Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 210
Offentligt
2007817_0001.png
Intersex Danmarks kommentarer til spørgsmål nr. 588 af 23. februar 2018
til Sundhedsminister Ellen Trane Nørby, efter ønske fra Mette Gjerskov (S).
Vedr. spørgsmål nr. 588:
”Mi istere edes oplyse, hvor a ge ør , der årligt fødes i Da ark ed
variationer i kønskarakteristika,
og hvor der er dokumenteret sundhedsfaglige argumenter for, at der foretages ikke-akutte, invasive og
irreversi le edi i ske i dgre af åde kirurgisk og hor o el karakter?”
Intersex Danmark har ved gennemlæsning af besvarelsen af spørgsmål 588, fundet flere punkter, hvor
besvarelsen er mangelfuld, eller på andre måder er problematisk, det drejer sig om følgende punkter:
Omkring det faktum at man vælger at fremhæve livsreddende behandling:
Man skriver i besvarelsen at:
”Beha dli gstil udde e til ør
ed edfødte variatio er i kø skarakteristika er helt overveje de
individualiseret medicinsk behandling, afhængigt af den specifikke tilstand.
Der kan være tale om behandling med syntetiske binyrebarkhormoner eller behandling med væksthormon
og kønshormoner. Behandlingen kan være livredende og sigter generelt mod at sikre personen det bedst
mulige helbred og bedst mulig funktionsevne
.”
I 2017 udkom rapporten
”The
rights of children in Biomedicine, challenges posed by scientific advances
and uncertainties ”
den var blevet udarbejdet på foranledning af
Europarådets Bioetikkomite,
som et
uafhængigt analytisk studie, der havde til hensigt, at afdække områder hvor der er øget bekymring for, at
børns rettigheder kan blive ugunstigt påvirket, af de videnskabelige fremskridt og usikkerheder, i
biomedicin.
Link :
https://rm.coe.int/16806d8e2f
Rapporten peger på, at der ved en gennemgang af evidens, kun er identificeret tre medicinske procedurer
der opfylder kriterierne for at kunne karakteriseres som nødvendige interventioner på interkønnede børn:
(1) administration af endokrin behandling for at forhindre dødeligt salttab hos nogle spædbørn.
(2) tidlig fjernelse af såkaldte streak gonader hos børn med gonadal dysgenesi, og
(3) kirurgi i sjældne tilfælde af exstrofiske tilstande, dvs tilstande hvor organer stikker ud gennem
maveskindet, eller kan svække udskillelse.
Der kan således føres evidens for, nødvendigheden af behandling, i forhold til disse 3 problematikker, og
disse behandlinger støtter vi helhjertet op om.
Når der tales om akut og livsnødvendige behandling, er der som oftest tale om extrofiske tilstande, eller
endokrin behandling af den salttabende version af AGS. AGS er en sjælden tilstand, der ifølge svaret på
spørgsmål 587, statistisk set maksimalt tæller 6 personer om året. Denne variation behandles med syntetisk
binyrebarkhormon, og kan ganske rigtigt være dødelig, hvis den ikke behandles, derfor hersker der ikke
tvivl om nødvendigheden af denne behandling.
Omvendt er behandling med væksthormon på ingen måde medicinsk livsnødvendig, og der er således tale
om en rent kosmetisk behandling, der har til formål at øge højden, på personer med Turners Syndrom.
1
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Henvendelse af 28/1-19 fra Intersex Danmark om variationer i kønskarakteristika
Flere af de ifølge besvarelsen til spørgsmål 587, hyppigere forekomne variationer, behandles ofte med
kønshormon, derfor stiller vi os uforstående overfor, at man i besvarelsen af nærværende spørgsmål 588,
ikke har fundet behov for at kommentere på hvor mange der behandles med kønshormoner, hvilke
aldersgrupper der er tale om, hvilke kønshormoner der er tale om og om der er tale om henholdsvis
uopsættelig og/eller irreversibel behandling, potentielle bivirkninger, samt sigte for behandlingen.
Om nødvendigheden af anden behandling og kirurgi:
Man skriver i besvarelsen at:
”De
fleste børn og unge med DSD-tilstande har ikke behov for kirurgisk behandling, og kirurgisk behandling
på kønsorganerne hos nyfødte er meget sjældent nødvendigt. Eksempler på tilstande, hvor kirurgisk
behandling kan overvejes, er ved børn med AGS. Her kan medfødt sammenvoksning mellem urinrør og
skede eller sammenvoksede kønslæber i sjældne tilfælde kræve en mindre kirurgisk korrektion for at undgå
svære kroniske urinvejsinfektioner. Andre kirurgiske indgreb, der kan tilbydes børn
med variationer af kønskarakteristika, kan have sigte på at forebygge urinvejssygdomme som infektioner og
inkontinens, at forebygge væskeansamling i skede og livmoderhule, at bevare muligheden for fremtidig
forplantning samt at forhindre udvikling af kræft i kønskirtler.”
Rapporten
”The
rights of children in Biomedicine, challenges posed by scientific advances and
uncertainties
”
forholder sig også til disse former for kirurgiske indgreb idet man konkluderer at:
Rapporten slår fast at ældre børn, der skal menstruere, kan have behov for en operation, for at forebygge
”Vaginal
pooling”
I besvarelsen beskrevet som væskeansamling i skede og livmoder), men at disse unge
mennesker, kan grundet en hanlig kønsidentitet, have ønske om at få kroppen tilpasset i hanlige retning,
hvorfor man bør afstå fra at udføre vaginoplastikker på disse børn.
Ifølge rapporten nævnes kræftrisici, ofte af læger som årsag til sterilisation/fjernelse af gonader (Kønskirtler
= testikler/æggestokke), eks. Hos børn født med AIS, eller for børn med ikke nedsunkne testikler, men
evidens peger på at denne tilstand, i de fleste tilfælde ikke kræver fjernelse af gonader i barndommen, og
peger på at dette kan udskydes til sent i puberteten, eller de tidlige ungdomsår og i nogle tilfælde endda til
voksenalderen.
Andre procedurer bliver ifølge rapporten også forsvaret af klinikere som yderst gavnlige for barnets
sundhed og dermed "nødvendige" for sund funktion, såsom Hypospadi reparation for at muliggøre
"normal" vandladning hos drenge og vaginal urethral adskillelse (I besvarelsen beskrevet som adskillelse af
skede og urinrør hos piger, for at forhindre urinvejs infektioner - disse procedurer kan ifølge rapporten ikke
understøttes af sikre beviser for nødvendighed, gavnlighed eller sikkerhed, mens det beskrives at begge
dele risikerer at medføre irreversibel skade.
Det er blandt andet: Gonadectomier (Fjernelse af kønskirteler), Vaginoplastikker, Hypospadi operationer,
og Vaginal Urethral adskillelse (adskillelse af skede og urinrør) samt flere andre operationer og indgreb, der
kan og bør betegnes som unødvendige, og det er dermed blandt andet disse FN henviser til, som
unødvendige kønsnormaliserende indgreb, i deres anbefalinger
CAT/C/DNK/CO /6-7 (2016)
og
CRC/C/DNK/CO/5 (2017).
Det er vigtigt i forhold til at sikre interkønnede børns menneskerettigheder, og for at undgå misforståelser
at der laves en lovgivning på området, hvori det klart, og i tråd med ovenstående, defineres hvad der
menes med nødvendig kirurgi, dette vil fremme gennemsigtigheden og sikre, at der ikke længere vil hersker
tvivl om, hvilke kirurgiske indgreb og andre behandlinger det er, FN og Europarådet referer til, når der
2
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Henvendelse af 28/1-19 fra Intersex Danmark om variationer i kønskarakteristika
2007817_0003.png
tales om unødvendig kirurgi og behandling.
Om behandlingen forbedrer børnenes helbred og livskvalitet:
Man fremfører i besvarelsen at:
”Der
er i disse tilfælde hovedsageligt tale om ikke-akut, invasiv og irreversibel kirurgisk behandling, idet
akut kirurgisk behandling vil være sjældent forekommende. Men der er samtidig tale om tilstande, hvor
udskydelse af kirurgisk behandling kan have potentielt store konsekvenser for barnets helbred og
livskvalitet.
I forhold til spørgsmålet om timingen af de køns "normaliserende" behandlinger i barndommen, fremgår
det af rapporte ”The rights of hildre i Bio edi i e, halle ges posed y s ie tifi adva es a d
u ertai ties” at:
(1) "livskvalitetsstudier" udført på patienter i voksenalderen, mangler og er "dårligt researchet"
(2) den samlede effekt af den seksuelle/kønslige funktion hos børn der er ændret kirurgisk er "svækket" og
(3) påstanden om, at kønsudvikling kræver kirurgi, er en "tro", der ikke er understøttet af data.
Link :
https://rm.coe.int/16806d8e2f
I forhold til timingen af operationerne fremhæver man ofte barnets unge alder som en positiv faktor, og
det påstås, at barnet bla. ikke vil kunne huske disse indgreb, hvilket angiveligt skulle begrænse de psykiske
traumer betydeligt, i forhold til risikoen for traumer hos et ældre barn.
Denne påstand er imidlertid i direkte strid, med forskning i tidlige barndoms- traumer, herunder traumer i
forbindelse med smertefulde medicinske procedurer, der peger på, at små børn oplever traumer lige så
voldsomt som ældre børn, men at små børn I modsætning til ældre børn, bare ikke kan udtrykke i ord, om
de føler sig bange, overvældede eller hjælpeløse. Små børn der oplever denne type traumatisk stress, kan i
stedet, generelt få svært ved at regulere deres adfærd og følelser. De kan blive omklamrende og bange for
nye situationer, blive let skræmte, vanskelige at trøste og / eller aggressive og impulsive. De kan også have
svært ved at sove, miste nyligt erhvervede udviklingsfærdigheder og vise regression i funktion og adfærd.
Små børn, der oplever traumer, herunder smertefulde medicinske procedurer, er desuden i særlig risiko,
fordi deres hjerner udvikler sig så hurtigt og dermed er meget sårbare. Skader i den tidlige barndom er
blevet sat i forbindelse med nedsat størrelse af hjernebarken. Dette område er ansvarlig for mange
komplekse funktioner, herunder hukommelse, opmærksomhed, perceptuel bevidsthed, tænkning, sprog og
bevidsthed. Disse ændringer kan påvirke IQ og evnen til at regulere følelser, og barnet kan blive mere
frygtsomt og ikke føle sig sikkert eller beskyttet.
Disse medicinske indgreb rammer ikke bare barnet men ofte hele familien, i forhold til den skadelige
virkning af bla. medicinske traumer i den tidlige barndom, peger en amerikansk undersøgelse på, at op
imod 80% af alle familier, oplever traumatiske stress reaktioner, efter at barnet har gennemgået en
smertefuld medicinsk procedure og mellem 20-30% af forældrene og 15-25% af børn og søskende,
efterfølgende oplever vedvarende traumatiske stressreaktioner, der forringer deres daglige
funktionsniveau..
Link :
https://www.nctsn.org/what-is-child-trauma/trauma-types/medical-trauma/effects
Et andet spørgsmål der uvægerligt rejser sig i forhold til den kønsnormaliserende kirurgi på spædbørn, er
spørgsmålet om de risici der er forbundet med bedøvelsen, I September 2018 udtaler Joachim Hoffmann-
Petersen, formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) samt afdelingslæge
på Odense Universitetshospital, sig på DR, hvor han i forhold til andre kirurgiske indgreb på børn i samme
3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Henvendelse af 28/1-19 fra Intersex Danmark om variationer i kønskarakteristika
2007817_0004.png
aldersgruppe, bla. adresserer spørgsmålet om fuld narkose til børn, hvori han udtaler:
”Pro le et
er bare,
at der er e vis risiko, år a edøver ør . Jo i dre ør e e er, jo større er risikoe .”
Det er problematisk at man fremhæver fordelene ved at operere på små børn, når man er bekendt med at
det er forbundet med forøgede risici, at lægge et lille barn i fuld narkose, i forhold til en voksen, dette
yderligere problematisere det faktum, at størstedelen af disse indgreb, foretages på børn der lægges i fuld
narkose, for at gennemgå operationer, for hvilke der ikke kan påvises hverken terapeutisk eller medicinsk
nødvendighed.
I lyset af ovenstående virker det yderst paradoksalt, at man, i besvarelsen så unuanceret, påberåber sig
hensynet til barnets udvikling og livskvalitet.
Det er vores anbefaling at man for at sikre interkønnede børn imod unødvendig kirurgisk og anden
unødvendig behandling, laver et forbud imod at udføre disse behandlinger, til barnet selv kan give sit fulde
frie og informerede samtykke, og ad den vej sikre barnets rettighed til selvbestemmelse over egen krop.
Om Journalføring, registrering og kontrol på området:
Man skriver i besvarelsen at:
”Den
behandlingsansvarlige læge har journalføringspligt, hvilket bl.a. betyder at der i patientens journal
skal beskrive forhold som diagnose, sundhedsfagligt skøn om sygdommens art, begrundelse for
undersøgelsen/behandlingen, planlagt og udført behandling, og hvilke materialer og lægemidler der er
anvendt. Der skal således i hvert enkelt tilfælde foreligge dokumentation for den sundhedsfaglige
begrundelse for behandlingen.
Sundhedsstyrelsen har ikke mulighed for at vurdere, i hvilket omfang der er fyldestgørende journalførelse i
samtlige tilfælde af behandling for DSD-til-stande hos personer under 18, men styrelsen har generelt stor
tillid til det faglige niveau på de godkendte højtspecialiserede centre, og Sundhedsstyrelsen har ikke
modtaget information om at bestemmelserne vedr. kosmetisk behandling på personer under 18 år
overtrædes i den forbindelse.”
Denne udtalelse vækker stor bekymring hos Intersex Danmark, idet flere af de personer vi er i kontakt med,
oplever at journalføringen omkring deres behandling, herunder de kirurgiske indgreb, er mangelfuld og i
visse tilfælde fuldstændigt forsvundet i systemet, ligesom der i ældre sager, findes eksempler på at
operationer på personer er opført i moders journal.
Problemet med mangelfuld journalføring, er en af de problematikker Amnesty International kommenterer
på i deres rapport ” First Do o har ” o situatio e for i terkø ede i Da ark og Tyskla d.
Link :
https://amnesty.dk/media/3078/first-do-no-harm.pdf
Vi anbefaler at der indføres en kontrol på området, der skal sikre at den nødvendige journalføring
overholdes, og for at sikre at alle interkønnede i Danmark har adgang til deres journaler, herunder til
informationer om behandlinger, de har været igennem i den tidlige barndom.
Omkring klagesagerne:
Det er vigtigt for forståelsen, af det problematiske i at bruge antallet af klagesager, som en pejling for
4
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Henvendelse af 28/1-19 fra Intersex Danmark om variationer i kønskarakteristika
2007817_0005.png
kvaliteten af de behandlinger og herunder de kirurgiske indgreb, der udføres på interkønnede børn, at man
er opmærksom på følgende :
1) Det drejer sig hovedsageligt om behandlinger og indgreb, herunder operationer, der finder sted, eller
forløb der påbegyndes inden for de første 6 mdr
–
24 mdr af barnets liv, der er for hovedandelens
vedkommende, altså tale om indgreb på spædbørn og småbørn.
2) Det er veldokumenteret fra flere kilder, at denne unødvendige kirurgi og behandling af interkønnede
børn, ofte har voldsomme både fysiske og psykiske konsekvenser, eksempelvis: PTSD lignende traumer,
depression, angst, nedsat følsomhed i genitalier, smerter, problemer med arvæv fistler og/eller strikturer ,
tilbagevendende infektioner, infertilitet og kronisk inkontinens, og sidst men ikke mindst den form
edi i sk påtvu ge ”tra skø ethed”, der ka opstå år a tildeler, og side opererer eller eha dler
et barn, hen imod et køn, uden forudgående at have sikret sig at behandlingen var i tråd med individets
kønsidentitet.
3) Ved visse operationer, kan fistler og strikturer være en konsekvens af operationen, disse kan opstå i
tidsrummet fra lige efter operationen og indtil flere år efter operationerne, men er stadig en direkte
konsekvens af operationen.
4) Mange af de konsekvenser, der kan opstå som følge af disse indgreb, opdages først langt senere i
individets liv, da det for mange af disse konsekvensers vedkommende, kræver en del modenhed, og fysisk
udvikling, for at individet forstår det fulde omfang af problematikkerne og kan give udtryk for dette.
5) Forældelsesfristerne på området fremgår af Styrelsen for Patientklagers hjemmeside, hvoraf det fremgår
at en klage skal være indsendt :
A) Inden der er gået to år, efter patienten blev bekendt med, eller burde være blevet bekendt med, det
forhold, du klager over.
B) Senest fem år efter den dag, hvor forholdet, der klages over, fandt sted.”
Link :
https://stpk.dk/da/behandling/klag-over-sundhedsfaglig-behandling/
Dette gør det stort set umuligt for interkønnede der er blevet skadet under behandling eller kirurgi at
benytte sig af de klagemuligheder der er på området, hvilket man fra Sundhedsstyrelsens side også burde
have være bekendt med.
Vi anbefaler på baggrund af ovenstående, at man fjerner forældelsesfristerne, for klager over de
unødvendige kirurgiske indgreb og andre behandlinger, der er blevet og stadig bliver udført på
interkønnede børn og unge, da det er nødvendigt, for at give interkønnede en reel mulighed for at klage
over og søge erstatning for, de procedurer de har været udsat for i deres barndom.
At sikre interkønnede adgang til at klage over og søge erstatning for behandlinger og kirurgiske indgreb de
har gennemgået i deres barndom, er ligeledes en del af FNs
anbefalinger i både
CAT/C/DNK/CO /6-7
(2016)
og
CRC/C/DNK/CO/5 (2017).
Om Konferencen og Informationsmaterialet:
Man skriver i besvarelsen at :
”Sundhedsstyrelsen
finder, at der generelt er et behov for mere information om området, hvilket bl.a. er
adresseret med kommende initiativer i regi LGBTI-handlingsplanen, hvor der skal afholdes en konference om
variationer i kønskarakteristika samt udarbejdes informationsmateriale målrettet forældre til børn født med
5
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Henvendelse af 28/1-19 fra Intersex Danmark om variationer i kønskarakteristika
variationer i kønskarakteristika.”
I forhold til Konferencen, er det vores helt klare oplevelse, at Sundhedsstyrelsen i planlægningen af
konferencen, fuldstændig ser bort fra det faktum, at Danmark i henholdsvis
CAT/C/DNK/CO /6-7 (2016)
og
CRC/C/DNK/CO/5 (2017)
har modtaget påtaler fra FN, omkring vores nuværende procedurer i
behandlingen af interkønnede børn, herunder begge gange med en klar anbefaling, om et fuldt stop for
unødvendig kønsnormaliserende kirurgi og anden behandling af interkønnede børn, indtil barnet selv kan
give sit fulde, frie og informerede samtykke til disse behandlinger, ligesom FN anbefaler at der udvikles
behandlingsprotokoller med udgangspunkt i barnets menneskerettigheder herunder barnets ret til fysisk
integritet og autonomi, og selvbestemmelse over egen krop. Hvorfor man burde have anlagt en langt
tydeligere menneskeretslig vinkel på konferencen.
I stedet vælger man at gennemføre en konference, hvor vi, som den eneste Menneskerettighedsbaserede
interkøns interesseorganisation i Danmark, selv måtte bede om inddragelse, hvorefter vi blev inviteret til at
give input til ønsker om talere. Da konferencen blev fremstillet som havende et internationalt
sundhedsfagligt sigte foreslog vi flere forskellige, mulige talere, men var meget tydelige omkring at vores
primære ønske var:
1)
Ja eso Garla d der har udar ejdet rapporte ”The
rights of children in Biomedicine, challenges posed
y s ie tifi adva es a d u ertai ties ”
idet vi mente at det måtte være i alles interesse at få det belyst,
hvis der ikke er evidens for de behandlinger vi tilbyder og udfører i Danmark
2) Miriam van der Have, Bestyrelsesmedlem af Organisation Intersex international (Europe) (OII), OII er en
verdensomspændende menneskerettigheds baseret interkøns-organisation, som Intersex Danmark er
medlem af. Miriam er den interkønnede i Europa, med flest års erfaring med det menneskerettigheds
baserede arbejde for interkønnede.
Vi blev meddelt, at man af hensyn til tiden, kun kunne imødekomme ønsket om 1 taler, og derudover 1
deltager i en paneldebat, men at deltageren til paneldebatten, skulle kunne tale dansk, hvilket udelukkede
vore to primære kandidater.
Ved gennemgang af programmet, fremgår det at talerlisten omfatter 2 læger fra udlandet, der begge
støtter den nuværende praksis, samt 2 læger fra Danmark der ligeledes støtter nuværende praksis, og 1
taler for den menneskeretslige tilgang, ligesom man i paneldebatten kun har 1 repræsentant for det
menneskeretslige aspekt Helle Jacobsen fra Amnesty International, overfor 3 fortalere for nuværende
praksis, hvilket virker som om, at man snarere har et ønske om at fremhæve og fastholde den praksis der
gentagende gange på FN og EU plan kritiseres for at overtræde menneskerettighederne, end et reelt ønske
om at imødekomme de henstillinger man har fået fra FN.
Desuden vælger man at gennemføre konferencen med en egenbetaling på 400 kr pr. person, hvilket flere af
vore medlemmer ikke har økonomi til at betale for deltagelse, oveni transporten til og fra KBH, hvorfor
denne egenbetaling, har haft stor betydning for vore medlemmers, mulighed for at deltage.
Lignende problematikker gør sig gældende i forhold til udarbejdelsen af materialet til forældrene. Vi har på
et møde omkring LGBTI handlingsplanen, gjort opmærksom på, at vi ønsker at deltage i udarbejdelsen af
dette materiale, og budt ind med at OII (Organisation Intersex International), i samarbejde med EPA
Europea Pare ts’ Asso iatio og IGLYO
International Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Queer
Youth and Student Organisation) har udarbejdet materiale til forældre, under titlen
”Supporting
your
intersex child
–
a parents toolkit” der ud fra et menneskeretsligt udgangspunkt, dækker de problematikker,
man som forældre til et interkønnet barn, kan stå over for, og informerer om hvordan man støtter op om
6
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Henvendelse af 28/1-19 fra Intersex Danmark om variationer i kønskarakteristika
2007817_0007.png
sit interkønnede barn. Vi har foreslået at man i stedet for at udvikle nyt materiale, kunne indgå en aftale
med disse organisationer om at kunne benytte deres materiale, imod at betale for oversættelsen og
udgivelsen af materialet på dansk, men vi har intet hørt tilbage, ligesom vi stadig ikke, er blevet inddraget i
udviklingen, af det nye materiale her hjemme, så vi har en formodning om, at heller ikke dette, vil få en
menneskeretslige tilgang, hvilket vi finder dybt problematisk.
Link :
https://oiieurope.org/supporting-your-intersex-child-a-parents-toolkit/
Vi finder det bekymrende at der fra myndighedernes side, synes at være meget lidt fokus på de
menneskeretslige aspekter, i forhold til behandlingen af interkønnede, og vi finder det bekymrende at der
er en tendens til, at overlade det til Sundhedsstyrelsen at inddrage de interessenter, de måtte finde
relevante, dette kan være problematisk, idet den menneskeretslige tilgang, ofte står i kontrast til den
tilgang Sundhedsstyrelsen repræsenterer, hvorfor den menneskeretslige tilgang ofte minimeres til det
ubetydelige, i disse sammenhænge.
Det er selvsagt særdeles bekymrende, at den menneskeretslige tilgang til interkøn er reduceret til at spille
2. violin, idet Danmark har en forpligtigelse til, at leve op til de konventioner vi har underskrevet, og vi har
et ansvar for at honorere menneskerettighederne, såvel for børn som for voksne, også på dette område,
det ansvar lever vi pt. ikke op til, hvilket 2 sæt anbefalingerne fra FN bærer vidnesbyrd om, henholdsvis
CAT/C/DNK/CO /6-7 (2016)
og
CRC/C/DNK/CO/5 (2017).
Indenfor en overskuelig fremtid vil eksaminationen af den 8. periodiske rapport om Danmark til CAT blive
afholdt, hvor vi som situationen ser ud lige nu, må forvente at modtage endnu et sæt anbefalinger.
Vi stiller selvsagt gerne vores viden og ekspertise på området Interkøn i menneskeretslig kontekst til
rådighed, i forhold til at sikre at den menneskeretlige vinkel bliver tilgodeset, i udarbejdelsen af materialet
til forældre, såfremt vi bliver bedt om det.
MVH
Inge Toft Thapprakhon
Intersex Danmark
Bjolderupvej 38
6000 Kolding
7