Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 184
Offentligt
2002473_0001.png
Abbott Diabetes Care vil gerne fremlægge en helt ny rapport om omkostninger og relaterede besparelser
ved øget brug af flash glukosemålere.
Kort om sagen og rapporten:
En ny teknologi
flash glukosemåling har de seneste par år vundet indpas som værktøj for diabetikere til at
kontrollere og behandle deres sygdom. Samtidig medvirker teknologien til en markant lettelse af
diabetespatientens dagligdag, idet patienten slipper for at skulle stikke sig i fingrene mange gange i løbet af
dagen, men blot kan scanne en lille sensor placeret på armen.
Som en del af den nationale diabeteshandlingsplan er det vedtaget, at børn og unge op til 18 år med type
1-diabetes skal have bevilget en flash glukosemåler. I forlængelse heraf har de samlede regioner besluttet,
at unge skal få lov til at beholde glukosemåleren efter det fyldte 19 år. Dette giver anledning til en
uensartet behandling af diabetikere i Danmark, idet der ikke er klare retningslinjer for, hvornår en voksen
patient kan tildeles en flash glukosemåler. En tidligere anbefaling fra dansk endokrinologisk selskab om at
tilbyde en flash glukosemåler til alle patienter med type 1-diabetes ventes afløst af en ny retningslinje som
p.t er under udarbejdelse i regi af det Nationale Diabetes Netværk.
Blandt andet med udgangspunkt i denne skævhed har Copenhagen Economics på vores (Abbott Diabetes
Care) foranledning udarbejdet en analyse af de økonomiske omkostninger og relaterede besparelser ved
udlevering af flash glukosemålere til relevante diabetikere. Der er ikke tidligere i Danmark lavet detaljerede
økonomiske beregninger på omkostninger og relaterede besparelser ved en større udbredelse af denne
teknologi. Rapporten fra Copenhagen Economics har samlet relevant forskning på området med henblik på
at skabe et samlet overblik over økonomien såfremt denne teknologi bliver udbredt til en bredere
patientgruppe. Herunder inddrages både direkte samt afledte besparelser og ikke mindst implikationerne
affødt af nærhedsfinansieringsmodellen.
På den baggrund vil Abbott Diabetes Care gerne anmode om foretræde med henblik på at præsentere
rapporten og dens konklusioner, samt give anledning til at svare på spørgsmål.
Hvis der skulle være spørgsmål til ovenstående, må du endelig sige til.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Alexander Hegelund
Projektkoordinator
Mobile:
+45 81 53 05 02
E-mail:
[email protected]
Sankt Annæ Passage
Bredgade 25F
DK-1260 Copenhagen K
www.effector.dk