SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 200
Offentligt

Guide til behandling af

FÆDRE MED

FØDSELSDEPRESSION

Svend Aage Madsen

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

Svend Aage Madsen er ph.d. og forskningsleder på Rigshospitalet i

København.

Han har været leder af Rigshospitalets Fædreforskningsprogram

i Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning siden 1997.

Fædreforskningsprogrammet har gennemført disse projekter:

• Fædres tilknytning til spædbørn

• Fædre og fødsler

• Fædre og fødselsforberedelse

• Fædre og fertilitetsbehandling

• Farfædre og deres relationer til deres sønner som nyblevne fædre

• Fædre og fødselsdepression

• Screening for fødselsdepression hos fædre og mødre ved den

kommunale sundhedspleje

• Tidlig opsporing af Fødselsdepression ved screening under graviditet af

vordende fædre og mødre hos praktiserende læge

• Bedre screening for fødselsdepression

• Guide til behandling af fædre med fødselsdepression

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

Guide til behandling af

FÆDRE MED

FØDSELSDEPRESSION

Svend Aage Madsen

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

FORORD

For ganske kort tid siden her i 2018, hvor denne bog skrives, underviste

jeg på et par kurser om mænds mentale trivsel og vanskeligheder og

nævnte, at mænd også kan få fødselsdepressioner. Der var flere, der

spærrede øjnene op over dette og udbrød, at det havde de da aldrig hørt

om før. At også mænd kan få fødselsdepressioner.

Det er jo ret beskæmmende for én, der har forsket i det fænomen siden

midten af 1990’erne og i bogen Bånd der brister – bånd der knyttes fra

1996 skrev: ”at jeg vil vise, at de psykologiske problemstillinger for mænd

og kvinder i forbindelse med graviditet, fødsel og spædbarnstid kan

være meget overensstemmende, og at de kan behandles ud fra samme

grundprincipper”, og ”at der også i faderskabet foregår en personligheds-

psykologisk omvæltende proces … svarende til moderskabets psykiske

dynamik”, hvorfor ”en udforskning af de aspekter i moderskabet, som

er fremlagt her (i bogen) må suppleres med en fremtidig udforskning af

faderskabet og mandens” tilknytningsproces til sit barn.

Siden har omkring 100.000 fædre lidt af en fødselsdepression, da det er

omkring 4.500-5.000 fædre, der årligt rammes af en fødselsdepression

(Madsen & Juhl 2007). Set med selv en urealistisk optimisme er det mak-

simalt en tiendedel af disse fædre, der har fået den nødvendige professi-

onelle hjælp og støtte, og det betyder, at mindst 90.000 fædre og 90.000

familier i denne lidt over tyveårige periode har været pint og plaget af

denne tilstand uden at blive hjulpet.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Siden den tid er der dog også, som der blev lagt an til, blevet forsket i

problemstillingen og hen ad vejen udviklet metoder til at forstå og bringe

disse fædres vanskeligheder frem i lyset, så der kan udvikles metoder til

at hjælpe dem. Det er resultater fra de tyve års forsknings- og praksis-

erfaringer fra den proces, der er forsøgt sammenfattet i denne lille guide.

Målet med guiden er at give et bidrag til den kvalificering hos behandlere,

der er så stort behov for, og som efterspørges så meget i disse år, hvor

der for alvor er kommet opmærksomhed på fædrene i sundhedsplejer-

ne, i Sundhedsstyrelsen og indimellem også i regionerne, der huser fø-

deafdelingerne. Allerede nu har vi, og ikke mindst i de kommende år vil vi

få, flere og flere fædre, der opspores ved screeninger og ved den øgede

opmærksomhed i landets sundhedsplejer, blandt landets praktiserende

læger og på hospitalerne. Derfor vil flere og flere fædre med fødselsde-

pression i de kommende år efterspørge behandling og blive henvist til

behandling. Håbet er, at der efterhånden vil blive uddannet tilstrækkeligt

med kompetente behandlere af forældre med fødselsdepression – og

ikke mindst også af fædrene.

Bogen fremstiller en mentaliseringsbaseret tilgang i behandlingen

kombineret med psykodynamiske forståelser af udviklingsprocesser i

forældreskabets veje og vildveje. I en mentaliseringsbaseret tilgang vil,

som Fonagy og kolleger siger, en specificeret manual for behandlingen

”undermine precisely what we are striving to cultivate: mentalizing” (Al-

len, Fonagy & Bateman 2008).

Så bogen, du sidder med, er ikke en manual. I stedet kalder jeg den en

guide, der dels har til formål at skabe refleksioner over fænomenerne

forældreskab, fødselsdepression og mænds særlige reaktioner og pro-

blemstillinger som fædre. Dels kommer den med forslag til temaer og

spørgsmål, der udspringer af forældredannelsesprocesserne, som de

bl.a har vist sig i mange hundrede terapiforløb med vordende forældre

og spædbarnsforældre med fødselsdepression. Det er min opfattelse, at

det er vigtigt at forstå og reflektere over fødselsdepressionens psykiske

dynamik for at kunne levere en god nok behandling af denne psykiske

forstyrrelse med dens særlige problemstillinger. Derfor er der en længe-

re indledende beskrivelse af fødselsdepressionen.

Der er også uddybende beskrivelser af de kønsmæssige aspekter ved be-

handlingen af fædre og vordende fædre med fødselsdepression. Det er nød-

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

vendigt ikke mindst her i Danmark, hvor det at inddrage kønsperspektivet i

arbejdet med at udvikle psykologiske behandlingsmetoder hidtil har været

stort set fraværende – i hvert fald når det gælder mænd og psykoterapi.

For at kunne behandle mænd med fødselsdepressioner er det nødven-

digt at forstå og reflektere over mænds forældreskab, far-barn-relatio-

ner, mænds særlige reaktionsmønstre og særlige tilgange til dialogen

med manden i psykoterapi og anden behandling. Derfor er der beskri-

vende afsnit om disse problemstillinger, som jeg ligeledes ser som en

forudsætning for at kunne arbejde godt nok på området.

Denne lille guide er selvfølgelig ikke det endelige ord, der er at sige om

behandling af fædre med fødselsdepression. Der er stadig behov for op-

samling af erfaringer med mænd i psykoterapi fra de forskellige steder,

den udøves, for forskning, der giver forståelse og indsigt, for diskussion og

udvikling af metoder og for terapeutisk uddannelse på baggrund heraf.

På den anden side vil mange af de forslag og refleksioner over arbejdet

med mænd med fødselsdepressioner, der præsenteres, også kunne

anvendes i arbejdet med mænd med andre psykiske problemer end

fødselsdepression.

Til slut vil jeg understrege, at vi selvfølgelig har været flere om at komme

frem til det, jeg præsenterer her. Derfor stor tak til min gode ven, psyko-

log Dennis Lind, som var med i starten af Rigshospitalets Fædreforsk-

ningsprogram, og som har været og er en inspirerende samtalepartner

om forældre i behandling. Tak til lektor Hanne Munck, som var med

noget af vejen i starten. Tak til psykolog Tina Juhl, som var med midtvejs,

da vi udforskede forekomsten af fødselsdepressioner hos fædre. Tak til

psykologerne Cecilie Skougaard, Tina Irner og Ida Finck-Heidemann for

deres behandlingsarbejde og samarbejde i projekterne på Rigshospita-

let. Tak til samarbejdspartnerne, lægerne Birgitte Bibow, Sarah Tranekær

Eliasson og H.C. Møller samt antropolog Anette Sonne Nielsen, i det

vigtige screeningprojekt for opsporing af fødselsdepression før fødslen.

Også mange tak til de mange sundhedsplejersker og jordemødre, som

har været og stadig er uvurderlige samarbejdspartnere. Og endelig tak

til TrygFonden, Helsefonden og KEU Region Hovedstaden for økonomisk

støtte til projekterne.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

INDHOLDSFORTEGNELSE:

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Introduktion til emnet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Baggrund og formål

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Baggrundslitteratur

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

Den historiske udvikling

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

Fædrene på banen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Fødselsdepression

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Fødselsdepressionens forskellige niveauer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24

Hvor mange får fødselsdepression?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30

Dobbeltfokuseret behandling af fødselsdepression

. . . . . . . . . .35

Mentaliseringsbaseret behandling

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36

Mentalisering i forældre-barn-relationer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38

Temaer i behandlingen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Samtaler under graviditet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Samtaler i spædbarnsperioden

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46

Hvorfor er det noget særligt for mænd og fædre?

. . . . . . . . . . . .49

Mænd og psykiske problemer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Særlige aspekter ved behandlingen af mænd

med fødselsdepression

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .55

1) Tilbagetræknings- eller autonomireaktioner

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .56

2) Tendenser til at blive vred, irritabel og udadreagerende

. . . . . . . . . 61

3) At skynde sig væk fra smerten

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .64

4) At have overvældende følelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

5) Ambivalens mellem nærhed og tilknytning over for

frihed og autonomi

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .73

Særlige temaer for mænd i overgangen til at blive fædre

. . . . . . . . . .77

Afslutning af behandlingsforløb

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78

Litteratur

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

INTRODUKTION TIL EMNET

En spædbarnsfar skrev:

”Som aftalt i mail fra i morges sender jeg dig en lille mail ... det drejer

sig om, at jeg i for 2 måneder siden blev far til en lille dreng, han var

nok det, man vil kalde et ønskebarn ... men næsten fra dag et følte

jeg en form for ubehag, når jeg sad med ham i mine arme. Med tiden

er kommet en følelse af fortrydelse og også vrede, det skal siges,

at moren og jeg ikke har kendt hinanden mere end ca. to et halvt år,

men på det tidspunkt følte vi begge, det var det rigtige. Jeg har den

seneste tid haft mange bekymringer om fremtiden, og tanken om at

stikke af fra det hele kommer ofte op til overvejelse, lige som forti-

dens ’spøgelser’ begynder at poppe op i underbevidstheden ... men

som en, der selv blev forladt som barn, er det jo også lidt en kujo-

nagtig handling ... håber virkelig, du kan hjælpe mig, selv om det nok

bliver lidt af en mundfuld.”

I denne fars formulering af, hvad der plager ham, ser vi i kort form meget

dækkende formuleret, hvordan en fødselsdepression hos en mand kan

opleves og folde sig ud. For at møde denne mand med den bedst mulige

støtte, rådgivning og behandling i forhold til denne lidelse er det nødven-

digt både at bygge på en forståelse af fødselsdepressionens natur og

på en forståelse af de psykologiske reaktionsmåder, der hyppigt ses hos

mænd – også, når de bliver fædre.

BAGGRUND OG FORMÅL

Denne lille publikation er blevet til på baggrund af en årrækkes forskning

i fødselsdepressioners udbredelse før og efter barnets fødsel og kerne-

problematikker ved denne specielle psykiske lidelse, i faderskabets psy-

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

kologi, mænds reaktionsmønstre og psykologisk behandling af mænd

samt de særlige problemstillinger, der er knyttet til mænds fødselsde-

pressioner og behandlingen af dem.

Særligt tre forskningsprojekter, der alle har været forankret i Rigshospi-

talets Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, danner det

seneste grundlag for de tanker og forslag, der præsenteres her: ’Bedre

screening for fødselsdepression’, hvor 26 kommuners sundhedsplejer

landet over har medvirket og screenet flere end 6.000 spædbarnsfædre

og -mødre; ’Screening for fødselsdepression under graviditet’, hvor 30

praktiserende læger har screenet over 1200 vordende mødre og fædre

for fødselsdepression under graviditeten; og endelig ’Behandling af fæd-

re med fødselsdepression – udvikling af en ny målrettet og tilpasset be-

handlingsmodel’, der først og fremmest bygger på 20 års erfaringer med

behandling af fædre med fødselsdepressioner samt specifikt udviklings-

arbejde med en model, der er evalueret med før- og efter-målinger med

screeningsskemaet ’Reaktioner på at vente barn/ blive forældre’ (Mad-

sen 2009). Med dette screeningskema er der målt symptomlindring gen-

nem behandlingen. Samtidig har vi anvendt ’Session Rating Scale’ (Miller

et al. 2003), som har målt udbyttet af den enkelte samtale, samt ’Out-

come Rating Scale’ (ORS) (Duncan et al. 2003), som måler forbedringer af

tilstanden igennem behandlingsforløbet. Dertil har vi evalueret behand-

lingen ved at fædrene efter afsluttet samtaleforløb er blevet interviewet

med dele af ’Fædre-tilknytnings-interviewet’ (Lind, Madsen & Munck

1998), hvormed der måles på udvikling af tilknytning til barnet

. Endelig er

samtaleforløbene via journalnotater blevet kvalitativt analyseret.

Anvendelses- og scoringsmåden er angivet i Madsen, Lind, & Munck (2002).

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

BAGGRUNDSLITTERATUR

Arbejdet er forankret i ’Rigshospitalets Fædreforskningsprogram’ (Madsen

2017), der har forløbet siden 1997, og som har produceret bøgerne:

’Fædres tilknytning til spædbørn’ (Madsen, Lind og Munck 2002), og

’Fædre og fødsler’ (Madsen, Munck og Tolstrup, 1999), samt artiklerne:

• ‘Paternal depression in the postnatal period assessed with traditional and male

depression scales’ (Madsen & Juhl 2007),

• ’Men’s Abilities to Reflect Their Infants’ States of Mind’ (Madsen, Lind og Munck

2007),

• ’Men’s Mental Health: Fatherhood and Psychotherapy’ (Madsen 2009),

• ’Becoming a father – post natal depression in men’ (Madsen & Burgess 2009),

• ‘Between autonomy and attachment. Psychotherapy for men with postnatal

depression’ (Madsen 2010),

• ‘Mænds skjulte depressioner’ (Madsen 2013),

• ’Men as patients’ (Madsen 2015), og

• ’Almen praksis kan opdage fødselsdepression allerede under graviditet’ (Mad-

sen, Bibow & Eliasson 2018).

Dertil er følgende bog betydningsfuld som baggrundsforståelse af fødselsdepres-

sionens forankring i forældredannelsesprocessen hos både mænd og kvinder:

• ’Bånd der brister – bånd der knyttes’ (Madsen 1996)

Denne litteratur er vigtig baggrundslæsning til forståelse af behandlingsmo-

dellen, der præsenteres her.

DEN HISTORISKE UDVIKLING

Det er kun ca. 15 år siden, at forekomsten af fødselsdepression hos

mænd blev fagligt beskrevet i Danmark (Madsen, Lind og Munck 2002),

og ti år siden, at den første videnskabelige undersøgelse af forekomsten

blev gennemført og publiceret (Madsen & Juhl 2007). Indtil da havde

stort set al forskning og behandling beskæftiget sig med moderskab og

kvinder med fødselsdepressioner. Det er stadig herom, at langt den me-

ste forskning gennemføres i Danmark og internationalt.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Vi har i mange år vidst, at kvinder kan reagere med psykiske vanskelig-

heder på at få barn, og som nævnt har kvinders fødselsdepression været

et videnskabeligt anerkendt fænomen i flere årtier (Madsen 1996). Det

har taget godt 30 år at nå frem til en fælles forståelse af lidelsen, som

også nu danner grundlag for undersøgelser af omfanget af dette pro-

blem hos kvinder. Efterhånden er der opnået international enighed om,

at 10-14 % af alle kvinder får en depression efter fødslen. Dertil kommer,

at nogle undersøgelser viser, at 12-16 % kvinder får en sådan reaktion

under graviditeten, hvilket har underbygget den psykologiske forståelse

af fænomenet som en reaktion på det at skulle være og at være blevet

forældre (Madsen, Bibow & Eliasson 2018).

Forudsætningen for at opdage og forstå, at også mænd kan få fødsels-

depressioner, har været betinget af, at lidelsen er blevet forstået som

en reaktion på det at blive forældre og ikke er hormonelt betinget eller

fremkaldt af forhold specifikt ved fødslen, fx fødselskomplikationer.

Mænds fødselsdepressioner har været omtalt i videnskabelig litteratur

siden midten af 1990’erne. Nogle tidligere undersøgelser har også set på

mandens psykiske reaktioner men altid i sammenhæng med kvinders

fødselsdepression og ikke som en selvstændig problematik hos faderen.

I Danmark kom den første publikation i 2002, der videnskabeligt og dybt-

gående omtalte eksistensen af sådanne reaktioner hos mænd i bogen

’Fædres tilknytning til spædbørn’ (Madsen, Lind & Munck 2002).

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

CASE:

Frede

Frede henvender sig til vores klinik på opfordring fra sin kone. Han beskriver

sin tilstand sådan, at han sover meget dårligt, vågner midt om natten og føler

sig stresset. Han føler, at han har vanskeligt ved at overskue selv de mindste

ting i hjemmet. Han er deprimeret og nedtrykt. På arbejde er der ingen proble-

mer, faktisk føler han, at det, han laver på jobbet, er det eneste, der for tiden

giver ham nogen succesoplevelse. Her har han det fint og føler, han klarer

arbejdet godt og ligeså samværet med kollegerne. I forholdet til partneren

oplever Frede, at han ikke kan støtte hende, som han burde, og ikke være den

mand, han gerne ville være for hende, hverken som familiefar eller på seksuelt

plan. Det skammer han sig over. Han ville gerne kunne være den, der tager

ansvar for kone og barn, men det kan han ikke. Han havde også troet, at han

ville blive en rolig, behersket og afslappet far, ligesom den mand, han ople-

ver, han ellers er, og på den måde han har oplevet sig selv i forhold til andre

børn tidligere. I stedet oplever han sig selv som en stresset og angstfuld far

og ægtemand. Det tynger ham meget. Og det er blevet værre af, at nu, hvor

han har fået det dårligt, så skal kæresten tage hensyn til ham, samtidig med

at hun skal tage sig af deres baby. Frede havde forestillet sig, at faderskabet

skulle give ham en særlig mening med livet, nu synes han imidlertid, at han

er blevet et dårligere menneske, og han har indset, at han ikke kan være den

stabile faderfigur, som han havde som ideal. Han oplever sin tilstand som fyldt

af modløshed, rastløshed og forvirring. Samtidig føler han, at han har mistet

nogle afgørende egenskaber ved sig selv, som tidligere har gjort, at han kun-

ne klare vanskelige situationer. Noget, som han forbinder meget med tab af

mandlighed.

Vi fokuserer i samtalerne på, hvad han lægger i begrebet mandlighed, og hvad

det er for krav, han stiller til sig selv i den sammenhæng. Frede fortæller, hvor-

dan han tidligt som stor dreng brød ud af en familie, hvor hans brud med fa-

milien også var et brud med en særlig religiøs sekt og en tro og nogle normer,

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

som forældrene holdt meget højt. Derfor blev hans opvækst også en udvikling,

hvor han i meget høj grad måtte klare sig selv uden støtte fra andre. Han iden-

titet som selvstændigt individ og som dreng og mand blev skabt i og med det

at klare sig selv og tage ansvar for sig selv. Og hvordan han klarede sig, blev i

høj grad en måling i forhold til familien, hvor han hele tiden har følt, at han måt-

te kæmpe for at bevise, at han kunne klare sig selv. Når noget er gået dårligt,

har det i hans tanker hver gang været en sejr for forældrene og et tab for hans

kamp for at klare sig og hans selvstændighed.

Med forældreskabet er hans tanker og følelser for forældrene og relationen til

dem blevet stærkere og vækket særligt meget til live på en måde, hvor erin-

dringer om deres omsorg og mangel på samme, og deres måder at være for-

ældre på i det hele taget, genopleves og vurderes bevidst og ubevidst, som det

sker for alle, der bliver forældre. Men det, at han har fået det dårligt og er blevet

deprimeret som nybagt far, er et nederlag for ham i forhold til forældrene. Det

er det samme som at sige: Jeg kunne alligevel ikke klare mig selv! Jeg kunne

ikke klare mig uden jer – I havde ret! Han oplever, at han ikke kan leve op til

kravene som partner, som far, som mand. Derfor kan han slet ikke forestille sig

at fortælle forældrene, at han har det dårligt og har fået en fødselsdepression.

Blot ved tanken om at skulle sige det til dem får han det dårligt. Det betyder så

samtidig, at han heller ikke kan få den omsorg og støtte fra forældrene, som

er så vigtig netop i forældredannelsesprocessen og særligt for nybagte fædre

med psykiske problemer. Vi arbejder med, hvad han forestiller sig, der ville ske,

hvis han fortalte sin far eller mor om sine problemer, om han tror, de vil forka-

ste ham, om de vil håne og grine ad ham – eller hvad han mon tror. Samtidig

arbejder vi med hans billede af at være mand set i forhold til frigørelsen fra

forældrene og det at klare sig alene fra meget tidligt i livet. Han arbejder på at

skille de to ting ad, og med at adskille det at være mand, far og partner på sin

egen måde, fra konflikten med forældrene. Igennem denne proces lykkes det

delvis for Frede at forsone sig med forældrene, at turde fortælle dem om sine

problemer og også at se dem som søde far-forældre. Vejen hertil er også en

fase, hvori han tør mærke, at der er ting i forældrenes livsform med en stærk

tro, som kunne give tryghed, og noget, som han kan savne fra før, han brød

med sekten. Ved at se, hvor meget de forskellige aspekter er bundet tæt sam-

men med tilknytningen til forældrene, og om de kan være en tryg base for ham

i hans nye livssituation, hvor han har brug for dem, finder han veje til at komme

ud af sin depression og finde nye måder at se på sig selv på, også som mand.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

For Frede er processen, hvorigennem han bliver far, en proces, hvor billeder

af, hvad det vil sige at være en mand, sådan som de billeder er blevet dannet i

hans opvækst, er centrale. Der er nye roller at tilegne sig i faderskabet, og det

udfordrer for de fleste mænd deres billeder af maskulinitet og hvilken rolle, de

skal påtage sig som familiefædre.

Set i forhold til vores viden om kvinders fødselsdepressioner er der

stadig behov for udforskning af fædres fødselsdepressioner. Der er sta-

dig en lang proces foran os med at kortlægge alle aspekter af mænds

fødselsdepressioner. Den videre udforskning kan samtidig også bidrage

til yderlige udvikling af vores erkendelse af selve fødselsdepressionens

kerneproblematikker og dermed også bidrage til uddybning af vores

forståelse af kvinders fødselsdepressioner, hvilke vi bestemt heller ikke

er færdige med at udforske.

I det videre arbejde er der ikke mindst behov for at fokusere på at udvikle

brugbare behandlingsformer for mænd med fødselsdepression.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

FÆDRENE PÅ BANEN

Det, at der er kommet opmærksomhed på og anerkendelse (Sundheds-

styrelsen 2013) af fænomenet fædres fødselsdepressioner, hænger

givetvis sammen med de forandringer, vi ser i samfundet i forhold til

faderens rolle og faderskabets betydning for manden. Den udvikling har

gjort det mere naturligt at tænke mænds psykiske reaktioner ind i foræl-

dreskabets sammenhæng. Da der ikke findes undersøgelser af mænds

fødselsdepressioner i fortiden, ved vi ikke, om mænd altid har fået den

slags problemer, hvor de professionelle blot ikke har været opmærk-

somme på det. Eller om mænd tidligere har haft sådanne problemer,

men har reageret anderledes på dem end nu. Eller om det er i og med,

at mænd kommer på banen i forhold til forældreskabet, fødslen og tæt

kontakt med spædbarnet, at problemer, som kvinder har haft altid, nu

opstår også hos mænd. Men det er sandsynligt, at fædres fødselsde-

pressioner ikke er et nyt fænomen. Til gengæld er det sandsynligt, at

problemets omfang kan blive større, i og med at mænd engagerer sig

i de tidlige relationer til barnet og i det tidlige forældreskab og dermed

udvikler tidlig, tæt tilknytning til deres børn.

En af de ting, der har ændret sig mest ved mænds livsforhold og ved

opfattelsen af maskulinitet i den seneste generation, er mænds engage-

ment i deres børn helt fra fødslen. For en generation siden var det stort

set ikke muligt for en far at være til stede ved en fødsel på et hospital, og

ved hjemmefødsler var det ikke traditionen, at mænd var til stede un-

der fødslen. Dengang gik faderen som i vittighedstegningerne hvileløst

rundt, eller han beskæftigede sig med noget helt andet – var sandsynlig-

vis på arbejde. Bagefter fik han så fremvist barnet. Nu er fædre til stede

ved omkring 95 procent af alle fødsler (Madsen, Munck og Tolstrup 1999).

Det er det samme billede, der ses overalt i Danmark fra fiskersamfund

og landbrugsegne til storbyerne. Og i en lang række andre europæiske

og vestlige lande.

Der er således i løbet af få årtier sket en radikal forvandling af omstæn-

dighederne ved en fødsel og det at møde sit barn og blive forældre. Uan-

set hvor man kigger hen i verden eller i fortiden, så har det stort set altid

være sådan, at mænd er blevet holdt væk fra fødsler. Det har indtil for få

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

årtier siden været et rent kvindeanliggende i stort set hele den menne-

skelige civilisation.

Fædres forhold til deres børn, herunder spædbørn, blev tidligere i vores

kultur beskrevet som grundlæggende negativt. Den græske mytologis

fædre, der er ur-fædrene i den europæiske kultur – Uranos, Kronos,

Zeus, Poseidon, Laios, Odysseus, og Agamemnon – slugte, dræbte,

voldtog eller var på anden måde voldelige mod deres børn, ofrede dem,

svigtede dem, rejste fra dem, eller var som Abraham i Biblen rede til

at slagte dem for at gennemføre deres eget projekt. I folkeeventyr og

anden litteratur for børn har fædrene gennemgåede haft en passiv eller

negativ rolle.

De seneste opgørelser over mænds brug af barselsorlov viser, at mange

fædre i Danmark tager barsel i gennemsnit en måned. Der er langt flere

mænd, der holder længere barsel i de øvrige nordiske lande. I Danmark

holder fædrene i gennemsnit 10 procent af orloven og kvinderne således

90 procent. Det er fædre med høj uddannelse eller høj indkomst, der

holder længst orlov. Ligesom det er fædre i storbyerne, der holder den

længste orlov - længere end i resten af landet. Og det er mændene i

offentlige erhverv, der holder længst orlov. Fædre, der arbejder i mands-

dominerede brancher, holder 5 dages mindre orlov end gennemsnittet

(Danmarks Statistik for Ligestillingsafdelingen, 2017).

Det er en stor ulighed, vi ser her, men set i historisk perspektiv er der

tale om en revolution i det at være mand, når mænd overhovedet går på

barsel, og når nogle grupper fædre holder næsten to måneders barsels-

orlov, og ikke mindst, når der også er fædre, der tager op til halvdelen af

barslen. Udviklingen fra, at fædre intet har haft med spædbørn at gøre,

til at de nu deltager ved fødsler, holder (nogen) orlov og ofte har et tæt

forhold til deres børn fra den tidligste tid, udgør en væsentlig forandring i

mænds familieliv og liv i det hele taget.

Også i mænds syn på det at være forældre er der sket en udvikling. Stort

set alle fædre taler om, at de ønsker at være nærværende, engagerede

fædre og at blive betragtet som en lige så vigtig forælder som moderen

(Madsen, Lind & Munck 2002). Der er på mange måder indhold i begrebet

‘en ny far’, og denne fars intentioner og praksis skaber helt nye muligheder

for opbygning af stærke bånd mellem far og barn fra starten af barnets liv,

hvilket også har betydning for far-barn-relationerne livet igennem.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Fædrenes engagement ser også ud til at kunne indvirke positivt på

mænds sundhed. WHO konkluderede i en undersøgelse (WHO 2007),

at “øget engagement i forældreskab kan give mænd bedre psykisk og

fysisk helbred”, og i en svensk undersøgelse (Oláh 2001) mener forske-

ren at kunne se, at fædres brug af barselsorlov modvirker skilsmisser.

I forlængelse af dette mangler vi undersøgelser af, hvordan fædres

barsel kan have betydning for børns – og kvinders – psykiske og fysiske

helbred, men en mindre dansk undersøgelse (Prentow & Madsen 2017)

peger på, at det at blive far har en positiv indvirkning på de fleste mænds

fysiske og psykiske helbred. Samtidig med – som temaet er i denne bog

– at nogle fædre får det mentalt rigtig skidt, dvs. får fødselsdepressioner.

Der er mange gode grunde til at understøtte mænds muligheder for at

være aktive og nærværende i forberedelserne til og ved deres børns

fødsler. Det bør ske med bedre forhold og tilbud, og ved at man frem-

mer mænds muligheder for at være sammen med deres spædbørn og

småbørn gennem barselsorlov og andre lejligheder til på lige fod med

kvinder at være sammen med deres børn lige fra fødslen. Fordi det er så

nyt, og fordi det er et brud med mænds roller gennem hundreder af år,

er der stadig behov for at hjælpe mændene på vej. Det gælder både med

hensyn til bedre betjening i sundhedsvæsnet ved eventuel fertilitetsbe-

handling og ved graviditetsundersøgelser, fødsel og barselsophold, og

ikke mindst med hensyn til barselsorlov specielt til fædrene samt sund-

hedsplejersketilbud, der inkluderer fædrene bedre (Madsen & Prentow

2018). Mænds forældreskab er tæt forbundet med mænds mentale og

også fysiske sundhed og er dermed en vigtig problemstilling, som sund-

hedsvæsnet, sundhedspleje og andre foranstaltninger af støttende og

behandlende karakter bør forholde sig til.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

FØDSELSDEPRESSION

Fordi den proces, som forældre gennemgår i forløbet fra undfangelsen

over graviditet og fødsel og ind i spædbarnstiden, er så identitetsmæs-

sigt, socialt og relationelt omvæltende og personlighedspsykologisk

omfattende, og fordi der i forældredannelsesprocessen indgår regressi-

ve dynamikker og konfrontation med tilknytningserfaringer og egen rolle

og identitet i barndommen og som forælder, er perioden under svanger-

skab, fødsel og den første tid med barnet også præget af forekomst af

stærke psykiske reaktioner af mange forskellige slags og af deciderede

psykiske forstyrrelser.

En lang række undersøgelser har påvist en stor hyppighed af psykiske

forandringer og forstyrrelser under graviditet, fødsel og spædbarnstid

(Madsen 1996). De omfatter angsttilstande, neurotiske lidelser, depressi-

ve eller affektive lidelser og psykotiske lidelser. De angstprægede, neu-

rotiske og affektive lidelser, der bryder frem kort tid efter fødslen, kaldes

gennemgående under ét for fødselsdepression, fordi de depressive

symptomer ofte umiddelbart synes at være fremherskende. Det er imid-

lertid ikke i alle sammenhænge, at denne lidelse er anerkendt. I de oftest

anvendte diagnose-klassifikationssystemer, ICD og DSM, bruger man en

metode, der ikke rummer plads til en sådan specifik lidelse. Der er dog i

alt praktisk arbejde og i en overvældende mængde forskningsresultater

udbredt enighed om, at der findes en sådan særlig lidelse, fødselsde-

pression, knyttet til det at få barn.

Mange faktorer kan medvirke til psykiske forstyrrelsers udbrud: fysiske

stressfaktorer, psykisk stress, individuel sårbarhed/disposition, særlig

sårbarhed relateret til fødsel, obstetriske vanskeligheder, alder, parfor-

holdsvanskeligheder mv.

Der er i denne bog udgangspunktet, at ubearbejdede og stadig aktive

psykologiske problemstillinger udsprunget af de nye forældres egne er-

faringer med tilknytning i deres barndom og opvækst, først og fremmest

deres relation til deres forældre, er kerneårsagen til fødselsdepressio-

nen, og at smertefulde følelser fra konflikter og svigt i denne relation er

aktive i lidelsen – ofte som en indre følelse af forladthed.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Ved siden af de lidelser, der bryder ud i tilknytning til fødsler, er der natur-

ligvis mænd og kvinder, som har psykiske lidelser i forvejen og uafhæn-

gigt af, at de skal have eller har fået barn. Psykiske forstyrrelser opstået

uden tilknytning til graviditet, fødsel og spædbarnstid udgør også en risi-

ko for barnet, og det er generelt vigtigt af hensyn til barnet i de forskellige

behandlingstilbud at inddrage al forekomst af psykisk forstyrrelse i den-

ne periode og relatere den til forældreomsorgens kvalitet.

Men den psykiske forstyrrelse, der opstår i tilknytning til graviditet, fødsel

og spædbarnstid, har en særlig betydning både praktisk og erkendel-

sesmæssigt: Praktisk, fordi den netop først er til stede op til og omkring

fødslen og derfor først kan erkendes og behandles i forbindelse med

fødslen. Erkendelsesmæssigt, fordi den er uløseligt knyttet til graviditet,

fødsel og spædbarnstid og forældre-spædbarn-relationen, hvilket derfor

bliver en væsentlig indfaldsvinkel til den behandling, der er behov for.

Fødselsdepression er altså en relationel lidelse. Den opstår ud af relatio-

ner. Den udfolder sig i relationer. Den får indflydelse på relationer fremad.

Og derfor skal den behandles med en relationel tilgang.

I arbejdet med lidelsen er den definition, der bruges her, følgende:

Fødselsdepressionen er en relationel lidelse, der er brudt ud under svangerskab

og/eller efter fødslen, og som ligger inden for kategorierne alvorlig behandlings-

krævende krisereaktion (hvor der ikke foreligger et så alvorligt traume, at dette i

sig selv skaber krisen uafhængigt af de perinatale dynamikker), neurotiske lidel-

ser/angsttilstande, affektive lidelsesformer, samt med enkelte elementer fra grup-

pen af psykotiske reaktionsmønstre som fx tanke- og perceptionsforstyrrelser.

Denne diagnostiske afgrænsning svarer groft taget til definitionen af post-

natal depression i den engelske forskning og af postpartum depression

og maternal depression i den amerikanske terminologi. En sådan bred

og tværgående diagnostisk afgrænsning er derfor i rimelig overensstem-

melse med den definition, der tages udgangspunkt i hos en lang række

forskere rundt om i verden. Dog er inkluderingen af fødselsdepressioner,

der opstår også under svangerskabet, endnu ikke almindeligt anerkendt,

selvom der netop i disse år er kommet en vækst i forskningen i prænatal

depression. Når det er vigtigt at inkludere fødselsdepressioner opstået

før fødslen, er det ud fra det grundsyn, at den psykiske udviklingsproces

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

under graviditet, fødsel og spædbarnstid er en sammenhængende dyna-

misk helhed, hvorunder forstyrrelserne udvikles og kan give sig til kende

på forskellige tidspunkter gennem hele forløbet.

Kernen i en fødselsdepression er altså komplikationer i forældredan-

nelsesprocessen. Der er tre hovedspor i forældredannelsesprocessen:

a) bearbejdning af erfaringer med omsorg i ens egen opvækst og liv, b)

udvikling og bearbejdning af indre billeder af forestillinger om barnet, og

c) tanker og følelser om det at blive forældre, have ansvaret, relationen til

barnet, forandringer i livet osv. Omkring disse temaer opstår der et væld

af tanker og følelser hos alle, der venter barn og bliver forældre. Nogle af

dem handler om:

• Barnet som barn

• Relationen til barnet

• Sig selv som far eller mor

• Egen tilknytningshistorie

• Egen mor som mor

• Egen far som far

• Sig selv som barn

• Mv.

Det er konfrontationen med tankerne og følelserne om disse områder,

som i fødselsdepressionen bliver for overvældende, smertefuld og

skræmmende hos den mand eller kvinde, der får lidelsen.

Den amerikanske psykolog Selma Fraibergs billedlige begreb om ’ghosts

in the nursery’ som betegnelse for de dynamiske processer i foræl-

dre-barn-relationer er både en af de første beskrivelser og en af de fine-

ste. Som hun skrev i 1975 og senere uddybede i 1980:

“In every nursery there are ghosts. They are the visitors from the unre-

membered past of the parents; the uninvited guests at the christening.

Under all favorable circumstances the unfriendly and unbidden spirits

are banished from the nursery and return to their subterranean dwelling

place. The baby makes his own imperative claim upon parental love and,

in strict analogy with the fairy tales the bonds of love protect the child and

his parents against the intruders, the malevolent ghosts.

This is not to say that ghosts cannot invent mischief from their burial

places. Even among families where the love bonds are stable and strong,

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

the intruders from the parental past may break through the magic circle

in an unguarded moment, and a parent and his child may find themselves

reenacting a moment or a scene from another time with another set of

characters. Such events are unremarkable in the family theater, and nei-

ther the child nor his parents nor their bond is necessarily imperiled by a

brief intrusion. It is not usually necessary for the parents to call upon us

for clinical services.

In still other families there may be more troublesome events in the nurs-

ery caused by intruders from the past. There are, it appears, a number

of transient ghosts who take up residence in the nursery, on a selective

basis. They appear to do their mischief according to a historical or topical

agenda, specializing in such areas as feeding, sleep, toilet training, or

discipline, depending upon the vulnerabilities of the parental past. Under

these circumstances, even when the bonds between parents and child

are strong, the parents may feel helpless before the invasion and may

seek professional guidance. In our own work, we have found that these

parents will form a strong alliance with us to banish the intruders from the

nursery. It is not difficult to find the educational or therapeutic means for

dealing with the transient invaders.

But how shall we explain another group of families who appear to be

possessed by their ghosts? The intruders from the past have taken up

residence in the nursery, claiming tradition and rights of ownership. They

have been present at the christening for two or more generations. While no

one has issued an invitation, the ghosts take up residence and conduct the

rehearsal of the family tragedy from a tattered script”. (Fraiberg 1980)

I disse formuleringer, der lægger sig op ad den psykoanalytiske tænkning,

ligger der en fin beskrivelse af væsentlige aspekter, der sammen med

andre aspekter indgår centralt i fødselsdepressioner, og som ikke mindst

har betydning for behandlingsarbejdet med forældrene med lidelsen.

FØDSELSDEPRESSIONENS FORSKELLIGE NIVEAUER

Fødselsdepressionen kan opdages, beskrives og udfolde sig på forskel-

lige niveauer:

1. Individuelt:

På det individuelle niveau møder vi fødselsdepressionen

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

som smertefulde tilstande hos den enkelte mand eller kvinde. Det er de

tilstande, vi registrerer i screeninger, som også kaldes

symptomer.

Der er

det vigtigt, når vi beskriver forskellige tilstande, reaktioner og symptomer

og lidelseskategorier, at de jo indeholder tanker og følelser

noget. For

forældre med fødselsdepression handler tankerne og følelserne oftest

først og fremmest om, hvordan de har det som forældre. Det vil sige, at de

forskellige tilstande kan indeholde tanker og følelser med fx dette indhold:

• Hjælpeløshed: ”Jeg ikke kan give god nok omsorg, ikke kan overskue det

hele med et lille barn, der behøver mig, eller som græder…”

• Håbløshed: ”Jeg skulle aldrig være blevet far eller mor, der er ikke noget,

der nytter, jeg kan ikke klare det, dur ikke til det, der er ikke noget, der

hjælper i forhold til at klare at blive forældre …”

• Selvnedvurdering: ”Jeg dur ikke som mor eller far, jeg har ikke fortjent at

få ham/hende …”

• Vrede: ”Jeg bliver bare så vred, når jeg ikke kan finde ud af at trøste, og

gråden bare bliver ved …”

• Fastlåsthed: ”Jeg har bare lyst til at stikke af fra de her overvældende fø-

lelser, jeg kan ikke holde ud, at jeg ikke har nogen frihed mere, alt handler

bare om barnet …”

• Skyldfølelse: ”Jeg er ikke god nok, jeg burde være så glad, kan ikke være

bekendt ikke at elske ham/hende …”

2. Oplevelse af barn og samspil:

En helt central del af fødselsdepres-

sionen er relationen til barnet eller det kommende barn og forældrenes

oplevelse af og tanker om det og det at være eller skulle blive forældre.

Ofte er der følelser af at være overvældet af det ansvar og ikke mindst

den bundethed, som er central i det at blive forældre. Den forbundethed

med ens barn i en livslang tilknytning, som for de fleste ofte er en kerne-

motivation for at få barn og blive forældre, bliver for nogle til oplevelsen

af at være fanget og fastlåst. Det kan føre til forskellige angstfyldte og

aggressive tanker og forestillinger om fx:

• at ville eller komme til at skade barnet

• at barnet skader forældrene på forskellige måder, ødelægger deres liv,

gør dem skøre mv.

• at barnet kommer ud af kontrol, og at forældrene ikke ved, hvad de skal

stille op

• frygt for barnets reaktioner og behov

• ønsker om at blive fri for det

• angst for og forestillinger om somatiske sygdomme hos barnet hele

tiden

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

• følelser af skuffelse/lede

• voldsom frygt for adskillelse fra barnet

3. Erfaringer med nære relationer:

Dette er niveauet for ’ghosts in the

nursery’, hvor tidligere erfaringer af svigt bliver aktive hos manden eller

kvinden her og nu som følelser af forladthed. Det er fx erfaringer med

ikke at blive forstået, ikke have oplevet at blive trøstet, ikke have erfaret

at blive set, altid at have haft følelsen af at savne sine forældre, ikke at

have oplevet accept og anerkendelse, at have savnet ømhed og betin-

gelsesløs kærlighed og mange andre former for manglende omsorg.

Disse bevidste og ubevidste erfaringer og erindringer folder sig ud i

oplevelsen af forældreskabet og i relationen til barnet og ofte også i den

aktuelle relation til mandens eller kvindens egne forældre på en lang

række måder.

Det kan i samtalerne komme til udtryk i udsagn som:

• ”Jeg tænker meget på min egen opvækst, og så bliver jeg indimellem

meget vred på min mor og far”

• ”Da vi fik vores første barn, brød mit forhold til mine forældre sammen, da

det gik op for mig, hvordan jeg havde haft det som barn”

• ”Min fars selvmord, da jeg var dreng, plager mig rigtig meget nu”

• ”Det var ikke tilladt vise, at man var ked af det”

• ”Jeg oplevede altid, at jeg skulle trøste mig selv”

• ”Det var altid mig, der skulle prøve at holde familien sammen”

• ”Jeg skal i hvert fald ikke være, som min mor var over for mig”

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

CASE:

Bent

Bent henvises fra sundhedsplejen, da han har fået det psykisk dårligt i forbindelse

med fødslen af hans første barn og den første tid med det. Han passer datteren

på et halvt år, mens hans kone skriver sit speciale færdigt. Bent fortæller, at han

fik en slem forkølelse, hvorunder han ikke sov i omkring en uge. Han blev bange

for, at han var ved at få en alvorlig sygdom, og siden har han haft det meget dår-

ligt med angst og depression. Han oplever, at hans barn er meget ’aktivt’, hvilket

betyder, at han ikke kan klare det, at han indimellem er ved at eksplodere og får

lyst til at slå det, når han ikke kan få det til at holde op med at græde. Når han

vågner, og hans baby smiler og griner oplagt til ham, og han selv ikke kan vågne

ordentligt, er det en plage og giver ham dårlig samvittighed. Han beskriver også,

at hans tanker går i ring hele tiden, om bolig, økonomi, livet, om de kan klare det

hele. Han kan ikke komme ud af det. Sammen med disse følelser fortæller Bent,

at han er blevet overvældet af en dyb angst over at føle sig ensom og for at blive

alene og forladt. Den følelse er især opstået, efter at han talte med begge sine

forældre om sine reaktioner på at blive far. Han følte ikke rigtig, de kunne give

ham noget i hans situation, og det efterlod ham i en tilstand af fortvivlelse. Foræl-

drene blev skilt, da Bent var 12 år, og det går op for ham, at det er dem, han føler

den stærke forladthedsfølelse i forhold til.

Vi laver i samtalerne et dobbelt fokus skiftende imellem forholdet til barnet og

faderskabet på den ene side og forholdet til forældrene omkring skilsmissen på

den anden. Om situationen ved skilsmissen fortæller Bent, at det var moderen,

der fandt en anden mand og ville forlade faderen. Derfor tog han dengang 100

procent parti for faderen og valgte selv at bo hos ham. Samtidig fravalgte han

moderen totalt. I samtalen viser det sig, at han siden skilsmissen har ’fravalgt’

enhver erindring om livet sammen med moderen, ligesom han også har un-

dertrykt enhver følelse af savn af moderen og alt det, som hun havde været

for ham i hans første år. Faktisk kan han ikke genkalde en eneste situation eller

hændelse i deres familieliv fra sin fødsel og frem, til han blev 12 år.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Om det at få barn fortæller han, at han slet ikke var parat til at blive far, med al

den ubønhørlige binding, det indebærer. Desuden oplever han livet med barnet

som meget hårdt. Han opfatter barnet som meget krævende og er hele tiden

bange for ikke at kunne magte situationerne med det; at han ikke kan trøste

det eller finde ud af, hvad det vil. Vi taler om, at det er tilladt at fortryde, og om,

hvordan det ville være at forlade barnet og kun se det hver 14. dag etc. Han

beskriver dog sig selv som et pligtmenneske, der ikke kan forlade sit barn, men

må påtage sig ansvaret.

Igennem nogle sessioner taler vi med fokus på disse to emner. Det er klart, at

da han valgte at bo hos faderen, skubbede han alle erindringer om relationen til

moderen ud af sin bevidsthed. Han havde ikke siden overhovedet villet beskæf-

tige sig med den tid – eller med, om moderen faktisk ønskede at have ham hos

sig, og om det evt. var et stort tab for hende. I samtalerne om moderen går det

op for ham, at også efter skilsmissen gik han hjem hos moderen efter skoletid.

Vi taler nu om, hvordan der egentlig så og ser ud hjemme hos hende, og han

fortæller, at hun lige over sit arbejdsbord, så hun altid ser det, har et billede

hængende af ham og hende sammen fra han var lille, og hvor han kigger kær-

ligt på hende. Han bliver dybt rørt ved tanken om det og græder. Kan nu huske,

at moderen sagde, at hun meget gerne ville have, at han flyttede hen til hende,

at hun var fuldstændig opløst og i krise over bruddet. At hun flere gange har

forsøgt at få et nærmere forhold til ham, men at det ofte har været af hensyn til

faderen, at han ikke imødekom hende.

Han formulerer nu også, at han var den, der tog sig af faderen, han tror, at faderen

kun overlevede, ved at han, Bent, tog sig af ham. Der kommer efterhånden flere

erindringer op fra opvæksten med moderen – deres somre, moderen, der fulgte

ham til sport og første skoledag mv. Om faderen, der altid arbejdede, og mode-

ren, der gik hjemme. Gennem disse sessioner oplever han nu en del lettelse i sin

tilstand og fortæller, at han er begyndt at få let ved at komme til samtalerne og

ligefrem glæder sig til at møde op i terapien. Hvor han tidligere har skullet presse

sig selv til at møde op. Han er desuden begyndt at vende sig udad mod andre

mennesker og søger at finde plads til noget for sig selv. Samtidig vender han nu

tilbage til spørgsmålet om at skulle forlade barnet: Det ville han overhovedet ikke

kunne leve med. Han kunne forestille sig det som en befrielse i en uge – så ville

savnet komme. Og så begynder Bent at fortælle, at han kan finde glæde ved, at

barnet smiler til ham og rækker ud efter ham. Det kan han indimellem få optur af.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Efter nogle samtaler bliver Bent bedt om at fortælle om sit barn, og han be-

skriver det nu som et glad, meget smilende, aktivt og kvikt barn – det er gen-

nem samværet med barnet, at han får opture og selvværd. Dette sker i stadig

vekselvirkning med uddybning af hans relation til sin mor. I dette forhold får

han stadig udviklet en positiv følelse og får puttet erindringer på tiden, til han

blev 12 år. Gennem måneder udvikler forholdet til moderen sig til et godt og

varmt og givende forhold, hvor moderen er en ressource i forhold til Bents

forældreskab. Efter at have været den hovedansvarlige for barnet i flere måne-

der oplever Bent efterhånden, at det er ham, den lille regner med og vil trøstes

hos, og at det er ham, der ved, hvad barnet kan lide og ikke lide. Hans beskri-

velser af barnet ændrer sig til at blive mere og mere levende og indlevende, og

han begynder at føle et stærkt bånd, hvor han mere og mere frygter den dag,

hvor han ikke skal gå alene sammen med barnet derhjemme.

Bent får energi til at tage initiativ til at opsøge og mødes med andre fædre, der

går hjemme med barn, så han også godt kan have den lille med i nogle former

for samvær med kammerater. Ved afslutningen af hans barselsperiode er

hans største bekymring, at han skal i gang med at arbejde og aflevere sit barn.

Ud over de ovennævnte former for oplevelser er der erfaringer med

åbenlyse svigt i form af psykisk og fysisk mishandling i nogle foræl-

dre-barn-forhold, som viser sig som følelseskulde, at blive hadet, afvist,

ydmyget, set ned på, misbrugt og udsat for vold. Det kan også være

opvækst hos alkoholiserede og/eller psykisk syge forældre. Sådanne

barndomsoplevelser har ofte stærk indvirkning på forældredannelses-

processen. Også for mange, der ellers synes, de var kommet godt over

en vanskelig barndom med mange af den slags svigt – og som somme-

tider kaldes ’mønsterbrydere’ eller ’mælkebøttebørn’ – spiller disse op-

vækstforhold ind på udviklingen af forældreskabet. Ofte har de haft den

forestilling, at de var ’kommet over det’ og har klaret sig godt på mange

områder af livet. Men netop, når de skal til selv at være forældre, så gen-

vækkes erindringer om en pinefuld opvækst tit, og der bliver behov for

endnu et livtag med svigtene – med deres ’ghosts in the nursery’ – og

endnu en bearbejdning bliver nødvendig i den nye situation.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Dobbelt smerte:

Sammenfattende kan fødselsdepressionen anskues

som den dobbelte smerte, der kommer af på den ene side ikke at kunne

blive glad for og knytte sig til sit barn og ikke finde sig til rette i forældre-

skabet og på den anden side smerten fra den indre forladthed fra op-

væksten, der genvækkes under den psykisk, socialt og identitetsmæs-

sigt omvæltende proces, det er at blive forældre og udvikle en relation til

sit barn.

HVOR MANGE FÅR FØDSELSDEPRESSION?

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorgen, oprindeligt fra

2009 og senere i en opdateret udgave fra 2013, hedder det:

”Forekom-

sten af fødselsdepression er fundet at være omkring 10 % hos mødre op

til 1/2 år efter fødslen og ca. 6 % hos fædrene”

(Sundhedsstyrelsen 2013).

Ud fra de seneste undersøgelser i Danmark vil det nok være rigtigst at

sige, at omkring 7-8 procent fædre og 10-12 procent mødre får årligt en

fødselsdepression. Med 70.000 fødsler om året er det 5.000 fædre og

7.500 mødre eller 12.500 forældre, der årligt rammes af en fødselsde-

pression. Da der er nogle familier, hvor begge forældre rammes, kan

vi regne med, at det mindst er ca. 10.000 familier årligt, der berøres af

fødselsdepression, og hermed også 10.000 børn samt deres eventuelle

søskende. Amerikanske forskere har fundet, at tallet for mænds fødsels-

depressioner måske snarere er 10 procent (bl.a. Paulson & Bazemore

2010; Cameron, Sedov & Tomfohr-Madsen 2016). Det vil sige, at vi måske

i virkeligheden skal forvente, at stort set lige mange mødre og fædre vil

kunne blive ramt af en fødselsdepression.

Det er gennem en årrække blevet almindeligt, at mange kommuners

sundhedsplejer screener først og fremmest mødrene men efterhån-

den også flere og flere steder fædrene i omkring sjette til ottende uge

efter barnets fødsel. Det er de seneste år blevet klart, at det er muligt

at opspore fødselsdepression hos både kvinder og mænd allerede

under graviditeten. Ligesom det er vist, at både mænd og kvinder tager

imod psykologbehandling hurtigt efter screening, når de henvises på

baggrund af en score i screeningen, der viser risiko for fødselsdepres-

sion.

Hermed er der opstået en stor og endnu alt for uudnyttet mulighed for

at forbygge alvorlige problemer for familier og for børn ved at rykke

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

screeningen frem fra de 6-8 uger efter fødslen til hele 4 måneder før

fødslen. Dermed kan problemet identificeres og hjælpen sættes ind om-

kring 6 måneder tidligere, end det har været almindelig praksis.

For at identificere både mødre og fædre med fødselsdepression og for at

indfange så mange reaktionsmåder som muligt på det at blive forældre

har Rigshospitalets Fædreforskningsprogram udviklet en screenings-

model, der omfatter traditionelle depressive reaktioner, udadreagerende

reaktionsmønstre og tilbagetrækningsreaktioner. Screeningsskemaet,

kaldet ”Reaktioner på at vente barn/ blive forældre” (Madsen 2009) er

opbygget af en række redskaber, der er indrettet på at opfange så man-

ge reaktionsmåder som muligt af dem, vi finder hos kvinder og mænd

med fødselsdepressioner. Skemaet indeholder følgende dele:

• Edinburgh Post-Natal Depression Scale (Cox & Holden 2003)

• Gotland Male Depression Scale (Rutz, Rihmer & Dalteg 2002)

• Udvalgte spørgsmål fra The Masculine Depression Scale (Magovcevic &

Addis 2009)

• Spørgsmål udformet i Rigshospitalets Fædreforskningsprogram (Mad-

sen, Lind og Munck 2002)

Hovedparten af spørgsmålene er anvendt i den danske undersøgelse

”Paternal depression in the postnatal period assessed with traditional and

male depression scales” (Madsen & Juhl 2007). Edinburgh Postnatal De-

pression Scale og Gotland Male Depression Scale er validerede skalaer.

Tilstandene der undersøges i screeningsskemaet er følgende:

EPDS (Indadvendte reaktioner)

•

Ikke kunnet le eller være humoristisk

Ikke kunnet se frem til ting med glæde

Bebrejdet mig selv uden grund for ting, der er gået galt

Været nervøs og bekymret uden god grund

Været angst og panikslagen uden god grund

Svært ved at overskue min situation

Haft svært ved at sove, fordi jeg har været ulykkelig

Været ked af det og ulykkelig

Grædt fordi ulykkelig

Tænkt på at gøre skade på mig selv

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Gotlandskala (Udadreagerende mønstre)

•

Lavere stresstærskel/mere stresset

Aggressiv, udadreagerende, besvær med selvkontrol

Udbrændthed og tomhed

Uforklarlig træthed

Irritabel, rastløs og frustreret

Besvær med at træffe beslutninger i hverdagen

Sover for meget/for lidt/uroligt

Besvær med at falde i søvn/vågner tidligt

Følelse af uro/ængstelse/ubehag

Overforbrug af alkohol og piller

Overaktiv/arbejder hårdt og rastløst, jogger o.l.

Opførsel ændret, så du er svær at have med at gøre

Følt dig/andre opfattet dig som dyster, negativ

Følt dig/andre set dig som selvmedlidende, klagende

Fra The Masculine Depression Scale

(Tilbagetrækningsreaktioner)

Jeg føler mig låst fast

Jeg trækker mig fra min familie

Jeg vil helst være alene

Jeg føler ikke, jeg lever op til mit ansvar

Der er ikke længere noget, jeg synes, er spændende

Jeg oplever det meget krævende at være sammen med min familie

Jeg synes, det er nemmest at klare situationen ved, at jeg kaster mig over

noget arbejde

• Det er svært at fortælle til nogen, hvordan jeg har det

• Jeg synes, at jeg må klare mine problemer selv

•

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Fra Fædreforskningsprogrammets Tilknytningsinterview

(relationelle spørgsmål)

For gravide/vordende forældre

Hvordan tænker du om dit barn,

der er på vej?

• Jeg tror, det vil være meget

krævende

• Jeg tror, det kan blive svært at trøste

mit barn

• Jeg tænker indimellem, at jeg

fortryder at vente barn

• Jeg tror, jeg får rigtig god kontakt

med mit barn

Hvordan forestiller du dig selv som

forælder?

• Meget god

• God

• Ikke så god

• Slet ikke god

For nyblevne forældre

Hvordan tænker du om dit barn?

• Jeg synes, mit barn er meget

krævende

• Jeg har svært ved at trøste mit barn

• Jeg tænker indimellem, at jeg har

fortrudt at få barn

• Jeg har rigtig god kontakt med mit

barn

Hvordan tænker du om dig selv

som forælder?

• Meget god

• God

• Ikke så god

• Slet ikke god

Screeningsskemaet er blevet benyttet i forskningsprojekter og ikke

mindst i daglig praksis anvendt både før og efter fødsel i omkring 30

kommuner landet over og af 30 praktiserende læger i København gen-

nem en årrække. I daglig praksis har skemaet via 7.750 screeninger

fundet 7-8 procent mænd og 10-12 procent kvinder med risiko for fød-

selsdepressioner.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

DOBBELTFOKUSERET

BEHANDLING FOR

FØDSELSDEPRESSION

I det følgende beskrives den metode eller model for behandling af

fødselsdepression, der er udviklet i Klinik for Psykologi, Pædagogik og

Socialrådgivning på Rigshospitalet gennem årene for både mænd og

kvinder. Det vil sige, at de følgende siders beskrivelse af behandlings-

modellen er anvendelig for både mænd og kvinder. Derefter kommer de

særlige behandlingstilgange for mænd.

Modellen/interventionen anvendes over for forældre med fødselsde-

pression og begyndende eller truende fødselsdepression. Den kan

gennemføres både under graviditet og efter fødslen og som individuel

behandling eller forældrebehandling, og elementerne vil fint kunne an-

vendes i gruppebehandling. Afhængigt af barnets alder vil der i bestemte

sammenhænge være fordele ved, at barnet er med i dele af terapien, da

det bliver muligt at arbejde direkte med relationen her og nu. Den opti-

male udmøntning er en kombineret og koordineret indsats, hvor der er

individuel behandling til den ramte forælder, samtidig med at forældrene

får hjælp til samvær med barnet i den daglige konkrete praksis fx ved

sundhedsplejerske, familiebehandler, pædagog, jordemoder m.fl.

Målet for interventionen i forhold til fødselsdepression er på én gang, at

forældrene skal få det bedre og komme af med de mange plagsomme

tanker og følelser, og samtidig at forældrene skal hjælpes til at blive i

stand til at åbne sig for mødet med spædbarnet, hvilket vil sige at frem-

me forældrenes forståelse af og indlevelse i barnets handlinger og inten-

tionerne bag handlingerne og de stemninger og tilstande, barnet er i.

Metoden er at veksle i fokuseringer i samtalerne mellem:

1) konkrete situationer i dagliglivet og refleksioner over den aktuelle re-

lation til barnet og oplevelsen af at være forældre og egne, barnets og

andres indre tilstande;

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

2) og samtidig tilknytningserfaringer fra opvæksten og relationerne til

egne forældre dengang og nu.

Der er således tale et dobbelt fokus og dobbelt mål for behandlingen –

den ramtes tilstand og relationen til barnet. Og behandlingen er ikke vel

gennemført, før begge mål er opnået.

I arbejdet med forældre tidligt i forældreskabet er der gode erfaringer

fra den psykologiske betjening i Fødselssamarbejdet i Rødovre og i Rigs-

hospitalets svangre-, føde- og barselafdelinger samt fra Rigshospitalets

Fædreforskningsprogram med at arbejde inden for en

mentaliseringsori-

enteret

terapiramme. Målet er som udgangspunkt at støtte og fremme

udviklingen af forældrenes refleksive kapacitet i forhold til barnet – det

kommende barn og spædbarnet – og i forhold til sig selv som foræl-

dre. Forældres indlevelse i barnet er forudsætningen for, at barnet selv

udvikler evnerne til at forstå sine egne reaktioner, tilstande, følelser,

intentioner osv. og andre menneskers ditto. Det, der kaldes evnen til at

mentalisere.

MENTALISERINGSBASERET BEHANDLING

Med mentalisering menes evnen til at danne sig forestillinger om menta-

le tilstande hos sig selv og andre. Og at forstå handlinger, udtryk, krops-

sprog, mimik mv. som udtryk for bestemte mentale tilstande som inten-

tioner, motiver, lyster, opfattelser, håb, angst mv. Begrebet mentalisering

er opstået i psykoterapeutisk sammenhæng, men det er et almenpsyko-

logisk fænomen, der belyser generel social kompetence. Det er i familie

med begreber som empati, indlevelse og lignende og kan ses som en

af de vigtigste byggesten i vores måde at interagere med hinanden på,

fordi denne evne er med til at forklare, hvordan mennesker helt ned på

detaljeniveau kan påvirke hinanden i komplekse mellemmenneskelige

samspil. Mentaliseringsbaseret behandling af fødselsdepression har til

formål at fremme mentalisering hos forældre i forhold til deres børn.

Generelt i mentaliseringsbaseret behandling gælder det bl.a., at behand-

leren er optaget af at:

• åbne for refleksioner over en aktuel situation eller relation

• hjælpe den enkelte med at generere flere perspektiver på en aktuel situ-

ation

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

• befri klienten fra at være fanget i ét perspektiv

• erkende og reflektere over en række forskellige mentale tilstande hos sig

selv og andre

Behandleren bør hele tiden forholde sig undersøgende til klientens og

sin egen mentale tilstand. Herunder være opmærksom på den aktuelle

situation:

• Hvad sker der nu?

• Hvorfor siger klienten det nu/opfører sig sådan nu?

• Hvorfor føler jeg sådan nu?

• Hvad er der sket for nylig i samtalerne, som kan forklare det, der sker nu?

For at få disse tilstande på banen kan behandleren bl.a. spørge:

• Er der noget, jeg har sagt eller gjort, som kan have fået dig til at få det

sådan?

• Jeg er ikke sikker på, hvad der fik mig til at sige det. Det er jeg nødt til at

tænke over.

• Jeg tror, jeg tog fejl. Men jeg kan ikke forstå, hvordan jeg kom til at sige

det. Kan du hjælpe mig med at gå tilbage til det, der skete lige før, det gik

galt?

• Er der noget, jeg ikke har fået fat i her?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle spørgsmål kan virke

hæmmende på mentalisering. Det gælder, hvis de lægger op til, at der er

noget der er ”rigtigt”. Desuden kan de stimulere pseudomentalisering.

Men hvorfor er mentalisering så vigtigt et begreb i denne sammen-

hæng? Mentalisering er slået igennem som et centralt begreb i moderne

udviklingspsykologi og psykoterapi. Peter Fonagy og kollegers tanker

om mentalisering udspringer af

tilknytningsforskningen,

hvor de fandt,

at forældrenes evner til ’reflective functioning’ er kernen i en tryg tilknyt-

ning. Og at tryg tilknytning skaber evne til mentalisering hos barnet. I den

skelsættende bog ”Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling”

fra 2002 (2007 på dansk) viser Fonagy og kolleger, hvordan mentali-

sering er et centralt fænomen livet igennem og ikke mindst i de tidlige

forældre-barn-relationer. Mentalisering defineres heri som

”… evnen til

at danne sig forestillinger om mentale tilstande hos én selv og andre …”

og videre:

”… evnen til mentalisering er et afgørende element i selvorga-

nisering og affektregulering, …”

(Fonagy et al. 2007). En grundide er, at

en række psykiske forstyrrelser er livshistorisk dannede som følge af

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

fejludvikling, ofte stammende fra det tidlige forældre-barn-samspil. For-

fatterne argumenterer for forældre-barn-forholdets afgørende betydning

for udviklingen af barnets affektregulering og senere udvikling af menta-

lisering.

Tilknytningsteoriens og -forskningens forståelse af forældre-barn-sam-

spillets betydning for børns udvikling af tilknytningsmønstre er en grund-

forståelse bag mentaliseringsorienteret behandling. Mentaliseringen er

en evne, der opstår i og udspringer af samspillet med omsorgsgiverne.

Derfor ser forfatterne tilknytning snarere som et middel end som et mål

i sig selv. Tilknytningsrelationen og tilknytningssystemet udgør på den

måde den relationelle base for udviklingen af mentalisering. Tryg tilknyt-

ning ligger til grund for mentaliserings-kompetencen. Og mentalisering-

kompetencen er forudsætning for, sat man kan være en tryg base for sit

barn og gennem en lang række afgørende relationelle faktorer kan ska-

be grundlag for dets udvikling af evnen til at mentaliser. Således er det

at kunne mentalisere – dvs. at have evne til at bearbejde egne og andres

følelsesmæssige udtryk og tilstande – også en afgørende beskyttende

faktor i forhold til at udvikle psykiske vanskeligheder.

MENTALISERING I FORÆLDRE-BARN-RELATIONER

Mentaliseringsevnen udfordres, mindskes eller ligefrem bryder sammen,

når en person oplever en stærk emotionel påvirkning. Det kan være i en

stresset, frygtfuld eller anden presset situation. En fødselsdepression er

en sådan situation, og derfor er en mentaliseringsbaseret tænkning om

behandling af fødselsdepression en vigtig vej at gå.

Når vordende forældre og spædbarnsforældre får fødselsdepressioner,

sker der et sammenbrud i deres evne til at mentalisere. De har svært

ved at mærke andet end deres egne følelser af frustration, skyld- og

skamfølelser, vrede, magtesløshed, trang til at stikke af, desperation osv.

De følelser bliver ofte så voldsomme, at det er umuligt for den ramte at

danne sig forestilling om, hvad der sker i barnet, dvs. hvad der ligger bag

fx barnets gråd, uro, opmærksomhed og andre udtryk – altså at menta-

lisere. På sammen måde mister de også evnen til at forstå sig selv som

forældre, dvs. til at reflektere over relationen til deres barn, hvordan de

gerne vil være som forældre, hvad der er deres værdier, hvad der var

grunden til, at de ville have barn etc.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

For barnet er det en forudsætning for en normal udvikling, at det oplever,

at der er nogen, der har deres sind på sinde. Det vil sige nogen – foræl-

drene – som er i stand til at reflektere over og spejle dets intentioner på

troværdig og afbalanceret måde, at opmuntre og bekræfte det i det, det

gør, at sætte ord på dets tilstande, følelser, intentioner og lyst og ulyst.

Den forældrerolle består i sådanne elementer i forældre-barn-samspillet

som:

• at spejle og markeret spejle barnets tilstande og udtryk

• at kunne give beskyttelse og omsorg til barnet

• at kunne leve sig ind i barnets indre liv

• at være tilgængelig, når barnet har behov for den voksne

• at kunne have delt opmærksomhed sammen med barnet om forskellige

ting

• at kunne være samstemt med barnet

• at give trøst – herunder fysisk omsorg

• at afbalancere mellem egne behov og barnets behov

• at evne at dele og skiftes til at tage initiativ bl.a. til kontakt

• at kunne acceptere barnets følelser og guide det til at overkomme bela-

stende følelser

Det eller de mentaliseringssammenbrud, som fødselsdepression

hos en af forældrene (eller begge) medfører, har betydning for foræl-

dre-barn-sammenspillet, bl.a. ved at ovenstående eller nogle af oven-

stående kompetencer hos forældrene bryder sammen med effekt på

barnet – og evt. på dets udvikling.

Egne barndomserfaringer i form af indre arbejdsmodeller vil påvirke må-

den, hvorpå den enkelte agerer som forælder, hvorfor de må inddrages

i interventionen med småbørnsforældre og vordende forældre. Derfor

skal denne særlige behandling kombinere den ’rene’ mentaliseringbe-

handling med forståelsen for ’ghosts in the nursery’, dvs. bearbejdning af

de uforarbejdede og uforløste svigt, konflikter og andre smertefulde for-

hold fra opvæksten og livet i det hele taget, som forhindrer og svækker

evnen til forstå barnets sind – og forældrenes eget sind.

De tidligere erfaringer undersøges i forhold til, hvordan de bidrager til

nuværende emotionelle og relationelle funktioner og især, hvordan de

har indflydelse på mandens eller kvindens forældrerolle og dermed på

forholdet til deres barn/børn.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Det at have barnet på sinde fremmes ved løbende i behandlingen at ind-

drage barnets perspektiv. Det kan gøres fx med følgende spørgsmål før

og efter fødslen:

Når barnet endnu ikke er født:

• Hvis du skulle forestille dig en situation som far/mor sammen med dit

kommende barn, hvordan ser du så dig selv, hvad gør du? Hvordan ople-

ves det?

• Hvilken rolle tænker du, at du vil få i forhold til dit barn? Er der nogle ord, der

kan beskrive dig som spædbarnsfar/-mor? Giv gerne konkrete eksempler.

• Hvad forestiller du dig om dit kommende barn? Hvad vil det fx. kunne

lide/ikke lide? Tror du, det bliver, som du forestiller dig?

• Hvis du skulle forestille dig en eller anden situation, dit kommende barn

er i, hvilken alder har det så, hvad gør det?

• Hvilke ord kan beskrive dit kommende barn? Giv eksempler på situatio-

ner, handlinger, tilstande, hændelser eller lignende. Prøv at give hver af

dem et tillægsord eller blot et ord.

Når barnet er født:

• Forestil dig en eller anden situation, dit barn er i, hvilken alder har det så,

hvad gør det?

• Hvordan tror du, dit barn oplever denne situation/periode?

• Hvordan viste dit barn dig, at han/hun har følt sig alene på et tidspunkt?

• Hvis dit barn kunne tale, hvad ville han/hun sige om at spise, sove, være

på tur eller andre situationer?

• Forestil dig en situation sammen med dit barn, hvordan ser du så dig

selv, hvad gør du? Hvordan opleves det?

• Hvilken rolle har du i forhold til dit barn? Er der nogle ord, der kan beskri-

ve dig som spædbarnsforælder? Prøv at give nogle konkrete eksempler.

• Hvordan vil du beskrive dit barn? Hvad kan det fx lide/ikke lide? Er det,

som du havde forestillet dig?

• Hvilke ord kan beskrive dit barn? Giv eks. på situationer, handlinger, til-

stande og lign. for hvert.

Ved terapeutens nysgerrige holdning motiveres forældrene også til at

forholde sig nysgerrigt og åbent over for, hvad der følelsesmæssigt fore-

går i barnet og i dem selv.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

TEMAER I BEHANDLINGEN

I terapien spørges til og sammen med patienten undersøges forskellige

følelser på baggrund af emner/situationer. Udgangspunktet vil være at

afdække de følelser, der tager form i relationerne – både nuværende,

fremtidige og i de vordende forældres egen opvækst. I forlængelse af

ovenstående er det vigtigt i arbejdet:

• at skabe en tryg stemning og relation i rummet – som gør det muligt

trygt at udforske følelser og tanker

• at være ’affekt-regulerende’, så følelserne ikke bliver for stærke eller for

overfladiske

• at fokusere på klientens tilstande relateret til forældreskab

• at fokusere på følelser og tanker relateret til barnet

• at fokusere på forestillinger om, hvilke følelser, tilstande, ønsker, intenti-

oner osv., der kan være i barnet/det kommende barn.

Det er især godt at stille relationelle spørgsmål. Disse tilgange kan udfol-

des i nedenstående emner/temaer henholdsvis under graviditeten og i

spædbarnsperioden.

SAMTALER UNDER GRAVIDITET

Her er det en god indgang at bede forældrene reflektere over, hvad

det mon vil forandre at blive forældre, blive tre (eller flere) i familien,

samt forestillinger om sig selv som forældre. Sideløbende er fore-

stillinger om det kommende spædbarn og ’hvad det mon er for én’

mulige veje at gå. Det er også godt gentagne gange at reflektere over

egne erfaringer med omsorg og tilknytning, og hvad de erfaringer

betyder for de vordende forældres tanker om måden, de bliver foræl-

dre på.

Desuden er det relevant med refleksioner over aktuelle relationer til egne

forældre og over, hvad de mon tænker om, at deres børn nu bliver foræl-

dre, kombineret med refleksioner over, hvordan de var som henholdsvis

fædre og mødre, om der er nogen, de gerne vil ligne eller helst ikke vil

ligne. Og hvordan deres forhold til forældrene mon vil ændres, når der

kommer barn, og de selv bliver forældre.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Det kan fx ske via spørgsmålene:

• Er der noget, du specielt tænker på ved det, at du nu skal være forælder?

• Hvad tænker du om, at du skal være forælder? Tror du, det vil forandre dit

liv? Hvordan vil det spille ind på andre ting, som du også gerne vil? På dit

arbejde og dine interesser?

• Vil du sige det sådan, at du ønsker at få barn lige nu? Var I enige i parret

om det?

• Er der nogen af dine reaktioner, der har overrasket dig?

• Er der noget, der bekymrer dig ved det at skulle blive forældre?

• Har din indstilling forandret sig, siden graviditeten blev konstateret?

• Hvordan er det at mærke barnets bevægelser i maven/din kones mave?

• Er der noget særligt, du spekulerer på i forbindelse med graviditeten og

fødslen?

• Hvordan tænker du, det vil påvirke dig at blive forældre? Jeres parfor-

hold? Er der noget, der allerede har forandret for dig?

• Hvordan tror du, det vil påvirke dig at være sammen med dit spæd-

barn?

• Er der nogen ting, du specielt glæder dig til sammen med dit spædbarn?

• Er der noget i samværet med dit barn, du kan være ængstelig eller urolig

for?

• Er der noget fra din barndom, der har betydning for, hvordan du synes, dit

eget barn skal have det?

• Er der nogen oplevelser, du har haft, som du gerne vil have, dit barn skal

få? Er der nogen oplevelser, som du bestemt ikke ønsker, det skal få?

• Er der nogen ting fra din egen barndom, som du er kommet til at tænke

på, nu hvor du skal have barn? Har du bemærket, om det er noget, du

tænker mere på nu end før?

• Hvordan var det at være barn hjemme hos dig?

• Synes du, at du blev forstået som barn?

• Når du var bange eller ked af det, var der så nogen, der tog sig af dig?

• Har du gjort dig nogen tanker om, hvordan din barndom har påvirket din

måde at være på i dag?

• Hvad mon du engang vil fortælle dit barn om din egen barndom?

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

• På hvilken måde tror du, din egen barndom vil have betydning for, hvor-

dan du bliver som forælder?

• Hvordan tror du, dine forældre vil blive som bedsteforældre?

• Er der noget i dit liv, som du synes har forberedt dig til at blive forældre?

• Er der noget i din tilværelse, som du tror, det at blive forældre vil få dig til

at se anderledes på?

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

CASE:

Adam

Min egen opdagelse af, at mænd kan lide af den slags forstyrrelser, skete som

led i mit arbejde med kvinder med fødselsdepressioner (Madsen 1996). Her fik

vi til klinikken af familiens læge en dag henvist den ca. 30-årige Adam. Adams

kæreste er gravid i fjerde måned, og Adam har fået angstanfald og depressive

tilstande og har fået det psykisk dårligt i det hele taget. I terapien fortæller

Adam, at det først og fremmest er hans forhold til sin far, der plager ham. Adam

hader sin far og siger, at han altid har været afvisende, hård og uforstående

over for ham som barn. Han mindes, at faderen altid nedgjorde ham og forhå-

nede ham og aldrig regnede ham for noget. Han er bange for selv at blive en

sådan far og for at påvirke sit barn til at blive som ham selv.

Adam synes selv, at han ligner faderen på alle mulige punkter. Han ser kun ne-

gative ting ved sin far og ved sig selv som far, og han har ingen lyst til at have

kontakt med faderen. Adams mor døde for nogle få år siden, og om sin mor

fortæller han, at hende kunne han altid tale med, hun forstod ham. Men det var

faderen, der dominerede hjemmet med sin hårde facon. Han fortæller samtidig

om sit forhold til de små børn i familien og i vennekredsen, at de ofte irriterer

ham, og at han synes, de løber om hjørner med deres forældre og er krævende

og grænseløse i deres opførsel. Han synes ikke, forældrene sætter dem nok på

plads eller er konsekvente nok.

Adam har svære overvejelser over at skulle fortælle sin far, at han selv er vor-

dende far. Han er bange for igen at blive nedgjort og for, at faderen vil sige, at

det havde han ikke troet, at Adam kunne finde ud af. I terapien opdager Adam

med udgangspunkt i frygten for faderens reaktion på, at han skal have barn, at

han altid har stræbt efter at få accept og anerkendelse fra sin far. Ud af dette

lykkes det også at finde positive sider ved faderen, sådan som han er nu som

ældre mand. Efter nogle samtaler kommer Adam frem til, at han efterhånden

nærmest føler medfølelse med faderen, således som man kan have det over

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

for et ældre menneske, der ikke kan klare så meget mere. Dette neutraliserer

de negative følelser for faren, han får ikke længere lov til at være dominerende

i Adams indre liv. Udgangspunktet er nu, at han gerne vil være far, men han vil

ikke være som sin far. Men hvordan så? Det bringer moderen i fokus i terapien.

Adam fortæller om hendes død, at han ikke har sørget særlig meget, men blot

forsøgt at glemme. Vi gennemarbejder nu hele forløbet omkring moderens

sygdom og død og begravelse, hvilket påvirker Adam stærkt, og først nu tilla-

der han sig at sørge.

Med stor hengivenhed fortæller han om, hvordan hans og moderens samtaler

om eftermiddagen efter skoletid står mejslet ind i hans hukommelse, og om,

hvordan han, efter han blev voksen, ofte ringede til hende og talte med hende

om ting, han havde problemer med eller var usikker på, og at det altid hjalp

ham meget. Det går nu op for Adam, at han også efter moderens død ubevidst

’konsulterer’ hende, når der er noget, han er i tvivl om i sit liv. Videre giver han

udtryk for, at hvis hun havde levet, ville han have talt med hende om sin tvivl

om at blive far. Han er overbevist om, at hvis hun havde levet, ville han have

været positivt indstillet over for at få barn og blive far. Herefter oplever Adam

en psykisk omvæltende proces forløbe i sig. Tankerne myldrer frem, og han

har tit stærk lyst til at græde. Han sidder bl.a. på et tidspunkt i flere timer for

sig selv, mens alle mulige tanker og følelser fra barndommen vælder op i ham,

specielt følelser og oplevelser, der har med moderen at gøre. Han finder nu

også mange sider i sig selv, der minder om moderen. Det er en kamp inden i

ham mellem en ’far-side’ og en ’mor-side’. Han finder ud af, at han glæder sig

utroligt meget til, at barnet kommer.

I og udenfor terapien går Adam nu aktivt ind i forberedelserne af fødslen og

livet med et spædbarn. Han deltager med stor glæde i fødselsforberedelse og

snakker nu med andre spædbørnsforældre om at få barn og fortæller åbent

på arbejdet og andre steder, at han skal være far. Hans mor er meget til stede

i hans bevidsthed, og på et tidspunkt finder han ud af, at han er den i familien,

der mest ligner moderen, og at han har lidt af hendes rolle med at forsone fa-

miliemedlemmer og være den, der lytter til andres bekymringer og problemer.

Den rolle er han glad for. Han begynder også at tale på en helt anden måde om

de småbørn, der er i vennekredsen og familien. Han ser nu meget tingene fra

børnenes side, er tolerant og overbærende over for deres måder at reagere på

og synes, de er sjove og søde, og forældrene lovlig strenge.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

SAMTALER I SPÆDBARNSPERIODEN

Når barnet er født, og der er et liv sammen med det i spædbarnsfa-

milien, handler samtalerne om oplevelser af, hvordan det forandrer at

blive forældre og blive tre (eller flere) i familien. Her kan fokus bl.a. være

forestillinger om sig selv som forældre. De handler dog ikke mindst om

forestillinger om det spæde barns tanker, følelser, ønsker, intentioner,

opfattelser – hvad der foregår inden i det. Og hvis der ikke er nogen tan-

ker om dette, gælder det arbejdet med opdage, opfatte og forstå sam-

menhænge mellem barnets adfærd og dets indre tilstande.

Disse samtaler krydses så af det andet fokus: Faderens eller moderens

egne erfaringer med omsorg og tilknytning og indlevelse. Herunder også

tanker og forestillinger om deres forældres tanker, følelser og intentio-

ner, ofte knyttet til konflikt- eller sorgfulde erindringer, og om disse erfa-

ringers betydning for deres egen måde at blive forældre på.

Det kan fx ske via spørgsmålene:

• Er der noget, du specielt tænker på mht., at du nu er blevet forælder?

• Hvad tænker du om, at du er blevet forælder? Tror du, det vil forandre dit

liv? Hvordan har det allerede forandret dit liv? Hvordan vil det spille ind på

andre ting, som du også gerne vil? På dit arbejde og dine interesser?

• Er det det rigtige tidspunkt for dig have fået barn lige nu? Hvordan er det for

din partner?

• Er der nogen af dine reaktioner, der har overrasket dig?

• Er der noget, der bekymrer dig ved det at være blevet forældre?

• Har din indstilling forandret sig siden eller gennem graviditeten og fødslen?

• Hvordan er det at holde barnet?

• Hvordan er det for dig, når dit barn græder?

• Hvordan påvirker det dig at være forældre? Jeres parforhold? Er der noget,

det allerede har forandret for dig?

• Hvilken rolle tænker du, at du har i forhold til dit spædbarn? Er der nogle

ord, der kan beskrive dig som spædbarnsforælder? Konkrete eksempler.

• Hvordan påvirker det dig at være sammen med dit spædbarn?

• Hvad gør størst indtryk på dig ved dit barn?

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

• Er der noget, som du tænker kendetegner dit barn? Hvad?

• Hvis du lige nu erindrer en eller anden situation, dit barn er i: Hvad gør dit

barn? Hvordan påvirker det dig?

• Hvis du tænker på en situation, du er sammen med dit barn i – hvordan ser

du så dig selv? Hvad gør du? Hvordan har du det?

• Hvis du skal beskrive dit barn, hvilke ord vil du så bruge? Nævn fem. Giv eksem-

pler på situationer, handlinger, tilstande og lignende, der kan uddybe hvert ord.

• Er livet med dit spædbarn, som du havde forventet det?

• Er der nogle ting, du specielt synes er dejlige/rare sammen med dit spædbarn?

• Er der noget i samværet med dit barn, du synes er vanskeligt?

• Hvad tænker dine forældre om, at du har fået barn? Har det påvirket jeres

forhold? Hvordan?

• Er der noget fra din barndom, der har betydning for, hvordan du synes, dit

eget barn skal have det? Er der nogen oplevelser, du har haft, som du ger-

ne vil have, dit barn skal få? Er der nogen oplevelser, som du bestemt ikke

ønsker, det skal få?

• Er der nogen ting fra din egen barndom, som du er kommet til at tænke på,

nu hvor du har fået barn? Har du bemærket, om det er noget, du tænker

mere på nu end før?

• Hvordan var det at være barn hjemme hos dig?

• Synes du, at du blev forstået som barn?

• Når du var bange eller ked af det, var der så nogen, der tog sig af dig?

• Har du gjort dig nogen tanker om, hvordan din barndom har påvirket din

måde at være på i dag?

• Er der noget, du på et tidspunkt har lyst til at fortælle dit barn om din egen

barndom?

• Hvordan er dine forældre som bedsteforældre, og hvordan tænker du, de vil

blive?

• Er der noget i dit liv, som du synes har forberedt dig til at blive forælder?

• Hvordan synes du alt i alt, det påvirker dig at være blevet forælder?

• Er der noget i din tilværelse, som du tror, det at være blevet forælder vil få

dig til at se anderledes på?

Den her fremlagte samtalemodel for forældre med fødselsdepression er

beregnet og virksom til behandling af både mænd og kvinder.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

HVORFOR NOGET SÆRLIGT

FOR MÆND/FÆDRE?

Ovenstående model er for både mænd og kvinder og vigtig at benytte

også for mænd! Men der er meget, der tyder på, at der kan være særlige

forhold ved mænds adfærd og behov og ved måderne, deres psykiske

problemer viser sig og bearbejdes på, der gør, at de professionelle kan

have sværere ved at møde manden og forstå ham og hans mentale pro-

blemer.

Det viser bl.a. erfaringer fra behandlingsforløb med 69 mænd og kvinder

i projekt ”Bedre screening for fødselsdepression”, hvor de blev tilbudt

psykologbehandling ud fra de oven for beskrevne metoder. Resultaterne

vises nedenfor i skemaet i form af resultaterne af udfyldelse af skemaet

”Reaktioner på at vente barn/blive forældre” (Madsen 2009) før og efter

behandlingen med henblik på at se om og hvordan klienternes score for

negative tilstande udvikler sig:

Før-efter målinger af behandlingsforløb for 69 kvinder og mænd

• 87 % (60 klienter) har fået en lavere score – bedring i tilstand

• Blandt dem, der er faldet i point, er faldet 42 % eller i gennemsnit 15 point

• 0,4 % (8 klienter) har en højere score

• Den samlede grupper er faldet 40 % i score eller 12 point i gennemsnit

• 65 % (45) er kommet under risikoniveau

• 74 % (51) er kommet under EPDS cut-off

• 71 % (49) er kommet under Gotland cut-off

• 80 % (55) er kommet under en eller begge skalaers cut-off

Dette er faktisk rigtig gode behandlingsresultater. Og det bakkes op af

evalueringsresultaterne målt med

Feedback Informed Treatment-ske-

maerne ”Session Rating Scale” (SRS) (Miller et al. 2003) og ”Outcome

Rating Scale” (ORS) (Duncan et al. 2003). Den officielle bedømmelse af

resultaterne ved Susanne Bargmann (personlig kommunikation 26/11

2017) målt hermed viser:

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

”69 % af klienterne har oplevet en signifikant forbedring af deres velbe-

findende/funktionsniveau ved endt behandling. Effekten af den samlede

behandling ligger imellem medium til stor effekt af behandlingen. Be-

handlingen ligger på niveau med normen i databasen.”

Så alt i alt virker metoden optimalt, når vi ser på den samlede gruppe på

omkring 70 klienter. Men når vi kigger på forskellene mellem mændenes

og kvindernes udbytte af denne behandling, så er der ud fra de tal, vi

har til rådighed, endog ret store forskelle i udbyttet, som det kan ses i

skemaet. For kvindernes vedkommende er det 96 procent eller så godt

som alle, der har bedring i deres tilstand, mens det for mændene ’kun’ er

omkring to tredjedele, der oplever bedring.

Resultater fra 47 kvinder

i behandling:

• 96 % (45) har en lavere score = bed-

ring i til-stand

• Gennemsnit for fald i point er 51 %

eller i gen-nemsnit 16 point

• 4 % (2) har en højere score

• Den samlede grupper er faldet 48,5 %

i score

eller 15 point i gennemsnit – en hal-

vering

• 76% (34) er kommet under risikoni-

veau•

• 84 % (38) er kommet under EPDS cut-

off

• 82 % (37) er kommet under Gotland

cut-off

• 89 % (40) er kommet under cut-off på

én eller begge skalaer

Resultater for 22 mænd

i behandling:

• 68 % (15) har en lavere score – bed-

ring i tilstand

• Gennemsnit for fald i point 42 % eller i

gennemsnit 16 point

• 5 % (1) er uændret

• 27 % (6) har en højere score

• Den samlede grupper er faldet 20 % i

score eller 6 point i gennemsnit

• 50% (11) er kommet under risikoni-

veau

• 60 % (13) er kommet under EPDS cut-

off

• 55 % (12) er kommet under Gotland

cut-off

• 68 % (15) er kommet under cut-off på

én eller beg-ge skalaer

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Vi skal naturligvis tage forbehold for størrelserne af den gruppe, der eva-

lueres på – og især på de få mænd, der indgår. Men tager vi resultaterne

som en strømpil, så er det klart, at selvom resultaterne for hele gruppen

og for mændene særskilt også er gode, er det tydeligt, at resultaterne for

mændene er dårligere end for kvinderne. Faktisk er resultaterne for kvin-

derne i gruppen exceptionelt gode, mens resultaterne for mændene sam-

menlignet hermed er på det jævne. Da det er de samme behandlere, der

har gennemført alle behandlinger med samme ovenfor beskrevne menta-

liseringsbaserede tilgang, er der et vist grundlag for en sammenligning.

Den sammenligning viser, at klientens køn, er en faktor, vi skal have øje

for. Der bør tages afsæt i, at der findes kønsspecifikke psykiske tilstan-

de, reaktioner og symptomer (eller tilstande, reaktioner og mentale

mønstre, man ser hyppigere hos det ene køn), som viser sig i samtale-

behandlingerne. At medtage sådanne forskelle, der er formet af kultur

og socialisering, synes at være en af de frugtbare veje til at identificere

mænds psykiske vanskeligheder og dermed skabe mulighed for at

tilbyde dem psykologisk behandling. I arbejdet med at opspore fædres

fødselsdepressioner er tænkemåden anvendelig (Madsen & Juhl 2007;

Madsen, Bibow & Eliasson 2018). Men også når det gælder selve behand-

lingen, synes det at være frugtbart at have de kulturelle normer for det

maskuline og drenges socialisering for øje. I det arbejde er en behand-

ling, der både forholder sig til følelser og tænkemåde og til relationers

psykodynamik, vigtig. Den nævnte mentaliseringsbaserede behandling

kan ses som en integration af de to aspekter. Men der skal samtidig

være fokus på de kønsspecifikke træk ved mænds psykiske vanske-

ligheder, som kræver en tilgang, der er særligt egnet til at hjælpe med

refleksioner over emotioner og relationer ud fra mænds kønsspecifikke

mentale mønstre og fødselsdepressionens særlige karakter.

MÆND OG PSYKISKE PROBLEMER

Det er den gængse officielle vurdering, at dobbelt så mange kvinder

som mænd får en depression og generelt har det psykisk dårligt. Men

det er målt på, hvor mange der får behandling, og på, hvordan man selv

evaluerer sit mentale helbred. Desværre er det sådan, at alt for mange

mænd med psykiske problemer ikke får behandling for det, og kun

halvdelen af de mænd, der har depression, er i behandling for den lidel-

se (Madsen 2013).

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Det skyldes en lang række forhold, bl.a. særlige symptomer og reaktions-

måder. Mens mænd kan have de ’traditionelle’ symptomer på depression,

ses det også ofte, at mænd kan have særlige reaktionsmåder og tilstande

knyttet til deres psykiske problemer. De særlige symptomer, man hyppige-

re (men ikke kun) ser hos mænd, er bl.a. de udadvendte reaktioner i form

af aggression, vredesudbrud, risikoadfærd, tilbagetrækningsreaktioner

såsom isolation fra nære relationer, stærke krav om autonomi og at være i

fred, overengagement i arbejde, afvisning af at få hjælp mv., som er nævnt

foran i afsnittet om screening for fødselsdepression.

Mens de officielle behandlingsstatistikker registrerer, at mænd kun halvt

så ofte har og behandles for depression som kvinder, diagnosticeres

de til gengæld dobbelt så hyppigt for misbrug. Det tyder på, at hvis en

mand har et misbrug og en depression, så er der størst sandsynlighed

for, at han bliver anset for at være en misbruger snarere end en, der har

en depression. Man kan sige det sådan, at mænd oftere bliver fundet og

i sidste ende diagnosticeret for noget,

de gør,

en adfærd, snarere end for,

hvordan de

har

det.

Livet igennem har mænd cirka 30 procent mindre kontakt end kvinder

med den praktiserende læge. Og lægen er jo indgangen til behandling og

specialbehandling – også på det psykiske område. Derfor vil langt færre

mænd med psykiske problemer få hjælp via deres praktiserende læge

fx i form af psykologhjælp. Omkring tre gange så mange kvinder som

mænd henvises til psykolog via egen læge.

En effekt af, at mænds psykiske problemer opdages for sjældent og for

sent, er, at mænd begår selvmord tre gange så hyppigt som kvinder.

Med alderen bliver forskellen større: Mænd over 80 år begår det 4 gange

så hyppigt som kvinder. Selvmordene er bl.a. udtryk for depressioner, der

ikke er opdagede eller behandlede.

Som nævnt er det relativt nyt, at det anerkendes, at mænd også kan få

fødselsdepressioner. Men det er langt, langt fra, at de er registrerede i

statistikkerne over forekomst af psykiske problemer. Vi ved, at mellem 7

og 10 procent af alle fædre årligt får en fødselsdepression, hvilket omfat-

ter cirka 5.000 fædre årligt. Meget få af disse mænd får i dag professio-

nel støtte eller behandling for den lidelse, og deres tilstande indgår såle-

des heller ikke i opgørelserne over forekomst af depression hos mænd.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Dertil kommer, at de særlige træk ved mange mænds måder at kom-

munikere og reagere på kan gøre, at de professionelle har svært ved at

møde manden og forstå ham og hans problemer. Det gælder bl.a. det, at

mange mænd har behov for autonomi og selvbestemmelse, når de får

det psykisk dårligt. Mange vil ikke umiddelbart tale om deres problemer,

men hellere se på, hvad kan de gøre. Nogle har tendens til hurtigt at søge

væk fra følelser af angst, smerte og svaghed, bl.a. gennem at bedøve sig

med alkohol. Mange mænd trækker sig fra familie og venner, når de får

det dårligt og reagerer udad, fx ved at gå i utide fra jobbet, køre vildt i tra-

fikken, komme i konflikter med andre mv. Sådanne reaktioner kan gøre

det vanskeligt for den professionelle at komme i dialog med manden om

hans psykiske tilstand, se hans depression og give ham den behandling,

der er brug for.

Sådanne reaktionsmåder kræver, at både familie, venner, kolleger og

professionelle kommunikerer på måder, der bedre møder mændene.

Det er vigtigt i dag at tage udgangspunkt i, at disse forskelle mellem

mænds og kvinders psykiske reaktionsmåder gør, at manden ikke bliver

mødt godt nok i sundhedsvæsnet, og at der stadig er mange professio-

nelle, der kan have sværere ved at møde manden og forstå ham og hans

problemer. Der er derfor behov for, at praktiserende læger, psykiatere,

psykologer og andre, der arbejder med mennesker med psykiske pro-

blemer, gør sig klart, at kommunikationen med mænd og kvinder er for-

skellig i mange (men ikke alle) tilfælde. For at opdage og hjælpe mænd

med psykiske problemer er det nødvendigt, at vi i kommunikationen har

fokus på de særlige behov og reaktionsmåder hos mændene.

For at skabe bedre hjælp til mænd med psykiske problemer er der

behov for uddannelse i kommunikation og dialog med mænd med psy-

kiske problemer. Både i de sundhedsprofessionelles grunduddannelser

og i videre- og efteruddannelser. Dertil er der behov for udvikling af red-

skaber, der gør det muligt bedre at se depressionerne og andre psykiske

problemer hos mænd. Videre skal vi finde nye muligheder og rekrutte-

ringsveje for at få mænd i behandling og overveje og udforske, om der er

behov for særlige behandlingstilbud for mænd.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

SÆRLIGE ASPEKTER VED

BEHANDLINGEN AF MÆND

MED FØDSELSDEPRESSION

En far skrev:

”Canada – bare flygte fra det hele. Jeg måtte så langt væk som muligt

og starte på ny. Min nye livssituation med manglende søvn, begræns-

ninger i forhold til arbejde og min datters gråd var ved at drive mig til

vanvid. Jeg så en masse sider hos mig selv, som jeg ikke kendte og

bestemt ikke brød mig om. Det forskrækkede mig, at jeg blev hidsig,

vred og aggressiv både over for min kæreste og mit barn – sådan en

far skulle hun jo ikke have! Tanken om selvmord havde også strejfet

mig, men den bedste udvej syntes at være at rejse til den anden side

af jorden. Mine planer var meget konkrete, men så hørte jeg om fæd-

res fødselsdepression og tænkte, at jeg har behov for hjælp …”

(En fars beskrivelse af sin situation op til samtale med psykolog).

På grundlag af ovenstående betragtninger om mænds reaktionsmåder

og ikke mindst erfaringer fra behandlingsarbejdet med mænd ser det ud

til, at det er vigtigt at forholde sig til bl.a. følgende fem særlige elementer i

psykoterapi med mænd:

1. Tilbagetrækningen fra nære relationer - autonomi

2. Tendens til at blive udadreagerende

3. At skynde sig væk fra psykisk smerte

4. At have overvældende følelser

5. Omdrejningspunkt: Ambivalens imellem tilknytning og autonomi

Disse elementer er fem vigtige træk ved mange mænds kommunikati-

ons- og reaktionsmåder, når det gælder psykiske problemer og mentale

lidelser, og derfor er de også centrale, når det gælder behandling af

mænd med psykiske problemer. Nedenfor vil de blive gennemgået hver

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

for sig sammen med guide-forslag til, hvordan de kan bearbejdes i sam-

talerne med mændene.

1) TILBAGETRÆKNINGS- ELLER AUTONOMIREAKTIONER

Mænd søger ofte i første omgang autonomi og selvbestemmelse, når

de får det psykisk dårligt. De vil eller magter ikke eller har heller ikke

nødvendigvis brug for at snakke om tingene lige her og nu. Den reakti-

onsmåde fører imidlertid ofte til, at de vil have afstand til deres nærme-

ste. Det leder så til, at mange mænd får en forestilling om, at løsningen

på deres problemer ligger i tilbagetrækning fra relationer, især nære

familierelationer. I mændenes oplevelse bliver deres nærmeste mere

en belastning, og samvær med dem en del af problemerne, snarere end

en ressource til løsning eller bare til trøst og omsorg. Det gælder ikke

mindst, når spædbarnet er der og opleves særligt belastende.

Eksempler på tilbagetrækningsudsagn:

”Jeg tænker hele tiden på, at kunne jeg bare lige få lov at være for mig selv, så

ville jeg få det bedre” – ”Når jeg er på vej ind i huset til min familie, så bliver jeg

helt overvældet, næste kvalt, og tænker bare på at få et øjebliks luft” – ”Godt,

at jeg er ryger, for så kan jeg med god samvittighed sætte mig ud på altanen

og være for mig selv, når det er ved at blive for meget” – ”Ingen kan hjælpe,

det er noget, jeg selv må klare” – ”Nej, jeg vil ikke snakke med nogen om det”.

At arbejde med tilbagetrækningsreaktioner:

Udgangspunktet for

dette arbejde er, at der ikke er noget forkert eller skadeligt i at søge auto-

nomi og selvbestemmelse, når man får det psykisk dårligt. Men at det

bliver et problem, hvis det fører til distancering, isolation og ensomhed.

Nedenstående temaer er indgange til at arbejde for, at autonomi og tilba-

getrækning ikke bliver til distance og isolation og ensomhed:

• Dialog om, hvornår det er, at de nære relationer bliver for anmassende og

overvældende, og ikke mindst hvad det er ved dem, der opleves anmas-

sende og overvældende. Her kan man fx arbejde med, hvordan manden

kommer ind i lejligheden/huset efter arbejde. Skal han være i fred lidt eller

bruge en halv time på nærværende samvær, og så få en tid for sig selv,

eller andre måder.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

• Dialog om, hvad det er, der er belastende – fx opleves partnerens

udsagn ofte som krævende, bebrejdende, kritiserende mv. af mange

mænd i den situation, hvor han træder ind i hjemmet. Her er det vigtigt

at arbejde med, at mændene kan reflektere over intentionerne og følel-

serne hos deres partner, så de finder ud af, hvad det er, deres partner

faktisk ønsker sig fra ham – hvilket jo bl.a. mange gange er forståelse

for hendes situation og følelser.

• Dialog om, når samværet med barnet opleves belastende og kræven-

de. Det er ofte, når barnet græder eller er utilpas, hvilket er situationer,

der plager rigtig mange fædre med fødselsdepression. Her er det i høj

grad vigtigt at arbejde med, at faderen kan mentalisere over barnets

tilstande og ikke kun mærke sin egen smerte og magtesløshed eller

vrede og irritation. Her skal han fx lære at gentage for sig selv, når bar-

net græder: ”Hvad mon hun er ked af?”, ”Hvad trænger han mon til?”,

”Hvad mon han gerne vil have fra mig?”, ”Hvad kan hun mon være ulyk-

kelig over?” og lignende spørgsmål.

• Det er også vigtigt at snakke om og fokusere på og underbygge de

gange, hvor det har været rart at være sammen med familien, om gode

stunder i parforholdet og med barnet. Her viser der sig ofte at have

været mange rare situationer, når man udforsker det, men disse er blot

ikke bevidste for manden i hans smerte.

• Det er også være vigtigt at få dialog om og refleksioner over, hvornår

han savner dem, og hvad og hvilke situationer det kan være, han sav-

ner. Hos mange af fædrene er der også en smerte ved deres distance-

ring fra andre mennesker – følelser af forladthed og ensomhed, som

denne distancering fører dem ud i.

• Et felt, som er dialog og udforskning værd, er også, hvad der ligger i

tilstanden: ”Hvis jeg bare kunne være i fred/være fri...”. Her kan det blot

for nogle være et behov for nogle små ’heller’ med fred og ro, hvilket

alle jo kan have behov for, og som alle kan få realiseret. Men for nogen

er det den mere permanente trang til at slippe væk fra alt nærvær, an-

svar, bundethed osv. Her viser det sig for nogle mænd, at de faktisk har

mange timer for sig selv alene – fx ved computeren natten igennem.

Alligevel giver det ikke den fred og frihed, de ønsker, hvorfor forestillin-

gen om og trangen til at være i fred kan blive mere og mere rigid.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

• Endelig er det i denne dobbeltfokuserede behandlingsform vigtigt at

forbinde alle disse tilstande af tilbagetrækning, lyst til frihed og ønsker

om at slippe væk på den ene side med savn af nærhed, følelser af

forladthed og ensomhed og isolation med mandens erfaringer med

relationer i livet på den anden. Det gælder ofte især i forhold til hans

forældre, men også i forhold til eventuelle nære venner eller søskende.

Ligesom fødselsdepressionen kan ses som en dobbelt smerte, skal be-

handlingen være dobbelt fokuseret, så de tidligere erfaringer, som kom-

mer frem og gør sig smertefuldt gældende, hvor det er relevant, kan ses

som virkningsfulde og belastende som ’ghosts in the nursery’ i de aktu-

elle relationer til partneren og barnet og i forældredannelsesprocessen.

CASE:

Alex

Alex kommer til samtaler efter, at han har sendt en e-mail, hvori han bl.a. skriver:

”Jeg er nået til et punkt, hvor jeg selv og mine nærmeste omgivelser må konsta-

tere: ”Nu er det nok”. Jeg har haft et stigende alkoholforbrug, som har bekymret

mig meget, og har derfor indstillet drikkeriet nu. Jeg har tre børn og et krævende

job som ingeniør. Min stresstærskel over for børnene bliver lavere og lavere, og

jeg er i gang med at spille mig selv af banen i forhold til børnene, deres dagligdag

og beslutningerne omkring dem. Jeg er ved at blive statist i min egen familie. Det

er en frustrerende følelse at opleve, at man nogle gange kunne ønske sine børn

langt væk”.

I samtalerne fortæller Alex, at han er kommet efter pres fra sin kone. Han beskri-

ver, at han føler kronisk træthed og er i en stemning af utilfredshed, sortsyn, ube-

slutsomhed, irritabilitet, manglende energi og manglende glæde. Han beskriver

sin opvækst som præget af en fraværende far, der var udstationeret som soldat i

andre lande, og en omklamrende, alkoholiseret mor, der var grænseoverskriden-

de og kaldte ham ’min lille mand’. Moderen forsvandt, da han var teenager, og

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

han oplever, at han har passet sig selv, siden han var omkring 10 år. Han siger,

at han ofte har haft trang til at bryde ud af faste forhold, og at han fik sin de-

pression fra første dag, han flyttede sammen med sin kæreste. Alex fortæller,

at han hele tiden tænker på, hvordan han kan få fred, at han søger at trække

sig væk fra familien så meget som muligt. Og at han hele tiden forestiller sig, at

når han blot kunne være for sig selv, så ville den depressive stemning lette. Han

formulerer sit forhold til familien sådan: ”Naturligvis elsker jeg dem 100 %, men

tænker tit, hvor let det ville være, hvis jeg kun var deltidsfar. Det er let at blive

misundelig på andre, der er det. Jeg føler også skyld over, at jeg sommetider

forestiller mig et andet liv uden kone, børn og forpligtelser”. Han har i øvrigt

meget tid for sig selv. Har næsten to fuldtidsjobs, som han oplever, det går godt

med, de er nærmest en aflastning i forhold til livet i hjemmet. Desuden bruger

han mange timer ved sin computer om aftenen.

I terapien arbejder vi med hans trang til at trække sig fra relationerne som en

løsning på hans psykiske ubehag. Vi udforsker hans erfaringer med relationer

livet igennem, og han finder, at hans tidligste erfaringer er, at i forhold til mo-

deren betød nærhed at blive slugt, og at han i øvrigt brugte sin opvækst på

at trække sig. For at være sig selv og være en dreng/mand måtte han lægge

afstand til moderen.

Hans læggen afstand til moderen betyder samtidig, at han ikke kan huske hen-

de, fra før hun fik det dårligt. Erindringerne om den tid, hvor han udviklede sine

relationer og sit selv og sin kønsidentitet, er blokerede. I den samme periode

var hans far væk hjemmefra det meste af tiden, så han var savnet og mere en

idealfigur end en relation. Derfor er det svært for ham at forholde sig til nuancer

i relationer – alt bliver ”enten-eller”. Vi arbejder i terapien med at reflektere over

sammenhænge imellem hans erfaringer med relationer og hans vanskelighe-

der ved at være i sin far-rolle, hans rigide krav om autonomi, hans ønsker om, at

bare børnene hurtigt kunne blive ældre.

Vi arbejder også med forestillingen om, at alt ville være bedre, hvis han var en

’lonesome rider’ med kortvarige uforpligtende relationer til kvinder, hvori det

går op for ham, at han, så snart han var fri, ville længes efter tætte relationer.

Desuden arbejder vi også med, hvordan hans trang til frihed bliver meget på-

trængende, når han står med hånden på dørhåndtaget og skal ind i huset til

familien, når han kommer fra arbejde. Så overvældes han af følelsen af de krav,

som han oplever, partner og børn stiller til ham.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Han konfronterer sig selv med sin splittelse imellem frihed og faste relationer,

hvordan han pendulerer imellem at ville skride fra alt og være tilknyttet. Han

forbinder efterhånden trangen til at være fri med det at blive fri for omklamring

og krav om at opfylde ønsker hos moderen, som han ikke var moden til. Sam-

tidig mærker han også den stærke længsel, han har haft i forhold til faderen,

og hans længsel efter hans anerkendelse. Parallelt hermed åbner Alex mere og

mere op for tilgivelse af moderen og forståelse for faderen. Han kan også sætte

sig ind i moderens ensomhed og hendes store eneansvar som forældre. Med

den indsigt bliver han i stand til at vedkende sig nuancer i relationen til mode-

ren i opvæksten, hvor han nu kan erindre den tid, hvor hun var en tryg base og

omsorgsfuld og ’en almindelig mor’, ligesom forholdet til faderen bliver mere

realistisk. I denne tid letter Alex’s depression meget, og i sessionerne derefter

udtrykker han nu glæde ved børnene, og i hans beskrivelser er der mere og

mere, der er set fra børnenes side. Ligesom han føler sorg ved tanken om den

tid, der er gået til spilde i forhold til børnene med hans depressive tilstand.

Alex’s trang til at trække sig og hans forestillinger om, at han som ’lonesome

rider’ ville have det meget bedre, er en generel forestilling hos ham, som i

forældredannelsesprocessen vokser til en skærpet ambivalens, der bliver ker-

nekonflikten i Alex’s fødselsdepression. En kernekonflikt, der kun kan opløses

igennem refleksioner, der giver ham mod til at gå ind i og dermed nuancere og

afbalancere sine tidligere relationer, som danner kernen i hans evne til som far

at udvikle tilknytning til sine børn.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

2) TENDENSER TIL AT BLIVE VRED, IRRITABEL OG UDADREAGERENDE

Mange mænd, der får det psykisk dårligt, føler stærk vrede og irritabilitet

og kan have lav impulskontrol:

”Jeg er også meget mere hidsig, end jeg

plejer at være”,

som det ofte lyder. Vreden er ofte rettet udad mod de

nærmeste. Ofte har manden (ligesom i øvrigt mange kvinder med fød-

selsdepression også har det) aggressioner rettet imod barnet.

Mange mænd kan få følelsen af ikke at kunne styre sig over for barnet,

som det ses i disse udsagn fra fædre med fødselsdepression:

Eksempler på udsagn om aggressioner mod barnet:

”Nogle gange kaster jeg mig ind mod væggen bare for at styre mig selv for ikke at

blive for hidsig på den lille” – ”Når jeg ser hende ligge der på gulvet, ser hun så sår-

bar ud, og så kan jeg ikke lade være mede at se for mig, at jeg klemmer hendes

hoved” – ”Da vi kom hjem fra fødeafdelingen, var jeg meget irriteret på denne lille

klump, vi havde fået med. Hvad skulle jeg stille op med ham? Jeg var tit irriteret

på ham, syntes han ødelagde mit liv, og at jeg havde mistet min kæreste, efter vi

havde fået ham. Jeg havde tanker om at smide min søn ud ad vinduet, at miste

min kontrol og skade ham ...” – ”Jeg blev far for et halvt år siden, og det har vendt

op og ned på mit og min kærestes liv og åbnet op for nogle aggressive sider af

mig, som jeg ikke kendte til i forvejen. Jeg kan blive meget hidsig på meget kort

tid og lader mig virkelig gå på af barnets skrigeri. Jeg har aldrig haft det på den

måde før – jeg betragter normalt mig selv som afbalanceret og god til at reflektere

over andres reaktioner, før jeg selv reagerer – så det har været et chok at opleve

mig selv så rasende, at jeg har måttet slå i puder og sparke til vasketøjskurven.”

Det skal understreges, at der næsten aldrig følger handlinger efter disse

aggressioner. I en undersøgelse (Madsen 2010) blev det vist, at ud af 170

fædre i behandling for fødselsdepression udtrykte omkring en tredjedel

vrede, aggression og/eller stærk irritabilitet, men kun hos to procent

af alle fædrene med fødselsdepression og dermed seks procent af de

fædre, der havde vredesreaktioner, var der aggressive handlinger, hvoraf

en handlede om at kaste en sut mod barnet, og en om at lægge barnet

hårdt ned i sengen. Kun en enkelt far viste sig at være decideret voldelig

over for sit barn ved at holde det længe meget stramt, så det fik decide-

rede skader i form af blå mærker mv. I dette sidste tilfælde led faderen

tillige af en personlighedsforstyrrelse.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Sommetider er vreden rettet mod partneren/barnets mor. I rigtig mange

familier med problemer omkring graviditet, fødsels- og spædbarnstid ind-

går der parforholdsproblemer (Madsen 1996). Fædre med fødselsdepres-

sioner kan have meget stærke negative følelser rette mod partneren.

Eksempler på udsagn om aggression mod partneren:

”Jeg ved ikke, men det er som om jeg kan miste kontrollen og komme til at

miste min familie, fordi de ikke kan være sammen med mig” – ”Det er nu blevet

sådan, at forholdet til min kone lider skade under det … jeg bliver meget opfa-

rende og vred imod hende, og så bliver jeg meget ked af det bagefter” – ” Jeg

udviklede destruktive slå ihjel-tanker mod min kæreste og den mave. Jeg hav-

de tanker om at skære maven op og fjerne barnet”.

Faderens udadreagerende, negative tanker og følelser af aggression kan

sommetider få form af voldsom selvkritik. Med en fødselsdepression har

man en stærk oplevelse af, at noget er galt, og at det, man gør, er forkert

og urimeligt. Det kan ofte udløse følelser af skyld og skam hos manden,

når han har haft udbrud af vrede og irritation.

Udsagn med selvkritik:

”Tidligere har jeg været meget hidsig, og desværre ser jeg, at tankerne igen

begynder at være destruktive … jeg er derfor bange for igen at blive den sam-

me vrede person, som jeg troede jeg var færdig med at være ...”– ”Det piner mig

meget, at jeg ikke kan holde ud at være sammen med hende (på grund af vre-

de) og jeg føler mig som et dårligt menneske, og at jeg svigter, når jeg ikke kan

gøre alt det, som en forældre burde gøre” – ”Jeg har sådan nogen stærke følel-

ser af at have svigtet min familie og ikke været en ordentlig far” – ”Om min søn

tænker jeg, at han er en dejlig lille dreng, og ham vil jeg passe på. Jeg kan blive

helt ked af det indeni nogle gange, når jeg kigger på ham, uden jeg direkte ved,

hvad der gør mig ked af det. Jeg kan tænke, at det er synd, at han er igennem

sådan en tur med en far, der er lidt fraværende på mange tidspunkter. Andre

gange er jeg bange for at miste kontrollen og blive voldsom over for ham, fordi

jeg bliver så irriteret på ham og føler, han ødelægger mit liv.”

At arbejde med vreden og de udadreagerende mønstre

For at arbejde med vreden og de andre udadreagerende mønstre hos

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

manden er det vigtigt at gå ind i og undersøge, hvad det er, der udløser

vreden, irritationen mv. Det er ofte kaos, lammelse, desperation og mag-

tesløshed. Vi ved fra andre sammenhænge, at kaos og lammelse hos

mange mænd fører til, at manden bliver vred med udadreagerende til-

stande, fx de generelt hos depressive mænd hyppigere forekommende

vredesudbrud, vold, ekstreme handlinger, fx at han kører som en sinds-

syg i trafikken, skrider fra det hele osv. (Madsen 2014).

Nedenstående model udarbejdet af Brownhill et al. (2005) er en god

måde at forstå, hvordan vreden kan bygges op. Den beskriver, hvordan

manden først møder sit ubehag, sin smerte, sin angst med undgåelses-

handlinger, og når det ikke virker, forsøger han at dulme tilstanden med

fx alkohol. Når det heller ikke holder, kommer flugthandlinger, som er-

stattes af vrede og aggression – og hvis det heller ikke hjælper, kan det

føre til voldelige handlinger, selvmord eller andre grænseoverskridende

handlinger. Modellen giver en mulighed for sammen med manden at gå

ind i de forskellige faser og se, hvad der skete. Ligesom det med viden

om dette eskaleringsmønster er muligt at komme ind, før den voldsom-

me vrede er blevet bygget op.

Opbygning til vrede i mænds psykiske reaktioner

Går over stregen

Selvskade, vold, selvmord …

Reagerer udad

Hader mig selv, skader dig

Vrede, aggression, urimeligheder …

Flygter fra ’det’

Flugtmanøvrer som fx utroskab, skride fra

det hele, køre som en sindssyg i trafikken …

Bedøver ’det’

’Selvmedicinering’, alkohol, stoffer …

Undgår ’det’

Undgåelseshandlinger, fx drukne sig i

arbejde, i fitness, at løbe ...

Reagerer indad

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Her kan der arbejdes med at forbinde disse handlinger med tilstande og

følelser hos manden, og hvad det er, der udløser dem. Meget ofte ser vi,

at det er barnets gråd, oplevelsen af ikke at kunne trøste det, at det våg-

ner ofte, at det ikke vil som forældrene vil på forskellige måder, der kan

udløse vreden.

Her er det vigtigt at være lyttende, holde pauser, spørge ind til vreden og

dens årsager. Det er også vigtigt ikke forsvare eller forklare det, der sker,

men i stedet blive ved med at være nysgerrig i forhold de situationer og

handlinger, der trigger vreden. Man kan opfordre til, at han fortæller og

uddyber detaljer. Samtidig må man udtrykke anerkendelse af, at der er et

vanskeligt samspil.

Når vreden er anerkendt og udforsket, kan man sammen med man-

den finde frem til, hvornår den begynder at vise sig, og undersøge den

tilstand, der er i ham lige inden, og forbinde den med, hvad der udløser

den. Her kan den ovennævnte model for opbygning af vreden være et

redskab til udforskningen.

Det har vist sig brugbart at opbygge den ramte mands mentaliseringsevne

ved at foreslå ham, straks han mærker tendensen til vrede, fx når hans barn

græder, at sige til sig selv: ”Hvad er det mon, hun er ked af” eller ”Hvad mon

han gerne vil?”, ”Hvad mon hun har behov for lige nu?” og blive ved med at

gentage det. Her kan behandleren i samtalen være med til at foreslå forskel-

lige muligheder, hvis manden ikke selv har input. På den måde kan man som

behandler sammen med manden via fælles refleksioner både udvikle hans

mentalisering af barnets sind og samtidig udforske og tilbagetrække de

projektioner af egen smerte, som han har rettet mod barnet.

3) AT SKYNDE SIG VÆK FRA SMERTE

At være optaget af sin smerte har aldrig været produktivt eller formål-

stjenligt i de traditionelle funktioner, mænd har haft historisk. Fra jæ-

ger- og landbosamfund til industri- og informationssamfund har mænd

gennemgående haft funktioner, hvor det har være kontraproduktivt at

mærke efter, hvordan han har det. Faktisk er mange af hans opgaver

bedst udført, hvis han skubber ubehag, smerte, bekymring, utryghed

eller andre problemer til side. Og bl.a. derfor er mange mænd blevet rig-

tig gode til at skubbe bekymringer til side.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Det betyder, at han ikke har lært eller kun har svag tendens til at dvæle

ved problemer og forblive udforskende i smertefulde tilstande. Det kan

bl.a. vise sig som en optimistisk forestilling om, at problemet går over af

sig selv, hvilket jo er en sund indstilling, da mange problemer jo faktisk

går over af sig selv. Men det er der nogen, der ikke gør, eller de gør det så

langsomt, at det bliver meget belastende og kan få følgekonsekvenser.

Det gælder i høj grad fødselsdepressionen.

Mange mænd tænker på, hvad der kan gøres, når de har det psykisk

dårligt, snarere end at mærke smerten og forholde sig til den fx ved at

tale om den, udforske den, søge forståelse, trøst og omsorg.

Det betyder, at mange mænd, når de får det dårligt, har tendens til at

prøve at handle sig hurtigt ud af disse følelser. Det kan være ved benæg-

telse og bagatellisering af problemer og modstand imod at ’overreagere’.

At ’have problemer’ fylder mange mænd med en følelse af svaghed, som

kan give en følelse af kaos og lammelse.

Desværre er den hyppigst anvendte måde blandt mænd at prøve at dul-

me smerten gennem bedøvelse, først og fremmes ved hjælp af alkohol.

Men det kan også være med forskellige stoffer. Eller andre flugtmanøv-

rer.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

CASE:

Christian

Mandens partner ringer til os og spørger, om vi kan tage ham i samtale.

I første samtale fortæller Christian, at han gerne vil have psykologsam-

taler, fordi han har haft det svært med sit barn, siden det blev født for ca.

1�½ år siden. Han har ikke lyst til at være sammen med det, vil bare være

fri. Christian arbejder til dagligt med børn og har her masser af energi til

at være sammen med børn. Han elsker at være på arbejdet med børn i

samme alder som hans eget. Christian fortæller, at de har fået barnet helt

planlagt. Han er 24 år og følte sig klar til at blive far. Men omkring to må-

neder efter fødslen fik han pludselig en meget negativ følelse ved at være

sammen med barnet og en voldsom trang til at komme væk fra det. Han

kan slet ikke holde hverken barnets ønsker eller nærhed med det ud. Han

føler, han er ved at blive kvalt, når han er sammen med barnet. Han kan fx

ikke sidde og blive ved bordet og vente på, at barnet spiser færdig, så kan

han næsten ikke få vejret. Det er på samme måde, når han sidder med

det, han har en meget stor utålmodighed med alt, han får spændinger

om brystet, kan ikke få luft, og tænker kun på, at han må væk. Han kan

imidlertid godt lide at være sammen med barnet uden for lejligheden, i en

park, på et museum eller lignende. Det er i lejligheden, han føler, han er

ved at blive kvalt. Han føler, at han mister al sin frihed, og han er helt over-

vældet af ansvaret og bundetheden.

I samtalerne fortæller Christian, at han er barn fra en skilsmissefamilie

med en far, der tævede både ham og moderen. De blev skilt, da han var

fem år, men moderen blev indlagt på psykiatrisk hospital, så Christian

kom til at bo hos sin far. Han kom tilbage til moderen igen, da hun blev

udskrevet, men hun havde meget angst og var i medicinsk behandling i

hele hans opvækst. Han blev igen mishandlet af faderen senere og afbrød

al forbindelse med ham, fra han fyldte 18 år og selv kunne bestemme.

Fra da moderen kom ud fra det psykiatriske hospital, var han altid meget

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

bekymret for hende, han var bange for hendes tilstand og passede på hende.

Lagde øre til alle hendes problemer. Omkring da han blev teenager, gik alt bed-

re. Men så kom hans egen angst. Den kom, da han første gang var væk hjem-

mefra. Den angst ligner den, han får nu i samværet med sit barn.

Christian fortæller efter nogle gange, at samtalerne påvirker ham stærkt. Og

at de har fået ham til at blive 100% overbevist om, at han vil kæmpe for at blive

sammen med barnet og dets mor – det er han sikker på, det er en beslutning.

Han tænker nu, at han har svigtet barnet ved ikke at kunne holde af det. Han

oplever også, at han har svigtet sig selv i forhold til, at han netop havde villet

reparere sine dårlige erfaringer med sin egen far ved selv at blive en god far. Ta-

ger nu spontant positive erindringer fra barndommen op. Han ser også sin mor

som en rigtig god farmor, det er hende, barnet kan passes hos. Selv faderen

lader han nu se sit barnebarn lidt – og han er glad for sit barnebarn. Vi slår nu

ind på et træningsforløb, hvor Christian skal søge at overvinde sine ubehagsfø-

lelser. Han skal blive i samværet med barnet, selvom kvælningsfornemmelsen

og angsten kommer. Det viser sig, at han nu efterhånden kan blive noget tid

uden at stikke af, og han er meget glad for at kunne overvinde sig selv og ople-

ve, at den negative følelse går over. Dette arbejder vi med, og flere og flere gan-

ge kan han klare at være sammen med barnet hjemme, hvor han overvinder sit

ubehag. Det bliver efterhånden optrænet, at han kan være alene med den lille i

4-5 timer ad gangen. Efter nogen tid går han alene hjemme med det hele dage.

Han taler nu meget sødt om sin dreng og om, hvad han kan lide, hvad han gør,

og hvordan han er. Samtidig er han nu helt fri for de tunge depressive nedture,

har lært mekanismer til at komme over det, hvis tegnene på en nedtur kom-

mer. Dertil udtrykker han, at han er fantastisk glad for at have fået snakket sin

barndom igennem, synes det har lettet hans tilstand meget.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

At arbejde med at håndtere at gå ind i smerten:

Der er nødvendigt – for at kunne hjælpe mændene videre i forhold til de-

res fødselsdepression – at arbejde med at kunne dvæle ved problemer

og forblive udforskende i smertefulde tilstande. Det kan gøres på mange

måder, men det vigtigste her er, at manden oplever, at det er et trygt og

forstående sted, han er kommet til.

Dernæst må man tage udgangspunkt i, at mange mænd ikke har erfarin-

ger med, hvad der kommer ’på den anden side’ af at gå ind i smerten og

udforske den og tale om den. De har frygt for, at der ikke er nogen ende

på det, at man bliver nede i det mørke hul uden mulighed for at komme

op igen. Det skyldes ikke mindst, at mange mænd stort set aldrig har

prøvet at græde og dermed opleve, at det holder op igen og ligefrem kan

lette at have grædt.

Derfor er en vej til denne problemstilling at ’tage manden i hånden’ og gå

ind i og ud af smerten igen i afmålte portioner. Det centrale her er at gå

skridt for skridt ind i de smertefulde tilstande og gå ud af dem igen, hvor

og når det bliver for meget. Det vil sige, at det ikke er målet her at øge

styrken i affekterne hos manden, men at mærke dem og notere deres

eksistens og give dem navn (se også nedenfor i punkt 4: ’Overvældende

følelser’) og så i praksis vise, at man kan gå ind i dem og komme ud af

dem igen uden at blive opslugt.

Det kan i praksis bestå i, at man i fem til ti minutter eller kortere taler om

fx en smertefuld relation til mandens mor fyldt med følelser af svigt og

forladthed, og at man så efter ikke for lang tid går ud af det igen og snak-

ker om andre ting, der ikke har så stærke affekter i sig. På den måde kan

manden – ved en slags psykoedukation – lære, at man ikke bliver uende-

ligt opslugt af smertelige følelser, men at man kommer over dem.

Efter denne ’læring’ er der basis for at nærme sig baggrunden for de

smertelige følelser, som ofte stammer fra erfaringer fra hans egen

tilknytningshistorie og de oplevelser af svigt, forladthed, afsavn, mang-

lende anerkendelse, manglende indlevelse og forståelse fra forældre

mv. Det er som regel vigtigt at afdække og forstå netop rødderne til den

psykiske smerte, der udløses i fødselsdepressionen, for at kunne forso-

ne sig med dem og lægge dem bag sig – hvilket er forudsætningen for at

kunne åbne sig for det kommende barn eller det spædbarn, der allerede

er født.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

4) AT HAVE OVERVÆLDENDE FØLELSER

Det er almindeligt at tænke, at mænd ikke har så stærke følelser, eller at

de ikke føler så meget. Men sommetider er mænds følelser så stærke, at

de har svært ved at kapere dem, at de oplever, at de må forsvare sig over

for dem, fordi de ikke kan udholde dem.

Mange mænd, ikke mindst i jobs, hvor det er almindeligt at lukke følelser

ude, hvilket det ofte er i traditionelle mandejobs, støder på følelser, de

ikke kan håndtere, i og med at de venter barn og bliver forældre. Ofte er

det i forhold til partneren, at vanskeligheden ved at lukke følelser ude

viser sig først og tydeligst i deres fælles proces med at blive forældre

og blive det sammen, samtidig med at de skal finde nye måder at være

par på. Det kræver ofte, at manden udvikler evner til at håndtere en langt

bredere vifte af forskellige følelser, end han har været vant til tidligere i sit

liv. Relationen til partneren er derfor også ofte en gave og en chance for

manden for at finde ord for og formulere sig om sine følelser.

Mænd har et bredt og rigt følelsesliv, som alle mennesker har det. Men

for mange mænd er følelserne ikke blevet udfoldet i form af sprog og ord

for følelserne eller i form af udveksling om dem med andre. Fx kan svaret

fra en mand ofte være: ”Jeg er bare så træt”, hvis man siger til ham, at

han ser ud til at have det skidt, eller spørger ham, om der er noget, der

plager ham. Bag udtrykket ”træt” gemmer der sig et væld af følelsesnu-

ancer, som han måske ikke er bevidst om eller kun mærker i flygtige øje-

blikke og ikke kan fastholde eller kan holde ud at fastholde, fordi der ikke

er ord på, som kan være med til at håndtere dem. Denne ordfattighed i

forhold til følelser er noget, der både er knyttet til opvækst og socialise-

ring og til kulturen både generelt og ikke mindst blandt mænd indbyrdes,

jf. fx kulturen på mange mandearbejdspladser.

Når man ikke er vant til at bruge et nuanceret sprog med mange for-

skellige ord om følelsesmæssige tilstande, og man heller ikke er vant til

at give udtryk for mangfoldigheden af følelser i samtale og samspil med

andre, er det ikke mindst svært at håndtere de mange overvældende og

omvæltende følelser, der er forbundet med at vente og få barn og blive

forældre.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

CASE:

David

David henvender sig selv til vores klinik. Han fortæller, at han bor sammen med

sin hustru og barn, der er to og et halvt år gammelt. Han har et arbejde, hvor

han er udstationeret i længere tid ad gangen og ofte under meget strabadse-

rende omstændigheder. Da barnet blev født, var han i udlandet i en periode på

omkring et år. Men nu har han igen været væk i en periode på samlet et halvt år

under meget voldsomme hændelser, som sandsynligvis har været traumatise-

rende. Grunden til, at David har taget kontakt til os, er at han i den seneste tid

har oplevet perioder med en stigende grad af vrede, irritabilitet, et behov for at

isolere sig i forhold til familien, samtidig med at han bliver meget trist, når han

tænker på sig selv i forhold til det at være far. Det er tanker om ikke at udfylde

opgaven med at være far. Han har megen frygt for, at der skal ske hans barn

noget. Han fortæller i samtalerne, at han har oplevet disse følelser tidligere i

perioden, efter barnet blev født. Men da han kom hjem, begyndte han igen at

blive trist og gal indeni. Det lange fravær i starten af barnets liv gjorde, at David

og hans kone gik igennem en svær periode. Der var en tid fyldt med bebrejdel-

ser fra konens side, fortæller David. Gennem refleksioner over situationen finder

David ud af, at han havde meget svært ved at finde sig tilpas i at være i en fami-

lie, at være partner og at være far. Hans kone oplevede ham som apatisk, når

han var hjemme i weekenden. Han kunne slet ikke forholde sig til deres nyfødte

barn. Når han var hjemme, havde David svært ved at holde fokus på familien. I

stedet tænkte han på alt det, der pressede sig på på arbejdet, og på arbejdet

var han plaget af dårlig samvittighed over at svigte familien derhjemme. Han

opdagede, at han hverken var til stede derhjemme eller på arbejdet. Og han

begyndte at føle sig magtesløs og låst imellem de to.

David blev så sendt ud til nye opgaver og oplevede, at familien gled længere og

længere væk i hans tanker. David begyndte at lukke af for alle følelser – også

dem, der gjaldt at være familiefar og ægtemand. Han fortæller i vores sam-

taler, at han befandt sig rigtig godt i denne tilstand, hvor han var helt rationel

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

og havde kontrol over, hvad han foretog sig, og kunne arbejde optimalt. David

fortæller, at efter han er kommet hjem, kan han slet ikke have at gøre med si-

tuationer, hvor der er følelser involveret. Han er blevet endnu mere distanceret

i forhold til familien og kan ikke lide at tilbringe tid sammen med dem. At være

sammen med dem tvinger følelser frem i ham, og følelser er det sidste, han

ønsker at mærke. Han kan ikke finde ud af at være sammen med dem og bliver

ofte enormt hidsig over små detaljer, særligt i forhold til sin kone. Han er meget

ked af og bange for sin kæmpe vrede. Han er bange for at miste kontrollen og

komme til at miste sin familie på grund af, at de ikke kan være sammen med

ham.

Hvor meget David end forsøger at dæmpe sin irritation imod konen, ender næ-

sten hver dag i konflikter. Vi arbejder derfor over længere tid med hans forhold

til partneren, kvinder og herunder hans egen mor. Han har ingen erindringer om

sin egen mor som omsorgsfuld, men tænker på sin barndom som konfliktfyldt.

Han levede alene med sin mor, faderen døde tidligt i hans barndom, og hans

og moderens samvær husker han kun som skænderier og kampe – og først

og fremmest, at moderen ville være i fred for sin søn. David oplever, at han og

partneren havde fundet en god balance indbyrdes imellem samliv og hver de-

res krævende arbejde. De var ikke så meget sammen, før de fik barn, og David

oplever, at den balance nu er rykket, og især at forældreskabet kræver langt

mere følelsesmæssig involvering end tidligere i deres forhold. Både i forhold til

barnet, men også indbyrdes imellem forældrene. Og det er det, han føler som

krævende, og som det, der udløser hans irritation og vrede. Ligesom det hele

tiden udløser tanker om at være i fred, om at have autonomi og trang til at blive

væk hjemmefra.

Terapien får det specifikke mål at imødegå impulsudbrud i de nære relationer,

specielt i forhold til hans partner. David opdager i dette arbejde, at hans reper-

toire i det følelsesmæssige er meget snævert, og at han er vant til, når noget

bliver følelsesmæssigt krævende, at lukke af og bruge de mekanismer, der er

gode i arbejdssammenhænge, men som ikke er tilstrækkelige eller mulige i

faderskabet og det fælles forældreskab. Særligt relationen til partneren føler

han krævende, fordi hun hidtil har udgjort den trygge base i hans liv uden krav

til ham. Nu skal der mange ord på følelserne for at være forældre sammen,

og der er mange forventninger om at være til stede i hjemmet, og David kan

ikke, som han plejer, bare sætte sig og spille på sin computer natten igennem

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

som en måde at komme over følelsesmæssigt pres på. Det er ved, at David

opdager, hvor meget han er vant til at bruge det at lukke af for følelser, at han

finder veje til at være i sin familie og være sammen med sin kone på ikke-kon-

fliktfyldte måder. Han kan se, hvordan han hele opvæksten igennem har været

meget hidsig og ofte i konflikter (særligt med sin mor) uden at få forsoning og

løsninger efterfølgende. I stedet har han lukket af for følelserne. Denne model,

uden hidsigheden, har han forstærket i sit arbejde, fordi den var brugbar. Ved

at se det får David mod til at udforske de mange følelser, han lukker af for med

vreden og irritationen eller ved at trække sig. Det gælder i høj grad sorgen over

ikke at være så meget sammen med sit barn, som han kunne ønske. Sorgen

over, at barnet vokser op uden ham. Det er angsten for at skulle miste dem.

Men det gælder også træning i at være i alle de dagligdags følelser, som et fa-

milieliv med et lille barn indeholder, herunder ikke mindst de mange udvekslin-

ger af følelser og tanker, som et parforhold, der er blevet et forældreskab, kræ-

ver. Det er træningen i at mærke efter i sig selv og de andre, at blive i følelserne,

at udforske nuancerne i samspillet og at bruge samspillet til at komme videre;

herunder at være generøs i relationen til partneren, hvilket er en vigtig måde at

finde tilbage til hinanden på som par og som forældre.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Arbejde med de overvældende følelser:

I forlængelse af ovenstående afsnit om at arbejde med at håndtere at gå

ind i smerten, er arbejdet med at finde veje til at overskue og håndtere

overvældende følelser ikke mindst et reparations- og udviklingsarbejde

bestående i at sætte ord på de mange nuancer og indhold, følelser kan

have. I mange drenges opvækst er de stærke følelser, som de har lært at

give udtryk for, enten begejstring eller vrede. Mens der er en lang række

pinefulde følelsestilstande, som en hel del drenge og mænd ikke har lært

at sætte ord på og give udtryk for og dele med andre. Det er smertende

følelser og tilstande som fx:

• at være ked af det

• at føle savn

• at opleve angst

• at sørge og være sorgfuld

• at føle forladthed

• at føle sig svigtet

• at være fortvivlet

• at være melankolsk

• m.fl.

Det at have ord for nogle af disse tilstande og at dele dem med andre er

måder at regulere dem på. Hvis man ikke har mekanismer til at regulere

følelser og tilstande, bliver disse netop overvældende i al deres absolut-

hed uden nuancer. Det kan få tilstanden til at blive til totalt mørke, opgi-

ven og kaos og de eneste veje ud flugt og/eller angreb.

Her ligger et regulært mentaliseringsarbejde i behandlingen med henblik

på at identificere og navngive følelsesmæssige tilstande og udforske

rødderne til dem i aktuelle situationer i graviditets- eller spædbarnsperi-

oden og/eller i tidligere oplevelser med tilknytning tidligere i livet.

5) AMBIVALENS MELLEM NÆRHED OG TILKNYTNING OVER FOR

FRIHED OG AUTONOMI

En af vores mænd i behandling siger på et tidspunkt:

”Bare jeg var helt

alene … men hvis jeg var, så tror jeg slet ikke, jeg ville kunne holde det

ud”.

Dermed udtrykker han meget godt, hvad der kan siges at være en

rød tråd igennem disse mænds problemer, således som de viser sig for

os i behandlingen. Det er en grundkonflikt for mændene, at de er ambi-

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

valente imellem deres trang til frihed, autonomi og kontrol på den ene

side og deres længsel efter nærhed, omsorg og tæt tilknytning til andre

på den anden. Hos mange mænd med psykiske problemer forstærkes

denne ambivalens og bliver et påtrængende tema i terapien.

Det er en gennemgående problemstilling, som er essentiel i samtaler-

ne. Vi ser ofte et temaforløb i mange mænds liv, hvor de skiftevis søger

nærhed med partner og familie, for derefter at føle sig bundne og over-

vældede af relationer, hvorefter de søger frihed og frigørelse fra bånd og

forpligtelser. I den position oplever de så ensomhed, forladthed og tom-

hed, hvilket får dem til at søge ind i nære relationer igen. De nære relati-

oner er både dragende og kvælende. Det er således også et livstema for

mange mænd, der forstærkes i og med deres forældreskab.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

CASE:

En mand skrev

”Midt i graviditeten begyndte jeg at få det underligt i mit humør. Hele min

familie var meget på min kone og hendes graviditet, specielt min mor og

far, mormor og morfar. De ringede meget tit og spurgte til, hvordan min

kone havde det, men spurgte aldrig til, hvordan jeg havde det med at

skulle være far. Ordene blev næsten lagt i munden på mig, at jeg da måtte

glæde mig fantastisk meget til at få et barn, og at det er en stor gave i

livet. Sådan havde jeg det bare ikke. Jeg var skræmt indeni og ville helst

ikke snakke med min kone om, at vi skulle være forældre. Det fortsatte et

stykke tid med familien, der var meget engageret i den gravide mave. Jeg

begyndte at føle mig meget udenfor og helt alene i mit liv og følte, at ingen

så, jeg havde det skidt i denne periode. Jeg følte mig meget unormal og

lav over, at jeg ikke følte den glæde, min familie og kone gjorde, over, at

der snart kom et barn. Alt den opmærksomhed, min kone og maven fik,

blev for meget for mig. Jeg udviklede destruktive tanker om at slå min

kone ihjel, og jeg havde tanker om at skære maven op og fjerne barnet.

Jeg blev efterhånden mere og mere irriteret over, at min kone hele tiden

kaldte og sagde, jeg skulle komme og mærke på maven. Det bad jeg hen-

de holde op med, for der var aldrig noget at mærke alligevel, når jeg så

kom. Jeg kan huske, jeg hele tiden fejede alt, hvad der havde at gøre med

at skulle være forældre, af banen. Jeg ville ikke snakke om det, læse om

det osv. Jeg var træt af at høre fra bl.a. min mor, at det var helt fantastisk,

og at hun glædede sig. Det gjorde fortsat mit humør dårligt. Jeg tænkte,

hvorfor føler jeg ikke den glæde over at skulle være far, jeg må sgu være

meget unormal. Da vi kom hjem med barnet efter fødslen, var jeg meget

nervøs, og irriteret på denne lille klump, vi havde fået med. Hvad skulle jeg

stille op med det? Jeg følte afmagt, frustration over det ansvar, som jeg

pludselig stod med. Det voksede mig over hovedet, og jeg var voldsomt

usikker. Jeg var tit irriteret på ham, syntes, han ødelagde mit liv, og at jeg

havde mistet min kone. Jeg stod dagligt i afmagt og frustration over ikke

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

at vide, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde tanker om at smide min søn ud ad vin-

duet, at miste min egen kontrol og skade ham og min kone. Efterhånden blev

jeg angst for at være hjemme med de destruktive tanker om at slå ihjel. Jeg

begyndte at gøre så mange ting væk fra hjemmet som overhovedet muligt,

simpelthen flugt.”

Ambivalensen mellem nærhed og frihed får også ofte et afledt udtryk

i mange mænds modstand imod at være afhængige, ikke mindst som

ulyst til at være afhængige af andres hjælp til løsning af psykiske proble-

mer. Dette kan også ofte vise sig som vanskeligheder ved at gå til andre

for at få hjælp, således som det er meningen med samtalebehandling.

Fænomenet kommer desuden til udtryk i, at mange mænd kommer til

psykoterapi med udgangspunkt i et pres eller endog et ultimatum fra fx

partneren. Mange af vores mandlige patienter tilskyndes af deres koner,

af hospitalspersonale eller af sundhedsplejerske eller praktiserende

læge til at komme i behandling. Det kan også være andre i patientens

omgivelser, der presser på, fx arbejdsgiveren, venner eller domstole.

I den terapeutiske samtale er det også et tema, der ofte udspiller sig.

Her er det nødvendigt at skabe en terapeutisk alliance, der tager denne

ambivalens i betragtning. For at det kan blive en alliance, som manden

med fødselsdepression kan bruge til noget, er det vigtigt, at behandleren

tager ambivalensen alvorligt, forstået på den måde, at man er med til

indlevende, interesseret og fordomsfrit at udforske begge sider og deres

fordele og ulemper. Det kan fx være ved en helt fordomsfri dialog om

mulighederne for at forlade eller bortadoptere barnet.

For mange mænd betyder det at have det dårligt som sagt, at de træk-

ker sig væk fra andre og ikke mindst fra de nære relationer og tænker, at

’det her er min egen sag’ og ’det her er noget, jeg må klare alene’. Er den

tilgang blevet manifest, kan det være nødvendigt – på en indlevende og

solidarisk og ikke-bebrejdende måde – at gøre dem opmærksom på, at

de faktisk betyder noget for andre mennesker. At der er nogen, der hol-

der af dem og føler med dem og savner dem. Det har mange helt skub-

bet til side i deres tilstand. Det kan være en af vejene til at overkomme

ambivalensen, hvis det kombineres med at finde veje til at opfylde den

ramte mands behov for autonomi og selvbestemmelse.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

SÆRLIGE TEMAER FOR MÆND I OVERGANGEN TIL AT BLIVE FÆDRE

Ovenstående fem fokusområder er temaer, der ikke kun optræder hos

mænd med fødselsdepressioner, men også hos mænd med psykiske

vanskeligheder af anden art. Her er de forsøgt beskrevet ind i en direkte

sammenhæng med fødselsdepressionen og behandlingen af den.

Der er imidlertid også en række temaer eller problemstillinger, der ud-

springer direkte af mandens proces hen igennem graviditet, fødsel og

spædbarnstid, som det er vigtigt at have for øje og eventuelt som be-

handler selv tage op som temaer i samtaleforløbet med manden med

fødselsdepression. Det er bl.a. følgende temaer:

•

Kontakt med barnet:

Mange mænd oplever, at det er langt sværere,

end de troede, at få god kontakt med barnet. Helt op til 20 procent af alle

mænd oplever, at det er svært at få god kontakt med barnet. Mens det er

over en tredjedel af alle mænd med fødselsdepression, der giver udtryk

for, at det er svært at få god kontakt med deres barn. Da mændene inden

fødslen havde større forventninger end mændene i gennemsnit til, at det

ville blive let at få god kontakt, er skuffelsen her så meget større og mere

smertefuld.

•

Barnet som krævende:

Der er flere mænd, der før fødsel tænker barnet

som krævende, end der er efter fødsel. Langt flere mænd med fødsels-

depression oplever deres barn som krævende, når det er der.

•

Svært at trøste:

For mænd generelt sker der en tredobling af mænd, der

oplever, at de har svært ved at trøste deres barn i forhold til, hvad de hav-

de forventet. For mænd med fødselsdepression sker der en 10-dobling

fra før til efter fødsel.

•

At leve op til ansvaret:

Næsten halvdelen af alle mænd giver udtryk for

inden fødslen, at de er bange for ikke at kunne leve op til ansvaret for at

tage vare på et barn. Selvom antallet falder, når barnet faktisk er der, er

det stadig en tredjedel af alle mænd, der fortsat ikke synes, de kan leve

op til ansvaret. Dette tema er således en udbredt plage og vigtigt at ar-

bejde med i behandlingen.

•

Tanker om fortrydelse:

Omkring 15 procent af mændene med fød-

selsdepression tænker allerede hen igennem graviditeten sommetider

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

på, at de fortryder at vente eller have fået barn. Her er der behov for en

indlevende, interesseret og fordomsfri tilgang fra behandlerens side i en

udforskning af denne ’forbudte’ trang til, at barnet slet ikke er på vej eller

kommet.

Disse temaer, der stammer fra svar fra fædre og vordende fædre i pro-

jektet ”Bedre screening for fødselsdepression” (Madsen 2016), bringer

fædrene ofte selv op i behandlingsforløbene. Men det kan være godt, at

behandlerne vender dem med manden sammen med selvfølgelig først

og fremmest de temaer, manden selv bringer op.

AFSLUTNING AF BEHANDLINGSFORLØB

For at vurdere, hvordan behandlingen går, og om målene nås, kan man

efter hver samtale benytte den ovennævnte ’Session Rating Scale’ (SRS),

som måler udbyttet og værdien af den enkelte samtale som opfattet af

klienten selv. Ved hver samtale kan også benyttes ovennævnte ’Outcome

Rating Scale’ (ORS), som måler forbedringer eller forværringer af tilstan-

den igennem behandlingsforløbet, bedømt af klienten selv.

ORS-skemaet måler effekten af behandlingen fra gang til gang. Manden

eller kvinden med fødselsdepression udfylder skemaet i begyndelsen af

hver samtale. Skemaet afsøger ud fra fire områder klientens vurdering

af sin tilstand ud fra den behandling, vedkommende får. Det sker på om-

råderne: Personligt velbefindende - Forhold til nære relationer - Socialt

funktionsniveau - Generelt velbefindende. Mens klienten med SRS-ske-

maet løbende vurderer det, der sker mellem behandler og klient i sam-

talerne. Her udfylder klienten skemaet ved afslutningen af hver samtale

og vurderer klient-behandler-samarbejdet på områderne: Relationen til

terapeuten - Relevansen af indholdet i samtalen - Den professionelles

metode - Den samlede oplevelse af samtalen.

Før og efter behandlingsforløbet kan man benytte screeningsskemaet

”Reaktioner på at vente barn/ blive forældre” (Madsen 2009). Her måles

på symptomlindring, og målet er, at klienten skal score under cut-off for

fødselsdepression, før forløbet er slut.

For at vurdere, om samtalerne også har opnået de relationelle mål – en

god indlevelse i barnet og evner til mentalisering i relationen til det – kan

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

man interviewe forældrene med ”Forældre Tilknytnings Interviewet”,

hvormed der i svarene måles på udvikling af tilknytning. Interviewet er en

forkortet og bearbejdet udgave af Lind, Madsen & Munck, H. (1998). Fæd-

re-tilknytnings-interviewet er brugt i Rigshospitalets Fædreforsknings-

program “Fædres relationer til deres spæd- og småbørn”. Anvendelses-

og scoringsmåden er angivet i Madsen, Lind, & Munck (2002).

Ved afslutning af de dobbelt-fokuserede samtaleforløb er det vigtigt at

holde sig for øje, at også resultaterne skal være dobbelt-fokuserede. Dvs.

der skal være fremgang både i mandens mentale tilstande og i hans

relationer til barnet.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

LITTERATUR

Allen, J., Fonagy, P. & Bateman, A. (2008).

Mentalizing in Clinical Practice.

Arlington: American Psychiatric Publishing.

Brownhill, S., Wilhelm, K., Barclay, L. & Schmied, V. (2005). ‘Big Build’:

Hidden Depression in Men.

Australian & New Zealand Journal of

Psychiatry, vol. 39, 10,

921-931.

Cameron, E., Sedov I. & Tomfohr-Madsen, L. (2016). Prevalence of

Paternal Depression in Pregnancy and the Postpartum: An updated

meta-analysis.

Journal of Affective Disorders 206,

189–203.

Cox, J. & Holden, J. (2003).

Perinatal Mental Health: A Guide to the

Edinburgh Post-Natal Depression Scale.

London: Gaskell.

Danmarks Statistik for Ligestillingsafdelingen (2017).

Fædres brug af

orlov.

København: Danmarks Statistik for Ligestillingsafdelingen.

Duncan, B., Miller, S., J., Sparks, J., Claud, D., Reynolds, L. & Brown, J.

(2003). The Session Rating Scale: Preliminary Psychometric Properties of

a “Working” Alliance Measure.

Journal of Brief Therapy Volume 3,

1, 3-12.

Fonagy, P., Gergerly, G., Jurist, E. og Target, M. (2007).

Affektregulering,

mentalisering og selvets udvikling.

København: Akademisk Forlag.

Fraiberg, S. (Ed.) (1980).

Clinical Studies in Infant Mental Health. The First

Year of Life.

New York: Basic Books.

Lind, D., Madsen, S.Aa. & Munck, H (1998).

Fædre-tilknytnings-interview.

København: Forskningsprogrammet “Fædres relationer til deres spæd-

og småbørn”, Rigshospitalet.

Madsen, S. Aa. (2016).

Bedre screening for fødselsdepression.

Projektbeskrivelse.

Rigshospitalets Fædreforskningsprogram.

Rigshospitalet: Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning.

Madsen, S. Aa. (2016).

Rigshospitalets Fædreforskningsprogram.

København: Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning,

Rigshospitalet.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Madsen, S. Aa. & Prentow, T. (2018). Fædrene og sundhedsplejersken –

og sundhedsplejersken og fædrene.

Sundhedsplejersken, 01,40,

14-17.

Madsen, S. Aa., Lind, D & Munck, H. (2002).

Fædres tilknytning til

spædbørn.

København: Hans Reitzels Forlag.

Madsen, S.Aa. & Burgess, A. (2010). Becoming a father – post natal

depression in men p. 71-82. In: White, A. & Conrad, D. (eds.)

Promoting

Men’s Mental Health.

London: Radcliffe Publishing.

Madsen, S.Aa. & Juhl, T. (2007). Paternal depression in the postnatal

period assessed with traditional and male depression scales.

Int Journ

Men’s Health & Gender. Vol 4 Issue I, March,

26-31.

Madsen, S.Aa. (1996).

Bånd der brister – Bånd der knyttes. Intervention

ved forstyrrelser i den tidlige mor-spædbarn-relation.

København: Hans

Reitzels Forlag.

Madsen, S.Aa. (2009). Men’s Mental Health: Fatherhood and

Psychotherapy.

The Journal of Men’s Studies. Vol 17, 1 (winter),

15-30.

Madsen, S.Aa. (2010). Between autonomy and attachment.

Psychotherapy for men with postnatal depression. In: Blazina, C & Miller,

D. (eds.).

An International Psychology of Men. Theoretical Advances, Case

Studies, and Clinical Innovations,

pp. 315-340. New York: Routledge.

Madsen, S.Aa. (2010). Treatment of anger in men with post partum

depression.

Journal of Men’s Health 7, 3,

300.

Madsen, S.Aa. (2013). Mænds skjulte depressioner.

Månedsskrift for

Almen Praksis, 91, 6,

537‐45.

Madsen, S.Aa. (2014).

Mænds sundhed og sygdomme.

København:

Samfundslitteratur.

Madsen, S.Aa. (2015). Men as patients. Trends

in Urology and Men’s Health

6, 3 May/June,

22-26.

Madsen, S.Aa. (2009). Spørgeskema om:

Reaktioner på at vente barn/

blive forældre.

Rigshospitalet: Klinik for Psykologi, Pædagogik og

Socialrådgivning.

Madsen, S.Aa., Munck, H. & Tolstrup, M. (1999).

Fædre og fødsler.

København: Frydenlund Grafisk.

Madsen, S.Aa., Bibow, B. & Eliasson, S. (2018). Almen praksis kan opdage

fødselsdepression allerede under graviditet.

Månedsskrift for almen

praksis, maj,

424-431.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Madsen, S.Aa., Lind, D. & Munck, H. (2007). Men’s Abilities to Reflect Their

Infants’ States of Mind – Interviews with 41 new fathers on experiences of

parenthood.

Nordic Psychology,

59, (2), 149-163.

Madsen, S. Aa. & Prentow, T. (2018). Fædrene og sundhedsplejersken –

og sundhedsplejersken og fædrene.

Sundhedsplejersken, 01,40,

14-17.

Magovcevic, M. & Addis M. (2009). The Masculine Depression Scale:

Development and Psychometric Evaluation.

Psychology of Men &

Masculinity, Vol. 9, No. 3,

117-132.

Miller, S., Duncan, B., Brown, J., Sparks, J. & Claud, D. (2003). The Outcome

Rating Scale: A Preliminary Study of the Reliability, Validity, and Feasibility

of a Brief Visual Analog Measure.

Journal of Brief Therapy Volume 2, 2,

91-100.

Oláh, L. (2001).

Gendering family dynamics. The case of Sweden and

Hungary.

Stockholm: Demo- graphy Unit, Stockholm University.

Dissertation Series No. 3.

Paulson, J. & Bazemore, S. (2010). Prenatal and postpartum depression

in fathers and its association with maternal depression.

Journal of the

American Medical Association, 303,

1961-1969.

Prentow, T. & Madsen, S.Aa. (2017).

Fædres sundhed.

København: Forum

for Mænds Sundhed.

Prentow, T. & Madsen, S.Aa. (2017).

Fædre og sundhedsvæsnet.

København: Forum for Mænds Sundhed.

Rutz, W., Rihmer, Z. & Dalteg, A. (2002). The Gotland Scale for assessing

male depression.

Nord J Psychiatry. 56(4):

265-71.

Sundhedsstyrelsen (2013).

Anbefalinger for svangreomsorgen.

København: Sundhedsstyrelsen.

WHO (2007).

Fatherhood and Health outcomes in Europe.

København:

WHO.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

S V E N D A A G E M A D S E N : G U I D E T I L B E H A N D L I N G A F FÆ D R E M E D F Ø D S E L S D E P R E S S I O N

Svend Aage Madsen har bl.a. udgivet

disse bøger:

Bånd der brister – bånd der knyttes,

1996

Fædre og fødsler,

1999, sammen med Hanne Munck og Marianne

Tolstrup

Fædres tilknytning til spædbørn,

2002, sammen med Dennis Lind og

Hanne Munck

Kend din krop mand,

2006, sammen med Kaare Christensen, Christian

Graugaard, Hans Bonde og Jørn Wulff-Helge

Mænd går også i fertilitetsbehandling,

2010, sammen med Alice

Mikkelsen

Fødselsdepression – der er hjælp at få!

2012, sammen med Ammizbøll,

Gullestrup, Lindved, Videbech & Vinter

Mænds sundhed og sygdomme,

2014

Mænd og psykiske problemer,

2016, sammen med Ilja Sabaj-Kjær

Fædres sundhed

Fædre og sundhedsvæsnet,

2017, sammen med

Tobias Siiger Prentow

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

Hvert år får omkring 5.000 fædre en fødselsdepression. Når en forælder rammes af

fødselsdepression, rammes hele familien. Det er en kæmpe belastning for far og mor

og barn – og det kan få indflydelse på barnets tidlige udvikling.

Derfor er det vigtigt at opdage lidelsen tidligt og give kvalificeret behandling. Heldigvis

er der flere og flere kommuner, der nu også opdager fædrene med fødselsdepres-

sioner – bl.a. ved hjælp af screening. Dermed er der også flere og flere fædre, der får

behov for kvalificeret behandling af deres lidelse.

Denne Guide til behandling af fædre med fødselsdepression er tænkt som en inspira-

tion og hjælp til de forskellige behandlere, der fremover vil møde disse fædre i deres

behandlingspraksis. Guiden kan anvendes selvstændigt eller sammen med et kursus-

forløb.

Guiden indeholder først baggrundsviden om fødselsdepressionens psykiske dynamik.

Dernæst en sektion om det fælles ved behandling af fødselsdepression hos både

mænd og kvinder. Og endelig sektionen om de særlige aspekter ved behandlingen af

mænd med fødselsdepression.

Guiden er hele vejen igennem rigt forsynes med case-historier fra behandlingsforløb

med mænd med fødselsdepression og med konkrete råd i behandlingen.