SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Ppublikation fra sundhedsministeren "Flere hænder og større arbejdsglæde"

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 197
Offentligt

JANUAR 2019

Flere hænder og

større arbejdsglæde

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Ppublikation fra sundhedsministeren "Flere hænder og større arbejdsglæde"

FLERE HÆNDER OG STØRRE ARBEJDSGLÆDE

Flere hænder og

større arbejdsglæde

Det danske sundhedsvæsen består af mennesker,

der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for

andre. For de fleste læger, sygeplejersker, ergo- og

fysioterapeuter, SOSU-assistenter og -hjælpere er det

i mødet med den enkelte patient, at deres arbejde

giver størst mening. Det skal vi være glade for.

Men overbelægning og travlhed på sygehusene,

mangel på praktiserende læger og for få sygeplejer-

sker betyder, at hverdagen i sundhedsvæsenet ind

imellem er så presset, at personalet ikke kan bruge

den tid på patienterne, som de oplever, at der er

behov for. Det går ud over arbejdsglæden, det

medfører risiko for stress, og det skaber utryghed

hos patienterne.

Det er en problemstilling, som vi i regeringen

tager meget alvorligt. Og vi har allerede taget en

række initiativer, der skal være med til at afhjælpe

personalemanglen i sundhedsvæsenet og sikre

arbejdsglæden hos de ansatte. Det gør vi af hensyn

til patienterne. Men vi gør det også, fordi et stærkt

sundhedsvæsen kræver, at der er tilstrækkeligt

med personale, som kan løfte i flok.

Vi har brug for, at flere trækker i den hvide kittel.

Hvad enten det er som praktiserende læge, syge-

plejerske, jordemoder eller SOSU-assistent. Derfor

har vi i regeringen blandt andet over en årrække

løftet optaget på sygeplejerskeuddannelsen, og vi

har øget fokus på arbejdsmiljøet på sygehusene.

Der skal være gode arbejdsvilkår for vores dygtige

sundhedspersonale bl.a. på sygehusene - både af

hensyn til den enkelte medarbejder og for at sikre

en høj kvalitet og sikkerhed for patienterne. Det er

arbejdsgiverens ansvar, at der er et sikkert og sundt

både fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og at der

iværksættes de nødvendige initiativer for at sikre

dette. Det er af stor betydning, hvis vi skal lykkes

med at motivere flere sygeplejersker til at arbejde

på fuld tid.

Regeringen har også sat gang i en målrettet indsats

for at rekruttere flere læger til almen praksis. De

praktiserende læger er sundhedsvæsenets forpost,

men i flere dele af landet har de lukket for tilgang.

Derfor har regeringen sikret flere hoveduddannel-

sesforløb i almen medicin, og vi har allerede uddelt

200 mio. kr. til at forbedre de fysiske rammer i sund-

hedshusene, så der bliver plads til at opbygge et

fagligt udfordrende fællesskab med flere forskellige

sundhedsprofessionelle, der kan aflaste hinanden.

Den udvikling ønsker vi at fastholde og sætte endnu

mere fart på ved at afsætte endnu flere midler til at

udvikle og etablere moderne sundhedshuse.

Med sundhedsreformen bygger vi oven på den

række af initiativer, vi allerede har taget for at

rekruttere flere dedikerede medarbejdere til sund-

hedsvæsenet. De ansatte i sundhedsvæsenet udfø-

rer et job med stor mening. Det gør de så godt, at

jordemødre, læger og sygeplejersker er de faggrup-

per, som danskerne har størst tillid til. Men vi har

brug for, at flere unge mennesker drømmer om at

gøre en forskel for den enkelte patient og vil være

med til at løfte kvaliteten og skabe mere nærhed i

det danske sundhedsvæsen.

Sundhedsminister

Ellen Trane Nørby

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Ppublikation fra sundhedsministeren "Flere hænder og større arbejdsglæde"

Initiativer

Flere praktiserende læger - løft

i antallet af hoveduddannelses-

forløb i almen medicin

Flere introduktionsstillinger

i almen medicin

Mere fleksible rammer for

tutorlæger

Midler til moderne læge- og

sundhedshuse

Partnerskaber om at gøre det

attraktivt at søge ud i almen praksis

Målrettet rekrutteringsindsats

i forhold til læger

Initiativer der skal understøtte,

at læger slår sig ned i læge-

dækningstruede områder

Øget dimensionering på syge-

plejerskeuddannelsen

Flere sygeplejersker på fuld tid

Flere sundhedsplejersker

ved udnyttelse af eksisterende

pladser

Flere pladser på uddannelsen

til sundhedsplejerske

Specialuddannelsen til psykiatrisk

sygepleje skal leve op til frem-

tidens krav

Styrket praktikvejledning og flere

praktikpladser for SOSU

Stigning i optag af social- og

sundhedsassistenter

Social- og sundhedsassistenter

skal varetage flere opgaver

Bedre geografisk dækning

ift. social- og sundheds-

uddannelserne

Styrket fastholdelse i faget og nye

videreuddannelser for SOSU

Mere klarhed om og bedre udnyt-

telse af specialpsykologernes

kompetencer

Afskaffelse af 6-årsfristen i den

lægelige videreuddannelse

Ledelses- og kompetencereform

Afbureaukratiseringsreform

Storskalaforsøg om arbejdstil-

rettelæggelse mv.

Partnerskaber om at gøre

det attraktivt at søge ind i

sygeplejefaget

Sygeplejersker skal kunne varetage

flere opgaver selvstændigt

Initiativer, der skal få sygeplejer-

sker, der arbejder uden for faget,

til at genoptage arbejdet som

sygeplejerske

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Ppublikation fra sundhedsministeren "Flere hænder og større arbejdsglæde"

FLERE HÆNDER OG STØRRE ARBEJDSGLÆDE

Rekruttering i

almen praksis

De alment praktiserende læger er centrale i mødet mellem borgerne og sundheds-

væsenet. Både nu og når den kommende sundhedsreform begynder at virke. Og vi

har allerede taget fat på udbygningen med udspillet om fremtidens almen praksis –

”En læge tæt på dig” – fra juni 2018.

Vi mener, at det er helt afgørende, at der er praktiserende læger nok. Både for at sikre,

at borgerne har den nødvendige adgang til almen praksis, for at lægerne oplever, at de

har tilstrækkelig tid til behandling og omsorg for den enkelte patient, og for at arbejds-

glæden styrkes. Regeringen afsætter i alt 60 mio. kr. i 2019 til initiativer på området.

1. Flere praktiserende læger - Løft i antallet af

hoveduddannelsesforløb i almen medicin

Regeringen ønsker flere speciallæger i almen medi-

cin. Antallet af hoveduddannelsesforløb i almen

medicin er løftet med 18 i dimensioneringsplan

2018-2020 ift. planen for 2013-2017 og derudover

ekstraordinært løftet med 30 i 2019 og 30 i 2020.

For at styrke almen praksis vil regeringen yderli-

gere løfte antallet af hoveduddannelsesstillinger,

så der kommer 30 ekstra hoveduddannelsesforløb

i 2019 og 70 ekstra i 2020 oveni de to løft, som alle-

rede er igangsat. Det betyder, at der i 2020 vil være

370 hoveduddannelsesforløb i almen medicin.

I 2015 var der dimensioneret med 252.

Det er samtidig regeringens klare ambition, at

satsningen på almen praksis fortsættes i den

kommende dimensioneringsplan, som vil dække

perioden 2021-2025.

På den måde investeres der markant i – og i logisk

forlængelse af, at der samlet set de kommende år

er en fortsat og kraftig stigning i antal af færdigud-

dannede på lægestudiet – at der nu og på sigt er

nok almen medicinere.

2. Flere introduktionsstillinger i almen medicin

Som en konsekvens af de flere hoveduddannel-

sesforløb i almen medicin vil det også være muligt

at opslå flere introduktionsstillinger. Det af rege-

ringen besluttede løft på i alt 160 hoveddannel-

sesforløb i 2019 og 2020 betyder, at der i samme

periode kan opslås op til 320 ekstra introduktions-

stillinger i almen medicin. Det giver mulighed for

flere hænder, som allerede på den korte bane kan

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Ppublikation fra sundhedsministeren "Flere hænder og større arbejdsglæde"

FLERE HÆNDER OG STØRRE ARBEJDSGLÆDE

komme ud i almen praksis og bidrage til tryghed

og bedre lægedækning.

Regeringen ønsker også at se fordomsfrit på,

hvilke tiltag der derudover kan tages for her og

nu at sikre flere læger i almen praksis – særligt i de

lægedækningstruede områder af landet. I dag er

der mulighed for at få en ansættelse på sygehuset,

inden man går i gang med sin hoveduddannelse.

De samme muligheder findes ikke i almen praksis.

Regeringen vil derfor gå i dialog med bl.a. regi-

onerne, Praktiserende Lægers Organisation og

Yngre Læger om at nytænke stillingskategorierne

på lægeområdet, så der skabes mulighed for nye

ansættelsesformer i almen praksis. Det skal være

med til allerede på den korte bane at sikre flere

læger i almen praksis.

3. Mere fleksible rammer for tutorlæger

Med den gældende overenskomst kan praktise-

rende læger kun have én uddannelseslæge (KBU-

læge) tilknyttet ad gangen. I regeringen ønsker vi

at gøre det muligt for de tutorlæger, der ønsker det,

at have tilknyttet mere end en KBU-læge. Dette for-

udsætter, at der indgås en aftale med Praktiserende

Lægers Organisation i regi af overenskomsten for

almen praksis om vilkårene for denne ordning.

4. Midler til moderne læge- og sundhedshuse

Med udmøntningen i 2018 af de første 200 mio.

kr. til læge- og sundhedshuse er de fysiske rammer

også styrket. I regeringen vil vi med sundheds-

reformen følge op på styrkelsen af de fysiske

rammer med udmøntningen af 200 mio. kr. mere

i 2019. Ved tildelingen af midler fra puljen vil der

bl.a. være særlig fokus på at sikre bedre fysiske

rammer til uddannelseslæger, herunder eget kon-

sultationsværelse.

Herudover vil regeringen styrke de fysiske rammer

for sundhedshusene med en nærhedsfond, som

bl.a. indeholder midler til udbygning af faciliteter

samt et særligt fokus på udfordringerne i hoved-

stadsområdet, nærmere bestemt Københavns og

Frederiksberg Kommuner.

5. Partnerskaber om at gøre det attraktivt at søge

ud i almen praksis

For at sikre endnu flere læger i praksis på den korte

bane vil vi i regeringen indbyde de lægelige orga-

nisationer og regionerne til et partnerskab om at

gøre det mere attraktivt for den forholdsvis store

gruppe af almen medicinere, som arbejder på syge-

huse i dag, at søge ud i almen praksis. Det kan ske

ved at indgå et kompagniskab eller ved en fuldtids-

eller deltidsansættelse i almen praksis (hvor f.eks.

den øvrige tid fortsat er sygehusbaseret, i forskning

eller andet).

Regeringen vil også indgå en dialog med syge-

husejerne med henblik på en fælles ambition

om at være mere restriktive med ansættelser af

speciallæger i almen medicin (og i stedet basere

sig på andre relevante specialer) på sygehusene

de kommende år.

6. Målrettet rekrutteringsindsats i forhold til læger

Regeringen vil med særlige rekrutteringstiltag

række ud til de læger, der arbejder uden for faget,

eller som er flyttet til udlandet og kunne have inte-

resse i at genoptage deres virke her i landet.

7. Initiativer der skal understøtte, at læger slår sig

ned i lægedækningstruede områder

Som led i at sikre bedre lægedækning i Danmark

ønsker vi i regeringen at sætte særligt fokus på de

områder, som har ubesatte ydernumre og svære

rekrutteringsudfordringer ift. praktiserende læger.

Allerede ifm. Lægedækningsudvalgets rapport fra

2017 meldte regeringen klart ud, at man ønskede

at indføre differentieret basishonorar for at under-

støtte bedre lægedækning i hele landet.

Regeringen vil også se på andre muligheder for at

rekruttere læger i de dele af landet, hvor der i dag

er særlig mangel på læger. Her vil regeringen bl.a.

lade sig inspirere af de tiltag og konkrete løsnings-

forslag, som er blevet anvendt i forbindelse med

udflytningen af statslige arbejdspladser. Rege-

ringen vil derfor indkalde de relevante parter til

trepartsdrøftelser om konkrete løsninger. Herun-

der vil regeringen gå i dialog med regionerne om

eksempelvis mulighederne for orlov fra sygehuset.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Ppublikation fra sundhedsministeren "Flere hænder og større arbejdsglæde"

FLERE HÆNDER OG STØRRE ARBEJDSGLÆDE

Sådan kan et sundhedshus se ud

Sundhedshusene samler flere faggrupper og en række

behandlingstilbud under samme tag. De kan også være uden

praktiserende læger.

Flere sundhedshuse

Regeringen ønsker at øge antallet af

sundhedshuse. De skal være med til

at flytte behandlinger fra sygehuse-

ne ud i lokalmiljøerne – tættere på

borgerne. Sundhedshusets opgave-

sammensætning afhænger af, hvilke

kompetencer der er til stede.

Sundhedshus

Praktiserende læger

De praktiserende

læger får mere tid

til kerneopgaverne

De praktiserende læger

undersøger og behandler

langt de fleste patienter

og har også ansvaret for

at sende patienten videre

i sundhedssystemet, når

der er behov for det.

Mere tværfagligt

samarbejde og opgave-

glidning i moderne

sundhedshuse vil aflaste

lægerne, så de får bedre

tid til deres kerneopgaver.

Svar på komplicerede

spørgsmål

Lægen står til rådighed for

sygeplejerskerne

Social- og sundhedsassistenter

Sygeplejersker

EKG

Patienterne får

samlet behandlingen

For ekempel kan en

hjertepatient både

konsultere egen læge,

få taget blodprøver,

gå til simple kontroller,

få justeret medicin,

gå til genoptræning m.v.

under samme tag.

Kontrol af

lungefunktion

Blodprøver

Tjek af

hjerterytme

Fysioterapeuter

Genoptræning og forebyggelse

Andre faggrupper:

• Rygestopinstruktører:

Professionel hjælp fra en rygestopinstruktør samt individuelt forløb.

•

Diætister:

Rådgivning om diætbehandling af overvægt og uplanlagt vægttab.

•

Sundhedsrådgivere (f.eks. sygeplejersker):

Varetager f.eks. forebyggende samtaler om alkohol til borgere

med et skadeligt alkoholforbrug og tilbud om sygdomsmestring.

•

Sundhedsplejersker:

Sundhedsfremme og forebyggelse til børn, unge og deres familier.

•

Kiropraktorer:

Diagnosticering, forebyggelse og kiropraktisk behandling af ryg, bækken, arme eller ben.

•

Psykologer:

Kan indgå i udredning og behandling af mennesker med psykiske lidelser samt behandling

af stress og deltagelse i forebyggelse af mistrivsel.

•

Socialrådgivere:

Bidrager, hvor der er behov for en tæt koordination mellem sundhedsområdet,

socialområdet, det sociale område og beskæftigelsesindsatsen.

•

Jordemødre:

Varetager jordemoderkonsultationer under graviditet og efter fødsel samt andre opgaver

som f.eks. rådgivning om seksuel sundhed.

•

Bioanalytikere:

Kan tage blodprøver og forklare resultater af laboratorieundersøgelser.

•

Social- og sundhedsassistenter:

Kan udføre opgaver på delegation (medhjælp) af en læge og herigennem

understøtte den lægefaglige og sygeplejefaglige opgaveløsning.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Ppublikation fra sundhedsministeren "Flere hænder og større arbejdsglæde"

FLERE HÆNDER OG STØRRE ARBEJDSGLÆDE

Rekruttering af

sygeplejersker

Sygeplejersker er nøglemedarbejdere i alle dele af det danske sundhedsvæsen - på

sygehusene, i almen praksis, i de kommunale sundhedsordninger mv. Vi mener i rege-

ringen derfor, at det er helt afgørende, at der til stadighed er fokus på, at der uddannes

nok sygeplejersker. Samtidig skal uddannelsen være tidssvarende, så de kommende

sygeplejersker er rustret til at møde morgendagens udfordringer i sundhedsvæsnet.

I alt afsætter regeringen derfor 40 mio. kr. i 2019 til initiativer på området.

Optaget på sygeplejerskeuddannelsen er i de seneste år steget på baggrund af

regionernes og kommunernes tilkendegivelser af behovet. I perioden 2011-2014 blev

der optaget 13.232, mens der i perioden 2015-2018 blev optaget 14.542. Det vil sige,

at der i perioden 2015-2018 er optaget 1.310 flere på sygeplejerskeuddannelsen end

i perioden 2011-2014.

8. Øget dimensionering på sygeplejerskeud-

dannelsen

Dimensioneringen af sygeplejerskeuddannelsen

er udvidet med 514 pladser i de seneste år fra 3.330

pladser i 2014 til 3.844 pladser i 2018, og optaget er

i perioden 2015-2018 steget med i alt 1.310 pladser

i forhold til perioden 2011-2014.

Med finanslovaftalen for 2019 slog regeringen fast,

at vi ønsker at øge optaget på sygeplejerskeuddan-

nelsen, så den fremtidige efterspørgsel kan efter-

leves. Regeringen vil gå i dialog med de relevante

uddannelsesinstitutioner, KL og Danske Regioner

om at øge optaget, herunder for at tilvejebringe det

nødvendige antal praktikpladser. Afsættet for rege-

ringens dialog med parterne vil være en ambition

om at øge dimensioneringen af sygeplejerskeud-

dannelsen med minimum 150 pladser årligt frem

til 2022. Det svarer til, at der i perioden 2019-2022

vil kunne optages omkring 2.000 flere sygeplejer-

sker end i perioden 2015-2018.

9. Flere sygeplejersker på fuld tid

Regeringen vil arbejde for, at flere sygeplejersker

får mulighed for at øge deres ugentlige arbejds-

tid. Der er ca. 53.500 ansatte sygeplejersker i det

kommunale og regionale sundhedsvæsen i 2018

(januar). Heraf arbejder ca. 28.900 på deltid. I gen-

nemsnit har de deltidsansatte en arbejdsuge på

29,2 timer (ekskl. overarbejde). Det giver en samlet

fuldtidsbeskæftigelse på 47.400.

Hvis 17 pct. af samtlige deltidsansatte sygeplejer-

sker går op på fuld tid, eller hvis alle deltidsansatte

sygeplejersker arbejder 1,3 time mere om ugen,

svarer det til at ansætte 1000 flere sygeplejersker,

jf. tabel 1

på side 8.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Ppublikation fra sundhedsministeren "Flere hænder og større arbejdsglæde"

FLERE HÆNDER OG STØRRE ARBEJDSGLÆDE

Regeringen vil gå i dialog med arbejdsmarkedets

parter om, hvordan det bedst muligt kan under-

støttes, at flere sygeplejersker går fra deltid til

fuldtid sammen med konkrete tiltag for et sundt

arbejdsmiljø for sygeplejerskerne.

10. Storskalaforsøg om arbejdstilrettelæggelse mv.

Som et led i arbejdet med at motivere flere sygeple-

jersker til at gå på fuldtid foreslår vi i regeringen,

at der iværksættes et storskalaforsøg, hvor forskel-

lige modeller for arbejdstilrettelæggelse mv., der

kan motivere sygeplejersker til at gå på fuldtid,

afprøves. Regeringen vil indlede dialog med Dansk

Sygeplejeråd, KL og Danske Regioner om designet

og etableringen af forsøget.

11. Partnerskaber om at gøre det attraktivt at søge

ind i sygeplejefaget

Vi har brug for, at flere unge mennesker får øjnene

op for sygeplejefagets kvaliteter og mulighederne

for at få et meningsfuldt arbejdsliv som sygeplejer-

ske. I forlængelse af det foreslåede storskalaforsøg,

som er beskrevet ovenfor, vil vi i regeringen derfor

indgå et partnerskab med Dansk Sygeplejeråd, KL

og Danske Regioner om at gøre det mere attraktivt

for unge mennesker at søge ind i sygeplejefaget.

12. Sygeplejersker skal kunne varetage flere

opgaver selvstændigt

Læger har - med få undtagelser - monopol på bl.a.

at foretage blodprøver, sy sår og foretage vacci-

nationer. Sygeplejersker, der udfører sådanne

opgaver, gør det derfor i dag som medhjælp for en

læge - uanset deres erfaring. Det kan føre til flaske-

halsproblemer og unødig brug af lægeressourcer

ved mindre omfattende undersøgelser, som syge-

plejersker har relevante kompetencer til at udføre

på egen hånd – og som dermed fuldt ud tilgodeser

patientsikkerheden.

Vi vil åbne op for, at sygeplejersker – på nærmere

afgrænsede områder – selvstændigt kan løse opga-

ver, som de i dag udfører på delegation fra en læge.

Det vil skabe bedre ressourceudnyttelse og en øget

fleksibilitet i sundhedsvæsenet, hvor sygeplejer-

sker ikke behøver kontakte lægerne, før de foreta-

ger relativt ukomplicerede behandlingstiltag.

13. Initiativer, der skal få sygeplejersker, der

arbejder uden for faget, til at genoptage arbejdet

som sygeplejerske

I regeringen ønsker vi at række ud til de sygeplejer-

sker, der arbejder uden for faget, eller som er flyttet

til udlandet og kunne have interesse i at genoptage

deres virke som sygeplejerske her i landet. I samar-

bejde med regioner og kommuner vil vi iværksætte

en målrettet og systematisk rekrutteringsindsats,

f.eks. gennem strategiske partnerskaber, jobmesser

eller rekrutteringskampagner mv. Vi vil samtidig

drøfte med Dansk Sygeplejeråd, om der med fordel

kan indrykkes annoncer i aviser i vores nabolande

med det formål at tiltrække sygeplejersker, som er

fraflyttet Danmark.

14. Flere sundhedsplejersker ved udnyttelse af

eksisterende pladser

Med finanslovsaftalen for 2019, som regeringen

indgik sammen med Dansk Folkeparti, har vi

målrettet fokus på de første 1.000 dage for børn

i sårbare familier med en række nye initiativer.

Det er bl.a. i den forbindelse vigtigt, at der er et

tilstrækkeligt antal sundhedsplejersker i landets

kommuner til at tage hånd om både de nye og de

eksisterende opgaver, der er i sundhedsplejen.

Tabel 1

Scenarier for antal ekstra sygeplejersker

Grunddata

Beskæftigede

Kommuner

13.900

39.600

Heraf på deltid

8.600

20.300

Fuldtids-

beskæftigede

12.100

35.300

Scenarier for antal ekstra sygeplejersker

Scenarie 1

1.800

4.300

Scenarie 2

900

2.150

Scenarie 3

300

717

Regioner

I alt

53.500

28.900

47.400

6.100

3.050

1.017

Der er denne tabel opstillet tre scenarier for ændring af deltidsgraden blandt sygeplejerskerne: Scenarie 1: Samtlige deltidsansatte løftes til

fuldtidsansættelse. Scenarie 2: Halvdelen af deltidsansatte løftes til fuldtid eller alternativt, at samtlige på deltid løftes op med halvdelen af

den nedsatte tid der følger af deltidsansættelsen, svarende til 3,9 time for hver deltidsansættelse. Scenarie 3: Knap 17 pct. af samtlige

deltidsansatte løftes til fuld tid eller alternativt at samtlige på deltid løftes med 1,3 time.

Kilde: Kortlægning af rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i kommuner og regioner, KRL,

samt egne beregninger.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Ppublikation fra sundhedsministeren "Flere hænder og større arbejdsglæde"

FLERE HÆNDER OG STØRRE ARBEJDSGLÆDE

Der har gennem de seneste år været optaget ca. 100

sundhedsplejersker årligt på uddannelsen, men

det er i dialog med KL lykkedes at få besat hele 120

uddannelsespladser i 2019. Regeringen vil sikre

fortsat dialog med KL om udnyttelse af de eksiste-

rende uddannelsespladser, så der også i fremtiden

vil være et tilstrækkeligt antal sundhedsplejersker.

15. Flere pladser på uddannelsen til sundheds-

plejerske

Regeringen har, som nævnt ovenfor, lanceret

1.000-dages program – en bedre start på livet,

hvor

der er afsat 1 mia. kr. til et løft af de første og vigtige

år i børn fra sårbare familiers liv. Der er bl.a. afsat

45 mio. kr. til at styrke sundhedsplejens indsatser

i hjemmet hos sårbare og udsatte familier.

På den baggrund – og på baggrund af forventnin-

gen til en kraftig øgning af fødselstallet – vil vi i

regeringen gå i dialog med KL om at øge antallet af

uddannelsespladser med op til 30 pladser årligt og

dermed være indstillet på at stille mindst ca. 150

uddannelsespladser til rådighed årligt.

16. Specialuddannelsen til psykiatrisk sygepleje

skal leve op til fremtidens krav

For at understøtte, at personalet er klædt på til at

varetage opgaverne bedst muligt og gøre det mere

attraktivt at arbejde i psykiatrien, vil vi i regerin-

gen sikre, at specialuddannelsen i psykiatrisk syge-

pleje lever op til fremtidens krav om specialisering.

Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe i regi af

Sundhedsstyrelsen med inddragelse af relevante

parter. Arbejdsgruppen skal komme med anbefa-

linger til specialuddannelsen i psykiatrisk syge-

plejes fremtidige indhold.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Ppublikation fra sundhedsministeren "Flere hænder og større arbejdsglæde"

FLERE HÆNDER OG STØRRE ARBEJDSGLÆDE

Rekruttering af social-

og sundhedsassistenter

og -hjælpere

Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er centrale medarbejderne, og det er

afgørende, at der i fremtiden er tilstrækkeligt med hænder i plejen og omsorgen

for ældre og syge. Social- og sundhedspersonalet får med den nye sundhedsreform

endnu bedre muligheder for at bruge og udvikle deres faglige kompetencer og for at

samarbejde i et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Samtidig er der allerede

i forbindelse med den seneste finanslovsaftale afsat midler til en række af initiativer,

som skal understøtte rekrutteringen.

17. Styrket praktikvejledning og flere praktik-

pladser for SOSU

Men finanslovsaftalen for 2019, som regeringen

indgik sammen med Dansk Folkeparti, er der

afsat midler til en styrket praktikvejledning på

social- og sundhedsuddannelserne og i kommu-

nerne. Regeringen og Dansk Folkeparti blev med

aftalen også enige om, at det er afgørende for at

løse rekrutteringsudfordringerne på sundheds- og

ældreområdet, at regeringen, KL, Danske Regioner

og FOA indgår en ambitiøs aftale om dimensio-

nering af praktikpladser på social- og sundheds-

uddannelserne. Desuden skal der bl.a. udvikles

en temadag til praktikvejledere i kommuner og

regioner samt oplysningsmateriale til det praktik-

pladsopsøgende arbejde.

18. Stigning i optag af social- og sundhedsassistenter

Det er regeringens ambition, at dimensioneringen

af praktikpladser til social- og sundhedsuddan-

nelserne får et væsentligt løft i de kommende år.

Dimensioneringen af praktikpladser til social- og

sundhedsassistenter skal derfor i den kommende

dimensioneringsaftale øges.

19. Social- og sundhedsassistenter skal varetage

flere opgaver

Regeringen vil i dialog med FOA og øvrige inte-

ressenter se på, om social- og sundhedsassistenter

med relevante kompetencer på nærmere afgræn-

sede områder skal kunne varetage flere opgaver.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Ppublikation fra sundhedsministeren "Flere hænder og større arbejdsglæde"

FLERE HÆNDER OG STØRRE ARBEJDSGLÆDE

20. Bedre geografisk dækning ift. social- og sund-

hedsuddannelserne

Kommende elever på social- og sundhedsuddan-

nelserne kan opleve det som en barriere, hvis der er

for langt til den nærmeste social- og sundhedsskole.

Derfor er der på finanslovsaftalen for 2019, som

regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti,

afsat midler til etableringstilskud til nye satellitaf-

delinger med henblik på en bedre geografisk dæk-

ning af social- og sundhedsuddannelser i områder,

hvor dækningen i dag er mangelfuld på grund af

afstandsforholdene.

21. Styrket fastholdelse i faget og nye videreud-

dannelser for SOSU

Der er på finansloven for 2019, som regeringen

indgik sammen med Dansk Folkeparti, afsat midler

til en kampagneindsats for at forbedre områdets

image med henblik på at styrke attraktiviteten og

fastholdelsen i faget. Der er også afsat midler til en

oplysningskampagne målrettet alle kommuner

med fokus på kommunernes muligheder for at

forbedre rekrutteringssituationen i lyset af nye

tiltag og allerede eksisterende muligheder. Endelig

er der afsat midler til to nye videreuddannelser for

social- og sundhedsassistenter inden for psykiatri

og demens.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Ppublikation fra sundhedsministeren "Flere hænder og større arbejdsglæde"

FLERE HÆNDER OG STØRRE ARBEJDSGLÆDE

Specialpsykologers

kompetencer

kommer bedre i spil

Specialpsykologerne styrker og understøtter opga-

veløsningen i psykiatrien. De er en vigtig faggruppe

i forhold til, at der bliver behandlet endnu flere

patienter i psykiatrien med en høj faglighed, hvor

patienternes komplekse og forskellige behov bliver

tilgodeset. Der er et potentiale for, at specialpsyko-

logernes kompetencer bliver udnyttet endnu bedre.

22. Mere klarhed om og bedre udnyttelse af

specialpsykologernes kompetencer

I regeringen ønsker vi at skabe mere klarhed om

specialpsykologernes kompetencer, sådan at kom-

petencerne udnyttes bedre. Derfor er der som led i

satspuljeaftalen for 2019-2022 igangsat et arbejde

i Sundhedsstyrelsen, hvor der udarbejdes en fælles

vejledning for specialpsykologernes anvendelse

i psykiatrien, og hvor det undersøges, hvordan

specialpsykologer mest hensigtsmæssigt kan få

mulighed for at være behandlingsansvarlige på

psykiatriske sengeafdelinger.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Ppublikation fra sundhedsministeren "Flere hænder og større arbejdsglæde"

FLERE HÆNDER OG STØRRE ARBEJDSGLÆDE

6-årsfristen for

den lægelige

videreuddannelse

Der er i dag en 6-årsfrist i den lægelige videreud-

dannelse, som indebærer, at der i udgangspunktet

ikke må gå mere end 6 år fra en læge har første dag

i den kliniske basisuddannelse (KBU) til hovedud-

dannelsen i et givent speciale påbegyndes. Det kan

betyde, at læger, som falder for fristen, kan blive

nødsaget til at flytte til udlandet for at opnå spe-

ciallægeuddannelse eller arbejde som læge uden

speciallægeanerkendelse.

23. Afskaffelse af 6-årsfristen i den lægelige videre-

uddannelse

I regeringen vil vi sikre, at antallet af speciallæger

ikke mindskes. For at give bedre mulighed for, at

alle læger kan blive speciallæger, afskaffer vi derfor

6-årsfristen.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Ppublikation fra sundhedsministeren "Flere hænder og større arbejdsglæde"

FLERE HÆNDER OG STØRRE ARBEJDSGLÆDE

Fokus på ledelse

Motiverede og velkvalificerede medarbejdere er afgørende for et godt og velfungerende

sundhedsvæsen. Her spiller god ledelse en helt central rolle. Vi ser i dag et stigende pres

på blandt andet læger og sygeplejersker, der skal løbe hurtigere for at løse deres opgaver.

Det er derfor vigtigere end nogen sinde med kompetent ledelse, der sætter retning, så vi

får bragt medarbejdernes kompetencer og viden i spil på bedst mulig vis.

24. Ledelses- og kompetencereform

Som led i Sammenhængsreformen har vi i regerin-

gen lanceret en Ledelses- og kompetencereform,

der blandt andet skal udvikle og styrke ledelse

på sundhedsområdet for at sikre, at vores sund-

hedsvæsen er rustet til fremtiden. Ledelses- og

kompetencereformen består af 22 initiativer og

27 opfordringer, der gennem bedre ledelse skal

fremme rekruttering og arbejdsglæde hos bl.a.

personalet i sundhedsvæsnet. Med bedre ledelse

og mere arbejdsglæde vil personalet i højere grad

have tid og overskud til at udføre deres opgaver

og derved sikre et fortsat stærkt sundhedsvæsen.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Ppublikation fra sundhedsministeren "Flere hænder og større arbejdsglæde"

FLERE HÆNDER OG STØRRE ARBEJDSGLÆDE

Tid til kerneopgaven

Nogle ansatte i sundhedsvæsnet oplever, at de

bliver mødt af overflødige regler og registrerings-

krav, der tager tiden væk fra kerneopgaven. Syge-

plejersken, den praktiserende læge og andre vig-

tige frontmedarbejdere i kernevelfærden skal have

mere tid til at udfolde deres faglige kompetencer.

25. Afbureaukratiseringsreform

Med en række initiativer i Afbureaukratiseringsre-

formen, som er en del af Sammenhængsreformen,

vil vi i regeringen sikre et bedre sundhedsvæsen

med tid til mere lokal velfærd. Vi vil derfor blandt

andet se på muligheder for at aflaste praktise-

rende læger, der i dag bruger meget tid på admini-

strative opgaver som f.eks. at udfylde attester for

forskellige myndigheder. Vi ønsker også at moder-

nisere og afbureaukratisere journalføringsreg-

lerne for dermed at kunne flytte timer og arbejds-

kraft fra computeren hen til patientkontakt uden

at gå på kompromis med patientsikkerheden.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 197: Ppublikation fra sundhedsministeren "Flere hænder og større arbejdsglæde"

2018/19:13

Januar 2019

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Tlf.: +45 7226 9000

E-mail: [email protected]

ISBN digital: 978-87-93823-03-7

ISBN tryk: 978-87-93823-02-0

Design: e-Types

Tryk: Rosendahls

Publikationen kan hentes på