Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 249
Offentligt
Projekt Kunst for Mental Sundhed
Projekt Kunst for mental sundhed har til formål at skabe viden om kunstens sociale og
sundhedsfremmende virkning på mental trivsel. Centreret vil i et samarbejde mellem kunstnere
og forskere undersøge videnskabeligt, hvordan kunsten kan hjælpe personer med psykisk lidelse
ved brugerinddragelse og empowerment. Derudfra kan centret også være med til at pege på,
hvordan kunsten kan skabe stærke fællesskaber andre steder i samfundet, og dermed forebygge
psykisk mistrivsel.
Hvad?
1.
At anvende billedkunst og skønlitteratur til at fremme mental sundhed og skabe konstruktive
fællesskaber med fokus på brugerinddragelse og mentalt sundhed i psykiatrien og i kommunale
psyko-sociale programmer samt i udvalgte kunst- og kulturinstitutioner.
2.
På et højt videnskabeligt niveau at udføre en tværfaglig undersøgelse af
participatory
arts’
psykologiske effekt både individuelt og på gruppeniveau.
Participatory arts
er
kunstnerisk praksis med fokus på personligt engagement og socialt samspil.
3.
Etablering af uddannelse af danske kunstnere til at lede kunstneriske værksteder med fokus på
mental trivsel i psykiatrien, på Statens Museum for Kunst, i Københavns Kommunes
Stressklinik og andre relevante steder.
Hvorfor?
1.
Der mangler forskningsbaserede, kvalitative og kvantitative beskrivelser af kunstens psykiske
og sociale effekter inden for den psykiatriske lægevidenskab såvel som inden for den praksis-
baserede kunstneriske forskning.
2.
Kunstworkshops ledet af professionelle kunstnere kan udgøre en effektiv indsats mod
danskernes selvoplevede psykiske sårbarhed og den forudsete epidemi af psykiske sygdomme
(1,2). Psykisk sygdom og stress vil ifølge WHO i 2020 udgøre den største trussel mod
verdenssundheden og er den pt altdominerende årsag til tabt arbejdsevne på verdensplan (3).
Det er desuden påvist, at social isolation og ensomhed er malignt og både disponerer for og
vedligeholder psykisk sygdom (4). Der findes rig evidens for de sundhedsfremmende effekter af
kunst og kultur (5-8) og af læse- og skriveinterventioners positive effekter på både somatisk og
psykisk helbred (9-13). Participatory arts har vist positive effekter i form af øget håb og
fællesskabsfølelse hos mennesker med psykiske lidelser (8).
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 249: Henvendelse fra Center for Kunst og Folkesundhed vedr. foretræde om projekt for Kunst og Mental Sundhed
3.
Forskning har vist, at kunstnerisk aktivitet og kunst skabt af psykiatribrugere kan bidrage til
brugerinddragelse, personligt engagement og personlig oplevelse af empowerment (10):
Psykiatri-brugernes eksilerede position i samfundet kan gennem udbredelse aktiveres som
ressource og kunstnerisk strategi mod eksistentiel fremmedgørelse, stigmatisering og social
eksklusion (13).
Hypoteser:
Kunstneriske grupper kan skabe særligt konstruktive fællesskaber, styrke individuel resiliens og
forebygge
udvikling af stress og udvikling af psykisk sygdom i almenbefolkning samt stimulere
sundhedsfremmende
recovery processer hos psykisk sårbare. Dette vil kunne måles ved
psykometriske test og på biologiske markører for stressreduktion og neuroplasticitet.
Baggrund: Dansk pilotprojekt 2018:
Danske skønlitterære forfattere og billedkunstner Jakob Jakobsen har i et år ledet læse- og
skrivegrupper i psykiatrisk- og misbrugsbehandling som del af stort pilotprojekt, der er i gang med
at beskrive de psykologiske effekter af de kreativt arbejdende grupper. Der er udfærdiget et
struktureret skriveterapikoncept, der ønskes testet og udvidet til billedkunst. Dette
udviklingsarbejde er i gang. Der planlægges pilotprojekter med måling af psykologiske og
biologiske effekter af kunstnerledede workshops for patienter i psykiatrisk behandling og borgere
sygemeldte med stress/depression. Der er igangværende arbejde med struktureret uddannelse af
kunstnere, der skal kunne lede kunstbaserede workshops i samarbejde med sundhedsfaglige på højt
niveau i psykiatrien og i kommunale psyko-sociale indsatsområder.
Hvordan?
1. Praktisk del:
Etablering af tvær-institutionelle platforme for kunst og socialitet mellem en
række aktører. Der er allerede igangværende samarbejder med følgende aktører: ‘Forening for
Kunst og Mental Sundhed’, ‘Foreningen for ‘Værekstedet’ MMA’, ‘SIND –
Landsforeningen
for Mental Sundhed’, Region Hovedstadens Psykiatri, Københavns kommunes stressklinik,
Neuropsykiatrisk Forskningsenhed Rigshospitalet, Statens Museum for Kunst, samt det
kunstnerdrevne udstillingssted ‘Hospital Prison University Archive’
og
dokumentarfilmsselskabet, Danish Documentary. Formålet med disse samarbejder er at etablere
tvær-faglige platforme mellem forskellige institutioner, hvor både kunstneriske workshops og
udstillinger kan spire frem med fokus på mental trivsel og recovery.
Gruppen af højt kvalificerede forfattere, filminstruktører og billedkunstnere udvikler
kunstneriske værkstedsforløb ud fra psykoterapeutisk valideret koncept i tæt samarbejde med
det sundhedsfaglige team for grupper af psykiatriske patienter. Konceptet vil blive testet i et
pilotstudie med en række psykometriske tests, Kunstnerne vil blive superviseret og
gruppekoncepterne udviklet i samarbejde med den lægelige projektleder, den psykoanalytiske
supervisor og tidligere og nuværende psykiatri-brugere.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 249: Henvendelse fra Center for Kunst og Folkesundhed vedr. foretræde om projekt for Kunst og Mental Sundhed
2. Teoretisk del:
Tværfagligt forskerteam af psykiatere, kunst- og humanvidenskabelige forskere
på højt faglige niveau, der vil undersøge de psykologiske og sociale effekter af den kunstneriske
gruppebaserede intervention.
Hvor?
Der oprettes et
Center for Kunst og Mental Sundhed
i et tvær-sektorielt samarbejde mellem
Københavns Universitet, Statens Museum for Kunst, Københavns Kommunes Stressklinik, Region
Hovedstadens Psykiatri, SIND
–
foreningen for mental sundhed og Forening for Kunst og Mental
Sundhed.
Forening for Kunst og Mental Sundhed
har allerede lokaler i Psykiatrisk Center Amager. Dette
vil være samlingspunkt for den tværfaglige gruppe, der allerdede i et år har mødtes en gang
månedligt og udviklet projektet. Der vil sideløbende være kunstworkshops på Statens Museum for
Kunst. Som en del af projektet arbejdes der på et brugerindragende kunstprojekt med Jakob
Jakobsens galleri/radiostation, at skabe en radiostation i de nedlagte sengestuer, som kan være
ramme for udbredelsen af tekster og andre kunstneriske produkter skabt af psykiatri-brugere samt
øvrige deltagere i projektets workshops, der også vil være åbne for interesserede kunstnere.
Hvem?
Center for Kunst og Mental Sundhed
skal give rammer for et tværfagligt team af professionelle
danske skønlitterære forfattere, film- og billedkunstnere, samt højt kvalificerede psykiatere, kunst-
og humanvidenskabelige forskere. Pilotprojekter med video og kunstworkshops der måles med
validerede psykometriske tests.
Perspektiver:
Der søges midler til etablering af
Center for Kunst og Mental Sundhed
og udvikling af
strukturerede kunstgruppeterapiforløb med fokus på at generere evidens for deres positive effekter
og udvikling af et reproducerbart kunstgruppekoncept ud fra et psykoterapeutisk koncept med fokus
på stimulation af recovery og mental trivsel.
Efter en etableringsfase på 3 år skal centret kunne finansieres via salg af kunstgruppeterapiforløb til
psykiatrien, stressbehandlingen og socialpsykiatrien og civilsamfundet ved hjælp af indtægter fra
kunstnerdrevne værkstedsgrupper og kursusvirksomhed med undervisningsforløb af kunstnere og
sundhedsfaglige tandemer, der skal kunne lede kunstgruppeterapiforløb for psykisk sårbare.
Finansering:
Model A) 11,962 mill
til etablering af Center for Kunst og Sundhedsfremme:
Deltidsansættelse af 6 forfattere (a 170.000) 1,02 mill. 2 dokumentarfilmsinstruktører, 4
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 249: Henvendelse fra Center for Kunst og Folkesundhed vedr. foretræde om projekt for Kunst og Mental Sundhed
billedkunstnere ( a 50.000) 300.000. 2 x 2-årige post docs a 1,3 mill= 2,6 mill. Frikøb af
forskningsoverlæge i psykiatri til phd 80 % i 3 år 2,4 mill, Frikøb af psykiatrisk
supervisor 3 år: 600.000. Projektledelse og recoveryprojekt: 1,5 mill. Psykologisk
testning: 400.000. Neurolaboratorie-prøver klinisk personale: 900.000. 1 phd-
neurovidenskab: 1,65. SIND 100.000. Galleri/udstillingsvirksomhed: 100.000. 2 x
international konference, rejser: 600.000. IT og open access fees: 100.000
Model B) 5,1 mill.
1-årigt forskningsprojekt til videre konceptualisering og måling af
effekter ved kunst: Deltidsansættelse af 6 forfattere og en billedkunstner (a 100.000)
700.000. 2 x et-årige post-docs: 1,3 mill. 3-årig Phd til projektleder: 1,65 mill. Frikøb af
psykiatrisk supervisor: 200.000. Neurolaboratorie-prøver og løn til klinisk personale:
300.000. Neurovidenskabeligt projekt: 400.000. Recoveryprojekt: 250.000.
Galleri/udstillingsvirksomhed: 50.000. SIND 50.000. Projektledelse og logistisk
bistand: 300.000. IT og open access fees: 100.000. 2-dages seminar: 100.000
Model C) 1,95 mill
til mindre 1-årigt pilotprojekt: Deltidsansættelse af 6 forfattere og
en billedkunstner a 75.000= 525.000, mindre postdoc forskningsprojekt 6 mdr 650.000,
deltids frikøb af forskningsoverlæge til projektledelse 300.000, deltids frikøb af
psykiatrisk supervisor/professor: 75.000. Neurolab: 50.000. Neurovidenskabeligt
projekt: 125.000. Recovery-projekt: 125.000. IT og open acces fees: 50.000. Seminar:
50.000
Projektgruppen:
Har allerede i et år samarbejdet omkring et aktuelt pilotprojekt med læse- og skrivegrupper
og kunstworkshops i psykiatrisk- og misbrugsbehandlingen finansieret af Kunststyrelsen,
Gyldendal, Psykiatrisk Center Ballerup, Psykiatrisk Center Amager og Misbrugscentret KABS
Glostrup. Gruppen er i gang med at lave statistisk bearbejdning og konceptualisere de
kvalitative fund.
Forskergruppen:
Bent Rosenbaum.
Forskningsoverlæge, dr.med., på Psykiatrisk Center København (PCK).
Adjungeret professor på Institut for Psykologi på KU. Psykoanalytiker (træningsanalytiker) i
International Association of Psychoanalysis
og deltager i internationale forskningsgrupper om
traume- og psykosepsykoterapi. Medstifter af uddannelsen i psykoseterapi. Erfaren klinisk
supervisor for både læger og psykologer. Over 40 års erfaring med psykoterapeutisk forskning.
Supervisor på den psykodynamiske framing, supervision af forfattere og læger efter
skrivegrupperne. Ansvarlig for psykometrisk testbatteri sammen med projektleder BB.
Birgit Bundesen.
Projektleder. 1. reservelæge på Psykiatrisk Center Amager (PCA), fra 1.4.19
overlæge på Psykiatrisk Center Amager. BA i litteraturvidenskab. Leder af pilotprojektet. Co-
terapeut i alle skrivegrupper. Forfatter af manualkonceptet. Formand for foreningen Kunst og
Mental Sundhed og initiator og ansvarlig for opstart af nye kunstbaserede forløb og indsamling af
videnskabelig data på PCA.
Vibe Frøkjær.
MD, Ph.d. Seniorforsker ved neurovidenskabelig enhed på Rigshospitalet. Leder
sektionen Imaging Psychiatry og leder NeuroPharm subproject på behandling af depression. Vundet
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 249: Henvendelse fra Center for Kunst og Folkesundhed vedr. foretræde om projekt for Kunst og Mental Sundhed
flere forskerpriser. Ansvarlig for neurobiologisk projektudvikling og indsamling af biologisk
materiale og fMRI scanninger.
Lene Eplov.
MD Ph.d.Lene Falgaard Eplov, forskningsoverlæge, ph.d., programleder for forskning
i rehabilitering, recovery & shared care i forskningsenheden, Psykiatrisk Center København. Leder
af en række forskningsprogrammer. Ansvarlig for Recovery-projekt i projektet.
Kasper Levin.
Postdoc ved Institut for Psykologi, KU på projekt om æstetisk erfaring og
kunstoplevelser. Kunstteoretisk akademisk projekt.
Rune Søchting:
Ph.d. fra Institut for Kunst og Kulturvidenskab, KU, aktuelt tilknyttet som
underviser og koordinator på Kunstakademiet og Musikkonservatoriet i Aarhus. Kunstteoretisk
akademisk projekt.
Billedkunstnere:
Jakob Jakobsen:
Billedkunstner, forsker og aktivist. Driver udstillingsstedet og radiostationen:
Hospital Prison University Archive med udstillinger og undersøgelser af kunst og dens sociale,
politiske og psykologiske potentiale. Har udstillet verden over, i bla. Sao Paulo Biennalen og
Documenta i Kassel.
Asmund Havsteen-Mikkelsen:
Billedkunstner, uddannet MFA fra Det Kgl. Danske Kunstakademi
og MA i Litteraturvidenskab fra KU. Har i sin praksis fokus på repræsentation af arkitektur i maleri
og dennes psykologiske effekt på beskueren. Udgivet en række kataloger, antologier, og
kunstteoretiske tekster.
Peter Linde Busk:
Billedkunstner. BA i Fine Art fra The Slade School of fine art, London and BA I
Fine Art fra Hunter College of Art, New York 2004 og postgraduate uddannelse i Fine art på The
Royal Academy of Arts London. En række soloudstillinger i Dk og udlandet.
Gudrun Hasle:
Billedkunstner uddannet på Det Fynske Kunstakademi 2002-2008 og Det Kongelige
Danske Kunstakademi 2007-2008. Hasle arbejder med sin egen ordblindhed og sit personlige liv i sin
kunst. Gudrun Hasle er især kendt for sine tekstbroderier.
Filmgruppen:
Eva Mulvad:
Prisvindende dansk dokumentarfilmsinstruktør. Medejer af produktionsselskabet
Danish Documentary. Laver dokumentarfilm med fokus på visuelle, poetiske fremstillinger af
narrativer.
Torben Simonsen:
Flerkamerainstruktør, musiker og billedkunstner.
Talentudvikling nationalt /
internationalt (primært i det arabiske). Socialt og psykisk sårbare i Hjemløse / flygtninge projekter.
Har etableret / udviklet / ledet skole og en lang række produktionsorienterede workshops (film - den
personlige metode).
Forfattergruppen:
Pablo Llambías:
Prisbelønnet skønlitterær forfatter med sin seneste roman
Natteskær
(2018). I en
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 249: Henvendelse fra Center for Kunst og Folkesundhed vedr. foretræde om projekt for Kunst og Mental Sundhed
2020285_0006.png
årrække rektor på Forfatterskolen, underviser i
creative writing
på en række skrivekurser, bl.a. på
Pastoralseminaret og Rytmisk Musikkonservatorie. Underviser grupper med cancerpatienter og
patienter med alkoholmisbrug tilknyttet programmet Narrativ Medicin ved SDU. http://llambias.info/
Adda Djørup:
Prisbelønnet skønlitterær forfatter. Udgiver digte, noveller og romaner. Har undervist
i
creative writing
på bl.a. Forfatterskolen, Københavns Hovedbibliotek, Konservatoriets
sangskriverlinje m.m. Har i 6 måneder i 2018 været ansat som husforfatter ved KABS Stjernevang,
et kommunalt behandlingscenter for mennesker med et problematisk stofforbrug og samtidig psykisk
sårbarhed. Uddannet leder i guidet fælleslæsning hos Læseforeningen.
Martin Glaz Serup:
ph.d. i litteraturvidenskab. Prisbelønnet skønlitterær forfatter. Udgiver digte,
børnebøger og essays. Underviser i
creative writing
mange steder, bl.a. på Københavns Universitet
og på Forfatterskolen for Børnelitteratur under Aarhus Universitet.
Asta Oliva Nordenhof:
Prisbelønnet dansk lyriker, p.t. underviser i
creative writing
på
Forfatterskolen.
Majse Aymo Boot:
Prisbelønnet dansk lyriker og prosaist. Underviser i
creative writing
på bl.a.
Forfatterskolen. Fast redaktør på forlaget Basilisk.
Trisse Gejl:
Skønlitterær forfatter, debuterede med romanen
Hvor mælkebøtter gror
(1995), har
siden skrevet otte romaner, senest
Ulvekvinten
(2016), der blev nomineret til Blixenprisen. cand.mag.
i Æstetik og Kultur og ekstern lektor i Skrivekunst og programmet Narrativ Medicin ved SDU.
Litteratur:
1. Jensen A. En systematisk gennemgang af den internationale litteratur om kultur og sundhed:
værdien af kunst- og kulturaktiviteter som kliniske, terapeutiske og rammesatte tiltag. Aalborg
Universitet, 2017
2. Lilyea, B. (2015). Applying the Pedagogy of the Oppressed: A Review of Creating Together:
Participatory, Community-Based, and Collaborative Arts Practices and Scholarship across
Canada. The Qualitative Report, 20(9), 1546-1549.
3.
https://www.who.int/mental_health/action_plan_2013/en/
4. Holt-Lunstad, J. (2018). The Potential Public Health Relevance of Social Isolation and
Loneliness: Prevalence, Epidemiology, and Risk Factors. Public Policy & Aging Report,
27(4), 127-130.
5. Slayton, S., D'Archer, J., & Kaplan, F. (2010). Outcome Studies on the Efficacy of Art
Therapy: A Review of Findings. Art Therapy, 27(3), 108-118.
6.
Slade, M., Oades, Lindsay G, & Jarden, Aaron. (2017). Wellbeing, recovery and mental
health. Cambridge: Cambridge University Press.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 249: Henvendelse fra Center for Kunst og Folkesundhed vedr. foretræde om projekt for Kunst og Mental Sundhed
7. Gillam, T. (2018).
Creativity, Wellbeing and Mental Health Practice
(Palgrave Studies in
Creativity and Culture). Cham: Springer International Publishing.
8. Stickley, T., Wright, N., & Slade, M. (2018). The art of recovery: Outcomes from
participatory arts activities for people using mental health services. Journal of Mental Health,
27(4), 367-373
9. Olga P Nyssen, Stephanie Jc Taylor, Geoff Wong, Elizabeth Steed, Liam Bourke, Joanne
Lord, . . . Catherine Meads. (2016). Does therapeutic writing help people with long-term
conditions? Systematic review, realist synthesis and economic considerations. Health
Technology Assessment, 20(27), Vii-xxxvii, 1-367
10. Roe D, Hasson-Ohayon I, Derhi O, Yanos PT, Lysaker PH (2010) Talking about life and
finding solutions to different hardships. A qualitative study on the impact of narrative
enhancement and cognitive therapy on persons with serious mental illness. J Nerv Ment Dis
198:807–812
11. Lilla Farmasi, Attila Kiss, & István Szendi. (2018). The Narrative Facilitation of Recovery.
The Application of Narrative Theories in a Group Therapy for Patients with Schizophrenia.
Diegesis: Interdisziplinäres E-Journal Für Erzählforschung, 7(1),
Diegesis:
Interdisziplinäres E-Journal für Erzählforschung, 01 June 2018, Vol.7(1).
12.
Pennebaker, J. (2000). “Telling Stories: The Health Benefits of Narrative”.
Literature and
Medicine,
19(1), 3-18.
13.
Sloan, D., & Marx, B. (2004). Taking Pen to Hand: Evaluating Theories Underlying the
Written Disclosure Paradigm. Clinical Psychology: Science and Practice, 11(2), 121-137.