Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 146
Offentligt
1993192_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 19-12-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 1801078
Dok. nr.: 768606
I forlængelse af brev af 15. november 2018 kan jeg oplyse, at materialet til brug for
informationsindsats om mulighederne for at få økonomisk støtte til medicinudgifter
er udsendt og på vej til modtagerne.
Hensigten med indsatsen er at give bedre information om tilskudsmulighederne for
at sikre, at borgerne samt medarbejdere, der er i kontakt med borgerne, har bedre
viden og overblik over de forskellige muligheder for at få støtte til at dække
medicinudgifter, herunder for pensionister eller personer med særlig lav indkomst.
Informationsindsatsen er udarbejdet i samarbejde med beskæftigelsesministeren,
ældreministeren og børne- og socialministeren, som også er afsendere på det
materiale, der bliver udsendt til bl.a. apoteker, kommuner, almen praksis og en
række private foreninger medio december mhp. iværksættelse pr. 1. januar 2019.
./.
Materialepakken består foruden et fælles ministerbrev af følgende produkter: 1) en
trykt pjece, 2) en pjece til lokal print og ophæng på tavle samt 3) et spot til visning på
infoskærme.
Alle modtagere får pr. e-mail tilsendt: fælles ministerbrev, printvenlig pdf-udgave af
pjecen samt links til infospots. Udvalgte modtagere får desuden tilsendt de trykte
pjecer mhp. lokal distribution. Disse modtagere er alle landets kommuner, de
regionale patientvejlederkontorer, apotekerne samt en række private foreninger. Det
er muligt for alle modtagere at rekvirere (flere) trykte pjecer i løbet af 2019.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Line Bork