Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 240
Offentligt
2018182_0001.png
Christiansborg, 7. februar 2019
Spørgsmål til ældreminister Thyra Frank
Jeg vil bede ældreministeren om svar på nedenstående problemstilling vedrørende kørsel med
afgiftsfritaget plejehjemsbus:
Friplejehjemmet Liselund i Vodskov (Aalborg kommune) har i mange år haft en handicapegnet
plejehjemsbus. Den nuværende bus, anskaffet i 2014, er fuldt finansieret af indsamlingsmidler.
En indsamling som Liselunds Venner og byens borgere støttede op om, og tog aktiv del i arbejdet.
I mange år har bussen været meget brugt til udflugter for plejehjemmets beboere og brugerne af
kommunens aktivitetscenter, der ligger i umiddelbar tilknytning til friplejehjemmet. Bussen har
været brugt næsten dagligt
til
udflugter, indkøb og lignende af beboerne og brugerne af
aktivitetscenteret. Deltagerne har betalt 20 kr. pr. tur. Medarbejderne på kommunens
aktivitetscenter har været chauffører. Busture, som har givet stor glæde og et menighedsfuldt
indhold i hverdagen. Det er samtidig et godt eksempel på, hvordan samskabelse kan fungere
mellem en privat institution og det kommunale.
Nu har kommunens jurister fastslået, at de kommunale medarbejdere ikke må fortsætte som
chauffører, da bussen er afgiftsfritaget og da aktivitetscenterets brugere ikke er visiterede til
centeret. Kommunen ønsker ikke af administrative grunde at indføre visitation.
Problemet kunne løses ved at betale
fuld
afgift. Men det har friplejehjemmet ikke økonomi til og
kommunen
vil ikke
bidrage hertil for aktivitetscenterets brugere, da dette vil skabe præcedens.
Vi synes, det er meget beklageligt, at en så god og oplevelsesskabende aktivitet må ophøre på grund
af indviklede, bureaukratiske regler.
Kan det være rigtigt, at en institution for ældre afskæres fra at kunne servicere de to grupper af
ældre, der mødes på Liselund. Begge grupper er ældre medborgere og har stor glæde af at gøre brug
af den fælles bus?
Vil ministeren aktivt arbejde for at skabe et hjemmelsgrundlag for, at Liselunds bus i fremtiden kan
benyttes af begge brugergrupper?
Med venlig hilsen
Orla Hav, folketingsmedlem
Socialdemokratiet
Medlem af socialudvalget
og medlem af bestyrelsen for
”Liselund”
Mail:
[email protected]