Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 239
Offentligt
Kære Peder Hvelplund
Vi er en gruppe af uddannede læger der kommer fra tredjeverdenslande.
Vi kommer via en særlig kategori der hedder “Positiv liste”, hvor vores uddannelse er blevet godkendt af
sundhedstyrelsen før vi kom til Danmark.
Vi har opfyldt en række betingelser, der kræves i vores visum.
1.) For det første har vi bestået sprogeksamen PD3 med høje karakterer, nemlig 7,7,10.
2.) Bagefter blev vi testet fagligt på Københavns Universitet både skriftligt og mundtligt.
3.) Til sidst fik vi pladser på et kursus i Dansk sundhedlovgivning og har bestået den.
Disse krav er vi meget tilfredse med, da de har været med til udvikle vores kompetencer både fagligt og
sprogligt, og til at orientere os i det danske sundhedssystem.
Nu har vi et stort problem med at få KBU stillinger. Netop fordi vi skal sende uopfordrede ansøgninger til de
forskellige hospitaler, og der er lang ventetid, faktisk mere end 6 måneder, og der har endda været tilfælde
hvor folk skulle vente mere end 10 måneder.
Det har netop givet os en række problemer.
1.
Stress og frustration
Vi kom til Danmark fordi der, ifølge medierne og politikerne, mangler læger i Danmark og der var en åben
platform som giver mulighed for at de kliniske kompetente læger kan flytte til Danmark. Vi har alle nemlig
haft forventninger om at kunne få vores autorisation inden for en rimelig tid. Derfor har vi opfyldt alle
ovennævnte udfordrende betingelser inden for 2 år. Det er meget stressende og frustrerende at vi ikke kan
begynde vores KBU forløb med det samme, så vi kan komme igang med at bidrage til det danske samfund.
For det første spilder det en masse tid og ressourcer for de erfarene og kompetente læger, som istedet
kunne benyttes af Sundhedsstyrelsen.
For det andet er det også stressende at vi skal være væk fra vores fag gennem længere tid.
For det tredje skal vi op til lægefaglig eksamen igen hvis vi ikke får en KBU stilling inden for en12
måneders periode,
og det er både spild af tid og ressourcer.
2.
Økonomiske Problemer
Som læger fra tredjeverdenslande, der kommer fra “positive listen”, har vi ikke en arbejdstilladelse og vi må
kun arbejde som læger i Danmark, når vi har opnået autorisation. Selvom nogen har fået en supplerende
arbejdstilladelse eller vores ægtefælle har ret til at arbejde, tjener vi ikke penge nok. De får heller ikke
arbejde som passer til deres uddannelse. For eksempel arbejder de fleste ægtefæller som
rengøringsassistenter, selvom de er uddannede som IT ingeniører, sygeplejersker, skibs først officer osv.
Nogle af vores læger kan i nogle tilfælde overføre penge fra deres hjemland, men det kan give dem store
økonomiske konsekvenser i fremtiden, da opsparing med mere bliver udhulet.
På grund af ovennævnte problemer er vi blevet en gruppe under stort pres og frustration.
Derfor beder vi jer om at overveje følgende forslag:
1.
De danske læger bliver fordelt centralt gennem Det Regionale Råd, derfor behøver de ikke at
sende uopfordrede ansøgninger for KBU stillinger. Vi beder jer om at placere vores navne på eller
efter de danske medicinstuderendes navne på listen.