Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 244
Offentligt
Foto fra kortfilmen “Capriccio”, 1968
Nye tider - nye redskaber
I 1960’erne var trafikstyring godt løst med folk som den dansende
færdselsbetjent Aage Dahl.
I dag har vi brug for helt andre avancerede redskaber til at rydde op i det
trafikkaos, som hver dag koster liv og førelighed og suger ressourcer ud
af vores samfund.
Men der er en god nyhed: Vi kan gøre det meget bedre
Faaborg, januar 2019
Foretræde for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Kære folkevalgte
Vi har udviklet og patentbeskyttet et logging-system, som kan sætte det danske
samfund i stand til at høste de massive fordele ved nye teknologier inden for trafikstyring
og dermed forbedre fremkommelighed for udrykningskøretøjer. Parallelt med udviklingen
af førerløse køretøjer er der utvivlsomt lignende initiativer på vej fra klodens store it- og
bilproducenter – her er muligheden for at overhale inden om med en dansk løsning.
Kort fortalt logger vores Traffic Conductor alle køretøjer i Danmark i realtid, og systemet
kan dermed afgive instrukser til den enkelte bilist, når et udrykningskøretøj nærmer sig.
Det er en simpel og relativt billig idé med enormt potentiale. Systemet reducerer
omkostninger og miljøpåvirkning fra hele trafikområdet.
Men vi har brug for jeres hjælp.
Det næste halve år laver vi et aftalegrundlag klar til de danske trafik- og
sundhedsmyndigheder. Vi vil tilvejebringe alle tekniske, juridiske og forretningsmæssige
oplysninger, der er nødvendige for at staten kan tage stilling til sit engagementet i
projektet. Systemet skal under alle omstændigheder underlægges myndighedskontrol,
og vi er åbne for alle grader af samarbejde, også statsligt medejerskab.
Det er vores udtrykte ønske, at Traffic Conductor bliver etableret, så samfundshensyn
vægtes højere end kommercielle hensyn. Derfor har vi i de kommende måneder brug for
input fra bl.a. Sundheds- og Ældreministeriet.
Her i udredningsfasen vil det være værdifuldt med tilkendegivelser fra politisk hold om,
hvorvidt partierne kan bakke op omkring de principper, vores system bygger på. Selv
om
ingen personers
færden bliver registreret, er logning af alle køretøjer et markant
initiativ, vi gerne ser drøftet politisk. Forenklet udtrykt arbejder vi for, at data fra de
danske biler lander på en server med ministeriel kongekrone på i Danmark, frem for at
data sendes ud (af landet) i et kommercielt orienteret netværk.
Sådan virker det
Traffic Conductor kan gennem aktiv logning af alle køretøjer i Danmark
• spare liv og nedsætte udrykningskøretøjers responstid
• formindske transporttid
• nedbringe miljøbelastning
• booste samkørsel (MaaS – Mobilily As A Service)
Bringing future
traffic back to the people