SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 165
Offentligt

Ændring af den kommunale

medfinansiering

Sundheds- og Ældreministeriet

Social- og Indenrigsministeriet

Finansministeriet

Juni, 2016

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

Indhold

1.Indledning og sammenfatning ............................................................................................ 3

1.1 Indledning...................................................................................................................... 3

1.2 Sammenfatning ............................................................................................................. 4

1.3 Evalueringen af den kommunale medfinansiering (2015) ............................................ 5

2. Baggrund - den eksisterende kommunale medfinansiering .............................................. 8

3. En differentieret KMF ......................................................................................................... 9

3.1 Den eksisterende generelle ordning ............................................................................. 9

3.2 En differentieret KMF .................................................................................................. 10

3.2.1 Overordnede principper for en differentieret KMF ................................................ 10

3.2.2 En differentieret ordning

–

mulige modeller ......................................................... 10

3.2.3 En differentieret ordning ift. alder ......................................................................... 12

4. Fjernelse af ordningens uhensigtsmæssige incitamentsvirkning i regionerne ................ 20

5. Ny beregningsmetode for KMF ........................................................................................ 21

6. En ændret tilbagebetaling ................................................................................................ 23

7. Øget behov for centrale data ........................................................................................... 25

8. Implementering af ændringer .......................................................................................... 26

Bilag ...................................................................................................................................... 27

B.1. Regneeksempel vedr. udgifter og udgiftsbehov som følge af omlægning af KMF .... 27

B.2. ØA16........................................................................................................................... 29

B.3. De byrdemæssige konsekvenser for kommunerne.................................................... 30

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

1.Indledning

og sammenfatning

1.1 Indledning

I 2007 blev den kommunale medfinansiering (KMF) indført med det formål at

give kommunerne en yderligere tilskyndelse til en effektiv forebyggelses-,

trænings- og plejeindsats, herunder at styrke samarbejdet mellem regioner og

kommuner.

I en evaluering af ordningen gennemført i foråret 2015 konstateres det, at flere

kommuner finder incitamenterne ved ordningen beskedne, fordi

medfinansieringen inden for de enkelte behandlingsområder omfatter al

aktivitet med samme takst uden inddragelse af kommunernes mulighed for at

påvirke aktiviteten. Dertil peges der på, at den eksisterende ordning kan give

regionerne et økonomisk incitament til at fastholde uhensigtsmæssig aktivitet

på sygehusene. Dvs. ordningen kan skabe et regionalt incitament, der er

modsatrettet kommunernes incitament til at reducere uhensigtsmæssige

indlæggelser

–

sygehusaktivitet.

Med aftalen om regionernes økonomi for 2016 mellem regeringen og Danske

Regioner, og med den opfølgende aftale om kommunernes økonomi fra juli

2015 mellem regeringen og KL, blev det derfor aftalt, at en ændret

medfinansiering skal fjerne mulige incitamentsvirkninger i regionerne og at der

bør arbejdes med en yderligere kortlægning af fordele og ulemper ved mulige

modeller for at differentiere medfinansieringen.

I den opfølgende aftale om kommunernes økonomi fra juli 2015 mellem

regeringen og KL blev det derudover aftalt, at der skal ses på en justering af

den kommunale efterregulering med fokus på større sammenhæng mellem

afregning og eventuel tilbagebetaling. Yderligere, at mulighederne vurderes for

øget gennemsigtighed i afregning mellem de enkelte regioner og kommuner.

Som opfølgning på evalueringen og økonomiaftalerne er der gennemført et

arbejde, som ser på en række ændringer af KMF. Sigtet med denne rapport er

at skitsere og opstille disse ændringer, herunder konsekvenser.

Ændringerne skal ses i lyset af hensynene bag kommunalreformens elementer

på sundhedsområdet. De kommende års udfordringer med et øget

behandlingspres på sundhedsvæsenet (bl.a. som følge af flere ældre og flere

kroniske patienter) understreger vigtigheden af en effektiv og rettidig

forebyggelsesindsats, og hertil sammenhæng i behandlingen for de patienter,

der går på tværs af sektorer. Det stiller også krav til en målrettet

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

finansieringsstruktur mellem kommuner og regioner, der understøtter LEON-

princippet

og den rette adfærd.

1.2 Sammenfatning

Med sigte om, at KMF i endnu højere grad skal understøtte hensigten med

ordningen, er der set på følgende ændringer:

en differentieret KMF efter alder, så betalingen varierer afspejlende de

kommunale muligheder for forebyggelse, der hvor kommunerne i forvejen

har kontakt med borgerne.

en ændret beregning af KMF, så der kun sker kommunal betaling for ét

indlæggelsesforløb for en patient inden for samme region i stedet for pr.

udskrivning fra et sygehus. Med ændringen fjernes de merudgifter, som en

kommune afholder ved den eksisterende ordning, når en borger overflyttes

mellem hospitaler i samme region.

en justeret tilbagebetalingsmekanisme af merbetalt medfinansiering ud over

de regionale lofter, så kommunerne i regioner med merudgifter (større

sygehusforbrug i forhold til det forudsatte loft) i højere grad kompenseres i

forhold til deres udgifter.

en afkoblet KMF fra den marginale aktivitetsbestemte finansiering af

regionerne, så ordningen i praksis ikke længere kan påvirke den regionale

adfærd.

en øget gennemsigtighed og enkelthed i afregningen af den kommunale

medfinansiering - bl.a. kan informationsgraden i faktura og i

standardrapporter fra KØS styrkes.

Flere af ændringerne er blevet nævnt og anbefalet i KLs sundhedsudspil 2016

(Sammen om sundhed),

jf. boks 1.

LEON-princippet: L

aveste Effektive Omkostnings Niveau

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

Boks 1

KL anbefalinger

– ”Sa

e o

su dhed”

I KLs

se este su dhedsudspil ”Sa

e o su dhed” a befaler KL bla dt a det følge de æ dri ger s. 41 :

”At regeri ge justerer de ko

u ale edfi a sieri g”….”efterreguleri g af afreg et edfi a sieri g, der

ligger over det regionale loft, tilbageføres til kommunerne dér, hvor overskridelsen har fundet sted.

”At regeri ge differe tierer takster e for ko

afspejler ko

u er es påvirk i gs ulighed”.

u al

edfi a sieri g, så

edfi a sieri gen

i højere grad

”At regeri ge sikrer, at der ikke ka opkræves

kommunal medfinansiering, når patienter bliver overflyttet

elle afdeli ger eller sygehuse”.

”At regeri ge æ drer eka is e for fastsættelse af lofter e for regio er es i dtægt fra ko

u al

medfinansiering. Dels skal regionerne tidligere opnå deres finansiering fra medfinansiering fx ved at lofterne

ligger lavere end aktivitetspuljen. Dels skal fastsættelsen af regionernes lofter ikke (alene) defineres af

se este opgjorte aktivitets iveau.”

”At regeri ge sikrer, at ko

u er e får adga g til

relevante data og relevante koblingsmuligheder på

releva t iveau til brug for pla læg i g og opfølg i g af forebyggelsesi dsatse ”

1.3 Evalueringen af den kommunale medfinansiering (2015)

I evalueringen af den kommunale medfinansiering fra 2015 blev der

gennemført fire selvstændige analyser:

Kvalitativ analyse af betydning og effekt af den kommunale medfinansiering

på sundhedsområdet i kommuner og regioner.

Analyse af virkningerne for den kommunale og regionale økonomi af den

kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Kvantitativ afdækning af den kommunale medfinansierings foreløbige

resultater på den kommunale forebyggelsesindsats.

Beskrivelse af incitamentsvirkninger i regionerne.

På baggrund af delanalyserne blev der foretaget en samlet evaluering af

ordningen, og fremlagt overvejelser/skitseret et katalog for mulige ændringer af

ordningen.

Resume af evalueringen

Evalueringen (kvalitative analyse, punkt 1) viser overordnet, at

medfinansieringen i det kommunale perspektiv lever op til det forudsatte i den

forstand, at medfinansieringen har bidraget til et styrket kommunalt fokus på

forebyggelses- og plejeopgaven. Selve størrelsen af medfinansieringen til

regionerne er en væsentlig faktor for det skærpede kommunale fokus. KMF

opleves endvidere af kommunerne som en adkomst og styrke i et samarbejde

med regionerne, der generelt ses med risiko for asymmetri.

Analysen afdækker også, at mange kommuner ikke oplever at de kan påvirke

alle dele af sygehusaktiviteten gennem forebyggelse, hvilket synes at betyde en

aftagende effekt af KMF som motiverende faktor i kommunerne. Det kan tale

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

for at genoverveje mulighederne for en differentieret (målrettet) KMF, som

senest blev overvejet i KMF-udvalget (2010).

Evalueringen viser også, at der er grundlag for fortsatte forbedringer af

ordningen. Det gælder ift. effekterne af forebyggelsesindsatsen, hvor der

fortsat er spredning mellem kommunerne, og det gælder ift. samarbejdet

mellem kommuner og regioner, der fungerer flere steder og er blevet væsentligt

bedre end i opstarten, men hvor der også udfordringer i forhold til at sikre et

tæt og forpligtende samarbejde.

Evalueringen (kvantitative kortlægning, punkt 3) viser, at på typiske indikatorer

for effekten af den patientrettede forebyggelse, genindlæggelser og

forebyggelige indlæggelser, er der sket en positiv udvikling siden 2007. Det kan

anvendes som indikator for en rettidig og effektiv kommunal forebyggelse, og

forskelle kan indikere potentialer for forbedringer. Genindlæggelser kan dog

også skyldes andre forhold, herunder indsatser i regionalt regi.

Set fra regionalt perspektiv viser evalueringen (kvalitative analyse, punkt 1)

indikation af en vis skepsis overfor den kommunale medfinansiering set fra det

regionale perspektiv. Regionerne ser således i stigende grad KMF som et

instrument, der ikke understøtter et godt samarbejde. Det synes at afspejle en

generel skepsis i forhold til effekten af den kommunale indsats på den

regionale hverdag, men kan også ses i sammenhæng med, at KMF især på to

konkrete områder har en selvstændig incitamentsvirkning ind i regionerne i

forhold til at levere aktivitet(Beskrivelse af incitamentsvirkninger i regionerne,

punkt 4). Det kan give risiko for at modvirke den ønskede bevægelse af

patienter

sygehusene,

ligesom

problematikken

har

byrdefordelingsmæssige virkninger.

Herudover har evalueringen generelt afdækket forskelle i den kommunale

håndtering af KMF. Et element heri synes at være forståelsen af KMF,

herunder i hvilket omfang KMF ses som et supplerende økonomisk

incitament, der har visse fælles træk med fx overførselsudgifter (og dermed

ikke ses som fuldt styrbart med en-til-en sammenhæng mellem konkrete

kommunale indsatser og medfinansieringen). Evalueringen viser samtidig, at

der ikke fra regional side stilles noget samlet eller løbende analysegrundlag til

rådighed for den kommunale indsats.

Disse sidste konstateringer taler for, at det uanset evt. tilpasninger i selve

medfinansieringsordningen overvejes, i et samarbejde mellem Danske Regioner

og KL, at kommunikere gode fælles erfaringer for håndteringen og forståelsen

af den kommunale medfinansiering.

En fælles forståelse af, hvad KMF kan og ikke kan, hvilke dataanalyser der kan

understøtte en effektiv kommunal pleje, og hvordan og på hvilke emner

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

dialogen mellem regioner og kommuner tilrettelægges, vurderes i sig selv at

kunne medvirke til at mindske mulige udfordringer i et samarbejde, der er helt

centralt for at sikre sammenhængende og omkostningseffektive løsninger for

patienterne.

Evalueringen (kvantitative kortlægning, punkt 2) har ikke konstateret

væsentlige

byrdefordelingsmæssige

effekter

den

kommunale

medfinansiering. Det svarer til konklusionerne fra tidligere analyser. Der er dog

vist, at loftfastsættelsen i regionerne giver udslag i en øget

byrdefordelingsmæssig effekt i konkrete regioner og kommunerne i de

pågældende regioner.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

2. Baggrund - den eksisterende kommunale

medfinansiering

Den

kommunale

medfinansiering

(KMF)

blev

indført

med

kommunalreformen i 2007. Hensigten med ordningen er at give kommunerne

et yderligere incitament til en effektiv forebyggelses-, træning- og plejeindsats,

herunder at styrke samarbejdet på tværs af kommunale fagområder samt at

styrke det forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner.

Medfinansieringen skal således ses i sammenhæng med de øvrige

udgiftskonsekvenser ift. borgernes sundhedstilstand f.eks. i forhold til

arbejdsmarkedet, det sociale system og plejesektoren.

Med ordningen medfinansierer kommunerne sundhedsaktiviteten i regionerne.

Frem til 2012 bestod medfinansieringen af et grundbidrag på ca. 7 mia. kr. i alt

(fast takst pr. borger uanset sundhedsforbrug) og et aktivitetsbestemt bidrag på

ca. 13 mia. kr. i alt.

I 2012 blev ordningen ændret. Grundbidraget blev omlagt, og indgik derefter

som en del af det aktivitetsafhængige bidrag. I forbindelse med ændringen blev

den generelle medfinansieringspct.sats og det maksimale loft pr. indlæggelse

hævet. Ordningen udgør herefter ca. 20 mia. kr.

Samtidig med omlægningen i 2012 blev der indført en øvre grænse(loft) over

den regionale indtægt fra kommunal medfinansiering, således at en regions

indtægter fra kommunerne ikke kunne overstige et fastsat loft. Aktivitet ud

over loftet fører således ikke til større regional indtægt fra kommunal

medfinansiering, men opsamles af staten og sendes (forudsat det er afledt af

øget produktivitet i regionerne) tilbage til kommunerne under ét. Hensigten

med loftet er at begrænse et muligt incitament til regional meraktivitet for at

sikre budgetoverholdelse i regionerne, som følge af den kommunale

medfinansiering.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

3. En differentieret KMF

I evalueringen for den kommunale medfinansiering (KMF) fra 2015 blev det

konstateret, at flere kommuner peger på et beskedent økonomisk incitament til

forebyggelse som følge af KMF. Årsagen er, at bl.a. en stor del af

medfinansieringen er relateret til sygehusaktivitet, som kommunen oplever, er

vanskelig at påvirke. Det taler for at differentiere KMF, så incitamentet til

forebyggelse bliver stærkere, og så der skabes større sammenhæng mellem

kommunernes indsats og afregning af medfinansiering.

En differentiering har tidligere været overvejet i bl.a.

Udvalget om kommunal

medfinansiering på sundhedsområdet

under Finansministeriet (2010),

Udvalget for bedre

incitamenter i sundhedsvæsenet

under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

(2013), men er hidtil ikke blevet gennemført pga. bl.a. risikoen for regional

kassetænkning(regionerne ændrer adfærd med sigtet om at forbedre egen

økonomi på bekostning af kommunerne). En forudsætning for at differentiere

KMF er derfor, at denne risiko elimineres - hvilket alt andet lige kræver, at

ordningens uhensigtsmæssige incitamentsvirkning på regionerne fjernes,

jf.

kapitel 4.

Nedenfor argumenteres for implementeringen af en aldersdifferentieret KMF,

og forslag til ændring(model) opstilles.

3.1 Den eksisterende generelle ordning

Den eksisterende ordning er generel og er dermed ikke differentieret ift.

specifikke patientgrupper, diagnoser mv. Det er henset til bl.a. enkelthed, risiko

for regional kassetænkning samt risiko for nedprioritering af andre grupper.

Med ordningen anvendes en procentvis betaling for hver gang en borger har

modtaget en regionalt finansieret sundhedsydelse (inden for dækningsområdet).

Samtidig er der sat en grænse for medfinansieringens størrelse, et loft for den

maksimale betaling pr. indlæggelse. Den procentvise sats og det maksimale loft

er den samme for al behandling inden for samme behandlingsområde. Fx

udgør pct.-satsen 34 pct. af behandlingsudgiften opgjort ved DRG-taksten

med et maksimalt loft på 14.811 kr. pr. indlæggelse på hele det somatiske

område,

jf. tabel 3.1.

Mellem behandlingsområder er der forskel på pct.sats og maksimal lofter fx er

afregningstaksten 10 pct. af lægernes honorar(på grundydelser) på alm. praksis

området, mens taksten for speciallæger er 34 pct.

Ordningen gælder samtlige udskrivninger fra sygehusene (psykiatriske og

somatiske) som er finansieret af regionerne, samtlige ydelser under

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

sygesikringsområderne (dog alene grundydelser hos de almene praktiserende

læger). Endelig er der en relativ høj takst for genoptræning under indlæggelse,

som skal ses i lyset af, at den ambulante genoptræning er en kommunal opgave.

Tabel 3.1

De konkrete satser fordelt på område (takster og maksimale lofter)

Nuværende satser (16-pl)

Somatik

- stationær

- ambulant

- genoptræning under indlæggelse

Praksissektoren

- speciallæger

- almen læger

- fysioterapi, tandlæger, fodterapi, psykolog,

kiropraktor

Psykiatri

- stationær

- ambulant

34 pct. DRG, dog max 14.811 kr./indlæggelse

34 pct. DAGS, dog max 1.461 kr./besøg, max gråzone 14.811 kr.

70 pct. af genoptræningstakst

34 pct. af honorarer, max 1.461 kr./ydelse

10 pct. af honorarer på grundydelse

10 pct. af honorarer

60 pct. af sengedagstakst, max 8.568 kr./indlæggelse

30 pct. af besøgstakst, max 536 kr./besøg

3.2 En differentieret KMF

3.2.1 Overordnede principper for en differentieret KMF

Såfremt den generelle ordning skal målrettes grupper af borgere danner

følgende principper rammen for en differentiering:

Differentieringen skal være:

objektiv - bero på objektive kriterier/vurderinger

enkelt og gennemsigtig/gennemskuelig for kommunerne

stabil over tid

ikke administrativ tung

Ved en differentiering skal:

5. der ikke ændres på KMF-niveauet i omlægningsåret

6. både pct.satser og maksimal lofter ændres, så de to mekanismer som udgangspunkt følges

ad dvs. en stigning i procentsatsen medfører, at loftet også hæves

7. såvel den brede borgerrettede og patientrettede forebyggelse understøttes, hvorfor

medfinansieringsandelene ikke skal afvige markant fra gruppe til gruppe

8. balancen mellem de substituerbare behandlingsformer fastholdes

9. de byrdemæssige konsekvenser efter gennemslag i udligning skal være relativt begrænsede

3.2.2 En differentieret ordning

–

mulige modeller

I evalueringen af den kommunale medfinansiering (2015) beskrives forskellige

differentieringsmodeller af ordningen målrettet afgrænsede grupper af borgere.

Konkrete behandlinger/diagnoser

Af evalueringen fremgår det, at en differentieret tilgang kan baseres på

konkrete

behandlinger /diagnoser.

Med argumentet om, at nogle diagnoser kan forebygges i

kommunerne i højere grad, mens andre ikke entydigt kan forhindres hverken

på kort eller langt sigt.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

På baggrund af principperne ovenfor vurderes det, at en differentieret tilgang

ift. konkrete behandlinger/diagnoser ikke umiddelbart er hensigtsmæssig.

Differentieringen vil blive en tilnærmelse på et overordnet niveau baseret på

subjektive vurderinger. Det vil både være tidskrævende, usikkert,

administrationstungt og vanskeligt at afgrænse og definere de behandlinger,

hvor kommunen reelt har/ikke har en påvirkningsmulighed. En udsondring af

behandlinger, hvor der ingen kommunal påvirkning er alt andet lige også

relativt begrænset. Et eksempel herpå er fødsler og kræftområdet,

jf. boks 3.2.

Yderligere vil en differentieret medfinansiering med fx forskellige

medfinansieringssatser for tæt-substituerbare diagnoser alt andet lige være

problematisk.

Boks 3.2

Fødsler og kræftområdet– kommunernes påvirkningsmulighed

Kommunerne skal ikke forebygge fødsler, men deres indsats har alligevel indflydelse på den konkrete belastning

af det regionale sundhedsvæsen. Forhold som fx høj forekomst af overvægt, rygning mv. blandt gravide kan

føre til flere og mere komplicerede og dermed mere udgiftskrævende fødsler.

Tilsvarende gælder på kræftområdet, hvor kommunerne ikke umiddelbart har en opgave i det konkrete tilfælde,

hvor en patient har behov for det regionalt specialiseret tilbud. Men livsstilsrelaterede forhold har også

betydning for, hvilken regional behandlingsindsats der er behov for, og dermed hvilket udgiftstræk, der er for

det enkelte behandlingsforløb. Kommunale fokus på livsstilrelaterede forhold har således et vist gennemslag på

det samlede regionale ressourcetræk, der er forbundet med kræftbehandlingsforløbet. Ligeledes har den

kommunale opfølgende rehabiliterende indsats stor betydning for den kræftramte,

jf. Evalueringen af den

kommunale medfinansiering (2015).

Ældre patienter

Det fremgår yderligere af evalueringen, at en differentieret tilgang kan baseres

på

ældre patienter (alder eller ældre medicinske patienter).

Med argumentet om, at

kommunerne særligt ift. de ældre borgere har en tæt og daglig kontakt via

plejeindsatsen, og at kommunerne derigennem har bedre muligheder for at

forebygge bl.a. unødige indlæggelser mv. ift. denne gruppe.

På baggrund af principperne ovenfor vurderes det, at en differentieret tilgang i

forhold til gruppen af ældre medicinske patienter og uhensigtsmæssige

indlæggelser ikke er mulig på nuværende tidspunkt. Forskelle og fremtidige

ændringer i organisationsstrukturen på sygehusene mv. gør en differentiering

relativ ustabil, ugennemsigtig og mindre fair. At knytte en finansiering op på

disse indlæggelser/patienter vil derfor alt andet lige være risikofyldt. Når rette

forudsætninger på sigt er tilstede kan det umiddelbart være hensigtsmæssigt, så

denne type patient/indlæggelse pålægges en selvstændig KMF-takst, hvilket

imidlertid må bero på en analyse på pågældende tidspunkt.

En aldersdifferentieret tilgang vurderes derimod at opfylde principperne dvs.

en model ift. alder vil være objektiv, gennemsigtig, stabil over tid og alt andet

lige ikke være for administrativ tung. Da de uhensigtsmæssige indlæggelser

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

stiger med alderen vil en aldersdifferentiering også slå igennem ift. disse

indlæggelser, og alt andet lige også i forhold til de ældre medicinske patienter.

3.2.3 En differentieret ordning ift. alder

Småbørn og ældre borgere trækker relativt mere på sundhedsvæsenet end

øvrige borgere og dertil har kommunerne i forvejen fokus på og kontakt med

denne gruppe,

jf. boks 3.3.

En differentieret KMF kunne derfor baseres på en

øget betaling for ældre og småbørn.

Boks 3.3

Ældre borgere og småbørn

Generelt trækker ældre borgere mere på sundhedsvæsenet end de yngre afledt af bl.a. mange indlæggelser og

ambulante besøg. Det er derved også denne gruppe, der trækker flest udgifter til KMF,

jf. figur 3.4.

Det

gennemsnitlige bidrag til KMF for en 40 årig var ca. 2.500 kr. i 2014, mens det for en 80årig var ca. 9.000 kr.,

jf.

figur 3.5.

Dertil ses det, at særligt små børn (0-2 år) også har hyppigt kontakt til sygehusvæsenet

Figur 3.4

Antal udskrivninger og ambulante besøg fordelt

efter alder, 2015

Antal pr.

indbyggere

Antal pr.

indbyggere

Figur 3.5

Kommunal medfinansiering for somatik og

sygesikring fordelt efter alder, 2014

KMF pr.

indbygger

KMF pr.

indbygger

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Ambulante besøg

Amn.: Eksl. ikke-taktsbærende besøg.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen

2,00

1,75

1,50

1,25

1,00

0,75

0,50

0,25

0,00

Udskrivning (venstre akse)

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen

95+

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Antal akutte genindlæggelser stiger også med alderen. I alderen 30-64 fører knap 6 pct. af indlæggelserne til en

genindlæggelse, mens det for en 85+årige er godt 11 pct. af indlæggelserne, som efterfølges af en

genindlæggelse,

jf. figur 3,6.

Småbørn (0-2 år) afviger dog fra tendensen

–

antal genindlæggelser for 0-2-årige

udgjorde 6 pct. af alle indlæggelser i 2014, heraf udgjorde antal genindlæggelser knap 8,2 pct. af

indlæggelserne for 1-årige børn.

Bemærk: 0-2 år er eksl. fødsler, da det følger moderen.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

Figur 3.6

Andel akutte genindlæggelser

(genindlæggelsesfrekvens), fordelt efter alder,

2014

Pct.

Figur 3.7

Antal forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+)

fordelt efter alder(65+), 2014

Antal pr.

1.000

ældre

Antal pr.

1.000

ældre

0-2

3-18

18-29 30-64 65-74 75-84 85 år+

160

140

120

100

65-74

75-84

85+

160

140

120

100

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen

Kommunerne har i forvejen fokus på og en tæt kontakt med småbørn og ældre brogere, og har derved direkte

påvirkningsmulighed ift. adfærd og vilkår (fx via plejeindsatsen, sundhedsplejersken mv.). Fx havde

kommunerne kontakt til knap 5 ud 10 borgere på 80+år i 2014, og i 8 ud 10 akutte indlæggelser(borger på 80+

år) havde kommunen kontakt med borgeren,

jf. figur 3.8 og 3.9.

Figur 3.8

Andelen af borgere i kontakt med kommunen,

fordelt på 65+ og 80+, 2014

Pct.

Figur 3.9

Andelen af akutte indlæggelser med kontakt til

kommunen, fordelt på 65+ og 80+, 2014

Pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Borgere 65+ år

Kommunal kontakt

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen

Borgere 80+ år

Ingen kommunal kontakt

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Borgere 65+ år

Kommunal kontakt

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen

Borgere 80+ år

Ingen kommunal kontakt

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Med sigtet om at målrette KMF ift. ældre og småbørn, har KL og staten set på

forskellige aldersdifferentieringer(modeller), hvor pct.sats og lofter varierer,

jf.

boks 3.10.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

Boks 3.10

Forskellige differentieringsmodeller

I de opstillede modeller differentieres der i forhold til fire aldersgrupper hhv. 0-2 år, 3-64 år, 65-79 år og 80+ år.

I de forskellige modeller ses der på forskellige medfinansieringsprocenter og maksimale lofter.

Nedenfor er vist de opstillede differentieringsmodeller for sygehusbehandling. Fx fremgår det, at der i model 1

ses på: 41 pct. DRG for 0-2 år og 65-79 år, dog max 20.000 kr./regionsudskrivning, 26 pct. DRG for 3-64 år, dog

max 10.000 kr./ regionsudskrivning, og 56 pct. DRG for 80+ årige, dog max 25.000 kr./ regionsudskrivning.

Model 2

Model 3

20.000/10.000/20.000/25.000

41/26/41/56

42/25/42/50

34/30/34/50

Model 1

Model 5

Model 6

25.000/15.000/25.000/30.000

45/20/45/56

42/20/42/50

35/25/35/45

Model 4

Loft

Pct.

Der er udvalgt en konkret aldersdifferentiering, som opfylder principper

ovenfor (princip 5-9)

–

model 4,

jf. boks 3.10.

I denne model:

fastholdes den samlede volumen af KMF på de ca. 20 mia. kr. Dermed

ændres der ikke på ordningens størrelse og hermed gennemslag ift.

kommunernes incitament

(princip 5).

differentieres kun på tre niveauer: a. 0-2 år og 65-79 år (samme niveau), b.

3-64 år. og c. 80+ år,

jf. boks 3.11.

Dermed fastholdes et enkelt og

gennemsigtig model med høj grad af stabilitet over tid

(princip 2, 3, og 4).

øges både pct.sats og maksimal lofterne blandt små børn(0-2 år) og ældre

(65+ år), mens de sænkes modsvarende for gruppen 3-64 år

(princip 6), jf.

boks 3.11.

Pct.satserne og lofterne er som nævnt ovenfor ens for de 0-2 år

og 65-79 år (45 pct./25.000 loft), mens de for 80 +år er øget det yderligere

(56 pct./30.000 loft). Dermed målrettes ordningen der, hvor kommunerne

har de bedste muligheder for at påvirke trækket på det regionale

sundhedsvæsen, jf. ovenfor.

forskellene i medfinansieringsandelen mellem de forskellige aldersgrupper

er ikke for stor

(princip 7).

De tre niveauer ligger ikke langt fra hinanden,

hvorfor kommunerne fortsat vil have et incitament til en borgerrettede

forebyggelsesindsats samtidig med, at incitamentet styrkes ift. især de

ældste borgere.

balancen

mellem

behandlingsformer

fastholdes

(princip

8).

Sygehusbehandling og speciallægerne vil ligesom i dag få tildelt samme

differentieringsniveauer på grund af substitution,

jf. boks 3.11.

For almen

praksis og øvrige praksisydelser differentieres der på et lavere niveau

ligesom den nuværende ordning

–

kommunerne skal ikke forhindre

borgere i at gå til lægen, men den brede forebyggende indsats har også en

betydning her. Medfinansieringen på psykiatrisk behandling og

genoptræning under indlæggelse ændres ikke, idet taksterne i forvejen er

høje.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

Boks 3.11

Nuværende og differentieret ordning

–

stationær, ambulant og speciallæge

Nuværende ordning

Differentieret ordning

Medfinansieringspct.: 34 pct.

Maks. loft: 14.811kr.

Pct.: 45

Loft:

25.000

0-2 år

Pct.: 20

Loft: 15.000

3-64 år

Pct.: 45

Loft:

25.000

65-79 år

Pct.: 56

Loft:

30.000

+80 år

Alder

Anm.: De praktiserende læger har samme model, men er på et lavere niveau. Den ambulante somatik er samme model, men lavere lofter.

Alder

Den specifikke udspecificering af maksimal lofter og pct.satser er gengivet i

tabel 3.12.

Tabel 3.12

De konkrete satser fordelt på område (takster og maksimale lofter)

Nuværende satser

Somatik

34 pct. DRG, dog max 14.811

kr./indlæggelse

45 pct. DRG, dog max ca. 25.000 kr./regionsudskr. for 0-2 år

20 pct. DRG, dog max ca. 15.000 kr./ regionsudskr. for 3-64 år

45 pct. DRG, dog max ca. 25.000 kr./ regionsudskr. for 65-79 år

56 pct. DRG, dog max ca. 30.000 kr./ regionsudskr. for +80 år

45 pct. DRG, dog max ca. 2.500 kr./besøg for 0-2 år

20 pct. DRG, dog max ca. 1.500 kr./ besøg for 3-64 år

45 pct. DRG, dog max ca. 2.500 kr./ besøg for 65-79 år

56 pct. DRG, dog max ca. 3.000 kr./ besøg for +80 år

Uændret

Nye satser

- stationær

- ambulant

34 pct. DAGS, dog max 1.461

kr./besøg, max gråzone 14.811

kr.

70 pct. af genoptræningstakst

- genoptræning under

indlæggelse

Praksissektoren

- speciallæger

34 pct. af honorarer, max 1.461

kr./ydelse

- almen læger

10 pct. af honorarer på

grundydelse

- fysioterapi, tandlæger,

fodterapi, psykolog,

10 pct. af honorarer

kiropraktor

Psykiatri

- stationær

- ambulant

60 pct. af sengedagstakst, max

8.568 kr./indlæggelse

30 pct. af besøgstakst

45 pct. DRG, dog max 2.500 kr./ydelse for 0-2 år

20 pct. DRG, dog max 1.500 kr./ydelse for 3-64 år

45 pct. DRG, dog max 2.500 kr./ydelse for 65-79 år

56 pct. DRG, dog max 3.000 kr./ydelse for +80 år

14 pct. af honorarer på grundydelse for 0-2 år

7 pct. af honorarer på grundydelse for 3-64 år

14 pct. af honorarer på grundydelse for 65-79 år

18 pct. af honorarer på grundydelse for +80 år

14 pct. af honorarer for 0-2 år

7 pct. af honorarer for 3-64 år

14 pct. af honorarer for 65-79 år

18 pct. af honorarer for +80 år

Uændret

En aldersdifferentiering vil skabe større sammenhæng mellem kommunernes

afregning af KMF og påvirkningsmuligheder. Differentieringen vil isoleret set

alt andet lige give regionerne incitament til at prioritere behandlinger, hvor de

opnår størst afregning af KMF. Dette er midlertidigt håndteret ved, at

regionernes indtægtsloft for regionerne sænkes og fordelingen af lofterne

ændres, så en differentiering ikke vil påvirke regionernes adfærd,

jf. kapitel 4.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

Effekten af den aldersdifferentierede model

Med ændringen vil den samlede KMF forblive konstant, mens fordelingen

mellem aldersgrupperne ændres. Fx vil kommunerne komme til at betale

gennemsnitlig ca. 15.000 kr. pr. 80-årig mod tidligere 9.000 kr. Modsat vil

kommunerne betale 1.800 kr. pr. 40-årig mod tidligere 2.500 kr.,

jf. figur 3.12.

Ændringerne har også betydelig effekt for de ældre medicinske patienter og for

antallet af genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser mv. Gennemslaget ses

især for den ældre medicinske patient

jf. figur 3.13.

Med ændringer vil en kommune kunne spare:



17 pct. for hver genindlæggelse, der forebygges.



19 pct. for hver forebyggelige indlæggelse, der forebygges.



49 pct. for hver ældre medicinsk indlæggelse, der forebygges.

Figur 3.12

Nuværende og ændret ordning for somatik og

sygesikring fordelt ift. alder, 2014

KMF pr.

indbyggere

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

0-2

3-64

65-79

Ændret KMF

80+

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet

eksisterende

KMF nuværende

KMF

pr.

indbyggere

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

Figur 3.13

Nuværende og ændret ordning fordelt ift.

medicinske, genindlæggelser, udvalgte forebyggelige

indlæggelser

Indeks

190

170

150

130

110

Indeks

190

170

150

130

110

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet

Økonomiske konsekvenser af en aldersdifferentieret KMF

Forslaget om en aldersdifferentieret KMF vil umiddelbart føre til højere

udgifter i kommuner med forholdsvis mange småbørn og ældre, og lavere

udgifter i kommuner med forholdsvis få småbørn og ældre.

Disse virkninger bliver i vidt omfang imødegået i udligningssystemet, fordi det

aldersbetingede udgiftsbehov tilpasses til den ændrede udgiftsbelastning i de

pågældende aldersgrupper,

jf. boks 3,14.

Derfor vil forslaget om

aldersdifferentieret medfinansiering alt andet lige have relativt begrænsede

byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne efter gennemslag i

udligningssystemet.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

Boks 3.14

Kommunernes udgiftsbehov

I udligningssystemet opgøres for hver kommune et udgiftsbehov. Det udgøres af en sammenvejning af et

aldersbetinget udgiftsbehov og et socioøkonomisk udgiftsbehov. Det aldersbetingede udgiftsbehov vægtes i

2016 med 67,75 pct. og det socioøkonomiske udgiftsbehov med 32,25 pct. Vægten på det socioøkonomiske

udgiftsbehov forhøjes årligt med 1/4 procentpoint, mens vægten på det aldersbetingede nedsættes tilsvarende.

Det aldersbetingende udgiftsbehov opgøres på den måde, at der for hver aldersgruppe beregnes et

enhedsbeløb, som afspejler de gennemsnitlige kommunale udgifter til en person i den pågældende

aldersgruppe. Befolkningen er i den forbindelse opdelt i 15 aldersgrupper. En kommunes samlede

aldersbetingede udgiftsbehov opgøres ud fra antallet af personer i hver aldersgruppe ganget med

enhedsbeløbet for den pågældende aldersgruppe. Enhedsbeløbene opdateres årligt ud fra det seneste kendte

budget samt en række fordelingsnøgler baseret på statistiske kilder.

I figur 3.15 og 3.16 nedenfor er illustreret, hvordan enhedsbeløbene i det aldersbetingede udgiftsbehov for

2016 vil være ændret ved en korrektion for ændringen i udgifterne til KMF. Som det fremgår, vil det indebære

betydelige stigninger i enhedsbeløbene for de tre aldersgrupper, der omfatter de ældre borgere, dvs.

aldersgrupperne 65-74 årige, 75-84 årige og de 85 årige og derover.

Figur 3.15

Enhedsbeløb i det aldersbetingede udgiftsbehov før

og efter ændring af KMF

Figur 3.16

Ændring af enhedsbeløb i det aldersbetingede

udgiftsbehov som følge af ændring af KMF

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet

Hvis det foreslåede aldersdifferentiering gennemføres med udgangspunkt i den

faktiske aktivitet i 2015 er der teknisk beregnet en gevinst for ca. 55

kommuner: den maksimale gevinst er 0,08 pct. af beskatningsgrundlaget. Der

er 4 kommuner med tab over 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget, det

maksimale tab er 0,14 pct. af beskatningsgrundlaget,

jf. tabel 3.17(se også tabel

B.3.1 i bilag 3 for det fulde billede for 2015)

Som det fremgår af tabel 3.17 har fx den kommune med størst

byrdefordelingsmæssigt tab efter udligning fået dækket ca. 50 pct. af

merudgifterne.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

Tabel 3.17

Økonomiske konsekvenser for top ti kommunerne af en aldersdifferentieret KMF opdelt ift. ændring i

udligningssystemet og kommunal medfinansiering, 2015

Ændring i tilskud og udligning

Pct. af

beskatningsniveau

(-=gevinst)

-0,35

-0,04

-0,12

0,03

-0,06

-0,01

-0,05

-0,15

-0,28

-0,02

Kommunal merudgift (-) vedr. ændret

KMF

Pct. af

beskatningsniveau

(-=gevinst)

0,27

-0,01

0,07

-0,07

0,02

-0,03

0,02

0,11

0,25

-0,01

Samlet ændring af en differentieret

KMF

Pct. af

beskatningsniveau

(-=gevinst)

-0,08

-0,05

-0,04

Ærø

Randers

Tønder

Ishøj

Vejen

Horsens

Billund

Morsø

Samsø

Hillerød

Mio. kr.

(+=gevinst)

3,4

6,6

7,1

-1,0

4,2

0,8

2,5

4,7

1,8

2,6

Mio. kr.

(+=gevinst)

-2,6

1,5

-4,1

2,5

-1,6

4,6

-0,7

-3,5

-1,5

1,2

Mio. kr.

(+=gevinst)

0,8

8,1

3,0

1,5

2,5

5,4

1,7

1,2

0,2

3,8

Rødovre

3,7

-0,05

-5,5

0,08

-1,9

0,03

Roskilde

5,3

-0,03

-10,6

0,06

-5,3

0,03

Rudersdal

11,5

-0,06

-18,8

0,10

-7,3

0,04

Lyngby-Taarbæk

7,2

-0,05

-13,6

0,09

-6,4

0,04

Gentofte

6,2

-0,02

-17,2

0,07

-11,0

0,04

Glostrup

1,8

-0,04

-3,8

0,09

-2,0

0,04

Frederiksberg

-1,1

0,00

-12,3

0,05

-13,4

0,06

Dragør

3,0

-0,09

-5,5

0,16

-2,5

0,07

Tårnby

2,6

-0,03

-8,4

0,10

-5,8

0,07

Fanø

0,9

-0,12

-1,9

0,27

-1,0

0,14

Anm.: Til opgørelse af de byrdefordelingsmæssige virkninger er foretaget tekniske konsekvensberegninger. Beregningerne er foretaget ud for

a tagelser o ”alt a det lige” forhold, hvor ale e de foreslåede æ dri ger af ord i ge ge e føres ed udga gspu kt i den

faktiske aktivitet i

2015. Der er i beregningerne foretaget en korrektion for gennemslag i det aldersbetingede udgiftsbehov. Der er ikke foretaget vurderinger

og/eller antagelser om de adfærdsmæssige muligheder for påvirkning af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser.

Kilde: Sundhed- og Ældreministeriet

I 2015 er der beregnet en gevinst for en række kommuner i regionerne

Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, mens flere kommuner i Region

Hovedstaden, og nogle af de større bykommuner har et beregnet tab,

jf. tabel

3.18.

Tabel 3.18

Økonomiske konsekvenser for kommunerne af en aldersdifferentieret KMF, 2015, regionsfordelt

Beregnet ændring

(mio.kr.)

Beregnet ændring i pct. af

beskatningsgrundlag (-=gevinst)

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Hele landet

6,9

31,2

17,4

-44,5

-11,0

0,0

-0,01

0,01

0,0

Anm.: Til opgørelse af de byrdefordelingsmæssige virkninger er foretaget tekniske konsekvensberegninger. Beregningerne er foretaget ud for

a tagelser o ”alt a det lige” forhold, hvor ale e de foreslåede æ dri ger af ord i ge ge e føres ed udga gspu kt i den

faktiske aktivitet i

2015. Der er i beregningerne foretaget en korrektion for gennemslag i det aldersbetingede udgiftsbehov. Der er ikke foretaget vurderinger

og/eller antagelser om de adfærdsmæssige muligheder for påvirkning af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser.

Kilde: Sundhed- og Ældreministeriet

Det bemærkes, at det aldersbetingede udgiftsbehov opdateres årligt.

Sammensætningen af demografien i den enkelte kommune vil således løbende

blive opfanget i opgørelsen. Det betyder, at f.eks. en tendens til en stigende

andel ældre i nogle kommuner også vil føre til et højere aldersbetinget

udgiftsbehov.

Der er generelt en tendens til en stigende ældreandel i befolkningen, men for

de kommuner, hvor ældreandelen stiger kraftigere end i andre kommuner, vil

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

det vise sig i et stigende aldersbetinget udgiftsbehov og dermed også et

stigende udligningstilskud. Disse kommuner bliver således via

udligningssystemet i vidt omfang kompenseret for, at alderssammensætningen i

kommunen udvikler sig anderledes end landsgennemsnittet, illustreret ved

beregningseksempel i bilag 1.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

4. Fjernelse af ordningens uhensigtsmæssige

incitamentsvirkning i regionerne

I evaluering af den kommunale medfinansiering (2015) blev det konstateret, at

den eksisterende ordning kan give regionerne et selvstændigt økonomisk

incitament til at fastholde uhensigtsmæssig aktivitet på sygehusene. Mulige

justeringer af KMF for at løse problemet fremgår nedenfor.

Ændring af KMF, så de uhensigtsmæssige regionale incitamenter fjernes.

Det fremgår af evalueringen(2015), at der er elementer i den eksisterende

ordning, som har en økonomisk incitamentsvirkning på regionerne. Det

skyldes forskelle mellem KMF og den statslige aktivitetspulje, og grundlaget for

fordelingen af KMF.

Et muligt tiltag for at imødegå ordningens incitamentsvirkning på regionerne er

at justere på ordningen ved, at:

- afregningen af KMF afkobles fra den statslige aktivitetspulje. Dermed

indgår ordningen ikke længere i den marginale aktivitetsfinansiering af

regionerne,

jf. figur 4.1.

Det forudsatte kommunale udgiftsniveau for KMF vil forblive uændret og

de løbende indbetalinger fra kommunerne udover det regionale

indtægtsloft kanaliseres til staten til finansiering af det øgede regionale

bloktilskud. Hvis indbetalingerne fra kommunerne ikke fuldt ud

modsvarer det forudsatte og finansierede niveau, foretages en

efterregulering i det midtvejsregulerede kommunale bloktilskud.

Figur 4.1

Nuværende og ændret ordning

–

sammenhængen mellem KMF, SAP og bloktilskud

Nuværende ordning

Finansiering

Aktivitetspulje

KMF-loft

Forventede

udgifter til

KMF for

kommuner

fordelingen af KMF-loftet ændres, så regionernes fremtidige andel af

indtægterne ikke beror på regionernes aktivitet.

Ændret ordning

Finansiering

Aktivitetspulje

Bloktilskud

KMF

Nyt regionalt

KMF-loft

KMF

Bloktilskud

Baseline

Aktivitets-

(aktivitetspulje)

mål

Aktivitet

Baseline

(aktivitetspulje)

Aktivitets-

mål

Aktivitet

Afkoblingen er en forudsætning for at differentiere,

jf. kapitel 3.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

5. Ny beregningsmetode for KMF

Med den nuværende ordning betaler kommunerne medfinansiering, når en

patient bliver overflyttet mellem sygehuse, og en kommune kan derfor risikere

at betale utilsigtet medfinansiering (dobbelt for et patientforløb). Muligt tiltag

for at løse problemet med

”overbetalingen” fremgår nedenfor.

Ændring af den beregnet KMF

Den nuværende ordning indebærer, at overflytninger af patienter mellem

hospitalerne har et gennemslag på KMF for hvert isolerede sygehusforløb og

ikke alene inden for det sammenhængende forløb på tværs af sygehusene. Det

medfører, at den regionale organisering af sygehusstrukturen direkte har

utilsigtet betydning på den kommunale medfinansiering.

Under den eksisterende ordning har kommuner, hvis borgere alene bruger ét

sygehus, således alt andet lige betalt mindre KMF i forhold til de kommuner,

hvis borgere typisk har haft forløb, der går på tværs af forskellige sygehuse.

I 2015 har kommunerne i Region Hovedstaden betalt ca. 119 mio. kr. i

medfinansiering pga. overflytninger mellem sygehuse, mens kommunerne i

Region Sjælland har betalt ca. 4 mio. kr.,

jf. tabel 5.1.

Tabel 5.1

KMF pga. overflytninger af patienter for kommunerne i 2014 og 2015, regionsfordelt

Mio.kr. årets pl

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Hele landet

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet

2014

-37,0

-82,2

-57,3

-160,6

-4,7

-341,8

2015

-31,1

-75,2

-48,7

-118,6

-3,9

-277,6

Et muligt tiltag for at fjerne denne tekniske uhensigtsmæssighed er at ændre på

betalingsmetoden, så kommunerne fremadrettet betaler KMF på baggrund af

hvert sammenhængende forløb inden for den enkelte region. Dvs.

kommunerne betaler pr. regionsudskrivning i stedet for pr.

sygehusudskrivning.

Økonomiske konsekvenser for kommunerne af en ændret betalingsmetode

Ændringen af beregningsmetoden vil have betydning for de kommuner med

overflytninger af patienter mellem sygehuse og give anledning til en

omfordelingseffekt mellem kommunerne. Ændringen vil slå igennem på de

reelle KMF-udgifter, som de enkelte kommuner afholder.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

Hvis den foreslåede ændring gennemføres med udgangspunkt i den faktiske

aktivitet i 2015 er der teknisk beregnet gevinst for især kommunerne i Region

Hovedstaden (32,4 mio.kr, svarende til 0,01 pct. af beskatningsgrundlag), mens

kommunerne i Region Sjælland oplever tab (36,9 mio.kr, svarende til 0,03 pct.

af beskatningsgrundlag),

jf. tabel 5.2.

Udfaldet kan begrundes med, at kommunerne i Region Hovedstaden har flere

overflytninger af patienter mellem sygehuse fx Herlev og Gentofte Sygehus og

dermed større udgift, grundet dobbeltbetaling for en behandling. Derudover

bruger kommunerne i Region Sjælland allerede et sygehusnummer for samtlige

sygehuse i regionen, hvorved der ikke afregnes for overflytninger overfor

kommuner i den region.

Tabel 5.2

Økonomiske konsekvenser for kommunerne af en ændret betalingsmetode, 2015, regionsfordelt

Beregnet ændring

(mio. kr.)

Beregnet ændring i pct. af beskatningsniveau

(-=gevinst)

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Hele landet

Kilde: Sundhed- og Ældreministeriet

2,8

13,3

-11,6

32,4

-36,9

0,0

0,00

-0,01

0,01

-0,01

0,03

0,00

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

6. En ændret tilbagebetaling

Med den nuværende ordning tilbagebetales evt. kommunal medfinansiering

udover loftet til kommunerne under ét. Tilbagebetalingskonstruktion

indebærer således, at en kommune med merudgifter ikke nødvendigvis får

tilbagebetalt de reelle merudgifter. Muligt tiltag for at løse problemet med

tilbagebetalingskonstruktionen fremgår nedenfor.

Ændring af tilbagebetalingen

Efter den nuværende ordning er kommunerne under ét sikret finansiering i

henhold til det fastlagte KMF-loft. Kommunal medfinansiering udover loftet

opsamles af staten, og den del, der kan henføres til øget produktivitet i

regionerne tilbagebetales til kommuner under ét. Beløbet fordeles mellem alle

kommuner via en forhøjelse af bloktilskuddet, dvs. efter den enkelte

kommunes andel af befolkningstallet.

Tilbagebetalingen udgør således

kommunerne i de enkelte regioner.

summen

medfinansieringen

fra

Under forudsætning af budgetoverholdelse af de regionale sundhedsopgaver,

indebærer den eksisterende konstruktion følgende principper:



Kommunerne er under ét sikret fuld finansiering til de samlede udgifter

til KMF.



Finansieringen af kommunerne sker over bloktilskuddet i budgetåret og

en evt. tilbagebetaling sker efterfølgende også som bloktilskud.

Fastlæggelsen af tilbagebetalingens størrelse foretages af sundheds- og

ældreministeren senest 1. juli i året efter regnskabsåret. Den gennemføres via

en regulering af det kommunale bloktilskud i budgetårets tre sidste måneder.

For regnskabsåret 2013 og 2014 blev der tilbageført hhv. ca. 400 og 700 mio.

kr. til kommunerne under ét (i de respektive år efter),

jf. tabel 6.1.

Alle

kommunerne har fået del i denne tilbagebetaling.

Som det fremgår af tabel 6.1 fluktuerer de overskydende KMF-udgifter (og

dermed også fordelingen af tilbagebetalingen) årligt. I 2015 nåede samtlige

regioner deres indtægtsloft, mens det i 2013 alene var Region Syddanmark,

Region Sjælland og Region Hovedstaden, der nåede loftet.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

Tabel 6.1

Den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen ud over indtægtsloft, 2012-2015

Mio.kr. årets pl

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Hele landet

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet

2012

2013

2014

2015

125

245

116

392

332

143

667

203

324

214

873

Tilbagebetalingskonstruktionen har givet anledning til en vis budgetusikkerhed

samt en opfattelse af urimelighed, idet det på tilbagebetalings-tidspunktet er

kendt i hvilke regioner, der er kommuner, som har afholdt ekstraudgifter, og da

disse er relativt skævt fordelt ift. regionerne.

Et muligt tiltag for at undgå bl.a. væsentlig geografiske omfordelinger, er at

ændre tilbagebetalingskonstruktionen, så overskydende KMF-udgifter

fremadrettet sker til kommunerne inden for den region, som merbetalingen

vedrører. Inden for regionen fordeles beløbet efter kommunernes indbyggertal.

Derved fastholdes det kommunale incitament i ordningen og ordningen svarer

ikke til en 100 pct. refusion

Med ændringen vil eventuelle kommunale merudgifter i højere grad blive

tilbageført til de kommuner, der har afholdt merudgifterne og merudgifter fra

kommuner i en region kan ikke tilbageføres til en kommune i en anden region.

Ændringen vil gavne de kommuner, der er beliggende i regioner, hvor der er

sket en merbetaling udover regionsloftet. Omvendt vil kommuner uden

merbetaling ikke fremover kunne opnå en gevinst på bekostning af andre

kommuner

–

alene hvis den eventuelle merbetaling sker inden for samme

region.

Det bemærkes, at kommunerne alene kan opnå den relative gevinst, som er

givet ved det samlede forudsatte KMF-niveau.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

7. Øget behov for centrale data

Med evaluering af den kommunale medfinansiering konstateres det, at

kommunerne generelt oplever alt for ringe mulighed for at gennemskue, hvad

der betales for via KMF-afregningen, og der efterspørges langt større

gennemsigtighed og enkeltheden i afregningen af den kommunale

medfinansiering.

Et muligt tiltag for at imødekomme kommunernes behov er fx indførelsen af

pre-definerede standardrapporter eller fakturaer i KØS. Med rapporterne kan

kommunerne løbende danne sig et overblik over udvikling og afvigelser på

forskellige niveauer, og i forhold til forskellige afgræsninger.

Standardrapporterne skal kunne anvendes både i forhold til forudsat og faktisk

niveau, samt med mulighed for at foretage lokale tilpasninger. Et hensyn med

disse rapporter/fakturaer er dog alt andet lige at de ikke bliver et

enkeltbilagskontrol fra kommunal side.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

8. Implementering af ændringer

Lovgivning fremsættes i efteråret 2016.

Konsekvenserne af differentieret medfinansiering indgår i udligningen med en

tidsmæssig forsinkelse. Udgiftsbehovet i udligning vil først afspejle

differentieringen, når kommunernes udgifter til en differentieret

medfinansiering indgår i opgørelse af kommunernes udgiftsbehov. Dette

indebærer, at de byrdefordelingsmæssige konsekvenser i år 1 skal håndteres

særskilt, så der opnås en tidsmæssig overensstemmelse mellem implementering

af en differentieret model og udligningen.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

Bilag

B.1. Regneeksempel vedr. udgifter og udgiftsbehov som følge

af omlægning af KMF

En aldersdifferentiering i den kommunale medfinansiering på

sundhedsområdet, KMF, hvor taksterne er højere for ældre og de mindste

børn, vil for nogle kommuner betyde højere udgifter. Det drejer sig typisk om

kommuner med forholdsvis mange ældre og kommuner, hvor de ældre har et

relativt højt forbrug af sundhedsydelser i forhold til gennemsnittet for disse

aldersgrupper. Andre kommuner vil få lavere udgifter. Det drejer sig typisk om

kommuner med en lavere ældreandel end gennemsnittet.

Disse virkninger imødegås i et vist omfang igennem den kommunale udligning,

fordi det aldersbetingede udgiftsbehov i udligningen tilpasses til den ændrede

udgiftsbelastning fra de forskellige aldersgrupper. Udligningen opdateres årligt.

Dermed opfanges også løbende udviklingen i de enkelte kommuners

alderssammensætning.

Nedenfor er dette illustreret i et regneeksempel. Der er taget udgangspunkt i

situationen i 2015.

Konkret er der er set på de ti kommuner, hvor en aldersdifferentieret KMF

beregnet på grundlag af data for 2015 ville have medført henholdsvis den

største vækst i udgifterne og det største fald i udgifterne. I den første gruppe

ville en aldersdifferentieret KMF beregnet for 2015 have medført en vækst i

udgifterne på gennemsnitligt set ca. 329 kr. pr. indbygger. I den anden gruppe

ville omlægningen medføre et fald i udgifterne på gennemsnitligt set ca. 186 kr.

pr. indbygger.

Med henblik på at illustrere, hvordan udgifter og udgiftsbehov vil kunne

udvikle sig over en periode, er der foretaget en standardberegning for perioden

2007-2015, hvor der ud fra den enkelte kommunes alderssammensætning for

hvert år i perioden 2007-2015 er foretaget en beregning af betydningen af en

aldersdifferentiering af KMF, hvis en sådan ændring havde været gennemført i

denne periode. Beregningen er for hele perioden baseret på beregnede KMF-

takster i 2015 niveau.

På samme måde er der foretaget en beregning af ændringen i det

aldersbetingede udgiftsbehov i denne periode under antagelse af, at ændringen

af KMF havde været gennemført i perioden, dvs. at beregningen for hele

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

perioden er gennemført ud fra aldersbetingede enhedsbeløb i udligningen i

2015 niveau.

I figur B.1.1 er vist den beregnede udvikling for de ti kommuner, der ville have

fået den største udgiftsvækst som følge af ændringen, hvis den havde været

gennemført i 2015. Denne gruppe af kommuner består at en række

udkantskommuner og nogle få hovedstadskommuner. Disse kommuner har en

forholdsvis høj andel af ældre og også et forholdsvist højt forbrug af

sundhedsydelser i forhold til gennemsnittet for disse aldersgrupper.

Som det fremgår af figuren, ville disse ti kommuner have haft en betydelig

vækst i udgifterne i perioden 2007-2015, hvis omlægningen havde været

gældende i hele perioden. Men som det også fremgår af figuren, ville disse

kommuner tilsvarende have fået et højere aldersbetinget udgiftsbehov i

perioden, og dette udgiftsbehov ville være vokset i takt med stigningen i

udgifterne.

I figur B.1.2 er vist den tilsvarende figur for de ti kommuner, der ville have fået

det største fald i udgifterne, hvis omlægningen havde været gennemført i 2015.

Denne gruppe af kommuner består af nogle hovedstadskommuner og nogle

jyske bykommuner, som alle er karakteriseret ved en forholdsvis lav andel af

ældre.

Som det fremgår af figuren, kan der for denne gruppe af kommuner beregnes

et lavere udgiftsniveau i hele perioden, og dette indebærer et tilsvarende lavere

aldersbetinget udgiftsbehov.

Figur B 1.1

Ændring af udgifter og udgiftsbehov for de 10

kommuner med den største stigning i udgifterne

som følge af omlægning af KMF

Figur B.1.2

Ændring af udgifter og udgiftsbehov for de 10 kommuner

med det største fald i udgifterne som følge af omlægning

af KMF

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet.

Samlet set illustrerer dette regneeksempel, at det aldersbetingede udgiftsbehov i

vidt omfang udvikler sig i takt med udviklingen i de ændrede udgifter, som

følger af en model med aldersdifferentieret KMF.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

B.2. ØA16

Opfølgning på forhandlingsresultat fra juli 2015:

”Kommunal

medfinansiering på sundhedsområdet

På baggrund af en evaluering af ordningen gennemført i foråret 2015 er

regeringen, KL og Danske Regioner enige om, at en ændret medfinansiering

skal fjerne mulige incitamentsvirkninger i regionerne, ligesom den kommunale

efterreguleringsmekanisme justeres med fokus på større sammenhæng mellem

afregning og eventuel tilbagebetaling. Der er samtidig enighed om, at der bør

arbejdes med en yderligere kortlægning af fordele og ulemper ved mulige

modeller for at differentiere medfinansieringen, så den målrettes de grupper af

borgere, hvor kommunerne har størst mulighed for at påvirke indlæggelser. I

den forbindelse vurderes mulighederne for øget gennemsigtighed i afregningen

mellem de

enkelte regioner og kommuner. ”

Aftale om regionernes økonomi for 2016:

”Kommunal

medfinansiering på sundhedsområdet

På baggrund af en evaluering af ordningen gennemført i foråret 2015 er

regeringen og Danske Regioner enige om, at en ændret medfinansiering skal

fjerne mulige incitamentsvirkninger i regionerne, der kan påvirke den marginale

aktivitet, og samtidig håndtere de byrdefordelingsmæssige konsekvenser. Der

er endvidere enighed om, at der bør arbejdes med en yderligere kortlægning af

fordele og ulemper ved mulige modeller for at differentiere medfinansieringen

målrettet afgrænsede grupper af borgere. ”

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

B.3. De byrdemæssige konsekvenser for kommunerne

I tabel B.3.1 ses de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af forslaget om en

differentieret KMF fordelt ift. gennemslag i udligning og kommunale

merudgifter vedr. ændret KMF, og samlede ændring (top-ti kommunerne

fremgår også i tabel 3.17) for 2015.

Tabel B.3.1

De byrdefordelingsmæssige konsekvenser af en differentieret KMF, 2015

Æ ndring i t ils k ud o g udligning

M io . kr.

P ct. af beskatningsniveau

(+=gevinst)

(-=gevinst)

Ko m m una l m e rudgif t ( - ) v e dr. æ ndre t KM F

M io . kr.

P ct. af beskatningsniveau

(+=gevinst)

(-=gevinst)

S a m le t æ ndring a f e n dif f e re nt ie re t KM F

M io . kr.

P ct. af beskatningsniveau

(+=gevinst)

(-=gevinst)

REGION HOVEDSTADEN

København

Frederiksberg

Ballerup

Brøndby

Dragør

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Herlev

Albertslund

Hvidovre

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Furesø

Allerød

Fredensborg

Helsingør

Hillerød

Hørsholm

Rudersdal

Egedal

Frederikssund

Halsnæs

Gribskov

Bornholm

REGION SJÆLLAND

Greve

Køge

Roskilde

Solrød

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Stevns

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

Guldborgsund

Vordingborg

REGION SYDDANMARK

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Nyborg

Odense

Svendborg

Nordfyns

Langeland

Ærø

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Aabenraa

Fredericia

Kolding

Vejle

REGION MIDTJYLLAND

Horsens

Herning

Holstebro

Lemvig

Struer

Syddjurs

Norddjurs

Favrskov

Odder

Randers

Silkeborg

Samsø

Skanderborg

Aarhus

Ikast-Brande

Ringkøbing-Skjern

Hedensted

Skive

Viborg

REGION NORDJYLLAND

Morsø

Thisted

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerlands

Læsø

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

-122,1

-1,1

6,8

3,1

3,0

6,2

1,7

1,8

1,9

0,3

1,9

0,3

7,2

3,7

-1,0

2,6

0,7

6,0

2,6

4,8

10,5

2,6

8,0

11,5

0,8

6,6

6,1

8,9

12,2

4,0

3,8

5,3

0,9

10,7

4,6

3,5

7,7

0,0

8,1

4,1

2,5

2,8

13,9

6,5

15,1

10,8

5,1

6,1

10,1

4,6

5,9

-1,8

8,6

3,5

5,9

3,4

6,8

2,5

14,7

7,1

5,7

0,9

6,1

4,2

8,0

4,1

2,4

4,7

0,8

3,2

4,1

3,9

7,3

6,5

1,1

2,2

6,6

3,3

1,8

0,5

-16,2

2,3

7,2

2,9

6,7

5,0

4,7

6,3

4,9

13,0

5,7

1,0

1,5

4,4

5,8

0,6

9,4

0,11

0,00

-0,07

-0,05

-0,09

-0,02

-0,01

-0,04

-0,01

-0,02

0,00

-0,05

0,03

-0,03

-0,02

-0,06

-0,04

-0,05

-0,08

-0,02

-0,10

-0,06

-0,01

-0,08

-0,11

-0,10

-0,19

-0,04

-0,03

-0,02

-0,18

-0,04

-0,06

-0,09

0,00

-0,06

-0,10

-0,05

-0,21

-0,05

-0,16

-0,15

-0,08

-0,09

-0,12

-0,11

0,01

-0,09

-0,07

-0,29

-0,35

-0,08

-0,05

-0,12

-0,03

-0,12

-0,07

-0,06

-0,09

-0,05

-0,02

-0,01

-0,02

-0,04

-0,11

-0,10

-0,11

-0,01

-0,05

-0,04

-0,02

-0,28

0,00

0,03

-0,04

-0,07

-0,04

-0,09

-0,03

-0,15

-0,09

-0,13

-0,10

-0,32

-0,03

-0,07

-0,09

0,00

-0,09

113,7

-12,3

-8,7

-2,3

-5,5

-17,2

-5,1

-3,8

-1,7

1,3

-0,5

1,4

-13,6

-5,5

2,5

-8,4

-1,1

-7,7

-1,6

-3,5

-8,5

1,2

-9,7

-18,8

0,5

-4,3

-5,1

-7,1

-10,5

-6,3

-2,6

-10,6

-1,2

-11,3

-6,8

-3,2

-5,9

0,1

-10,7

-5,0

-2,7

-3,7

-13,3

-8,6

-13,1

-10,5

-3,7

-7,1

-9,3

-5,6

-5,5

-2,4

-7,2

-3,8

-6,3

-2,6

-5,6

-0,7

-11,7

-4,1

-1,0

-1,9

-3,9

-1,6

-6,0

-3,6

-4,8

-2,4

4,6

-1,6

-4,8

-4,7

-2,6

-5,7

-4,8

1,3

-1,4

1,5

-4,0

-1,5

3,4

18,2

-1,8

-6,7

-2,6

-5,2

-3,5

-4,4

-3,4

-11,5

-5,4

-1,0

-2,4

-4,3

-5,1

-1,9

-7,5

-0,10

0,05

0,09

0,04

0,16

0,07

0,04

0,09

0,03

-0,03

0,00

-0,02

0,09

0,08

-0,07

0,10

0,03

0,08

0,03

0,04

0,07

-0,01

0,12

0,10

-0,01

0,05

0,09

0,08

0,17

0,06

0,02

0,06

0,03

0,19

0,06

0,07

0,00

0,08

0,13

0,05

0,07

0,20

0,06

0,14

0,06

0,11

0,14

0,11

0,01

0,08

0,31

0,27

0,06

0,02

0,09

0,07

0,01

0,27

0,04

0,02

0,06

0,04

0,03

0,01

-0,03

0,01

0,05

0,13

0,07

0,08

-0,02

0,03

-0,01

0,03

0,25

-0,03

0,03

0,07

0,03

0,07

0,02

0,11

0,06

0,11

0,10

0,29

0,05

0,06

0,08

0,01

0,07

-8,4

-13,4

-1,9

0,7

-2,5

-11,0

-3,4

-2,0

0,2

1,7

1,4

1,7

-6,4

-1,9

1,5

-5,8

-0,3

-1,7

0,9

1,3

2,0

3,8

-1,7

-7,3

1,3

2,3

1,0

1,8

1,6

-2,3

1,2

-5,3

-0,3

-0,5

-2,2

0,2

1,8

0,2

-2,6

-0,9

-0,2

-0,9

0,6

-2,1

2,0

0,2

1,4

-1,0

0,8

-1,0

0,3

-4,2

1,4

-0,3

-0,4

0,8

1,2

1,7

3,0

4,7

-1,0

2,2

2,5

1,9

0,5

-2,4

2,3

5,4

1,6

-0,7

-0,6

1,2

1,6

1,7

2,5

0,8

8,1

-0,6

0,2

3,9

2,0

0,5

0,2

1,5

1,2

1,9

1,5

1,4

0,4

0,1

-0,9

0,1

0,7

-1,3

1,9

0,01

0,06

0,02

-0,01

0,07

0,04

0,02

0,04

0,00

-0,04

-0,01

-0,02

0,04

0,03

-0,04

0,07

0,01

0,02

-0,01

-0,02

-0,04

0,02

0,04

-0,01

-0,03

-0,02

-0,03

0,02

-0,01

0,03

0,01

0,02

0,00

-0,02

0,00

0,02

0,00

0,02

-0,01

0,02

-0,02

0,00

-0,02

0,02

-0,01

0,03

-0,01

0,01

-0,02

0,01

0,02

-0,08

-0,01

-0,04

-0,02

-0,05

-0,02

0,14

-0,03

-0,04

-0,02

-0,01

0,01

-0,01

-0,04

-0,01

0,01

0,02

-0,03

-0,02

-0,03

-0,02

-0,05

0,00

-0,04

0,00

-0,01

0,00

-0,02

-0,01

-0,04

-0,03

-0,01

-0,02

0,02

0,00

-0,01

0,00

-0,02

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Henvendelse af 9/1-19 fra borgmester Kenneth Muhs, Nyborg Kommune om stigning i udgifterne til aktivitetsbaseret medfinansiering

I tabel B.3.2. ses de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af både forslaget om

en differentieret KMF og ændret beregningsmetode fordelt ift. gennemslag i

udligning og kommunale merudgifter vedr. ændret KMF, og samlede ændring

for 2015. (Bemærk: det samlede KMF-niveau er mindre i B.3.2 sammenlignet

med B.3.1, pga. den ændret beregningsmetode. )

Tabel B.3.2

De byrdefordelingsmæssige konsekvenser af en differentieret KMF og en ændret beregningsmetode, 2015

Æ ndring i t ils k ud o g udligning

M io . kr.

P ct. af beskatningsniveau

(+=gevinst)

(-=gevinst)

Ko m m una l m e rudgif t ( - ) v e dr. æ ndre t KM F

M io . kr.

P ct. af beskatningsniveau

(+=gevinst)

(-=gevinst)

S a m le t æ ndring a f de t o f o rs la g

P ct. af beskatningsniveau

M io . kr. (+=gevinst)

(-=gevinst)

REGION HOVEDSTADEN

København

Frederiksberg

Ballerup

Brøndby

Dragør

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Herlev

Albertslund

Hvidovre

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Furesø

Allerød

Fredensborg

Helsingør

Hillerød

Hørsholm

Rudersdal

Egedal

Frederikssund

Halsnæs

Gribskov

Bornholm

REGION SJÆLLAND

Greve

Køge

Roskilde

Solrød

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Stevns

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

Guldborgsund

Vordingborg

REGION SYDDANMARK

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Nyborg

Odense

Svendborg

Nordfyns

Langeland

Ærø

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Aabenraa

Fredericia

Kolding

Vejle

REGION MIDTJYLLAND

Horsens

Herning

Holstebro

Lemvig

Struer

Syddjurs

Norddjurs

Favrskov

Odder

Randers

Silkeborg

Samsø

Skanderborg

Aarhus

Ikast-Brande

Ringkøbing-Skjern

Hedensted

Skive

Viborg

REGION NORDJYLLAND

Morsø

Thisted

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerlands

Læsø

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

-150,5

-5,8

4,2

1,2

2,5

2,8

-1,6

0,7

0,5

-1,3

-0,9

-2,2

4,6

1,6

-2,4

0,6

0,1

4,3

1,5

3,0

7,4

0,3

6,9

8,9

-0,9

4,5

7,0

10,1

1,8

0,8

1,5

0,0

9,0

1,2

1,8

5,1

-1,7

4,1

3,0

1,0

1,6

11,4

2,5

12,0

8,4

3,3

4,1

7,6

3,4

4,2

-11,6

5,8

2,0

5,2

3,1

4,0

1,1

10,8

5,1

-0,1

0,7

3,6

2,0

5,0

1,5

-2,0

-0,7

-3,5

-1,0

1,3

3,1

2,8

5,3

4,6

-1,1

1,1

1,9

-0,9

1,6

-2,2

-31,9

0,3

4,4

0,7

4,4

0,4

3,6

4,0

3,1

9,9

3,8

0,9

0,2

2,3

3,9

-9,3

6,2

0,14

0,02

-0,04

-0,02

-0,07

-0,01

0,01

-0,02

-0,01

0,03

0,01

0,03

-0,03

-0,02

0,07

-0,01

0,00

-0,04

-0,02

-0,03

-0,06

0,00

-0,09

-0,05

0,01

-0,05

-0,08

-0,16

-0,02

-0,01

0,00

-0,15

-0,01

-0,03

-0,06

0,03

-0,03

-0,08

-0,02

-0,03

-0,17

-0,02

-0,12

-0,11

-0,05

-0,06

-0,09

-0,08

0,04

-0,06

-0,04

-0,26

-0,32

-0,04

-0,03

-0,09

0,00

-0,10

-0,04

-0,03

-0,05

-0,02

0,01

0,00

0,02

0,01

-0,01

-0,09

-0,08

-0,07

-0,08

0,01

-0,03

-0,01

0,01

-0,25

0,02

0,05

-0,01

-0,05

-0,01

-0,06

0,00

-0,11

-0,06

-0,10

-0,07

-0,28

0,00

-0,03

-0,06

0,03

-0,06

145,3

-6,1

-5,8

0,4

-4,0

-13,7

-1,2

-2,3

0,1

3,4

3,6

4,4

-11,0

-2,9

4,3

-4,7

-0,2

-5,8

0,4

-0,2

-2,6

4,9

-7,8

-15,7

2,6

-0,3

-1,5

-2,6

-4,4

-6,0

-2,4

-10,3

-1,2

-11,2

-6,5

-3,1

-5,6

0,2

-10,3

-4,9

-2,6

-3,6

-13,0

-8,3

-12,8

-10,1

-1,8

-6,9

-9,1

-5,5

-1,7

-7,0

-3,6

-6,2

-2,6

-2,4

0,8

-7,0

-1,4

5,2

-1,8

-1,2

1,1

-2,4

0,2

2,2

4,1

12,0

3,5

-0,6

-2,9

-1,0

-2,5

-1,5

4,3

0,3

9,9

2,4

-1,5

7,0

21,9

0,7

-3,0

0,9

-1,4

4,8

0,0

3,0

-1,2

-6,0

-4,8

-0,8

-2,0

-3,7

-2,6

1,1

-1,9

-0,13

0,03

0,06

-0,01

0,11

0,05

0,01

0,05

0,00

-0,07

-0,04

-0,05

0,07

0,04

-0,12

0,06

0,01

0,06

-0,01

0,00

0,02

-0,05

0,10

0,09

-0,03

0,00

0,03

0,07

0,06

0,02

0,06

0,02

0,19

0,05

0,07

0,00

0,08

0,12

0,05

0,07

0,19

0,06

0,13

0,14

0,03

0,10

0,11

0,14

0,11

0,01

0,07

0,08

0,31

0,26

0,03

-0,02

0,06

0,02

-0,03

0,24

0,01

-0,02

0,03

0,00

-0,01

-0,02

-0,09

-0,02

0,01

0,08

0,03

-0,05

-0,01

-0,06

-0,01

0,23

-0,06

-0,04

-0,01

0,03

-0,01

0,02

-0,03

0,00

-0,04

0,02

0,06

0,09

0,26

0,04

0,06

0,04

0,00

0,02

-5,2

-12,0

-1,6

1,6

-1,5

-11,0

-2,8

-1,5

0,5

2,1

2,6

2,2

-6,4

-1,3

1,9

-4,1

-0,1

-1,5

1,9

2,8

4,8

5,2

-0,9

-6,8

1,7

4,2

3,0

4,4

5,7

-4,2

-1,6

-8,8

-1,2

-2,1

-5,3

-1,4

-0,5

-1,4

-6,2

-1,9

-1,5

-2,0

-1,6

-5,8

-0,8

-1,7

1,6

-2,8

-1,5

-2,1

-1,2

-13,3

-1,2

-1,6

-1,0

0,5

1,6

1,9

3,8

3,7

5,1

-1,0

2,4

3,1

2,6

1,7

0,2

3,4

8,5

2,5

0,7

0,1

1,8

2,8

3,1

3,3

1,5

11,7

1,4

0,1

4,8

-10,0

1,1

1,4

1,5

3,0

5,3

3,6

7,0

1,9

3,9

-1,0

0,1

-1,9

-1,4

1,3

-8,2

4,3

0,00

0,05

0,02

-0,03

0,04

0,02

0,03

-0,01

-0,04

-0,03

-0,02

0,04

0,02

-0,05

0,05

0,00

0,02

-0,03

-0,04

-0,05

0,01

0,04

-0,02

-0,05

-0,06

-0,05

-0,09

0,04

0,01

0,05

0,02

0,04

0,02

0,01

0,02

0,05

0,03

0,04

0,02

0,04

0,01

0,02

-0,02

0,04

0,02

0,05

0,02

0,04

0,01

0,03

0,05

-0,05

-0,02

-0,04

-0,03

-0,06

-0,03

0,14

-0,03

-0,05

-0,03

-0,02

0,00

-0,02

-0,06

-0,02

-0,01

0,00

-0,05

-0,04

-0,05

-0,04

-0,08

-0,01

-0,02

-0,04

0,02

-0,02

-0,01

-0,02

-0,04

-0,03

-0,11

-0,10

-0,03

-0,04

0,02

-0,02

0,04

0,02

-0,02

0,02

-0,04