Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 232
Offentligt
2016371_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Dato: 13-02-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLBT
Sagsnr.: 1807654
Dok. nr.: 826909
Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
I foråret 2018 besvarede jeg en række folketingsspørgsmål om resistensproblemer i
sundhedsvæsenet forbundet med den samtidige brug azolmidler uden for
sundhedsvæsenet. Derudover var miljø- og fødevareministeren og jeg den 5. april
2018 i fælles samråd om problemstillingen, herunder hvad regeringen agtede at gøre
ved den.
Centralt for mit svar var dengang, at vi for at kunne handle på denne alvorlige
problemstilling havde brug for mere viden om og overblik over problematikken og
sammenhængen mellem forbruget af azol-midler uden for sundhedsvæsenet og
infektioner med resistens
Aspergillus
i sundhedsvæsenet. Derfor kunne jeg til
samrådet oplyse, at Statens Serum Institut allerede medio 2018 ville påbegynde
etableringen af en national human overvågning af azolresistens i svampe. Dette inden
for rammerne af de 48 mio. kr. som regeringen og Dansk Folkeparti med aftalen om
finansloven for 2018 prioriterede til at styrke indsatsen mod antibiotikaresistens på
Statens Serum Institut.
./.
Videre kunne jeg oplyse, at miljø- og fødevareministeren og jeg havde besluttet at
nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle udbygge vores viden om
området ved at afdække, hvad der eksisterer af viden og anbefalinger på området, og
hvor der er behov for mere viden. Arbejdsgruppen har den 8. februar 2019 fremsendt
den endelige afrapportering til Miljø- og Fødevareministeriet og Sundheds- og
Ældreministeriet, og det er denne afrapportering, som jeg her oversender til jeres
orientering. I afrapporteringen fremgår også de første foreløbige resultater af den
nationale humane overvågning af azolresistens i svampe.
Først og fremmest dokumenterer afrapporteringen en sammenhæng mellem
anvendelsen af azolmidler i miljøet og den udvikling af azolresistens på baggrund af
miljømutationer, der er konstateret hos
Aspergillus Fumigatus
i patienter. Samtidig
vurderer afrapporteringen, at der både internationalt og herhjemme ses en stigende
tendens i andelen af patienter med azolresistente
Aspergillus Fumigatus
svampe,
som både er drevet af brugen af azollægemidler i sundhedsvæsenet og resistens
drevet af miljømutationer. Denne vurdering baserer sig bl.a. på de første foreløbige
resultater af den nationale humane overvågning fra september-december 2018, som
viser, at der er påvist azolresistens hos 10/135 patienter (7,4 procent) mens tidligere,
ikke systematisk indsamlede, data viste resistens hos 2,9 procent af patienterne i
perioden 2010-2013 og 4,7 procent i 2014-2017. For 2018 kunne miljøresistens-
mekanismen påvises i 5/10 af de azolresistente
Aspergillus Fumigatus
isolater.
Det skal bemærkes, at afrapporteringen konstaterer, at azolresistens er et begrænset
folkesundhedsmæssigt problem i Danmark, da infektioner med
Aspergillus
er relativt
sjældne, de fleste kan fortsat behandles med de anbefalede lægemidler, og
infektionerne ikke spreder sig som smitte fra person til person. Fordi konsekvensen
for de få, der erhverver sig en infektion med resistens
Aspergillus Fumigatus,
kan
være yderst alvorlig, vil jeg dog gerne understrege, at det her er en problemstilling,
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 232: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. azolresistens, fra sundhedsministeren
som jeg som sundhedsminister tager meget alvorligt. For én ting er, at gentagen
behandling med lægemidler kan medføre resistens, noget andet er, at brugen af
azoler uden for sundhedsvæsenet kan medføre, at der findes azolresistens hos
personer uden foregående anvendelse af medicinske azoler.
Selvom afrapporteringen dokumenterer en sammenhæng mellem anvendelse af
azolmidler i miljøet og udvikling af azolresistens i patienter, mangler vi fortsat viden
om en række forhold. Derfor fremhæver afrapporteringen en række emner, som
arbejdsgruppen vurderer, at man med fordel kan undersøge nærmere. Her er jeg glad
for at kunne konstatere, at afrapporteringen fremhæver den nationale humane
overvågning som et vigtigt fundament for viden på området.
Jeg vil drøfte indholdet i afrapporteringen yderligere med miljø- og
fødevareministeren.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
Side 2