Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 210
Offentligt
2007815_0001.png
Intersex Danmarks kommentarer til spørgsmål nr. 586 af 23. februar 2018
til Sundhedsminister Ellen Trane Nørby, efter ønske fra Mette Gjerskov (S).
Vedr. spørgsmål nr. 586:
”Mi istere edes oplyse, hvor hyppigt foreko e ikke-akutte,
invasive og irreversible
medicinske indgreb af både kirurgisk og hormonel karakter på små og større
børn med variationer i kønskarakteristika, er i Danmark, opgjort i perioden 2007 til
2017?”
Intersex Danmark har ved gennemlæsning af besvarelsen af spørgsmål 589, fundet flere punkter, hvor
besvarelsen er mangelfuld, eller på andre måder er problematisk, det drejer sig om følgende punkter :
Om definitionen nødvendige indgreb
:
Man skriver i svaret at:
”Vurdering
af, om kirurgi er nødvendig hos et barn eller ung med variationer i
kønskarakteristik, sker således i et tværfaglige team i tæt samarbejde med forældre og barnet, afhængig af
alder, eller de u ge.”
Her er det vigtigt at forstå betydningen af ordet
” ødve dig”
for hvad kan og bør i virkeligheden defineres
som nødvendig kirurgi, når det drejer sig om, ikke uopsættelige kirurgiske og medicinske indgreb i
interkønnede børns kønsanatomi?
Et bud på svaret kan findes i rapporten
The rights of children in Biomedicine, challenges posed by
s ie tifi adva es a d u ertai ties ”
der udkom i
2017,
Rapporten blev udarbejdet på foranledning af
Europarådets Bioetikkomite
som et uafhængigt analytisk studie, der havde til hensigt, at afdække områder
hvor der er øget bekymring for, at børns rettigheder kan blive ugunstigt påvirket, af de videnskabelige
fremskridt og usikkerheder, i biomedicin.
Link :
https://rm.coe.int/16806d8e2f
Rapporten peger på, at der ved en gennemgang af den evidens der findes på området, kun er identificeret
tre medicinske procedurer der opfylder kriterierne for at kunne karakteriseres som nødvendige
interventioner på interkønnede børn:
(1) administration af endokrin behandling for at forhindre dødeligt salttab hos nogle spædbørn.
(2) tidlig fjernelse af såkaldte streak gonader hos børn med gonadal dysgenesi, og
(3) kirurgi i sjældne tilfælde af exstrofiske tilstande, dvs tilstande hvor organer stikker ud gennem
maveskindet, eller hvor udskillelse svækkes
Rapporten slår tillige fast at ældre børn, der skal menstruere, kan have behov for en operation, for at
forebygge
Vaginal pooling
I besvarelse beskrevet so væskea sa li g i skede og liv oder , e at
disse unge mennesker, i visse tilfælde kan være i besiddelse af en hanlig kønsidentitet, og qua denne kan
have ønske om, at skabe en kongruens imellem deres kønsidentitet og krop, ved at fremme de hanlige
aspekter ved deres krop, hvorfor man bør afstå fra at udføre vaginoplastikker på disse børn.
Ifølge rapporten nævnes kræftrisici, ofte af læger som årsag til sterilisation/fjernelse af gonader (Kønskirtler
= testikler/æggestokke), eks. Hos børn født med AIS, eller for børn med ikke nedsunkne testikler (I
besvarelsen beskrevet som Kryptorkisme), men evidens peger på at denne tilstand, i de fleste tilfælde ikke
kræver fjernelse af gonader i barndommen, og peger på at dette kan udskydes til sent i puberteten, eller de
1
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Henvendelse af 28/1-19 fra Intersex Danmark om variationer i kønskarakteristika
2007815_0002.png
tidlige ungdomsår og i nogle tilfælde endda til voksenalderen.
Andre procedurer bliver ifølge rapporten også forsvaret af klinikere som yderst gavnlige for barnets
sundhed og dermed "nødvendige" for sund funktion, såsom Hypospadi reparation for at muliggøre
"normal" vandladning hos drenge og vaginal urethral adskillelse (I besvarelsen beskrevet som adskillelse af
skede og urinrør) hos piger, for at forhindre urinvejs infektioner - disse procedurer kan ifølge rapporten ikke
understøttes af sikre beviser for nødvendighed, gavnlighed eller sikkerhed, mens det beskrives at begge
dele risikerer at medføre irreversibel skade.
Det er blandt andet: Gonadectomier (Fjernelse af kønskirteler), Vaginoplastikker, Hypospadi operationer,
og Vaginal Urethral adskillelse (adskillelse af skede og urinrør) samt flere andre operationer og indgreb, der
kan og bør betegnes som unødvendige, og det er dermed blandt andet disse FN henviser til, som
unødvendige kønsnormaliserende indgreb, i deres anbefalinger
CAT/C/DNK/CO /6-7 (2016)
og
CRC/C/DNK/CO/5 (2017).
Ligeledes i 2017, vedtog
Europarådets parlamentariske forsamling,
Resolution 2191, Promoting the
hu a rights of a d eli i ati g dis ri i atio agai st i terse people”,
hvor de bla. adresserer det
problematiske i disse unødvendige operationer, idet det af punkt 1 og 2 fremgår at,
Af punkt 1 og 2 fremgår det at :
”1.
Interkønnede mennesker er født med biologiske kønskarakteristika, der ikke passer til samfundsmæssige
normer eller medicinske definitioner af, hvad der gør en person til hankøn eller hunkøn. Nogle gange
registreres en persons interkøns-status ved fødslen; nogle gange bliver den det først senere i livet, især i
puberteten. På trods af de mange forskellige variationer, er flertallet af interkønnede mennesker fysisk
sunde. Kun få lider af medicinske forhold, der sætter deres helbred i fare. Alligevel er situationen for
interkønnede, i lang tid hovedsageligt blevet behandlet som et medicinsk problem. Den fremherskende
medicinske opfattelse har været, at interkønnede børns kroppe kan og bør tilrettes så de er i
overensstemmelse med enten et mandligt, eller et kvindeligt paradigme, ofte gennem kirurgisk og / eller
hormonal intervention; at dette skal ske så tidligt som muligt og at børnene derefter skal opdrages som det
køn, de blev tildelt.
2. Den parlamentariske forsamling mener, at denne tilgang indebærer alvorlige krænkelser af barnets ret til
fysisk integritet, i mange tilfælde vedrører det meget små børn eller spædbørn, der ikke er i stand til at give
samtykke, og hvis kønsidentitet er ukendt. Dette gøres på trods af at der ikke er noget bevis der kan
understøtte de langsigtede fordele ved sådanne behandlinger, der er ingen umiddelbar fare for helbredet og
intet egentligt terapeutisk formål til behandlingen, der har til formål at undgå eller minimere (opfattede)
sociale problemer snarere end medicinske. Det følges ofte af livslang hormonbehandling og medicinske
komplikationer, forstærket af skam og tavshed.”
Link :
http://assembly.coe.int/nw/xml/XRef/Xref-XML2HTML-en.asp?fileid=24232&
Som det fremgår, er den fremherskende medicinske tilgang til interkøn, at der er tale om et medicinsk
problem, og der er tradition for medicinsk og kirurgisk at tilpasse interkønnede børns kroppe, til et entydigt
hanligt eller hunligt paradigme, hvilket skulle gøres tidligst muligt, trods manglende beviser for en
helbredsmæssig risiko ved at undlade at behandle og operere, disse behandlinger og operationer er reelt
uden terapeutisk formål, hvorfor disse i virkeligheden ikke udføres af medicinske årsager, men for at
modvirke og minimere opfattede sociale problemer, og bør og skal dermed anses som medicinsk
unødvendige.
Det slås endvidere fast, at denne tilgang medfører alvorlige brud på barnets menneskerettigheder, og
desværre betaler barnet prisen for disse unødvendige operationer og behandlinger, ved livslange
2
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Henvendelse af 28/1-19 fra Intersex Danmark om variationer i kønskarakteristika
2007815_0003.png
konsekvenser i form af behov for hormonbehandling og anden behandling
.
Intersex Danmark støtter fuldt ud op om punkterne i
Resolution 2191
”Pro oti g the hu a rights of a d
eli i ati g dis ri i atio agai st i terse people”
herunder anbefalingerne til medlemslandene, som
beskrevet i punkt 7 og 8 .
Alvorligheden ved at unødvendige operationer og behandlinger foretages på interkønnede børn, der qua
deres alder og modenhed, ikke selv kan give deres fulde frie og informerede samtykke til disse operationer,
slås yderligere fast ved at man i
CRC/C/DNK/CO/5
(2017) opfører problematikkerne omkring operationerne
u der pu ktet Skadelig praksis hvilket FN defi erer således :
”1 . Skadelig praksis er vedvare de praksis og for er for adfærd,
der er baseret på forskelsbehandling på
grundlag af blandt andet køn, kønsidentitet og alder, ud over flere og / eller intersektionelle former for
forskelsbehandling, der ofte involverer vold og forårsager fysisk og / eller psykisk skade eller lidelse. Den
skade, en sådan praksis medfører for ofrene, overgår de øjeblikkelige fysiske og psykiske konsekvenser og
har ofte formålet eller virkningen, at forringe anerkendelse, nydelse og udøvelse af menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder for kvinder og børn. Der er også en negativ indvirkning på deres
værdighed, fysiske, psykosociale og moralske integritet og udvikling, deltagelse, sundhed, uddannelse og
øko o isk og so ial status. Disse praksis afspejles derfor i egge udvalgs ar ejde.”
Link :
http://www.right-to-education.org/sites/right-to-education.org/files/resource-
attachments/CEDAW_CRC_Joint_general_recommendation_harmful_practices_2014_en.pdf
Der kan derfor ikke være tvivl om at blandt andet: Fjernelse af kønskirteler , Vaginoplastikker, Hypospadi
operationer, og Vaginal Urethral adskillelse ( adskillelse af skede og urinrør) og flere andre operationer og
i dgreb FN refererer til i deres a befali ger so :
unødvendig og irreversibel kirurgi og anden medicinsk
behandling med livslange konsekvenser, som interkønnede børn er blevet udsat for før de fylder 15 år, hvor
deres informerede samtykke er påkrævet
CAT/C/DNK/CO /6-7 (2016)
og i
CRC/C/DNK/CO/5 (2017).
Baseret på ovenstående, er det Intersex Danmarks påstand, at alle øvrige kirurgiske indgreb, på
interkønnede børns kønsorganer, samt andre medicinske behandlinger eksempelvis Dilationer osv. primært
udføres af kosmetiske årsager, eller har til formål at modvirke eller minimere opfattede sociale problemer,
snarere end medicinske problematikker, samt at formålet med disse indgreb er at forandre udseendet af
barnets kønsorganer og kønsanatomi, således at det i videst muligt omfang kønsligt fremstår som
a ato isk korrekt e tydig ha lig eller hu lig, hvilket u derbygges af de DSD I struks, der fre til
7,
der ifølge oplysninger fra afdelingerne stadig blev anvendt, hvoraf det fremgik at:
”De
sidste år har der visse steder i verden været sat spørgsmålstegn ved den tidlige operative intervention.
Der er foreslået at man skulle afvente den operative korrektion til individet selv kunne bestemme hvilket
fænotypisk køn, vedkommende ville have. Imidlertid er det i dag utænkeligt at et barn i Danmark vil kunne
udvikle sig psykisk uden at have entydige ydre genitalier. Anbefalingen er derfor uændret at der ad kirurgisk
vej, hvis det
er uligt, ska es overe sste
else elle det kro oso ale og fæ otypiske kø .”
Om det problematiske i at disse procedurer udføres, uden individets eget fulde frie og
informerede samtykke og i stedet med samtykke fra forældre :
Et af hovedproblemerne i denne praksis, er at den strider imod
interkønnede personers ret til fysisk
integritet og autonomi, og deres ret, til et fuldt frit og informeret samtykke, og dermed selvbestemmelse
over egen krop.
Et andet problem er at samtykket fra forældrene gives på baggrund af sundhedslovens § 19 hvoraf det
3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Henvendelse af 28/1-19 fra Intersex Danmark om variationer i kønskarakteristika
2007815_0004.png
fremgår det at :
”Hvis e patie t, der idlertidigt eller varigt a gler ev e til at give i for eret sa tykke, eller er u der
15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for
på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af
behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten
eller fra forældremyndighede
s i dehaver, ær este pårøre de, værge eller fre tidsfuld ægtig.”
Her vil jeg igen henvise til definitionen af nødvendig behandling og kirurgi, idet der som beskrevet ovenfor
trods gennemgang af evidens på området, netop ikke kan føres evidens for nødvendigheden og
uopsætteligheden, eller for fordelene for det enkelte barn af disse indgreb, hvorfor denne paragraf ikke bør
kunne anvendes i forhold til disse operationer.
FN og andre organisationer har flere gange, adresseret det problematiske i at læger og forældre
sammen træffer beslutning om, hvad der beskrives som ikke uopsættelige operationer eller
behandlinger, trods manglende medicinsk indikation og nødvendighed. Som eksempelvis i denne
udtalelse.
End violence and harmful medical practices on intersex children and adults, UN and regional experts urge
(Oct 2016)
”Forældre til ør
ed i terkø s-træk
står ofte over for et pres for at acceptere sådanne operationer eller
behandlinger på deres børn. De er sjældent informeret om alternativer eller om de potentielle negative
konsekvenser af procedurerne, som rutinemæssigt udføres på trods af manglende medicinsk indikation,
nødvendighed eller uopsættelighed. Begrundelsen for disse er ofte baseret på sociale fordomme,
stigmatisering i forbindelse med interkønnede kroppe og administrative krav til at tildele køn på tidspunktet
for fødselsregistreri ge .”
Link :
https://www.ohchr.org/EN/NewsEvents/Pages/DisplayNews.aspx?LangID=E&NewsID=20739
Det problematiske i denne praksis, skinner ligeledes igennem i FNs anbefalinger til Danmark:
I anbefalingerne til Danmark i
CAT/C/DNK/CO /6-7 (2016)
fremgår det bla. at vi skal:
a) Træffe de nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger til at sikre respekten
for interkønnede personers fysiske integritet og autonomi og sikre, at ingen igennem ungdommen eller
barndommen underkastes unødige lægelige eller kirurgiske procedurer
c) Sikre, at fuldt, frit og informeret samtykke respekteres i forbindelse med medicinske og kirurgiske
behandlinger for interkønnede personer, og at ikke uopsættelige, irreversible medicinske interventioner
udskydes, indtil et barn er tilstrækkeligt modent til at deltage i beslutningsprocessen og give sit fulde, frie og
informerede samtykke
og i anbefalingerne til Danmark i
CRC/C/DNK/CO/5 (2017)
under afsnittet skadelig praksis, fremgår det bla.
at vi skal:
a) Sørge for, at ingen underkastes unødig medicinsk eller kirurgisk behandling som spædbørn eller i
barndommen, garanterer kropslig integritet, autonomi og selvbestemmelse for de berørte børn og sikrer
familier med interkønnede børn tilstrækkelig rådgivning og støtte;
4
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Henvendelse af 28/1-19 fra Intersex Danmark om variationer i kønskarakteristika
2007815_0005.png
c) Iværksætte undersøgelse af hændelser af kirurgisk og anden medicinsk behandling af interkønnede børn
uden informeret samtykke og vedtage lovbestemmelser med henblik på at sikre de børn der er ofre for en
sådan behandling, en passende erstatning
d) Uddanne og træne medicinske og psykologiske fagfolk om omfanget af seksuel og beslægtet biologisk og
fysisk mangfoldighed og om konsekvenserne af unødvendige kirurgiske og andre medicinske interventioner
for interkønnede børn.
Om at Hypospadi traditionelt nationalt og internationalt anses som en Interkønsvariation / DSD, og
hvorfor det har betydning:
Det fremgår af besvarelsen at :
På Rigshospitalet er der over 11-års perioden foretaget i alt 33 kirurgiske indgreb,
hvilket sv.t. gennemsnitligt 3 per år.
På Aarhus Universitetshospital er der i perioden 2014-2017 foretaget i alt 22 kirurgiske
i dgre , hvilket sv.t. ge e s itligt per år.”
I forhold til antallet af operationer, har man i besvarelsen undladt, at medregne antallet af operationer for
Hypospadi, hvilket evt. kan tilskrives påstanden om, at Hypospadi ikke skulle være en Interkønsvariation, en
påstand jeg gerne vil sætte spørgsmålstegn ved validiteten af, idet det er dokumenteret i rapporten
The
rights of children
i Bio edi i e, halle ges posed s ie tifi adva es a d u ertai ties ”
at Hypospadi regnes som en interkønsvariation, ligesom det er dokumenteret
af både Sundhedsministeriet
og Klinik for Vækst og Reproduktion, at Hypospadi anses som en DSD i Danmark, det fremgår blandt andet
af besvarelsen til
Spørgsmål 858 stillet af Peder Hvelplund (EL) til daværende Sundhedsminister Sophie
Løhde,
med ordlyden :
”Præcis
hvilke sygdomme og syndromer er inkluderet i klassifikationen Disorders of Sexual Development
DSD i det da ske su dhedssyste ?”
Af besvarelsen fremgik det, at man havde udtrukket en liste fra LPR, over diagnosekoder, hvor de
diagnosekoder der anvendes for DSD i Danmark, ville være markeret med gult i bilaget - I
bilaget 3A,
var
samtlige diagnosekoder for Hypospadi, tydeligt markeret med gult.
(Dette bilag kan med fordel, anvendes til at give et fingerpeg om, hvor mange og hvilke disgnosekoder man
anvender for DSD i Danmark)
Link :
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/suu/spm/858/index.htm
Ligeledes fremgår det af
”Beret i g o Afdeli g for Vækst og Reproduktion
, udfærdiget af Rigshospitalet
i 2012 hvor det på side 16 står at :
”DSD dækker redt og i kluderer således ilde for er af Hypospadi
såvel so sværere tilsta de hvor hor o eha dli g ka være ødve digt”
Link :
https://www.klinefelter.dk/wp-content/uploads/2017/10/2012-Riget-V.-R.-Beretning-13953.pdf
Hypospadi tegner sig for 1 ud af 200 fødte.
Antal af nyfødte med Hypospadi pr. år i gennemsnit, af 50.000 fødte ca. 250
5
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Henvendelse af 28/1-19 fra Intersex Danmark om variationer i kønskarakteristika
2007815_0006.png
Man opererer på børn med Hypospadi for som det hedder sig
”at uliggøre ” or al” va dlad i g”,
et
behandlingsmål der ifølge Lægehåndbogen på Sundhed. dk er defineret ved:
A) normal vandladning i en fremadrettet stråle fra spidsen af penis,
B) et kosmetisk udseende af penis så tæt på det normale som muligt - også under erektion,
C) en forplantningsevne så tæt på normalen som muligt, (med andre ord, at manden er i stand til at
gennemføre et heteroseksuelt samleje, hvor han deponerer sin sæd i vagina.)
Samt at :
”Formålet
med behandlingen er at opnå et resultat som kosmetisk og funktionelt er så normalt som
uligt, og hvor der er i dst ulig risiko for ko plikatio er.”
Man fremhæver at :
”Det kos etiske resultat efter
operation for hypospadi er i dag betydelig bedre end
for nogle årtier siden. Urinrørsåbningen er bedre placeret og har et mere normalt udseende på spidsen af
penis. Fistler, sammenvoksninger (strikturer) og restkrumning er de hyppigst forekommende problemer
efter operationen.”
Link :
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mandlige-koensorganer/tilstande-og-sygdomme/penis-og-
urinroer/hypospadi/
I A esty I ter atio als Rapport
First do no harm
fra
7
citeres en kirurg ved Rigshospitalet for at
definere det optimale resultat af operationen som, at: "drengen
tisser stående, altså normalt
Amnesty dokumenterer i
rapporte First do o har
foretaget tidsrummet fra 2011 til 2015 med :
fra
7, a tallet af Hypospadi operatio er
Total i perioden =
Andel heraf udført på børn under 7 år =
1006, hvilket svarer til ca 200 om året,
851, hvilket svarer til ca. 170 om året,
I gruppen af børn under 7 år, blev hovedandelen af operationer foretaget på børn under 2 år.
Link :
https://amnesty.dk/media/3078/first-do-no-harm.pdf
Dette underbygges af artikelen
”Kirurger ge ska er uri rør af tvilli gs forhud”
fra 2016, hvor
man slår fast at man på Århus Universitetshospital alene, udfører mellem 150 og 200 af disse
operationer på børn om året, samt at tallet formegentlig er stigende.
Link:
http://www.auh.dk/presse/information-om-auh/nyheder/2016/kirurger-genskaber-urinror-af-tvillings-
forhud/?fbclid=IwAR1OaRb1DG-8rmBtuw1jVZXkeLxXMZlMJj5DwHuf6vUakz0RJmbOGWO330M
Medregnes antallet af Hypospadi operationer pr. år bliver resultatet på bundlinjen 20 gange større end det
oplyste og vi lander dermed på en total på 179 operationer om året, frem for de 9 der er redegjort for i
besvarelsen.
Dermed tegner Hypospadi operationerne sig, for hovedandelen af de unødvendige kirurgiske indgreb FN i
både 2016 og 2017 har henstillet til Danmark om at stoppe.
6
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Henvendelse af 28/1-19 fra Intersex Danmark om variationer i kønskarakteristika
Om specialerne og hvor behandling af interkønnede findes sted.
Man skriver i besvarelsen at:
”Udredning
og behandling af personer med variationer i kønskarakteristika kan kun varetages ved en af de
to højtspecialiserede afdelinger, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen:
Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Derudover er Odense Universitetshospital
og Aalborg Universitetshospital godkendt til at varetage udredning og
behandling af kønskromosomvariationer i et samarbejde med enten Rigshospitalet eller
Aarhus U iversitetshospital.”
Dette må siges at være en sandhed med modifikationer, idet man fra både de højt specialiserede afdelinger
på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalets Klinik for vækst og Reproduktion, henviser interkønnede
der er uenige i det køn man valgte at tildele dem ved fødslen, til udredning og behandling på Sexologisk
Klinik (SK) på Rigshospitalet.
Denne praksis er problematisk idet man herved deler interkønnede op i 2 hold, eller et A og et B hold om
man vil.
1) A holdet , den gruppe der er enige i det køn de fik tildelt ved fødslen, denne gruppe har umiddelbar
adgang til hormonbehandling og køns understøttende kirurgi, i tråd med deres kønsidentitet, så som
eksempelvis mastektomier (Fjernelse af brystvæv), for interkønnede der er tildelt hankøn, og identificerer
sig som mænd, men udvikler gynækomasti (brystvækst hos personer registreret som mænd) Denne gruppe
behandles på de centre, man beskriver i besvarelsen.
2) B holdet, den gruppe der er uenige i det køn de fik tildelt ved fødslen, de nægtes adgang til
kønsunderstøttende hormonbehandling og kirurgi, i tråd med deres kønsidentitet og henvises i stedet til
udredning og behandling for transkønnethed, denne gruppe behandles således ikke på det højt
specialiserede centre man omtaler i besvarelsen.
Dette finder sted til trods det at det påstås i besvarelsen at al behandling af interkønnede skal foregå på de
højt specialiserede afdelinger, hvilket Specialevejledning for Gynækologi og obstetrik ligeledes indikerer, da
man i forhold til transkøn og interkøn, arbejder med selvstændige specialer eksempelvis:
Nr. 20 Kønsidentitetsforhold (Transkøn), der ifølge specialevejledningen varetages i tæt samarbejde med
psykiatri og plastikkirurgi.
Nr. 21 Disorders of Sexual Developent (DSD) (Interkøn) der ifølge specialevejledningen Varetages i tæt
samarbejde med pædiatri, intern medicin, endokrinologi og klinisk genetik.
Som det fremgår, er det ikke de samme tværfaglige kompetencer, man har vurderet der er behov for, i
forhold til disse specialer
At man i dag vælger at flytte interkønnede der er uenige i det køn de er blevet tildelt ved fødslen, over i
behandling i transkønsregi, er problematisk af flere årsager :
1)
Idet al forskning tydeligt slår fast at interkønnedes fysik ikke er hverken entydigt hanlig eller hunlig, og
idet al forskning slår fast at der ikke findes tests, der med sikkerhed kan påvise et interkønnet barns
kønsidentitet, hvorfor kønstildeling altid beror på et skøn. Behandlingen af interkønnede, der er uenige i
7
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Henvendelse af 28/1-19 fra Intersex Danmark om variationer i kønskarakteristika
tildelt køn, bør derfor altid tage udgangspunkt i, at der er tale om en fejl i tildelingen af køn, snarere end i
en transkønsproblematik,
hviket u derstøttes af Rapporte
The rights of children in Biomedicine,
halle ges posed s ie tifi adva es a d u ertai ties ”
hvoraf det fremgår :
At klassificere disse børn som transpersoner i forhold til deres juridiske køn er problematisk. Snarere kan
deres identiteter som mand, kvinde, en kombination af begge eller andre identiteter som "interkøn" alle
være i overensstemmelse med nogen aspekter af deres kønsligeudvikling, hvorfor deres registrerede køn
således kan være forkert."
2) Da de specialer man anser for nødvendige i behandlingen af interkøn, ikke anses som nødvendige i
behandlingen af transkønnede og da flere af de ansatte på Sexologisk Klinik erkender direkte adspurgt, at
de ingen viden har om interkøn.
3) Da man i Vejledningen om udredning og behandling af transkønnede, ikke har taget hensyn til de
interkøns specifikke problemstillinger, der uvægerligt vil opstå i forhold til behandlingen. Specifikke
problemstillinger man må formode er årsagen til, at behandlingen af interkønnede (DSD) fremhæves i
Specialevejledningen som hjemmehørende i et højt specialiseret team.
4)Den gruppe der er uenig i det tildelte køn, stilles væsentligt dårligere, end den gruppe interkønnede der
er enige i deres tildelte køn, i forhold til sikringen af deres ret til selvbestemmelse over egen krop og deres
adgang til den højest opnåelige sundhed, idet deres behandling ikke længere er omfattet af
behandlingsgarantien, hvilket er problematisk, da nogle interkønnede af flere årsager, kan have ønske om
eller behov for hormonbehandling (Hvilket eksempelvis er tilfældet for personer der har fået fjernet deres
gonader (Kønskirtler= æggestokke/testikler) og i nogle tilfælde kan have behov for kirurgi, for at skabe
overensstemmelse mellem deres fysik og deres kønsidentitet.
Denne manglende ligestilling på området, er i sig selv yderst problematisk, ligesom det er yderst
problematisk at de operationer og behandlinger, man udfører på børn og unge uden deres fulde
frie og informerede samtykke, i det øjeblik personen kan give sit samtykke, pludselig gøres
afhængig af en udredning og en diagnose.
Vi anbefaler at man afstår fra fejlagtigt at behandle interkønnede som transkønnede, og flytter
behandlingen af alle interkønnede, der ikke identificerer sig med deres tildelte køn, tilbage i de
højt specialiserede teams, hvor de nødvendige specialer er til rådighed, for fortsat behandling,
med udgangspunkt i deres kønsidentitet, fremfor det tildelte køn. Dette da man her har den
bedste viden om, hvordan man behandler eventuelle skadesvirkninger efter tidligere kirurgiske og
medicinske behandlinger.
Dilation, hvad er det?
:
Dilation er opført i gennemgangen over procedurer, under termen
Dilatatio vagina.
En dialator er i praksis en medicinsk form for dildo, de leveres i sætvis af 5 stk., hvor de anvendes i
rækkefølge i stigende længde og omfang, fra eksempelvis 7 x 1,5 cm op til 16 x 3,5cm
8
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 210: Henvendelse af 28/1-19 fra Intersex Danmark om variationer i kønskarakteristika
Dilation er en praksis, hvor man ved hjælp af disse medicinske dildos, enten strækker vævet i vagina over
tid, som det er tilfældet hos personer født med kort skede, som eksempelvis hos personer med interkøns-
variationen MRKH, eller hvor man efter vaginoplastik, ved hjælp af disse dildos holder neovagina åben.
Denne praksis, har i begge tilfælde til formål at skabe, og fastholde plads, svarende til en voksen mands
erigerede lem, så heteroseksuelt samleje kan gennemføres, den opstartes ofte inden barnet/ den unge er i
stand til at give udtryk for sin seksuelle orientering.
Dette foregår i praksis ved at man i opstarten 1-3 gange dagligt, af op til 15 minutters varighed, og senere
1- 2 gange ugentligt, af op til 15 minutters varighed, indfører en medicinsk dildo af stigende omfang og
længde, i vagina, for at udvide denne og holde den åben, dette kan være endog særdeles smertefuldt i
opstarten, og især for nyopererede børn/unge, som ofte må have hjælp af læge, sygeplejerske eller
forældre til denne procedure.
Dilation beskrives af mange interkønnede på verdensplan som traumatiserende. Mange beretter hvordan
de opfattede denne procedure, som havende karakter af gentagende seksuelle ovegreb, og mange
rapporterer om angst og PTSD ligende traumer, opstået i forbindelse med denne procedure.
Det er vigtigt at være opmærksom at et stop for udførelsen af unødvendige kirurgiske og medicinske
indgreb på interkønnede børn, indtil barnet kan give sit fulde, frie og informerede samtykke til disse, ikke
nødvendigvis vil betyde et stop for denne praksis.
Med Venlig Hilsen
Inge Toft Thapprakhon
Intersex Danmark
Bjolderupvej 38
6000 Kolding
9