Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 167
Offentligt
1998494_0001.png
ALMEN
PRAKSIS
– en del af det samlede
sundhedsvæsen
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Henvendelse af 9/1-19 fra Danske Patienter om anbefalinger til fremtidens almene praksis
1998494_0002.png
Tilstrækkelig kapacitet, de rette kompetencer og sammenhæng er vigtige
forudsætninger for god behandling i sundhedsvæsenet. Men sundheds-
væsenet er udfordret. Det gælder også almen praksis, der presses af
lægemangel og nye opgaver. Politikerne har ansvaret for at skabe de rette
rammer for almen praksis, så den udvikler sig i tråd med patienter og
pårørendes behov.
Danske Patienter præsenterer her en række bud
på løsninger og væsentlige indsatsområder.
Danske Patienters anbefalinger
til fremtidens almene praksis
De folkevalgte politikere bør i højere grad tage ansvaret for, at almen praksis udvikler sig
i takt med patienter og pårørendes behov og ønsker.
Tid, sammenhæng og kvalitet i behandlingen er nøgleordene for udviklingen – og det
gælder både i den nuværende og en fremtidig organisering af sundhedsvæsenet.
Patienter og pårørende ønsker, at de alment praktiserende læger frem over i højere grad:
1.
Indgår i tætte, organiserede samarbejder med det øvrige sundhedsvæsen om at
udvikle og udbyde sundhedstilbud.
2. Har en helhedsorienteret tilgang til patienten – herunder hverdagsliv og pårørende.
3. Bidrager med data, som kan højne kvaliteten af det samlede forløb og
sundhedsvæsen.
Danske Patienter opfordrer til, at både brugere og læger inddrages i udviklingsarbejdet.
2
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Henvendelse af 9/1-19 fra Danske Patienter om anbefalinger til fremtidens almene praksis
1998494_0003.png
70 %
30 %
Mange klinikker har lukket for tilgang
På landsplan har syv ud af 10 klinikker i almen praksis lukket for tilgang af nye patienter
(Praktiserende Lægers Organisation 2018a), og i nogle landsdele er tallet tæt på
100 procent. Det er en massiv udfordring for patienterne, og det kalder på løsninger,
som kan dæmme op for dækningsproblemet – både nu og i fremtiden.
Samtidigt stiller udviklingen i sygdomsbilledet, behandlingsmuligheder og ændret
behandlingsansvar nye krav til sundhedsvæsenet, der skal tilpasse sig for fortsat at kunne
levere en ordentlig kvalitet i patientforløbene. Opgaverne er blevet mere komplekse – og
der er blevet flere af dem. Det gælder også for de praktiserende læger.
Almen praksis løser en kerneopgave i det danske sundhedsvæsen. Der er ingen tvivl om,
at patienter og pårørende ser besøgene hos den praktiserende læge som en central del
af både korte og kroniske sygdomsforløb. Derfor er det vigtigt med en velfungerende
praksissektor.
Det er de folkevalgte politikeres opgave at indrette og lede praksissektoren på en måde,
der giver tid til patienterne og deres pårørende, skaber sammenhæng til alle øvrige
dele af sundhedsvæsenet og sikrer behandling af høj kvalitet. Det er både aktuelt i den
nuværende og fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. De nye rammer for almen
praksis skal udvikles i tæt samarbejde med både læger, patienter og pårørende.
3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Henvendelse af 9/1-19 fra Danske Patienter om anbefalinger til fremtidens almene praksis
1998494_0004.png
Lægemangel: En seriøs udfordring
med konsekvenser for kvaliteten
Den aktuelle lægemangel er en seriøs problemstilling. Som en direkte konsekvens af de
mange klinikker, der har lukket for tilgang af nye patienter, har de resterende praktise-
rende læger ekstra travlt.
To ud af tre af landets praktiserende læger har nået deres maksimale kapacitet
1
, og flere
klinikker har set sig nødsaget til at udvide deres grænse for, hvor mange patienter de kan
have tilknyttet på én gang. Et stort antal praktiserende læger oplever stresssymptomer
og en følelse af at være udbrændte – blandt andet på grund af de mange arbejdstimer og
komplekse patientkontakter
2
.
1
Jf. overenskomstaftalen er det tilladt for praktiserende læger at lukke for tilgang ved 1.600 tilknyttede patienter,
dog med mulighed for at udvide kapaciteten op til 2.700 patienter. Yderligere udvidelse skal godkendes (Region-
ernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation 2018:23-24).
I en undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø i almen praksis har 38 procent af de adspurgte praktiserende læger en
moderat grad af udbrændthed, og stressniveauet blandt praktiserende læger er højere end hos normalpopula-
tionen (Pedersen et al. 2016:5).
2
4
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Henvendelse af 9/1-19 fra Danske Patienter om anbefalinger til fremtidens almene praksis
1998494_0005.png
Det øgede arbejdspres kommer også til udtryk i kvaliteten af mødet mellem patient,
pårørende og praktiserende læge
3
. For eksempel viser en rundspørge fra 2018, at kun
11 procent af de adspurgte patienter oplever, at det er deres praktiserende læge, der
tager ansvar for det samlede forløb. Rundspørgen viser også, at der blandt patienterne
er en udbredt oplevelse af, at den alment praktiserende læge ikke ved nok om risikoen for
følgesygdomme, og at det kun er en lille andel af patienterne (9,7 procent) der oplever,
at den praktiserende læge tager ansvar for patientens velbefindende i forbindelse med et
behandlingsforløb (Danske Patienter 2018:7-8). Det er en skam – for det er alle opgaver,
som de praktiserende læger med deres kendskab til patienten og de pårørende er blandt
de bedste til at varetage.
Dermed er det ikke kun de patienter, der står uden tilknytning til en læge eller over for et
skift af læge, der bliver ramt af lægemanglen. Også de, der har den samme praktiserende
læge, som de havde for 20 år siden, kan mærke konsekvenserne. Og problemet står ikke til
at blive løst lige foreløbig. For mens antallet af praktiserende læger er på retur
4
, bliver der
i de kommende år både flere komplekse og kroniske patienter, flere behandlingskrævende
ældre og flere opgaver, som efter politisk ønske bliver lagt ud i almen praksis. Hvis der
ikke sættes ind, går udviklingen kun én vej – mod endnu flere patienter, som ikke har
adgang til en praktiserende læge
5
og nedadgående kvalitet i almen praksis.
3
11,4 procent af adspurgte praktiserende læger angiver, at deres arbejdsbelastning næsten altid eller ofte er så
stor, at det går ud over den faglige kvalitet. Andelen er signifikant højere blandt læger med moderat eller alvorlig
udbrændthed (Pedersen et al. 2016:26f).
I 2018 er 27,2 procent af de praktiserende læger 60 år eller derover, og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder
er knap 63 år. Siden 2013 har nettotilvæksten i antallet af praktiserende læger været stabil/let nedadgående (Prak-
tiserende Lægers Organisation 2018b; tabel 1.1 og figur 1.6).
PLO vurderer, at den demografiske udvikling og de nye opgaver betyder, at der i 2030 er behov for 1.600 flere
praktiserende læger end i dag (Praktiserende Lægers Organisation 2018c).
4
5
5
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Henvendelse af 9/1-19 fra Danske Patienter om anbefalinger til fremtidens almene praksis
1998494_0006.png
En politisk bunden opgave
Danske Patienter mener, at det må være en politisk bunden opgave at iværksætte
indsatser, som sikrer, at alle patienter får adgang til en lægepraksis – både på kort og
på langt sigt. Derfor er det positivt, at regeringen med sit udspil ‘En læge tæt på dig’
(Sundheds- og Ældreministeriet 2018) lægger op til at styrke de faglige fællesskaber,
brugen af hjælpepersonale og fleksible ansættelsesforhold i almen praksis. Danske
Patienter anbefaler, at der bliver sat turbo på implementeringen af løsningsforslagene,
og at både fagfolk og brugere for alvor bliver involveret i den videre analyse af
udfordringerne og udvikling af løsninger, der på længere sigt skal sikre kvalitet i almen
praksis.
Udbud og fleksible organiseringsmuligheder
På kort sigt skal politikerne finde løsninger, der kan udfylde det massive hul i
lægedækningen, som vi ser i dag. Her skal alle løsningsforslag, som kan være relevante i
den lokale kontekst, tages til seriøs overvejelse. Etablering af udbudsklinikker – som skal
tilrettelægges, så de imødekommer patienternes behov for kontinuitet – og oprettelse af
delestillinger for speciallæger i almen medicin er bud på mulige løsninger. Disse løsninger
kan fungere for praktiserende læger, der ikke ønsker egen klinik, hvor opgaver knyttet til
økonomi og virksomhedsledelse er en fast del af hverdagen.
6
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Henvendelse af 9/1-19 fra Danske Patienter om anbefalinger til fremtidens almene praksis
1998494_0007.png
Strukturelle barrierer for optimal kvalitet og kapacitet
Det vil være fordelagtigt at opnormere almenmedicinske specialepladser. Det vil på
længere sigt sikre flere læger. Men det er også relevant at tilvejebringe nye, innovative
bud på, hvordan almenmedicinere og deres vigtige viden bedst bringes i spil.
Når man spørger patienter og pårørende om deres ønsker til almen praksis, er det
især to forhold, der går igen: Almen praksis skal være en integreret del af det samlede
sundhedsvæsen, og den praktiserende læge skal kunne give dem en helhedsorienteret
behandling. Det indebærer blandt andet, at den praktiserende læge kender til den del
af forløbet, der foregår andre steder end i lægens egen klinik. Det indebærer også, at
lægen har tid, ressourcer og kompetencer til at snakke om de ting, der ligger ud over den
primære sygdom – for eksempel bekymringer om følgesygdomme og familieforhold. De
ønsker bliver ikke realiseret, som det ser ud i dag, og en række undersøgelser (se blandt
andet Danske Patienter 2015; Mandag Morgen & TrygFonden 2016) indikerer, at flere
praktiserende læger ikke kan stå alene som løsning, hvis ønskerne skal blive til virkelighed.
Dertil kommer, at knap 800 læger med speciale i almen medicin er ansat uden for almen
praksis (Praktiserende Lægers Organisation 2018d). Vi ved ikke, hvorfor almenmedicinere
i stigende grad vælger praksissektoren fra, men udviklingen kan indikere, at yngre læger
ikke finder den eksisterende organisering optimal. Tilværelsen som praktiserende læge er
typisk forbundet med at være selvstændig erhvervsdrivende. Det indebærer blandt andet,
at lægerne – ud over deres lægefaglige arbejde – skal bedrive virksomhedsledelse, og at
de risikerer at blive stavnsbundet, hvis de ikke kan komme af med deres praksis, når de
ønsker at flytte.
Tilsammen peger de ovenstående forhold i retning af, at der er en række strukturelle
barrierer i vejen for at opnå optimal kvalitet og kapacitet i almen praksis. Derfor skal
politikerne turde kigge på alternative organiserings- og driftsformer, som både kan
komme behandlingskvaliteten og lægernes arbejdsmiljø til gode, når de planlægger
fremtidens almene praksis. Det kan både være helt nye organiseringsformer, men det
kan også være greb, som forbedrer forholdene i de eksisterende praksisser, for eksempel
bedre mulighed for at gøre brug af hjælpepersonale i klinikkerne.
For patienter og pårørende er lægens organisatoriske tilhørsforhold ikke af afgørende
betydning. Det, der betyder noget for brugerne, er at den samlede praksissektor udvikler
sig i en retning, som giver dem værdi og kvalitet i behandlingen. Det gælder både den
del af praksissektoren, der drives via ydernumre, og den del af praksissektoren, der bliver
etableret som supplement hertil.
7
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Henvendelse af 9/1-19 fra Danske Patienter om anbefalinger til fremtidens almene praksis
1998494_0008.png
Patienter og pårørendes
ønsker til almen praksis
Det er et myndighedsansvar at sikre kapacitet, kompetencer og retning for almen
praksis. Ansvaret skal indfries i samarbejde med de praktiserende læger samt patient- og
pårørendeforeninger, og arbejdet skal udmønte sig i innovative løsninger, som medvirker
til, at patienter og pårørende oplever sammenhæng, tværfaglighed og høj kvalitet i det
samlede forløb.
Sammenfattet i tre punkter er ønsket fra patienter og pårørende, at de praktiserende
læger frem over i højere grad:
1
Indgår i tætte, organiserede samarbejder …
side 9
2
Har en helhedsorienteret tilgang til patienten …
side 10
3
Bidrager med data …
side 11
8
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Henvendelse af 9/1-19 fra Danske Patienter om anbefalinger til fremtidens almene praksis
1998494_0009.png
1
Indgår i tætte, organiserede samarbejder med sundhedsvæsenets
øvrige parter om at udvikle og udbyde sundhedstilbud, som
svarer til behovet hos patienter og pårørende.
Samarbejdet kan for eksempel skabes ved, at praktiserende læger indgår i sundhedshuse
med fælles ledelse og fælles finansiering, så tværfagligheden øges. Det kan mindske
kompleksiteten for de cirka 1,2 millioner danskere, der lever med to eller flere kroniske
sygdomme, eller som er i komplekse forløb, som optimalt set kalder på en flerfaglighed i
behandlingen. Forudsætningen herfor er en ny organiseringsform, som i højere grad end i
dag tillader et samlet flow i patientforløbene.
Samarbejdet kan også forbedres ved at etablere en organiseret hotline fra almen praksis
til det specialiserede sundhedsvæsen, så der altid er let adgang til de rette kompetencer.
Med et større behandlingsansvar, blandt andet for patienter med kroniske sygdomme
som eksempelvis KOL, type 2-diabetes og demenssygdom, får de alment praktiserende
læger behov for specialiseret viden, som de ikke nødvendigvis selv ligger inde med.
De praktiserende læger skal ikke være specialister, men de skal have nem adgang til
kompetencerne i det specialiserede sundhedsvæsen. På samme måde skal der være tæt
samarbejde mellem praksissektoren og det kommunale sundhedsvæsen. Personalet
på for eksempel akutpladser, plejehjem og i hjemmesygeplejen skal kunne trække på
den praktiserende læges viden om og kendskab til patienten, når der opstår tvivl om
behandlingen.
Endelig er der behov for, at politikerne – i samarbejde med sundhedsvæsenets aktører
– definerer de rigtige rammer og rigtige snitflader for forløbsansvaret for patienter, der
behandles på tværs af sektorer. Alt for mange patienter oplever, at de og deres pårørende
selv er ansvarlige for at skabe sammenhæng mellem de mange forskellige aftaler og
undersøgelser i det fragmenterede sundhedsvæsen. Mange oplever også, at de skal
stå på egne ben, når de ikke længere er i kontakt med de specialiserede enheder. Den
praktiserende læge har formelt set forløbsansvaret for en række patienter med kroniske
sygdomme, men det fungerer ofte ikke efter hensigten i praksis. Derfor skal der findes
løsninger som gør, at den praktiserende læge kan løfte koordinationsansvaret i kraft af sin
rolle som en af de mest gennemgående personer i patientens forløb.
9
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Henvendelse af 9/1-19 fra Danske Patienter om anbefalinger til fremtidens almene praksis
1998494_0010.png
2
Har en helhedsorienteret tilgang til patienten, herunder med
fokus på hverdagsliv og pårørende.
Rammebetingelserne for almen praksis skal sikre kompetencer og kapacitet, så patienter
bliver mødt med helhedsorienteret tilgang. En diagnose og et liv med en kronisk eller
alvorlig sygdom har mange konsekvenser – behandling, bekymringer, livsstilsændringer og
nye rutiner i hverdagen.
Patientens pårørende bliver også påvirket af sygdommen. Det er bredt anerkendt, at
pårørende til patienter med kroniske og alvorlige sygdomme har øget risiko for selv at
blive syge (se blandt andet Sundhedsstyrelsen 2012).
Som generalisten i det specialiserede sundhedsvæsen – og som den sundhedsperson, der
har det største kendskab til patientens historie – skal den alment praktiserende læge have
ressourcerne og kompetencerne til at tage hånd om de forhold, der ligger ud over den
aktuelle diagnose og de strengt medicinske behov.
Det betyder blandt andet, at de praktiserende læger gennem deres uddannelse skal gives
kompetencer til at være opmærksomme på følgesygdomme, fysiske såvel som psykiske.
Det betyder også, at rammevilkårene – for eksempel for planlægning af konsultationer –
skal tilgodese den fleksibilitet, der skal til for at kunne samle op på sygdomsforløbet og
eventuelle bekymringer, der opstår undervejs. Endelig indebærer det, at spørgsmålet om
pårørende bliver en eksplicit og systematisk del af lægernes arbejde.
10
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Henvendelse af 9/1-19 fra Danske Patienter om anbefalinger til fremtidens almene praksis
1998494_0011.png
3
Bidrager med data, som kan højne kvaliteten af det samlede
forløb og sundhedsvæsen.
En stor del af den samlede behandlingsmængde foregår i almen praksis, men der ind-
berettes næsten ingen data til de samlede kvalitets- og forløbsdatabaser. Efter lukningen
af DAMD-databasen i 2015 har der manglet officielle data om behandlingsindikatorer fra
almen praksis. Det er et stort tilbageskridt for både gennemsigtighed og kvalitetsarbejdet
(OECD 2017:8) i almen praksis og mere generelt.
På samme måde oplever patienter og pårørende, at de mangler data, som kan give dem
et overblik over besøgene i almen praksis. For patienter med mange og lange behandlings-
notater mindsker det besværet ved et komplekst sundhedsvæsen, hvis alle oplysninger
er samlet ét sted. Sundhed.dk er en vigtig platform, som hjælper patienter og pårørende
med at holde styr på behandlingsforløbet, men der mangler data fra besøgene hos den
alment praktiserende læge – og det giver huller i overblikket.
Almen praksis er en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen, og derfor er det bydende
nødvendigt for kvaliteten i den enkelte patients forløb og i sundhedsvæsenet generelt,
at der indleveres data derfra. Dataindleveringen skal både være i form af behandlings-
indikatorer til brug for kvalitetsudvikling, og i form af aftaleoversigter, journalnotater
med videre til brug for patienter og pårørendes eget overblik på sundhed.dk. Derfor
støtter Danske Patienter den igangværende udvikling, hvor alle dele af sundhedsvæsenet
forpligtes til at bidrage med data for at belyse det samlede forløb.
11
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Henvendelse af 9/1-19 fra Danske Patienter om anbefalinger til fremtidens almene praksis
1998494_0012.png
Referencer
Danske Patienter (2015):
10 bud til almen praksis.
Danske Patienter (2018):
Helhedsorienteret behandling. En undersøgelse af patienters ønsker til og
oplevelser af behandling, der tager udgangspunkt i det hele menneske.
Mandag Morgen & TrygFonden (2016):
Sundhedsvæsenet ifølge danskerne.
OECD (2017):
Primary Care in Denmark, OECD Reviews of Health Systems.
OECD Publishing, Paris.
Pedersen AF, Nørøxe KB, Bro F, Vedsted P (2016):
Alment praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og
jobtilfredshed 2016.
Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet.
Praktiserende Lægers Organisation (2018a):
Andel af praksis med lukket for tilgang af nye patienter –
tal fra marts 2018.
Praktiserende Lægers Organisation (2018b):
Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2018.
Praktiserende Lægers Organisation (2018c):
PLO Analyse – Behov for 5.000 praktiserende læger i 2030.
Praktiserende Lægers Organisation (2018d):
PLO Analyse – Næsten 800 speciallæger i almen medicin
arbejder uden for almen praksis.
Sundheds- og Ældreministeriet (2018):
En læge tæt på dig.
Regeringen, juni 2018.
Regionernes Lønnings- og Takstnævn & Praktiserende Lægers Organisation (2018):
Overenskomst om
almen praksis.
Sundheds- og Ældreministeriet (2018):
Svar på spørgsmål 1339 (SUU alm. del).
Sundheds- og
Ældreudvalget 2017-2018.
Sundhedsstyrelsen (2012):
Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge.
Almen praksis – en del af det samlede sundhedsvæsen
© Danske Patienter
December 2018
Publikationen må frit citeres – dog med tydelig angivelse af kilde.
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
[email protected]
www.danskepatienter.dk
Grafisk Produktion: Peter Dyrvig Grafisk Design