SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 201
Offentligt

JANUAR 2019

Patienten først

– nærhed, sammen-

hæng, kvalitet og

patientrettigheder

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Behandling må ikke afhænge

af postnummer. Regeringen

vil styrke sundhedsvæsenet,

så behandlingen er af høj

kvalitet i hele landet.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Indhold

Patienten først

Så langt er vi nået – udfordringer forude

Nærhed – flere patienter skal behandles tættere på hjemmet

Sammenhæng – mere sammenhæng og tryghed for patienten

Kvalitet – høj kvalitet i hele landet

Stærkere patientrettigheder

Enkel struktur og samlet retning – uden regionsråd

Vejen frem

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Nye moderne sundhedshuse samler

forskellige behandlingstilbud under

samme tag. Her kan børnefamilier og

andre få den hjælp, de har brug for.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Patienten først

I Danmark er vi fælles om at tage vare på hinanden,

når sygdom rammer. Et stærkt offentligt sundheds-

væsen er en grundsten i vores velfærdssamfund.

Det er vigtigt for alle borgere.

Siden 2001 har det danske sundhedsvæsen været

gennem en rivende udvikling. Vi bruger flere

penge på sundhed end nogensinde. Og vi får meget

ud af pengene.

Ventelisterne er kortere. Behandlingerne er bedre.

Flere overlever alvorlig sygdom. Tilliden til kræft-

behandlingen er blevet genskabt, og vi har indført

rettigheder, som sætter patienten i centrum.

Men der er fortsat store udfordringer i det danske

sundhedsvæsen. Der er behov for mere nærhed,

sammenhæng, kvalitet og stærkere rettigheder for

patienterne. Derfor tager regeringen nu de næste

store skridt på sundhedsområdet.

For det første vil vi skabe flere og bedre sundheds-

tilbud tættere på borgerne. Regeringen vil etablere

21 nye sundhedsfællesskaber, som skal styrke

samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og de

praktiserende læger.

For det andet vil vi styrke de nationale beslutninger.

Vi vil sætte en klar retning for sundsvæsenet i hele

Danmark, så patienternes rettigheder overholdes

i hele landet, og alle borgere får sundhedstilbud af

høj kvalitet.

En del af løsningen er at nedlægge regionerne, som

vi kender dem i dag. Når administrationen forenk-

les, kan vi bruge flere ressourcer på patienterne.

Der er fortsat store udfordringer i det

danske sundhedsvæsen. Der er behov for

mere nærhed, sammenhæng, kvalitet og

stærkere rettigheder for patienterne.

Derfor tager regeringen nu de næste

store skridt på sundhedsområdet.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Fremover skal mere

behandling foregå i nye

moderne sundhedshuse

her samarbejder f eks prakti

serende læger, sygeplejersker

og andet sundhedspersonale

om en behandling tættere på

patienterne

Vi vil kun ændre dér, hvor en ny organisering

skaber et bedre sundhedstilbud. For langt de fleste

medarbejdere vil deres arbejdsopgaver fremover

ligne sig selv. Men sundhedspersonalet vil få større

rum til at bruge deres faglighed og engagement til

gavn for patienten.

Nærhed – flere patienter skal behandles

tættere på hjemmet

I dag skal for mange mennesker på sygehuset for at

få relativt ukomplicerede behandlinger eller kon-

troller – for eksempel behandlinger af lungesyg-

dommen KOL eller kontroller af type 2-diabetes.

Det er besværligt for patienter og pårørende, som

kan have lang vej til sygehuset. Og det belaster

sygehusene og tager tid fra de mere komplicerede

behandlinger.

Regeringen vil skabe et sundhedsvæsen, hvor

borgerne bliver behandlet så tæt på deres hjem,

som det er muligt uden at gå på kompromis med

kvaliteten. Det, der ikke er svært, skal være nært.

Samtidigt skal mere tages i opløbet, så en udmat-

tende indlæggelse på sygehuset kan undgås. Færre

ældre medicinske patienter skal forbi sygehuset.

Unge psykisk sårbare skal have hjælp, inden de

udvikler mere alvorlige psykiske lidelser.

Vores mål er, at patienterne skal undgå 500.000

ambulante besøg på sygehuset, fordi flere opgaver

kan løses tættere ved hjemmet. Det er samtidigt

vores mål at forebygge 40.000 indlæggelser for især

ældre medicinske patienter.

Sundhedsreformen vil lette presset på vores

sygehuse og sundhedspersonalet, når der i de

kommende år bliver flere ældre borgere og flere

med kroniske sygdomme. Det er med til at frem-

tidssikre vores fælles sundhedsvæsen.

Fremover skal mere behandling foregå i

nye

moderne sundhedshuse,

hvor f.eks. praktiserende

læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale

arbejder sammen om den behandling, der er bedst

for patienterne. Desuden skal sundhedspersonalet

i kommunerne rustes til at løse flere opgaver.

Regeringen vil afsætte 6 mia. kr. i en

Nærhedsfond

til at styrke det nære sundhedsvæsen ekstraordi-

nært. Det kommer ud over de midler, der ellers

afsættes til sundhedsområdet over de kommende

år. Nærhedsfonden skal blandt andet bidrage til

flere moderne sundhedshuse og løfte kompetencer

i kommuner og almen praksis.

Men nærhed må aldrig være på bekostning af

kvalitet i behandlingen. Derfor skal vi bruge

sygehusene til det, de er bedst til – behandling,

som forudsætter den erfaring, ekspertise og udstyr,

som er på sygehusene. Hvis man er alvorligt syg

– for eksempel med kræft eller en alvorlig psykisk

lidelse – så er tryghed ikke at blive behandlet tæt

på hjemmet, men af lige netop de læger, som har

størst ekspertise og erfaring inden for præcis det

felt. Sådan skal det fortsat være.

Mere sammenhæng og tryghed for patienten

Mange af de borgere, som har mest brug for over-

skuelighed og tryghed, oplever alt for ofte, at de

enkelte dele af sundhedsvæsenet ikke hænger godt

nok sammen. Den ene hånd ved ikke altid, hvad

den anden gør.

Det kan være den ældre medicinske patient, som

udskrives fra sygehuset, uden at det er koordineret

med hjemmesygeplejen. Eller mennesket med

psykiske lidelser, der henvises fra den ene instans

til den anden og falder ned mellem systemerne.

De 21 nye sundhedsfællesskaber skal bygge bro

og være et samarbejdsforum mellem sygehuse,

praktiserende læger og kommune.

Den enkelte borger skal møde et sammenhængende

sundhedsvæsen fra diagnose over behandling til

genoptræning og kontrol. Med bedre overgange

for ældre, der udskrives fra sygehuset. Bedre

udveksling af relevante helbredsoplysninger og

bedre muligheder for samarbejde om patienten på

tværs i sundhedsvæsenet.

Det skal ikke være patientens ansvar at bære

sin historie rundt i sundhedsvæsenet. Borgeren

skal opleve at møde ét sammenhængende

sundhedsvæsen.

Høj kvalitet i hele landet

Der er i dag for stor forskel på behandlingen og

hjælpen, alt efter hvor man bor i landet. Nogle

sygehuse, kommuner og praktiserende læger er

gode til at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser

og genindlæggelser af borgerne. Andre halter

efter. Og de gode eksempler bliver ikke spredt

hurtigt nok.

Regeringen vil styrke sundhedsvæsenet, så

behandlingen er af høj kvalitet i hele landet.

Den politiske retning for sundhedsvæsenet skal

fastsættes nationalt. Der er behov for en klarere

retning for udviklingen af sundhedsvæsenet i hele

landet og for et større fokus på fælles løsninger

og samarbejde.

ny national kvalitetsplan

skal løfte kvaliteten

i det nære sundhedsvæsen. Den peger samtidig

Den enkelte borger skal

møde et sammenhængende

sundhedsvæsen

et sundhedsvæsen der

taler sammen fra diagnose

over behandling til kontrol

og genoptræning

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

på områder, hvor borgerne kan få en del af deres

behandling tættere på eller i hjemmet i stedet for

på sygehuset.

En ny national kvalitetsplan

peger på områder, hvor det

giver mening, at behandlingen

flytter ud af sygehusene og

tættere på borgeren

Den nationale kvalitetsplan omfatter i første

omgang de ældre medicinske patienter og de store

kroniske lidelser som lungesygdommen KOL og

type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, muskel-

skelet-lidelser samt angst og depression. Sundheds-

fællesskaberne skal aftale, hvordan den nationale

kvalitetsplan skal gennemføres lokalt.

En ny national myndighed –

Sundhedsvæsen

Danmark

(placeret i Aarhus) – skal være en driv-

kraft for at udvikle sundhedsvæsenet i hele landet

og koordinere opgaver, der løses bedst i fællesskab.

Stærkere patientrettigheder

Vi har i Danmark nogle af de stærkeste patient-

rettigheder i verden. Patienterne har ret til at

blive undersøgt, behandlet og genoptrænet inden

for bestemte frister. Rettighederne er bygget op

gennem en årrække.

Regeringen vil udvide patientrettighederne til at

gælde hos de

praktiserende speciallæger,

så man

også her kan få hurtig udredning og behandling

som på sygehusene. Som et første skridt på vejen

vil regeringen søge at give patienterne hurtigere

adgang til den første konsultation inden for

udvalgte specialer, f.eks. øre-, næse- og hals-

læger, gynækologer, hudlæger samt børne- og

ungdomspsykiatere.

Patientrettighederne har kun værdi, hvis de bliver

overholdt. Det sikrer regionerne ikke altid i dag.

Patienterne og de pårørende skal også kende deres

rettigheder bedre. Regeringen vil sikre, at patient-

rettighederne overholdes i hele landet, og vi vil

styrke vejledningen til patienterne.

Patienter har ret til hurtig udredning og

behandling af sygdom men patientens

rettigheder bliver ikke overholdt lige godt i

alle dele af landet det skal der rettes op på

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

En mere enkel struktur – uden regionsråd

Ansvaret for vores sundhedsvæsen er i dag fordelt

på tre politiske niveauer – stat, regioner og kommu-

ner. Det giver til tider en uklar placering af ansvaret,

og det besværliggør samarbejdet for de medarbej-

dere, der skal få det til at fungere i det daglige.

Regeringen ønsker, at borgerne fremover skal

møde ét fælles sundhedsvæsen i Danmark med

høj kvalitet, uanset hvor de bor. Derfor vil der ikke

længere være behov for fem regionsråd med hver

41 medlemmer.

Regionerne har bidraget til at løfte kvaliteten og

aktiviteten på sygehusene. Men der er flere opgaver,

hvor der i dag ikke er tilstrækkelig koordination

og fremdrift. Det gælder eksempelvis sygehusenes

it-systemer, akutområdet, fælles indkøb og overhol-

delse af patientrettighederne.

Fem nye sundhedsforvaltninger

– inden for samme

geografiske område som de fem regioner i dag –

skal i stedet stå for en professionel drift af vores

sygehuse og fortsætte de gode resultater med styr-

ket specialisering og gennemføre den nye sygehus-

struktur. Sundhedsforvaltningerne skal i høj grad

gennemføre nationale beslutninger, uden at disse

skal være genstand for lokale politiske uenigheder.

Sundhedsforvaltningerne skal kun fokusere på

sundhedsopgaver. De opgaver i regionerne, som

ikke hører naturligt sammen med sundhed, flyttes

til kommunerne og staten. Det er blandt andet

miljø, trafik og kultur. Med den nye organisering

kan vi styrke indsatsen mod de såkaldte genera-

tionsforureninger, som er de største jordforure-

ninger i Danmark.

Sundhedsreformen frigør ressourcer til patient-

behandlingen. Der er en direkte besparelse ved at

nedlægge regionsrådene, og ved at nogle opgaver

uden for sundhedsområdet falder bort. Samtidig

bliver det muligt at løse en række administrative

opgaver bedre end i dag.

Herudover vil der blive behov for løbende at tilføre

betydelige midler til sundhedsområdet. Det skyldes

blandt andet, at vi i de kommende år bliver flere

ældre borgere.

Regeringen vil gerne ansætte mere sundhedsper-

sonale. Men der er stort set ikke en arbejdsløs syge-

plejerske i dagens Danmark. Derfor er vi nødt til at

sætte ind flere steder for at få det personale, der er

brug for. Blandt andet ved at uddanne flere syge-

plejersker. Optaget er i årene 2015-2018 øget med

samlet 1.310 i forhold til 2011-2014. Regeringen

ønsker at øge dimensioneringen af sygeplejerske-

uddannelsen yderligere med minimum 150 plad-

ser årligt frem mod 2022. Det betyder, at optaget i

2019-2022 øges med i alt 2.000 flere sygeplejersker.

Vejen frem

Regeringen vil indbyde relevante organisationer,

foreninger mv. for at høre deres synspunkter om

regeringens udspil.

Regeringen vil herefter indbyde de politiske partier

til forhandlinger om sundhedsreformen. Målet er

at indgå en politisk aftale i foråret 2019. Herefter

skal der igangsættes et grundigt arbejde med at

forberede lovgivningen og omstillingen. Den nye

organisering af sundhedsvæsenet træder i kraft

1. januar 2021.

I den nye organisering skal sundhedspersonalet

være med til at videreudvikle vores sundhedsvæsen.

Dygtige medarbejdere på vores sygehuse, i kom-

munerne og hos de praktiserende læger er kernen

i vores sundhedsvæsen og skal gennemføre refor-

men i hverdagen. Reformen vil give sundhedsper-

sonalet nye muligheder for at bruge og udvikle

deres faglige kompetencer og for at samarbejde i et

mere sammenhængende sundhedsvæsen.

Det er vigtigt for regeringen at give medarbejderne

stabile og trygge rammer for at udføre deres arbejde.

Sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter,

lægesekretærer og alle de andre medarbejdere i

sundhedsvæsenet skal fortsat kunne give en god

behandling og pleje til patienter og borgere.

5 nye sundhedsforvaltninger

– der får samme geografiske

inddelinger som de fem

regioner i dag

Regeringen vil give sundheds-

personalet nye muligheder

for at bruge og udvikle

deres faglige kompetencer

og for at samarbejde i et

mere sammenhængende

sundhedsvæsen.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Det betyder sundhedsreformen

nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder

Nærhed

Flere patienter skal behandles tættere på hjemmet

flere ukomplicerede behandlinger skal udføres af ens egen

læge eller af det kommunale sundhedspersonale

•

målsætning om 500 000 færre ambulante besøg og

40 000 færre indlæggelser på sygehuset frem mod 2025

nærhedsfond på 6 mia kr skal løfte det nære

sundhedsvæsen

flere praktiserende læger

flere moderne sundhedshuse med f eks praktiserende

læger og andet sundhedspersonale

mere sundhedspersonale og et kompetenceløft i

kommuner og almen praksis

en national kvalitetsplan skal sætte faglige standarder for

de nære sundhedstilbud

Kvalitet

Høj kvalitet i hele landet

regeringen vil styrke den nationale retning for sundheds

væsenet, så borgerne oplever høj kvalitet over hele landet

•

gode løsninger skal spredes hurtigere til hele landet

Bedre koordinering af itsystemer

enkel og tryg adgang til akuthjælp i hele landet – bl a

et nyt landsdækkende lægevagtnummer 113 ved ikke

livstruende sygdom samt flere ambulancer, akutbiler og

akutlægebiler i områder med størst behov

forpligtende nationalt samarbejde om de højt

specialiserede behandlinger

•

Patientrettigheder

Stærkere patientrettigheder

regeringen vil udbrede patienternes rettigheder, og vi vil

sikre, at de eksisterende rettigheder om hurtig udredning,

behandling og genoptræning bliver respekteret i hele landet

•

hurtigere adgang til speciallæge

sygehuset skal oplyse patienten om et andet

behandlingstilbud

Bedre vejledning om patientrettigheder og et fælles

patientnummer

Patienternes rettigheder skal respekteres i hele landet

ret til to dages ophold på sygehuset for

førstegangsfødende

flere muligheder for eksperimentel behandling ved

livstruende sygdom

Sammenhæng

Mere sammenhæng og tryghed for patienten

Borgerne skal møde et sammenhængende sundhedsvæsen

fra diagnose over behandling til genoptræning og kontrol

•

Bedre og mere trygge overgange for patienten – f eks efter

udskrivning fra sygehuset

væk med lovbarrierer, der forhindrer samarbejde på tværs

nemmere adgang for patienterne til hjælpemidler mv

Bedre udveksling af relevante helbredsoplysninger

Ændret organisering

Reformen medfører en ændret organisering

• den overordnede politiske retning for sundheds

væsenet fastsættes nationalt en årlig udviklingsplan

skal udstikke retningen for sundhedsvæsenet

• en ny national myndighed –

Sundhedsvæsen Danmark

(placeret i aarhus) – skal være en drivkraft for at udvikle

sundhedsvæsenet i hele landet og koordinere tværgå

ende løsninger

• fem nye sundhedsforvaltninger overtager

regionernes sundhedsopgaver – med samme geogra

fiske inddelinger som de nuværende fem regioner

regionsrådene nedlægges

•

sygehusene skal fortsat løfte de mest specialiserede

behandlinger, og de får en mere udadvendt rolle over

for kommuner og praktiserende læger

21 nye sundhedsfællesskaber skal styrke det lokale

samarbejde om sundhed

opgaver i regionerne uden for sundhedsområdet

bortfalder eller overføres til stat eller kommuner

(bl a miljø, trafik og kultur)

administrative besparelser prioriteres til patienterne

(nærhedsfonden)

•

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Så langt er

vi nået

Der bruges flere penge på sundhed end nogen-

sinde. Det har bidraget til kortere ventelister og

øget kvalitet. Flere overlever alvorlig sygdom, og

tilliden til behandlingen på kræftområdet er blevet

genskabt. Der er samtidig indført rettigheder, som

sætter patienten i centrum, uanset om sygdommen

er fysisk eller psykisk.

Vi har forbedret det danske

sundhedsvæsen markant.

mia. kr. investeres

i supersygehuse

Vi investerer næsten

mia. kr.

i nye og moderniserede supersygehuse

mia. kr. mere

på sundhed mv.

Løft til sundhed og ældre mv.

(stat, regioner og kommuner)

Flere

overlever kræft

Sandsynligheden for at overleve kræft

efter år er steget fra

pct. til

pct.

Ventetid er faldet

med

dage

Ventetiden til sygehusoperationer

er faldet med

dage siden

dage

i gennemsnit

dage

i gennemsnit

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Udfordringer

forude

Sundhedsreformen skal være med til at forhin-

dre, at vores sygehuse og sundhedspersonalet

kommer under yderligere pres, når der i de

kommende år bliver flere ældre borgere og flere

med kroniske sygdomme. Det er ikke nok at gøre

“mere af det samme” eller alene at ansætte mere

sundhedspersonale på vores sygehuse.

Vi bliver mange flere

ældre og flere med kronisk

sygdom.

Sygehusene kan

komme under pres

Med flere ældre og flere borgere med

mindst én kronisk sygdom kan vores

sygehuse komme under pres. Det tager vi

nu hånd om. Flere opgaver skal fremover

løses i det nære sundhedsvæsen.

flere

ældre borgere

over

år i

ældre +

flere med

type- diabetes

Forventet i

flere med KOL

Forventet i

ca.

borgere

ca.

borgere

ca.

borgere

ca.

borgere

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Særligt ældre medicinske patienter

og mennesker med kroniske lidelser

vil få glæde af at kunne blive

behandlet tættere på hjemmet.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Nærhed

Flere patienter skal

behandles tættere

på hjemmet

I dag skal alt for mange på sygehuset for mindre

komplicerede sygdomme. Det er belastende for

patienten og pårørende, der ofte skal rejse unødigt

langt for behandling eller kontrol. Og det er en

uhensigtsmæssig brug af sygehusenes personale

og ressourcer.

Regeringen vil skabe et sundhedsvæsen, hvor bor-

gerne bliver behandlet så tæt som muligt på deres

eget hjem uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Her spiller landets omkring 3.500 praktiserende

læger en nøglerolle. Når man er syg, går man ofte

først til sin egen læge. De praktiserende læger vil

fortsat være familiens primære og gennemgående

behandler.

I fremtiden skal de praktiserende læger sammen

med mere hjælpepersonale løse flere af de behand-

linger og kontrolopgaver, som i dag foregår på

sygehuset. Det kommunale sundhedspersonale

skal også løse flere opgaver.

Målsætning om 500.000 færre ambulante besøg

og 40.000 færre indlæggelser på sygehuset

Regeringens målsætning er, at patienterne frem

mod 2025 skal undgå 500.000 ambulante besøg

på sygehuset, fordi flere opgaver kan løses tættere

ved hjemmet. Desuden vil regeringen forebygge

40.000 indlæggelser.

Det vil være til gavn for borgerne. Og sygehusene kan

gøre mere af det, de er bedst til. Dermed vil reformen

være med til at forebygge et pres på sygehusene.

Som en del af sundhedsreformen peger Sund-

hedsstyrelsen på patientgrupper, hvor det sund-

hedsfagligt giver mening at flytte opgaver fra

sygehusene til egen læge og sundhedspersonalet

i kommunen. Det vil især hjælpe mennesker med

en eller flere kroniske sygedomme og ældre medi-

cinske patienter.

Ny viden og ny teknologi betyder, at stadig flere

behandlinger kan foregå i eller tættere ved hjem-

met. Patienterne vil ofte beholde en tilknytning til

sygehuset, som står for en del af behandlingen.

I dag er der stor forskel på, hvor veludbyggede de

nære tilbud er rundt om i landet. For eksempel

er nogle praktiserende læger bedre til at løfte

behandlingen af KOL- og type 2-diabetespatienter

selv, mens andre henviser de fleste af deres patien-

ter til sygehuset.

Regeringens målsætning forudsætter en omstil-

lingsproces over en årrække. Det er ikke nok at

gøre “mere af det samme” eller blot ansætte mere

sundhedspersonale på vores sygehuse. Vi skal

styrke de lokale sundhedstilbud. Så flere får det

fornødne udstyr og tilstrækkelige sundhedsfaglige

kompetencer. Det er rettidig omhu.

Flere moderne sundhedshuse

Regeringen vil afsætte 6 mia. kr. i en Nærhedsfond

i 2020-2025 for at udvikle og styrke det nære sund-

hedsvæsen. Nærhedsfonden skal blandt andet

bidrage til at forbedre de fysiske rammer.

500.000

færre ambulante besøg

på sygehuset

40.000

indlæggeler kan fremover

undgås

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

PATIENTEN FØRST

– nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Borger med

lungesygdommen KOL

Eksempel på behandling

for en borger med KOL.

Behandlingen foregår

i eller tæt på hjemmet

Det gør det lettere for KOL patienten

at få behandling, som samtidig

foregår i trygge rammer

Behandling hjemme

• Virtuel konsultation med

læge eller sygeplejerske

• Akuthjælp til vejrtrækning

Behandling i sundhedshus

•

Rygestopkursus

Træning hos fysioterapeuten

Lægetjek

Lungefunktionsmåling

Regeringen vil have flere moderne sundhedshuse,

hvor f.eks. læger, sygeplejersker, laboranter, jor-

demødre og andre faggrupper kan samarbejde om

den behandling, der bedst for den enkelte patient.

Dermed kan patienterne få foretaget flere under-

søgelser og behandlinger under samme tag. En

hjertepatient kan både besøge sin egen læge og gå

til genoptræning på samme dag. Og lægerne får

mere tid til den lægefaglige patientbehandling.

Færre ture til sygehuset

KOL patienten slipper for ture til

sygehuset, når behandlingen flytter

tættere på.

Uhensigtsmæssige indlæggelser kan

undgås med forebyggende indsats

i kommuner og hos egen læge.

6 mia. kr.

en ny nærhedsfond skal udvikle

det nære sundhedsvæsen

Flere praktiserende læger

Sundhedsreformen vil give de praktiserende læger

en endnu større rolle. Derfor er der også behov for

at uddanne flere speciallæger i almen medicin.

Regeringen har allerede øget antallet af hoved-

uddannelsesforløb i almen medicin med i alt 18

pladser i 2018-2020 som opfølgning på anbefa-

lingerne fra lægedækningsudvalget. Herudover

har regeringen med udspillet “En læge tæt på dig”

ekstraordinært øget dimensioneringen fra 2019

med 30 hoveduddannelsesforløb i både 2019 og

2020 (i alt 60 ekstra pladser).

Med sundhedsreformen vil regeringen løfte

antallet af uddannelsesstillinger med yderligere

100. Dermed vil vi øge dimensioneringen af almen

medicin inden for den lægefaglige videreuddan-

nelse med i alt 60 hoveduddannelsesforløb i 2019

og 100 forløb i 2020 (i alt 160 ekstra pladser).

Til sammenligning blev uddannelsen løftet med

12 pladser fra 2011 til 2015. Samtidigt er det rege-

ringens klare ambition, at satsningen på almen

medicin skal fortsættes i den kommende dimen-

sioneringsplan for 2021-2025.

Sygehus

• Større udredning og

opfølgende kontakt

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Mere sundhedspersonale og et kompetenceløft

Nærhedsfonden vil skabe mulighed for at ansætte

mere sundhedspersonale og styrke kompetencer

i kommunerne og almen praksis. Det skal under-

støtte, at kommunerne er fagligt rustet til at løfte

flere sundhedsopgaver.

Dermed kan kommunerne ansætte flere sygeple-

jersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og

ergoterapeuter, psykologer, diætister m. fl. Kom-

munerne kan blandt andet ansætte mere sund-

hedsfagligt personale på landets plejehjem.

En national kvalitetsplan skal sætte faglige

standarder for de nære sundhedstilbud.

Regeringen vil løfte kvaliteten af de kommunale

sundhedstilbud. Det skal ske med afsæt i en ny

national kvalitetsplan. Kvalitetsplanen vil inde-

holde faglige standarder, så patienter, pårørende og

sundhedspersonalet kan være trygge ved, at de nære

sundhedstilbud har den fornødne faglige kvalitet .

De 21 nye sundhedsfællesskaber skal sikre lokalt

samarbejde om sundhed.

Nærhedsfond på 6 mia. kr. skal løfte det nære sundhedsvæsen

regeringen vil ekstraordinært afsætte 6 mia kr

i en nærhedsfond for at styrke det nære sund

hedsvæsen nærhedsfonden skal udmøntes i

perioden 20202025 på særligt fem områder:

•

moderne sundhedshuse med f eks praktise

rende læger og andet sundhedspersonale

mere sundhedspersonale og et kompetence

løft i kommuner og almen praksis

flere ambulancer, akutbiler og akutlægebiler

i de områder, hvor behovet er størst

sammenhængende akuthjælp i hele landet

med bl a et nyt landsdækkende lægevagt

nummer 113 ved ikkelivstruende sygdom

flere uddannelsesstillinger i almen medicin

nærhedsfonden skal også medvirke til at skabe

øget tryghed på akutområdet regeringen vil

indsætte flere ambulancer, akutbiler og akutlæge

biler for at nedbringe responstiderne i områder,

hvor behovet er størst

regeringen vil herudover øge antallet af uddan

nelsesstillinger i almen medicin, så vi kan hånd

tere efterspørgslen efter alment praktiserende

læger i de kommende år samt udfordringer med

læger, der er på vej på pension

de 6 mia kr i nærhedsfonden kommer ud over

de midler, der ellers afsættes til sundhedsom

rådet over de kommende år nærhedsfonden

er blandt andet finansieret gennem penge

reserveret på finansloven og besparelserne ved

at nedlægge regionsrådene dermed er råderum

met til offentligt forbrug fastholdt, så det kan

prioriteres frem til 2025 inden for blandt andet

sundhedsområdet

•

nærhedsfonden skal sætte en udvikling i gang,

så de praktiserende læger og kommunerne

gradvist opbygger kapacitet og kompetencer til

at løse flere opgaver, som i dag foregår på syge

huset for patienterne betyder det, at en større

del af behandlingen kan foregå i trygge rammer

i – eller tættere på – eget hjem, eksempelvis i nye

moderne sundhedshuse

I fremtiden vil vi kunne

undgå mange indlæggelser

og ambulante besøg på

sygehuset.

Målsætning om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser på sygehuset

flere patienter kan fremover modtage den nød

vendige behandling i det nære sundhedsvæsen i

stedet for på sygehusene og flere indlæggelser

kan forebygges i patientens eget hjem

en ny national kvalitetsplan peger på områder,

hvor borgerne kan behandles tættere på hjemmet

i stedet for på sygehuset det vil i første omgang

omfatte

de store kroniske lidelser

som lunge

sygdommen

KOL

type 2-diabetes, hjertekar-

sygdomme, muskel-skelet-lidelser

samt

angst

og depression.

det vurderes, at patienterne i

2025 kan undgå 500 000 ambulante besøg på

sygehuset, fordi det sundhedsfagligt giver mening

at løse flere opgaver i eller tættere ved hjemmet

det vurderes, at vi samtidig kan forebygge 40 000

indlæggelser i 2025, hvis vi skaber bedre tilbud

hos ens egen læge og hos kommunen især

ældre medicinske patienter

kan undgå lange

udmattende indlæggelser

omstillingen vil aflaste sygehusene, så de får bedre

tid til mere specialiserede behandlinger samtidigt

vil regeringen styrke det nære sundhedsvæsen

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

PATIENTEN FØRST

– nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Sammenhæng

Mere sammenhæng

og tryghed for

patienten

For mange patienter bliver klemt mellem syste-

merne. Det er uacceptabelt. Når borgerne slås med

sygdom, skal de ikke samtidig kæmpe med syste-

mer, hvor den ene hånd ikke altid ved, hvad den

anden gør.

I dag er vores sundhedsvæsen for meget på de stær-

kes præmisser – de patienter, der selv har overskud

til at følge op eller har pårørende med det over-

skud. Mens især ældre og svage borgere bliver tabt.

Borgeren skal opleve ét sammenhængende og

trygt sundhedsvæsen. Det kræver, at sundheds-

personalet – dem på sygehuset, ens egen læge og

hjemmesygeplejersken – kender hinandens tilbud

og er i god løbende kontakt.

Mange bliver i dag indlagt for lidelser, som kan

behandles lige så godt hjemme hos patienten.

Navnlig ældre patienter kan undgå indlæggelser,

hvis den praktiserende læge og hjemmesygeplejen

arbejder sammen om behandlingen og inddrager

sygehuset efter behov. Dermed kan patienten blive

i sit eget hjem. Det er mere trygt – ikke mindst for

mennesker med lidelser som demens, der kan

opleve det som utrygt at skulle på sygehuset.

Sundhedsfællesskaberne skal også bidrage til,

at der er en bedre kontakt mellem sygehuset og

kommunerne. For mange fagprofessionelle er det

et væsentligt problem, at sygehusets personale har

svært ved at komme i kontakt med kommunerne

og ikke kender kommunernes forskellige tilbud,

når for eksempel en patient skal udskrives.

Væk med lovbarrierer, der forhindrer

samarbejde på tværs

Den nuværende lovgivning er med til at skabe

siloer og usammenhængende forløb for patien-

terne. For eksempel for de patienter, som både

får hjælp fra socialpsykiatrien i kommunen og

behandlingspsykiatrien på sygehusene. Derfor vil

regeringen fjerne lovbarrierer for samarbejde på

tværs af sektorer.

I Psykiatriens Hus i Silkeborg er medarbejdere

i kommunens socialpsykiatri og behandlings-

psykiatrien samlet under ét tag. Det har været

med til at skabe bedre tværfaglige forløb for men-

nesker med psykiske lidelser, som ofte har svært

ved at navigere i de sektoropdelte psykiatriske

tilbud. Fordi Silkeborg Kommune forsøgsvist er

nye sundhedsfællesskaber

skal skabe en ny ramme for

samarbejdet mellem sygehuse,

egen læge og ens kommune til

patientens bedste

Bedre og mere trygge overgange for patienten

De 21 nye sundhedsfællesskaber skal skabe en

ny ramme for samarbejdet mellem sygehuse,

egen læge og kommuner til patientens bedste.

De skal bygge bro mellem de forskellige dele af

sundhedsvæsenet.

I sundhedsfælleskabet skal de fagprofessionelle

aftale, hvordan patienternes overgange mellem

sygehus, egen læge og kommunen kan gøres mere

gnidningsfri, og hvordan flere patienter kan undgå

en tur til sygehuset.

For nogle ældre medicinske patienter kan løsnin-

gen være et specialiseret team af sygeplejersker, der

er med til at behandle patienten i eget hjem, efter

at patienten er udskrevet fra sygehuset. Det har

man for eksempel allerede i Esbjerg Kommune.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Bedre overgange mellem syge

hus, kommune og egen læge

det skal det ikke være

patientens ansvar at “bære”

oplysninger fra den ene instans

til den anden

fritaget for nogle krav i lovgivningen, kan de 12

sengepladser i Psykiatriens Hus bruges fleksibelt

på tværs af kommunens og regionens tilbud til

psykiatriske patienter. Psykiatriens Hus er et

eksempel på et samarbejde, som det er oplagt at

udbrede flere steder.

Regeringen vil ændre sundhedsloven, så sund-

hedspersonalet kan samarbejde mere fleksibelt

på tværs af sektorer. Dog må der ikke herske tvivl

om, hvem der har ansvaret. Derfor skal det fortsat

være sådan, at én myndighed har det fulde ansvar

for opgaven.

Nemmere adgang for patienterne

til hjælpemidler mv.

Nogle borgere har brug for hjælpemidler eller

behandlingsredskaber som led i deres behandling

eller for at afhjælpe en nedsat funktionsevne.

Det kan f.eks. være en kørestol eller en kugledyne

for at afhjælpe søvnproblemer for børn med ADHD.

Sundhedsfællesskaberne skal skabe en ramme, så

sygehuse og kommuner bedre kan samarbejde om

at stille hjælpemidler eller behandlingsredskaber til

rådighed for borgerne. Det skal ikke være borgernes

opgave at få afklaret, hvorvidt det er kommunen

eller sygehuset, der betaler.

Bedre udveksling af relevante

helbredsoplysninger

Et sammenhængende sundhedsvæsen forudsæt-

ter, at sundhedspersoner, der indgår i en patients

forløb, har adgang til de samme relevante oplys-

ninger om patientens tilstand, behandlinger,

pårørende og næste skridt i forløbet. Det skal ikke

være den enkelte patients ansvar at “bære” sine

helbredsoplysninger videre fra den ene instans til

den anden. Regeringen har i december 2018 frem-

sat lovforslag om bedre digitalt samarbejde i sund-

hedsvæsenet, som gør det lettere og mere sikkert at

dele relevante oplysninger i patientens forløb.

Sammenhængsreformen – borgerne skal opleve én offentlig sektor

sundhedsreformen er en del af sammenhængs

reformen, der skal skabe en bedre og mere sam

menhængende offentlig sektor

med sammenhængsreformen skal den offent

lige sektor sætte borgeren først siloer skal

nedbrydes, og der skal skabes sammenhæng på

tværs af sektorer og fagområder i den offentlige

sektor der skal ryddes op i unødige regler, krav

og bureaukrati og der skal sikres mere frihed og

tillid til medarbejderne

alt sammen for at skabe en offentlig sektor, der

leverer den bedst mulige service til borgerne

sammenhængsreformen består af seks reform

spor: afbureaukratisering digital service hel

hedsorienterede indsatser Unge ledelses og

kompetenceudvikling sundhed

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

PATIENTEN FØRST

– nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Kvalitet

Høj kvalitet i hele

landet

I dag er der for store forskelle i sundhedstilbuddene,

alt efter hvor man bor. Patienter i Region Nord-

jylland venter i gennemsnit 2�½ uge længere på

en operation, end man gør i Region Midtjylland.

Nogle kommuner er bedre end andre til at hjælpe

ældre medicinske patienter i hjemmet, så de slip-

per for en indlæggelse på sygehuset.

Regeringen vil styrke den nationale retning for

sundhedsvæsenet, så borgere får behandling af høj

kvalitet alle steder i landet.

Gode løsninger skal spredes

hurtigere til hele landet

Et af problemerne i dag er, at de gode løsninger

ikke spredes hurtigt nok over hele landet.

I Region Nordjylland har man indført et system,

hvor KOL-patienter selv kan måle puls, blodtryk

og iltmætning hjemme i sofaen. Patienten sender

tallene via en tablet til kommunen eller sygehuset,

som følger op, hvis der er behov. Det sparer alle for

besvær. Først og fremmest patienten. Det har fun-

geret i Nordjylland siden 2015, og der er enighed

om, at denne løsning skal udbredes til resten af

landet. Alligevel er det stadig ikke sket.

I Region Midtjylland har man flyttet rehabilitering

(genoptræning mv.) af patienter med hjertesyg-

domme ud af sygehusene og ind i kommunernes

sundhedscentre. Hverdagen er lettere for borgeren.

Flere møder op, og derfor er der flere, som over-

lever. Livskvaliteten stiger. Men denne løsning er

heller ikke spredt godt rundt i landet.

Fremover skal der kunne stilles krav om brug af

fælles nationale løsninger. En ny national myndig-

hed Sundhedsvæsen Danmark får blandt andet

til opgave at udbrede og skabe fremdrift for fælles

løsninger på tværs af landet. Samtidig skal der med

den nye nationale kvalitetsplan følges op på, hvad

der virker og ikke virker i det nære sundhedsvæsen.

Bedre koordinering af it-systemer

Der er behov for bedre koordinering af it-systemer

i sundhedsvæsenet. Erfaringer med anskaffelse af

store it-systemer har vist et behov for øget fokus på

fælles standarder.

Hver landsdel skal ikke opfinde sin egen “dybe

tallerken”. Systemerne skal kunne tale sammen.

Så sundhedspersonalet i større omfang kan sam-

arbejde om at behandle patienterne.

Derfor skal der fremover sættes nationale standar-

der for it, som sundhedsforvaltninger og kommu-

ner skal følge.

Den nye nationale myndighed Sundhedsvæsen

Danmark skal udmønte de nationale retnings-

linjer, og de skal godkende nye større it-projekter

i sundhedsforvaltningerne. Med det sigte at få et

integreret system.

Sundhedsreformen vil skabe en stærkere organisa-

torisk ramme, som blandt andet skal forhindre, at

der igen opstår de problemer med udrulningen af

it-systemer, som brugerne af Sundhedsplatformen

har oplevet.

Regeringen vil styrke den

nationale retning for sund-

hedsvæsenet,

så borgere alle

steder i landet får behandling

af høj kvalitet

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

For store geografiske forskelle

Danmark er et lille land, men alligevel er der ofte forskel på de

sundhedstilbud, man tilbydes, alt efter hvor man bor i landet.

Regionsgrænser

I Region Sjælland bliver

kun af

patienter

udredt til tiden

Patienter i Nordjylland

venter , uger mere på

en sygehusoperation

Ventetiden på en sygehusoperation er

dage i

Region Midtjylland og dage i Region Nordjylland.

I Region Nordjylland bliver udredningsretten

overholdt for mere end ud af patienter,

mens det kun gælder for ca. ud af patienter

i Region Sjælland.

9 af 10

patienter

Flere uhensigtsmæssige

indlæggelser blandt ældre

i Hovedstadsområdet

I Region Hovedstaden er der ca.

uhensigtsmæssige indlæggelser blandt .

ældre,

mens tallet i Region Syddanmark er knap .

dage

7 af 10

patienter

af 1000 ældre

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

PATIENTEN FØRST

– nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Fremover skal der være ét

landsdækkende lægevagt-

nummer 113

til den akutte

hjælp ved ikkelivstruende

sygdomme

Enkel og tryg adgang til akut hjælp i hele landet

Borgerne skal kunne overskue, hvordan de får den

rigtige hjælp, når de bliver ramt af akut sygdom

eller kommer ud for en ulykke. I dag er de akutte

tilbud organiseret forskelligt alt efter, hvor man

befinder sig i landet, og hvad tid det er på døgnet.

Det er ikke overskueligt og trygt nok.

Regeringen vil skabe et enstrenget og trygt akut-

tilbud i hele Danmark. Hvor indsatsen på tværs af

sygehus, kommune og egen læge tænkes sammen

med udgangspunkt i patientens behov. Og med

ét landsdækkende lægevagtnummer 113 til den

akutte hjælp ved ikke-livstruende sygdom eller

skade. Man skal fortsat ringe 112, når der er akut

livsfare. Sundhedsstyrelsen anbefalede i 2007, at

der indføres et landsdækkende telefonnummer,

som erstatter de nuværende indgange, men regio-

nerne har ikke ført anbefalingen ud i livet

Nærhedsfonden skal medvirke til at øge trygheden

på akutområdet med blandt andet flere ambulan-

cer, akutbiler og akutlægebiler i de områder, hvor

behovet er størst.

Regeringen forventer, at allerede placerede bered-

skaber ikke flyttes i de kommende år, så der ikke

sker forringelser af dækningen.

Forpligtende nationalt samarbejde om

de højt specialiserede behandlinger

Øget specialisering på de danske sygehuse har

betydet, at flere patienter overlever livstruende syg-

domme. På de højt specialiserede områder findes

de ypperste eksperter kun ganske få steder i landet.

I dag er vi ikke gode nok til at udnytte den sam-

lede kapacitet på det højt specialiserede område.

Det betyder, at patienter kan være nødt til at vente

ét sted i landet, mens andre sygehuse har ledig

kapacitet. Der er etableret flere samarbejder på

tværs af regionerne, men regeringen ønsker at

skabe et mere forpligtende nationalt samarbejde

om de højt specialiserede behandlinger.

Fremover skal patienter med behov for højt spe-

cialiseret behandling ses som fælles patienter på

tværs af sygehusene i hele landet, så udredning og

behandling sker så hurtigt som muligt.

Klarere ansvar for at udvikle

vores sundhedsvæsen

Ansvaret for vores sundhedsvæsen er i dag for-

delt på tre politiske niveauer – stat, regioner og

kommuner. Det giver til tider en uklar placering

af ansvaret og problemer med koordination og

fremdrift.

Den primære sundhedssektor – de praktiserende

læger og kommunerne – er ikke blevet udviklet i

samme omfang som vores sygehuse.

Fremover skal den overordnede retning for sund-

hedsvæsenet fastsættes nationalt.

Sundhedsvæsen Danmark skal koordinere opga-

ver, der bedst løses i fællesskab for hele landet, og

medvirke til at udvikle sundhedsvæsenet.

Enkel og tryg adgang til akut hjælp i hele landet

alle i danmark skal være trygge ved, at de får

den nødvendige hjælp, hvis de bliver ramt af akut

sygdom eller kommer ud for en ulykke det skal

være nemt og overskueligt at komme i kontakt

med sundhedsvæsenet, uanset om man har

behov for en ambulance, lægevagten eller skal

til et af landets 21 akutsygehuse

i dag er der forskel på, hvordan den akutte hjælp

er tilrettelagt, alt efter hvor man bor, og hvad

tid det er på døgnet det giver ikke tilstrækkelig

tryghed samtidig er der “sorte huller”, hvor der er

behov for kortere responstid regeringen foreslår

blandt andet:

•

flere ambulancer, akutbiler og akutlægebiler i

de områder af landet, hvor der er størst behov

et nyt landsdækkende lægevagtnummer 113,

som erstatter de nuværende indgange til akut

hjælp ved ikke livstruende sygdom og skade,

uanset hvor man befinder sig i landet det nye

lægevagtnummer vil ikke erstatte 112, som

fortsat skal bruges, når der er akut livsfare

Bedre sammenhæng i de akutte tilbud på

tværs af sygehus, almen praksis og kommu

nen med udgangspunkt i patientens behov

•

sundhedsstyrelsen fremlægger anbefalinger

på akutområdet i 2019, som regeringen vil følge

op på sundhedsvæsen danmark skal udvikle den

nationale model for akutområdet i et samarbejde

med de fem sundhedsforvaltninger

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

regeringen ønsker flere ambulancer,

akutbiler og akutlægebiler i de områder

af landet, hvor der er størst behov

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

det er ikke nok, at lovgivningen giver

patienterne rettigheder Patienterne skal

også kende deres rettigheder

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Patientrettigheder

Stærkere

patientrettigheder

Patientrettighederne betyder, at sygehusene

hurtigt skal tage hånd om patienterne. Når vi er

syge eller har mistanke om sygdom, ønsker vi

naturligvis at blive undersøgt for, hvad vi fejler,

og få behandling hurtigt.

Patienternes ret til hurtig udredning og behand-

ling er bygget op gennem en årrække. Og vi har i

Danmark i dag nogle af de stærkeste rettigheder

i verden.

VK-regeringen udvidede i 00’erne det frie syge-

husvalg. Patienterne kan i dag vælge et privat

sygehus og få betalt regningen, hvis ventetiden på

de offentlige sygehuse er over 30 dage. Senest har

patienter fået en reel ret til hurtig udredning og

behandling i 2016 og ret til hurtig genoptræning

efter sygehusindlæggelse i 2018.

Regeringen vil fortsætte opbygningen af stærke

rettigheder for patienterne. Patienter i speciallæge-

praksis har ikke de samme rettigheder som patien-

ter på sygehusene. Og nogle savner en hjælpende

hånd, når de skal gøre brug af deres ret til et andet

behandlingstilbud.

Der er også alt for mange, som slet ikke kender

deres patientrettigheder, og patientrettighederne

bliver ikke overholdt lige godt alle steder. Det

skal vi gøre bedre. Stærkere patientrettigheder og

bedre vejledning vil især være til gavn for de bor-

gere, der har mindst overskud til selv at navigere i

sundhedsvæsenet.

Stærkere patientrettigheder

og bedre vejledning vil især være

til gavn for de borgere, der har

mindst overskud til selv at

navigere i sundhedsvæsenet.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

PATIENTEN FØRST

– nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Hurtigere adgang til speciallæge

I Danmark er der omkring 900 privat praktiserende

speciallæger – f.eks. øjenlæger og psykiatere.

Flere patientvejledere skal

placeres på sygehusene.

dermed kan vejlederne bedre

tage problemer i opløbet i dialog

med patienter og pårørende

Regeringen vil give patienterne hos de praktise-

rende speciallæger nye rettigheder, så man også

her kan få hurtig udredning og behandling som

på sygehusene. Speciallægeområdet er imidlertid

indrettet anderledes end det resterende sundheds-

væsen – og de eksisterende patientrettigheder kan

ikke direkte overføres.

Derfor nedsætter regeringen et udvalg, som skal

se på, hvordan vi kan udforme patientrettigheder

på speciallægeområdet. Udvalget skal blandt

andet vurdere, hvilke specialer der skal omfattes,

og hvordan produktiviteten i speciallægepraksis

kan forbedres.

Regeringen vil – som en trædesten frem mod en

egentlig rettighed – søge at give patienterne en

hurtig adgang til første konsultation inden for en

række udvalgte specialer (f.eks. gynækologer og

øre-, næse- og halslæger og hudlæger og børne- og

ungdomspsykiatere).

Sygehuset skal oplyse patienten om

et andet behandlingstilbud

I dag har patienter ret til et privat tilbud, hvis de

skal vente mere end 30 dage, inden de kan blive

behandlet på et offentligt sygehus. Patienten er

i høj grad overladt til selv finde ud af, hvor man

i stedet kan få behandling. Det kan ofte virke

uoverskueligt, når man er ramt af sygdom.

Regeringen vil udbygge denne patientrettighed,

så sundhedsforvaltningen får pligt til at hjælpe

patienterne bedre på vej. Sundhedsforvaltningen

skal oplyse navnet på et eller flere konkrete tilbud,

hvor patienten kan blive behandlet hurtigere.

Det er nemmere for patienten og fjerner en for-

hindring for patienternes udvidede frie valg.

Bedre vejledning om patientrettigheder

og et fælles patientnummer

Det er ikke nok, at lovgivningen giver patienterne

rettigheder. Patienterne skal også kende deres

rettigheder.

Regeringen vil gøre det nemmere for patienterne

at få overblik ved at samle patienternes rettigheder

om hurtig udredning, behandling og genoptræning

i en ny særskilt lov.

Patienter skal gennem et nyt fælles patientnummer

nemt kunne få fat i deres lokale patientvejleder

for at få råd og vejledning om deres rettigheder og

muligheder som patient.

Samtidigt skal flere patientvejledere være til stede

på sygehusene. I dag er patientvejlederne typisk

placeret centralt på regionsgården. I Region Hoved-

staden har man dog gode erfaringer med at have

patientvejledere på sygehusene. Dermed kan vejle-

derne bedre tage problemer i opløbet i dialog med

patienter og pårørende.

Patienternes rettigheder skal

respekteres i hele landet

Patientrettighederne bliver i dag ikke overholdt

lige godt i alle dele af landet.

I Region Nordjylland bliver udredningsretten f.eks.

overholdt for mere end 9 ud af 10 patienter. I Region

Sjælland sker det kun for 7 ud af 10 patienter. Rigsre-

visionen peger på, at regionerne fortolker og bruger

udredningsretten forskelligt. Det er ikke godt nok.

Regeringen vil sikre, at patientrettighederne

respekteres i hele landet.

Sundhedsvæsen Danmark skal følge udviklingen

løbende, så det bliver nemmere at overskue, hvem

der gør det godt, og hvem i sundhedsvæsenet der

har brug for en hjælpende hånd.

Regeringen vil undersøge, hvad der i dag konkret

forhindrer borgeren i at vælge sygehus uden for

egen region. Regeringen er parat til at foretage de

ændringer, der er nødvendige, så patienterne frit

kan bevæge sig på tværs af landets sygehuse.

Ret til to dages ophold på sygehuset

for førstegangsfødende

At blive forældre til et barn er en glædelig, men

stor omvæltning, som kræver trygge og rolige

rammer for den fødende og hendes partner.

Det gælder især for førstegangsfødende, som kan

have brug for støtte og vejledning i deres nye

rolle som forældre.

Regeringen vil give førstegangsfødende ret til to

dages ophold på sygehuset eller patienthotel.

Det skaber faste rammer og tryghed, så familien

kan få den rette støtte til at få gang i amning og

svar på spørgsmål om pleje og omsorg.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Flere muligheder for eksperimentel

behandling ved livstruende sygdom

Regeringen vil give patienter med livstruende

sygdomme bedre mulighed for eksperimentel

behandling. Det er behandling, hvor der ikke

findes samme dokumentation for, at den virker,

som for de behandlinger, der normalt gives.

Sundhedsstyrelsen har siden 2003 haft et rådgi-

vende panel for eksperimentel behandling. Panelet

vurderer, om der er mulighed for eksperimentel

behandling i konkrete tilfælde, hvor de etablerede

behandlingsmuligheder er udtømte for en patient

med en livstruende sygdom.

En ny informationsindsats skal understrege, at

panelet om eksperimentel behandling er til gavn

for alle patienter med livstruende sygdomme.

Regeringen vil desuden oprette to nye centre for

eksperimentel behandling inden for livstruende

neurologiske sygdomme (f.eks. ALS og sklerose) og

livstruende hjertesvigt. Det vil skabe bedre mulig-

hed for at modtage eksperimental behandling i det

offentlige sundhedsvæsen, som det også er sket på

kræftområdet, som led i Kræftplan IV.

Patientrettigheder

Forløb i sundhedssystemet i dag

Borger går til læge med symptomer

og henvises til sygehus

Ret til udredning inden 30 dage

hvis fagligt muligt – ellers mulighed

for privat alternativ

1, 2, 3

Udredning afsluttes og evt

sygehusbehandling starter

Påbegyndt behandling inden for

30 dage

– ellers mulighed for at

vælge privat alternativ

1, 2, 3

frit valg af sygehus

særlige regler om maksimale

ventetider på kræftområdet

og for visse hjertesygdomme

mulighed for at klage til

styrelsen for Patientklager,

sundhedsvæsenets

disciplinærnævn mv og

mulighed for at søge

erstatning for skade påført

i sundhedsvæsenet mv

sygehusbehandling afsluttes

Ret til hurtig genoptræning

inden 7 dage

– ellers mulighed for

at vælge privat alternativ

Borgeren er færdigbehandlet

Nye initiativer til bedre patientrettigheder

•

Patientrettigheder udbredes til

speciallægeområdet

sygehuset skal oplyse patienten om et

alternativt behandlingstilbud

•

Patienternes rettigheder skal respekteres

i hele landet

Patienten skal kende sine rettigheder

med bedre vejledning og nyt

patientnummer

•

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Danmarks nye sundhedsvæsen

Ansvar for sundhed

Hele Danmark

Landsdele

Lokalt

Regeringen

Skal udstikke den overordnede retning

i samspil med Folketinget

• Årlig udviklingsplan for Sundhedsvæsen

Danmark og de fem sundhedsforvaltninger

• Udpege bestyrelser

• Ansvaret for udarbejdelsen af en kvalitetsplan

• Fastsætte de økonomiske rammer

Sundhedsvæsen

Danmark

Skal koordinere

tværgående opgaver

• Ansvar for kvalitetsløft

i hele landet

• Akutområdet, it, indkøb

• Styrke oveholdese af

patientrettigheder

• Overenskomster i

sundhedsvæsenet

Fem sundheds-

forvaltninger

Overtager regionernes driftsopgaver

på sundhedsområdet

• Skal sikre en professionel drift

af vores sygehuse

• Gennemføre nationale beslutninger

og træffe egne lokale beslutninger

• Samme områder som de

nuværende fem regioner

• Selvstændige bestyrelser

sundhedsfællesskaber

Skal bygge bro mellem sygehuse,

kommuner og de praktiserende læger

• Fagprofessionelle skal arbejde

tæt sammen

• Skabe bedre overgange mellem

sygehus, kommune og egen læge

• Bringe sundhedstilbud tættere

på borgerne

• Særligt ansvar for patienter med

kroniske sygdomme og ældre

medicinske patienter

• Patient- og borgerinddragelse

Almen

praksis

Akutsygehus

Øvrige sygehuse

Psykiatri

Kommune

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Enkel struktur og

samlet retning

– uden regionsråd

Det danske sundhedsvæsen har været gennem en

rivende udvikling siden 2001.

Regeringen vil bevare det, som virker. Vi er f.eks.

i gang med at bygge nye moderne supersygehuse

med stærke faglige miljøer til gavn for patienten.

Men vi vil ændre dér, hvor en ny organisering

skaber et bedre sundhedstilbud for borgerne.

Lokalt vil vi skabe mere sammenhængende sund-

hedstilbud, som er tættere på borgerne.

Nationalt vil vi sætte en mere klar retning for

det samlede danske sundhedsvæsen, så borgerne

oplever høj kvalitet over hele landet.

Den nye organisering er enklere med to politiske

niveauer i stedet for tre. Og med reformen sparer

vi på administrationen. Dermed kan vi bruge flere

ressourcer på patienterne.

De nye sundhedsforvaltninger skal alene fokusere

på sundhedsopgaven. Derfor flyttes regionernes

opgaver inden for miljø, kultur, uddannelse,

sociale tilbud og kollektiv trafik til kommunerne

eller til staten. Organiseringen af sygehusene på

fem geografiske områder vil blive opretholdt.

Regeringen vil ændre dér, hvor

en ny organisering skaber et bedre

sundhedstilbud for borgerne.

Men vi vil bevare det, som virker.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

PATIENTEN FØRST

– nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

21 nye sundhedsfællesskaber

som tovholder for nærhed og

sammenhæng

Regeringen vil skabe en ny organisatorisk ramme

for det lokale samarbejde på tværs af sundheds-

væsenet. Der er allerede i dag et samarbejde

mellem sygehuse, praktiserende læger og kommu-

ner. Men det er organiseret meget forskelligt og

fungerer ikke lige godt alle steder.

Regeringen vil formalisere og udbygge samarbej-

det i 21 nye sundhedsfælleskaber, som tilsammen

dækker hele landet. Hvert sundhedsfællesskab

skal bygges op omkring ét af de nuværende 21

akutsygehuse. Regeringen vil overveje eventuelle

lokale forslag til en anden geografisk fordeling,

hvor det fagligt giver mening.

Hovedopgaven for sundhedsfællesskaberne bliver

at skabe sammenhængende forløb for patienterne

og tilbud af høj kvalitet i borgernes nærmiljø. Borge-

ren skal opleve, at sundhedsvæsenet fungerer som et

sammenhængende hele og ikke som adskilte siloer.

Sundhedsfællesskaberne skal bestå af repræsen-

tanter fra områdets sygehuse, herunder psyki-

atrien, samt almen praksis og alle kommuner i

området. Sundhedsfællesskaberne skal drøfte

samarbejdsudfordringer, finde frem til konkrete

fælles løsninger og bringe sundhedsvæsenet

tættere på borgerne. En politisk overbygning for

hvert sundhedsfællesskab skal som udgangspunkt

mødes kvartalstvist for at fastlægge den strategiske

retning. Her vil kommunen være repræsenteret ved

borgmesteren og den relevante udvalgsformand.

Det vil sikre et lokaldemokratisk perspektiv på

beslutningerne i det nære sundhedsvæsen.

Sundhedsfællesskaberne er samarbejdsfora, der

skal arbejde for, at sundhedsvæsenet fremstår som

et samlet hele i forhold til borgeren. Det vil fortsat

være sygehuset, den praktiserende læge og det

kommunale sundhedspersonale, som borgerne

møder, når de har brug for hjælp.

Sundhedsfællesskaberne skal skabe

nærhed og sammenhæng

•

Udvikle samarbejdet mellem sygehuse,

praktiserende læger og kommuner

skabe bedre sammenhæng og overblik

for patienterne

Bringe behandlinger og kontroller tættere

på borgerne

inddrage borgerne i udvikling af

sundhedsområdet

følge op på nationale anbefalinger og

lokale mål

sundhedsfællesskaberne kan over tid få

ansvar for flere opgaver

21 nye sundhedsfællesskaber

skal skabe et sammen

hængende sundhedsvæsen

tættere på borgeren.

Opgaver for

almen praksis

•

Familiens primære og

gennemgående behandler

• Opfølgende kontroller

• Tovholder på

patientens behandling

Sygehusenes

opgaver

• Behandling og pleje af

borgere, der kræver særlige

kompetencer eller udstyr

• Rådgivning af det nære

sundhedsvæsen

Kommunernes

opgaver

•

Hjemmepleje

Genoptræning

Forebyggelse

Sundhedsfremme

Socialpsykiatri

Almen

praksis

Akutsygehus

Øvrige sygehuse

Psykiatri

Kommune

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Kort over de

sundhedsfælleskaber

Aktører i hvert sundhedsfællesskab

Almen Praksis

Hvert sundhedsfællsskab består i gennemsnit

praktiserende læger

Sundhedsfællesskaberne

Grænser mellem sundhedsforvaltninger

Kommune

Hvert sundhedsfællsskab består i gennemsnit

af - kommuner

Sygehuse

Akutsygehus

Hvert sundhedsfællesskab bygges op

omkring et akutsygehus

Traumecentre

Psykiatriske akutmodtagelser

Indgår i sundhedsfællesskaberne

Øvrige sygehusfunktioner*

Indgår i sundhedsfællesskaberne

Akutsygehuse

Bispebjerg hospital

nordsjællands hospital, hillerød

herlev hospital

hvidovre hospital

Bornholms hospital

holbæk sygehus

sjællands Universitetssygehus, køge

nykøbing falster sygehus

slagelse sygehus

sydvestjysk sygehus, esbjerg

sygehus lillebælt, kolding

odense Universitetshospital

sygehus sønderjylland, aabenraa

aarhus Universitetshospital

regionshospitalet herning, hospitalsenheden vest

hospitalsenhed midt, viborg

regionshospitalet horsens

regionshospitalet randers

aalborg Universitetshospital

aalborg Universitetshospital, thisted

regionshospital nordjylland, hjørring

* steder med én eller flere matrikler, hvor der bedrives offentlig somatisk og/eller psykiatrisk sygehusmæssig aktivitet pr 1 januar 2018

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

regeringen vil oprette flere teams af

akutsygeplejersker, der hjælper ældre

medicinske patienter med en tryg

overgang mellem sygehus og hjem

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Sundhedspersonalet skal

samarbejde på nye måder

I sundhedsfællesskaberne kan man aftale nye

former for lokale samarbejder. Og der findes alle-

rede gode eksempler, som kan bredes ud flere steder.

I Esbjerg har et akutteam af sygeplejersker siden

2016 skabt mere smidige overgange for patienterne

mellem sygehus og eget hjem. De 12 specialiserede

sygeplejersker er under fælles ledelse af kommu-

nen og det lokale akutsygehus. Akutteamet har

særligt fokus på ældre medicinske patienter og

patienter med demens. De færdes både på syge-

huset og i borgernes hjem. De 21 nye sundheds-

fælleskaber skal rundt i landet være en drivkraft

for sådanne samarbejder.

Sundhedsfællesskaberne vil også få en vigtig rolle

i at understøtte den palliative indsats (smerte-

lindring) for eksempelvis de patienter, der ønsker

at dø i eget hjem.

Personalet på sygehusene skal have en mere udad-

vendt rolle. De skal i højere grad yde rådgivning

og udredning for de praktiserende læger og for

kommunerne, i takt med at flere opgaver skal

løses uden for sygehusene. Det kan for eksempel

være, at en patient bliver drøftet på et videomøde

mellem en praktiserende læge og en speciallæge på

sygehuset. Eller telemedicinske løsninger, hvor den

kommunale sundhedsplejerske sender et billede

af en patients sår til specialisten på sygehuset.

Forpligtende lokalt samarbejde

Samarbejdet i sundhedsfællesskaberne skal være

meget mere forpligtende end det lokale samar-

bejde i dag. Regeringen vil holde sundhedsfælles-

skaberne op på deres resultater.

Medlemmerne af sundhedsfællesskabet skal være

enige om de beslutninger, som de træffer. Det skal

give et fælles ejerskab til løsningerne. Sundheds-

fællesskabet skal komme med en indstilling, inden

de endelige beslutninger træffes af de involverede

parter – sundhedsforvaltningerne, kommunal-

bestyrelserne og almen praksis. Det gælder for

eksempel, hvis sundhedsfællesskabet beslutter,

at en opgave kan løses uden for sygehuset.

Patient- og borgerinddragelse

Regeringen vil give patienter og borgere bedre

mulighed for at komme til orde. Der skal være

adgang til at formidle erfaringer og synspunkter

direkte til de relevante aktører: Sygehuse, prakti-

serende læger og kommuner.

Sundhedsfællesskaberne får til opgave at inddrage

patienter, pårørende og borgere. Disse erfaringer

kan bruges aktivt i sundhedsfællesskabernes

arbejde med at finde de bedste løsninger og skabe

sammenhængende forløb for patienterne.

Sundhedsfællesskaberne kan f.eks. inddrage patien-

ter og borgere gennem høringer, dialogmøder,

fokusgrupper og egentlige brugerudvalg. Sundheds-

fællesskaberne kan desuden løbende holde status-

møder med relevante foreninger, og de vil overtage

dialogen med patientinddragelsesudvalget.

En national kvalitetsplan skal

sætte faglige standarder

Regeringen vil sætte en national retning for udvik-

lingen af det nære sundhedsvæsen. Det vil ske i

en national kvalitetsplan fra Sundhedsstyrelsen.

Kvalitetsplanen skal løfte de sundhedsfaglige kom-

petencer i det nære sundhedsvæsen.

Kvalitetsplanen peger desuden på områder, hvor

det sundhedsfagligt giver mening, at en del af

behandlingen finder sted tættere på borgerne i

stedet for på sygehuset. Sundhedsstyrelsen peger

på KOL, diabetes, hjertekarsygdom, muskel-skelet-

sygdom samt angst og depression. Efterhånden kan

flere patientgrupper komme til.

Kvalitetsplanen vil også understøtte, at færre

borgere bliver indlagt på et sygehus for lidelser,

som kunne være forebygget med en tidlig indsats

– f.eks. dehydrering og blærebetændelse.

Det bliver en lokal beslutning i hvert sundheds-

fælleskab, hvornår en opgave kan flyttes. Det

forudsætter, at den fornødne kapacitet og kompe-

tence er til stede i et lokalområde. Og at man har

klare aftaler om finansiering, og “hvem der gør

hvad” i samarbejdet om patienten. Indtil da bliver

opgaven på sygehuset.

Kommuner og almen praksis skal i gang med at

opbygge nye samarbejdsformer og ny kapacitet

i et samarbejde med sygehusene. Derfor bliver

kvalitetsplanen bygget op, så omstillingen forløber

over en årrække, i takt med at flere opgaver kan

løftes i det nære sundhedsvæsen.

Kvalitetsplanen vil indeholde faglige standarder, så

alle kommuner lever op til en fælles kvalitetsstan-

dard. Det skal blandt andet sikre, at kommunerne

har de nødvendige faglige kvalifikationer, moderne

udstyr mv.

Kvalitetsplanen skal understøttes af bedre data

om indsatsen i det nære sundhedsvæsen. Det skal

give borgere og sundhedspersonalet tryghed for,

at kvaliteten fastholdes, når opgaverne flyttes fra

sygehusene.

Personalet på sygehusene

skal i højere grad yde

rådgivning

for de praktiserende

læger og kommunerne, i takt

med at flere opgaver løses uden

for sygehusene

Sundhedsfællesskaberne

skal inddrage borgere og

patienter,

så de direkte kan

fortælle om deres erfaringer

og synspunkter

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

PATIENTEN FØRST

– nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

De praktiserende læger får

en større rolle

Ens egen læge har en helt særlig rolle, når vi bliver

ramt af sygdom. Mange har kendt deres egen læge

i flere år, og ens læge sætter ofte en ære i at kende

sine patienter. De praktiserende læger kender

patienternes sygdomsforløb, og patienterne slip-

per dermed for at genfortælle deres historie.

De praktiserende læger behandler langt de fleste

patienter, men har også ansvaret for at sende

patienter videre i sundhedsvæsenet, når der er

behov for det. Sundhedsreformen vil give de prak-

tiserende læger en endnu større rolle.

Regeringen ønsker at uddanne flere speciallæger i

almen medicin og skabe bedre fysiske rammer og

større enheder. Det skal være med til at fremtids-

sikre og modernisere almen praksis.

Det er et problem, at 70 pct. af landets lægepraksis

allerede i dag har lukket for tilgang. En del af løs-

ningen er at uddanne flere praktiserende læger ved

at øge dimensioneringen for almen medicin.

Samtidigt ønsker regeringen flere sundhedshuse

med både praktiserende læger og sygeplejersker og

andre faggrupper tilknyttet, så lægerne får mere tid

til den lægefaglige patientbehandling.

Regeringen vil med Nærhedsfonden på 6 mia. kr.

skabe bedre fysiske rammer for det nære sund-

hedsvæsen. Midlerne kan f.eks. gå til nye bygninger,

renoveringer og nyt udstyr i sundhedshuse og til

kompetenceløft i kommuner og almen praksis.

Fondens midler vil særligt blive målrettet kommu-

ner, hvor behovet er størst. Regeringen vil målrette

op til 150 mio. kr. til de særlige udfordringer med

mange solopraksis i Københavns og Frederiksberg

Kommune. Nærhedsfonden skal også medvirke

til et kompetenceløft i almen praksis.

Med sundhedsreformen flyttes nogle opgaver

fra sygehusene til blandt andet de praktiserende

læger. Dermed vil der år for år komme flere penge

ud i almen praksis. Den stigende aktivitet vil

medføre en løbende opjustering af økonomiloftet

og et behov for at oprette nye ydernumre (flere

praktiserende læger). Når regeringens målsætning

for omstillingen frem mod 2025 er opnået, vil det

svare til i størrelsesordenen 100 nye ydernumre.

I de 21 nye sundhedsfællesskaber skal de praktise-

rende læger – sammen med sygehuse og kommu-

ner – tage et større fælles ansvar for patienternes

samlede behandlingsforløb.

Regeringen vil nedsætte et udvalg om almen

praksis. Udvalget skal fremlægge forslag om 1)

almen praksis' rolle i sundhedsfællesskaberne og

2) udviklingen i almen praksis frem mod 2030

Den praktiserende læge vil fortsat have en helt

central rolle som patienternes primære og gennem-

gående behandler.

70%

det er et problem, at 70 pct

af landets lægepraksis allerede

i dag har lukket for tilgang

Opgaver i almen praksis

• familiens primære og gennemgående

behandler

• Udredning og afklaring af symptomer

• tovholder på patientens behandling

• opfølgende kontrol mv

Den praktiserende læge vil

fortsat have en helt central rolle

som patienternes primære

og gennemgående behandler.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Sådan kan et sundhedshus se ud

Sundhedshusene samler flere faggrupper og en række

behandlingstilbud under samme tag. De kan også være uden

praktiserende læger.

Flere sundhedshuse

Regeringen ønsker at øge antallet af

sundhedshuse. De skal være med til

at flytte behandlinger fra sygehuse-

ne ud i lokalmiljøerne – tættere på

borgerne. Sundhedshusets opgave-

sammensætning afhænger af, hvilke

kompetencer der er til stede.

Sundhedshus

Praktiserende læger

De praktiserende

læger får mere tid

til kerneopgaverne

De praktiserende læger

undersøger og behandler

langt de fleste patienter

og har også ansvaret for

at sende patienten videre

i sundhedssystemet, når

der er behov for det.

Mere tværfagligt

samarbejde og opgave-

glidning i moderne

sundhedshuse vil aflaste

lægerne, så de får bedre

tid til deres kerneopgaver.

Svar på komplicerede

spørgsmål

Lægen står til rådighed for

sygeplejerskerne

Social- og sundhedsassistenter

Sygeplejersker

EKG

Patienterne får

samlet behandlingen

For ekempel kan en

hjertepatient både

konsultere egen læge,

få taget blodprøver,

gå til simple kontroller,

få justeret medicin,

gå til genoptræning m.v.

under samme tag.

Kontrol af

lungefunktion

Blodprøver

Tjek af

hjerterytme

Fysioterapeuter

Genoptræning og forebyggelse

Andre faggrupper:

• Rygestopinstruktører:

Professionel hjælp fra en rygestopinstruktør samt individuelt forløb.

•

Diætister:

Rådgivning om diætbehandling af overvægt og uplanlagt vægttab.

•

Sundhedsrådgivere (f.eks. sygeplejersker):

Varetager f.eks. forebyggende samtaler om alkohol til borgere

med et skadeligt alkoholforbrug og tilbud om sygdomsmestring.

•

Sundhedsplejersker:

Sundhedsfremme og forebyggelse til børn, unge og deres familier.

•

Kiropraktorer:

Diagnosticering, forebyggelse og kiropraktisk behandling af ryg, bækken, arme eller ben.

•

Psykologer:

Kan indgå i udredning og behandling af mennesker med psykiske lidelser samt behandling

af stress og deltagelse i forebyggelse af mistrivsel.

•

Socialrådgivere:

Bidrager, hvor der er behov for en tæt koordination mellem sundhedsområdet,

socialområdet, det sociale område og beskæftigelsesindsatsen.

•

Jordemødre:

Varetager jordemoderkonsultationer under graviditet og efter fødsel samt andre opgaver

som f.eks. rådgivning om seksuel sundhed.

•

Bioanalytikere:

Kan tage blodprøver og forklare resultater af laboratorieundersøgelser.

•

Social- og sundhedsassistenter:

Kan udføre opgaver på delegation (medhjælp) af en læge og herigennem

understøtte den lægefaglige og sygeplejefaglige opgaveløsning.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

PATIENTEN FØRST

– nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Kommunernes sundheds-

tilbud skal give højere kvalitet

til borgerne

Siden 2007 har kommunerne udbygget deres

sundhedsfaglige opgaver som hjemmesyge-

pleje, forebyggelse, misbrugsbehandling og

genoptræning.

Men kommunerne griber opgaverne meget for-

skelligt an. Og ikke alle borgere får den bedst

mulige behandling.

For eksempel er der forskel på antallet af uhen-

sigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. De

ti kommuner, der klarer sig bedst, har 30 procent

færre uhensigtsmæssige indlæggelser blandt ældre

hjemmeplejemodtagere end forventet. De ti kom-

muner, der klarer sig dårligst, har 31 procent flere

uhensigtsmæssige indlæggelser end forventet.

Derfor vil regeringen løfte kvaliteten af de kommu-

nale sundhedstilbud. Det skal ske med afsæt i den

nye nationale kvalitetsplan.

Regeringen afsætter med Nærhedsfonden penge

til flere medarbejdere og et kompetenceløft i

kommunerne.

Pengene kan blandt andet anvendes til at ansætte

mere kommunalt sundhedspersonale. Det kan

være flere sygeplejersker, social- og sundheds-

assistenter, fysio- og ergoterapeuter eller andet

sundhedspersonale. Nærhedsfonden skal også

styrke efter- og videreuddannelse af sundheds-

personalet i kommuner.

Det har løftet kvaliteten, at vi har samlet de specia-

liserede behandlinger på sygehusene.

For eksempel var der i 1992 mere end 90 afdelinger,

der udredte patienter med lungekræft. I dag er der

godt 10 afdelinger. Det giver mulighed for ensar-

tede udredningsforløb, moderne udstyr, større

ekspertise – og langt højere kvalitet for patienten.

Specialisering har medvirket til, at kræftoverlevel-

sen er steget med 31 procent siden begyndelsen af

00’erne. Og antallet af dødsfald som følge af hjerte-

sygdom er faldet med 47 procent.

Borgerne skal bruge sygehusene til det, som de er

bedst til – behandling, som forudsætter den erfa-

ring, ekspertise og det avancerede udstyr, som er

på sygehusene. Det kan være operationer for kræft

eller behandlinger for alvorlige psykiske lidelser

for bare at nævne to områder.

Sundhedsreformen giver sygehusene en mere

udadvendt rolle som faglige fyrtårne, der skal

rådgive og vejlede de praktiserende læger og sund-

hedspersonalet i kommunerne.

Bedre nære sundhedstilbud vil også give speciali-

sten på sygehuset større tryghed for, at indsatsen

løftes, som man har aftalt, efter en patient er

udskrevet fra sygehuset.

Samtidig skal sundhedsreformen være med til

at forhindre, at vores sygehuse kommer under

yderligere pres, når der i de kommende år

kommer flere ældre og flere med én eller flere

kroniske sygdomme.

Allerede i dag er der perioder med overbelægning

på sygehusene. Det kan i værste fald gå ud over

patienterne. Medarbejderne på sygehusene kan

også føle, at deres tid og kræfter ikke slår til. Det er

ingen tjent med – hverken patienter, pårørende

eller sundhedspersonalet. Med sundhedsreformen

skal flere behandlinger klares tættere ved eller i

borgernes hjem.

Forskning og udvikling af nye innovative behand-

lingsmetoder vil fortsat være en kerneopgave

i det danske sundhedsvæsen – ikke mindst på

sygehusene.

Regeringen har omlagt den økonomiske styring

på sundhedsområdet, så der bliver fokus på det

nære sundhedsvæsen og sammenhæng for bor-

gerne. For sygehusene har produktivitetskravet

hidtil sat fokus på, hvor mange behandlinger mv.

sygehusene udfører på et år. Fra 2019 er produk-

tivitetskravet på sygehusene erstattet med en ny

nærhedsfinansiering.

Kommunernes sundhedsopgaver – eksempler

• hjemmesygepleje

• forebyggelse og sundhedsfremme

• genoptræning

• misbrugsbehandling

• sundhedspleje

• tandpleje (børn og ældre)

Sygehusene skal bruge kræfterne

på det, de er bedst til

I disse år slår nye moderne supersygehuse dørene

op landet over. Vi investerer i perioden 2010-2025

næsten 50 mia. kr. i nye og moderniserede syge-

huse. Sundhedsreformen ændrer ikke ved den

planlagte sygehusstruktur i Danmark. Højt kvali-

ficerede og specialiserede sygehuse vil fortsat være

kernen i det behandlende sundhedsvæsen.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

moderne sundhedshuse giver

bedre rammer for, at patienter

f eks kan få genoptræning og

andre sundhedstilbud under

samme tag

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Sygehusene skal fortsat gøre det, de er

bedst til. Fremover skal de i højere grad

rådgive almen praksis og kommunerne

om patientens behandling.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Regionerne omdannes til fem

sundhedsforvaltninger

Sygehusene drives i dag af fem regionsråd, som

hver har 41 medlemmer.

I den nye organisering bliver regionerne omdan-

net til fem nye sundhedsforvaltninger inden for de

fem regioners eksisterende geografiske område.

Til at lede hver sundhedsforvaltning vil regerin-

gen udpege en bestyrelse på seks personer, som

skal have erfaring fra sundhedssektoren og stærke

kompetencer inden for drift, anlægsprojekter

og it. Ét af medlemmerne udpeges efter indstil-

ling fra kommunerne, og ét medlem udpeges

på baggrund af forslag fra patientforeningerne.

Regeringen ønsker at udpege de fem nuværende

regionsrådsformænd som formænd for bestyrel-

serne for de nye sundhedsforvaltninger i for-

beredelsesperioden og den første tre-års periode.

Det skal skabe kontinuitet og bygge bro til den nye

struktur.

De nye sundhedsforvaltninger skal sikre en pro-

fessionel drift af sygehusene. De skal blandt andet

gennemføre den nye sygehusstruktur og fortsætte

de gode resultater med øget specialisering. De skal

både stå for at gennemføre nationale beslutninger.

Og de skal træffe lokale beslutninger, f.eks. om den

konkrete tilrettelæggelse af ambulanceberedskabet,

eller om bestemte operationer skal foregå på det

ene eller det andet sygehus.

Sundhedsforvaltningerne overtager regionernes

opgave på praksisområdet og skal sørge for, at alle

har adgang til en praktiserende læge.

Sundhedsforvaltningernes bestyrelser skal

systematisk arbejde med at inddrage borgere

og patienter.

En fælles national

retning

Den nye organisering skal styrke den landspolitiske

koordination af sundhedsområdet med flere fælles

løsninger og mere ensartede sundhedstilbud på

tværs af landet.

I dag er ansvaret for sundhedsvæsenet fordelt på

flere politiske niveauer. Fremover skal den over-

ordnede politiske retning for sundhedsvæsenet

fastsættes nationalt.

Regeringen skal hvert år udstikke retningen for

sundhedsvæsenet i en udviklingsplan til det

nye Sundhedsvæsen Danmark og de fem nye

sundhedsforvaltninger. Her fastlægges de over-

ordnede prioriteringer på sundhedsområdet.

Det gælder blandt andet den overordnede øko-

nomiske ramme for Sundhedsvæsen Danmark

og sundhedsforvaltningerne.

Desuden skal regeringen udpege bestyrelsen for

Sundhedsvæsen Danmark og bestyrelserne for de

fem sundhedsforvaltninger.

Der er behov for at styrke den nationale opgave

med at sørge for sammenhængende digitale løs-

ninger på tværs af sundhedsvæsenet og at anvende

sundhedsdata til at skabe ny viden. Eksempelvis

bliver ansvaret for Regionernes Kliniske Kvalitets-

udviklingsprogram (RKKP) forankret på nationalt

niveau.

Sundhedsstyrelsen vil med den nationale kva-

litetsplan sætte en faglig retning for det nære

sundhedsvæsen.

En fælles national retning

•

national retning for sundhedsvæsenet

en årlig udviklingsplan for sundhedsvæsen

danmark og de fem sundhedsforvaltninger

Udpege bestyrelser for sundhedsvæsen

danmark og de fem sundhedsforvaltninger

overordnet planlægning på it og

dataområdet

Opgaver i de fem sundhedsforvaltninger

•

driften af sygehuse

ambulanceberedskabet og den øvrige

præhospitale indsats

Praksisområdet

deltagelse i lokale sundhedsfællesskaber

Bestyrelsesformænd får plads i bestyrelsen

for sundhedsvæsen danmark

•

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

PATIENTEN FØRST

– nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Sundhedsvæsen Danmark

skal koordinere fælles opgaver

– f.eks. akuthjælp og it-projekter

En ny national myndighed

Sundhedsvæsen

Danmark

skal være en drivkraft for udviklingen

af sundhedsvæsenet.

På en række områder har der hidtil ikke været

tilstrækkelig koordination og fremdrift, selvom

der er gode grunde til at løse opgaverne i fælles-

skab. Her skal Sundhedsvæsen Danmark fremover

koordinere.

For det første skal Sundhedsvæsen Danmark være

med til at realisere regeringens ambitioner på det

akutte område. Alle akutte patienter i Danmark

skal have adgang til en ensartet, høj kvalitet i

behandlingen døgnet rundt og i alle dele af landet.

For det andet skal Sundhedsvæsen Danmark

godkende større it- og digitaliseringsprojekter i

sundhedsforvaltningerne som led i en stærkere

national styring af it- og dataområdet.

For det tredje er der behov for at styrke patientret-

tighederne, så de overholdes i alle dele af landet.

Sundhedsvæsen Danmark

skal være drivkraft for

udvikling

og skubbe på sund

hedsforvaltningerne for at løfte

kvaliteten og sammenhængen

Regeringen vil fastholde de fælles løsninger,

som allerede eksisterer, blandt andet Amgros og

Medicinrådet, som forankres hos Sundhedsvæsen

Danmark.

Sundhedsvæsen Danmark skal samtidig sikre,

at der fortsat er et særligt overenskomstsystem

for lønmodtagere og praksissektoren, som tager

hensyn til forholdene i sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsen Danmark får en bestyrelse på

elleve personer, som regeringen udpeger. I besty-

relsen vil indgå personer, der har erfaring med

sundhedssektoren. Derudover udpeges ét medlem

på baggrund af forslag fra patientforeningerne.

De fem bestyrelsesformænd for sundhedsforvalt-

ningerne er fødte medlemmer. Det skal skabe sam-

menhæng mellem de fem sundhedsforvaltninger

og det nationale Sundhedsvæsen Danmark, som

derved får en lokal forankring.

Sekretariatet for Sundhedsvæsen Danmark skal

ligge i Aarhus.

Opgaver i Sundhedsvæsen Danmark

•

koordinere tværgående løsninger

(akutområdet, it og data samt indkøb)

styrke overholdelsen af patienternes

rettigheder

godkende større itprojekter i de fem

sundhedsforvaltninger

erfaringsudveksling på tværs af

sundsvæsenet

overenskomster med de ansatte i sund

hedsvæsenet og praksissektoren

amgros og medicinrådet

For det fjerde skal Sundhedsvæsen Danmark

medvirke til at skabe et mere forpligtende nati-

onalt samarbejde om de højt specialiserede

behandlinger.

For det femte får Sundhedsvæsen Danmark

kompetence til at beslutte forpligtende fælles

indkøb. Det giver de bedste vilkår for køberne

– de danske skatteydere. Regionernes sam-

lede indkøb udgør i dag over 30 mia. kr. årligt

(foruden sygehusmedicin).

Efterhånden kan der komme flere områder, hvor

der er behov for en bedre national koordinering.

Sundhedsvæsen Danmark skal herudover være en

drivkraft for udvikling og skubbe på sundheds-

forvaltningerne for at løfte kvaliteten og sammen-

hængen. Det skal blandt ske ved erfaringsopsam-

ling og ved at udbrede fælles løsninger.

•

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Regionernes andre opgaver

flyttes til kommuner eller stat

Regionerne varetager i dag nogle afgrænsede

opgaver uden for sundhedsområdet – især inden

for miljø, kultur, uddannelse, sociale tilbud og

kollektiv trafik.

Regeringen foreslår, at enkelte opgaver falder bort,

når regionerne omdannes. Det gælder blandt andet

nogle af de opgaver, som er frivillige for regionerne,

og den partistøtte, som tildeles på grundlag af

regionsrådsvalgene.

De resterende opgaver flyttes til kommunerne

eller til staten.

Jordforurening

Regionerne står i dag for indsatsen mod de jord-

forureninger, der truer menneskers sundhed, vand

og natur. Indsatsen består blandt andet i at kort-

lægge, prioritere og oprense jordforureninger.

Nogle jordforureninger er så omfattende, at de er

svære at håndtere på regionalt niveau. De gælder

eksempelvis de ni store såkaldte generations-

forureninger, herunder Grindstedværket samt

Cheminovas fabriksgrunde og Høfde 42.

Regeringen foreslår, at staten overtager regioner-

nes opgave med at bekæmpe jordforurening. Det

indebærer en effektiviseringsgevinst. Regeringen

vil prioritere den forventede effektiviseringsgevinst

på omkring �½ mia. kr. frem mod 2030 til indsatsen

mod generationsforureningerne.

De specialiserede social og undervisningstilbud

For de specialiserede social- og undervisnings-

tilbud samles ansvaret i kommunerne. I den for-

bindelse vil regeringen gå i dialog med relevante

organisationer om, hvordan institutionernes

særlige karakter kan fastholdes bedst muligt ved

overgangen til nyt ejerskab i kommunerne.

Kollektiv trafik

Kommunerne overtager regionernes ansvar for

den regionale bustrafik, privatbanetrafikken og det

fulde ejerskab for de regionale trafikselskaber.

I Hovedstadsområdet gælder særlige trafikale

forhold. Regeringen vil inden længe fremlægge

et selvstændigt udspil om organiseringen af den

kollektive trafik i Hovedstadsområdet.

Kommunerne

overtager

Opgaver i regionerne

uden for sundhedsområdet

bortfalder eller overføres til

stat eller kommuner

Kollektiv

trafik

Det specialiserede

socialområde

Specialundervisning

for børn og voksne

Staten overtager

Bortfalder

Kultur

Udbud af ungdoms-

uddannelser m.v.

Jordforurening

m.m

Regional

partistøtte

Den regionale

udviklingsstrategi

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

PATIENTEN FØRST

– nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Vejen frem

140.000

De cirka 140.000 med-

arbejdere i regionerne

vil for

langt de flestes vedkommende

fortsat skulle løse de samme

opgaver som hidtil og levere

den samme høje kvalitet, som

de plejer

Regeringen vil indbyde relevante organisationer,

foreninger mv. for at høre deres synspunkter om

regeringens udspil.

Regeringen vil herefter indbyde Folketingets par-

tier til forhandlinger om sundhedsreformen med

sigte på at indgå en politisk aftale i foråret 2019.

Herefter skal der gennemføres lovgivning.

Regeringen foreslår, at den nye organisering træder

endeligt i kraft den 1. januar 2021.

I mellemtiden vil 2020 fungere som et overgangsår.

De 21 sundhedsfællesskaber samt bestyrelserne

for Sundhedsvæsen Danmark og de fem sundheds-

forvaltninger begynder deres arbejde den 1. april

2020. De nye bestyrelser skal i 2020 forberede

omstillingen, så den nye struktur kommer godt

fra start.

Det nære sundhedsvæsen vil gradvist få tilført

flere opgaver, efterhånden som almen praksis og

kommunerne opbygger den fornødne kapacitet

og kompetencer.

Regionsrådene fortsætter indtil udgangen af

2020. De får fortsat ansvaret for beslutninger, der

vedrører 2020.

Regionsrådene har siden 2007 bidraget til at løfte

kvaliteten og aktiviteten på sygehusene. De nuvæ-

rende regionsråd vil fratræde et år før ophøret af

den indeværende valgperiode. Regeringen fore-

slår, at regionsrådsmedlemmerne fortsat får det

vederlag, som de ville have fået fra regionen, hvis

de var fortsat i hele den oprindelige valgperiode

til udgangen af 2021.

Tryghed for medarbejderne

Der er næsten 140.000 medarbejdere i de danske

regioner. For langt de fleste vil deres arbejdsopgaver

fremover ligne sig selv.

Det er afgørende for regeringen, at medarbejderne

kan være trygge ved den nye struktur for det

danske sundhedsvæsen. Det gælder også i over-

gangen mellem den hidtidige og den nye struktur.

Sundhedsmedarbejderne vil fortsat kunne gå på

arbejde og levere den høje kvalitet, som de plejer.

Medarbejderne får med sundhedsreformen mulig-

hed for at løse opgaverne under en stærkere ledel-

seskonstruktion, og der vil være bedre muligheder

for at samarbejde på tværs.

Sundhedsforvaltningerne overtager regionernes

administrative opgaver på sundhedsområdet, som

bliver på regionsgårdene. Sundhedsforvaltnin-

gernes hovedsæder placeres uændret i Aalborg,

Viborg, Vejle, Sorø og Hillerød. Det vil medvirke til

at skabe kontinuitet, at reformen ikke ændrer ved

den administrative ledelse af sundhedsområdet.

Andre af regionernes opgaver flytter ud, og enkelte

falder helt bort. Derfor vil nogle medarbejdere

på regionsgårdene ikke blive overført til de nye

sundhedsforvaltninger. I perioden frem mod 2021

vil regionerne få mulighed for at planlægge tilpas-

ningen af administrationen. Regeringen forventer,

at de myndigheder, der overtager opgaver, går

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og Patientrettigheder

Når regionerne nedlægges,

frigøres der penge,

som skal

bruges på patienterne i stedet

i dialog med regionerne om mulighederne for

ansættelse i den nye struktur. Regionerne skal

dermed være med til at sikre en smidig og nænsom

overgang til den nye struktur.

Mindre administration frigør

penge til patienterne

Vi sparer penge, når vi reducerer antallet af politi-

ske niveauer fra tre til to. Der vil ikke længere være

udgifter til at honorere de 41 regionsrådsmedlem-

mer i hver region. Vi sparer også penge på admi-

nistrationen af opgaverne uden for sundheds-

området, der falder bort. Disse besparelser udgør

samlet set 1,5 mia. kr. frem mod 2025 og medgår

til at finansiere Nærhedsfonden på i alt 6 mia. kr. i

2020-2025.

Nærhedsfonden bliver herudover finansieret med

midler, der er afsat på finansloven til sundheds-

reformen, og inden for investeringsrammen i

2025-planen. Desuden lægger regeringen op til, at

Danske Regioners egenkapital indgår i Nærheds-

fonden, så foreningens formue kommer patien-

terne til gavn.

Nærhedsfonden kommer ud over de midler, der

ellers afsættes til sundhedsområdet over de kom-

mende år i forbindelse med de årlige økonomiaf-

taler (kommunerne) og finanslovaftaler. Dermed

er råderummet til offentligt forbrug fastholdt, så

det kan prioriteres frem til 2025 inden for blandt

andet sundhedsområdet.

Herudover bliver det med sundhedsreformen

muligt at løse en række administrative opgaver i

sundhedsvæsenet bedre end i dag. Sundhedsvæsen

Danmark får kompetence til fælles løsninger, og

de fem sundhedsforvaltninger bliver forpligtet til

at samarbejde. Regeringen sætter derfor et konkret

mål for årlige administrative besparelser på 75

mio. kr. svarende til i alt knap 0,8 mia. kr. i 2022-

2025, som skal blive i sundhedsforvaltningerne til

gavn for patienterne.

Siden 2007 har regionerne ansat betydeligt flere

medarbejdere i administrative funktioner. Den

udvikling vil regeringen vende.

Sundhedsreformen betyder samlet set administra-

tive besparelser på 2,3 mia. kr. frem mod 2025.

Tidsplan

Forberedelse

sundhedsreformen træder i

kraft den 1 januar 2021

• Politisk aftale (forår)

• fremsætte lovgivning

(efteråret)

• forberede omstillingen

Overgangsår

• de 21 sundhedsfællesskaber

og de nye bestyrelser skal

forberede deres arbejde

• regionsrådene har ansvaret

for 2020 – de fratræder ved

årets udgang

Ny organisering

• den nye organisering træder

i kraft den 1 januar 2021

• det nære sundhedsvæsen

overtager flere opgaver over

en årrække

2019

2020

2021

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

2018/19:10

Januar 2019

sundheds og ældreministeriet

holbergsgade 6

1057 københavn k

tlf : +45 7226 9000

email: sum@sum dk

isBn 9788793422605 (trykt version)

isBn 9788793635128 (digital version)

design: etypes og

regeringens kommunikationsenhed

tryk: rosendahls

Publikationen kan hentes på

www sum dk

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 201: Publikation fra sundhedsministeren "Patienter først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"

Sundheds og Ældreministeriet

holbergsgade 6

1057 københavn k

tlf : +45 7226 9000

email: sum@sum dk