Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 165
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: SUMMHA
Koordineret med:
Sagsnr.:
[Sagsnr.]
Dok. nr.: 723073
Dato: 29-10-2018
Udviklingen i den kommunale medfinansiering 2018
Der ses betydelige udsving på kommuneniveau mellem den forventet afregning af den
kommunale medfinansiering for kommunerne i 2018 og de forudsætninger, der lå til grund
for den kommunale budgetlægning for 2018 - dvs. det forudsatte niveau fra økonomiaftalen
for 2018.
Denne analyse belyser udsvingene for de enkelte kommuner ved at dekomponere den
faktiske udvikling i tre komponenter hhv.:
a.
Ændret aktivitet
Hvis der var en større aktivitet i det regionale sundhedsvæsen, vil det alt andet lige
indebære en øget afregning af den kommunale medfinansiering (og omvendt).
Effekten af en ændret aktivitet kan tilskrives ændringer i antallet af sundhedsydelser alt
andet lige jf. b og c nedenfor.
b.
Ændret sundhedsforbrug ml. aldersgrupper
Hvis der var en forskydning i sundhedsforbruget mod de +65 årige og især mod
befolkningsgrupperne over 80 år og under 2 år, vil det alt andet lige indebære en øget
afregning af den kommunale medfinansiering (og omvendt). Det skyldes, at afregningen
udgør en procentvis større andel (af taksten) for 65+ år og en endnu større andel for +
80 årige og 0-2 årige.
Effekten af et ændret forbrug af sundhedsydelser mellem de fire alderskategorier hhv.
0-2 årige, 3-64 årige, 65-79 årige og 80+ årige kan som udgangspunkt tilskrives
ændringer i antal borgere eller ændringer i intensiteten af kontakter for den enkelte.
c. Ændret sundhedsforbrug ml. sundhedsområder
Hvis en større andel af forbruget bliver leveret på sygehuset - især i det somatiske
sygehusvæsen - fremfor i almen praksis, vil det alt andet lige indebære en øget afregning
af den kommunale medfinansiering for 2018. Det skyldes, at afregningen udgør en
procentvis mindre andel (af taksten), hvis forbruget foregår i almen praksis, og en større
andel, hvis forbruget foregår i det somatiske sygehusvæsen og fordi at udgiftsniveauet
pr. behandling generelt er højere i sygehusvæsenet end i almen praksis.
Effekten af et ændret forbrug af sundhedsydelser mellem det specialiserede
sygehusvæsen (somatikken og psykiatrien) og praksissektoren (almen praksis,
speciallæge m.v.) kan som udgangspunkt tilskrives ændringer i intensiteten i og af
kontakter til det specialiserede sygehusvæsen ift. praksissektoren.
For hele landet under ét er der stort set ingen ændring mellem forudsat og forventet KMF-
afregning for 2018.,
jf. tabel 1.
Der ses dog betydelige forskelle ml. de to niveauer på
regionsniveau. Der ses en stigning i afregningen for 2018 ift. det forudsatte niveau for