Kære politikere.
Jeg mener det er dybt foruroligende, at vi har en professor i Danmark, der tydeligvis er den eneste på
området der lyttes til. Jeg er klar over hun anses for at være førende ekspert på området herhjemme, men
når hun gang på gang kan få lov at ytre sig, og
se est ed udtalelser so ”e-cigaretter
er noget fanden har
ska t”, så e er jeg virkelig politiker e ør se he de efter i sø
e e.
Da jeg læste professor i tobaksforebyggelse, Charlotta Pisingers kronik
"Tobaksindustrien er fortsat
skruppelløs"
var det første der slog mig, at hun virker enormt vred.
Jeg har med stor interesse fulgt hendes arbejde, jeg undres dog over vreden og modstanden hun udtrykker,
hver gang hun ytrer sig.
Jeg enig med professoren: Rygning er problematisk - vi må ikke bare lade stå til.
Hvis 14.000 personer hvert år dør af rygerelaterede sygdomme, så mener jeg bestemt at vi er forpligtet til
at sætte ind med alle midler, for at bekæmpe den såkaldte "tobaks-epidemi".
Det er almen viden, at det kræver viljestyrke, at kvitte tobakken. Og når jeg læser debatten der har givet
anledning til professorens kronik, undrer vreden mig.
Phillip Morris, som vreden denne gang er rettet imod, anerkender at vi har et problem og fordrer til
våbenhvile, ved at byde ind med alternative produkter, der kan få folk til at stoppe med at ryge.
Charlotta Pisinger ved hvad der virker - nemlig de, af Lægemiddelstyrelsen, godkendte præparater,
nikotintyggegummi, plaster, mist-sprays og de lægeordinerede medicinske præparater, Champix
(Varenicline) og Zyban (Bupropion), til brug i forbindelse med rygestop. De virker, de kan blot ikke stå
alene.
Charlotta Pisinger har tidligere udtalt; at det kræver enorm viljestyrke at stå imod, og derfor virker det
bedst hvis man får opbakning, hjælp og vejledning i forbindelse med rygestop. For nikotin er, hvis man
spørger hende, lige så afhængighedsskabende som morfin.
Rygestopmedicin kræver en recept, og en henvendelse til lægen for at tale om rygestop, vil sandsynligvis
ende ud i at "patienten" henvises til et kommunalt rygestopkursus. Det bliver et større projekt for de fleste
rygere.
Det er uhyre problematisk, at det bliver så omfattende at planlægge et rygestop, hvis man ønsker hjælp til
det. Så de fleste forsøger gentagne gange med en såkaldt "kold tyrker". Ofte lykkes det bare ikke.
Regeringen har forsøgt at gøre det nemmere at tage beslutningen om et rygestop, vha. en forsøgsordning
hvor en bestemt gruppe borgere kan få betalt deres rygestopmedicin.
Dette tilbud skal gøre det mere attraktivt at gennemføre et rygestopforløb, med hjælp fra kommunerne og
de praktiserende læger. Har man ikke råd til at betale for enten tyggegummi eller medicin, betaler staten.
Her er jeg enig med professoren. Det virker på overfladen, som en god ide.
Hvis vi ser mod England, som vi i mange andre henseender gerne sammenligner os med, ser vi at de
engelske sundhedsmyndigheder er dybt uenige med de danske, om hvordan man skal gribe "tobaks-
epidemien" an.