Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 214
Offentligt
1
Forebyggelses- og Patientrådet
Oplysningsforbundet May Day
30. jan. 2019
Åbent brev til vicedirektør på Rigshospitalet Per Jørgensen.
Kopi til Sundhedsminister Ellen Trane Nørby og Sundheds-og Ældreudvalget.
Vedrørende Professor Peter Gøtzsches fritstilling som leder af Nordisk Cochrane Center.
Vore to foreninger er stærkt bekymrede over Rigshospitalets mulige afskedigelse af Professor Peter
Gøtzsche grundet konflikten mellem direktør Mark Wilson, Internationalt Cochrane og Nordisk
Cochrane Centre.
Patienter i Danmark såvel som internationalt
har hårdt brug for professor Peter Gøtzsche, som i årevis
har kæmpet for patientsikkerheden ved at kræve, at medicinalindustrien
lægger både positive og
negative forsøgsresultater af lægemidler åbent frem. Ligesom han fortsat står fast på det princip, at de
læger og forskere, som godkender medicinske forsøg, ikke må have tilknytning til industrien!
Det er en kendt sag internationalt, at medicinalindustrien er berygtet for ikke at ville lægge alle
sine forsøg med medicin åbent frem!
De forsøg, som viser negative resultater, bliver ofte "glemt" af
industrien, da negative resultater ikke fremmer godkendelsen af et medicinalfirmas nye medicin. Men
det er intet mindre end kriminelt, når et firma sætter profit højere end menneskers helbred. Derfor må
sundhedsmyndigheder og politikere påtage sig ansvaret for, at patienters velfærd altid prioriteres højere
end firmaers profit. Hvis forskerne når til modstridende konklusioner, må tvivlen altid komme
patienterne til gode.
Patienter verden over lægger beredvilligt krop til udviklingen af nye lægemidler.
Derfor har vi
som patienter krav på sandfærdig oplysning, hvis f.eks. en vaccine eller et andet lægemiddel skulle vise
sig at have alvorlige bivirkninger! For kun på et oplyst grundlag kan vi vurdere, om vi vil takke ja eller
nej til et lægemiddel.
I flere årtier har det internationale Cochrane-samarbejde, som Peter Gøtzsche i 1993 var med til
at grundlægge, været en guldstandard
inden for
forskning.
Cochrane har som et uafhængigt,
internationalt netværk af forskere stået for uvildige analyser
af industriens kliniske forsøg med det
formål at vurdere både positive og negative effekter af medicin og andre behandlingsformer. Men
Internationalt Cochrane under ledelse af direktør Mark Wilson er desværre i de senere år gået på
kompromis med etikken og har stik imod Cochranes idealer om uvildighed ladet et stort antal forskere
med dobbeltinteresser i industrien skrive Cochranes systematiske gennemgange af industriens forsøg
med medicin og andre behandlinger.
For et års tid siden godkendte internationalt Cochrane således den omdiskuterede HPV-vaccine,
men da Nordisk Cochrane institut med Gøtzsche i spidsen senere undersøgte
forsøgsrapporterne
for
vaccinen, opdagede de, at godt 20 forsøg, som viste alvorlige neurologiske bivirkninger af vaccinen,
IKKE var medtaget i internationalt Cochranes vurdering af vaccinen. Mere end 25.000 patienter
manglede i International Cochranes analyse, og alvorlige bivirkninger (serious adverse events) var
blevet overset i de studier, som International Cochrane
havde
medtaget.
Cochrane roser sig af sin uvildighed, men under direktør Wilson har man lukket øjnene for, at langt
mere end 50 % af forfatterne på Cochranes protokol for HPV-vaccinen havde bånd til
medicinalindustrien! Hertil kommer, at hovedforfatteren af
Cochrane-godkendelsen
af HPV-vaccinen
havde flere finansielle bånd til vaccinefabrikanter, som han ikke havde oplyst om i
Cochrane-analysen!
Dette er ikke tilladt ifølge Cochranes kommercielle sponsorpolitik.