Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 202
Offentligt
2005642_0001.png
Sundhedsministeren
Uddannelses- og forskningsministeren
Sundheds- og Ældreudvalget
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
22. januar 2019
Vedr.: Uddannelsen i almen medicin under medicinstudiet
Skal vi have bedre basislæger og øge rekrutteringen til almen praksis, er det nød-
vendigt
1) at finansiere længere tids ophold i almen praksis på studiet og
2) fortsat dække de studerendes udgifter til transport og overnatning ved kli-
nikophold i almen praksis udenfor universitetsbyerne.
Ad 1.
I fremtidens sundhedsvæsen stiles der mod, at en større del af sundhedsvæsenets
opgaver skal løses i primærsektoren, ikke mindst i almen praksis. For at sikre en god
og klinisk relevant lægeuddannelse er det vigtigt, at den almenmedicinske del styrkes
dette vil så også medvirke til at sikre en tilstrækkelig almenmedicinsk lægekapacitet
i Danmark. Vi vil gerne hjælpe med til, at et tilstrækkeligt antal lægestuderende ser
valget af specialet almen medicin og en karriere i almen praksis som både naturligt
og ønskværdigt.
I den sammenhæng er det afgørende, at man sørger for, at der er tilstrækkelig tid i
klinisk ophold i almen praksis og almenmedicinsk teoretisk uddannelse i løbet af stu-
diet. Aktuelt tilbyder de danske universiteter kun 8-15 dages klinikophold i almen
praksis i løbet af den 6-årige lægeuddannelse.
Det er vigtigt, at man møder almen medicin flere gange i løbet af studiet, helst både
tidligt, midtvejs og sidst i studiet i et såkaldt spiralcurriculum. Samlet set vil det bety-
de en substantiel udvidelse af kliniktiden i almen praksis.
Stockholmsgade 55, st.
2100 København Ø
T: 7070 7431
[email protected]
www.dsam.dk
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Henvendelse af 22/1-19 fra DSAM og PLO’s Videreuddannelsesudvalg og Rekrutteringsudvalg om uddannelsen i almen medicin under medicinstudiet
Side 2 / 3
Udenlandske erfaringer viser, at jo længere tids klinikophold i almen praksis, der ind-
går i lægeuddannelsen, jo større en andel af de lægestuderende vælger sidenhen
specialet almen medicin. Hvis man af hensyn til fremtidig lægedækning ønsker at øge
andelen af unge læger, der vælger almen medicin som speciale, kunne man evt. i
visse områder stile mod en endnu længere kliniktid i almen praksis i disse områder.
For universiteterne er det økonomisk vanskeligt at opprioritere kliniktid i almen prak-
sis, fordi man pga. en næsten 50 år gammel aftale har en praksis, hvor klinikophold i
almen praksis koster universiteterne penge, som de ikke skal betale for klinikophold
på sygehusene. Ifølge den gamle aftale afholder regionerne (tidligere amterne) langt
hovedparten af udgifterne til den uddannelsesaktivitet, der foregår på sygehusene.
Da aftalen blev indgået, fandtes almen medicin ikke som speciale, og man havde ikke
klinikophold i almen praksis som en del af uddannelsen, hvorfor klinik i almen praksis
ikke indgik i den gamle aftale. Derfor er det nu universiteterne, der af eget budget
må finde økonomi til undervisningshonorar til tutorlæger, der har lægestuderende i
klinik i deres praksis.
Vi vil på ovenstående baggrund anbefale, at Ministeren tager initiativ til at ændre de
økonomiske forhold, der gør det svært for universiteterne at øge kliniktiden i almen
praksis, og sikre, at universiteterne gives mulighed for fremover at øge kliniktiden i
almen praksis, så de kommende basislæger er bedre rustet til det kliniske arbejde og
bedre motiveret for et valg af almen medicin som speciale.
Ad 2.
Oplevelser i klinikophold i løbet af lægestudiet er afgørende for både valg af speciale
og for fremtidig motivation for at nedsætte sig som læge uden for universitetsbyer-
ne. For at sikre fremtidig lægedækning i almen praksis i hele landet, er det derfor
klart anbefalelsesværdigt, at alle lægestuderende gives mulighed for at opleve almen
praksis uden for universitetsbyerne. Når de unge oplever det fagligt spændende og
udfordrende miljø i almen praksis og på egen krop oplever det gode liv i og omkring
almen praksis, vil flere tendere til at vælge almen praksis som deres karriere.
På den baggrund er det yderst beklageligt, at Styrelsen for Institutioner og Uddannel-
sesstøtte for nyligt har slået fast over for universiteterne, at de ikke må afholde ud-
gifter til studerendes transport- og overnatningsomkostninger i forbindelse med kli-
nikophold, hvad de ellers har gjort hidtil. Det gør det dyrt og mindre attraktivt for de
lægestuderende at vælge eller blive tildelt kliniktid langt fra universitetsbyerne, og
det vil givetvis påvirke lægerne negativt i forhold til, hvor attraktivt et valg af almen
praksis uden for universitetsbyerne vil opleves.
Derfor vil vi yderligere anbefale, at Ministeren tager initiativ til at sikre, at universite-
terne fremover sikres hjemmel til at kunne fortsætte den hidtidige praksis, hvor man
har afholdt udgifter til transport og overnatning for de studerende, der har haft klinik
langt fra universitetet.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Henvendelse af 22/1-19 fra DSAM og PLO’s Videreuddannelsesudvalg og Rekrutteringsudvalg om uddannelsen i almen medicin under medicinstudiet
2005642_0003.png
Side 3 / 3
NB! Da essensen i vores brev omhandler medicinsk uddannelse, sendes brevet til jer,
selv om visse elementer ligger under andre ministerier/styrelser. Vi mener, at I må
være den naturlige indgang for vores henvendelse.
Med venlige hilsner
DSAM og PLOs Videreuddannelsesudvalg
v/ formand Roar Maagaard
PLO og DSAMs Rekrutteringsudvalg
v/ formand Gunver Lillevang
Jette Kolding Kristensen, professor, Aalborg Universitet
Kaj Sparle Christensen, professor, Aarhus Universitet
Frans Boch Waldorff, professor, Syddansk Universitet
Thomas Drivsholm, lektor, Københavns Universitet
Ovenstående 4 personer er ansvarlige for uddannelsen i almen medicin ved deres
respektive universiteter.