Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 247
Offentligt
Vedr. sundhedsreform
Emne: Socialt udsatte
Hvis vi gerne vil have færre indlæggelser
En sundhedsreform bør være mere end struktur og nedlæggelse af regionerne. Og den bør faktisk også
handle om andet end normeringer.
En reform bør tænke på de sundhedsudfordringer, som findes i det danske
samfund, hvis vi gerne vil have færre indlæggelser. En af de udfordringer er, at der er
en stor ulighed i
sundhed og at mange socialt udsatte ofte genindlægges.
I Sundhedsstyrelsens rapport ’Et sundt liv for udsatte borgere’, står der i indledningen at,
flere rapporter har
samstemmende vist, at sundhedstilstanden hos udsatte mennesker endog er meget dårlig. Mennesker som er
alkoholikere, stofmisbrugere, hjemløse, stærk psykisk syge mv., er markant mere syge end resten af
befolkningen. De udsatte menneskers vurdering af deres eget helbred er meget dårligere, de dør ofte tidligere
og lider oftere af psykiske sygdomme, infektionssygdomme osv. end andre borgere. Rapporten præsenterer
endvidere en række modeller, som kan styrke arbejdet for bedre sundhed blandt udsatte.
Rådet for Socialt Udsatte har fået udarbejdet en række undersøgelser, kaldet ’SUSY Udsat’, der viser at,
udsatte har markant flere kroniske lidelser, at flere har astma og ryglidelser, er nedtrykte eller deprimerede
og oplever ængstelse, uro, nervøsitet eller angst. Den viser også, at udsatte spiser mindre og mindre varieret,
ryger mere og er mindre fysisk aktive end resten af befolkningen.
Når man ser på hospitalerne og den indsats, der gøres for udsatte borgere, så er der ingen tvivl om, at
indsatsen for socialt udsatte ofte er svær og ind i mellem decideret besværlig, fordi forløbende ofte er ganske
kompliceret - f.eks. kombinationen af en fysisk sygdom, som skal behandles, et misbrug, som man skal
forholde sig til og en svær social situation (f.eks. hjemløshed). Dette gør behandlingsforløb svære og de
afbrydes ofte og ender i genindlæggelser.
I de senere år har flere og flere regioner ansat såkaldte socialsygeplejersker, som med en special viden og et
blik for både det somatiske, det psykiske og de sociale problemer, formår at løse konkrete problemer for
patienten, tænke på tværs af ”siloerne”, koordinere indsatserne og følge den udsatte patient ud i det svære liv
uden for hospitalet. Dette kræver faglig viden, erfaring, og netværk både indenfor og udenfor hospitalerne.
Flere og flere regioner har fået øjnene op for, at socialsygeplejerskerne skaber bedre behandlingsforløb,
bedre resultater og i sidste ende bedre livsforløb for udsatte borgere. Socialsygeplejerskerne er i mange
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 247: Henvendelse af 20/2-19 fra Robert Olsen, Kofoeds Skole om sundhedsreformen og socialt udsatte
situationer med til at forebygge genindlægger og skabe den nødvendig opfølgende ramme efter
indlæggelsen.
En sundhedsreform bør derfor udvikle indsatser på alle fremtidige hospitaler, der netop bruger
socialsygeplejersker i arbejdet for at forbedre sundhedstilstanden for udsatte borgere. I den sociale sektor,
f.eks. på væresteder og herberger, vil det være lige så vigtigt at den sociale indsats suppleres af en
sundhedsfaglig viden og handling.
I Danmarks Apotekerforening har man gennemført en rundspørge blandt landets 214 apotekere, som viser, at
halvdelen af landets apoteker hver uge oplever, at borgere fravælger eller udskyder deres medicinkøb.
Dette er et reelt problem, da der igangsættes behandlinger for sygdomme, som så ikke bliver vedligeholdt.
Erfaring både fra det sociale arbejde og på hospitalerne siger, at det sker dagligt, at udsatte borgere vælger
medicinen fra for så at havne på en skadestue og blive kortvarigt indlagt eller i værste tilfælde dø.
Der skal ikke argumenteres for forhøjelse af pensioner og kontanthjælp her, men nok hellere argumentere for
at man ser på, hvordan man enten skaber tilskud til medicin for udsatte borgere eller giver tilskud til medicin,
som er præparater, der bruges ofte af socialt udsatte mennesker.
Hvis man vil genindlæggelserne til livs og hvis man har et mål om dette - som det er beskrevet af Regeringen
- så er det helt essentielt at se på denne problematik.
Udvikling af specielle indsatser, som f.eks. socialsygeplejersker og mere målrettede tilskud til medicin til
socialt udsatte, vil kunne hjælpe med at opnå de ønsker man allerede nu har sat sig for en sundhedsreform.
Det vil skabe mindre ulighed i sundheden, færre indlæggelser og et bedre liv for mennesker, som er udsatte.
Robert Olsen er forstander på Kofoeds Skole. Han har i 18 år været forstander på Mændenes Hjem. Han er
medlem af Rådet for Socialt Udsatte og Formand for Frivilligrådet i København Kommune. Uddannet
sygeplejerske.
Robert Olsen
Forstander
Tel: 41 73 32 55