka der i sage s atur ses ort fra

friste på dage, hvis det er de i dsattes eg e forhold, heru der ude livelse fra aftalte

sa taler, der giver a led i g til, at eha dli ge ikke ka iværksættes.

4. Udfordringer ved fortolkning af den gældende behandlingsgaranti

På aggru d af data, i dsa li g af opl s i ger til ase o eha dli gsgara tie i praksis

sa t øder ed i teresse ter, der repræse terer rugere og eha dli gss ste et, er

der ide tifi eret og drøftet udfordri ger ved fortolk i g af de eksistere de

eha dli gsgara ti, so særligt k tter sig til forlø et fra orgere s he ve delse til

iværksættelse af eha dli g. Dette udd es i følge de afs it, da det har et d i g for,

hvorda a ka tolke data for opf ldelse af eha dli gsgara tie , so ge e gås i

afs it .

Der er også ide tifi eret og drøftet a dre udfordri ger i forhold til de gælde de

eha dli gsgara ti og uligheder e for at forkorte eha dli gsgara tie , so udd es

ær ere i afs it og sa t ilag og o øder e ed i teresse ter e.

. . Afgræ s i g elle visitatio og eha dli g

So led i visitatio til eha dli g skal ko

u er e foretage e såkaldt s ree i g, hvor

orgere s for rug af rus idler sa t so iale, f siske og ps kiske forhold v. afdækkes ved

rug af s ree i gsværktøjet ASI Addi tio Severit I de . For ålet ed s ree i ge er

at sikre, at orgere liver at het ed de edst eg ede eha dli g sa t at afdække

eve tuelle ehov for a de hjælp og støtte eller derligere udred i g af ps kiske

va skeligheder.

På det føro talte øde ed i teresse ter, der repræse terer eha dli gss ste et, lev

det fre ført, at der eksisterer e vis uklarhed i afgræ s i ge elle visitatio og

eha dli g. Der er således tvivl o , hvorvidt s ree i g f ka etragtes so e del af

eha dli ge , eller hvorvidt eha dli gsgara tie først etragtes so overholdt fra det

øje lik, orgere er visiteret til et ege tligt til ud.

u er e har i forlæ gelse heraf forskellig praksis for, hvor år a registrerer, at

eha dli gsgara tie er overholdt. Det fre går f af data fra

, hvor ko

u er e

a giver, at p t. af de eha dli gsforlø , hvor eha dli gsgara tie er overholdt,

iværksættes eha dli ge sa

e dag, so orgere he ve der sig for at få eha dli g

for et stof is rug. Det er i idlertid vurderi ge , at dette sa ds ligvis ikke er

e s et de de ed, at eha dli ge iværksættes sa

e dag i alle tilfælde. Tværti od

ka talle e i dikere uklarhed o , hvorledes der skel es elle visitatio og s ree i g

over for eha dli g.

De skitserede udfordri g et der, dels at der er uklarhed i ko

u er es

visitatio spraksis, dels at det er va skeligt at afgøre ud fra tilgæ gelig data, i hvor høj grad

de gælde de eha dli gsgara ti opf ldes. Opf ldelse af eha dli gsgara tie , heru der

datagru dlaget, ge e gås ær ere i afs it .

Side 8

Der ka på de aggru d være ehov for at t deliggøre og præ isere, hvad

eha dli gsgara tie i de ærer, heru der krave e til det, der går forud for iværksættelse

af eha dli g. Dette forhold udd es ær ere i afs it o forslag til at for edre

eha dli gsi dsatse .

5. Behandlingsgaranti i Norden og EU

For at sætte de gælde de eha dli gsgara ti i et i ter atio alt perspektiv er de

a svarlige statslige

digheder i Fi la d, Isla d, Norge og Sverige levet spurgt, o a

har e eha dli gsgara ti, og hvad gara tie i givet fald går ud på.

Desude er EU‐age turet Europea Mo itori g Ce tre for Drugs a d Drug Addi tio

EMCDDA levet spurgt, o age turet har ke dska til, at a har e eha dli gsgara ti

i a dre EU‐ edle sstater, og hvad gara tie i givet fald går ud på.

Svare e viser, at Da ark er det e este la d i Norde ed e særskilt eha dli gsgara ti

på stof is rugso rådet. I a dre ordiske la de er stof is rugs eha dli g o fattet af

ge erelle eha dli gsgara tier. Me de gara tier giver ikke so i Da ark orgere ret

til stof is rugs eha dli g se est dage efter a od i ge o at ko

e i eha dli g.

EMCDDA har ikke ke dska til eha dli gsgara tier i a dre e d ordiske EU‐

edle sstater. EUs kvalitetssta darder for stof is rugs eha dli g fastslår da også ku ,

at eha dli g skal des i de for e ri elig tidsperiode, so ikke er ær ere defi eret.

E ere udførlig eskrivelse af svare e fra

digheder e i de a dre ordiske la de og

fra EMCDDA fi des i ilag .

6. Behandlingsgarantien i praksis

For at el se, hvorda de gælde de eha dli gsgara ti fu gerer i praksis, og hvad der

sker, år e orger a oder o eha dli g, og til eha dli g iværksættes, er der

udar ejdet ases, so gger på opl s i ger fra tre ko

u er og fra Kri i alforsorge .

Der er i dsa let opl s i ger fra:



E stor ko

u e



E i dre ko

u e på Sjælla d



E i dre ko

u e i J lla d



Kri i alforsorge

. . Case : Forlø i ko

u er e

I det følge de eskrives ar ejdsga ge e for de tre ko

u er i é sa let ase. Det

a gives u der de e kelte dele af forlø et, hvis der er væse tlige forskelle fra de store til

de i dre ko

u er.

Det e ærkes, at ko

u er es orga iseri g af stof is rugso rådet er forskellig,

hvorfor ase ale e tje er so ekse pel på, hvorda forlø et ser ud i de dage, der i

dag å gå fra a od i g til iværksat eha dli g.

Case afdækker åde forlø et i de for eha dli gsgara tie s dage for orgere, der

ø sker so ial stof is rugs eha dli g, og orgere, der ø sker lægelig

stof is rugs eha dli g. Case tager udga gspu kt i praksis i et offe tligt

rus iddel e ter.

Dag



He ve delse: Borgere

he ve der sig – oftest via telefo isk ko takt eller ved ua ‐

eldt perso ligt fre

øde. Sa ar ejdspart ere, ekse pelvis fra Kri i alforsorge ,

regio e , ko

u e s jo e ter eller ør e‐ og fa ilieafdeli g v. he ve der sig

ofte også på orgere s veg e efter sa t kke fra orgere .

Side 9



Oplys i g o til ud i rus iddel e tret: Borgere

opl ses ved he ve delse o ,

hvorda eha dli ge i rus iddel e tret er op gget.

Booki g af visitatio ssa tale: Ved he

ve delse til des orgere de første ledige

tid til visitatio ssa tale hos e af rus iddel e trets visitatorer.

Booki g af/til ud o lægesa tale: Alle

orgere, der i dskrives, til des e læge‐

sa tale. Hvis orgere giver udtr k for, at is ruget kræver lægelig stof is rugs e‐

ha dli g, tildeles orgere førstko

e de ledige tid hos e af rus iddel e trets læ‐

geko sule ter, da eha dli ge ikke ka på eg des ude forudgåe de lægesa ‐

tale.

I de store ko

u e er der ulighed for e lægesa tale sa

e dag, so orgere

har he ve dt sig, f hvis orgere har a sti e ser.



Dag ‐



Visitatio ssa tale ge erelt: Der afholdes hurtigst

uligt e visitatio ssa tale el‐

le orger og e af rus iddel e trets visitatorer, so oftest er i de for s v hver‐

dage. Det tilstræ es at til de visitatio ssa tale og lægesa tale i forlæ gelse af hi ‐

a de sa

e dag. Det er dog ikke altid uligt.

Ved visitatio ssa tale ka l.a. ske følge de:

Borgere s ø ske til eha dli ge afdækkes.

ASI Addi tio Severit I de udf ldes .

Opl s i ger til SMDB Stof is rugsdata ase udf ldes .

I de store ko

u e på eg des visitatio ssa tale allerede på dag ved he ve ‐

delse . Dog udf ldes ASI f først ved e se ere sa tale.



Særligt o visitatio ssa tale til orgere, der ø sker lægelig stof is rugs eha d‐

li g: Det prioriteres højt, at de

e ålgruppe hurtigt ko

er til visitatio ssa tale og

lægesa tale, hvorfor der t pisk tildeles e tid hertil i de for få hverdage. I dtil læ‐

gesa tale har fu det sted, sikrer rus iddel e tret, at orgere er dækket i d ed

edi i , hvis orgere f overgår i eha dli g fra é ko

u e til e a de , fra fæ g‐

sel til ko

u e eller fra forsorgshje til ko

u e.



Lægesa tale:

Læge udar ejder de lægelige eha dli gspla . Et ø ske o læge‐

sa tale ka køre parallelt ed øvrig visitatio . Borgere ka således f godt tildeles

eha dler på visitatio s øde se ede for , i de lægesa tale har fu det sted og

o ve dt.

Dag ‐



Afgørelse o eha dli gstil ud på visitatio s øde: Med udga

gspu kt i opl s i ‐

ger e fra visitatio ssa tale afholdes et visitatio s øde elle rus iddel e trets

faglige koordi ator, visitatorer og tilk ttede ps kolog, hvor der træffes afgørelse o ,

ASI er et s ree i gsværktøj, so ko

u er e skal e tte til at afdække orgere s for rug af

rus idler, so iale forhold, ps kisk og f sisk hel red v. S ree i ge foretages l.a. ed det for ål

at sikre, at orgere visiteres til de eha dli g, der edst odsvarer orgere s ehov.

u er e skal i d erette opl s i ger o orgere i eha dli g for et stof is rug til SMDB,

i deholder alt atio alt data på stof is rugso rådet. Data a ve des l.a. til de statslige o‐

itoreri g af stof is rugs eha dli gsi dsatse .

Side 10

hvilket til ud orgere skal odtage, og hvor læ ge eha dli ge til des. Det af‐

dækkes også på ødet, hvorvidt der ses ehov for derligere udred i g ved ps kolog,

opstart af koordi ere de i dsatspla , u derret i ger til ko

u e s ør e‐ og u ge‐

afdeli g v.

Opstart ved eha dler: Sa

e dag, orgere er visiteret til et til ud, tildeles e e‐

ha dler. Beha dlere tager så vidt uligt ko takt til orgere ed til ud o e tid til

første eha dli gssa tale sa

e dag eller æste dag, således at orgere ka have

si første sa tale ed si eha dler i de for eha dli gsgara tie .

Borgere, der skal have lægelig stof is rugs eha dli g, har oftest hurtigere ko takt

ed deres eha dler, fordi orgere på eg der edi i eri g allerede de følge de

dag efter lægesa tale .

Beha dli gspla : Ved første

eha dli gssa tale på eg des udar ejdelse af

eha dli gspla ed del ål og ål for eha dli ge i sa ar ejde elle eha dler

og orger.



•

Ove ståe de ase viser, at orger e overord et i dgår i sa

e forlø , ua set o de

he ve der sig ed et ø ske o so ial stof is rugs eha dli g eller lægelig

stof is rugs eha dli g. Borgere, der skal have lægelig stof is rugs eha dli g, starter i

praksis t pisk hurtigst uligt i edi i sk eha dli g. Ar ejdsga ge e er ligeledes stort set

de sa

e i de tre ko

u er, fra e orger he ve der sig o eha dli g, til orgere

starter i et til ud.

Der er i idlertid forskel i de ko

u ale praksis i forhold til, hvor år eha dli ge

etragtes so iværksat, og der ed hvor år ko

u er e opfatter eha dli gsgara tie

so overholdt. I de store ko

u e etragtes eha dli ge so iværksat sa

e dag

so he ve delse , hvor orgere i dskrives i eha dli g. Først efterfølge de

på eg des f s ree i g via ASI sa t orgere s ret til lægesa tale. I de i dre

u er etragtes eha dli ge først so iværksat fra første øde ed orgere s

tildelte eha dler, efter orgere har været til visitatio ssa tale og lægesa tale. Dette

k tter sig til udfordri ge for u det ed fortolk i g af de eksistere de

eha dli gsgara ti so eskrevet i afs it , hvor ed der ses et ehov for at t deliggøre

og præ isere, hvad eha dli gsgara tie i de ærer.

. . Case : Forlø i fæ gsler e

I det følge de eskrives ar ejdsga ge e i fæ gsler e i é sa let ase.

Når i dsatte ed et stof is rug varetægtsfæ gsles, får de til ud o deltagelse i

for eha dli g, so har til he sigt at otivere/for erede de pågælde de på

efterfølge de at i dgå i et eha dli gsforlø , hvad e te der sker løsladelse eller

overfl t i g til afso i g i et fæ gsel.

I et fæ gsel vil de i dsatte t pisk på eg de si afso i g i e odtagelsesafdeli g, hvor

der i de for otte dage sker e afklari gspro es, der ud u der i e afso i gspla .

Såfre t de i dsatte udtr kker ø ske o at på eg de et eha dli gsforlø , har

kri i alforsorge so eskrevet i afs it . e frist på dage til at iværksætte e

eha dli g.

7. Opfyldelse af den gældende behandlingsgaranti

I det følge de eskrives opf ldelse af de gælde de eha dli gsgara ti for

stof is rugs eha dli g i ko

u er e og fæ gsler e ed udga gspu kt i tilgæ gelig

data på o rådet.

Side 11

u er es overholdelse af eha dli gsgara tie er opgjort sa let for

stof is rugs eha dli ge efter servi elove og su dhedslove . Det sk ldes, at data ikke

giver ulighed for klart at opdele, hve der har odtaget he holdsvis so ial

stof is rugs eha dli g efter servi elove og lægelig stof is rugs eha dli g efter

su dhedslove . Det er uligt at udso dre, hve der har odtaget lægelig

stof is rugs eha dli g efter su dhedslove , e det ka ikke udso dres, hvor stor e

del af de e gruppe der sa tidig har odtaget eha dli g efter servi elove . Det vides

dog fra praksis i ko

u er e, at de fleste orgere, der har ehov for lægelig eha dli g,

også odtager so ial stof is rugs eha dli g. Af Su dhedsst relse s vejled i g o

su stitutio s eha dli g fre går det da også, at udga gspu ktet er, at de lægelige

eha dli g ikke ør stå ale e, e ør være e i tegreret del af de sa lede i dsats for

de e kelte orger ed et stof is rug. Det e ærkes, at eha dli gsgara tie for

lægelig stof is rugs eha dli g so æv t i afs it først lev i dført ed virk i g fra .

ja uar

Opgørelse o fatter ikke orgere, der odtager a o

, a ula t

stof is rugs eha dli g efter servi elove s §

a, da de e ålgruppe ikke er o fattet

af eha dli gsgara tie . Overholdelse af eha dli gsgara tie i fæ gsler e opgøres

desude separat.

Det e ærkes, at der er e række usikkerheder for u det ed opgørelse af

u er es overholdelse af eha dli gsgara tie . Det et der, at resultater e skal

fortolkes ed kraftige for ehold. Disse for ehold er eskrevet i oks ede for.

Side 12

Boks 1

Opgørelse af kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien

Opgørelsesmetode

Kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien er opgjort på baggrund af behandlingsforløb, som er

påbegyndt mere end 14 dage efter, at borgeren har anmodet om behandling, og hvor borgeren ikke har be-

nyttet frit valg. Behandlingsgarantien må som beskrevet i afsnit 3 gerne overskrides i tilfælde af, at borgeren

har gjort brug af sin ret til frit valg.

Datagrundlag

Opgørelserne baserer sig på oplysninger om personer i stofmisbrugsbehandling, der er indberettet til Stof-

misbrugsdatabasen, herunder register for ventetider vedr. behandlingsgaranti for stofmisbrugere (VBGS) og

Sundhedsdatastyrelsens register for stofmisbrugere i behandling (SIB). Opgørelsen omfatter ikke personer i

anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling eller personer, som modtager behandling i fængslerne.

Opgørelserne er baseret på de 85 kommuner, der har godkendt deres indberetninger til Danmarks Statistik

for 2016. Følgende 13 kommuner indgår ikke i opgørelsen: Frederikshavn, Hillerød, Holbæk, Hvidovre, Is-

høj, København, Ringsted, Roskilde, Skive, Vallensbæk, Vejle, Vordingborg og Aarhus. Se Danmarks Stati-

stiks Statistikbank (SMDBV004) for mere information.

Problemer i forhold til opgørelse af behandlingsstartdato

Opgørelsen af kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien afhænger i høj grad af, hvordan den

enkelte kommune har organiseret sit stofmisbrugsbehandlingstilbud. Usikkerhederne opstår i forhold til,

hvordan indberetningssystemet er bygget op over for kommunernes organisering af stofmisbrugsbehand-

ling.

Behandlingsstartdatoen for en borgers behandlingsforløb er i Stofmisbrugsdatabasen angivet som den

dato, hvor borgeren er tilknyttet et behandlingstilbud. I praksis er myndighed (kommune) og tilbud (behand-

lingstilbud) mange steder slået sammen, og i mange tilfælde vil det derfor være tilbuddet, der håndterer

henvendelse om og visiterer til behandling. Det betyder, at opgørelsen af kommunernes overholdelse af

behandlingsgarantien afhænger af, hvornår i forløbet kommunerne registrerer, at borgeren er tilknyttet et

behandlingstilbud, og om dette fx sker før eller efter visitationssamtalen, hvor ASI fx typisk udfyldes. Dette

afspejles i data ved, at behandlingsstartdatoen (tilbudstilknytning) i langt størstedelen af behandlingsforlø-

bene i mange kommuner er den samme dag, som borgeren har anmodet om behandling. Hermed ser det

ud som om, at disse borgere har påbegyndt deres behandling efter 0 dage. Det forventes derfor, at opgørel-

serne af kommunernes overskridelse af behandlingsgarantien udgør et minimumsskøn for antallet af be-

handlingsforløb, hvor behandlingsgarantien er overskredet. Det bemærkes, at problemet med opgørelse af

behandlingsstartdato især gør sig gældende for borgere, der skal have social stofmisbrugsbehandling eller

både social og lægelig behandling. Behandlingsstart for borgere, der skal have lægelig stofmisbrugsbe-

handling, er, når medicineringen starter.

Personer, der anmoder om behandling, men ikke starter i behandling

Opgørelsen af kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien er opgjort på baggrund af iværksatte

behandlingsforløb. Det medfører, at opgørelsen ikke omfatter de forløb, hvor der er anmodet om stofmis-

brugsbehandling, men borgeren ikke påbegynder et behandlingsforløb. En del af disse forløb, hvor borge-

ren ikke er registeret med en behandlingsstart, kan bl.a. skyldes registreringsmæssige og indberetningstek-

niske problemer. Det er derfor vanskeligt at opgøre et præcist antal for, hvor mange der anmoder om be-

handling uden at starte et behandlingsforløb.

Forskellige årsager til overskridelse af behandlingsgarantien

Der er forskellige årsager til, at kommunerne ikke overholder behandlingsgarantien. Det kan fx være forløb,

hvor borgeren er blevet forhindret i fremmøde, eller kommunen ikke har været i stand til at iværksætte et

behandlingstilbud på grund af mangel på ledige pladser. Årsagerne til, at kommunerne har overskredet be-

handlingsgarantien, er uddybet i afsnittet nedenfor.

. . Overskridelse af eha dli gsgara tie

lev der iværksat a. .

stof is rugs eha dli gsforlø . Heraf lev

eha dli gsgara tie overskredet i a. p t. af de iværksatte eha dli gsforlø . Det

svarer til a.

eha dli gsforlø .

Fra

til

steg a dele af iværksatte eha dli gsforlø , hvor eha dli gsgara tie

lev overskredet fra p t. til p t., e s a dele har været oge lu de sta il på a.

p t. i periode

til

, jf. figur .

Side 13

Figur 1

Kommunernes overskridelse af behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling, 2012-2016

Anm.: Overskridelser af behandlingsgarantien er opgjort på baggrund af behandlingsforløb, som er påbe-

gyndt mere end 14 dage efter, at borgeren har anmodet om behandling, og hvor borgeren ikke har

benyttet frit valg. Behandlingsforløb, hvor borgeren har gjort brug af sin ret til frit valg, er ikke om-

fattet af behandlingsgarantien. Der er opgjort på baggrund af alle iværksatte behandlingsforløb for

de 85 kommuner, som har godkendt deres indberetninger af data for 2016. Antallet af behandlings-

forløb er opregnet til landsplan på baggrund af antallet af personer på 18 år eller derover.

Det be-

mærkes, at behandlingsgarantien for lægelig stofmisbrugsbehandling først blev indført med virkning

fra 1. januar 2015. Se boks 1 for opgørelsen af kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af VBGS.

Overskridelser e af eha dli gsgara tie dækker over stor ko

u al variatio .

Variatio e ka f dække over, at der er forskel på, hvor hurtigt ko

u er e er i sta d til

at få orger e i eha dli g. Ligeso der er stor forskel på orga isatio e af eha dli ge

og ko

u er es fortolk i g af, hvor år e eha dli g er på eg dt so eskrevet i

oks ove for.

I ilag er overskridelser e af eha dli gsgara tie opgjort på ko

u e iveau for de

u er, so har godke dt deres i d eret i ger til Da arks Statistik for

. . Årsager til overskridelse af eha dli gsgara tie

Der ka være forskellige årsager til, at ko

u er e ikke overholder

eha dli gsgara tie . Det ka f være, at orgere er levet forhi dret i fre

øde, eller

u e ikke har været i sta d til at iværksætte et eha dli gstil ud på gru d af

a gel på ledige pladser.

I a. p t. af de eha dli gsforlø , hvor eha dli gsgara tie lev overskredet i

sk ldes det, at orgere er forhi dret i fre

øde eller er ude levet, e s a. p t.

sk ldes a gel på ledig plads og perso ale æssige forhold hos ko

u e eller til ud, jf.

figur .

Side 14

Figur 2

Kommunernes overskridelse af behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling, opdelt efter år-

sag, 2016

Anm.: Opgjort på baggrund af alle iværksatte behandlingsforløb i 2016. På grund af diskretionshensyn, som

Danmarks Statistik underlægger anvendelse af registerdata, omfatter opgørelsen ikke overskridelser

af behandlingsgarantien, hvor årsagen er ”Ukendt” eller ”Samtykkeerklæring”. Diskretionshensynet

indebærer, at der ikke må vises observationer med 4 personer eller derunder. Der kan kun angives én

årsag til overskridelse af behandlingsgarantien. Se i øvrigt anmærkningen til figur 1.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af VBGS.

Ved a. p t. af overskridelser e har ko

u e a givet forklari ge ”A det” so

årsag. Det ka l.a. dække over forhold i for i delse ed Kri i alforsorge , at klie te er

levet i dlagt på hospital, ferieperioder og afklari g af evt. eha dli g ved ps kiatrie v.

Når årsager e til overskridelse af eha dli gsgara tie er ”Klie t forhi dret i fre

øde”

og ”Klie te ude levet”, ka det eteg es so forhold hos orgere . Årsager e ”Ma gel

på ledig plads” og ”Perso ale æssige forhold hos

dighed eller til ud” ka o ve dt

eteg es so forhold hos

dighed eller til ud.

Overskridelser på gru d af forhold hos orgere har side

ligget sta ilt, e s der

ka være te de s til e stig i g i overskridelser på gru d af forhold hos

dighed og

til ud, jf. figur .

Figur 3

Kommunernes overskridelse af behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling, opdelt efter år-

sag, 2012-2016

Anm.: Opgjort på baggrund af alle iværksatte behandlingsforløb. Opgørelsen omfatter ikke overskridelser af

behandlingsgarantien, hvor årsagen er ”Ukendt” eller ”Samtykkeerklæring”. Se i øvrigt anmærknin-

gen til figur 1.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af VBGS.

Side 15

. . Særligt o stof is rugs eha dli g efter su dhedslove

Beha dli gsgara tie for perso er i stof is rugs eha dli g efter su dhedslove har i

odsæt i g til eha dli gsgara tie for perso er i stof is rugs eha dli g efter

servi elove ku været gælde de i få år, jf. afs it , hvortil ko

er, at lægelig

stof is rugs eha dli g adskiller sig fra so ial stof is rugs eha dli g ved, at

eha dli ge s iga gsættelse forudsætter lægelig ordi atio , jf. afs it . .

På de aggru d og i l set af, at det af tilgæ gelig data er uligt at udso dre, hve der

har odtaget lægelig stof is rugs eha dli g, jf. afs it . ., ses ede for isoleret på

overholdelse af eha dli gsgara tie efter su dhedslove so supple e t til

eskrivelse i afs it . . og . ., der er fælles for stof is rugs eha dli g efter

servi elove og su dhedslove , jf. oks .

Boks 2

Overholdelse af behandlingsgarantien ved lægelig stofmisbrugsbehandling

Ser a på eha dli gsforlø , hvor orgere har odtaget lægelig stof is rugs eha dli g, lev

eha dli gsgara tie overholdt i p t. af alle iværksatte eha dli gsforlø i

, jf. figur a.

Beha dli gsgara tie lev altså overskredet i p t. af tilfælde e. Til sa

e lig i g var

overskridelsespro e te sa

e år , år der ses sa let på stof is rugs eha dli g efter servi elove

og su dhedslove , jf. afs it . .

Bla dt de p t. af eha dli gsforlø e e efter su dhedslove , hvor eha dli gsgara tie lev

overskredet, sk ldtes overskridelser e i p t. af tilfælde e forhold hos orgere ude livelse eller

forhi dri g i fre

øde , jf. figur . I p t. af tilfælde e sk ldtes overskridelser e perso ale æssige

forhold hos

dighed eller til ud, og i p t. af tilfælde e var årsage a gel på plads. p t. sk ldtes

a dre forhold.

Figur a

Overholdelse af behandlingsgaranti ved læge-

lig stofmisbrugsbehandling, 2016

Figur b

Årsag til overskridelse af behandlingsgaranti

ved lægelig stofmisbrugsbehandling, 2016

Anm.: Opgjort på baggrund af behandlingsforløb, hvor borgeren har i forbindelse med behandlingsforløbet har modtaget

lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven. Der er opgjort på baggrund af alle iværksatte behandlingsfor-

løb for de 85 kommuner, som har godkendt deres indberetninger af data for 2016. Det er ikke muligt at udsondre,

hvor mange der sideløbende også har modtaget behandling efter serviceloven. Se i øvrigt anmærkningen til figur 1.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsens beregninger på baggrund af SIB.

. . Stof is rugs eha dli g efter straffuld yrdelseslove

I de tre første kvartaler af

har Kri i alforsorge haft e overholdelsespro e t på .

Der er dog reelt rugt i dre e d dage. Der er store udsvi g, idet ogle få forlø er

forkert eller a gelfuldt registreret, og ge e s its ereg i ger er der ed for e tlig

ikke retvise de. De ge e s itlige for rugte tid er seks dage, e s edia e er .

. . Opsa li g

lev der iværksat a. .

stof is rugs eha dli gsforlø efter servi elove og

su dhedslove . I p t. af forlø e e lev eha dli gsgara tie overholdt.

Beha dli gsgara tie lev altså overskredet i p t. af tilfælde e. Ser a isoleret på

lægelig stof is rugs eha dli g, lev eha dli gsgara tie overholdt i p t. og altså

overskredet i p t. af tilfælde e. I de tre første kvartaler af

lev

Side 16

Overskridelser e af eha dli gsgara tie efter servi elove og su dhedslove dækker

over stor ko

u al variatio , og overskridelser e ka sk ldes åde forhold hos

u e eller til ud og forhold hos orgere . Bla dt de p t. af eha dli gsforlø e e,

hvor eha dli gsgara tie i

lev overskredet, sk ldes overskridelser e i p t. af

tilfælde e forhold hos orgere , e s de i p t. sk ldes forhold hos

dighed eller

til ud. p t. sk ldes a dre forhold.

De relativt lave overskridelsespro e t og det forhold, at overskridelser e i k ap

halvdele af tilfælde e sk ldes forhold hos orgere og ikke hos

dighed eller til ud,

skal i idlertid tages ed kraftige for ehold. Det sk ldes l.a., at opgørelser e ale e

aserer sig på i d eret i ger fra ko

u er. Det sk ldes også – og ikke i dst –

uklarhed o , hvor år e eha dli g ka etragtes so på eg dt. Uklarhede giver ru

for fortolk i g, hvilket edfører forskellig registreri gspraksis, so i øvrigt ka være e

årsag til de store ko

u ale variatio . Overskridelsespro e te ør derfor etragtes

so et i i u sskø . For eholde e er ikke helt de sa

e, år der ses isoleret på

eha dli gsgara tie efter su dhedslove . Det sk ldes, at der ikke er sa

e uklarhed

o , hvor år e lægelig stof is rugs eha dli g på eg des.

8. Brugerrepræsentanters og andre interessenters vurdering

So led i u dersøgelse er der holdt dels et øde ed Brugerfore i ge , Bruger es

Akade i og Gadejuriste , dels et øde ed Da sk Selska for Addiktiv Medi i , Da sk

So ialrådgiverfore i g, Fagligt Selska for Addiktiv S gepleje, FLOR – Fore i ge for

Ledere af Offe tlige Rus iddel e tre, KL, Kø e hav s Ko

u e, So ialpædagoger es

La dsfor u d og Vordi g org Ko

u e.

For ålet ed øder e har l.a. været at afdække, hvorda eha dli gsgara tie

opfattes af rugerrepræse ta ter og a dre i teresse ter, heru der f hvad der efter

deres opfattelse fu gerer godt, hvad der efter deres opfattelse fu gerer i dre godt, og

hvilke evt. æ dri ger de åtte fi de releva te. A dre aspekter af

stof is rugs eha dli ge lev dog også drøftet på øder e.

I det følge de gives e kort opsu

eri g af de væse tligste poi ter fra øder e. E

ere udførlig opsa li g på øder e ed rugerrepræse ta ter og a dre i teresse ter

fi des i ilag og .

. . Erfari ger ed de gælde de eha dli gsgara ti

Efter rugerrepræse ta ter es opfattelse vil e evt. forkortelse af eha dli gsgara tie

ikke ødve digvis være af stor et d i g i forhold til at for edre i dsatse for perso er

ed stof is rug. Dog e er rugerrepræse ta ter e, at e forkortelse af gara tie for

lægelig stof is rugs eha dli g efter su dhedslove s §

vil være af stor et d i g,

hvis ikke læger e – også de ude for eha dli gss ste et, f de praktisere de læger og

skadesstuelæger e – liver edre til at iværksætte og ge e føre releva t

a sti e s eha dli g, i dtil de lægelige stof is rugs eha dli g ka iværksættes.

Beha dli gsgara tie er efter de øvrige i teresse ters opfattelse e god ra

e for

eha dli gsi dsatse . I teresse ter e u derstreger vigtighede af, at

eha dli gsgara tie er de sa

e, ua set o der er tale o eha dli g efter

servi elove s §

eller su dhedslove s §

. I de e sa

e hæ g ør a ifølge

i teresse ter e se på so ial stof is rugs eha dli g og lægelig stof is rugs eha dli g

u der ét. Hvis eha dli gsgara tie skulle æ dres, så urde æ dri ge efter deres

opfattelse derfor gælde egge eha dli gsfor er.

Side 17

eha dli gsgara tie efter straffuld rdelseslove overholdt i

p t. af tilfælde e.

. . Udfordri ger ved at forkorte eha dli gsgara tie

Af flere gru de e er i teresse ter e i idlertid, at det ville være pro le atisk at

forkorte eha dli gsgara tie og va skeligt at ge e føre e forkortelse i praksis.

For så vidt a går de so iale stof is rugs eha dli g efter servi elove s §

, sk ldes

va skeligheder e ifølge i teresse ter e først og fre

est, at de udred i g, so går

forud for eha dli ge s iværksættelse, er ko pli eret at foretage. I de for i delse er

i dhe telse af opl s i ger fra ekster e parter og det til i dhe telse k ttede

sa t kkekrav e selvstæ dig udfordri g, so ka forlæ ge udred i gsar ejdet. Ar ejdet

ka også forlæ ges af, at orgere ka have rug for tid til selv at få klarhed over si e

eha dli gsø sker. Ved e forkortelse af gara tie ville der være stor risiko for, at

udred i ge liver a gelfuld, og at a derfor iværksætter e eha dli g, so ikke i

tilstrækkelig grad i ødeko

er orgere s ø sker og ehov, og so derfor svækker de

faglige kvalitet af eha dli ge , idet der ikke er sa

e hæ g elle orgere s ehov

og de iværksatte eha dli g. Derudover øges risikoe for, at orgere ikke ge e fører

eha dli ge . E forkortelse af eha dli gsgara tie ville ed a dre ord ku e gå ud

over eha dli gskvalitete .

For så vidt a går de lægelige stof is rugs eha dli g efter su dhedslove s §

, er

læge a gel i dele af la det ifølge i teresse ter e de væse tligste årsag til

va skeligheder e ed at ge e føre e forkortelse af eha dli gsgara tie i praksis.

Ude for Kø e hav er det således for a ge ko

u er va skeligt at fi de læger til

u al a sættelse eller til at ar ejde på ko sule t asis for ko

u e .

I øvrigt har i teresse ter e u iddel art va skeligt ved at se su dhedsfaglige eller a dre

gevi ster ved e forkortelse af eha dli gsgara tie , hvis de altså trods pro le er og

va skeligheder lod sig ge e føre i praksis. Hertil ko

er, at e forkortelse efter deres

opfattelse ville live eget d r. De fi der det derfor aturligt at spørge, o ikke evt. e

idler til stof is rugso rådet ku e a ve des edre, f til at løfte eha dli gskvalitete

og til at ud rede virkso

e skadesredu ere de fora stalt i ger.

Både rugerrepræse ta ter e og de øvrige i teresse ter har flere ud på, hvad der ka

gøres for at for edre i dsatse på a de åde e d ved e forkortelse af

eha dli gsgara tie . Flere af disse ud o tales ær ere ede for i afs it o forslag

til for edri ger af eha dli gsi dsatse .

9. Forkortelse af behandlingsgarantien

E virkso stof is rugs eha dli g er l.a. ke deteg et ved, at de iværksættes hurtigst

uligt efter, at orgere har he ve dt sig ed sit ø ske o at ko

e i eha dli g.

Borgere s otivatio for at gå i eha dli g er det edst ulige udga gspu kt for at op å

et godt resultat, og det gælder derfor o at stå klar ed et til ud så hurtigt so uligt.

U iddel art ku e dette tale for e forkortelse af de gælde de eha dli gsgara ti,

hvorefter gratis stof is rugs eha dli g skal til des se est dage efter, at e orger

har a odet o at ko

e i eha dli g.

Det forhold, at Da ark er det e este la d i Norde ed e særskilt eha dli gsgara ti

på stof is rugso rådet, og at heller i ge a dre europæiske la de tils elade de har e

såda gara ti, er ikke et argu e t for at u dlade at forkorte gara tie .

U dersøgelse viser i idlertid, at der er tu gtveje de argu e ter for at for edre

i dsatse på a dre åder e d ved e ge erel forkortelse af de gælde de

eha dli gsgara ti.

Selv o de relativt lave overskridelsespro e t og det forhold, at overskridelser e i k ap

halvdele af tilfælde e sk ldes forhold hos orgere , ku e a t de, at e ge erel

Side 18

forkortelse af de gælde de eha dli gsgara ti ville ku e ge e føres ude pro le er,

så viser u dersøgelse , at dette ikke er tilfældet.

Således å det tages alvorligt, at i teresse ter e – so i øvrigt er af de opfattelse, at

de gælde de eha dli gsgara ti er e god ra

e for eha dli gsi dsatse – peger på,

at e forkortelse ville ku e gå ud over kvalitete af de so iale stof is rugs eha dli g,

og at læge a gel ville ku e va skeliggøre de praktiske ge e førelse af e forkortelse

for de lægelige stof is rugs eha dli gs vedko

e de. Læge a gel var da også e

væse tlig gru d til, at det i si tid lev esluttet, at friste for, hvor år e lægesa tale

skal fi de sted, ikke skulle være kortere e d se est i de iværksættelse af

stof is rugs eha dli ge , dvs. se est dage efter he ve delse til ko

u e .

Beslut i ge lev taget på aggru d af tilke degivelser fra Da sk S geplejeråd, Fagligt

Selska for Addiktiv S gepleje og Rådet for So ialt Udsatte.

Det å også tages alvorligt, at i teresse ter e u iddel art har va skeligt ved at se

su dhedsfaglige eller a dre gevi ster ved e forkortelse af de gælde de

eha dli gsgara ti, og at der fra i teresse tside peges på, at e forkortelse ville live

eget d r, hvorfor de fi der det aturligt at spørge, o ikke evt. e idler til

stof is rugso rådet ku e a ve des edre. Hertil ko

er, at e forkortelse efter

rugerrepræse ta ter es opfattelse ikke ødve digvis ville være af stor et d i g i

forhold til at for edre i dsatse for ruger e.

Tilsvare de alvorligt å det tages, at rugerrepræse ta ter e peger på, at læger e – også

de ude for eha dli gss ste et, f de praktisere de læger og skadestuelæger e – ka

live edre til at iværksætte og ge e føre releva t a sti e s eha dli g, i dtil de

lægelige stof is rugs eha dli g ka iværksættes.

På de aggru d taler eget for, at a i stedet for e ge erel forkortelse af de

gælde de eha dli gsgara ti tager i itiativ til at st rke de gælde de eha dli gsgara ti

ved at sikre straks eha dli g af akutte a sti e ser og sikre e st rket og e sartet

u al praksis for visitatio til stof is rugs eha dli g. E dvidere ka der l.a.

i spireret af rugerrepræse ta ter e og de øvrige i teresse ter tages e række a dre

i itiativer for at løfte eha dli gskvalitete og for at ud rede virkso skadesreduktio .

10. Forslag til forbedringer af behandlingsindsatsen

I det følge de er eskrevet forslag til, hvorda eha dli gsi dsatse på

stof is rugso rådet ka st rkes. Forslage e tager udga gspu kt i de udfordri ger, der er

ide tifi eret i u dersøgelse f ved de afholdte i teresse t øder. Forslage e fordeler sig

u der te aer e st rkelse af eha dli gsgara tie , løft af eha dli gskvalitete og

ud redelse af virkso skadesreduktio .

. . Styrkelse af eha dli gsgara tie

. Sikri g af straks eha dli g af akutte a sti e ser

Med de for ehold, so k tter sig til data o opf ldelse af eha dli gsgara tie , viser

u dersøgelse , at gara tie overholdes i ere e d p t. af de eha dli gsforlø , hvor

der er tale o lægelig stof is rugs eha dli g. U dersøgelse viser også, at de orgere,

so skal i lægelig stof is rugs eha dli g, t pisk på eg der eha dli ge hurtigst u‐

ligt efter he ve delse til ko

u e . Brugerrepræse ta ter e har i idlertid peget på, at

læger e – også de ude for eha dli gss ste et, f de praktisere de læger og skade‐

stuelæger e – ka live edre til at iværksætte og ge e føre releva t a sti e s eha d‐

li g, i dtil de lægelige stof is rugs eha dli g ka iværksættes.

Det foreslås på de aggru d, at de gælde de regler o eha dli gsgara ti på dage

suppleres ed e lov este

else, so skal sikre straks eha dli g af akutte a sti e ser.

Beste

else skal t deliggøre, at orgere ed eha dli gskræve de akutte a sti e ser

straks ør til des a sti e s eha dli g, i dtil de ege tlige lægelige stof is rugs e‐

ha dli g ka iværksættes, og at dette gælder, ua set o perso e he ve der

sig i

Side 19

det ko

u ale eha dli gss ste , i al e praksis eller på skadestue . Der vil være tale

o e t deliggørelse af, hvad der følger af det al i delige krav til læger o at udvise

o hu og sa vittighedsfuldhed i deres virkso hed.

. Styrket og e sartet ko

u al praksis for visitatio til stof is rugs eha dli g

I u dersøgelse er der ide tifi eret e uklarhed særligt i eha dli gsforlø i ko

u er e

i afgræ s i ge elle visitatio og eha dli g af stof is rug. De e uklarhed er ide ti‐

fi eret på aggru d af øder ed i teresse ter og opl s i ger fra tre ko

u er o de‐

res praksis i forlø et, fra e orger a oder o eha dli g, og til eha dli ge iværk‐

sættes. Uklarhede estår i, at der særligt i forhold til de so iale eha dli g er tvivl o ,

hvad eha dli gsgara tie i de ærer, heru der hvad der skal foregå forud for, at e‐

ha dli gsgara tie ka etragtes so overholdt, og hvor år eha dli ge ka etragtes

so iværksat.

Det foreslås på de aggru d, at Bør e‐ og So ial i isteriet ed i ddragelse af releva te

parter skal se på uligheder e for at t deliggøre og præ isere regler e for so ial eha d‐

li g af stof is rug, heru der hvad eha dli gsgara tie i de ærer, og at alle ødve dige

forhold o kri g orgere er klarlagt forud for iværksættelse af eha dli g. Dette vil åde

idrage til at t deliggøre retstilsta de for orgere og krav til de ko

u ale eha d‐

li gsi dsats. E afledt effekt af i itiativet vil også være at for edre registreri gspraksis af

opl s i ger o orger e og eha dli gsi dsatse på tværs af ko

u er e, so ka i‐

drage til at sikre et edre datagru dlag på o rådet.

. . Løft af eha dli gskvalitete

. Ud redelse af de Natio ale ret i gsli jer for so ial stof is rugs eha dli g

De Natio ale ret i gsli jer for de so iale stof is rugs eha dli g lev offe tliggjort i

ed he lik på at st rke og e sarte kvalitete i ko

u er es so iale stof is rugs‐

eha dli g. I forlæ gelse heraf er der eta leret e task for e i So ialst relse , so ge ‐

e ålrettede udvikli gsforlø i ‐ ko

u er sikrer e væse tlig kvalitetsudvikli g

af ko

u er es so iale stof is rugs eha dli g ved at i ple e tere ret i gsli jer e i

de ko

u ale praksis. Det uvære de i ple e teri gsprojekt forlø er til og ed

Det foreslås på aggru d af de gode erfari ger fra udvikli gsforlø e e, heru der de

u ale efterspørgsel, at videreføre task for e i So ialst relse , så der i flere ko

u‐

er sikres et kvalitetsløft af de so iale stof is rugs eha dli g ved i ple e teri g af

ret i gsli jer e. Det foreslås e dvidere at se på ulighede for at udvide det uvære de

i ple e teri gsko ept ed forlø , der er ålrettet visitatio sfase forud for eha d‐

li g. Det ka f være i forhold til visitatio og afdæk i g af alle ødve dige forhold hos

og o kri g orgere , så det u derstøttes, at ko

u er e får e ere e sartet visitati‐

o spraksis, der e dvidere ka st rke de uvære de eha dli gsgara ti.

. Eta leri g af et atio alt ko pete e e ter for lægelig stof is rugs eha dli g

Brugerrepræse ta ter e har peget på, at e del læger i det ko

u ale eha dli gss ‐

ste ikke i dgår i et fagligt fællesska , og at der derfor ka være ehov for at eta lere e

for for struktureret sparri g for læger e. Repræse ta ter e for eha dli gss ste et

har peget på sa

e pro le stilli g og tilføjet, at de lægelige stof is rugs eha dli g på

gru d af læge a gel a ge steder varetages af læger, so ikke har ege erfari g på

stof is rugso rådet, e te fordi læger e er relativt u ge, eller fordi de har eskæftiget

sig ed a dre o råder. Sa let udgør dette e udfordri g i forhold til eha dli gskvalite‐

te .

Det foreslås på de aggru d, at f e eha dli gsi stitutio eller et u iversitetsi stitut

skal ku e påtage sig opgave at fu gere so et atio alt ko pete e e ter, hvor læger

ed a svar for lægelig stof is rugs eha dli g ka få ko kret rådgiv i g af fagfæller ed

ekspertise i lægelig stof is rugs eha dli g. Ko pete e e teret skal e dvidere ku e

de ko kret rådgiv i g o a sti e s eha dli g til læger l.a. i al e praksis og på skade‐

stuer e. E delig skal ko pete e e teret i dsa le vide o lægelig stof is rugs e‐

Side 20

ha dli g og a sti e s eha dli g sa t for idle de e vide redt til eha dli gsi stituti‐

o er, al e praksis og skadestuer. Ko pete e e teret ka evt. også påtage sig tilsva‐

re de opgaver i de for eha dli g af perso er, so åde har et is rug og e ps kisk

lidelse.

. Sikri g af faglige ko pete er hos det su dhedsfaglige perso ale

De udfordri g i forhold til eha dli gskvalitete , so l.a. lægers a gle de erfari g på

stof is rugso rådet ifølge i teresse ter e udgør, giver a led i g til at se ær ere på

de faglige ko pete er hos læger e og det a det su dhedsfaglige perso ale.

Det foreslås på de aggru d, at Su dhedsst relse u der i ddragelse af de releva te

parter skal u dersøge, o kvalifikatio er e hos det su dhedsfaglige perso ale ka øges,

så de ka idrage til e højere kvalitet af stof is rugs eha dli ge . Su dhedsst relse

skal i sa ar ejde ed de a svarlige

digheder se på gru dlaget for justeri g af de eksi‐

stere de gru d‐, efter‐ og videreudda elser og på ehovet for at udvikle e ålrettede

kurser og a dre efterudda elsesaktiviteter.

. Styrket i for atio o frit valg i for i delse ed stof is rugs eha dli g

I teresse ter e har peget på, at der fi des ogle arrierer for orgeres rug af frit valg i

for i delse ed stof is rugs eha dli g. Det ka f være orgeres a gle de ke dska

til rette til frit valg.

Det foreslås på de aggru d, at Bør e‐ og So ial i isteriet sa t Su dheds‐ og Ældre i‐

isteriet ær ere u dersøger uligheder e for at st rke i for atio o frit valg i for i ‐

delse ed stof is rugs eha dli g, heru der l.a. i forhold til ret i gsli jer e for de so‐

iale og lægelige stof is rugs eha dli g og i vejled i ge o eha dli gstil ud på det

so iale stof is rugso råde.

. Muligheder for øget rug af tele‐ og i ter et aseret eha dli g

I teresse ter e har peget på, at e øget rug af tele‐ og i ter et aseret eha dli g ka

idrage til et kvalitetsløft og der ed være et af svare e på de udfordri g i forhold til e‐

ha dli gskvalitete , so l.a. lægers a gle de erfari g på stof is rugso rådet ifølge

i teresse ter e udgør.

Det foreslås på de aggru d, at Su dhedsst relse og So ialst relse ær ere skal u ‐

dersøge uligheder e for at ruge tele‐ og i ter et aseret stof is rugs eha dli g, her‐

u der o de eksistere de ret i gsli jer o lægelig stof is rugs eha dli g og ret i gs‐

li jer o so ial stof is rugs eha dli g ka udvikles ed he lik på at u derstøtte ru‐

ge af tele‐ og i ter et aseret eha dli g.

. Bedre kvalitet i og rug af data for stof is rug

Det skal i større grad være uligt for ko

u er e og eha dli gstil udde e at a ve de

de data, der registreres i Stof is rugsdata ase . Ligeso kvalitete af data skal for edres

ved at sikre e ere e sartet registreri gspraksis på tværs af ko

u er e.

På de aggru d er der iga gsat et ar ejde i regi af Bør e‐ og So ial i isteriet ed i d‐

dragelse af releva te parter for at udvikle e statslige i d eret i gskrav sa t edre e‐

toder til at kvalitetssikre data, heru der give ko

u er e ere rug are til age el‐

di gsta eller på det data, so ko

u e selv har i d erettet. Dette vil gøre det e ‐

ere for ko

u er e at ge ke de og kvalitetssikre eg e data sa t ska e edre dialog

ed ko

u er e o registreri gspraksis. Derved er det ed til at odvirke ogle af de

for ehold, der å tages o det eksistere de datagru dlag på stof is rugso rådet. Der‐

udover liver der også set på ulighede for evt. at udvikle et t rapportværktøj, der gi‐

ver ko

u er e øget fleksi ilitet i forhold til selv at udtrække data til rug for eha d‐

li gsi dsatse . Rapportværktøjet ville skulle i deholde ulighede for at ku e trække

aggregeret ledelsesrapporter til gav for politisk st ri g af o rådet sa t i divid aseret

rapporter til gav for eha dli ge . De øgede ge e sigtighed og dialog o data skal

være ed til at st rke datakvalitete på stof is rugso rådet.

Side 21

. Praksisu dersøgelse af ko

u er es visitatio til og i dhold i stof is rugs eha dli g

U dersøgelse viser, at ko

u er e ka have forskellige praksis for visitatio til eha d‐

li g, ligeso i dholdet i eha dli ge ka variere på tværs af ko

u er e. Dertil ko ‐

er e udvikli g over e årrække i for af e falde de visitatio til døg eha dli g.

Der er i regi af A kest relse iværksat e u dersøgelse, so ere til u dsgåe de skal af‐

dække ko

u er es praksis i forhold til åde visitatio til og i dhold i de so iale stof‐

is rugs eha dli g. U dersøgelse skal være udar ejdet i efteråret

. . Ud redelse af virkso skadesreduktio

. Udleveri g af odgift til alle i ko

u al eha dli g for heroi is rug

Brug af heroi og a dre opioider er for u det ed e risiko for e overdosis, so ka

edføre alvorlige skader og dødsfald. I ter atio alt ses e stig i g i ruge af s tetiske

opioider, so er for u det ed e særligt høj risiko. E overdosis ka i idlertid eha d‐

les ed førstehjælp og odgifte alo o , so ka fore gge alvorlige skader og redde

liv. Jo hurtigere eha dli ge iværksættes, desto i dre er risikoe for skader og døds‐

fald. So led i et iga gvære de satspuljeprojekt er der udar ejdet e odel for kurser i

førstehjælp og rug af alo o sa t for udleveri g af alo o til de , der ge e fører et

kursus. De forelø ige erfari ger hos de seks ko

u er og A tidote Da ark, so delta‐

ger i projektet og e tter odelle , er positive.

Det foreslås på de aggru d, at alle, so er eller ko

er i ko

u al eha dli g for

is rug af heroi og a dre opioider, skal have et til ud o et kursus i førstehjælp og i

rug af alo o sa t udleveri g af alo o ‐kit.

. Udvikli g af est pra ti e for ko

u al udleveri g af sterilt i jektio sudstyr

Gratis og let adga g til sterilt i jektio sudst r er sa

e ed su stitutio s eha dli g

de vigtigste fore gge de i dsats od i fektio ss gdo

e so hiv og hepatitis C

la dt perso er ed stof is rug. Gratis og let adga g til sterilt udst r har edvirket til

de lave ud redelse af hiv la dt perso er ed stof is rug i Da ark. Det ere s it‐

e hepatitis C‐virus e es fortsat at være ud redt la dt perso er, der i ji erer stof‐

fer. Perso er ed stof is rug s ittes ofte eget tidligt i deres stof rug, også tidligere

e d tidspu ktet for, at de evt. søger eha dli g. Effektive ord i ger ed udleveri g af

sterilt udst r i og ude for eha dli gssteder e er derfor esse tielle i ko

u er es e‐

stræ elser på at fore gge hiv, hepatitis og a dre s itso

e s gdo

e sa t i jektio s‐

skader so følge af ge rug af i jektio sudst r la dt perso er ed stof is rug.

Med he lik på e e d u ere effektiv fore ggelse af hiv, hepatitis og a dre s itso

s gdo

e og der ed i sidste e de også e egræ s i g af dødelighede la dt perso er

ed stof is rug foreslås det, at Su dhedsst relse sa

e ed KL, udvalgte ko

u‐

er, fagfolk og rugerrepræse ta ter skal udvikle e

est pra ti e, so

tager udga gs‐

pu kt i de eksistere de og kvalitets æssigt eget variere de ko

u ale ord i ger ed

udleveri g af sterilt i jektio sudst r.

Side 22

Bilag 1. Behandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet i Norden og EU

I dled i g

So led u dersøgelse af uligheder e for at forkorte eha dli gsgara tie for perso er

ed stof is rug er der de . ju i

rettet he ve delse til So ial‐ o h

Hälsovårds i isteriet i Fi

la d, E

ætti La dlæk is i Isla d, Helse‐ og

O sorgsdeparte e tet i Norge og So ialdeparte e tet i Sverige.

De o ha dlede

digheder er levet spurgt o , hvorvidt der i det e kelte la d gælder

e eha dli gsgara ti, og hvad gara tie i givet fald går ud på.

Herudover er der de . ju i

rettet he ve delse til EU‐age turet Europea

Mo itori g Ce tre for Drugs a d Drug Addi tio EMCDDA , so er levet spurgt o ,

hvorvidt age turet har ke dska til, at der gælder e eha dli gsgara ti i a dre EU‐

edle sstater, og hvad gara tie i givet fald går ud på.

Opl s i ger e ede for aserer sig på de svar, so er odtaget i periode . septe er

– . okto er

Norde

I Fi la d har a i ge særskilt eha dli gsgara ti på stof is rugso rådet. Der gælder

e ge erel eha dli gsgara ti på tre å eder, efter at eha dli gs ehovet er

ko stateret. De ge erelle eha dli gsgara ti o fatter på stof is rugso rådet

ådesu stitutio s eha dli g og so ial stof is rugs eha dli g.

I Isla d har a i ge særskilt eha dli gsgara ti på stof is rugso rådet. E ætti

La dlæk is har fastsat ogle ge erelle kriterier for ve tetid på su dheds delser. Det

følger heraf, at spe ialist eha dli g skal iværksættes se est dage efter

diag osti eri ge . Stof is rugs eha dli g er o fattet af de ge erelle kriterier.

I Norge har a i ge særskilt eha dli gsgara ti på stof is rugso rådet. I

spesialisthelsetje este , so ud over s gehuse v. l.a. o fatter i stitutio er, der

til der tværfaglig spe ialiseret eha dli g for rus iddel is rug, har a so patie t

ret til at få sit ehov for tværfaglig eha dli g af rus iddelafhæ gighed, heru der

su stitutio s eha dli g, vurderet, og se est ar ejdsdage efter

spe ialisthelsetje este s odtagelse af he vis i g skal der i for eres o , hvorvidt

patie te har ret til eha dli g. Ved ista ke o alvorlig eller livstrue de s gdo har

patie te ret til e hurtigere vurderi g. E patie t ed ret til eha dli g har e dvidere

ret til e frist for eha dli ge s iværksættelse. For ør og u ge u der år ed f

rus iddelafhæ gighed å friste ikke overstige ar ejdsdage, efter at det er vurderet,

at patie te har ehov for eha dli g. For a dre patie ter eror fristfastsættelse på e

vurderi g af, hvor år faglig forsvarlighed kræver iværksættelse af eha dli g.

I Sverige har a i ge særskilt eha dli gsgara ti på stof is rugso rådet. Der gælder

e ge erel eha dli gsgara ti på dage, efter at der er taget eslut i g o , at orgere

skal have eha dli g. Stof is rugs eha dli g er o fattet af de ge erelle

eha dli gsgara ti.

EMCDDA har opl st, at eha dli gsgara tier ale e s es at gælde i Norde , hvor der, so

det fre går ove for, ale e i Da ark gælder e særskilt eha dli gsgara ti på

stof is rugso rådet. EMCDDA har således ikke ke dska til eha dli gsgara tier ude

for Norde .

Beha dli gsgara tier er da heller ikke æv t i Rådets ko klusio er af . septe er

o ge e førelse af EU's arkotikaha dli gspla

‐

vedrøre de

i i u skvalitetssta darder i de for egræ s i g af

Side 23

arkotikaefterspørgsle i De Europæiske U io . Kvalitetssta darder e, so skal støtte

og fre

e e kvalitativ tilga g, for så vidt a går tiltag til egræ s i g af

arkotikaefterspørgsle , fastslår hero ale e, at alle perso er ed et ehov efter

a od i g skal have adga g til eha dli g, so skal des i de for e ri elig

tidsperiode. Sta darder e er i øvrigt ikke i de de for EU‐ edle sstater e.

Ko klusio

Da ark er det e este la d i Norde ed e særskilt eha dli gsgara ti på

stof is rugso rådet. De ge erelle eha dli gsgara tier, so stof is rugs eha dli g er

o fattet af i de a dre ordiske la de, giver ikke so i Da ark orgere ret til

stof is rugs eha dli g se est dage efter a od i ge hero .

EMCDDA har ikke ke dska til eha dli gsgara tier i a dre e d ordiske EU‐

edle sstater. EUs kvalitetssta darder for stof is rugs eha dli g fastslår da også ku ,

at eha dli g skal des i de for e ri elig tidsperiode.

Side 24

Bilag 2. Opsamling på møde den 27. juni 2017 om behandlingsgarantien for

personer med stofmisbrug

Baggrund

So led i Su dheds‐ og Ældre i isteriet, Bør e‐ og So ial i isteriet sa t

Justits i isteriets fælles u dersøgelse af uligheder e for at forkorte

eha dli gsgara tie efter su dhedslove s §

, servi elove s §

straffuld rdelseslove s § a holdt i isterier e de . ju i

et øde ed

Brugerfore i ge , Bruger es Akade i og Gadejuriste . I ødet deltog også

Su dhedsst relse og So ialst relse . Direktoratet for Kri i alforsorge lev forhi dret.

Deltagere

I ødet deltog:



Jørge Kjær, BrugerFore i ge



Kare Ervolder, BrugerFore i ge



A ja Ples er, Bruger es Akade i



Na a Gotfredse , Gadejuriste



Lars Peterse , Su dheds‐ og Ældre i isteriet



Christi e Staugaard, Bør e‐ og So ial i isteriet



Klara Christe se , Bør e‐ og So ial i isteriet



Christia Stoustrup, Bør e‐ og So ial i isteriet



Ha e Louise Je se , Justits i isteriet



Dorte Ve ø Jako se , So ialst relse



Ja Fou hard, Su dhedsst relse

Ni a Moss, Su dheds‐ og Ældre i isteriet, og Niels Løppe thi , Direktoratet for

Kri i alforsorge , lev forhi dret.

Formål

For ålet ed ødet var l.a. at få afdækket, hvorda eha dli gsgara tie opfattes af

ruger e, heru der f hvad der efter ruger es opfattelse fu gerer godt, hvad der efter

ruger es opfattelse fu gerer i dre godt, og hvilke evt. æ dri ger ruger e åtte fi de

releva te.

Fra i isterier es side lev det dog ved ødets eg delse tilke degivet, at

rugerrepræse ta ter es s spu kter o a dre aspekter af stof is rugs eha dli ge

også var eget velko e.

Temaer

På ødet drøftedes åde eha dli gsgara tie s læ gde og a dre aspekter af

stof is rugs eha dli ge .

Beha dli gsgara tie s læ gde

Brugerrepræse ta ter e gav udtr k for, at e evt. forkortelse af eha dli gsgara tie

ikke ødve digvis vil være af stor et d i g i forhold til at for edre i dsatse for perso er

ed stof is rug.

Dog vil e forkortelse af eha dli gsgara tie for eha dli g efter su dhedslove s §

være af stor et d i g, hvis ikke læger e – også de ude for eha dli gss ste et, f de

praktisere de læger og skadesstuelæger e – liver edre til at iværksætte og ge e føre

releva t a sti e s eha dli g, i dtil su stitutio s eha dli ge ka iværksættes.

Hvis ikke læger e liver edre til at iværksætte og ge e føre releva t

a sti e s eha dli g, er der efter rugerrepræse ta ter es opfattelse gru dlag for at

i dføre e ”straksgara ti” for eha dli g efter su dhedslove s §

Side 25

Frit valg

Brugerrepræse ta ter e gav udtr k for, at det frie valg er af stor et d i g, e at der er

ogle arrierer for, at det frie valgs pote tiale ud ttes fuldt ud.

Ge erelt er det efter rugerrepræse ta ter es opfattelse et pro le , at ruger e ofte

ikke ke der rette til frit valg. Dette vil evt. ku e afhjælpes ed i for atio s ateriale,

so udar ejdes u der i ddragelse af rugerrepræse ta ter, således at aterialet

tilpasses ålgruppe .

Ge erelt er det efter rugerrepræse ta ter es opfattelse et pro le , at ko

u er e og

de ko

u ale eha dli gssteder ofte ikke i for erer ruger e o rette til frit valg,

hvilket i visse tilfælde ka sk ldes perso alets a gle de ke dska de e rettighed.

Dette vil evt. ku e afhjælpes ed i for atio s ateriale ålrettet det releva te

perso ale.

Særligt for så vidt a går eha dli g efter su dhedslove s §

, ka det efter

rugerrepræse ta ter es opfattelse være e arriere, at uligheder e for at a ve de

tele edi i ske løs i ger er egræ sede.

Særligt for så vidt a går eha dli g efter su dhedslove s §

, ka det efter

rugerrepræse ta ter es opfattelse e dvidere være e arriere, at ogle ko

u ers

eha dli gssteder ed he vis i g til a gle de kapa itet ko sekve t afviser at odtage

rugere fra a dre ko

u er.

Særligt for så vidt a går eha dli g efter servi elove s §

, ka det efter

rugerrepræse ta ter es opfattelse være e arriere, at ogle ko

u er ofte afviser e

rugers valg ed he vis i g til, at det eha dli gstil ud, so rugere har valgt, ikke er

af tilsvare de karakter so det, ko

u e har visiteret rugere til. Brugerfore i ger e

oplever, at dette l.a. sk ldes e uklarhed o , hvilke kriterier der skal opf ldes for, at

eha dli gstil ud vurderes so sa

e lig elige.

Kvalitet

Brugerrepræse ta ter e gav udtr k for, at e del læger i det ko

u ale

eha dli gss ste ikke i dgår i et fagligt fællesska ed de ulighed for sparri g ed

a dre læger, so det giver, og derfor ka være usikre i for i delse ed eha dli ge af

de e kelte ruger. Usikkerhede ka efter rugerrepræse ta ter es opfattelse give sig

udslag i, at læge a lægger et forsigtighedspri ip, hvor f su stitutio s edi i , dosis,

i dtagelses åde, i dtagelsessted og i dtagelsestidspu kt vælges ude foretagelse af et

i dividuelt skø og ude he s tage til rugere s ø sker.

Brugerrepræse ta ter e tilke degav på de aggru d, at der ka være ehov for at

eta lere e for for struktureret sparri g for læger e, f i for af e task for

e, so

læger e ka ko takte ed he lik på at få råd og vejled i g. Det lev også æv t, at e

kvalifi eri g af læger e ku e ske ge e eta leri g af et lægefagligt spe iale i is rug

eller evt. e eller a de for for ertifi eri g af læger, so ar ejder ed

su stitutio s eha dli g.

Særligt ht. dosisstørrelser pegede rugerrepræse ta ter e på, at læger e i det

u ale eha dli gss ste ge erelt ku e live edre til at e tte det i for erede

sa t kke således at forstå, at der i for i delse ed ordi atio af doser, so er større e d

de sædva ligvis a efalede, gives i for atio til orgere o risi i, hvorefter orgere

ka sa t kke. Det i for erede sa t kke skal så jour alføres.

Mht. jour alføri g er der efter rugerrepræse ta ter es opfattelse i det hele taget plads

til for edri g, idet f ruger es ø sker ht. f su stitutio s edi i og dosis ofte ikke

jour alføres.

Side 26

Brugerrepræse ta ter e gav udtr k for, at t deligere krav til eha dli gssteder e ht.

å i gstider og a dre ra

er ku e idrage til e for edri g af eha dli gskvalitete .

Brugerrepræse ta ter e gav desude udtr k for, at lovgiv i ge og tilhøre de

vejled i ger for de so iale stof is rugs eha dli g ikke er lige så letforståelig so de,

der forefi des på su dhedso rådet.

Side 27

Bilag 3. Opsamling på møde den 21. august 2017 om behandlingsgarantien for

personer med stofmisbrug

Baggrund

So led i Su dheds‐ og Ældre i isteriet, Bør e‐ og So ial i isteriet sa t

Justits i isteriets fælles u dersøgelse af uligheder e for at forkorte

eha dli gsgara tie efter su dhedslove s §

, servi elove s §

straffuld rdelseslove s § a lev der de . august

holdt et øde ed Da sk

Selska for Addiktiv Medi i , Da sk So ialrådgiverfore i g, Fagligt Selska for Addiktiv

S gepleje, FLOR – Fore i ge for Ledere af Offe tlige Rus iddel e tre, KL, Kø e hav s

u e, So ialpædagoger es La dsfor u d og Vordi g org Ko

u e. Tø der

u e, so også var i viteret, havde ikke ulighed for at deltage. Fra statslig side

deltog Su dheds‐ og Ældre i isteriet, Bør e‐ og So ial i isteriet, Su dhedsst relse ,

So ialst relse og Direktoratet for Kri i alforsorge .

Deltagere

I ødet deltog:



Tho as Fuglsa g, Da sk Selska for Addiktiv Medi i



Niels Christia Barkholt, Da sk So ialrådgiverfore i g



Jette Rohdi , Da sk So ialrådgiverfore i g



Sidsel Fjord Sejr, Fagligt Selska for Addiktiv S gepleje



Vi ie Tho se , FLOR – Fore i ge for Ledere af Offe tlige Rus iddel e tre



Rafai Atia, KL



Al erte Br ld Burgaard, Kø e hav s Ko

u e



Marti Fjordi g, So ialpædagoger es La dsfor u d



Dorte Skov‐Jesperse , Vordi g org Ko

u e



Ni a Moss, Su dheds‐ og Ældre i isteriet



Lars Peterse , Su dheds‐ og Ældre i isteriet



Klara Christe se , Bør e‐ og So ial i isteriet



Christia Stoustrup, Bør e‐ og So ial i isteriet



Ja Fou hard, Su dhedsst relse



Dorte Ve ø Jako se , So ialst relse



Niels Løppe thi , Direktoratet for Kri i alforsorge

Sig e Bruu , Justits i isteriet, var forhi dret.

Formål

For ålet ed ødet var l.a. at få afdækket, hvorda eha dli gsgara tie opfattes af

i teresse ter e, heru der f hvad der efter i teresse ter es opfattelse fu gerer godt,

hvad der efter i teresse ter es opfattelse fu gerer i dre godt, og hvilke evt. æ dri ger

i teresse ter es åtte fi de releva te.

Fra i isterier es side lev det dog ved ødets eg delse tilke degivet, at

i teresse ter es s spu kter o a dre aspekter af stof is rugs eha dli ge også var

eget velko e.

Temaer

På ødet drøftedes åde eha dli gsgara tie s læ gde og a dre aspekter af

stof is rugs eha dli ge .

Beha dli gsgara tie s læ gde

I teresse ter e gav overord et set udtr k for, at det er deres i dtr k, at de eksistere de

eha dli gsgara ti er e god ra

e for eha dli gsi dsatse , e at det af flere gru de

vil være pro le atisk at forkorte eha dli gsgara tie .

Side 28

I de tilfælde, hvor eha dli gsgara tie ikke opf ldes, er der efter i teresse ter es

opfattelse so regel e god gru d, f at orgere s rug af rette til frit valg af

eha dli gssted u uliggør iværksættelse af eha dli ge se est dage efter

he ve delse til ko

u e . A dre gru de ka være orgere s ude livelse fra

visitatio ssa tale , s gdo eller ad i istrative udfordri ger ed i dhe t i g af

jour aler på orgere .

I teresse ter e pegede på, at der er forskellig registreri gspraksis i ko

u er e. Dette

sk ldes tvivl o tidspu ktet for iværksættelse af stof is rugs eha dli ge . Der

efterspurgtes derfor e klar pro edure for, hvor år eha dli gsgara tie er overholdt.

I teresse ter e påpeger, at dette sk ldes uklarhed o , hvorvidt visitatio s‐ og

udred i gssa taler er e del af eha dli ge , eller hvorvidt eha dli gsgara tie først

etragtes so overholdt, fra det øje lik orgere er visiteret til et ege tligt til ud.

I teresse ter e u derstregede vigtighede af, at eha dli gsgara tie er de sa

ua set o der er tale o eha dli g efter servi elove s §

eller su dhedslove s §

. I de e sa

e hæ g ør a således se på so ial stof is rugs eha dli g og

lægelig stof is rugs eha dli g su stitutio s eha dli g u der ét, og hvis

eha dli gsgara tie skulle æ dres, så urde æ dri ge derfor gælde egge

eha dli gsfor er. I teresse ter e peger desude på et ehov for e e sret i g og

e tæ k i g af det su dhedsfaglige og so ialfaglige o råde.

Det lev dog a ført, at e s su stitutio s eha dli g so hovedregel ka iværksættes

e dag so eller få dage efter he ve delse til ko

u e , så gør det sa

e sig ikke

gælde de for so ial stof is rugs eha dli g. Det sk ldes, at de udred i g, der går forud

for iværksættelse af so ial stof is rugs eha dli g, har a ge fa etter, so l.a. ka

kræve i dhe telse af opl s i ger fra ekster e parter, og at udred i ge l.a. derfor er

ere ko pli eret at foretage e d de lægelige u dersøgelse, der går forud for

iværksættelse af su stitutio s eha dli g. Medvirke de til, at su stitutio s eha dli g

so hovedregel ka iværksættes hurtigere er også, at a i eha dli gss ste et ofte har

et forhå dske dska til de perso er, so he ve der sig til ko

u e for at ko

e i

su stitutio s eha dli g, hvilket fore kler udred i gsar ejdet.

I teresse ter e tilke degav, at e forkortelse af eha dli gsgara tie ville være

pro le atisk og va skelig at ge e føre i praksis. I forlæ gelse heraf tilke degav

i teresse ter e, at det vil være e stor udfordri g i de for e kortere frist at overholde

orger es ret til e lægesa tale, so – hvis orgere ø sker at gøre rug af rette – skal

afholdes forud for iværksættelse af åde so ial og lægelig eha dli g af et stof is rug.

For så vidt a går de so iale stof is rugs eha dli g, sk ldes va skeligheder e ifølge

i teresse ter e først og fre

est, at de udred i g, so går forud for eha dli ge s

iværksættelse, er ko pli eret at foretage. I de for i delse er i dhe telse af opl s i ger

fra ekster e parter og det til i dhe telse k ttede sa t kkekrav e selvstæ dig

udfordri g, so ka forlæ ge udred i gsar ejdet. Ar ejdet ka også forlæ ges af, at

orgere ka have rug for tid til selv at få klarhed over si e eha dli gsø sker. Ved e

forkortelse af gara tie ville der være stor risiko for, at udred i ge liver a gelfuld, og

at a derfor iværksætter e eha dli g, so ikke i tilstrækkelig grad i ødeko

orgere s ø sker og ehov, og so derfor svækker de faglige kvalitet af eha dli ge ,

idet der ikke er sa

e hæ g elle orgere s ehov og de iværksatte eha dli g.

Derudover øges risikoe for, at orgere ikke ge e fører eha dli ge . E forkortelse

af eha dli gsgara tie ville ed a dre ord ku e gå ud over eha dli gskvalitete .

For så vidt a går su stitutio s eha dli ge , er læge a gel i dele af la det de

væse tligste årsag til va skeligheder e ed at ville ku e ge e føre e forkortelse af

eha dli gsgara tie i praksis. Ude for Kø e hav er det således for a ge ko

u er

va skeligt at fi de læger til ko

u al a sættelse eller til at ar ejde på ko sule t asis for

u e .

Side 29

Fra i teresse tside lev der peget på, at hvis e forkortelse af eha dli gsgara tie trods

ove æv te pro le er og va skeligheder lod sig ge e føre i praksis, så ville der live

tale o e eget d r øvelse, so aturligt ville give a led i g til at spørge, o ikke evt.

e idler til stof is rugso rådet ku e a ve des edre, f til at løfte

eha dli gskvalitete og til at ud rede virkso

e skadesredu ere de fora stalt i ger.

I teresse ter e tilke degav e dvidere, at a u iddel art har va skeligt ved at se

su dhedsfaglige eller a dre gevi ster ved e forkortelse af eha dli gsgara tie , hvis de

trods pro le er og va skeligheder lod sig ge e føre i praksis.

I teresse ter e gav dog udtr k for, at det vil være e gevi st, hvis orgere, so har ehov

for at ko

e i releva t a sti e s eha dli g, får eha dli ge straks og ikke først efter

ogle dage. I teresse ter e gjorde dog op ærkso på, at i la gt de fleste tilfælde får

orger e a sti e s eha dli g i de for kort tid, e at dette ka for edres e d u ere.

Behovet for, at releva t a sti e s eha dli g iværksættes straks, ør i idlertid ikke søges

i ødeko

et ved e forkortelse af eha dli gsgara tie . Behovet ør søges

i ødeko

et ved, at praktisere de læger og skadestuelæger i højere grad e d i dag er

op ærkso

e på og gør rug af de adga g, so de har til at foretage e keltståe de

ordi atio er af su stitutio s edi i so led i a sti e s eha dli g af kort varighed i dtil

su stitutio s eha dli ge i ko

u alt regi ka iværksættes.

I teresse ter e var på de aggru d e ige o , at a er ødt til adskille

pro le stilli ge o a sti e s eha dli g fra spørgs ålet o e forkortelse af

eha dli gsgara tie . E forkortelse af eha dli gsgara tie er ikke det rigtige svar på,

hvorda orgere ed ehov for at ko

e i releva t a sti e s eha dli g får

eha dli ge straks.

Frit valg

Nogle af i teresse ter e pegede på, at a gle de i for atio o rette til frit valg ka

være e udfordri g for orger es rug af rette . De a gle de i for atio sk ldes

æppe uvilje, e at ikke alt perso ale har tilstrækkelig vide o rette til frit valg, og at

ruger e derfor ikke altid liver i for eret. A dre i teresse ter fa dt ikke, at der

a gler i for atio . Der lev også peget på, at a gle de kapa itet ka være e

udfordri g. I for atio s ateriale til perso ale lev æv t so e del af løs i ge på

først æv te udfordri g, e s der ikke u iddel art sås e løs i g på det forhold, at alle

eha dli gssteder pga. de f siske ra

er og de til rådighed være de

perso aleressour er har e græ se for, hvor a ge orgere der ka odtages til

eha dli g.

Fra i teresse tside lev der peget på, at øget rug af tele edi i ske løs i ger ka

fre

e orger es rug af rette til frit valg.

Kvalitet

I teresse ter e gav udtr k for, at der ka være ehov for at løfte eha dli gskvalitete

og for at ud rede virkso

e skadesredu ere de fora stalt i ger.

I teresse ter e pegede på, at der ed et større fokus på koordi atio og sa ar ejde på

tværs af fag‐ og sektorgræ ser ka vi des eget i forhold til at op å e ere

helhedsorie teret og sa

e hæ ge de eha dli g og der ed også i forhold til at op å

e større kvalitet i eha dli ge .

I teresse ter e pegede på, at de læge a gel, so , for så vidt a går

su stitutio s eha dli ge , er de væse tligste årsag til va skeligheder e ed at ville

ku e ge e føre e forkortelse af eha dli gsgara tie i praksis, også er e udfordri g

i forhold til eha dli gskvalitete . Der lev i de for i delse he vist til, at læge a gle

et der, at su stitutio s eha dli ge a ge steder varetages af læger, so

ikke

Side 30

har ege erfari g på stof is rugso rådet, e te fordi læger e er relativt u ge, eller

fordi de har eskæftiget sig ed a dre o råder. Dertil ko

er, at læger e a ge steder

er de e este læge og derfor ikke i dgår i et fagfællesska , hvor lægefaglige

pro le stilli ger ka drøftes.

I teresse ter e a førte, at e del af svaret på de e udfordri g ku e være at eta lere et

lægefagligt spe iale i is rug, hvorved a ku e gøre det ere attraktivt for læger at

eskæftige sig ed is rugso rådet. Det ku e også overvejes at aflaste læger e

ge e e st rkelse af de s geplejefaglige ko pete er – e st rkelse, so ku e op ås

ed eta leri ge af e spe ialudda else i addiktiv s gepleje.

I teresse ter e a førte, at disse ere la gsigtede svar på udfordri ge urde suppleres

ed e i dsats, so også på kortere sigt ka idrage til et kvalitetsløft. Det ku e f være

e øget rug af tele edi i ske løs i ger og eta leri g af e rådgiv i gsfu ktio , hvor læ‐

ger på eha dli gssteder e og på skadestuer v. ka live vejledt af fagfæller ed ek‐

spertise i su stitutio s eha dli g, heru der a sti e s eha dli g.

Side 31

Bilag 4. Kommunefordelte tal for overholdelse af behandlingsgarantien

Tabel 1

Kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling, 2016

Nystartede

eha dli gsforlø

u e

‐

u e

‐

Beha dli gsgara tie

overskredet

A tal

Beha dli gsgara tie

overskredet

A del

, p t.

p t.

, p t.

p t.

, p t.

p t.

, p t.

‐

p t.

, p t.

p t.

, p t.

p t.

, p t.

p t.

, p t.

‐

, p t.

‐

, p t.

Kommuner

Al ertslu d Ko

Allerød Ko

Asse s Ko

Ballerup Ko

Billu d Ko

u e

Bor hol s Regio s

u e

Brø d Ko

Brø derslev Ko

Dragør Ko

Egedal Ko

Es jerg Ko

Fa ø Ko

Favrskov Ko

Fa e Ko

u e

Frede s org Ko

Frederi ia Ko

Frederiks erg Ko

Frederikshav Ko

Frederikssu d Ko

Furesø Ko

u e

Faa org‐Midtf Ko

Ge tofte Ko

Gladsa e Ko

Glostrup Ko

Greve Ko

Gri skov Ko

u e

Guld orgsu d Ko

Haderslev Ko

Hals æs Ko

Hede sted Ko

Helsi gør Ko

Herlev Ko

Her i g Ko

Hillerød Ko

Hjørri g Ko

Hol æk Ko

Holste ro Ko

u e

Side 32

Horse s Ko

Hvidovre Ko

u e

‐

u e

‐

u e

‐

u e

‐

, p t.

‐

, p t.

‐

p t.

, p t.

‐

, p t.

p t.

‐

, p t.

p t.

, p t.

p t.

, p t.

p t.

, p t.

p t.

, p t.

‐

, p t.

p t.

, p t.

p t.

‐

, p t.

p t.

, p t.

Høje‐Taastrup Ko

Hørshol Ko

Ikast‐Bra de Ko

Ishøj Ko

u e

er ugt Ko

Kalu d org Ko

Kerte i de Ko

Koldi g Ko

u e

Kø e hav s Ko

Køge Ko

u e

La gela d Ko

Lejre Ko

Le vig Ko

Lolla d Ko

u e

L g ‐Taar æk Ko

Læsø Ko

u e

Mariagerfjord Ko

Middelfart Ko

Morsø Ko

Norddjurs Ko

Nordf s Ko

N org Ko

Næstved Ko

Odder Ko

Ode se Ko

Odsherred Ko

Ra ders Ko

Re ild Ko

u e

Ri gkø i g‐Skjer Ko

Ri gsted Ko

Roskilde Ko

Rudersdal Ko

Rødovre Ko

Sa sø Ko

Silke org Ko

Ska der org Ko

Skive Ko

Slagelse Ko

Solrød Ko

Sorø Ko

Stev s Ko

Struer Ko

u e

Side 33

Sve d org Ko

S ddjurs Ko

Sø der org Ko

Thisted Ko

Tø der Ko

Tår

u e

‐

u e

‐

u e

‐

u e

‐

u e

‐

, p t.

p t.

, p t.

‐

, p t.

‐

, p t.

‐

p t.

, p t.

‐

Valle s æk Ko

Varde Ko

Veje Ko

Vejle Ko

Vesthi

Vi org Ko

u e

erla d Ko

u e

Vordi g org Ko

Ærø Ko

u e

Aa e raa Ko

Aal org Ko

Aarhus Ko

Note: ”-” angiver, at kommunen ikke har godkendt indberetningen af data til Danmarks Statistik.

Anm.: Overskridelser af behandlingsgarantien er opgjort på baggrund af behandlingsforløb, som er påbe-

gyndt mere end 14 dage efter, at borgeren har anmodet om behandling, og hvor borgeren ikke har

benyttet frit valg. Behandlingsforløb, hvor borgeren har gjort brug af sin ret til frit valg, er ikke om-

fattet af behandlingsgarantien. Der er opgjort på baggrund af alle iværksatte behandlingsforløb for

de 85 kommuner, som har godkendt deres indberetninger af data for 2016.

Kilde: Danmarks Statistik (særtræk).

Side 34