SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 154
Offentligt

2018

Hjælp til rygestop til

særlige grupper

(Rygestopmedicin)

Evaluering

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 2/39

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Evaluering

Publikationen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting A/S for

Sundhedsstyrelsen og kan frit

refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN:

978-87-7014-055-3

Sprog:

Dansk

Version:

1.0

Versionsdato:

12.12.2018

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

December 2018

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 3/39

Indholdsfortegnelse

Resumé................................................................................................................................. 4

English Summary................................................................................................................ 7

1. Baggrund og formål ..................................................................................................... 10

2. Sådan bliver satspuljemidler til vederlagsfri rygestopmedicin brugt ................... 12

3. Den kommunale administration af satspuljemidlerne ............................................. 18

4. Rekruttering af borgere til det kommunale rygestoptilbud .................................... 25

5. Borgernes røgfrihed ..................................................................................................... 31

6. Datagrundlag ................................................................................................................. 36

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 4/39

Resumé

Baggrund og formål

Rygning og passiv rygning er årsag til flest kræfttilfælde i Danmark. Derfor er strukturel

og målrettet forebyggelse og afhjælpning af tobaksafhængighed afgørende for at af-

værge og reducere forekomsten af kræft.

I satspuljen ”Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin)

2017-2019”

er der

afsat 26,5 mio. kr.

til at afhjælpe tobaksafhængighed. Midlerne gør det muligt for kom-

munerne at udlevere vederlagsfri rygestopmedicin

til borgere i forbindelse med delta-

gelse i et kommunalt rygestopforløb

. Forskning viser, at 20-30 pct. har succes med at

stoppe og forblive røgfrie, når de anvender en kombination af professionel rådgivning og

rygestopmedicin

. Puljens primære målgruppe er nikotinafhængige rygere, der samtidig

er socialt eller økonomisk udsatte borgere. Målgruppen kan derfor traditionelt have haft

svært ved at finde personlige og økonomiske ressourcer til at gennemføre et rygestop.

Satspuljen er en del af Kræftpakke IV, hvor Sundheds- og Ældreministeriet, KL og regio-

nerne er blevet enige om at understøtte, at flere deltager i et kommunalt rygestopforløb. I

forbindelse med udmøntningsaftalen blev det aftalt, at Sundhedsstyrelsen skulle offentlig-

gøre en evaluering af puljen i 2018. Rambøll Management Consulting har stået for at

gennemføre evalueringen for Sundhedsstyrelsen.

I denne evaluering følges den enkelte borger ikke med CPR-nummer. Det er derfor uvist,

hvorvidt den enkelte borger reelt har indløst sin værdikupon til vederlagsfri rygestopmedi-

cin. Hermed er det vigtigt at understrege, at det er betydningen af at blive tildelt veder-

lagsfri rygestopmedicin, der evalueres. Altså er det ikke den specifikke effekt af at ind-

tage rygestopmedicin der evalueres.

Evalueringen bidrager med viden om resultater og effekter af satspuljen

”Hjælp til ryge-

stop til særlige grupper (rygestopmedicin) 2017-2019”.

Evalueringens hovedresultater



Tildelingen af vederlagsfri rygestopmedicin har en positiv og statistisk signifikant ef-

fekt på sandsynligheden for, at borgeren er røgfri efter seks måneder. Sandsynlighe-

den for fastholdt røgfrihed er altså større for de borgere, der tilbydes vederlagsfri ry-

gestopmedicin.

De 26,5 mio. kr. er fordelt med 12 mio. kr. i 2017, 7 mio. kr. i 2018 og 7,5 mio. kr. i 2019.

I evalueringen anvendes betegnelsen ”tilskud til vederlagsfri rygestopmedicin”. Den korrekte betegnelse i lovgivningen er dog

”udlevering af vederlagsfri rygestopmedicin”. Dette valg er truffet for at lette

forståelsen.

Vederlagsfri rygestopmedicin er gratis rygetrangsreducerende medicin, som borgere i målgruppen i et rygestopforløb kan mod-

tage uden at skulle stå for hele udgiften selv. Rygestopmedicin omfatter dels nikotinpræparater, som kan købes som håndkøb

på apoteket, dels medicinske rygestopbehandlinger, som skal ordineres af en læge.

Se bl.a. rapporten ”Behandling af

tobaksafhængighed

– Anbefalinger til en styrket klinisk praksis”, Sundhedsstyrelsen 2011.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 5/39



Borgerne, der modtager vederlagsfri rygestopmedicin, er mere tilbøjelige til at gen-

nemføre rygestopforløbet, sammenlignet med andre deltagere på de kommunale ry-

gestopforløb. Gennemførelsesraten blandt alle deltagere på de kommunale ryge-

stopforløb er 66 pct. Men for subgruppen af borgere, der modtager vederlagsfri ryge-

stopmedicin, er gennemførelsesraten 70 pct.

75 pct. af modtagerne af vederlagsfri rygestopmedicin er røgfrie ved forløbets afslut-

ning, mens dette gælder for 70 pct. af alle deltagerne på kommunale rygestopforløb.

Efter seks måneder er andelen, som er røgfrie, faldet til hhv. 50 og 46 pct.

Det gennemsnitlige tilskud pr. borger til vederlagsfri rygestopmedicin er på landsplan

958 kr. Størrelsen på tilskuddet varierer mellem regionerne og på tværs af kommu-

ner. Det gennemsnitlige tilskud pr. borger er mindst i Region Nordjylland (812 kr. pr.

borger), og størst i Region Midtjylland (1.041 kr. pr. borger).

Tilskuddet bevirker, at borgere modtager rygestopmedicin, hvilket flere af rygestop-

vejlederne tvivler på, at borgerne ville prioritere at købe uden tilskud.

Mere end en tredjedel af borgerne, som deltager i kommunale rygestopforløb på

landsplan, modtager vederlagsfri rygestopmedicin. Det varierer dog i mellem regio-

nerne. I Region Syddanmark er det 48 pct.af deltagerne, der modtager vederlagsfri

rygestopmedicin, mens det kun er 31 pct. i Region Nordjylland.

Muligheden for vederlagsfri rygestopmedicin øger ikke umiddelbart tilgangen til de

kommunale rygestopforløb. I perioden 2017 til 2018, ses der derimod et fald i rekrut-

teringen til rygestopforløb.

I forbindelse med puljen har de interviewede kommunerne ikke i udpræget grad rettet

et særligt fokus på rekruttering af socialt og økonomisk udsatte borgere. Rygestop-

vejlederne fortæller, at rygestoptilbuddene i forvejen har haft fokus på at rekruttere

denne borgergruppe. Ligeledes fremhæver kommunerne, at en målrettet rekruttering

indebærer en italesættelse af borgernes sociale og økonomiske situation, hvilket

ifølge kommunerne kan opleves stigmatiserende.

Kommunerne oplever især, at samarbejdet med apotekerne fungerer godt, hvilket

fremmer benyttelsen af ordningen.

De kommunale rygestoptilbuds samarbejdspartnere som praktiserende læger, job-

konsulenter og fysioterapeuter henviser borgere til rygestoptilbuddene. Dette frem-

mer rekrutteringen.



SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 6/39

Datagrundlag

Evalueringen er baseret på to datakilder; 1) kvantitative data fra Rygestopbasen og 2)

dybdegående telefoninterviews med kommunale aktører fra rygestoptilbud i otte udvalgte

casekommuner.

Selve satspuljen for vederlagsfri rygestopmedicin løber i perioden fra den 1. januar 2017

til og med den 31. december 2019. Dog er registrering af udlevering af vederlagsfri ryge-

stopmedicin under satspuljen først påbegyndt i Rygestopbasen den 1. juli 2017. I Ryge-

stopbasen har kommunerne registreret om deltageren har modtaget tilskud fra ”Kommu-

nalt tilskud til rygestopmedicin (2017-2019)”.

Alle kvantitative analyser er baseret på data

fra Rygestopbasen, som er udtrukket den 24. september 2018. I analysen indgår således

kun forløb og opfølgninger, som var registreret på dette tidspunkt.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 7/39

English Summary

Background and purpose

Smoking and passive smoking are the contributory cause to most cancer cases in Den-

mark. Structural and targeted prevention and redress of addiction to smoking is crucial to

prevent and reduce incidences of cancer.

In the special pool for the social area, Support for smoking cessation for distinctive

groups (smoking cessation medicine) 2017-2019, DKK 26.5m (12/7/7.5) is earmarked for

redressing addiction to smoking. The funds enable the municipalities to dispense cost-

free smoking cessation medicine

to citizens in connection with their participation in a lo-

cal smoking cessation course

Research shows that 20-30 percent succeed in quitting smoking and stay smoke-free

when using a combination of professional counselling and smoking cessation medicine

The primary target group of the programme is addicted to nicotine as well as being so-

cially or financially vulnerable individuals. Traditionally, the target group might find it hard

to uncover personal and financial resources to complete a smoking cessation.

The programme is part of the fast track cancer referral programme IV, in which the Minis-

try of Health, Local Government Denmark (KL), and the regions have agreed to support

that more participates in a local smoking cessation course. In connection with the imple-

mentation covenant it was agreed that The Danish Health Authority should undertake

publication of an evaluation of the programme, Smoking cessation medicine, in 2018.

Rambøll Management Consulting has completed the evaluation on behalf of The Danish

Health Authority.

In this evaluation the individual citizen is not monitored with his or her civil registration

number. Therefore, it remains uncertain whether the individual citizen in fact has cashed

his voucher for cost-free smoking cessation medicine. It is important to underline, how-

ever that it is the significance of being allotted cost-free smoking cessation medicine that

has been evaluated. The evaluation contributes with knowledge on results and impacts of

the special pool for the social area. Support for smoking cessation for distinctive groups

(smoking cessation medicine) 2017-2019.

In the evaluation the term

”subsidies

for cost-free

smoking cessation medicine” is used. The proper term according

to legislation

is, however,

”dispensing of cost-free smoking cessation medicine”. This has been selected to facilitate understanding.

Cost-free smoking cessation medicine is free smoke-craving reducing medicine, which citizens in the target group from a smok-

ing cessation course can receive without paying the entire amount themselves. The smoking cessation medicine includes partly

nicotine products obtainable over the counter, medical smoking cessation treatments to be prescribed by a doctor.

See the report, inter alia ”Treatment of addiction to smoking –

recommendations for enhanced clinical practice (Behandling af

tobaksafhængighed

–

Anbefalinger til en styrket klinisk praksis”),

The Danish Health Authority, 2011.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 8/39

The main results of the evaluation



Allotting of cost-free smoking cessation medicine has a positive and statistic signifi-

cant effect on the likelihood of the citizen staying smoke-free after six months. The

likelihood of staying smoke-free is consequently stronger for those being offered

cost-free smoking cessation medicine.



Citizens, receiving smoking cessation medicine, are more likely to complete a smok-

ing cessation course compared to others participating in local smoking cessation

courses

. The ratio of completion among all participants in local smoking cessation

courses is 66 percent. Yet, the sub-group of citizens receiving cost-free smoking ces-

sation medicine has a ratio of 70 percent.

75 percent of the citizens receiving cost-free smoking cessation medicine are smoke-

free by the completion of the course, whereas this only accounts for 70 percent of all

participants in local smoking cessation courses. After six months the percentage of

smoke-free participants has declined to 50 and 46 percent respectively.

On national basis, the average subsidy per citizen for cost-free smoking cessation

medicine is DKK 958. The size of the subsidy varies across regions and crosswise of

municipalities. The average subsidy per citizen is smallest in North Denmark Region

(DKK 812 per citizen) and highest in Central Denmark Region (DKK 1.041 per citi-

zen).

A subsidy entails that citizens receive smoking cessation medicine, which several

smoking cessation supervisors doubt the citizens will buy without any subsidies.

More than one third of the citizens, participating in local smoking cessation courses

on national basis, receives cost-free smoking cessation medicine. It varies, however,

across regions. In Region of Southern Denmark 48 percent of the participants re-

ceives cost-free smoking cessation medicine, compared to only 31 percent in North

Denmark Region.

The option of cost-free smoking cessation medicine does not at first increase the in-

take to local smoking cessation courses. On the contrary, a decline is seen in the re-

cruiting for smoking cessation courses in the period 2017-2018.

The municipalities interviewed have not specifically addressed a specific focus on re-

cruiting of socially and financially vulnerable citizens. The smoking cessation supervi-

sors report that smoking cessation services already have concentrated on recruiting

this citizen group. Additionally, the municipalities point out that a targeted recruiting



It is important to emphasise that citizens receiving cost-free smoking cessation medicine differ from the average participant in

local smoking cessation courses. It is seen, for one thing, that citizens have a stronger addiction to smoking. Moreover, legisla-

tion is framed in a way that cost-free smoking cessation medicine cannot be dispensed to everybody participating in a smoking

cessation course, but only to a limited group of citizens.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 9/39

involves addressing the citizens’ social and financial situation, which according to the

municipalities might be stigmatising.



The municipalities are experiencing that the cooperation with pharmacies is working

particularly well, thus boosting the usage of the scheme.

The collaborators within the local smoking cessation services, such as general practi-

tioners, job consultants and physiotherapists, refer citizens to these services, thus

boosting the recruiting.



Data used

The evaluation is based on two data sources; 1) Quantitative data from the smoking ces-

sation database, and 2) In-depth phone interviews with local operators from smoking ces-

sation services in eight selected case municipalities.

The programme, Support for smoking cessation for distinctive groups (smoking cessation

medicine) 2017-2019, runs from 1 January 2017 to 31 December 2019. However, the ac-

tual recording of dispensing cost-free smoking cessation medicine into the smoking ces-

sation database is only commenced 1 July 2017. In the database the municipalities have

registered whether the participant has received any subsidies from “Local subsidies for

smoking cessation medicine (2017-2019)”.

All quantitative analyses are based on data

from the smoking cessation database, extracted 24 September 2018. Thus, the main

analysis only includes courses and follow-ups registered up until this time.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 10/39

1. Baggrund og formål

Rygning og passiv rygning er årsag til flest kræfttilfælde i Danmark

. Derfor er strukturel

og målrettet forebyggelse og afhjælpning af tobaksafhængighed afgørende for at af-

værge og reducere forekomsten af kræft.

I satspuljen ”Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin)” er der

i perioden

2017-2019 afsat 26,5 mio. kr.

til at afhjælpe tobaksafhængighed

. Puljen er samtidig

en del af aftalen mellem regeringen, Danske Regioner og KL om udmøntning af Kræft-

pakke IV. Det er i udmøntningsaftalen lagt fast, at midlerne skal bruges til udlevering af

vederlagsfri rygestopmedicin i forbindelse med deltagelse i et kommunalt rygestopforløb.

Puljens primære målgruppe er nikotinafhængige rygere, der også er socialt eller økono-

misk udsatte borgere. Målgruppen kan derfor traditionelt have haft svært ved at finde per-

sonlige og økonomiske ressourcer til at gennemføre et rygestop. Midlerne fra puljen for-

deles mellem alle 98 kommuner i Danmark via Finansministeriets bloktilskud.

Sådan fungerer ordningen

Borgere i målgruppen for tilskud identificeres i forbindelse med en rygestopsamtale med

den kommunale rygestoprådgiver. Hvis rygestoprådgiveren i dialog med borgeren vurde-

rer, at rygestopmedicin er relevant, udleveres et værdibevis under betingelse af delta-

gelse i et rygestopforløb. Borgeren kan indløse værdibeviset på et af kommunens apote-

ker og her få udleveret rygestopmedicinen. Værdibeviset kan anvendes til både hånd-

købspræparater og receptpligtig rygestopmedicin. Den enkelte borger skal dermed ikke

have kontanter fra kommunen, selv lægge penge ud eller søge om refusion, men kom-

munen betaler for rygestopmedicinen direkte til apoteket. Alternativt kan kommunerne

udlevere rygestopmedicin direkte til borgeren frem for et værdibevis til apoteket

. Uanset

udleveringsformen er det en forudsætning, at kommunerne har ansøgt og modtaget di-

spensation fra Lægemiddelstyrelsen til at kunne udlevere rygestopmedicin vederlagsfrit.

Hvad er vederlagsfri rygestopmedicin

Vederlagsfri rygestopmedicin er rygetrangsreducerende medicin, som borgere i målgrup-

pen for et rygestopforløb kan modtage uden at skulle stå for hele udgiften selv. Helt over-

ordnet skal rygestopmedicin afhjælpe den fysiske afhængighed af rygning. Det vil sige

lindre abstinenser og mindske rygetrangen. Rygestopmedicin omfatter tre typer af medi-

cin: 1) nikotinpræparater, 2) Vareniclin og 3) Bupropion. Nikotinpræparater er de vel-

Se bl.a. Kræftens Bekæmpelse: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/rygning/

De 26,5 mio. kr. er fordelt med 12 mio. kr. i 2017, 7 mio. kr. i 2018 og 7,5 mio. kr. i 2019.

I 2017 var der afsat 12 mio. kr., i 2018 var der afsat 7 mio. kr. og i 2019 er der afsat 7,5 mio. kr.

Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at sidstnævnte udleveringsform kan være mere administrativt tungt for kommunerne end

førstnævnte.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 11/39

kendte rygestopmidler som eksempelvis plaster, tyggegummi og inhalator, som kan kø-

bes som håndkøb på apoteket. Modsat er Vareniclin og Bupropion medicinske rygestop-

behandlinger, som skal ordineres af en læge. Hvilken type rygestopmedicin, der er rele-

vant for den enkelte borger, afhænger af rygerens afhængighed, ønsker samt tidligere er-

faringer. Denne vurdering kan foretages af rygestoprådgiveren.

Evalueringen

Formålet med evalueringen er at give viden om de tilvejebragte resultater og effekter af

satspuljen. Herunder hvorvidt vederlagsfri rygestopmedicin er medvirkende til stigende

deltagelse i kommunale rygestoptilbud samt forøget røgfrihed blandt deltagere i de kom-

munale rygestoptilbud. Evalueringen belyser også de kommunale erfaringer med anven-

delsen af tilskud til rygestopmedicin, herunder hvilke forhold i den kommunale administra-

tion af ordningen, der fremmer og/eller hæmmer rekrutteringen af udsatte borgere til de

kommunale rygestoptilbud.

Den enkelte borger følges ikke med CPR-nummer, hvorfor det er uvist, hvorvidt den en-

kelte borger reelt har indløst sin værdikupon til vederlagsfri rygestopmedicin. Det vil der-

for være betydningen af at blive tildelt vederlagsfri rygestopmedicin, der evalueres, og

ikke den specifikke effekt af at indtage rygestopmedicin.

Læsevejledning

Rapporten indeholder foruden et resumé og indledning fire analysekapitler samt et kapi-

tel, der beskriver grundlaget for analysen. Kapitlerne ser ud som følger:

Kapitel 2

bidrager med viden om, i hvilket omfang kommunerne har anvendt satspulje-

midlerne på vederlagsfri rygestopmedicin.

Kapitel 3

handler om den kommunale administration af satspuljemidlerne og fokuserer

særligt på, hvilke forhold i den kommunale administration der hhv. fremmer og hæmmer

rekrutteringen af udsatte borgere til de kommunale rygestopstilbud.

Kapitel 4

giver viden om, hvor mange borgere der har deltaget i et kommunalt rygestop-

tilbud samt en beskrivelse af, hvad der karakteriserer de deltagende borgere, som mod-

tager vederlagsfri rygestopmedicin.

Kapitel 5

præsenterer, hvor høj stopraten er blandt deltagende borgere. Kapitlet bidrager

også med viden om, hvorvidt tildelingen af vederlagsfri rygestopmedicin har en direkte

påvirkning på borgerne røgfrihed.

Kapitel 6

beskriver evalueringens metoder og datagrundlag.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 12/39

2. Sådan bliver satspuljemidler til

vederlagsfri rygestopmedicin

brugt

I følgende kapitel undersøges det, hvordan anvendelsen af vederlagsfri rygestopmedicin

varierer på tværs af regioner, kommuner og kommuners socioøkonomiske indeks. I kapit-

let undersøges det, hvor stort et tilskudsniveau til vederlagsfri rygestopmedicin borgerne

gennemsnitligt modtager. Dernæst belyses, hvor mange midler kommunerne samlet har

anvendt på vederlagsfri rygestopmedicin

2.1. Der er regional variation i størrelsen på tilskuddet til vederlagsfri rygestopmedi-

cin, som borgerne modtager

I følgende afsnit ser vi på, hvor stort et tilskud til rygestopmedicin borgerne gennemsnit-

ligt modtager

. Dette opgøres på hhv. regions- og kommuneniveau samt socioøkono-

misk indeks. På tværs af regioner forekommer der relativt stor variation i tilskudsniveauet

til rygestopmedicin. Spændet i tilskudsniveauet går fra ca. 800 kr. pr. borger til ca. 1.000

pr. borger. Tilskudsniveau i dette omfang vil i de fleste tilfælde ikke dække den fulde pris

på rygestopmedicin. Det vil dog fungere som et betydeligt supplement. Nedenstående fi-

gur afspejler denne variation. Tilskudsniveauet er opgjort på landsplan og fordelt på regi-

oner.

Figur 3.1: Gennemsnitligt beløb til vederlagsfri rygestopmedicin pr. borger fordelt på regioner

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstad…

Sjælland

Nordjylland

Landsplan

200

400

600

800

843

812

958

1.000

1.200

1.041

1.019

972

Kilde: Analysen er baseret på udtræk fra Rygestopbasen. Data er udtrukket den 24. september 2018.

Kommunerne skal ansøge om dispensation til at udlevere rygestopmedicin enten direkte eller som værdikupon. Det er dog de færreste

kommuner, som reelt har tilladelse til at udlevere rygestopmedicinen direkte. I følgende afsnit skelnes der derfor ikke mellem måden,

hvorpå vederlagsfri rygestopmedicin udleveres.

Tallene er baseret på kommunernes egne registreringer i Rygestopbasen - i overensstemmelse med udmøntningsaftalen. Det betyder,

at hvis kommunerne kun registrerer delvist eller intet i Rygestopbasen, så har Rambøll og Sundhedsstyrelsen ikke haft adgang til data på

brugte midler. Resultaterne afspejler således kun de data, der var registreret den 24. september, hvor data blev udtrukket.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 13/39

Udfoldes regionerne, afsløres det, at der på tværs af kommuner forekommer en relativt

stor spredning i tilskudsniveauet pr. borger. Betragtes fx Region Nordjylland går spæn-

dende fra 450 kr. pr. borger i Brønderslev Kommune til 1.372 kr. pr. borger i Thisted

Kommune. Tilsvarende ses der på tværs af kommunerne i de andre regioner en markant

spredning i, hvor stort et tilskudsniveau borgerne modtager til vederlagsfri rygestopmedi-

cin.

Nedenstående figur afspejler denne variation imellem kommunerne inden for de enkelte

regioner. Det skal fremhæves, at kommuner og regionerne ikke ukritisk kan sammenlig-

nes. Det skyldes, at fordelingen af de samlede midler fra satspuljen mellem kommu-

nerne, bl.a. er baseret på kommunernes størrelse.

Samtidig kan kommunerne vælge at

udforme tilbuddet om vederlagsfri rygestopmedicin forskelligt, ligesom det kommunale

rekrutteringsgrundlag kan bestå af meget forskellige borgeprofiler med forskellige behov.

De samlede midler fra satspuljen til den enkelte kommune er fordelt efter Finansministeriet fordelingsnøgle, hvor der bl.a. tages højde for

kommunestørrelse.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 14/39

Figur 3.2: Gennemsnitligt beløb til vederlagsfri rygestopmedicin pr. borger fordelt på region og kommune

Kilde: Analysen er baseret på udtræk fra Rygestopbasen. Data er udtrukket den 24. september 2018.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 15/39

For delvist at udfolde betydningen af de kommunale rammer betragtes beløbsniveauet

pr. borger til vederlagsfri rygestopmedicin i forhold til det socioøkonomiske indeks

Kommunerne opdeles efter, om deres socioøkonomiske indeks er over eller under 1. En

værdi over 1 afspejler, at en kommune har højere udgifter relativt til gennemsnittet, imens

en værdi under 1 afspejler lavere udgifter relativt til gennemsnittet.

Borgere i kommuner med et relativt højt udgiftsbehov modtager gennemsnitligt et lidt la-

vere tilskud til vederlagsfri rygestopmedicin sammenlignet med borgere i kommuner med

et relativt lavt udgiftsbehov. Forskellen er dog lille, hvilket også fremgår af nedenstående

figur.

Figur 3.3: Gennemsnitligt beløb til rygestopmedicin pr. borger fordelt på socioøkonomisk indeks 2017

953

961

Landsplan

200

400

600

800

958

1.000

Kilde: Analysen er baseret på udtræk fra Rygestopbasen. Data er udtrukket den 24. september 2018.

2.2. Det har kommunerne brugt på vederlagsfri rygestopmedicin

Følgende afsnit belyser, hvor mange kroner kommunerne samlet har anvendt på veder-

lagsfri rygestopmedicin. Dette kan give et billede af, hvilke regioner og kommuner der har

gjort stor brug af puljen, og hvem der har haft mest succes med at rekruttere borgere.

Dog skal man have for øje, at de samlede midler fra satspuljen er tildelt den enkelte kom-

mune ud fra Finansministeriets fordelingsnøgle.

Region Syddanmark, Midtjylland og Hovedstaden dominerer ikke kun i forhold til størrel-

sen på tilskudsniveau pr. borger. I forhold til de samlede anvendte midler på vederlagsfri

rygestopmedicin placerer disse tre regioner sig også klart i toppen. Hvorvidt kommunerne

i den ene region har gjort relativt mere brug af satspuljemidlerne sammenlignet med kom-

munerne i en anden region afhænger dog af, hvor mange midler de enkelte kommune er

blevet tildelt ud fra Finansministeriets fordelingsnøgle. Som beskrevet i foregående afsnit

er der også her store forskelle på, hvor mange midler der anvendes til vederlagsfri ryge-

stopmedicin på tværs af kommuner indenfor de enkelte regioner.

Et socioøkonomisk indeks måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske

kriterier, som indgår med forskellig

vægt i beregningen. Det er kriterier som eksempelvis ”Antal 25-49-årige uden erhvervsuddannelse”.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 16/39

Nedenstående Danmarkskort viser det gennemsnitlige niveau af midler anvendt på ve-

derlagsfri rygestopmedicin fordelt på hhv. region og kommune.

Figur 3.4: Anvendte midler på vederlagsfri rygestopmedicin fordelt på region og kommune, fra 1. januar 2017 til

24. september 2018*

Kilde: Analysen er baseret på udtræk fra Rygestopbasen. Data er udtrukket den 24. september 2018.

Note: *”Uoplyst” angiver,

at kommunen ikke har anvendt puljen eller ikke har registreret anvendelsen af puljen i Rygestopbasen.

Af ovenstående figur ses det, at det er kommuner som Randers, Aarhus, Skanderborg,

Esbjerg, Odense og København, der anvender flest midler på vederlagsfri rygestopmedi-

cin (>100.000 kr.). Jf. tabel 2 i bilag 1, så er København den kommune, som har anvendt

flest faktiske kroner på vederlagsfri rygestopmedicin. Dette er dog uden at tage højde for

størrelsen på faktisk tildelte midler fra satspuljen. Modsat anvender de lidt mindre befolk-

ningstætte kommuner, såsom Brønderslev, Middelfart, Ringkøbing-Skjern og Ikast-

Brande, ikke lige så mange penge på vederlagsfri rygestopmedicin. Dog skal man igen

have for øje, at kommunerne ikke helt ukritisk kan sammenlignes. Kommuner med et højt

befolkningstal modtager flere midler fra puljen, og anvende naturligt flere midler sammen-

lignet med kommuner med et lavt befolkningstal. Ydermere står kommunerne overfor for-

skellig befolkningssammensætning, og kan vælge at udforme tilbuddet om vederlagsfri

rygestopmedicin forskelligt.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 17/39

Finansministeriets fordelingsnøgle

Hvilke regioner og kommuner der i høj eller i mindre grad har gjort brug af puljen, afhæn-

ger som understreget af, hvor mange penge de enkelte kommuner er blevet tildelt af pul-

jens samlede midler. Satspuljemidlerne er blevet tildelt kommunerne efter Finansministe-

riets fordelingsnøgle via bloktilskud. Baseret på Social- og Indenrigsministeriets rapport

”Kommunal udligning og generelle tilskud 2017”

har vi udregnet nøglen for tildeling af

statstilskud i Kræftplan IV

. Denne nøgle fremgår i sidste kolonne i figur 3.5. Herefter an-

tages det, alt andet lige, at midlerne fra satspuljen til vederlagsfri rygestopmedicin er for-

delt efter samme nøgle.

I nedenstående tabel angives de samlede midler, som regionerne har anvendt på veder-

lagsfri rygestopmedicin. I tabellen angives det endvidere, hvor mange midler det forven-

tes, at der er afsat til de enkelte regioner samlet i 2017 og 2018. Denne beregning er ba-

seret på finansministeriets fordelingsnøgle

Figur 3.5: Regionernes samlede anvendte midler på vederlagsfri rygestopmedicin og samlede midler tildelt jf.

Finansministeriets fordelingsnøgle 2017-2018

Kilde: Analysen er baseret på udtræk fra Rygestopbasen. Data er udtrukket den 24. september 2018.

Note: Opgjort på baggrund af 2017 samt 2018 til og med september. Eventuelle anvendte midler i oktober-december 2018 har det

således ikke været muligt at få med.

Ud fra ovenstående beregning tyder det på, at regionerne alt andet lige har brugt færre

midler på vederlagsfri rygestopmedicin, end hvad de i 2017 og 2018 er blevet tildelt. Ef-

tersom det var en del af udmøntningsaftalen, at evaluering skulle ligge i 2018, er det på

nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvorvidt de enkelte kommuner henover hele pul-

jeperioden ender med at brugt alle deres tildelte midler. Det er derfor vigtigt at have for

øje, at denne evaluering afspejler et midtvejsbillede af anvendelsen af puljen til veder-

lagsfri rygestopmedicin.

http://www.oim.dk/media/18098/kommunal-udligning-og-generelle-tilskud-2017.pdf

Nøglen er udregnet på baggrund af samletabel nr. 1: Kommunal udligning og tilskud mm. 2017, som fremgår på side 64-67 i

Social-

og Indenrigsministeriets rapport ”Kommunal udligning og generelle tilskud 2017”, hvor selve midlerne

til kræftplan IV

indgår i statstilskud (kolonne 5). Herfra er nøglen fundet ved at dividere de samlede antal midler brugt i den enkelte region med

de samlede antal midler brugt i hele landet.

I satspuljen er der i 2017 og 2018 afsat hhv. 12 mio. kr. og 7 mio. kr. til vederlagsfri rygestopmedicin. På baggrund af Finans-

ministeriets fordelingsnøgle, som angives i figur 3.5, burde Region Hovedstaden i 2017 og 2018 alt andet lige være blevet tildelt

19.000.000*0,32=6.080.000 kroner. Tilsvarende burde Region Midtjylland alt andet lige være tildelt 4.370.000 kroner, Region

Nordjylland 1.900.000 kroner, Region Sjælland 2.660.000 kroner og Region Syddanmark 3.990.000 kroner.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 18/39

3. Den kommunale administration

af satspuljemidlerne

Dette kapitel handler om den kommunale administration af satspuljemidlerne og fokuse-

rer særligt på, hvilke forhold i den kommunale administration der hhv. fremmer og hæm-

mer rekrutteringen af udsatte borgere til de kommunale rygestopstilbud.

Der er gennemført telefoninterviews med kommunale aktører fra rygestoptilbud i otte

kommuner, som alle har erfaring med at anvende puljemidler til vederlagsfri rygestopme-

dicin. De kommunale aktører er alle tæt tilknyttet rygestoptilbuddet og arbejder eksempel-

vis som sundhedskonsulenter, forebyggelseskonsulenter og røgkoordinatorer. De inter-

viewede kommunale aktører er alle, på nær en enkelt, rygestopvejledere og vejleder bor-

gere i det kommunale rygestoptilbud. Den kommunale aktør, som ikke vejleder borgere,

arbejder tæt sammen med de kommunale vejledere, og har derfor også megen viden om

både tilbuddet og vejledningen. De otte kommunale aktører omtales derfor i nærværende

kapitel som rygestopvejledere, og det er deres erfaringer og oplevelser, der danner

grundlag for kapitlet.

3.1. Kommunernes oplevelse af administration af puljemidlerne

I dette afsnit beskrives det, hvordan de kommunale rygestopvejledere har oplevet at ad-

ministrere puljemidlerne, herunder hvorvidt administrationen af ordningen har været kom-

pleks, og om kompleksitetsgraden har haft betydningen for anvendelsen af ordningen.

Den interne kommunale fordeling af midlerne

Idet de finansielle midler tildeles via bloktilskuddet, skal midlerne i de enkelte kommuner

kanaliseres fra bloktilskuddet til rygestoptilbuddet. Seks ud af de otte rygestopvejledere

fortæller, at denne interne fordeling forløb problemfrit. I de to øvrige kommuner var pro-

cessen mere udfordrende, idet rygestopvejlederne oplevede, at det var nødvendigt, at de

var opmærksomme på at sikre, at midlerne blev tildelt rygestoptilbuddet. Midlerne blev

ikke uden videre tildelt det kommunale rygestoptilbud, idet det på ledelsesmæssigt plan

var uklart, at midlerne var tildelt rygestoptilbuddet. I begge kommuner var der således be-

hov for, at rygestopvejledernes ledere gik i dialog med den øverste ledelse. I dialogen an-

skueliggjorde lederne, at midlerne var øremærket rygestoptilbuddet, at kommunen var

forpligtet til at dokumentere midlernes benyttelse, og at midlerne derfor skulle kanaliseres

fra bloktilskuddet til rygestoptilbuddet.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 19/39

Ved tildeling af midler via bloktilskuddet kan der således opstå interne udfordringer med

at sikre, at midlerne kanaliseres til rygestoptilbuddet. Der er dog ikke umiddelbart en op-

levelse af, at disse opstartsvanskeligheder har haft væsentlig betydning for selve ryge-

stoptilbuddet eller rekrutteringen af borgere hertil.

Dispensation til udlevering af rygestopmedicin

Kommunerne har ansøgt Lægemiddelstyrelsen om dispensation til udlevering af veder-

lagsfri rygestopmedicin til en afgrænset målgruppe. De interviewede rygestopvejledere

arbejder alle i kommuner, som har en aktiv dispensation. Rygestopvejlederne fortæller, at

ansøgningen om dispensation var vanskelig at udforme. Det var eksempelvis vanskeligt

at vurdere, hvilke punkter ansøgningen skulle indeholde, og hvor detaljeret punkterne

skulle beskrives. Rygestopvejlederne fortæller, at de samarbejdede om udfyldelsen af

ansøgningen med deres nabo- og/eller netværkskommuner. Samarbejdet bestod i, at de

kommuner, som havde fået deres ansøgning godkendt, sendte deres ansøgning videre til

de øvrige kommuner. Disse kommuner benyttede således den godkendte ansøgning

som inspiration og skabelon for deres egen ansøgning. Fordi ansøgningsprocessen ople-

vedes kompleks, efterspørger et par af rygestopvejlederne en skabelon for ansøgning

om dispensation fra Lægemiddelstyrelsen. En skabelon ville være enklere at udfylde og

ville være tidsbesparende.

Den løbende administration af midlerne

Rygestopvejlederne fortæller alle, at de i lav grad er involveret i den løbende administra-

tion af midlerne. Deres indtryk er, at den løbende administration er velfungerende, idet de

ikke har hørt om vanskeligheder eller udfordringer forbundet hermed.

Det er primært de enkelte kommuners økonomiafdelinger, som varetager den løbende

administration. Når borgeren indløser sit værdibevis på apoteket og får udleveret sin ry-

gestopmedicin, sender apoteket en regning til kommunen for rygestopmedicinen. Reg-

ningen sendes enten til en sekretær eller til kommunens økonomiafdeling, som betaler

regningen til apoteket. Samarbejdet med de lokale apoteker fungerer godt, ligesom også

rygestopvejlederne fortæller, at det fungerer godt at benytte værdibeviser, fordi der der-

med ikke udveksles kontanter mellem rygestopvejleder og borger. Det gør administratio-

nen af ordningen enkel. Samtidig kan rygestopvejlederne være sikre på, at midlerne går

til rygestopmedicin, når beløbet gives via værdibeviserne. Hermed er det samlet set en-

kelt løbende at administrere ordningen, hvilket vurderes at fremme anvendelsen af ord-

ningen.

De fleste af rygestopvejlederne registrerer løbende antallet af værdibeviser, som de ud-

steder, hvormed de har føling med, hvor mange midler de benytter, på trods af at de ikke

behandler regningerne fra apotekerne. Rygestopvejlederne orienterer løbende deres le-

dere om udgiftsniveauet. I nogle kommuner er det rygestopvejledernes ledere, som mo-

nitorerer de løbende udgifter til rygestopmedicinen. På denne måde har rygestopvejle-

derne og deres ledere en fornemmelse af, hvor mange midler der benyttes.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 20/39

I syv af de otte kommuner er der sat en øvre grænse for, hvor stort et tilskud til rygestop-

medicin der kan udbetales til den enkelte borger. Den øvre grænse er typisk fastsat for at

kontrollere udgifterne til rygestopmedicin. I de syv kommuner er den øvre grænse mellem

500 kr. og 1300 kr. Beløbet er i nogle kommuner fastsat ud fra den betragtning af, at den

vederlagsfri rygestopmedicin skal være med til at kickstarte borgerens rygestop, hvorfor

500 kr. har været tilstrækkeligt. I andre kommuner fastsættes beløbet ud fra den betragt-

ning, at det skal kunne dække rygestopmedicin til borgere i tre-fire måneder, fordi tidli-

gere erfaringer viser, at der typisk går tre-fire måneder, før en borger er røgfri. For et par

af kommunerne stammer denne erfaring bl.a. fra arbejdet med puljen

”Forstærket indsats

over for storrygere”.

På grund af disse forskellige betragtninger varierer kommunernes

øvre beløbsgrænse for rygestopmedicin. Kommunen, som ikke har en øvre grænse, til-

deler i gennemsnit borgerne omkring 1.100 kr. og er af den opfattelse, at tilskuddet til ry-

gestopmedicin ikke skal begrænses, men uddeles i det omfang borgeren har behov. Be-

løbet er således højere end det nationale gennemsnit, som er på 958 kr., men dog ikke

det højeste.

3.2. Forhold der fremmer rekrutteringen af borgere til rygestoptilbud

I følgende afsnit beskrives først rekrutteringsprocessen. Herefter præsenteres de forhold,

som har været medvirkende til at fremme og hæmme rekrutteringen af borgere til ryge-

stoptilbuddet.

Rekrutteringsprocessen af borgere

Rekrutteringen af borgere gribes overordnet set ens an i de otte kommuner. Rygestoptil-

buddet annonceres typisk på kommunernes hjemmeside og i lokalaviser. Der er typisk

udarbejdet plakater og pjecer, og flere af rygestopvejlederne holder oplæg på eksempel-

vis erhvervsskoler, produktionsskoler og arbejdspladser om tobak og rygestoptilbuddet

for at rekruttere borgere. Derudover har indsatserne indgået samarbejdsrelationer med

eksempelvis sygehuse, alment praktiserende læger og øvrige kommunale medarbejdere,

som kan henvise borgere til rygestoptilbuddet. De kommunale samarbejdspartnere tæller

eksempelvis jobkonsulenter, social- og sundhedsassistenter, diætister samt fysioterapeu-

ter, som arbejder med rehabiliterende indsatser til borgere med KOL, diabetes, kræft og

hjertekarsygdomme. Flere af rygestopvejlederne fortæller, at det ofte fungerer særlig

godt,

når samarbejdspartnerne ’prikker’ borgeren

på skulderen og foreslår borgeren at

deltage i et rygestoptilbud. Den personlige opfordring er motiverende for borgere, hvorfor

samarbejdspartnernes henvisninger fremmer rekrutteringen af borgere. Således er gode

samarbejdsrelationer vigtige for rekrutteringen til rygestoptilbuddene.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 21/39

Den første kontakt mellem borger og rygestopvejleder foregår typisk ved, at rygestopvej-

lederen ringer til borgeren for at aftale et møde mellem borger og rygestopvejleder. Ryge-

stopvejlederen stræber efter at kontakte borgeren hurtigt efter henvisningen fra samar-

bejdspartneren eller efter borgerens første henvendelse. Nogle borgeres motivation for et

rygestop er flygtig, hvorfor det er vigtigt at kontakte borgeren hurtigt for at bevare borgers

motivation. Det er også grunden til, at rygestopvejlederne lægger vægt på at kontakte

borgerne personligt, idet en aftale om et møde, som er indgået mundtligt, ofte virker mere

forpligtende end en skriftlig aftale. Desuden fortæller flere af rygestopvejlederne, at bor-

gerne kan være nervøse forud for rygestopforløbet, fordi de er usikre på, om de kan gen-

nemføre rygestoppet. I disse tilfælde fungerer det godt at tale med borgeren over telefon

for at afmystificere rygestopforløbet og styrke borgerens tro på, at han/hun kan gennem-

føre.

Ved det første møde afklares det, hvorvidt borgeren skal starte på et individuelt forløb el-

ler et gruppeforløb, såfremt begge muligheder tilbydes i kommunen. I nogle kommuner

tilbydes der blot gruppeforløb. Hvis borgeren er i målgruppen for at modtage vederlagsfri

rygestopmedicin, informeres borgeren om muligheden for dette ved første møde. Ryge-

stopvejlederne fortæller, at langt størstedelen af borgerne tager imod tilbuddet om veder-

lagsfri rygestopmedicin.

For at sikre borgeres deltagelse i rygestopforløbet udleveres værdibeviset til rygestopme-

dicin efter, at borgeren har deltaget i første session af rygestopforløbet. I tilfælde hvor en

borger modtager vederlagsfri rygestopmedicin i fx 3-4 måneder, udleveres værdibevi-

serne løbende. Der udleveres således oftest værdibeviser til en måneds rygestopmedicin

ad gangen.

Når borgeren har påbegyndt sit rygestopforløb og har modtaget sit første værdibevis,

henvender borgeren sig på apoteket og får udleveret sin rygestopmedicin. Der er forskel

på, hvorvidt det er rygestopvejlederne eller apotekerne, som vejleder borgerne i, hvilken

specifik rygestopmedicin borgeren skal have. Nogle af rygestopvejlederne er uddannet

sygeplejerske, og for nogle af dem er det mere naturligt at vejlede om den specifikke ry-

gestopmedicin, end det er for de rygestopvejledere, som har en anden uddannelses-

mæssig baggrund.

Gode samarbejdsrelationer fremmer rekrutteringen

De gode samarbejdsrelationer skabes ved, at rygestopvejlederne besøger samarbejds-

partnernes arbejdspladser, eksempelvis jobcentre og sundhedshuse, og informerer om

rygestoptilbuddet og klæder samarbejdspartnerne på til at kunne henvise borgere.

Mange af rygestopvejlederne introducerer de kommunale medarbejdere til VBA-værktø-

jet (Very Brief Advice)

. VBA-værktøjet er en anerkendt og nænsom rekrutteringsme-

tode, som kan benyttes af frontlinjemedarbejdere, når de møder borgeren. Metoden tager

30 sekunder og indebærer, at medarbejderen spørger, hvorvidt borgeren ryger, oplyser

Se mere om VBA hos Sundhedsstyrelsen:

https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/tobak/~/me-

dia/6F07F11ECCE14309BAC508801514F043.ashx

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 22/39

borgeren om, at der er fem gange større chance for at blive røgfri ved hjælp af rådgivning

og rygestopmedicin, og henviser borgeren til det kommunale rygestoptilbud, hvis borge-

ren er interesseret. Mange af de kommunale samarbejdspartnerne har benyttet denne

metode og på denne måde henvist borgere til rygestoptilbuddene.

Det gode samarbejde opbygges desuden ved kontinuerligt at informere samarbejdspart-

nerne om rygestoptilbuddet og på denne måde fastholde deres fokus på at henvise bor-

gere. Ofte er det nemmest at sikre fastholdelse af fokus hos samarbejdspartnerne, når

der er bred kommunal ledelsesmæssig opbakning til, at der fokuseres på at fremme re-

krutteringen til rygestoptilbud. Den ledelsesmæssige opbakning gør det eksempelvis

nemmere for rygestopvejlederne at deltage på samarbejdspartnernes personalemøder

og her informere om tilbuddet. Desuden fortæller rygestopvejlederne fra de mindre kom-

muner, at de ofte kender hinanden på tværs af de forskellige afdelinger og forvaltninger,

hvilket typisk øger antallet af henvisninger, fordi det ofte er lettere at huske at henvise til

tilbud, når man kender vedkommende, som yder tilbuddet.

I en af kommunerne har man indgået et tæt samarbejde med socialpsykiatrien, hvilket in-

debærer, at en af medarbejderne i socialpsykiatrien, også er uddannet rygestopvejleder,

og kan udlevere værdibeviser til borgerne. På den måde rekrutteres mange af borgerne

til det kommunale rygestoptilbud fra socialpsykiatrien. Rygestopvejlederen, som arbejder

i socialpsykiatrien, har desuden mulighed for at tage hjem til borgere og afholde ryge-

stopsamtaler og har mulighed for at tage ud på bosteder og opsøge borgere. Også i et

par af de øvrige kommuner er man opmærksom på at opsøge de socialt og økonomisk

udsatte borgere, hvor de færdes. Derfor holdes der oplæg og gennemføres rygestopsam-

taler på eksempelvis bosteder, væresteder og plejehjem med udsatte borgere. At opsøge

borgere, hvor borgerne færdes, fungerer fremmende for rekrutteringen til rygestoptilbud-

det.

Borgerne deler deres gode oplevelser

Flere af rygestopvejlederne fortæller, at mange borgere opsøger rygestoptilbuddet, fordi

de har hørt rygestoptilbuddet positivt omtalt af venner og bekendte, som har deltaget i til-

buddet. En betydelig rekrutteringskanal er således denne ”mund-til-mund”-rekruttering,

som indebærer, at tidligere deltagere deler deres positive oplevelser med andre borgere

og inspirerer disse borgere til at deltage.

De otte rygestopvejledere fortæller alle, at borgerne tager rigtig godt imod muligheden for

vederlagsfri rygestopmedicin. Borgerne sætter pris på det og føler sig anerkendt af kom-

munen.

Størstedelen af rygestopvejlederne fortæller endvidere, at borgerne bliver endnu mere

motiverede for at lykkes med deres rygestop, når de får økonomisk støtte fra kommunen,

og at mange af borgerne også føler en positiv forpligtelse til at lykkes med at stoppe. Ry-

gestopvejlederne fortæller, at mange af borgerne udtrykker, at når kommunen er villig til

at poste penge i deres rygestop, føler de, at de skal gøre sig ekstra umage for at blive

røgfrie. Det skaber således motivation og fastholdelse. Den vederlagsfri rygestopmedicin

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 23/39

bevirker desuden til, at borgerne får rygestopmedicinen købt, hvilket flere af rygestopvej-

lederne tvivler på, at borgerne ville prioritere at gøre, hvis ikke de fik en værdikupon på

en del af udgiften. Borgerne i de kommuner, som får en værdikupon til den første må-

neds rygestopmedicin, formår typisk at spare op til den næste måneds rygestopmedicin,

fordi de er motiverede for at spare op, fordi de har oplevet, at rygestopmedicinen reelt

hjælper dem med deres rygestop. Borgernes gode oplevelser med rygestopmedicinen og

deres oplevelse af at føle anerkendelse og taknemlighed bevirker, at borgerne kan dele

deres positive historier med venner og bekendte og på den måde rekruttere andre til ry-

gestoptilbuddet.

3.3. Forhold der hæmmer rekrutteringen af borgere til rygestoptilbud

Rygestopvejlederne fortæller alle, at satspuljemidlerne ikke decideret har fået dem til at

rette et særligt fokus på rekruttering af socialt og økonomisk udsatte borgere. En af de

primære årsager hertil er, at rygestoptilbuddene i forvejen har haft fokus på denne bor-

gergruppe. Eksempelvis arbejdede rygestoptilbuddene opsøgende på bosteder og være-

steder, før puljemidlerne blev tildelt, fordi det er her borgerne, som disse kommuner ge-

nerelt betragter som målgruppen for deres rygestoptilbud, befinder sig.

Flere kommuner fortæller, at de før tildelingen af puljemidlerne, havde et naturligt fokus

på rekruttering af socialt og økonomisk udsatte borgere, fordi de oplever, at de mere res-

sourcestærke borgere generelt forsøger rygestop på egen hånd. Derfor har det været na-

turligt for disse kommuner og rygestopvejledere at have et fokus på de udsatte grupper.

Da kommunernes hidtidige målgruppe for rekruttering overlapper med puljens mål-

gruppe, er der ikke en oplevelse af, at satspuljemidlerne har fået dem til at rettet deres

fokus særligt mod rekruttering af udsatte borgere.

I nogle kommuner er rygestop et forholdsvis nyt fokusområde, hvorfor det prioriteres at

benytte egne ressourcer til at oparbejde et velfungerende rygestoptilbud i første omgang,

hvorefter næste skridt kan være at målrette rekrutteringen. I disse kommuner fokuseres

der eksempelvis på at opbygge et godt samarbejde med apotekerne, som uddeler ryge-

stopmedicinen, frem for at målrette rekrutteringen. I et par af de mindre kommuner ople-

ver rygestopvejlederne desuden, at de indgår i et lille sundhedsfagligt team med en bred

vifte af opgaver, hvorfor det er vanskeligt at have fokus på rekruttering af en bestemt

gruppe, idet de i forvejen har mange opgaver.

Stigmatisering af de socialt og økonomisk udsatte borgere

Endelig er det også gældende for alle otte rygestopvejledere, at de finder det vanskeligt

at informere om tilbuddet om vederlagsfri rygestopmedicin og målrette rekrutteringen

uden at stigmatisere de socialt og økonomisk udsatte borgere. Derfor er det ikke alle

kommuner, som formidler muligheden om vederlagsfri rygestopmedicin i deres annonce-

ring af rygestoptilbuddet. Derimod informerer de om tilbuddet under første samtale med

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 24/39

borgeren og informerer deres samarbejdspartnere om muligheden for vederlagsfri ryge-

stopmedicin. Det kan være nemmere at formidle, at muligheden for rygestopmedicin blot

gælder en afgrænset gruppe mundtligt end skriftligt.

Alle otte rygestopvejledere fortæller at italesættelse af, at gruppen er socialt og økono-

misk udsat, kan være stigmatiserende. Det er særlig tilfældet i gruppeforløb, hvor itale-

sættelsen vil medføre, at gruppens deltagere bliver bekendt med den udsatte borgers po-

sition, hvilket kan opleves stigmatiserende. Rygestopvejlederne har konkret svært ved

kun at give tilskud til enkelte deltagere i et gruppeforløb, da de frygter, at uddelingen vil

give anledning til spørgsmål om, hvorfor kun nogle af deltagerne på gruppeforløbet får

tilskud til rygestopmedicin. Sådanne spørgsmål vil bevirke, at de skal italesætte borger-

nes sociale og økonomiske situation.

I tillæg hertil er det vanskeligt for rygestopvejlederne og rygestopvejledningen som hel-

hed at definere, hvem der er socialt og økonomisk udsat. I de forskellige kommuner er

der forskellige tilgange. Nogle rygestoptilbuddene har formuleret krav, som borgerne skal

leve op til, eksempelvis at de skal være på en overførselsindkomst og/eller have en kro-

nisk lidelse samt være storrygere. I en enkelt af de interviewede kommuner er det alle,

som er på overførsel, der er berettiget tilskud. Men som oftest påhviler definitionen en in-

dividuel vurdering

–

foretaget af rygestopvejlederen. Uklarheden om, hvordan socialt og

økonomisk udsatte borgere skal defineres bevirker, at flere af de rygestopansvarlige ef-

terspørger en fælles klar definition, idet en sådan ville sikre, at den intenderede mål-

gruppe får vederlagsfri rygestopmedicin

Frygten for at stigmatisere socialt og økonomisk udsatte borgere og uklarheden om,

hvem de socialt og økonomisk udsatte borgere reelt er, er således forhold, som hæmmer

en målrettet rekruttering af socialt og økonomisk udsatte borgere til rygestoptilbuddene.

Det følger af lægemiddelloven, at der ikke må udleveres gratis medicin, derfor må eksempelvis kommuner ikke udlevere ryge-

afvænningsprodukter til borgere m.v. uden en dispensation fra Lægemiddelstyrelsen. I kravene hertil følger det bl.a. at dispen-

sationsmuligheden er rettet mod sårbare borgere, der ville afstå fra behandlingen, hvis de ikke fik denne gratis

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 25/39

4. Rekruttering af borgere til det

kommunale rygestoptilbud

I de følgende afsnit ser vi på, hvor mange borgere der rekrutteres til at deltage i kommu-

nale rygestoptilbud, og hvor stor en andel af dem, der gør brug af puljen til vederlagsfri

rygestopmedicin. I forlængelse af dette beskrives gennemførelsesraten for hhv. kommu-

nale rygestoptilbud og forløb med vederlagsfri rygestopmedicin. Sluttelig ses der på,

hvad der karakteriserer borgere, som modtager vederlagsfri rygestopmedicin, og på

hvilke karakteristika de adskiller sig fra hele gruppen af borgere, der deltager i kommu-

nale rygestoptilbud.

4.1. Udviklingen i antallet af borgere rekrutteret til kommunale rygestoptilbud

Der er umiddelbart ikke noget, der indikerer, at flere borgere rekrutteres til de kommunale

rygestopforløb som følge af satspuljen til vederlagsfri rygestopmedicin. Rekrutteringen til

kommunale rygestopforløb var stabilt stigende fra 2014 til 2016. Herefter faldt antallet at-

ter i 2017 og 2018.

Det skal her fremhæves, at sideløbende med satspuljen

”Hjælp til rygestop til særlige

grupper (rygestopmedicin)” gik i gang, arbejdede 27 af kommunerne fortsat med midler

fra puljen

”Forstærket indsats over for storrygere”.

Denne indsats strakte sig over perio-

den 2014 til 2017. En del af stigningen der ses fra 2014 til 2016, kan potentielt tilskrives

disse 27 kommuners intense arbejde med ”Forstærket

indsats over

for storrygere”.

Figuren nedenfor afspejler denne udviklingen. Udviklingen ses på tværs af alle kommu-

ner og opdelt på kommuner, der hhv. var og ikke var en del af puljen

”Forstærket indsats

over

for storrygere”.

Generelt ses en stor stigning i deltagertilslutningen fra 2014 til 2016.

Efter 2016 vender tendensen, og deltagertilslutningen falder. Antallet af deltagere, der re-

krutteres i 2018, svarer således kun til ca. 2/3 af antallet, der rekrutteredes i 2017. I tolk-

ningen af disse resultater skal der dog tages højde for, at data for 2018 er skaleret for at

tage højde for, at datagrundlaget kun dækker månederne til og med september. Det rela-

tivt lave niveau i 2018 i forhold til 2017 kan derfor skyldes, at mange kommuner indrap-

porterer data til Rygestopbasen i perioden oktober til december, hvilket den lineære op-

skalering ikke vil afspejle.

Opdeler vi kommunerne efter deres deltagelse i puljen

”Forstærket indsats over

for stor-

rygere”,

ses en relativt større stigning i deltagelsen fra 2014 til 2016, blandt de kommuner

der var en del af puljen. Dog er der ligeledes en tendens til faldende tilslutning i 2017 og

2018 for kommuner, som var en del af den pulje.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 26/39

Figur 4-1: Antal borgere som på landsplan deltager i kommunalt rygestoptilbud 2014-2018*

12000

10000

8000

6000

4000

2000

741

4328

3587

3622

4377

7999

9847

9528

6328

4732 5115

4384

5144

3765

2563

2014

2015

2016

2017

2018

Alle

Kommuner i 'Storrygerpulje'

Kommuner ikke i 'Storrygerpulje'

Kilde: Analysen er baseret på udtræk fra Rygestopbasen. Data er udtrukket den 24. september 2018.

Note: *Datagrundlaget er fra 24. september 2018, hvorfor deltagerantallet for 2018 er skaleret op til hele

2018 under antagelse af, at deltagerrekrutteringen i månederne oktober til december til svarer deltagerre-

krutteringen i månederne januar til september.

I ovenstående resultater må der imidlertid tages forbehold for, at opgørelsen kan være

påvirket af variationen i antallet af kommuner, som indrapporterer til Rygestopbasen

hvert år. For at undersøge dette er der gennemført et robusthedstjek af analysen (som

ikke vises her). I robusthedsanalysen indgår kun data fra de 59 kommuner, som har ind-

rapporteret til Rygestopbasen i alle år fra 2014 til og med 2018. Resultaterne fra denne

analyse viser dog tilnærmelsesvis samme tendens som figuren ovenfor. Variationen i an-

tallet af kommuner, som vælger at indrapportere, har derfor ikke umiddelbart en større

betydning for resultaterne.

Med udgangspunkt i antallet af deltagere i kommunale rygestopforløb ser vi i det føl-

gende på, hvor stor en andel af disse borgere, der modtager vederlagsfri rygestopmedi-

cin.

4.2. Mere end en tredjedel af deltagerne i rygestopforløb modtager vederlagsfri ry-

gestopmedicin

På landsplan modtog 36 pct. af de borgere, som deltog i et kommunalt rygestopforløb i

perioden 1. januar 2017 til 24. september 2018, vederlagsfri rygestopmedicin. På tværs

af de fem regioner er der variation i, hvor stor en andel, der modtager vederlagsfri ryge-

stopmedicin. Region Nordjylland og Midtjylland placerer sig i den laveste ende. Blandt

borgerne der deltog i rygestopforløb i disse regioner, i perioden 1. januar 2017 til 24. sep-

tember 2018, modtog hhv. 31 og 32 pct. vederlagsfri rygestopmedicin. I den anden ende

ses det, at næsten halvdelen (48 pct.) af deltagerne i kommunale rygestopforløb i Region

Syddanmark i samme periode modtog vederlagsfri rygestopmedicin.

Tabellen nedenfor viser hhv. det samlede antallet af borgere, som deltager i et kommu-

nalt rygestopforløb, og antallet af borgere, som modtager vederlagsfri rygestopmedicin.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 27/39

Modtagerne af vederlagsfri rygestopmedicin er således en delmængde af gruppen af bor-

gere, som gennemfører et kommunalt rygestopforløb. Tabellens sidste søjle afspejler

den beregnede andel af deltagerne i kommunale rygestopforløb, der modtager veder-

lagsfri rygestopmedicin. Tallene er opgjort på landsplan og fordelt på regioner. Opgørel-

serne er foretaget som summen af deltagere i 2017 samt 2018 til og med 24. september.

Tabel 4-1: Andelen af borgere som modtager vederlagsfri rygestopmedicin på landsplan og opdelt på regioner

Kilde: Analysen er baseret på udtræk fra Rygestopbasen. Data er udtrukket den 24. september 2018.

Note: Opgjort på baggrund af datatræk fra 2017 samt 2018 til og med 24. september.

Ovenstående resultater tager udgangspunkt i borgere, som deltager i kommunale ryge-

stopforløb og borgere, der deltager i forløb og modtager vederlagsfri rygestopmedicin.

Disse opgørelser siger således noget om, hvor mange borgere der rekrutteres, men ikke

noget om, hvor mange der gennemfører forløbene og dermed reelt set modtager hele be-

handlingstilbuddet. I det følgende ser vi derfor på, i hvilken grad borgerne efter rekrutte-

ringen gennemfører forløbene.

4.3. Borgere der modtager vederlagsfri har en lidt større tendens til at gennemføre

rygestopforløbet

Samlet set gennemfører 66 pct. af deltagerne det kommunale rygestopforløbet. Blandt

borgere, der samtidig har modtaget vederlagsfri rygestopmedicin, gennemfører 70 pct.

rygestopforløbet. Gennemførelsesraten er altså 4 procentpoint højere for de borgere,

hvor rygestopforløbet kombineres med et tilbud om vederlagsfri rygestopmedicin. Gen-

nemførelsesraterne her repræsenterer landsgennemsnittet.

Nedenstående tabel viser, dels hvor mange borgere der deltager i de kommunale ryge-

stopforløb, dels hvor mange der gennemfører sådanne forløb. Den sidste søjle i tabellen

afspejler, hvor stor en andel af deltagerne, der gennemfører et forløb. Resultaterne vises

for det samlede antal deltagere og for de deltagere, der også tilbydes vederlagsfri ryge-

stopmedicin. Tallene repræsenterer landsgennemsnittet.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 28/39

Tabel 4-2: Gennemførelsesrate i kommunale rygestopforløb og forløb med vederlagsfri rygestopmedicin på

landsplan

Kilde: Analysen er baseret på udtræk fra Rygestopbasen. Data er udtrukket den 24. september 2018.

Note: Opgjort på baggrund af 2017 samt 2018 til og med september.

Landsgennemsnittet dækker over en betydelig variation på tværs af kommunerne. Mens

der er kommuner, hvor ingen deltagere gennemfører, har andre kommuner en gennem-

førelsesprocent på 100 pct.

4.4. Modtagere af rygestopmedicin er i mindre grad tilknyttet arbejdsmarkedet og

har højere nikotinafhængighed

I følgende afsnit ser vi på, hvad der karakteriserer de borgere, der modtager vederlagsfri

rygestopmedicin, og sammenligner dette med den fulde gruppe af borgere, der deltager i

kommunale rygestopforløb.

Det overordnede billede er, at gruppen af borgere, der modtager vederlagsfri rygestop-

medicin, i høj grad ligner den gennemsnitlige borger, der deltager i kommunale rygestop-

forløb. Dette gør sig gældende i forhold til køn, alder, uddannelse og boligsituation. Mod-

tagerne af vederlagsfri rygestopmedicin adskiller sig dog marginalt ved i højere grad at

stå uden for arbejdsmarkedet og i udgangspunktet at have en højere nikotinafhængig-

hed

. Sammenlignet med den brede danske befolkning, er det generelt en ældre alders-

gruppe, der deltager i rygestopforløb. Ligeledes har færre af deltagerne en lang videregå-

ende uddannelse, og færre bor i ejerbolig, sammenlignet med den brede befolkning.

Nedenstående tabel viser, hvordan de to grupper fordeler sig på følgende baggrundska-

rakteristika: køn, alder, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, boligsituation samt niko-

tinafhængighed (Fagerström-score).

Nikotinafhængighed er målt vha. Fagerström testen. Denne test er et standardinstrument, der anvendes til at vurdere graden

af fysisk afhængighed af nikotin. Testen resulterer i Fagerström-scoren, som afspejler lav, mellem eller høj nikotinafhængighed.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 29/39

Tabel 4-3: Målgruppekarakteristika for samtlige borgere, som deltager i kommunalt rygestopforløb og subgrup-

pen af borgere, som modtager vederlagsfri rygestopmedicin

Kilde: Analysen er baseret på udtræk fra Rygestopbasen. Data er udtrukket den 24. september 2018.

N for alle deltagere i kommunalt rygestopforløb: Køn = 36.448. Alder = 36.448. Uddannelse = 35.165. Arbejdsmarkedstilknytning

= 35.403. Ikke i erhverv = 20.347. Boligsituation = 35.673. Nikotinafhængighed = 36.448.

N for deltagere som har modtaget vederlagsfri rygestopmedicin: Køn = 5.151. Alder = 5.151. Uddannelse = 5.012. Arbejdsmar-

kedstilknytning = 5.053. Ikke i erhverv = 3.113. Boligsituation = 5.061. Nikotinafhængighed = 5.151.

Note: Uddannelse: Kategorierne ’I gang med folkeskole’ og ’Folkeskole’ er lagt sammen til ’Folkeskole’. Ikke i erhverv: Kategori-

erne ’Under uddannelse’ og ’Studerende’ er lagt sammen til ’Under uddannelse’. På grund af afrunding summerer kolonnerne

muligvis ikke til 100 pct.

Ser vi først på borgernes arbejdsmarkedstilknytning, så står mere end halvdelen af bor-

gerne i begge grupper uden for arbejdsmarkedet. Dette er dog i højere grad tilfældet for

borgere, som modtager vederlagsfri rygestopmedicin, hvor 62 pct. ikke er i erhverv, mens

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 30/39

dette gælder for 57 pct. af borgerne, som deltager i kommunale rygestopforløb. Fokuse-

res der på borgerne, som ikke er i erhverv, er de to grupper meget ens. Størstedelen af

dem udgøres af pensionister og førtidspensionister.

De to grupper adskiller sig ligeledes en smule i forhold til nikotinafhængighed, hvilket ta-

bellen afspejler. Der er en klar overvægt af borgere, som har en høj nikotinafhængighed i

gruppen, der modtager vederlagsfri rygestopmedicin. Dette er i fuld overensstemmelse

med puljens formål. I begge grupper er det over halvdelen af borgerne, der placerer sig i

denne kategori. Dog er der 4 procentpoint flere af de borgere, der modtager vederlagsfri

rygestopmedicin, som har en høj nikotinafhængighed sammenlignet med den fulde

gruppe af deltagere i kommunale rygestopforløb.

På kønsfordelingen i de to grupper er der en lille overvægt af kvinder i både kommunale

rygestopforløb og i forløb med vederlagsfri rygestopmedicin. Denne kønsfordeling afspej-

ler den generelle fordeling af kvinders og mænds deltagelse i rygestopforløb. Der er såle-

des ikke noget, der tyder på, at vederlagsfri rygestopmedicin i relativt højere grad tilbydes

kvinder end mænd.

Borgernes aldersfordeling i de to grupper er også tilnærmelsesvis ens på tværs af de to

grupper, hvor det i høj grad er borgere mellem 45 og 74 år, som deltager i begge typer af

forløb. De yngste (18-24 år) og de ældste (75 år eller derover) udgør kun en meget lille

andel af deltagerne i begge forløb.

Ser vi dernæst på borgernes uddannelse, er fordelingerne på tværs af de to grupper

også her nærmest identiske. Cirka en tredjedel af borgerne er faglærte. Den næststørste

andel udgøres af borgere, som har folkeskolen, som den højest gennemførte uddan-

nelse

. Det er kun en lille andel af borgerne i begge forløb, som har en gymnasial eller

en lang videregående uddannelse, mens 17 pct. af borgerne i kommunale rygestopforløb

og 16 pct. af modtagerne af vederlagsfri rygestopmedicin har en mellemlang videregå-

ende uddannelse. Sluttelig viser ovenstående tabel, at lige over halvdelen af borgerne i

begge grupper bor i lejebolig.

I analysen er folkeskole-kategorien udgjort af borgere, som er i gang med folkeskole og borgere som har afsluttet folkeskolen

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 31/39

5. Borgernes røgfrihed

I dette kapitel undersøges det, hvilken betydning tilbuddet om vederlagsfri rygestopmedi-

cin har for borgernes røgfrihed. Indledende ser vi på, hvor stor en andel af borgerne der

er røgfrie ved forløbets afslutning og efter seks måneder. Denne stoprate sammenlignes

med stopraten blandt hele gruppen af borgere, som deltager i kommunale rygestoptilbud.

Dernæst ser vi på, hvilken effekt satspuljen til vederlagsfri rygestopmedicin har haft på

borgernes sandsynlighed for at være røgfrie seks måneder efter rygestopforløbet.

5.1. Borgere der gennemfører et rygestopforløb med vederlagsfri rygestopmedicin,

har en større tendens til at være røgfri efter forløbet

Helt overordnet ser vi, at ved forløbets afslutning er flere røgfrie blandt borgere, som har

gennemført et forløb med vederlagsfri rygestopmedicin. Efter seks måneder er der fortsat

større tendens til fastholdt røgfrihed for gruppen, der har gennemført er rygestopforløb

med vederlagsfri rygestopmedicin.

Blandt de borgere, der gennemfører et rygestopforløb og modtager vederlagsfri rygestop-

medicin, er 75 pct. røgfrie ved kursets afslutning

. Seks måneder efter rygestopforløbet

kontaktes borgerne atter. Her er 50 pct. af borgerne fortsat røgfrie. Sammenholdes

denne stoprate med stopraten blandt alle borgere, der gennemfører et kommunalt ryge-

stopforløb, ses samme tendens. At 50 pct. af borgerne, der modtog vederlagsfri ryge-

stopmedicin fortsat er røgfri efter seks måneder, skal ses i lyset af, at disse borgere, i ud-

gangspunktet havde en højere nikotinafhængighed end den gennemsnitlige deltager i ry-

gestopforløb.

Figuren nedenfor viser andelen af borgere, der har gennemført et forløb med vederlagsfri

rygestopmedicin, som er røgfrie ved kursets afslutning og efter seks måneder. Stopraten

for borgere, som har modtaget vederlagsfri rygestopmedicin, sammenholdes med den

gennemsnitlige stoprate blandt alle borgere, som har gennemført et kommunalt rygestop-

forløb. Analysen baserer sig således kun på borgere, som har gennemført forløbene, og

som har en valid opfølgning efter seks måneder.

I tolkningen af nedenstående resultater er det imidlertid vigtigt at bemærke, at en forud-

sætning for at modtage vederlagsfri rygestopmedicin er, at man samtidig deltager i et

kommunalt rygestopforløb.

I denne undersøgelse ser vi på røgfriheden blandt de borgere som har gennemført rygestopforløbet. I nogle lande betragtes

røgfriheden for alle, der er startet i et forløb. Denne forskel er vigtig at være opmærksom på, hvis der sammenlignes med andre

undersøgelser.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 32/39

Som tidligere fremhævet, er modtagerne af vederlagsfri rygestopmedicin således en del-

mængde af gruppen af borgere, som gennemfører et kommunalt rygestopforløb. Det be-

tyder, at de potentielle forskelle mellem de to grupper udviskes, da resultaterne for bor-

gerne, der modtager vederlagsfri rygestopmedicin, vil påvirke de samlede resultater posi-

tivt. Forskellen må derfor ses som et konservativt estimat.

Figur 5-1: Andel af borgere som er røgfrie ved forløbets afslutning og seks måneder efter

-25 %-point

-24 %-point

70%

75%

+5 %-point

50%

46%

+4 %-point

Røgfrihed ved

afslutning

Røgfrihed efter

6 måneder

Røgfrihed ved

afslutning

Røgfrihed efter

6 måneder

Borge re som har gennemført

k ommunalt rygestopforløb

Borge re som har gennemført forløb

m e d vederlagsfri rygestopmedicin

Kilde: Analysen er baseret på udtræk fra Rygestopbasen. Data er udtrukket den 24. september 2018.

N: Kommunalt rygestopforløb: Røgfri ved afslutning = 9.386, Validopfølgning og røgfri efter 6 mdr. = 4.738. Gennemført forløb

med vederlagsfri rygestopmedicin: Røgfri ved afslutning = 3.631, Valid opfølgning og røgfri ved 6 mdr. = 1434.

Note: Opgjort på baggrund af 2017 samt 2018 til og med september.

For at tage højde for at gruppen, der modtager vederlagsfri rygestopmedicin, kan adskille

sig fra den samlede gruppe af deltagere på rygestopforløb, ses der i det følgende på ef-

fekten af vederlagsfri rygestopmedicin, når disse forskelle holdes konstante.

5.2. Borgere, der modtager vederlagsfri rygestopmedicin, har større sandsynlighed

for at være røgfrie 6 måneder efter gennemført rygestopforløb

I dette afsnit tages der højde for, at gruppen af borgere, der tilbydes vederlagsfri ryge-

stopmedicin, potentielt er anderledes end den gennemsnitlige deltager i rygestopmedicin.

Konkret tages der højde for borgernes karakteristika som nikotinafhængighed, beskæfti-

gelse og uddannelse, når røgfrihed seks måneder efter, rygestopforløbet er afsluttet, be-

tragtes.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 33/39

Resultaterne her viser, at tilbuddet om vederlagsfri rygestopmedicin har en positiv og sta-

tistisk signifikant effekt på sandsynligheden for, at borgeren er røgfri efter seks måneder.

Dvs. at for sammenlignelige borgere, der deltager i et kommunalt rygestoptilbud, vil sand-

synligheden for fastholdt røgfrihed være større for de borgere, der tilbydes vederlagsfri

rygestopmedicin.

Hvordan identificeres effekten?

For at komme nærmere en reel effektanalyse af vederlagsfri rygestopmedicin skal der

identificeres en indsats- og en sammenligningsgruppe. Indsatsgruppen defineres som

borgere, der deltager i et kommunalt rygestopforløb og samtidig tilbydes vederlagsfri ry-

gestopmedicin. Sammenligningsgruppen defineres som borgere, der deltager i et kom-

munalt rygestopforløb, men ikke tilbydes vederlagsfri rygestopmedicin.

Effekten estimeres som ’odds-ratio’. Resultaterne

vil derfor være et udtryk for styrken af

sammenhængen mellem at modtage vederlagsfri rygestopmedicin og sandsynligheden

for røgfrihed, når der er taget højde for borgernes baggrundskarakteristika. En odds-ratio-

værdi over 1 afspejler en positiv relation mellem tilbuddet om vederlagsfri rygestopmedi-

cin og røgfrihed efter seks måneder. Modsat afspejler en odds-ratio-værdien under 1 en

negativ relation mellem tilbuddet om vederlagsfri rygestopmedicin og røgfrihed efter seks

måneder. Hvis den estimerede odds-ratio-værdi er lig 1, betyder det, at der ikke kan iden-

tificeres en effekt af at blive tilbudt vederlagsfri rygestopmedicin.

Effekten af at modtage vederlagsfri rygestopmedicin på borgernes røgfrihed

Resultaterne viser, at tilbuddet om vederlagsfri rygestopmedicin har en positiv og signifi-

kant effekt på sandsynligheden for, at borgeren er røgfri efter seks måneder. Analysens

hovedresultater fremgår af nedenstående tabel.

Det skal fremhæves, at vi med denne analysestrategi ikke kan tage højde for potentielle

ikke-observerbare karakteristika hos borgerne. Ikke-observerbare karakteristika kunne fx

være borgerens motivation for at blive røgfri eller borgerens selvdisciplin. Hvis sådanne

karakteristika både påvirker borgerens sandsynlighed for at modtage vederlagsfri ryge-

stopmedicin og sandsynligheden for, at de er røgfri seks måneder efter forløbet, kan vo-

res resultater være skævvredne. Ved at tage højde for mange observerbare karakteri-

stika, minimerer vi dog risikoen for en sådan skævvridning.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 34/39

Tabel 5-1: Effekten af at modtage cederlagsfri rygestopmedicin på røgfriheden efter 6 måneder

Kilde: Analysen er baseret på udtræk fra Rygestopbasen. Data er udtrukket den 24. september 2018.

Note: *, **, *** indikerer signifikansniveauer på hhv. 10, 5 og 1 procent.

På baggrund af denne analyse kan vi også se på, hvordan de forskellige borgerkarakteri-

stika påvirker sandsynligheden for fortsat at være røgfri seks måneder efter endt ryge-

stopforløb.

Resultaterne i ovenstående tabel antyder, at sandsynligheden for at være røgfri seks må-

neder efter endt rygestopforløb er mindre for borgere, der ikke er i erhverv. Modsat øges

sandsynligheden med uddannelsesniveau. Resultaterne antyder ikke overraskende, at

sandsynligheden for røgfrihed falder, jo mere nikotinafhængig borgeren i udgangspunktet

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 35/39

er. Endelig viser resultaterne, at borgere, der gennemfører et rygestopforløb, har en mar-

kant højere sandsynlighed for at være røgfrie efter seks måneder, sammenlignet med

borgere, der ikke gennemfører rygestopforløbet.

Samlet kan resultaterne i dette kapital ses som en væsentlig indikation på, at tilbuddet

om vederlagsfri rygestopmedicin har en positiv effekt på borgernes røgfrihed. Analysen

peger på, at sandsynligheden for rygestop, når man har være en del af satspuljen og der-

med modtaget vederlagsfri rygestopmedicin, er betydelig højere, end hvis man ikke er en

del af satspuljen. Dette indikerer derfor, at tilbuddet om vederlagsfri rygestopmedicin har

en positiv effekt på borgernes røgfrihed.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 36/39

6. Datagrundlag

I dette kapitel beskrives datagrundlaget, som evalueringen er baseret på. Overordnet

bygger resultaterne på to datakilder; 1) kvantitative data fra Rygestopbasen og 2) dybde-

gående telefoninterviews med kommunale aktører fra rygestoptilbud i otte casekommu-

ner.

6.1. Kvantitative data fra Rygestopbasen til hovedanalysen

Alle kvantitative analyser er baseret på dataudtræk fra Rygestopbasen. Rygestopbasen

er en national database til opfølgning og kvalitetssikring af rygestoptilbud i Danmark. Da-

tabasen er et gratis tilbud til alle rygestopenheder, der ønsker en ekstern dokumentation

og evaluering af deres rygestopaktiviteter

Data fra Rygestopbasen er trukket den 24. september 2018. Følgende deltagere er inklu-

deret i analysen:



Alle rygestopforløb fra 01.01.2014 til 24.09.2018

Alle i alderen 18+ år

Rygestopbasen er en levende database. Alle indtastninger, der bliver foretaget

efter tidspunktet for trækningen af data til denne evaluering, indgår derfor ikke i

datasættet. Opfølgninger, der foretages efter dataudtrækket, vil derfor ikke ind-

går i datasættet, som analysen er baseret på

6.2. Kvalitative data indsamlet i otte case-kommuner

Rambøll har gennemført telefoninterviews med kommunale aktører fra rygestoptilbud i

otte kommuner. De kommunale aktører er alle tæt tilknyttet rygestoptilbuddet og arbejder

eksempelvis som sundhedskonsulenter, forebyggelseskonsulenter og røgkoordinatorer.

De interviewede kommunale aktører er alle, på nær en enkelt, rygestopvejledere og vej-

leder borgere i det kommunale rygestoptilbud. Den kommunale aktør, som ikke vejleder

borgere, arbejder tæt sammen med de kommunale vejledere og har derfor også megen

viden om både tilbuddet og vejledningen. De otte kommunale aktører omtales derfor som

rygestopvejledere, og det er deres erfaringer og oplevelser, der danner grundlag for ka-

pitlet.

Læse mere om Rygestopbasen i Rygestopbasens årsrapport:

https://docs.wixst-

tic.com/ugd/09aaf3_c6f913e79ee244b4b4c9fbcd7fdbb9f3.pdf

Forud for dataudtrækket har Rygestopbasen informeret alle registrerede kommuner, om at der den 24. september ville blive

trukket data til indeværende evaluering. Kommunerne har således haft lejlighed til at få indtastet alle forløb inden deadline.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 37/39

Kommunerne er udvalgt ved at inddele kommunerne i fire homogene grupper baseret på

kommunernes rammebetingelser (størrelse, geografiske placering og socioøkonomisk

status) og derefter er den kommune, som har rekrutteret flest borgere, og den kommune,

som har rekrutteret færrest borgere til projektet ift. befolkningsantal udvalgt. De udvalgte

kommuner tæller: Gentofte, Favrskov, Jammerbugt, Stevns, Aarhus, Hjørring, Guldborg-

sund og Ærø Kommuner.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 38/39

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 154: Orientering om evalueringen af satspulje-projektet Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin), fra sundhedsministeren

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

Side 39/39

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S