Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 2
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCSP
Koordineret med:
Sagsnr.: 1604285
Dok. nr.: 711711
Dato: 03-10-2018
UDKAST
Forslag
til
Lov om fjernelse af tatovering med laser
(Tatoveringsfjernelsesloven)
Kapitel 1
Lovens formål og anvendelsesområde
§ 1.
Lovens formål er at fastsætte krav til steder, hvor der udføres fjernelse af tatovering med laser med henblik på at
mindske de helbredsmæssige risici for forbrugerne.
§ 2.
Denne lov gælder for steder, hvor der udføres fjernelse af tatovering med laser, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Denne lov gælder ikke for fjernelse af tatovering med laser på medicinsk indikation.
Kapitel 2
Pligter
§ 3.
Et sted, hvor der udføres fjernelse af tatovering med laser, skal sikre, at der går minimum 6 uger mellem hver
laserbehandling.
§ 4.
Et sted, hvor der udføres fjernelse af tatovering med laser, skal anvende lasere, der opfylder kravene i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF,
forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF.
§ 5.
Et sted, hvor der udføres fjernelse af tatovering med laser, skal for hver kunde opbevare dokumentation for intervallet
mellem hver laserbehandling, jf. § 3.
Stk. 2
. Et sted, hvor der udføres fjernelse af tatovering med laser, skal opbevare dokumentation for, at stedets lasere er
forsynet med CE-mærkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/745 af 5. april
2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009
og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF.
Kapitel 3
Forbud mod at udføre fjernelse af tatovering med laser
§ 6.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan til steder, der udfører fjernelse af tatovering med laser i strid med kapitel 2. udstede
et forbud mod at udføre fjernelse af tatovering med laser.