Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 205
Offentligt
Brøndby Strand 23-01-2019
Til udvalget
Jeg skriver til jer for at delagtiggøre jer i mine erfaringer med sundhedsvæsnet gennem det
sidste �½ år i forbindelse med operation for kræft i bugspytkirtlen efterfølgende
komplikationer og kemobehandling.
Mine erfaringer dækker følgende sygehuse: Odense, Rigshospitalet, Hvidovre og Herlev.
I de store linier er jeg godt tilfreds oplever personalet som kompetente, men de har for travlt
og derfor glemmes der ofte ting undervejs, som jeg som patient kontinuerligt skal minde om.
Når det kommer til kommunikationen via diverse portaler m.m. er det anderledes. Først og
fremmest er de ting jeg kan læse via Sundhedsportalen mangelfulde og ofte uforståelige.
Når jeg læser de samme ting dels via meddelelser via borger.dk og dels på sundhed.dk er det
anderledes. Der mangler ikke noget og tingene er mere overskuelige.
Derfor kan jeg kun opfordre jer til hurtigst muligt at få lukket Sundhedsportalen ned og
erstattet af noget der også er brugbart for os patienter, hvis i så samtidig kan få lavet det
således at vi kun skal ind et sted og der kan finde alle nødvendige oplysninger, indkaldelser
m.m. så vil det være en stor lettelse.
Venlig hilsen
Jens Holm Møller