SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 200
Offentligt

Fødselsdepression

Af Svend Aage Madsen, Birgitte Bibow og Sarah Tranekær Eliasson

Kontakt

svendaage@madsen.

mail.dk

Biograﬁ

Svend Aage Madsen,

Ph.d. og forskningsleder

på Obstetrisk Klinik,

Rigshospitalet.

Birgitte Bibow, praktise-

rende læge, Lægerne på

Strøget. Specialepraksis-

konsulent JMC Rigsho-

spitalet 2009-2017.

Sarah Tranekær Eliasson,

hoveduddannelseslæge

i almen medicin.

Almen praksis kan

opdage fødselsdepression

allerede under graviditet

RESUME:

Erfaringer fra 30 lægers graviditetsundersøgelser i praksis i

Indre By i København har vist, at det allerede ved svangerskabsundersø-

gelsen i 24. graviditetsuge er muligt at opspore de omkring 10 % af alle

spædbarnsforældre, der viser tegn på en fødselsdepression. Dermed kan

det blive muligt at give familierne en hjælp inden barnets fødsel, der

kan lette belastninger under spædbarnstiden og forebygge vanskelighe-

der hos barnet som følge heraf. Forfatterne foreslår, at systematisk

screening for fødselsdepression hos de kommende forældre bliver en

del af 2. graviditetsbesøg hos den praktiserende læge. En forudsætning

er dog et tilgængeligt behandlingstilbud.

Perinatal depression

– redeﬁnering af en

kendt lidelse. Vi

kender den smerte-

fulde reaktion på

graviditet og fødsel,

fødselsdepression

eller postnatal/

postpartum depres-

sion. Ved at spørge

ind og screene

mødrene og fæd-

rene i graviditetsfor-

løbet, kan man ﬁnde

både kvinder og

mænd med tegn på

depression.

Indledning

Det har hidtil været almindeligt at betragte fødselsdepression som en

lidelse, der optræder efter en fødsel (1, 2, 3). Deraf også betegnelserne

post natal og post partum depression. På dansk har mange, især i sund-

hedsplejen, brugt begrebet efterfødselsreaktion.

Tredive praktiserende læger fra sytten praksis, ﬂest fra Indre By

København, har ved hjælp af screeningsskemaet ”Reaktioner på at vente

barn/blive forældre” (4) fundet, at det er muligt at opspore både kvinder

og mænd med begyndende fødselsdepression før fødslen, via screening

i forbindelse med 2. graviditetsbesøg i 24. uge hos praktiserende læge.

De 30 praktiserende læger fandt, at blandt de 1206 screenede mænd

og kvinder/vordende forældre, er det ca. 10 %., der viser tegn på fødsels-

depression. Herunder er det 8 % af de screenede 529 mænd, og 11%. af

de screenede 677 kvinder, der viser tegn på fødselsdepression.

424

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

Screening for fødselsdepression ved 2. graviditetsbesøg

Holder de erfaringer, er der skabt muligheder for at styrke kvaliteten af

indholdet af samtale og helbredsundersøgelse under 2. graviditetsbesøg

hos den praktiserende læge. Ifølge Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger

for svangreomsorgen” (5) er et af formålene netop gennem samtale at

vurdere kvindens generelle trivsel, herunder evt. familiemæssige og

arbejdsmæssige belastninger og støtte og styrke par- og familieforhold.

I denne samtale skal også indgå reﬂeksioner med den gravide og hendes

partner over det hidtidige graviditetsforløb, overvejelser om barnets

pasning og om parrets samliv og/eller familiemønster, herunder reakti-

onsmønstre og evt. konﬂikter.

Alle disse problemstillinger påvirkes og bliver mødt med stærke

reaktioner, hvis en eller begge vordende forældre er ved at udvikle en

fødselsdepression. Ifølge Sundhedsstyrelsen (5) er forekomsten af

fødselsdepression omkring 10 % hos mødre op til �½ år efter fødslen og

ca. 6 % hos fædrene. Fødselsdepressioner har i symptomer mange

fællestræk med depressioner generelt. Men fødselsdepressionen er en

relationel lidelse forstået på den måde, at tilstandene er knyttet til det at

blive og være forældre. Derfor er der også hos forældre, der har en fød-

selsdepression, både en påvirket tænkning om barnet og en påvirket

Foto 1 /

Både mænd og kvinder

kan få fødselsdepres-

sioner

425

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

Fødselsdepression

adfærd i forhold til barnet. En del forskning peger på negativ påvirkning

af barnet ved en længerevarende depression hos forældrene (6, 7, 8).

Bedømt lidt konservativt viser resultaterne blandt de læger, der har

gennemført screeningerne, at omkring 7 % vordende fædre og 10 %

vordende mødre årligt får tegn til en fødselsdepression, som kan opdages

under graviditeten. Ved omkring 75.000 fødsler årligt er det 5.000 fædre

og 7.500 mødre eller 12.500 forældre, der er i risiko. Da der er et lille over-

lap, hvor det i nogle familier er begge forældre, der får en fødselsdepres-

sion (9), kan vi antage, at det drejer sig om ca. 10.000 familier og dermed

ca. 10.000 børn og deres eventuelle søskende, der rammes hvert år.

Det betyder, at der i omkring hver ottende familie, som lægen har til

undersøgelse i sin graviditetskonsultation, vil være en af eller begge

vordende forældre, som er ved at udvikle en fødselsdepression – eller

Cases

En 38-årig kvinde er blevet ikke planlagt gravid i et forhold med

en mand, hun har kendt i cirka et halvt år. Kvinden havde ﬁre år

tidligere lidt af en let depression, som hun havde fået psykologs-

amtaler for med godt udbytte. Ved graviditetskonsultationerne

gav hun ikke umiddelbart udtryk for at have nogen problemer.

Ved anden graviditetsundersøgelse udfyldte hun screeningsske-

maet med scores der meget højt på begge de anvendte skalaer

(EPDS :27; GMDS: 26), se forklaring på de anvendte skalaer neden-

for. Kvindens score på depressionsskalaen pegede således på en

kvinde, der havde det mentalt meget dårligt. På den baggrund

blev hun henvist til psykologsamtaler på Rigshospitalet med godt

udbytte heraf. Hun venter i skrivende stund sit andet barn.

En 35-årig mand, der planlagt venter sit første barn med en

kvinde, der i forvejen har en søn på ﬁre år, udfylder screenings-

skemaet i forbindelse med 2. graviditetsbesøg. Manden hørte

ikke til den pågældende lægeklinik og var hjemmehørende i en

anden del af landet. Han var meget stille af sig i det daglige, og

det kom som en overraskelse for hans partner, at han ved scree-

ningen udviste tegn på fødselsdepression. Selv var han dog ikke

overrasket, og han tog i mod det tilbud om samtaler hos psykolog

på Rigshospitalet, som screeningsresultatet udløste. Der førte til

et godt forløb med 10 samtaler, og manden tog senere nogle

måneders orlov i slutningen af barslen.

Månedsskrift for almen praksis maj 2018

426

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

Det blev også

tydeligere for

mange læger, at

kommende

forældre faktisk

kan være usikre

på rigtig mange

forhold ved

graviditet og

forældreskab, og

screeningerne

gav lægerne en

god grund og en

god vej til også at

vise interesse for

den kommende

far

allerede er forpint af den. Der er derfor god grund til allerede her at

indføre screening for fødselsdepression med henblik på at opspore og

hjælpe i tide.

Screeningen i praksis

Det anvendte og foreslåede screeningsskema er udviklet af Rigshospita-

lets Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning og består af de

validerede tests Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS) (10) og

Gotland Male Depression Scale (GMDS) (11) samt en række spørgsmål

om de vordende forældres mentale tilstande, deres relationer til omgi-

velserne og tanker om det kommende barn.

Tegn på fødselsdepression omfatter alle kvinder, der har scoret

enten ≥ 12 på Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS) eller ≥ 13 på

Gotland Male Depression Scale (GMDS), samt alle mænd der har scoret

≥10 på EPDS eller ≥ 13 på GMDS.

Der er mange måder, screeningen kan gennemføres på, og en be-

stemt procedure er ikke nødvendig. Nogle af procedurerne, der er afprø-

vet, er følgende:

• Begge kommende forældre inviteres til 1. graviditetsundersøgelse.

Ved denne informeres kort om screeningen. Skemaer med skriftlig

information lægges i vandrejournal med oplysning om udfyldelse

kort inden undersøgelsen i 24. uge.

• Begge kommende forældre inviteres til 2. graviditetsundersøgelse 15

min. før aftalt tid med henblik på udlevering og udfyldelse af ske-

maer. Ved ankomsten udleveres materiale og mundtlig information

gives. Skemaerne udfyldes i venteværelset og aﬂeveres til sekretær

eller læge.

Hvis partneren ikke er til stede, udleveres partners materiale indehol-

dende skemaer, skriftlig information og samtykkeerklæring til den

gravide med information om, at det udfyldte skema helst skal aﬂeveres

til lægen inden for en uge.

Boks 1 /

Det ved vi:

•

Fødselsdepression kan opdages før fødsel

Både kvinder og mænd får fødselsdepression

Lidelsen rammer 10-14 % kvinder og 7-10 % mænd

Både mødres og fædres fødselsdepressioner kan have indﬂydelse på barnets

udvikling

427

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

Fødselsdepression

Foto 2 /

Anden graviditetskon-

sultation er et oplagt

tidspunkt at screene

for fødselsdepression.

Foto:

Colourbox

Ifølge en interviewundersøgelse (12) fortalte deltagende praktise-

rende læger, at det kun var meget få af de vordende forældre, der tak-

kede nej til deltagelse i screeningen. Både patienter og praksis har

udtrykt tilfredshed med at deltage i projektet, da det har givet større

bevågenhed om trivsel hos de kommende forældre. Ligesom ﬂere af

fædrene har beskrevet at de følte sig mere inddraget qua screeningen.

Det blev også tydeligere for mange læger, at kommende forældre faktisk

Boks 2 /

Forslag:

•

Der indføres systematisk screening af fødselsdepression under graviditet

Både vordende mødre og vordende fædre screenes

Alle der har eller er i risiko for fødselsdepression tilbydes kvaliﬁceret samtale-

behandling

428

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

Boks 3 /

Find link til screeningsskemaet her

Flere læger fortsætter med at screene efter projektets afslutning, og alle læger er

velkomne til at bruge screeningsskemaet. Behandlingsmulighederne i kommuner

og regioner er forskellige.

Link til screeningsskemaet på sundhed.dk: https://www.sundhed.dk/sundhedsfag-

lig/information-til-praksis/hovedstaden/almen-praksis/uddannelse/kvalitets-og-

efteruddannelsesudvalget/igangvaerende-projekter/tidlig-opsporing-af-foedsels-

depression/

Screeningsskema

www.sundhed.dk

kan være usikre på rigtig mange forhold ved graviditet og forældreskab,

og screeningerne gav lægerne en god grund og en god vej til også at vise

interesse for den kommende far.

Baggrund

Flere danske og internationale undersøgelser viser, at det er muligt at

opdage fødselsdepressioner hos kvinder og mænd allerede under gravidi-

teten (13, 14) – visse undersøgelser viser endog, at forekomsten kan være

højere i denne periode. Vi skal derfor til at tale om perinatal depression.

Denne opdagelse er ansporende for at udnytte svangreomsorgen til at

opdage og hjælpe de pågældende. Dermed kan vi via almen praksis op-

dage fødselsdepression allerede under graviditeten, og det bliver samtidig

muligt gennem behandling at forebygge eller mindske belastninger for

spædbarnsfamilier, og dermed også at forebygge de udviklingsskader,

som en forælders fødselsdepression kan have for barnet.

Boks 4 /

Projekt ”Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre”

•

Deltagende praktiserende læger 30 fra 17 praksis i Indre By København

Projektperiode: 1. april 2015 til 30. september 2016

Tidspunkt for screening: Andet graviditetsbesøg / 24. graviditetsuge

Antal screeninger: 1206

Fund: 10 pct. af (11 pct. kvinder og 8 pct. mænd) i risiko for fødselsdepression

Behandling: Alle i risikozonen blev henvist til psykologsamtaler og eﬀekten af

psykologsamtalerne viste at 87 pct. ﬁk bedring i deres tilstand på i gennemsnit

40 pct. af scoren, og 65 % kom under risikoniveau for fødselsdepression

Konklusioner:

For første gang i Danmark viser vi, at det er muligt at opspore fødselsde-

pression hos både kvinder og mænd allerede under graviditeten.

429

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

Fødselsdepression

Både mænd og kvinder tager imod psykologbehandling hurtigt efter

screening, når de henvises fra den praktiserende læge

Hermed peger vi på en stor endnu uudnyttet mulighed for at for-

bygge alvorlige problemer for familier og for børn ved at rykke screenin-

gen frem fra de 6-8 uger efter fødslen, hvor mange kommunale sund-

hedsplejere i dag screener for fødselsdepression, til hele 4 måneder før

fødslen ved den praktiserende læges graviditetsundersøgelse i 24. uge.

Det vil sige, at problemet kan identiﬁceres og hjælpen sættes ind om-

kring 6 måneder tidligere end det er vanlig praksis.

Perspektiver

Reaktioner på at vente barn bliver ofte italesat i sidste trimester hos

egen læge, og en af pointerne fra screeningen er at overveje at påbe-

gynde italesættelsen af emnet tidligere i forløbet i mødet med de gra-

vide familier.

Vi foreslår, at der indføres systematisk screeningstilbud til forældre

ved graviditetsundersøgelse hos praktiserende læge og/eller lægen i

samarbejde med jordemødre og sundhedsplejersker i lokalområdet

Vi foreslår desuden, at der tilbydes hurtig specialkvaliﬁceret psyko-

loghjælp, straks risiko for fødselsdepression identiﬁceres, og at der

herefter følges op på familiens tilstand efter fødsel ved læge og sund-

hedsplejerske.

Referencer:

1. Ammizbøll, J, Gullestrup, L, Lindved, .,

Madsen, S.Aa., Videbech, P. & Vinter, M.

(2012) Fødselsdepression – der er hjælp at

få! København: Frydenlund.

2. Madsen, S.A. (1996) Bånd der brister –

Bånd der knyttes.København: Hans

Reitzels Forlag.

3. Madsen, S.A. & Juhl, T. (2007). Paternal

depression in the postnatal period

assessed with traditional and male

depression scales. Int Journ Men’s Health

& Gender. Vol 4 Issue I, March, 26-31.

4. Madsen, S. A. (2014) Reaktioner på at

vente barn / blive forældre. Screenings-

skema. København: Rigshospitalet.

5. Sundhedsstyrelsen (2013) Anbefalinger

for svangreomsorgen. København:

Sundhedsstyrelsen.

6. Junge, C. Garthus-Niegel S., Slinning, K.

Polte, C. Simonsen, T. & Eberhard-Gran,

M. (2016) The Impact of Perinatal

Depression on Children’s Social-Emotio-

nal Development: A Longitudinal Study.

Matern Child Health J, DOI 10.1007/

s10995-016-2146-2.

7. Paulson J., Dauber S. & Leiferman J.

(2006). Individual and Combined Eﬀects

of Postpartum Depression in Mothers

and Fathers on Parenting Behaviour.

Pediatrics, 118, 659-668.

8. Ramchandani, P., Stein, A., Evans, J. &

O’Connor, T. (2005): Paternal depression

in the postnatal period and child de-

velopment: a prospective population

study. Lancet, 3652: 2201-2205.

9. Paulson, J.F. & Bazemore, S.D. (2010)

Prenatal and postpartum depression in

fathers and its association with maternal

depression. Journal of the American

medical Association, 303, 1961-1969.

10. Cox, J. & Holden, J. (2003): Perinatal

Mental Health: A Guide to the Edinburgh

Månedsskrift for almen praksis maj 2018

430

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 200: Præsentation fra Svend Aage Madsens foretræde den 22. januar 2019 om styrket indsats over for fødselsdepression

Postnatal Depression Scale. London:

Gaskell.

11. Zierau F, Bille A, Rutz W, Bech P. (2002)

The Gotland Male Depression Scale: a

validity study in patients with alcohol

use disorder. Nord J Psychiatry. 56(4),

265-71.

12. Tranekær-Rasmussen, S. & Nielsen, A.

(2016) Tidlig opsporing af fødselsdepres-

sion hos mænd og kvinder. Practicus, 232,

September, 34-35.

13. Leigh, B. & Milgrom, J. (2008). Risk

factors for antenatal depression, postna-

tal depression and parenting stress. BMC

Psychiatry 8, 1–11.

14. Cameron, E., Sedov I. & Tomfohr-Mad-

sen, L. (2016) Prevalence of Paternal

Depression in Pregnancy and the

Postpartum: An updated meta-analysis.

Journal of Aﬀective Disorders 206,

189–203.

431