Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 140
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Til parterne på vedlagte høringsliste
Dato: 13.12.18
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCBO
Sagsnr.: 1809034
Dok. nr.: 762126
Høring over udkast til lov om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet &
sundhedsloven
Vedlagt fremsendes udkast til lov om ændring af klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet og sundhedsloven (begrænsning af ressourcereglen ved
kræftscreeningssager, udvidelse af lægemiddelskadeordningen ved nød- og
beredskabssituationer m.v.)
Sundheds- og Ældreministeriet skal bede om at modtage evt. bemærkninger til
udkastet senest fredag den 11. januar 2019, kl. 12. Bemærkningerne bedes
Udkastet til lovforslaget indeholder følgende delelementer:
1.
Begrænsning af ressourcereglen ved kræftscreeninger og tilbud om screening
for livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft efter sundhedsloven
Det foreslås, at der i klage og erstatningsloven § 20, indsættes et stk. 3,
hvorefter ressourcereglen i § 20, stk. 1, nr. 1, ikke kan finde anvendelse, når
der er tale om skader opstået som følge af forsinket indkaldelse til screening
for bryst, livmoderhals- og tyk- og endetarmskræft på grund af
ressourcemæssige begrænsninger i regionerne.
I den forbindelse foreslås det samtidig, at rettighederne til undersøgelse for
livmoderhals- samt tyk- og endetarmskræft indskrives i sundhedsloven.
2.
Klage- og erstatningssager vedrørende specialtandlæger
Det foreslås, at der i klage- og erstatningslovens § 18, stk. 5, indsættes et nyt
2. pkt., hvor specialtandlægerne undtages fra det krav, der stilles til
praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt til at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven, om
at afholde udgifterne til de klage- og erstatningssager der kan henføres til
disse, idet det ikke har været hensigten, at specialtandlægerne i deres virke
skal levere de ydelser, den praktiserende tandlæge yder i voksentandplejen.
3.
Udvidelse af erstatningsordninger for nød- og beredskabslægemidler
Det foreslås, at reglerne for lægemiddelskader i klage- og erstatningsloven
ændres, så skader efter brug af lægemidler fra medicinkister på dansk