Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 168
Offentligt
1998534_0001.png
2030-DAGSORDEN
–
MÅL, DELMÅL OG INDIKATORER
Officiel dansk oversættelse af verdensmålene, delmål og indikatorer
Det bemærkes, at der kan komme ændringer i indikatorerne pga. løbende tilpasning og opdatering frem
mod 2030 i henhold til UN StatCom (2016)
1
.
Mål 1: Afskaffe alle former for fattigdom i verden
Delmål
1.1.
Inden 2030 skal ekstrem
fattigdom være udryddet for alle
mennesker overalt i verden, for
øjeblikket målt som mennesker,
der lever for mindre end USD
1,25 om dagen.
Inden 2030 skal andelen af
mænd, kvinder og børn i alle
aldre, som lever i fattigdom i alle
dens dimensioner, halveres i
henhold til nationale definitioner.
Indikator
1.1.1.
Andel af befolkningen under den
internationale fattigdomsgrænse,
opdelt på køn, aldersgruppe,
beskæftigelsesstatus og geografisk
placering (by/land)
Andel af befolkningen, som lever
under den nationale
fattigdomsgrænse, opdelt på køn og
aldersgruppe
Andel af mænd, kvinder og børn i
alle aldre, som lever i fattigdom i
alle dens dimensioner, i henhold til
nationale definitioner.
Andel af befolkningen, der er
dækket af sociale
sikringssystemer/nedre grænser,
opdelt på køn, og med fokus på især
børn, arbejdsløse, ældre, personer
med handicap, gravide kvinder,
nyfødte, arbejdsskaderamte
personer, de fattige og de udsatte.
Andel af befolkningen, der bor i
husstande med adgang til basale
service ydelser
Andel af den samlede voksne
befolkning, der har sikre
jordrettigheder, juridisk anerkendt
dokumentation på dette, og som
opfatter deres ret til jord som
sikker, opdelt på køn og type af
jordrettigheder
Antal af døde, savnede, og personer
berørte af katastrofer pr. 100.000
mennesker
Direkte katastroferelaterede
økonomiske tab i forhold til globalt
bruttonationalprodukt (BNP)a
1.2.
1.2.1.
1.2.2.
1.3.
1.4.
Der skal gennemføres nationalt
tilpassede sociale
sikringssystemer og
foranstaltninger for alle, inklusiv
nedre grænser, og inden 2030
skal der opnås en substantiel
dækning af de fattige og de
udsatte grupper.
Inden 2030 skal det sikres, at alle
mænd og kvinder, især de fattige
og de udsatte, har lige ret til de
økonomiske ressourcer samt
adgang til basale serviceydelser,
ejerskab og kontrol over land og
andre former for ejendom, arv,
naturressourcer, passende ny
teknologi og finansielle
tjenesteydelser herunder
mikrofinansiering.
Inden 2030 skal
modstandsdygtigheden opbygges
hos de fattige og hos mennesker,
der lever i udsatte situationer, og
deres eksponering og sårbarhed
over for klimarelaterede ekstreme
1.3.1.
1.4.1.
1.4.2.
1.5.
1.5.1.
1.5.2.
1
https://unstats.un.org/unsd/statcom/47th-session/documents/Decisions_final_unedited.pdf
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0002.png
1.a.
1.b.
hændelser og andre økonomiske,
sociale og miljømæssige chok og
katastrofer skal reduceres.
Der skal sikres en betydelig
mobilisering af ressourcer fra en
række forskellige kilder, herunder
gennem øget
udviklingssamarbejde, med
henblik på at tilvejebringe
tilstrækkelige og forudsigelige
midler til udviklingslandene, i
særdeleshed de mindst udviklede
lande, til gennemførelse af
programmer og politikker for at
udrydde fattigdom i alle dens
dimensioner.
Der skal skabes solide politiske
rammer på nationalt, regionalt og
internationalt plan, baseret på
udviklingsstrategier med særlig
fokus på de fattige og på
ligestilling, for at støtte
fremskyndelse af investeringer i
tiltag til udryddelse af fattigdom.
1.5.3.
1.a.1.
Antal af lande med nationale og
lokale strategier for reduktion af
katastroferisici
Procentdel af ressourcer, som
regeringen har allokeret direkte til
fattigdomsbekæmpelsesprogrammer
Andel af de samlede offentlige
udgifter afsat til kerneydelser
(undervisning, sundhed og social
beskyttelse)
1.a.2.
1.b.1.
Andel af offentlige drift- og
kapitaludgifter rettet mod sektorer,
som uproportionalt tilgodeser
kvinder, fattige og udsatte grupper
Mål 2: Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret
ernæring, samt fremme bæredygtigt landbrug
2.1.
Inden 2030 skal sult være udryddet,
og alle mennesker - især de fattige
og de mest sårbare, herunder
småbørn, - skal sikres adgang til
sikker, ernæringsrig og tilstrækkelig
mad hele året rundt.
Inden 2030 skal alle former for
fejlernæring udryddes, herunder skal
de internationalt aftalte delmål for
væksthæmning og afmagring hos
børn under 5 år nås inden 2025, og
ernæringsbehovet hos unge piger,
gravide og ammende kvinder samt
ældre mennesker skal håndteres.
2.1.1.
2.1.2.
Udbredelse af underernæring
Udbredelse af moderat eller alvorlig
fødevareusikkerhed hos
befolkningen, baseret på FIES
(Food Insecurity Experience Scale)
Udbredelse af væksthæmning
(højde i forhold til alder <-2
standardafvigelse fra WHO’s
(Verdenssundhedsorganisationen)
gennemsnitlige vækststandarder
for børn under 5 år
Udbredelse af fejlernæring (vægt i
forhold til højde >+2 eller <-2
standardafvigelse fra WHO’s
(Verdenssundhedsorganisationen)
gennemsnitlige vækststandarder
for børn under 5 år, opdelt efter
type (afmagring og overvægt)
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0003.png
2.3.
2.4.
2.5.
2.a.
2.b.
Inden 2030 skal
landbrugsproduktiviteten og
indkomsterne for små-skala
fødevareproducenter fordobles,
særligt for kvinder, oprindelig folk,
familielandbrug, husdyrbrug og
fiskere, herunder gennem sikret og
lige adgang til jord, andre
produktionsressourcer og tilførsler,
viden, finansielle tjenester, markeder
og muligheder for værditilvækst,
samt beskæftigelse uden for
landbruget.
Inden 2030 skal der sikres
bæredygtige
fødevareproduktionssystemer og
implementeres modstandsdygtige
landbrugspraksisser, som øger
produktivitet og produktion,
medvirker til at bevare økosystemer,
styrker kapaciteten for tilpasning til
klimaforandringer, ekstreme
vejrforhold, tørke, oversvømmelser
og andre katastrofer, og som
fremskynder forbedring af land og
jordkvalitet.
Inden 2020 skal den genetiske
diversitet bevares for såsæd,
kultiverede planter, landbrugsopdræt
og husdyr, samt deres relaterede
vilde arter, herunder gennem
fornuftigt forvaltede og
diversificerede såsæd- og
plantegenbanker på nationalt,
regionalt og internationalt niveau, og
der skal fremmes adgang til, samt
lige fordeling af fordelene ved
udnyttelse af de genetiske ressourcer
og den associerede traditionelle
viden, som internationalt aftalt.
Investeringer skal øges, bl.a. gennem
forbedret internationalt samarbejde, i
landdistrikternes infrastruktur, i
landbrugsforskning og
konsulenttjenester, i
teknologiudvikling samt i genbanker
for planter og husdyr, for at forbedre
landbrugets produktivitetskapacitet i
udviklingslande, især i de mindst
udviklede lande.
Handelsbarrierer og forvridninger i de
globale landbrugsmarkeder skal
korrigeres og forebygges, herunder
via parallel afskaffelse af alle former
for eksportstøtte til landbruget og alle
2.3.1.
Produktionsvolume pr.
arbejdsenhed i forhold til
bedriftsstørrelser inden for
landbrug/husdyrbrug/skovbrug
Gennemsnitlig indkomst for små-
skala fødevareproducenter, opdelt
på køn og status som oprindelige
folk
2.3.2.
2.4.1.
Andel landbrugsområde under
produktiv og bæredygtig
landbrugsaktivitet
2.5.1.
Antal plante- og dyregenetiske
ressourcer til brug for fødevarer og
landbrug sikret i enten mellemlange
og langvarige bevarelsesfaciliteter
Andel lokale racer, der er
klassificeret som værende i fare,
ikke i fare eller på et ukendt niveau
af fare for udryddelse
2.5.2.
2.a.1.
Landbrugets indeks for offentlige
udgifter
2.a.2.
Samlet officielle økonomiske
overførsler til landbrugssektoren
2.b.1.
Eksportstøtte til landbruget
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0004.png
2.c.
eksportforanstaltninger med
tilsvarende effekt, i
overensstemmelse med mandatet fra
Doha-udviklingsrunden.
Der skal vedtages tiltag, der skal
sikre, at fødevaremarkederne og de
heraf afledte markeder fungerer
ordentligt, og som er med til at sikre
rettidig adgang til
markedsinformationer, herunder
fødevarelagre, for derved at hjælpe
med at begrænse ekstreme udsving i
fødevarepriserne.
2.c.1.
Indikator for anomalier i
fødevarepriser
Mål 3: Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle
aldersgrupper
3.1.
Inden 2030 skal den globale
mødredødelighed reduceres til under
70 dødsfald pr. 100.000 levendefødte
børn.
Inden 2030 skal der sættes en
stopper for forebyggelige dødsfald
blandt nyfødte og børn under 5 år,
med en målsætning i alle lande om at
reducere den neonatale dødelighed til
maksimalt 12 dødsfald pr. 1000
levendefødte børn og reducere
dødelighed hos børn under 5 år til
maksimalt 25 dødsfald pr. 1.000
levendefødte børn.
Inden 2030 skal epidemierne af
AIDS, tuberkulose, malaria og
negligerede tropiske sygdomme
afsluttes, og hepatitis, vandbårne
sygdomme og andre smitsomme
sygdomme skal bekæmpes.
3.1.1.
3.1.2.
3.2.1.
Mødredødelighed
Andel af fødsler assisteret af
uddannet sundhedspersonale
Dødelighed hos børn under 5 år
3.2.
3.2.2.
Neonatal dødelighed
3.3.
3.3.1.
3.3.2.
3.3.3.
3.3.4.
3.3.5.
3.4.
3.5.
Inden 2030 skal tidlig dødelighed,
som følge af ikke-smitsomme
sygdomme, reduceres med en
tredjedel gennem forebyggelse og
behandling, og mental sundhed og
trivsel skal fremmes.
Forebyggelse og behandling af
rusmiddelmisbrug, herunder
narkotikamisbrug og skadelig brug af
alkohol, skal styrkes.
3.4.1.
3.4.2.
3.5.1.
Antal nye HIV- infektioner pr. 1.000
ikke-smittede indbyggere, fordelt
på køn, alder og risikogrupper
Nye tuberkulosetilfælde pr.
100.000 indbyggere
Nye malariatilfælde pr. 1.000
indbyggere
Hepatitis B tilfælde pr. 100.000
indbyggere
Antal mennesker, der har behov for
behandling af negligerede tropiske
sygdomme
Dødelighed som følge af hjerte-kar-
sygdomme, kræft, diabetes eller
KOL
Selvmordsrate
Dækningsgrad af behandling
(medicinsk og psykosocial
behandling samt rehabilitering og
efterbehandling) af
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0005.png
rusmiddelafhængighed
3.5.2.
Skadelig brug af alkohol, defineret i
henhold til den nationale kontekst
som alkoholforbrug pr. indbygger
(fra 15 år og opefter) indenfor et
kalenderår i liter ren alkohol
Dødsfald som følge af trafikulykker
3.6.
3.7.
Inden 2020 skal antallet af globale
dødsfald og tilskadekomster som
følge af trafikulykker halveres.
Inden 2030 skal der sikres universel
adgang til seksuelle og reproduktive
sundhedsydelser, herunder
familieplanlægning, oplysning og
uddannelse, og integration af
reproduktiv sundhed i nationale
strategier og programmer.
3.6.1.
3.7.1.
3.7.2.
3.8.
Der skal opnås universel
sundhedsdækning, herunder
beskyttelse mod økonomiske risici,
adgang til essentielle
sundhedsydelser af høj kvalitet, og
adgang til sikker og effektiv livsvigtig
kvalitetsmedicin og vacciner til en
overkommelig pris for alle.
3.8.1.
3.8.2.
3.9.
Inden 2030 skal antallet af dødsfald
og sygdomstilfælde som følge af
udsættelse for farlige kemikalier samt
luft-, vand- og jordforurening
væsentligt reduceres.
3.9.1.
3.9.2.
3.9.3.
3.a.
Implementeringen af
Verdenssundhedsorganisationens
Rammekonvention vedrørende
Tobakskontrol skal styrkes i alle
lande, hvor det er relevant.
Forskning og udvikling af vacciner og
medicin til behandling af smitsomme
og ikke-smitsomme sygdomme, der
primært påvirker udviklingslande skal
støttes, og der skal sikres adgang til
3.a.1.
Andel af kvinder i den reproduktive
alder (15-49 år), som har fået
opfyldt deres behov for
familieplanlægning med moderne
metoder
Teenage-fødselsrate (i alderen 10-
14 år og 15-19 år) pr. 1.000
kvinder i den pågældende
aldersgruppe
Dækningsgrad af essentielle
sundhedsydelser (defineret som
den gennemsnitlige dækning af
essentielle ydelser i forhold til
tracer interventioner, som omfatter
reproduktiv sundhed og sundhed
hos mødre, nyfødte og børn,
smitsomme sygdomme, ikke-
smitsomme sygdomme, og
servicekapacitet og adgang for den
generelle og de mest udsatte
befolkningsgrupper)
Andelen af befolkningen med høj
brugerbetaling på sundhedsydelser
ift. husholdningens udgifter eller
indkomst
Dødelighed som følge af indendørs
og udendørs luftforurening
Dødelighed som følge af urent
vand, dårlige sanitære forhold og
manglende hygiejne (WASH)
Dødelighed som følge af utilsigtet
forgiftning
Aldersstandardiseret udbredelse af
brug af tobak blandt personer fra
15 år og opefter
3.b.
3.b.1.
Andel af befolkningen vaccineret
med alle vacciner, der indgår i det
nationale program
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0006.png
3.c.
3.d.
livsvigtig medicin og vacciner til en
overkommelig pris i
overensstemmelse med Doha-
erklæringen om TRIPS-aftalen og
Folkesundhed, som bekræfter
udviklingslandenes ret til i fuldt
omfang at anvende bestemmelserne i
Aftalen om Handelsrelaterede
Aspekter af Intellektuelle
Ejendomsrettigheder vedrørende
fleksibilitet i beskyttelsen af
folkesundheden, og især skal der
sikres adgang til medicin for alle.
Der skal opnås en væsentlig forøgelse
af sundhedsfinansiering og
rekruttering, udvikling, uddannelse
og fastholdelse af
sundhedsarbejdsstyrken i
udviklingslande, især i de mindst
udviklede lande og de små
udviklingsøstater.
Alle lande, og især udviklingslandene,
skal styrke deres kapacitet for tidlig
varsling, risikoreduktion og
håndtering af nationale og globale
sundhedsrisici.
3.b.2.
3.b.3.
Andel af sundhedsinstitutioner, der
har et basislager af essentiel
medicin tilgængeligt og
prismæssigt overkommeligt i
længden
Andel af sundhedsinstitutioner, der
har et basislager af essentiel
medicin tilgængeligt og
prismæssigt overkommeligt i
længden
3.c.1.
Tæthed og fordeling af
sundhedsarbejdere
3.d.1.
Kapaciteter inden for det
Internationale Sundhedsregulativ
(IHR) og sundhedsberedskab
Mål 4: Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og
muligheder for livslang læring
4.1.
Inden 2030 skal det sikres, at alle
piger og drenge gennemfører gratis,
inkluderende grundskoleundervisning
og ungdomsuddannelse i høj kvalitet,
der fører til relevante og effektive
læringsresultater.
Inden 2030 skal alle piger og drenge
sikres adgang til dagtilbud af høj
kvalitet, så de er klar til grundskolen.
4.1.1.
Andel af børn og unge: (a) i 2/3
klasse; (b) ved afslutning af 5.
klasse og (c) ved afslutning af 9.
klasse, hvor der mindst er opnået
minimumsfærdigheder i (i) læsning
og (ii) regning, opdelt på køn
Andel af børn under 5 år, der
udvikler sig alderssvarende i
forhold til deres sundhedstilstand,
læring og trivsel, efter køn
Deltagelsesrate i dagtilbud (et år
før den officielle skolestartalder),
opdelt på køn
Deltagelsesrate for unge og voksne
i formel og uformel uddannelse og
undervisning inden for de
foregående 12 måneder, opdelt på
køn
Andel af unge og voksne med
faglige kvalifikationer inden for
informations- og
kommunikationsteknologi (ICT),
4.2.
4.2.1.
4.2.2.
4.3.
4.4.
Inden 2030 skal alle kvinder og
mænd sikres lige adgang til teknisk,
erhvervs- og videregående
uddannelse, herunder universiteter,
af høj kvalitet og til en overkommelig
pris.
Inden 2030 skal antallet af unge og
voksne, der har relevante
færdigheder, herunder tekniske og
erhvervsrettede færdigheder og
4.3.1.
4.4.1.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0007.png
4.5.
4.6.
kompetencer, for beskæftigelse, gode
job og iværksætteri, øges væsentligt.
Inden 2030 skal ulighed mellem
kønnene i uddannelser afskaffes, og
der skal sikres lige adgang til alle
niveauer af uddannelse og
erhvervsrettet uddannelse for de
mest udsatte grupper, herunder
mennesker med handicap, oprindelige
folk og børn i udsatte situationer.
Inden 2030 skal alle unge og en
væsentlig del af voksne, både mænd
og kvinder, have opnået færdigheder
i at læse og regne.
Inden 2030 skal alle elever have
tilegnet sig den viden og de
færdigheder, som er nødvendig for at
fremme bæredygtig udvikling,
herunder bl.a. gennem undervisning i
bæredygtig udvikling og bæredygtig
livsstil, menneskerettigheder,
ligestilling mellem kønnene, fremme
af en fredelig og ikkevoldelig kultur,
globalt medborgerskab samt
anerkendelse af kulturel
mangfoldighed og af kulturens bidrag
til bæredygtig udvikling.
Uddannelsesinstitutioner skal bygges
og opgraderes, så de tager hensyn til
barnets tarv, handicap og køn, og så
de skaber et sikkert, ikkevoldeligt,
inkluderende og effektivt læringsmiljø
for alle.
opdelt efter kvalifikationstype
4.5.1.
Paritetsindeks (kvinde/mand,
land/by, bund/top formuekvintil og
andet, såsom handicapstatus,
oprindelig befolk og påvirkning af
konflikter, når dataene bliver
tilgængelige) for alle
uddannelsesindikatorer på denne
liste, som kan opdeles
Procentandel af befolkningen i en
given aldersgruppe, som opnår
mindst et bestemt niveau for
funktionelle (a) læsefærdigheder og
(b) regnefærdigheder, efter køn
Graden af integration af (i)
uddannelse i globalt
medborgerskab og (ii) uddannelse
for bæredygtig udvikling, herunder
ligestilling mellem kønnene og
menneskerettigheder, på alle
niveauer i: (a) nationale
uddannelsespolitikker, (b)
læreplaner, (c) læreruddannelse og
(d) elevbedømmelse
4.6.1.
4.7.
4.7.1.
4.a.
4.a.1.
4.b.
4.c.
Inden 2020 skal antallet af stipendier
til udviklingslande øges væsentligt
globalt, især til de mindst udviklede
lande, små udviklingsøstater, og
afrikanske lande, til brug for
indskrivning på højere uddannelser,
herunder erhvervsuddannelse og
informations- og
kommunikationsteknologi, tekniske,
ingeniør- og videnskabelige
programmer, i udviklede lande og
andre udviklingslande.
Inden 2030 skal antallet af
uddannede lærere øges væsentligt,
bl.a. gennem internationalt
samarbejde om læreruddannelse i
4.b.1.
Andel af skoler med adgang til: (a)
elektricitet, (b) internet til brug for
pædagogiske formål, (c) computere
til pædagogiske formål, (d)
tilpasset infrastruktur og materialer
for elever med handicap, (e) basale
drikkevandsfaciliteter, (f)
kønsadskilte toiletter (g) basale
håndvaskfaciliteter (i henhold til
WASH indikatordefinitioner)
Mængden af officiel
udviklingsbistand til stipendier
opdelt efter sektor og
uddannelsesretning
4.c.1.
Andel af lærere i: (a) førskole, (b)
grundskole, (c) udskoling og (d)
gymnasie/ungdomsuddannelse,
som minimum har modtaget den
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0008.png
udviklingslande, især de mindst
udviklede lande og små
udviklingsøstater.
planlagte læreruddannelse i (f.eks.
pædagogisk undervisning), pre-
service og in-service, som er
påkrævet for at kunne undervise på
det relevante niveau i et givet land
Mål 5: Opnå ligestilling mellem kønnene og styrk alle
kvinders og pigers rettigheder og muligheder
5.1.
Alle former for diskrimination af alle
kvinder og piger overalt skal stoppes.
5.1.1.
Hvorvidt der findes retlige rammer
for at fremme, håndhæve og
overvåge ligestilling og
ikke-diskrimination på baggrund af
køn
Andel af kvinder og piger fra 15 år,
der har været udsat for fysisk,
seksuel eller psykisk vold begået af
en nuværende eller tidligere intim
partner i de foregående 12
måneder, opdelt efter type af vold
og alder
Andel af kvinder og piger fra 15 år,
der har været udsat for seksuel
vold begået af andre personer end
en intim partner i de foregående 12
måneder, opdelt efter alder og sted
for volden
Andel af kvinder mellem 20-24 år,
som er blevet gift eller har indgået i
et partnerskab før 15 år og før 18
år.
Andel af piger og kvinder mellem
15-49 år, som er blevet omskåret,
opdelt efter alder
Andel af tid, der er anvendt på
ulønnet hus- og omsorgsarbejde,
opdelt efter køn, alder og lokalitet
5.2.
Alle former for vold mod alle kvinder
og piger i de offentlige og private rum
skal elimineres, herunder
menneskehandel og seksuel og andre
former for udnyttelse.
5.2.1.
5.2.2.
5.3.
Alle skadelige skikke som
børneægteskaber, tidlige ægteskaber
og tvangsægteskaber samt kvindelig
omskæring skal elimineres.
5.3.1.
5.3.2.
5.4.
5.5.
Ulønnet omsorgsarbejde og arbejde i
hjemmet skal anerkendes og
værdsættes gennem tilgængelighed
af offentlige serviceydelser,
infrastruktur og politikker for social
beskyttelse samt ved at fremme delt
ansvar i hjemmet og familien, som
nationalt passende.
Kvinder skal sikres fuld og effektiv
deltagelse og lige muligheder for
lederskab på alle niveauer i
beslutningsprocesser inden for politik,
økonomi og det offentlige liv.
Der skal sikres universel adgang til
seksuel og reproduktiv sundhed og
reproduktive rettigheder i
overensstemmelse med
handlingsprogrammet fra den
5.4.1.
5.5.1.
5.5.2.
5.6.1.
Andel af kvindelige
parlamentarikere i nationale
parlamenter samt kommunale og
regionale råd
Andel af kvinder i ledelse
Andel af kvinder mellem 15-49 år,
som træffer deres egne
informerede valg om seksuelle
forhold, brug af prævention og
reproduktive sundhedsydelser
5.6.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0009.png
Internationale Konference om
Befolkning og Udvikling samt Beijing-
handlingsplanen og slutdokumenterne
fra opfølgningskonferencerne.
5.6.2.
5.a.
Der skal gennemføres reformer for at
give kvinder lige rettigheder til
økonomiske ressourcer samt adgang
til ejerskab og kontrol over jord og
andre former for ejendom, finansielle
tjenester, arv og naturressourcer, i
henhold til nationale love.
5.a.1.
5.a.2.
5.b.
5.c.
Brugen af teknologi, som
hjælpemiddel, især informations- og
kommunikationsteknologi skal øges,
for at fremme kvinders rettigheder og
muligheder.
Velfunderede politikker og lovgivning,
der kan håndhæves, og som fremmer
ligestilling mellem kønnene og styrker
alle kvinders og pigers rettigheder og
muligheder på alle niveauer, skal
vedtages og styrkes.
5.b.1.
Antal lande med love og
bestemmelser, der garanterer fuld
og lige adgang for kvinder og
mænd som er 15 år eller ældre, til
seksuelle og reproduktive
sundhedsydelser, oplysning og
uddannelse
(a) Andel af den samlede
landbefolkning med ejerskab eller
sikre rettigheder til landbrugsjord,
opdelt efter køn, og (b) andel af
kvinder blandt ejere af eller
rettighedsindehavere til
landbrugsjord, opdelt efter type af
besiddelsesform
Andel af lande, hvor de retlige
rammer (herunder sædvaneret)
garanterer kvinders lige rettigheder
til jordejerskab og/eller kontrol
over jordbesiddelser
Andel af enkeltpersoner, som ejer
en mobiltelefon, opdelt efter køn
5.c.1.
Andel af lande med systemer til at
registrere og offentliggøre
bevillinger til ligestilling mellem
kønnene og styrkelse af kvinders
rettigheder og muligheder
Mål 6: Sikre at alle har adgang til vand og sanitet og at
dette forvaltes bæredygtigt
6.1.
Inden 2030 skal der opnås universel
og lige adgang til sikkert drikkevand
til en overkommelig pris for alle.
Inden 2030 skal der opnås lige
adgang til egnet sanitet og hygiejne
for alle, og ordentlige toilet forhold
for alle, med særlig opmærksomhed
på kvinder og pigers behov, og på
mennesker i sårbare situationer.
Inden 2030 skal vandkvaliteten
forbedres ved at reducere forurening,
afskaffe affaldsdumping og minimere
udslip af farlige kemikalier og
materialer, og halvere andelen af
ubehandlet spildevand og væsentligt
øge genanvendelse og sikker genbrug
globalt.
Inden 2030 skal effektiviteten af
6.1.1.
Andel af befolkning, der bruger
sikkert forvaltet drikkevandsservice
Andel af befolkning, der bruger
sikkert forvaltede sanitetsfaciliteter,
herunder håndvask faciliteter med
sæbe og vand
6.2.
6.2.1.
6.3.
6.3.1.
Andel af spildevand, der behandles
sikkert
6.3.2.
Andel af vandområder med god
vandkvalitet
Ændring af vandforbrugs-
6.4.
6.4.1.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0010.png
6.5.
vandanvendelsen indenfor alle
sektorer øges væsentligt, og der skal
sikres bæredygtig indvinding af og
forsyning med ferskvand for at
imødegå vandknaphed, og væsentligt
reducere antallet af mennesker, der
lider af vandmangel, betydeligt.
Inden 2030 skal forvaltning af
vandressourcer integreres på alle
niveauer, herunder gennem
samarbejde på tværs af
landegrænser, som det er relevant.
Inden 2020 skal vandrelaterede
økosystemer, herunder bjerge, skove,
vådområder, floder,
grundvandsbassiner og søer
beskyttes og gendannes.
Inden 2030 skal det internationale
samarbejde og støtte til
kapacitetsopbygning i udviklingslande
udvides indenfor vand- og
sanitetsrelaterede aktiviteter og
programmer, herunder indvinding af
vand, afsaltning, vandeffektivitet,
spildevandsbehandling, genbrug og
genanvendelsesteknologier.
Støtte og styrke lokalsamfundenes
deltagelse i at forbedre forvaltningen
af vand- og sanitet.
effektiviteten over tid
6.4.2.
Vandstressniveau: indvindingen af
vand som en andel af de
tilgængelige friskvandsressourcer
Grad af implementering af
integreret vandressource
forvaltning (0 - 100)
Andel af vandoplande på tværs af
landegrænser med en operationel
aftale om vandsamarbejde
Ændring i omfanget af
vandrelaterede økosystemer over
tid
6.5.1
6.5.2.
6.6.
6.6.1.
6.a.
6.a.1.
Mængde af vand- og
sanitetsrelaterede officiel
udviklingsbistand, som er del af en
regeringskoordineret udgiftsplan
6.b.
6.b.1.
Andel af lokale administrative
enheder med etablerede og
operationelle politikker og
procedurer for lokalsamfundenes
deltagelse i for forvaltning af vand
og sanitet
Mål 7: Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og
moderne energi til en overkommelig pris
7.1.
Inden 2030 skal der sikres universel
adgang til pålidelig og moderne
energiforsyning til en overkommelig
pris.
Inden 2030 skal andelen af
vedvarende energi i det globale
energimix øges væsentligt.
Inden 2030 skal den globale
hastighed for forbedring af
energieffektiviteten fordobles.
Inden 2030 skal det internationale
samarbejde styrkes for at lette
adgang til forskning i ren energi og
teknologi, herunder vedvarende
energi, energieffektivitet og
7.1.1.
7.1.2.
Andel af befolkning med adgang til
elektricitet
Andel af befolkning, som primært
anvender rene brændstoffer og ren
teknologi
Andel af vedvarende energi i det
samlede, endelige energiforbrug
Energiintensitet målt i forhold til
primær energi og BNP
Internationale finansielle
overførelser til udviklingslande til
støtte af forskning og udvikling
indenfor ren energi og vedvarende
energiproduktion, herunder
7.2.
7.2.1.
7.3.
7.3.1.
7.a.
7.a.1.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0011.png
7.b.
avanceret og renere teknologi
indenfor fossile brændstoffer, og for
at fremme investeringer i
energiinfrastruktur og ren
energiteknologi.
Inden 2030 skal infrastrukturen
udvides og teknologien opgraderes til
at kunne levere moderne og
bæredygtige energiforsyning til alle i
udviklingslandene, især de mindst
udviklede lande, små
udviklingsøstater og udviklingslande
uden adgang til havet, i
overensstemmelse med deres
respektive støtteprogrammer.
hybridsystemer
7.b.1.
Investeringer i energieffektivitet
som en procentdel af BNP og
mængden af udenlandske direkte
investeringer i finansiel overførsel
til infrastruktur og teknologi til
bæredygtige udvikling
Mål 8: Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig
økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse, samt
anstændigt arbejde for alle
8.1.
Den årlige økonomiske vækst pr.
indbygger skal fastholdes i
overensstemmelse med nationale
forhold og, især, på mindst 7 procent
vækst i bruttonationalproduktet
(BNP) pr. år i de mindst udviklede
lande.
Der skal opnås højere økonomisk
produktivitet gennem diversificering,
teknologisk opgradering og
innovation, blandt andet gennem
fokus på høj værditilførsel og
arbejdskraftintensive sektorer.
Der skal fremmes
udviklingsorienterede politikker, der
støtter produktive aktiviteter, skaber
anstændige jobs, iværksætteri,
kreativitet og innovation, og som
fremmer en formalisering og
udvikling af mikro-, små- og
mellemstore virksomheder, gennem
bl.a. adgang til finansielle
tjenesteydelser.
Frem til 2030 skal den globale
ressourceeffektivitet inden for forbrug
og produktion løbende forbedres, og
det skal bestræbes at afkoble
økonomisk vækst fra miljøforringelse,
i overensstemmelse med de 10-årige
Ramme programmer for bæredygtige
forbrugs- og produktionsmønstre,
8.1.1.
Årlig reel BNP-vækst pr. indbygger
8.2.
8.2.1.
Årlig reel BNP-vækst pr.
beskæftiget person
8.3.
8.3.1.
Andel af beskæftigelse i den
uformelle sektor uden for
landbruget, opdelt på køn
8.4.
8.4.1.
Materielt fodaftryk, materielle
fodaftryk pr. indbygger og materielt
fodaftryk pr. BNP
Indenlandsk materialeforbrug,
indenlandsk materialeforbrug pr.
indbygger og indenlandsk
materialeforbrug pr. BNP
8.4.2.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0012.png
med de udviklede lande i spidsen.
8.5.
Inden 2030 skal der opnås fuld og
produktiv beskæftigelse og
anstændigt arbejde for alle kvinder
og mænd, herunder også unge og
personer med handicap, og med lige
løn for arbejde af samme værdi.
Inden 2020 skal andelen af unge, der
ikke er i beskæftigelse eller under
uddannelse væsentligt reduceres.
Der skal træffes øjeblikkelige og
effektive foranstaltninger for at
udrydde tvangsarbejde, moderne
slaveri og menneskehandel og for at
sikre forbud mod og afskaffelse af de
værste former for børnearbejde,
herunder rekruttering og anvendelse
af børnesoldater, og for at udrydde
børnearbejde i alle dens former inden
2025.
Arbejdstagernes rettigheder skal
beskyttes og et sikkert og stabilt
arbejdsmiljø for alle arbejdstagere
skal fremmes, herunder for
migrantarbejdere, især kvindelige
migranter, og dem i usikre
beskæftigelsesforhold.
8.5.1.
8.5.2.
8.6.1.
Gennemsnitlig timeløn for
kvindelige og mandlige ansatte,
opdelt efter type af beskæftigelse,
alder og personer med handicap
Ledighedsgraden fordelt på køn,
alder og personer med handicap
Andelen af unge (15-24 år) der
ikke er under uddannelse, i
beskæftigelse eller i træning
Andel og antal af børn i alderen
5-17 år, der er involveret i
børnearbejde, opdelt på køn og
alder
8.6.
8.7.
8.7.1.
8.8.
8.8.1.
8.8.2.
8.9.
Inden 2030 skal der udformes og
gennemføres politikker, der fremmer
bæredygtig turisme, som skaber
arbejdspladser og fremmer lokale
kultur og produkter.
Indenlandske finansielle institutioners
kapacitet for at fremme og udvide
adgang til bankforretninger, forsikring
og finansielle tjenesteydelser for alle
skal styrkes.
8.9.1.
8.9.2.
8.10.
8.10.1.
8.10.2.
8.a.
8.b.
Handelsrelateret bistand til
udviklingslandene skal øges, især til
de mindst udviklede lande, bl.a.
gennem den Styrkede Integrerede
Ramme for Handelsrelateret Faglig
Bistand til de Mindst Udviklede Lande.
Inden 2020 skal der udvikles og
8.a.1.
Hyppighed af dødelige og ikke-
dødelige arbejdsulykker fordelt på
køn og migrantstatus
Stigning i national efterlevelse af
arbejdstagerrettigheder
(foreningsfrihed og kollektive
overenskomstforhandlinger)
baseret på kilder fra Den
Internationale Arbejdsorganisation
(ILO) og national lovgivning, fordelt
på køn og migrantstatus
BNP for direkte turisme i forhold til
det samlede BNP og vækstrate
Antal af arbejdspladser i den
bæredygtige turismeindustri som
en andel af den samlede andel af
arbejdspladser i turismeindustrien
Antal af kommercielle bankfilialer
og pengeautomater pr. 100.000
voksne
Andel af voksne (15 år og opefter)
med en konto i en bank eller anden
finansiel institution, eller hos en
mobil-penge-tjeneste-udbyder
Forpligtelser og udbetalinger af
handelsrelateret bistand
8.b.1.
Tilstedeværelse af en udviklet og
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0013.png
igangsættes en global strategi for at
få unge i arbejde, og Den
Internationale Arbejdsorganisations
(ILO) Globale Jobpagt skal
gennemføres.
operationaliseret national strategi
for at få unge i arbejde, som en
særskilt del af den nationale
strategi for beskæftigelse.
Mål 9: Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og
bæredygtig industrialisering og understøtte innovation
9.1.
Der skal udvikles pålidelig,
bæredygtig og robust infrastruktur af
høj kvalitet, herunder regionale og
grænseoverskridende infrastruktur,
for at støtte den økonomiske
udvikling og menneskelig trivsel, med
fokus på lige adgang for alle til en
overkommelig pris.
En inklusiv og bæredygtig
industrialisering skal fremmes, og
industriens andel af beskæftigelsen
og bruttonationalproduktet skal øges i
betydelig grad inden 2030 i
overensstemmelse med nationale
forhold. l de mindst udviklede lande
skal industriens markedsandel
fordobles.
Små industri- og andre
virksomheders adgang til finansielle
tjenesteydelser, herunder
lånemuligheder til en overkommelig
pris skal øges, især i
udviklingslandene, og de skal
integreres bedre i værdikæder og
markeder.
Inden 2030 skal infrastrukturen
opgraderes og industrier retrofittes
for at gøre dem bæredygtige, med
mere effektiv udnyttelse af ressourcer
og øget brug af rene og miljøvenlige
teknologier og industrielle processer.
Alle lande skal handle ud fra deres
respektive kapacitet.
Videnskabelig forskning skal styrkes
og den teknologisk kapacitet i de
industrielle sektorer i alle lande skal
opgraderes, især i udviklingslandene,
ved bl.a. inden 2030 at fremme
innovation og væsentligt forøge det
samlede antal forsknings- og
udviklingsmedarbejdere pr. 1 million
indbyggere, samt ved at øge de
offentlige og private midler til
9.1.1.
Andel af befolkningen udenfor byer,
der bor inden for 2 km af en
helårsvej
Passager- og godsmængde, opdelt
efter transportform
9.1.2.
9.2.
9.2.1.
Fremstillingsindustriens merværdi i
forhold til BNP pr. indbygger
Beskæftigelse i
fremstillingsindustrien som andel af
den totale beskæftigelse
9.2.2
9.3.
9.3.1.
Andelen af små og mellemstore
virksomheder i industriens samlede
værditilvækst
Andelen af små og mellemstore
virksomheder med et lån eller en
kreditlinje
CO2-udledning ift. værditilvækst
9.3.2.
9.4.
9.4.1.
9.5.
9.5.1.
Udgifter til forskning og udvikling
som en andel af BNP
9.5.2.
Forskere (i fuldtidsbeskæftigelse
eller tilsvarende) pr. million
indbyggere
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0014.png
forskning og udvikling.
9.a.
9.b.
9.c.
Der skal faciliteres en bæredygtig og
robust infrastrukturudvikling i
udviklingslandene gennem øget
økonomisk, teknologisk og teknisk
støtte til afrikanske lande, de mindst
udviklede lande, udviklingslande uden
adgang til havet, små
udviklingsøstater.
National teknologiudvikling, forskning
og innovation i udviklingslande skal
støttes, herunder ved at sikre et
gunstigt politisk miljø for bl.a.
industriel diversificering og højere
merværdi for varer.
Adgang til informations- og
kommunikationsteknologi skal øges
betydeligt og det skal tilstræbes at
tilbyde alle adgang til Internettet, til
en overkommelig pris, i de mindst
udviklede lande, inden 2020.
9.a.1.
Samlede officielle internationale
støtte (officiel udviklingsbistand og
anden offentlig finansiering) til
infrastruktur
9.b.1.
Andel af merværdien for mellem-
og højteknologi industri af den
samlede værditilvækst
9.c.1.
Andel af befolkning dækket af et
mobilt netværk, opdelt på type af
teknologi
Mål 10: Reducer ulighed i og mellem lande
10.1.
Inden 2030 skal der opnås og
fastholdes en gradvis
indkomststigning for de nederste 40
procent af befolkningen, der er højere
end landsgennemsnittet.
Inden 2030 skal enhver, uanset alder,
køn, handicap, race, etnicitet,
oprindelse, religion eller økonomisk
eller anden status, i højere grad
inddrages i sociale, økonomiske og
politiske beslutninger.
Alle skal sikres lige muligheder,
ligesom samfundsforårsaget uligheder
skal reduceres, bl.a. ved at afskaffe
diskriminerende love, politikker og
skikke, og ved at fremme
hensigtsmæssig lovgivning, politikker
og foranstaltninger til at imødegå
dette.
Der skal vedtages politikker, især
finans-, løn- og socialpolitik, og
gradvist opnås større lighed.
Regulering og overvågning af de
globale finansielle markeder og
institutioner skal forbedres, og
10.1.1.
Væksten i husholdningsudgifter eller
indtægt pr. indbygger blandt de
nederste 40 procent af befolkningen
og den samlede befolkning
Andel af mennesker, der lever for
under 50 procent af
medianindkomsten, fordelt på alder,
køn og personer med handicap
10.2.
10.2.1.
10.3.
10.3.1.
10.4.
10.4.1.
10.5.
10.5.1.
Andel af befolkningen, som har
rapporteret, at de personligt har følt
sig diskrimineret eller chikaneret
inden for de foregående 12 måneder
på grundlag af en
forskelsbehandling, der er forbudt
ifølge den internationale
menneskerettighedslovgivning
Arbejdskraftens andel af BNP,
herunder løn og overførsler til social
sikring
Indikatorer for finansiel soliditet
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0015.png
10.6.
10.7.
implementering af disse regulativer
skal styrkes.
Udviklingslandene skal sikres øget
repræsentation og stemme i
beslutningstagning i de internationale
økonomiske og finansielle
institutioner, med henblik på at opnå
mere effektive, troværdige, ansvarlige
og legitime institutioner.
Der skal faciliteres en velordnet,
sikker, regulær og ansvarlig migration
og mobilitet af for personer, herunder
gennem implementering af planlagte
og velforvaltede migrationspolitikker.
Princippet om særlig og differentieret
behandling skal implementeres for
udviklingslandene, især de mindst
udviklede lande, i overensstemmelse
med aftaler i
Verdenshandelsorganisationen.
Der skal opmuntres til at give officiel
udviklingsbistand og finansielle
tilførsler, herunder direkte
udenlandske investeringer, til lande,
hvor behovet er størst, og især til de
mindst udviklede lande, de afrikanske
lande, udviklingslande uden adgang til
havet, og små udviklingsøstater.
Bidrag og investeringer skal gives i
overensstemmelse med
udviklingslandenes nationale planer og
programmer.
Inden 2030 skal omkostninger i
forbindelse med migranters
pengeoverførsler reduceres til mindre
end 3procent og overførselsveje med
omkostninger over 5procent skal
elimineres.
10.6.1.
Andel af medlemmer og
stemmerettigheder fra
udviklingslande i internationale
organisationer
10.7.1.
10.7.2.
10.a.
10.a.1.
Ansættelsesomkostningerne båret af
medarbejdere som andel af den
årlige indtægt i bestemmelseslandet
Antal af lande, der har
implementeret en velforvaltet
migrationspolitik
Andel af toldpositioner gældende for
import fra de mindst udviklede
lande og udviklingslande, der er
fritaget for told
10.b.
10.b.1.
Total ressourcetilførsel til udvikling
opdelt efter modtager- og
donorlande, og type af finansiel
tilførsel (f.eks. officiel
udviklingsbistand, direkte
udenlandske investeringer og andre
tilførsler)
10.c.
10.c.1.
Overførselsomkostninger som andel
af det overførte beløb
Mål 11: Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser
inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige
11.1.
Inden 2030 skal alle sikres adgang til
egnede og sikre boliger til en
overkommelige pris med adgang til
grundlæggende tjenesteydelser, og
slumkvarterer skal opgraderes.
Inden 2030 skal der skabes adgang
for alle til sikre, tilgængelige og
bæredygtige transportsystemer til en
overkommelig pris, trafiksikkerheden
skal forbedres bl.a. ved at udbygge
11.1.1.
Andel af bybefolkning, der lever i
slumkvarterer, uformelle
bebyggelser eller uegnede
boligforhold
Andel af befolkning, der har nem
adgang til offentlig transport,
fordelt på køn, alder og personer
med handicap
11.2.
11.2.1.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0016.png
11.3.
den kollektive trafik med særlig
hensyn til behov hos sårbare
befolkningsgrupper, kvinder, børn,
personer med handicap og de ældre.
Inden 2030 skal byudvikling gøres
mere inkluderende og bæredygtig, og
kapaciteten til en inddragende,
integreret og bæredygtig
boligplanlægning og forvaltning i alle
lande skal styrkes.
11.3.1.
11.3.2.
11.4.
Indsatsen for at beskytte og bevare
verdens kultur- og naturarv skal
styrkes.
11.4.1.
11.5.
Inden 2030 skal antallet af dødsfald
og antallet af berørte personer samt
reduktion i de direkte økonomiske tab
i forhold til det globale
bruttonationalprodukt, som følge af
katastrofer, herunder vandrelaterede
katastrofer, reduceres betydeligt med
fokus på beskyttelse af de fattige og
mennesker i sårbare situationer.
Inden 2030 skal den negative
miljøbelastning pr. indbygger
reduceres, herunder ved at lægge
særlig vægt på luftkvalitet og på
husholdnings- og anden
affaldsforvaltning.
11.5.1.
Forholdet mellem
arealanvendelsesraten (LCR) og
befolkningstilvækst
Andel af byer med en direkte
inddragelse af civilsamfundet i
byplanlægning og forvaltning, som
opererer regelmæssigt og
demokratisk
Samlede udgifter (offentlige og
private) pr. indbygger anvendt til
bevaring, og beskyttelse af al
kultur- og naturarv, opdelt efter
type (kulturarv, naturarv, blandet
samt verdenskulturarv registreret
under World Heritage Centre),
forvaltningsniveau (nationalt,
regionalt og lokalt/kommunalt),
udgiftstype (drifts-/anlægsudgift)
og type af privatfinansiering
(naturalier, privat non-profit sektor
og sponsorater)
Antal af døde, forsvundne personer
og personer, som er berørt af
katastrofe pr. 100.000 mennesker
Direkte økonomisk tab i forbindelse
med katastrofe i forhold til det
globale BNP, herunder
katastrofeskader på central
infrastruktur og afbrydelse af
basale tjenesteydelser
Andel af affald fra byer, der
indsamles regelmæssigt og har en
tilstrækkelig affaldsbehandling, ud
af det samlede total genereret
mængde affald fra byer opdelt,
efter byer.
Det årlige gennemsnitsniveau af
fine partikler (f.eks. PM2.5 og
PM10) i byer (vægtet indbyggertal)
Den gennemsnitlige andel af
bebyggede områder i byer, der er
åben tilgængelig for offentlig brug
for alle, opdelt på køn, alder og
personer med handicap
Andel af personer, der er ofre for
fysisk eller seksuel chikane, opdelt
på køn, alder, handicap og
ulykkessted, indenfor de seneste 12
måneder
Andel af befolkning, der lever i
11.5.2.
11.6.
11.6.1.
11.6.2.
11.7.
Inden 2030 skal der gives universel
adgang til sikre, inkluderende og
tilgængelige, grønne og offentlige
rum, især for kvinder og børn, for
ældre mennesker og for personer med
handicap.
11.7.1.
11.7.2.
11.a.
Positive økonomiske, sociale og
11.a.1.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0017.png
miljømæssige forbindelser mellem by,
opland og landdistrikter skal støttes
ved at styrke den nationale og
regionale udviklingsplanlægning.
11.b.
11.c.
Inden 2020 skal der ske en betydelig
stigning i antallet af byer og
bosættelser, der vedtager og
gennemfører integrerede politikker og
planer, der stræber mod inklusion,
ressourceeffektivitet, modvirkning og
tilpasning til klimaændringer,
modstandsdygtighed over for
katastrofer, og som udvikler og
gennemfører helhedsorienteret
katastrofe- risikostyring på alle
niveauer, i overensstemmelse med
Sendai-rammen for Katastrofe- og
Risikoforebyggelse (Sendai
Framework for Disaster Risk
Reduction 2015-2030).
De mindst udviklede lande skal
støttes, bl.a. gennem finansiel og
teknisk bistand, til at bygge
bæredygtige og robuste bygninger
med anvendelse af lokale materialer.
11.b.1.
byer, der gennemfører bymæssige
og regionale udviklingsplaner med
inddragelse af
befolkningsfremskrivning og
ressourcebehov, opdelt efter byens
størrelse
Andel af lokale regeringer, der
vedtager og gennemfører lokale
katastroferisikostyrings- strategier i
overensstemmelse med Sendai-
rammen for katastrofe- og
risikoforebyggelse 2015-2030a
Antal af lande med nationale og
lokale katastroferisikostyrings-
strategiera
11.b.2.
11.c.1.
Andel af finansiel støtte til de
mindst udviklede lande, som
anvendes til konstruktion og
eftermontering af bæredygtige,
robuste og ressourceeffektive
bygninger med brug af lokale
materialer
Mål 12: Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer
12.1.
Det 10-årige Rammeprogram for
Bæredygtige Forbrug- og
Produktionsmønstre skal
gennemføres, og alle lande skal tage
handling, med de udviklede lande i
spidsen, under hensyntagen til
udviklingslandenes udvikling og
kapaciteter.
Inden 2030 skal der opnås en
bæredygtig forvaltning og effektiv
udnyttelse af naturressourcer.
12.1.1.
Antal af lande med nationale
handlingsplaner for bæredygtigt forbrug
og produktion (SCP) eller SCP integreret
som en prioritet eller et mål i nationale
politikker
12.2.
12.2.1.
12.2.2.
12.3.
Inden 2030 skal det globale madspild
på detail- og forbrugerniveau pr.
indbygger halveres og fødevaretab i
produktions- og forsyningskæder,
herunder tab af afgrøder efter høst,
skal reduceres.
12.3.1.
Materielt fodaftryk, materielt fodaftryk
pr. indbygger og materielt fodaftryk ift.
BNP
Indenlandsk materialeforbrug,
indenlandsk materialeforbrug pr.
indbygger og indenlandsk
materialeforbrug ift. BNP
Globalt fødevaretab indeks
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0018.png
12.4.
Inden 2020 skal der opnås en
miljømæssig forsvarlig håndtering af
kemikalier og affald i hele deres
livscyklus, i overensstemmelse med
de aftalte internationale rammer2, og
udledning til luft, vand og jord skal
væsentligt reduceres for at minimere
negative indvirkninger på menneskers
sundhed og miljøet.
Inden 2030 skal affaldsgenereringen
væsentligt reduceres gennem
forebyggelse, reduktion, genvinding
og genbrug.
Virksomheder, især store og
transnationale virksomheder, skal
opfordres til at benytte bæredygtig
praksis og til at integrere oplysninger
om bæredygtighed i deres
rapporteringscyklus.
Der skal fremmes bæredygtige
offentlige indkøbspraksis i
overensstemmelse med nationale
politikker og prioriteter.
Inden 2030 skal det sikres, at
mennesker alle steder, har den
relevante information og viden om
bæredygtig udvikling og livsstil i
harmoni med naturen.
12.4.1.
12.4.2.
Antal underskrivere på internationale
multilaterale miljøaftaler om farligt
affald og andre kemikalier, der opfylder
deres forpligtelser og ansvar ved at
overføre oplysninger som påkrævet i
hver relevant aftale
Farligt affald genereret pr. indbygger og
andel af behandlet farligt affald, opdelt
efter behandlingstype
National genanvendelsesrate, ton af
geanvendt materiale
Antal virksomheder, der offentliggør
rapporter om bæredygtighed
12.5.
12.5.1.
12.6.
12.6.1.
12.7.
12.7.1.
Antal af lande, der gennemfører
bæredygtig offentlig indkøbspolitik og
handlingsplaner
Omfang af (i) uddannelse i globalt
medborgerskab og (ii) uddannelse i
bæredygtig udvikling (herunder
uddannelse i klimaændringer) er
integreret i a) nationale
uddannelsespolitikker, b) læseplaner, c)
læreruddannelse og d) vurdering af de
studerende
Størrelse af støtte til udviklingslande,
der går til forskning og udvikling af
bæredygtigt forbrug og produktion og
miljørigtige teknologier
Antal af bæredygtige turisme-strategier
eller politikker og gennemførte
handlingsplaner ud fra aftalte
overvågning og evalueringsværktøjer
Mængden af fossile brændstofsubsidier
pr. BNP-enhed (produktion og forbrug)
og i forhold til de samlede nationale
udgifter til fossile brændstoffer
12.8.
12.8.1.
12.a.
12.b.
12.c.
Udviklingslande skal støttes i at styrke
deres videnskabelige og teknologiske
kapacitet til at bevæge sig i retning af
mere bæredygtige forbrugs- og
produktionsmønstre.
Der skal udvikles og indføres
værktøjer til at overvåge
indvirkningerne af bæredygtig
udvikling på bæredygtig turisme, der
skaber arbejdspladser og fremmer
lokal kultur og lokale produkter.
Ineffektive fossile brændstof-
subsidier, der tilskynder unødvendigt
forbrug, skal rationaliseres ved at
fjerne markedsforvridninger, i
overensstemmelse med nationale
12.a.1.
12.b.1.
12.c.1.
2
Hermed menes de globale kemikalie- og affaldskonventioner og andre frivillige, men politisk forpligtende fora, først
og fremmest SAICM (Strategic Approach to International Chemicals Management). Der er således ikke tale om
ra
ebeti gelser, e o de ”ra
eværk” der eksisterer for i ter atio al reguleri g og fre
e af sikker
kemikaliehåndtering.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0019.png
forhold, herunder ved omlægning af
beskatningsregler og udfasning af
skadelige subsidier, hvor de
eksisterer, for at afspejle deres
miljøpåvirkninger, under fuld
hensyntagen til de særlige behov og
vilkår, der gør sig gældende for
udviklingslande, og minimere
eventuelle negative virkninger på
deres udvikling på en måde, der
beskytter de fattige og de berørte
samfund.
Mål 13: Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer
og deres konsekvenser [b]
13.1.
Modstandskraft og tilpasningsevne til
klimarelaterede risici og
naturkatastrofer i alle lande skal
styrkes.
13.1.1.
Antallet af døde, forsvundne
personer og personer, som er
berørt af katastrofe pr. 100.000
indbyggere
Antal af lande med nationale og
lokale strategier for
katastroferisikohåndtering
Andel af lokale regeringer, der har
vedtaget og implementeret lokale
strategier for at nedbringe
katastroferisikoen i
overensstemmelse med nationale
strategier for at nedbringe
katastroferisiko
Antal af lande, der har meddelt en
etablering eller igangsætning af en
integreret politik/strategi/plan, der
øger deres evne til at tilpasse sig
de negative virkninger af
klimaforandringerne og som
fremmer modstandsdygtighed
overfor klimaændringer, og
udvikling af lav udledning af
drivhusgasser på en måde, der ikke
truer fødevareproduktion (herunder
en national tilpasningsplan, et
nationalt bestemt bidrag, national
kommunikation, toårig opdateret
indberetning eller andet)
Antal af lande, der har integreret
modvirkning, tilpasning,
begrænsning af skaderne og tidlig
varsling i læseplaner på både
grund-, mellem- og
højuddannelsesniveau.
13.1.2.
13.1.3.
13.2.
Tiltag mod klimaforandringer skal
integreres i nationale politikker,
strategier og planlægning.
13.2.1.
13.3.
Undervisning, oplysning og den
menneskelige og institutionelle
kapacitet skal forbedres ift.
modvirkning, tilpasning,
skadesbegrænsning og tidlig varsling
af klimaændringer.
13.3.1.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0020.png
13.3.2.
13.a.
13.b.
De udviklede landes forpligtelse, som
underskrivere af FN's
Rammekonvention om
Klimaændringer, skal indfris, til målet
om i fællesskab at mobilisere 100
mia. USD årligt inden 2020 fra alle
kilder, for at imødekomme
udviklingslandenes behov for
meningsfulde modvirkningstiltag og
gennemskuelighed ved
gennemførelse, og Den Grønne
Klimafond skal kapitaliseres snarest
muligt.
Der skal fremmes mekanismer, der
kan øge kapaciteten til effektiv
planlægning og forvaltning, som
relaterer sig til klimaændringer i de
mindst udviklede lande og små
udviklingsøstater, og med fokus på
kvinder, de unge samt lokale og
marginaliserede samfund.
13.a.1.
Antal af lande, der har meddelt en
styrkelse af den institutionelle,
systematiske og individuelle
kapacitetsopbygning til at
gennemføre tilpasning, modvirkning
og teknologioverførsel, og
udviklingstiltag
Mobiliseret beløb i USD om året
mellem 2020 og 2025 underlagt
forpligtelsen om at mobilisere 100
mia. USD
13.b.1.
Antal af mindst udviklede lande og
små østater, der modtager
specialiseret støtte, og størrelsen af
støtte, herunder til finansiel,
teknologisk og
kapacitetsopbygning, til at øge
kapaciteten til effektiv planlægning
og forvaltning, som relaterer sig til
klimaændringer, herunder med
fokus på kvinder, unge samt lokale
og marginaliserede samfund
Mål 14: Bevare og sikre bæredygtigt brug af verdens have
og deres ressourcer
14.1.
Inden 2025 skal alle former for
havforurening forhindres og
væsentligt reduceres, især forurening
forårsaget af landbaserede aktiviteter,
herunder havaffald og forurening med
næringsstoffer.
Inden 2020 skal hav- og kystnære
økosystemer beskyttes og forvaltes
bæredygtigt for at undgå væsentlige
negative indvirkninger, bl.a. ved at
styrke deres modstandskraft og ved
at genoprette dem for at opnå sunde
og produktive have.
Indvirkningen af forsuringen af
havene skal minimeres og håndteres,
bl.a. gennem øget videnskabeligt
samarbejde på alle niveauer.
Inden 2020 skal fiskeri reguleres
14.1.1.
Indeks over kyst overgødskning
(kysteutrofiering) og densiteten af
flydende plastikaffald
14.2.
14.2.1.
Andel af nationale eksklusive
økonomiske zoner, der
administreres på basis af en
økosystem-tilgang
14.3.
14.3.1.
Gennemsnitlig surhedsgrad i havet
(pH) målt i henhold til et aftalt
antal repræsentative målestationer
Andelen af fiskebestande, der er
14.4.
14.4.1.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0021.png
14.5.
14.6.
14.7.
14.a.
14.b.
effektivt, og der skal sættes en
stopper for overfiskeri, for ulovligt,
urapporteret og ureguleret fiskeri og
for destruktive fiskerimetoder. Der
skal implementeres videnskabeligt
baserede forvaltningsplaner for at
genoprette fiskebestande hurtigst
muligt, og som minimum til niveauer,
der giver et bæredygtigt udbytte
vurderet efter deres biologiske
karakteristika.
Inden 2020 skal mindst 10procent af
kyst- og havområder være beskyttet,
i overensstemmelse med national og
international lovgivning og baseret på
den bedste tilgængelige
videnskabelige information.
Inden 2020 skal bestemte former for
fiskeristøtte, der forårsager
overkapacitet og overfiskeri, forbydes,
og støtte, der bidrager til ulovlig,
urapporteret og ureguleret fiskeri,
skal fjernes, og der skal afstås fra at
indføre nye lignende støtteordninger,
idet det erkendes at passende og
effektiv speciel- og differentieret
behandling af udviklingslande og de
mindst udviklede lande bør være en
integreret del af
Verdenshandelsorganisationens
forhandlinger om
fiskeristøtteordninger [c].
Inden 2030 skal de økonomiske
fordele øges for små udviklingsøstater
og de mindst udviklede lande, som
stammer fra bæredygtig brug af
havets ressourcer, herunder
bæredygtig forvaltning af fiskeri,
akvakultur og turisme.
Den videnskabelige viden,
forskningskapacitet og overførsels af
havteknologi skal øges, idet der tages
hensyn til "the Intergovernmental
Oceanographic Commission Criteria
and Guidelines on the Transfer of
Marine Technology", for at forbedre
havenes sundhedstilstand og for at
øge havbiodiversitetens bidrag til
udviklingen i udviklingslande, især
små østater under udvikling og de
mindst udviklede lande.
Småfiskere skal gives adgang til
havets ressourcer og markeder.
indenfor deres biologisk
bæredygtige niveauer
14.5.1.
Dækningsgraden af beskyttede
havområder i forhold til de samlede
havområder
14.6.1.
Hvert lands fremskridt i forhold til
graden af implementering af
internationale instrumenter, der har
det mål at bekæmpe ulovligt,
urapporteret og ureguleret fiskeri
14.7.1.
Bæredygtigt fiskeri som procentdel
af BNP for små østater under
udvikling, for de mindst udviklede
lande og for alle lande
14.a.1.
Andel af det samlede
forskningsbudget der går til
forskning indenfor havteknologi
14.b.1.
Fremskridt i hvert land i forhold til
graden af indførelse af
juridiske/regulative/policy-
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0022.png
14.c.
Beskyttelse og bæredygtigt brug af
havene og deres ressourcer skal øges
ved at implementere den
internationale lovgivning, som
afspejlet i De Forenede Nationers
Havretskonvention (UNCLOS), som
angiver de juridiske rammer for
bevarelse og bæredygtigt brug af
havene og deres ressourcer, som
anført i paragraf 158 i "The future we
want".
14.c.1.
/institutionelle rammer, der
anerkender og beskytter
småfiskeres adgangsrettigheder
Antal af lande, der gør fremskridt i
forhold til at ratificere, acceptere og
implementere retlige-, policy- og
institutionelle rammer, og hav-
relaterede instrumenter, som
implementerer international
lovgivning, som angivet i De
Forenede Nationers
Havretskonvention, for bevarelse
og bæredygtigt brug af havet og
dets ressourcer
Mål 15: Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af
økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse
udpining af jorden og tab af biodiversitet
15.1.
Inden 2020 skal der sikres bevarelse,
genoprettelse og bæredygtig brug af
økosystemer på land og i ferskvand
og deres tjenesteydelser, specielt
skove, vådområder, bjerge og
tørområder i henhold til forpligtigelser
under internationale aftaler.
Inden 2020 skal bæredygtig
forvaltning af alle typer af skove
fremmes, skovrydning skal stoppes,
forringede skove skal genskabes og
skovrejsning og skovtilplantning skal
væsentligt øges set.
Inden 2030 skal ørkendannelse
bekæmpes, forringet land og jord
genoprettes, herunder land påvirket
af ørkendannelse, tørke og
oversvømmelse, og det skal forsøges
at opnå en jordforringelsesneutral
verden.
Inden 2030 skal der sikres beskyttelse
af bjergøkosystemer, herunder deres
biodiversitet, for at kunne øge deres
evne til at bidrage til bæredygtig
udvikling.
Der skal tages omgående og
væsentlig handling for at begrænse
forringelse af naturlige levesteder,
stoppe tab af biodiversitet og, inden
2020, beskytte og forhindre
udryddelse af truede arter.
Der skal fremmes retfærdig og ligelig
fordeling af fordelene ved udnyttelse
15.1.1.
15.1.2.
Skovområde som andel af samlede
landområde
Andel af vigtige økosystemer på
land og for ferskvandsbiodiversitet,
som er del af beskyttet områder,
opdelt efter form for økosystem
Fremskridt i forhold til bæredygtig
skovforvaltning
15.2.
15.2.1.
15.3.
15.3.1.
Andel af jordareal, der er forringet i
forhold til totalt landområde
15.4.
15.4.1.
15.4.2.
15.5.1.
Omfang af beskyttede områder af
vigtige steder i forhold til bjerg
biodiversitet
Indeks over grønne bjergområder
Rødliste-indeks (Red List Index)
15.5.
15.6.
15.6.1.
Antal af lande, der har vedtaget
lovgivningsmæssige, administrative
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0023.png
15.7.
15.8.
15.9.
15.a.
15.b.
15.c.
af genetiske ressourcer og fremmes
en rimelig adgang til sådanne
ressourcer, som aftalt internationalt.
Der skal tages omgående handling for
at stoppe krybskytteri og ulovlig
handel med beskyttede dyr- og
plantearter og adressere både
efterspørgsel og udbud af ulovlige
produkter af vilde dyr.
Inden 2020 skal der introduceres
foranstaltninger for at forhindre
indførelsen og væsentligt begrænses
indvirkningen af invasive arter på
land- og i vandøkosystemer, og der
skal kontrolles eller udryddes de
prioriterede arter.
Inden 2020 skal der integreres
økosystem- og biodiversitetsværdier i
national og lokal planlægning, i
udviklingsprocesser, og i
fattigdomsbekæmpelsesstrategier og
redegørelser.
De finansielle ressourcer fra alle kilder
til at beskytte og bruge biodiversitet
og økosystemer bæredygtigt skal
mobiliseres og øges betydeligt.
Der skal mobiliseres betydelige
ressourcer fra alle kilder og alle
niveauer til at finansiere bæredygtig
skovforvaltning og til at give
tilstrækkelige incitamenter for
udviklingslande til at fremme denne
form for forvaltning, herunder
beskyttelse og genplantning af
fældede skovområder.
Den globale støtte til kampen mod
krybskytteri og ulovlig handel med
beskyttet arter, bl.a. gennem
styrkelse af lokale samfunds
muligheder for at forfølge en
bæredygtig levevis skal øges.
15.7.1.
og politiske rammer for at sikre
retfærdig og ligelig fordeling af
fordelene
Andel af handlet vildtdyr-liv på
baggrund af krybskytteri eller
ulovlig handel
15.8.1.
Andel af lande, der har vedtaget
relevant national lovgivning og
afsat tilstrækkelige ressourcers til
at forhindre eller kontrollere
invasive naturfremmede arter
15.9.1.
Fremskridt mod fastsatte nationale
mål i overensstemmelse med Aichi
Biodiversitetsmål 2 i Strategiplanen
for Biodiversitet 2011-2020
15.a.1.
15.b.1.
Officiel udviklingsbistand og
offentlige udgifter til beskyttelse og
bæredygtigt brug af biodiversitet
og økosystemer
Officiel udviklingsbistand og
offentlige udgifter til beskyttelse og
bæredygtigt brug af biodiversitet
og økosystemer
15.c.1.
Andel af handlet vildt dyreliv på
baggrund af krybskytteri eller
ulovlig handel.
Mål 16: Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle
adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige
og inddragende institutioner på alle niveauer
16.1.
Alle former for vold og voldsrelateret
dødsfald skal reduceres væsentligt
overalt.
16.1.1.
Antal af ofre for overlagt mord pr.
100.000 mennesker, opdelt på køn
og alder
Konfliktrelaterede dødsfald pr.
100.000 mennesker, opdelt på køn,
alder og årsag
16.1.2.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0024.png
16.1.3.
16.1.4.
16.2.
Mishandling, udnyttelse og
menneskehandel og alle former for
vold og tortur mod børn skal stoppes.
16.2.1.
16.2.2.
16.2.3.
16.3.
Retssikkerheden skal fremmes på
nationalt og internationalt niveau, og
der skal sikres lige adgang til en
retfærdig rettergang for alle.
16.3.1.
16.3.2.
16.4.
Inden 2030 skal ulovlige penge- og
våbenstrømme væsentligt reduceres,
og indsatsen for inddrivelse og
tilbagelevering af af stjålne værdier
og bekæmpelse af alle former for
organiseret kriminalitet skal styrkes.
16.4.1.
16.4.2.
16.5.
Alle former for korruption og
bestikkelse skal nedbringes
betydeligt.
16.5.1.
16.5.2.
16.6.
Der skal udvikles effektive, ansvarlige
og gennemsigtige institutioner på alle
niveauer.
16.6.1.
Andel af befolkning, som har været
udsat for fysisk, psykisk eller
seksuel vold inden for de seneste
12 måneder
Andel af befolkning, der føler sig
sikre, når de går alene rundt i
deres nærområde
Andel af 1-17-årige børn, der har
oplevet enhver form for fysisk straf
og/eller psykisk aggressivitet fra
deres omsorgsperson indenfor den
seneste måned
Antal af ofre for menneskehandel
pr. 100.000 mennesker, opdelt på
køn, alder og form for udnyttelse
Andel af unge kvinder og mænd
mellem 18 og 29 år, som har
oplevet seksuel vold inden de fyldte
18 år
Andel af voldsofre indenfor de
seneste 12 måneder, som har
rapporteret, at de har været offer,
til en kompetent myndighed eller
anden anerkendt
konfliktløsningsmekanisme
Andel af ikke-dømte tilbageholdte i
forhold til det samlede antal
indsatte i fængsler
Den totale værdi af indgående og
udgående ulovlige pengestrømme (i
US dollars)
Andel af konfiskerede håndvåben
og lette våben, som er registreret
og sporet i henhold til
internationale standarder og retlige
instrumenter
Andel af personer, der har været i
kontakt med en offentligt ansat
mindst én gang og som betalte
bestikkelse til en offentlig ansat,
eller som blev bedt om bestikkelse
af en offentligt ansat indenfor de
seneste 12 måneder
Andel af virksomheder, der mindst
én gang har været i kontakt med
en offentligt ansat og som betalte
bestikkelse til en offentligt ansat,
eller som blev bedt om bestikkelse
af en offentligt ansat indenfor de
seneste 12 måneder
De primære statsudgifter, som
andel af det godkendte budget,
opdelt efter sektor (eller
budgetkode eller lignende)
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0025.png
16.6.2.
16.7.
Der skal sikres lydhøre, inkluderende,
deltagerbaserede og repræsentative
beslutningsprocesser på alle
niveauer.
16.7.1.
16.7.2.
16.8.
Udviklingslandenes deltagelse i
globale mellemstatslige institutioner
skal udbygges og styrkes.
Inden 2030 skal der gives en retlig
identitet til alle, herunder
fødselsregistrering.
Der skal sikres offentlig adgang til
information og beskyttelse af
fundamentale frihedsrettigheder i
henhold til international lovgivning og
internationale aftaler.
16.8.1.
16.9.
16.9.1.
16.10.
16.10.1.
16.10.2.
16.a.
16.b.
Relevante nationale institutioner skal
styrkes, bl.a. gennem internationalt
samarbejde, for at opbygge kapacitet
på alle niveauer, og i særdeleshed i
udviklingslande, for at forhindre vold
og bekæmpe terrorisme og
kriminalitet.
Ikke-diskriminerende love og
politikker til støtte for en bæredygtig
udvikling skal fremmes og
håndhæves.
16.a.1.
Andel af befolkning, der var tilfreds
med deres seneste oplevelse af en
offentlig tjeneste ydelse
Andel af stillinger (opdelt pår køn,
alder, personer med handicap og
befolkningsgrupper) ved offentlige
institutioner (nationale og lokale
beslutningsmyndigheder, offentlige
serviceerhverv og retsvæsenet) i
sammenligning med den nationale
fordeling
Andel af befolkning, som mener, at
beslutningsprocesser er
inkluderende og lydhøre, opdelt på
køn, alder, handicap og
befolkningsgruppe
Andel af medlemmer og
stemmerettigheder fra
udviklingslande i internationale
organisationer
Andel af børn under fem år, hvor
fødsel er blevet registreret af en
civil myndighed, opdelt på alder
Antal af bekræftede mord,
bortførelser, tvungne forsvindinger,
vilkårlige tilbageholdelser og tortur
mod journalister og associerede
mediefolk, fagforeningsmedlemmer
og menneskerettighedsforkæmpere
indenfor de seneste 12 måneder
Antal af lande, der har vedtaget og
afgivet konstitutionelle, lovmæssige
og/eller politiske garantier for
offentlig adgang til information
Tilstedeværelse af uafhængige
nationale
menneskerettighedsinstitutioner,
der opfylder Paris-principperne
16.b.2.
Andel af befolkning, der rapporterer
at have følt sig diskrimineret eller
forfulgt indenfor de seneste 12
måneder som følge af ulovlig
diskrimination i henhold til de
internationale menneskerettigheder
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0026.png
Mål 17: Styrke det globale partnerskab for handling og øg
midlerne til at nå målene
17.1.
National ressourcemobilisering skal
styrkes, bl.a. gennem international
støtte til udviklingslande, for at
forbedre den nationale kapacitet til
skatte- og andre
indtægtsopkrævninger.
Udviklede lande skal leve fuldt op til
deres officielle forpligtelser til at give
udviklingsbistand, herunder mange
udviklede landes løfte om at nå
målet på 0,7procent af
bruttonationalproduktet i
udviklingsbistand (ODA/BNI) til
udviklingslande og 0,15procent til
0,20procent af ODA/BNI til de mindst
udviklede lande. ODA-ydere
tilskyndes til at sætte et mål om at
give mindst 0,20procent af ODA/BNI
til de mindst udviklede lande.
Der skal mobiliseres yderligere
finansielle ressourcer til
udviklingslande fra forskellige kilder.
17.1.1.
17.1.2.
Statens samlede indtægter som
andel af BNP, opdelt på kilde
Andel af det nationale budget, der
finansieres af nationale
skatteindtægter
Netto officiel udviklingsbistand,
samlet og til de mindst udviklede
lande, som andel af Organisationen
for Økonomisk Samarbejde og
Udviklings (OECD)
udviklingskomites donorers
samlede bruttonationalindkomst
(BNI)
17.2.
17.2.1.
17.3.
17.3.1.
17.3.2.
17.4.
17.5.
Udviklingslande skal hjælpes til at
opnå langsigtede og bæredygtig
gæld gennem koordinerede
politikker, der skal fremme
finansiering, sanering og
restrukturering af gæld, alt efter
hvad der er passende, og den
eksterne gæld for meget gældsatte
fattige lande skal adresseres med
henblik på at nedsætte gældspresset.
Der skal vedtages og implementeres
investeringsfremmende tiltag for de
mindst udviklede lande.
17.4.1.
Direkte udenlandske investeringer
(FDI), ulandsbistand og Syd-Syd-
samarbejde som en andel af det
samlede nationale budget
Størrelsen af pengeoverførsler til
hjemland fra emigranter (i US
dollars) som andel af samlet BNP
Gældydelse som en andel af
eksport af varer og tjenesteydelser
17.5.1.
Antal af lande, der har vedtaget og
implementeret
investeringsfremmende tiltag for de
mindst udviklede lande
Antal af videnskabelige- og/eller
teknologiske samarbejdsaftaler og
programmer mellem lande, opdelt
efter type af samarbejde
Fastnet internet abonnementer pr.
100 indbyggere, opdelt på
hastighed
Teknologi
17.6.
Der skal forbedres Nord-Syd-, Syd-
Syd- og det regionale triangulære
samarbejde samt det internationale
samarbejde omkring, og adgang til,
videnskab, teknologi og innovation,
og øges vidensdeling igennem
gensidige aftalte vilkår, herunder
forbedret koordinering af
eksisterende mekanismer, især på
FN-niveau, og gennem en global
17.6.1.
17.6.2.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0027.png
teknologi-faciliteringsmekanisme.
Udvikling, overførsel, udbredelse og
spredning af miljøtilpassede
teknologier til udviklingslande på
gunstige vilkår, herunder
koncessionsvilkår og begunstigede
vilkår, skal fremmes, efter gensidig
aftale.
17.8.
Teknologibanken og videnskab-,
teknologi- og innovationskapacitets-
opbygningsmekanismer skal
igangsættes for de mindst udviklede
lande inden 2017, og der skal ske en
øget brug af støtteteknologier, især
informations- og
kommunikationsteknologier.
Kapacitetsopbygning
17.9.
International støtte til
implementering af effektiv og
målrettet kapacitetsopbygning i
udviklingslande skal styrkes, for at
støtte nationale planer til
implementering af verdensmålene for
bæredygtig udvikling, herunder
gennem Nord-Syd-, Syd-Syd- og
triangulært samarbejde.
Handel
17.10. Der skal fremmes et universelt,
regelbaseret, åbent, ikke-
diskriminerende og retfærdigt
multilateralt handelssystem under
Verdenshandelsorganisationen, bl.a.
gennem forhandlingskonklusionerne
fra "Doha-udviklingsdagsordenen"
17.11. Udviklingslandenes eksport skal øges
betydeligt, og der skal særligt stiles
efter at fordoble de mindst udviklede
landes andel af den globale eksport
inden 2020.
17.12. Der skal implementeres rettidig
toldfri og kvotefri markedsadgang for
alle de mindst udviklede lande, i
overensstemmelse med
Verdenshandelsorganisationens
beslutninger, bl.a. ved at sikre at
regler vedrørende
præferenceoprindelsesland,
gældende for import fra de mindst
udviklede lande, er gennemsigtige og
enkle, og bidrager til at give lettere
markedsadgang.
17.7.
17.7.1.
Den samlede størrelse af godkendt
finansiering til udviklingslande, der
er afsat til at fremme udvikling,
overførsel, udbredelse og spredning
af miljøtilpasset teknologier
17.8.1.
Andel af personer, der bruger
internettet
17.9.1.
Dollarværdien af finansiel og
teknisk bistand (herunder gennem
Nord-Syd-, Syd-Syd- og
trekantssamarbejde.)
17.10.1.
Globalt vægtet tarifgennemsnit
17.11.1.
Udviklingslande og de mindst
udviklede landes andel af den
globale eksport
17.12.1.
Gennemsnitstariffer, som
udviklingslande, de mindst
udviklede lande og små østater
under udvikling, står overfor.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0028.png
Systemiske udfordringer
Kohærens mellem politikker og institutioner
17.13. Den globale makroøkonomiske
stabilitet skal forbedres, bl.a.
gennem koordination og kohærens af
politikker.
17.14. Politikkohærens for bæredygtig
udvikling skal styrkes.
17.15.
Der skal udvises respekt for hvert
lands politiske handlerum og
lederskab i forhold til at indføre og
implementere politikker til
udryddelse af fattigdom og
bæredygtig udvikling.
Multi-stakeholder partnerskaber
17.16. Det globale partnerskab for
bæredygtig udvikling skal styrkes,
suppleret af partnerskaber med
mange forskellige interessenter, der
mobiliserer og deler viden,
ekspertise, teknologi og finansielle
ressourcer, for at støtte alle lande i
at nå verdensmålene for bæredygtig
udvikling, især udviklingslandene
17.17. Der skal tilskyndes og fremmes
effektive offentlige partnerskaber,
offentligt-private partnerskaber og
civilsamfundspartnerskaber, som
bygger på erfaringer og
ressourcestrategier fra
partnerskaber.
17.18. Inden 2020 skal støtten til
kapacitetsopbygning i
udviklingslandene øges, herunder til
de mindst udviklede lande små
udviklingsøstater, for i væsentlig
grad at øge tilgængeligheden af høj
kvalitet, opdatereret og pålidelig
data, der er disaggregeret efter
indkomst, køn, alder, race, etnicitet,
migrationsstatus, handicap,
geografisk placering og andre
relevante karakteristika i en national
kontekst.
17.13.1.
Makroøkonomiske instrumenter
17.14.1.
17.15.1.
Antal af lande, der har mekanismer
på plads til at øge policy-kohærens
i forhold til bæredygtig udvikling
Udstrækning af brug af landes egne
resultatbaserede rammer og
planlægningsværktøjer opdelt efter,
hvem der leverer
udviklingssamarbejdet
17.16.1.
Antal af lande, der rapporterer
fremskridt indenfor multi-
stakeholder udviklingseffektive
monitoreringsrammer, der støtter
opnåelse af verdensmålene for
bæredygtig udvikling
17.17.1.
Mængden af US dollars, der
afsættes til offentligt-private
partnerskaber og
civilsamfundspartnerskaber
17.18.1.
17.18.2.
17.18.3.
17.19.
Inden 2030 skal der bygges videre
på eksisterende initiativer for at
udvikle måling af fremskridt mod
bæredygtig udvikling, som
17.19.1.
Andel af bæredygtige
udviklingsindikatorer produceret på
nationalt niveau med komplet
opdeling, hvor relevant i henhold til
målet, og i overensstemmelse med
de grundlæggende principper for
officiel statistik
Antallet af lande, der har national
lovgivning, der retter sig efter de
grundlæggende principper for
officiel statistik
Antal af lande med en national plan
for statistisk data, der er fuldt
finansieret og i gang med at blive
implementeret, opdelt efter
finansieringskilde
Dollarværdien af alle ressourcer,
der er afsat til at styrke den
statistiske kapacitet i
udviklingslande
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets oversigt over FN's Verdensmål, delmål og indikatorer
1998534_0029.png
supplererer bruttonationalproduktet
og den statistiske
kapacitetsopbygning i
udviklingslandene skal støttes.
17.19.2.
Andel af lande som (a) har udført
mindst én folketælling og
husoptælling inden for de seneste
10 år og som (b) har opnået 100
procent fødselsregistrering og
80procent dødsfaldsregistrering
[a] En mellemstatslig ekspertgruppe, etableret af Generalforsamlingen (resolution 69/284),
med fokus på indikatorer og terminologi indenfor risikoreduktion i forhold til naturkatastrofer,
er ved at udvikle indikatorer til at måle globale fremskridt i forhold til implementeringen af
Sendai. [b] Det anerkendes at De Forenede Nationers "Framework Convention on Climate
Change" er den primære internationale, mellemstatslige forum for forhandlinger i forbindelse
med verdens klimansvar [c] Igangværende forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen,
Doha-udviklingsdagsordenen og det ministerielle mandat fra Hong Kong.