SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven (begrænsning af ressourcereglen ved kræftscreeninger, udvidelse af lægemiddelskadeordningen i nød- og beredskabssituationer m.v.), fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 140
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed:

JURPSYK

Sagsbeh.: DEPCBO

Sagsnr.: 1809034

Dok. nr.: 780301

Dato: 13-12-2018

Forslag

til

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven

(Begrænsning af ressourcereglen ved kræftscreeninger, udvidelse af lægemiddelskadeordningen i nød- og

beredskabssituationer m.v.)

§1

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni

2018, foretages følgende ændringer:

§ 18, stk. 5, 1. pkt.,

udgår: »klage- og«, og som 2. pkt. indsættes:

»Dette gælder dog ikke praktiserende specialtandlæger, som ikke leverer ydelser, hvortil der kan ydes tilskud

af regionsrådet, jf. § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven.«

§ 20, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter ”undgået,”: ”jf. dog, stk. 2.”

§ 20

indsættes efter stk. 1, nr. 4, som nyt stykke:

»Stk.

Begrænsninger af erstatningsansvaret i stk. 1, nr. 1, på grund af de i øvrigt givne forhold, som den er-

farne specialist handler under, gælder dog ikke i sager om manglende overholdelse af sundhedslovens §§ 85-

85 b. «

Stk. 2 bliver herefter til stk. 3.

§ 24, stk. 6,

ændres »De beløb« til: »Det beløb.«

§ 24

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Når erstatning eller godtgørelse fratrækkes det beløb, der er nævnt i stk. 2, anvendes den regulering

af beløbet, der var gældende på tidspunktet for Patienterstatningens afgørelse efter § 33, stk. 1. «

Stk. 6 bliver herefter til stk. 7.

§ 39, stk. 1,

udgår: »kun, «.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven (begrænsning af ressourcereglen ved kræftscreeninger, udvidelse af lægemiddelskadeordningen i nød- og beredskabssituationer m.v.), fra sundhedsministeren

§ 39

indsættes som

stk. 2 og 3:

»Stk.

Erstatning ydes desuden, hvis lægemidlet hidrører fra en medicinkiste til brug i en redningsbåd eller

redningsflåde ombord på et dansk indregistreret maritimt fartøj, og medicinkisten er udleveret fra et dansk

apotek eller en virksomheder med tilladelse efter lægemiddellovens § 39, stk. 1, til at forhandle og udlevere

medicinkister til brug i redningsbåde og redningsflåder.

Stk. 3.

Erstatning ydes endvidere, hvis lægemidlet er:

1) Fremstillet på et apotek til brug for beredskabssituationer, det statslige redningsberedskab, øvrige bered-

skabsmyndigheder eller det militære forsvar, jf. § 12 b i lov om apoteksvirksomhed, eller

2) indkøbt og udleveret af det militære forsvar, det statslige redningsberedskab eller øvrige beredskabsmyn-

digheder uden for apoteker til oplæg i beredskabslagre eller til brug for internationale missioner i henhold til

regler udstedt efter lægemiddellovens § 60, stk. 1. Dette gælder også, når lægemidlet undtagelsesvist ikke er

markedsført i Danmark. «

»I

§ 40, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 38, stk. 2 «: », eller lægemidler omfattet af § 39, stk. 2 eller 3. «

»I

§ 41

indsættes efter »skadelidte«:, medmindre der er tale om lægemidler omfattet af § 39, stk. 2 eller 3.

10.

»I

§ 46

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Når erstatning eller godtgørelse fratrækkes det beløb, der er nævnt i stk. 2, anvendes den regulering

af beløbet, der var gældende på tidspunktet for Patienterstatningens afgørelse efter § 55, stk. 1. «

11.

» I

§ 58 b, stk. 4,

udgår: », 2. pkt. «, og som 2. pkt. indsættes:

» Klage skal i disse sager indgives inden 3 måneder efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.«

§2

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 2. november 2018, som ændret ved lov nr. 620 af 8. juni

2016, lov nr. 254 af 6. april 2018 og lov nr. 728 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

»Efter § 85 indsættes i

kapitel 18:

§ 85 a.

Personer med en livmoderhals har fra det 23. år ret til screening for livmodershalskræft i bopælsre-

gionen.

Stk. 2.

Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om screening for livmoderhalskræft ef-

ter stk. 1.

§ 85 b.

Personer mellem 50 og 74 år har ret til screening for tyk- og endetarmskræft i bopælsregionen.

Stk. 2.

Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om screening for tyk- og endetarm-

skræft efter stk. 1. «

Side 2

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. maj 2019.

Stk. 2.

For afgørelser truffet af Patienterstatningen inden den 1. maj 2019 finder de hidtil gældende regler an-

vendelse.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1, nr. 1, og nr. 3-10, kan ved kongelig anordning sættes i

kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Side 3

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1 Begrænsning af ressourcereglen ved kræftscreeninger samt tilbud om screening for livmoderhals-, og tyk-

og endetarmskræft efter sundhedsloven

2.1.1 Gældende ret

2.1.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2 Udgifter til klage- og erstatningssager for specialtandlæger

2.2.1 Gældende ret

2.2.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3 Udvidelse af lægemiddelskadeordningen ved nød- og beredskabssituationer

2.3.1 Gældende ret

2.3.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4 Tekniske tilpasninger af klage- og erstatningsloven

2.4.1 ”Egetbidrag”

2.4.1.1 Gældende ret

2.4.1.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslået ordning

2.4.2 Klagefrist i tandskadesager

2.4.2.1 Gældende ret

2.4.2.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslået ordning

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

4. Økonomiske konsekvenser og implementerings konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Side 4

6. Administrative konsekvenser for borgere

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

Side 5

1. Indledning

Patienter, der kommer til skade i det danske sundhedsvæsen, kan søge erstatning og godtgørelse for behand-

lings- eller lægemiddelskader efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

(klage- og erstatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018.

I vurderingen af om der er grundlag for at give erstatning, indgår den såkaldte ressourceregel, der medfører

en begrænsning i det ellers lempeligere ansvarsgrundlag, som gælder i sager, der afgøres efter klage- og er-

statningsloven.

Det var således med baggrund i ressourcereglen, at Patienterstatningen i 2015 gav 22 kvinder afslag på erstat-

ning på trods af, at kvinderne ikke var blevet indkaldt rettidigt til undersøgelse (screening) for brystkræft i Re-

gion Hovedstaden. Selvom kvinderne havde udviklet brystkræft, vurderede Patienterstatningen, at regionen

som følge af personalemæssige og økonomiske begrænsninger ikke kunne ifalde erstatningsansvar.

Én af sagerne blev indbragt for Højesteret, der den 28. august 2018 stadfæstede Østre Landsrets dom af 15.

januar 2018, hvorefter regionen ikke kunne anses for erstatningsansvarlig. Selvom retten til tilbud om scree-

ning for brystkræft var lovfæstet i sundhedslovens § 85, vurderede domstolene, at patienten ikke var beretti-

get til erstatning for en eventuel skade som følge af manglede overholdelse af screeningsintervallet.

Med dette lovforslag ønsker regeringen at gøre op med denne retstilstand. Det er efter regeringens opfattelse

ikke rimelig, at regionerne, der er ansvarlige for at tilbyde screening for brystkræft, ved forsinket indkaldelse

kan fritages for erstatningsansvar efter patienterstatningsordningen med henvisning til ressourcemæssige be-

grænsninger i regionen.

Regeringen vil med lovforslaget endvidere sikre, at tilbud om kræftscreening er hjemlet direkte i sundhedslo-

ven, uanset om det drejer sig om brystkræft, livmoderhalskræft eller tyk- og endetarmskræft. Desuden skal

tilbuddene om kræftscreeninger gøres mere gennemsigtige for borgerne, hvilket også fremmer regeringens

ønske om en så høj deltagelse i screeningsprogrammerne som muligt.

Det foreslås derfor med lovforslaget at begrænse ressourcereglens anvendelse i patienterstatningssager, så-

ledes at kvinder, der fremadrettet påføres skade som følge af forsinket indkaldelse til screeningsundersøgelse

for brystkræft, får adgang til patienterstatning, hvis klage- og erstatningslovens øvrige erstatningsbetingelser

er opfyldt.

Det foreslås samtidig at lade begrænsningen i ressourcereglens anvendelse omfatte samtlige screeningsun-

dersøgelser for kræft. Altså også tilbuddene om undersøgelse for livmoderhalskræft og tyk- og endetarm-

skræft, der samtidig indskrives i sundhedsloven som patientrettigheder.

Lovforslaget indeholder herudover en række ændringer af klage- og erstatningsloven.

Det foreslås for det første at fritage specialtandlægerne fra krav om at afholde udgifter til eventuelle klage- og

erstatningssager, der kan henføres til disse tandlæger.

I forbindelse med opsigelse af Overenskomst om Tandlægehjælp pr. 1 juni 2018 blev der indført krav om, at

praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt efter sundhedsloven til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes

tilskud af regionsrådet, selv skal afholde udgifter til eventuelle klagesager i Styrelsen for Patientklager eller

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Der blev desuden åbnet mulighed for, at regionerne kunne rejse et re-

greskrav mod disse tandlæger til dækning af eventuelle udgifter til erstatningssager. Da specialtandlæger i or-

Side 6

todonti og tand-, mund- og kæbekirurgi ikke som udgangspunkt leverer ydelser, hvortil der ydes tilskud fra re-

gionerne, finder regeringen det rigtigst at undtage specialtandlæger fra kravet om at afholde udgifter til klage-

og erstatningssager. Udgifterne afholdes i stedet af regionerne, hvilket svarer til retstilstanden inden 1. juni

2018.

For det andet foreslås det at udvide dækningsområdet for patienterstatningsordningen i forhold til en række

særlige grupper af lægemidler. Regeringen ønsker hermed at følge op på en ændring af lægemiddelloven og

apotekerloven, der trådte i kraft den 1. juli 2018 Med lovændringen blev der bl.a. åbnet mulighed for at visse

virksomheder med en særlig tilladelse kan forhandle medicinkister uden for apotekerne til brug i rednings-

både og redningsflåder ombord maritime fartøjer. Desuden fik private apoteker mulighed for at fremstille læ-

gemidler til brug for beredskabssituationer, det statslige redningsberedskab, øvrige beredskabsmyndigheder

og det militære forsvar. Skader, som måtte opstå som følge af egenskaber ved disse lægemidler, er i dag ikke

omfattet af patienterstatningsordningen, og det foreslås derfor, at de omfattes af ordningen.

I den forbindelse foreslås det, at også skader som følge af lægemidler indkøbt og udleveret af det militære for-

svar, det statslige redningsberedskab eller øvrige beredskabsmyndigheder uden for apoteker til oplæg i be-

redskabslagre eller til brug for internationale missioner i henhold til regler udstedt efter lægemiddellovens §

60, stk. 1 omfattes af klage- og erstatningslovens dækningsområde. Dette gælder også undtagelsesvist for læ-

gemidlerne, som ikke er markedsført i Danmark.

Endvidere foreslås for det tredje at foretage en række tekniske tilpasninger af klage- og erstatningsloven.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1 Begrænsning af ressourcereglen ved kræftscreeninger samt tilbud om screening for livmoderhals- og tyk-

og endetarmskræft efter sundhedsloven

2.1.1. Gældende ret

Retten til brystkræftscreening har siden 1999 være reguleret i sundhedslovens § 85.

Efter sundhedsloven § 85 har personer mellem 50 og 69 år med kvindeligt brystvæv ret til brystkræftscree-

ning hvert andet år i deres bopælsregion. Ifølge de kliniske retningslinjer ”Mammografiscreening i Danmark”,

som senest er revideret den 11. januar 2010, er screeningsintervallet fastsat til 2 år (+/- 3 måneder).

Tilbuddet om livmoderhalskræftscreening er ikke reguleret i sundhedsloven, men blev indført i 1962 og syste-

matiseret i 1980’erne. Screeningsprogrammet blev dog først ensartet i alle amter i 2006.

I det nuværende screeningsprogram for livmoderhalskræft tilbydes kvinder mellem 23 og 64 år at blive scree-

net for livmoderhalskræft. Kvinder mellem 23 og 49 år tilbydes screening hvert tredje år, mens kvinder mel-

lem 50 og 59 år tilbydes screening hvert femte år. Kvinder mellem 60 og 64 år tilbydes en screeningsundersø-

gelse fem år efter deres sidste screeningsundersøgelse. Sundhedsstyrelsens anbefalinger ”Screening for liv-

moderhalskræft” fra maj 2018 er det faglige grundlag for screeningstilbuddet.

Screeningsprogrammet for ende- og tyktarmkræft er heller ikke reguleret i sundhedsloven, men blev indført

som opfølgning på Kræftplan III, og er finansieret ved finansloven for 2011.

Side 7

Personer mellem 50 og 74 år tilbydes screening for tyk- og endetarmskræft hvert andet år. Sundhedsstyrel-

sens ”Anbefalinger vedrørende screening for tyk- & endetarmskræft ” fra 2012 giver det faglige grundlag for

tilbuddet om screening.

Efter klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, ydes erstatning efter reglerne i lovens kapitel 3 til patienter eller

efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lig-

nende, som er foretaget

1) på et sygehus eller på vegne af dette,

2) af sundhedspersoner og andet personale som led i den præhospitale indsats efter sundhedsloven,

3) på universiteternes tandlægeskoler eller

4) af Sundhedsstyrelsen af sager i henhold til sundhedslovens kapitel 21, regler udstedt i medfør heraf eller

regler udstedt i medfør af § 5 d i lov om sygehusvæsenet som opretholdt ved sundhedslovens § 277, stk. 12.

Ikke alene skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende er imidlertid omfattet af loven Det

fremgår således af bemærkningerne til den tidligere patientforsikringsloven § 2, stk. 1, som er direkte videre-

ført i klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, at grundsygdommens forløb kan udgøre en patientskade, hvis

dette forløb er blevet påvirket af, at patienten ikke har fået adækvat behandling. Dette betyder, at også mang-

lende behandling og undersøgelse m.v. falder inden for lovens dækningsområdet.

Herudover ydes der - uanset stk. 1 - erstatning til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet på-

føres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, som er foretaget af en sundhedsper-

son, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2.

Med patienter sidestilles personer, der deltager i sundhedsvidenskabelige forsøg, herunder kliniske forsøg

med lægemidler, der ikke indgår som led i diagnostik eller behandling af personens sygdom. Det samme gæl-

der for donorer, hvorfra der udtages væv og andet biologisk materiale, jf. klage- og erstatningsloven § 19, stk.

Efter klage- og erstatningslovens § 19, stk. 4, gælder reglerne i kapitel 3 tillige for patienter, der modtager ve-

derlagsfri behandling eller tilskud til behandling på sygehuse, klinikker m.v. i udlandet efter sundhedsloven.

Sundhedsministeren fastsætter efter klage- og erstatningslovens § 19, stk. 5, nærmere regler om, hvilke om-

råder der er omfattet af stk. 1, 3 og 4. Sundhedsministeren kan desuden efter § 19, stk. 6, henlægge behand-

lingen af sager efter kapitel 3 helt eller delvis til en privat institution. Sundhedsministeren indgår i så tilfælde

de nødvendige aftaler herom

Efter klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, ydes erstatning og godtgørelse, hvis det må antages, at en

erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved

undersøgelse, behandling eller lignende, hvorved skaden med overvejende sandsynlighed ville være undgået

(specialistreglen).

Patienterstatningsordningen er således en mere favorabel erstatningsordning end den, der følger af dansk rets

almindelige erstatningsregler. Ansvarsgrundlaget og bevisreglerne er lempeligere end efter de almindelige er-

statningsregler.

Side 8

Men som det fremgår, er specialistreglen underlagt en begrænsning ved formuleringen ’under de i øvrigt givne

forhold’, også kaldt ’ressourcereglen’. Denne regel tager sigte på de ressourcemæssige rammer, som den på-

gældende specialist handler inden for, herunder de fysiske rammer, tid, økonomi, personel mv. I de tilfælde,

hvor skaden er opstået på baggrund af de ressourcemæssige begrænsninger, som den erfarne specialist hand-

ler under, vil skaden ikke være omfattet af klage- og erstatningsloven.

Domstolene ses i sager, hvor der foreligger om ressourcemæssige begrænsninger, at give den behandlings-

ansvarlige medhold i, at patienter, som har fået en skade som følge heraf, ikke er berettiget til erstatning. I

Højesteret i dom af 19. september 2008 (U2008.2813H) vurderede Højesteret således, at det var et politisk-

økonomisk spørgsmål i hvilket omfang, der skulle være akut beredskab til operation i weekenden. Betingel-

serne for at yde erstatning efter klage- og erstatningsloven for skade som følge af ventetid i weekenden var

derfor ikke opfyldt

Senest har Højesteret i dom af 28. august 2018 (U2018.3572H) fastslået, at en kvinde, som blev indkaldt 38

dage for sent til en undersøgelse for brystkræft, og efterfølgende fik konstateret brystkræft ikke var beretti-

get til erstatning efter klage- og erstatningsloven for eventuelle skader som følge af forsinkelsen. Dette skyld-

tes, at den forsinkede screening kunne henføres til manglende personalemæssige og økonomiske ressourcer

i regionen. Højesteret vurderede på den baggrund, at det ikke var tiltænkt, at reglerne i klage- og erstatningslo-

ven, skulle anvendes som et instrument til at udvikle en ”optimal standard” for sundhedsvæsenets kvalitet.

De ressourcemæssige forhold kunne derfor ikke i sig selv føre til, at forholdet var omfattet af klage- og erstat-

ningslovens § 20, stk. 1, nr. 1.

For at være berettiget til erstatning og godtgørelse skal man både efter dansk rets almindelige erstatningsreg-

ler og klage- og erstatningsloven have lidt et tab. Efter klage- og erstatningsloven skal tabet være en følge af

en skade påført her i landet i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, som foretaget i de til-

fælde, som er anført i klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, nr. 1-4. Herudover skal tabt være en følge af en

skade, der med overvejende sandsynlighed er forvoldt ved de i § 20, stk. 1, nr. 1-4 nævnte situationer. Opgø-

relsen af erstatning og godtgørelse for tabt efter skadens følger er fastsat i erstatningsansvarslovens kapitel 1.

Der fremgå heraf, at der yder erstatning og godtgørelse for helbredelsesudgifter og andet tab, tabt arbejds-

fortjeneste, svie og smerte, varigt mén, erhvervsevnetab, begravelsesudgifter, forsørgertabt samt overgangs-

beløb. Erstatning og godtgørelse for skader efter klage- og erstatningsloven ydes dog først efter, at 7.300 kr.

(2017-niveau) er fratrukket erstatningen eller godtgørelsens hovedstol.

2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at patienternes rettigheder undermineres, når en behand-

lingsansvarlig, f.eks. en region, på grund af dårlig planlægning og prioritering kan fritages fra erstatningsansvar

i tilfælde, hvor en person, som ikke inviteres rettidigt til tilbud om screening for brystkræft, der er en lovfæ-

stet patientrettighed, får en skade som følge heraf. Efter Sundheds- og Ændreministeriet opfattelse er der der-

for behov for at sikre, at personer, som påføres skade som følge af forsinket indkaldelse til screening for bryst-

kræft, på grund af ressourcemæssige begrænsninger, ikke afskæres fra at modtage erstatning efter patienter-

statningsordningen. Ministeriet finder således, at disse personer bør have adgang til at opnå erstatning, hvis

lovens øvrige betingelser er opfyldt, jf. afsnit 2.1.1 ovenfor.

Ressourcereglen er imidlertid et vigtigt og nødvendigt element i patienterstatningsordningen. Målestokken

for fejlbedømmelsen kan realistisk set ikke være en fejlfri standard, men hvad en erfaren specialist ville gøre i

den konkrete situation. Der vil forekomme situationer, hvor den erfarne specialist er nød til at foretage nogle

akutte og konkrete prioriteringer i forhold til f.eks. rækkefølgen af patienternes behandling på baggrund af en

Side 9

række faktorer; herunder overordnede politiske- og økonomiske prioriteringer i forhold til brugen af et be-

handlingssted.

Sundheds- og Ældreministeriet finder derfor, at lovens udgangspunkt fortsat skal være, at manglende efterle-

velse af specialistreglen alene skal være ansvarspådragende, hvis der reelt er mulighed for at handle anderle-

des med de ressourcer, der faktisk er til rådighed. Derfor finder ministeriet, at der er behov at begrænse res-

sourcereglens rækkevidde i erstatningssager, hvor kvinder med brystkræft har fået forringet deres sygdoms-

prognose fordi for sent er indkaldt til screening for brystkræft efter sundhedslovens § 85. For sådanne forsin-

kelser skyldes efter Sundheds- og Ældreministeriet opfattelse utilstrækkelig planlægning fra regionens side.

Regionerne har i disse tilfælde adgang til ganske nøjagtige oplysninger om antallet af kvinder i regionen, som

er omfattet af de konkrete screeningsprogrammer og kan planlægge herefter. Regionerne har således i vidt

omfang mulighed for at tilrettelægge indkaldelserne af borgerne.

Det er endvidere Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at retstilstanden bør være den samme for bor-

gere, der får forringet deres sygdomsprognose fordi, de er blevet indkaldt for sent efter at have taget imod til-

bud om screening for livmoderhaskræft eller tyk- og endetarmskræft. Efter ministeriets opfattelse er der så-

ledes ikke hensyn, som skulle legitimere en erstatningsret i forhold til tilbuddet om mammografiscreening,

men ikke i forhold til de nationale screeningsprogrammerne for livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft,

da der er tale om samme type af tilbud.

Det foreslås på den baggrund at indføre en begrænsning i ressourcereglens anvendelse, således at den ikke

finder anvendelse i de tilfælde, hvor en patient får en skade som følge af forsinket indkaldelse til screening for

brystkræft.

Det foreslås endvidere, at begrænsningen i ressourcereglens anvendelse også skal gælde i de tilfælde, hvor en

patient får en skade som følge af forsinket indkaldelse til screening for livmoderhalskræft eller ende- og

tyktarmskræft. I den forbindelse foreslås det samtidig at tydeliggøre patienternes rettigheder ved at indskrive

retten til henholdsvis screening for livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft som patientrettigheder di-

rekte i sundhedsloven.

Da området for kræftscreeninger justeres løbende på baggrund af ny viden og den faglige udvikling foreslås

det, at der ved udformningen af de foreslåede bestemmelser, hvorefter retten til henholdsvis screening for

livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft hjemles direkte i sundhedsloven, tages højde for, at der er be-

hov for hurtigt og smidigt at kunne foretage nødvendige løbende ændringer og justeringer i regelgrundlaget.

Sundheds- og Ældreministeriet henviser i den forbindelse til, at Sundhedsstyrelsen løbende evaluerer og ju-

sterer indholdet af de nationale kræftscreeningsprogrammer, når de faglige anbefalinger, som ligger til grund

for programmerne, revideres. Dette er senest sket i forbindelse med udgivelsen af Screening for livmoder-

halskræft – anbefalinger i maj 2018, som bl.a. kortlagde evidensgrundlaget for HPV-screening med henblik på

at afgøre, om HPV-screening skal være primær screeningstest i Danmark. På baggrund af ny viden og evidens

anbefaler Sundhedsstyrelsen en kontrolleret differentieret implementering af HPV-test som primær scree-

ningstest i stedet for celleprøve (cytologiscreening) som bruges i dag. Det anbefales yderligere, at implemen-

teringen planlægges og koordineres af Den Nationale Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening. Det for-

ventes, at indførsel af HPV-test vil ske fra 2020.

Sundhedsstyrelsen planlægger ligeledes at revidere de faglige anbefalinger for screeningsprogrammet for tyk-

og endetarmskræft ved udgangen af 2. screeningsrunde i 2021.

Side 10

Herudover er der nedsat Sundhedsstyrelsens Rådgivende Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer. Det

rådgivende udvalg samles to gange om året og rådgiver Sundhedsstyrelsen både om, hvorvidt eksisterende

screeningsprogrammer skal afvikles eller justeres, og om nye screeningsprogrammer skal indføres.

Det foreslås derfor, at sundhedsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler

om tilbud til screening for livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft.

2.2 Betaling af udgifter til klage- og erstatningssager vedrørende specialtandlæger

2.2.1. Gældende ret

Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 558 af 29. maj 2018 om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstat-

ningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-

delig og almindelig førtidspension m.v. (Tandpleje til voksne i privat praksis, tilskud, klageadgang m.v.) den 1.

juni 2018 behandles klager over praktiserende tandlæger og deres sundhedsfaglige virksomhed af Styrelsen

for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Det følger således af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, at Styrelsen for Patientklager behandler klager fra

patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed. Det gælder også behandling modtaget hos en

praktiserende tandlæge. Det fremgår desuden af § 1, stk. 3, at Styrelsen for Patientklager i sager om sund-

hedsfaglig virksomhed, der udøves af praktiserende tandlæger, kan træffe afgørelse om, at det udførte ar-

bejde er mangelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten, ligesom sty-

relsen kan træffe afgørelse om, at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen. Herudover

fremgår det af § 1, stk. 4, at Styrelsen for Patientklager kan behandle klager fra patienter over tandlægens

manglende tilbud om skriftligt prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk. 3, manglende regelmæssig indkal-

delse til tandlæge, jf. sundhedslovens § 57 i, stk. 3, og manglende mulighed for akut behandling, jf. sund-

hedslovens § 64 c, stk. 1.

Efter § 2, stk. 1, i klage og erstatningsloven kan Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandle klager fra pa-

tienter over autoriserede praktiserende tandlægers sundhedsfaglige virksomhed. Det fremgår desuden af § 3,

stk. 2, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om, at

det arbejde, en praktiserende tandlæge har udført, er mangelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis tilbage-

betaling af honoraret til patienten. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan desuden træffe afgørelse om, at

der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.

Efter klage- og erstatningslovens § 18, stk. 1, afholder staten, regionsråd og kommunalbestyrelser udgifterne

til driften af Styrelsen for Patientklagers aktiviteter i tilknytning til patientklagesystemet og Sundhedsvæse-

nets Disciplinærnævn. Udgifterne fordeles på baggrund af en standardtakst pr. afsluttet sag og i forhold til,

om behandlingen har fundet sted ved institutioner, der drives af henholdsvis staten, regioner og kommuner.

Efter klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2, ydes erstatning efter reglerne i lovens kapitel 3 til patienter eller

efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign.,

som er foretaget af en sundhedsperson, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2. Det gælder derfor også

praktiserende tandlæger. Det fremgår endvidere af § 19, stk. 3, at i det omfang behandlingen af sager efter

kapitel 3 henlægges til en privat institution efter § 19, stk. 6, kan sundhedsministeren bestemme, at pligten til

at yde erstatning efter kapitlet påhviler den pågældende institution eller de pågældende privatpraktiserende

autoriserede sundhedspersoner, som institutionen repræsenterer.

Side 11

Efter bekendtgørelse nr. 494 af 3. maj 2018 om henlæggelse af behandlingen af sager om erstatning efter lov

om klage og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og

Tandskadeankenævnet er behandlingen af erstatningssager vedrørende skader forvoldt at praktiserende

tandlæger henlagt til behandling i Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, jf. § 1, nr. 3.

Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 5, har den region, hvor en privatpraktiserende autoriseret

sundhedsperson - herunder en praktiserende tandlæge - har sin praksis, pligt til at yde erstatning for skader,

der påføres af den pågældende.

Af klage- og erstatningslovens § 18, stk. 5, fremgår, at de praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt til at

yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven, afholder udgif-

terne til driften af Styrelsen for Patientklagers aktiviteter i tilknytning til patientklagesystemet og Sundheds-

væsenets Disciplinærnævn og de udgifter, der påhviler regionsrådene efter § 29, stk. 1, nr. 5, for de klage- og

erstatningssager, som kan henføres til disse tandlæger. Sundhedslovens § 64 b, stk. 3, regulerer adgangen for

tandlæger til at levere ydelser i voksentandplejen med regionalt tilskud.

2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lov nr. 558 af 29. maj 2018 om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-

hedsvæsenet, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-

pension m.v. (Tandpleje til voksne i privat praksis, tilskud, klageadgang m.v.) havde som overodnet formål at

videreføre den retstilstand, der fulgte af Overenskomst om Tandlægehjælp, der blev opsagt med virkning fra

1. juni 2018.

På klage- og erstatningsområdet medførte loven den ændring, at praktiserende tandlæger, der ikke er god-

kendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven, blev

pålagt at afholde udgifterne til Styrelsen for Patientklagers aktiviteter i tilknytning til patientklagesystemet og

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og de udgifter, der påhviler regionsrådene efter klage- og erstatningslo-

vens § 29, stk. 1, nr. 5, for de erstatningssager, som kan henføres til disse tandlæger.

Praktiserende tandlæger skal for at blive godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regions-

rådet, jf. § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven, levere et sortiment af ydelser i tandplejen, som fremgår af bekendt-

gørelse nr. 581 af 25. maj 2018 om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge med bilag, samt leve op

til krav om at etablere indkaldeintervaller for deres patienter, deltage i vagttjeneste m.m.

Specialtandlæger i ortodonti og tand-, mund- og kæbekirurgi var ikke omfattet af de krav, der tidligere var stil-

let til de praktiserende tandlæger i Overenskomsten om Tandlægehjælp.

Det har dermed heller ikke være hensigten, at specialtandlægerne skulle omfattes af pligten til at afholde ud-

gifterne til driften af Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns i forbindelse med

klagesager og at afholde de udgifter, der påhviler regionsrådende efter klage- og erstatningslovens § 29, stk.

1, nr. 5, for de erstatningssager, der kan henføres til disse tandlæger.

Det foreslås derfor med lovforslaget at ændre klage- og erstatningsloven således, at specialtandlægerne i or-

todonti og tand-, mund- og kæbekirurgi undtages fra kravet om at afholde udgiften til driften af Styrelsen for

Patientklagers aktivitet i tilknytning til patientklagesystemet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og de ud-

gifter, der påhviler regionsrådene efter § 29, stk. 1, nr. 5, for de erstatningssager, som kan henføres til disse

tandlæger.

Side 12

Udgifterne afholdes i stedet af regionerne, som det også var tilfældet inden 1. juni 2018, da Overenskomst om

Tandlægehjælp var gældende.

2.3 Udvidelse af lægemiddelskadeordningen ved nød- og beredskabssituationer

2.3.1 Gældende ret

Patienter eller efterladte til patienter har mulighed for at søge erstatning og godtgørelse for fysisk og psykiske

skade påført som følge af egenskaberne ved et lægemiddel i medfør af reglerne i klage- og erstatningslovens

kapitel 4. Dette gælder ligeledes for personer, som deltager i sundhedsvidenskabelige forsøg med lægemid-

ler, der ikke indgår som led i diagnostik eller behandling af personens sygdom, samt donorer, hvorfra der ud-

tages væv og andet biologisk materiale.

Patienter kan yderligere tilkendes erstatning for bivirkninger af et lægemiddel, hvis bivirkningerne efter deres

karakter eller omfang går ud over, hvad patienten med rimelighed bør acceptere, jf. klage- og erstatningslo-

vens § 43, stk. 1. Erstatning og godtgørelse ydes efter erstatningsansvarsloven, hvis skaden med overvejende

sandsynlighed er forårsaget ved brug af lægemidlet.

Det følger af klage- og erstatningslovens § 39, at erstatning kun ydes, hvis lægemidlet erhvervsmæssigt er

udleveret i Danmark til forbrug eller kliniske forsøg med lægemidler. Udleveringen skal være sket gennem

apotek, sygehus, læge, tandlæge eller salgssted, godkendt til salg af ikke apoteksforbeholdte håndkøbslæge-

midler i henhold til lægemiddelloven.

Herudover skal lægemidlet være godkendt til markedsføring i Danmark i henhold til gældende regler. Dette

gælder dog ikke for lægemidler, der anvendes ved kliniske forsøg, jf. klage- og erstatningsloven § 38, stk. 2.

Magistrelt fremstillede lægemidler og lægemidler, der efter forudgående tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen

importeres til brug for enkeltpersoner, er omfattet af lægemiddelskadereglerne i henhold til § 40, stk. 3, i klage

og erstatningsloven.

Desuden indeholder klage- og erstatningsloven § 41 et krav om, at en lægemiddelskade forvoldt af et recept-

pligtigt lægemiddel alene erstattes, hvis lægemidlet er ordineret til skadelidte.

Det er staten, som i henhold til klage- og erstatningslovens § 54, stk. 1, udbetaler erstatning og godtgørelse til

patienter eller efterladte til patienter, der påføres fysisk eller psykisk skade som følge af egenskaber ved et

lægemiddel, der er anvendt ved undersøgelse, behandling eller lignende, jf. klage- og erstatningslovens § 38,

stk. 1.

2.3.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den 1. juli 2018 trådte lov nr. 1687 af 26. december 2017 om ændring af lov om lægemidler, lov om apoteker-

virksomhed og lov om medicinsk udstyr i kraft. Med loven blev der bl.a. åbnet mulighed for at forhandle me-

dicinkister uden for apotekerne til brug i redningsbåde og redningsflåder ombord på dansk indregistrerede

maritime fartøjer.

Det fremgår således af en ny bestemmelse i lægemiddellovens § 40 c, at virksomheder, der har tilladelse ef-

ter § 39, stk. 1, i lægemiddelloven til at forhandle og udlevere medicinkister til brug i redningsbåde og red-

ningsflåder, til skibsførere, skibsredere og personer, der handler på deres vegne, må forhandle og udlevere

Side 13

medicinkister med lægemidler, som redningsbåde og redningsflåder skal være forsynet med efter gældende

internationale regler eller nationale regler eller myndighedskrav i fartøjets flagstat.

Med ændringen af apotekerloven, blev der i lovens § 12 b indsat en udtrykkelig hjemmel til, at apoteker, som

har meddelt Lægemiddelstyrelsen, at de ønsker at fremstille magistrelle lægemidler i medfør af apoteker-

lovens § 12, stk. 1, nr. 1, kan fremstille lægemidler til brug for beredskabssituationer, det statslige rednings-

beredskab, øvrige beredskabsmyndigheder og det militære forsvar i de tilfælde, hvor lægemidlet ikke kan er-

stattes af her i landet markedsførte lægemidler.

Desuden kan det militære forsvar, det statslige redningsberedskab og øvrige beredskabsmyndigheder til op-

læg i beredskabslagre uden for apoteker indkøbe og udlevere lægemidler, der er opført på en særlig liste, der

føres af Lægemiddelstyrelsen. Herudover kan det militære forsvar til brug for internationale missioner uden

for apoteker indkøbe og udlevere lægemidler, der er opført på en særlig liste, der føres af Lægemiddelstyrel-

sen. Det fremgår af § 7, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 823 af 19. juni 2018 om lægemidlers fritagelse for apo-

teksforbehold. Det fremgår af § 7, stk. 3, i bekendtgørelsen, at det militære forsvar, det statslige redningsbe-

redskab og øvrige beredskabsmyndigheder undtagelsesvist kan indkøbe og udlevere lægemidler, der ikke er

markedsført i Danmark. Lægemidlerne skal dog være fremstillet efter god fremstillingspraksis for lægemidler

(EU GMP) og af virksomheder inden for EU med relevant tilladelse til fremstilling af lægemidler.

Skader, som måtte opstå som følge af egenskaber ved ovenstående lægemidler, er i dag ikke omfattet af pa-

tienterstatningsordningen.

Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse uhensigtsmæssigt, at eventulle skader, der kan henfø-

res til egenskaber hos lægemidler, der indgår i medicinkister til brug i redningsbåde og redningsflåder eller er

fremstillet, indkøbt og udleveret til brug for beredskabssituationer, ikke er dækket af patienterstatningsord-

ningen. Patienterstatningen har ikke på nuværende tidspunkt kendskab til skader som følge af denne gruppe

af lægemidler. Men Sundheds- og Ældreministeriets finder, at patienter skal have adgang til erstatning for

eventuelle skader som følge af disse lægemidler efter patienterstatningsordningen, såfremt de måtte fore-

komme.

Sundheds- og Ældreministeriet foreslår med dette lovforslag for det første, at skader forårsaget af både re-

ceptpligtige lægemidler og håndkøbslægemidler fra en medicinkiste i en redningsbåd eller en redningsflåde,

hindrørende fra et dansk indregistreret maritimt fartøj, skal være omfattet af patienterstatningsordningen.

Dette skal gælde, uanset om medicinkisterne er udleveret fra et dansk apotek eller fra en virksomhed med

tilladelse til udlevering efter lægemiddellovens § 39, stk. 1, i overensstemmelse med lægemiddelloven § 32 a.

Det er hensigten, at lovforslaget dermed skal supplere den mulighed, der allerede eksisterer i dag, for at søge

erstatning og godtgørelse for skader efter behandling med håndkøbslægemidler i medicinkister udleveret fra

dansk apotek. Med forslaget søges dermed sikret en større grad af ensartethed i dækningen af lægemiddelska-

der opstået ved nødsituationer til søs.

For det andet foreslår Sundheds- og Ældreministeriet med lovforslaget, at der kan ydes erstatning for skader

som følge af egenskaber ved lægemidler, fremstillet på private apoteker og udleveret til brug for beredskabssi-

tuationer, det statslige redningsberedskab, øvrige beredskabsmyndigheder og det militære forsvar, jf. § 12 b i

apotekerloven. Herved dækker klage- og erstatningsloven skader, der skyldes egenskaber ved lægemidler,

fremstillet på private apoteker til beredskabsformål.

Side 14

Det foreslås endvidere, at patienterstatningsordningen skal omfatte skader, der skyldes egenskaber ved læ-

gemidler, der af det militære forsvar, det statslige redningsberedskab og øvrige beredskabsmyndigheder er

uden for apoteker er indkøbt til oplæg i beredskabslagre, jf. 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 823 af 19. juni 2018

om lægemidlers fritagelse for apoteksforbehold. Tilsvarende foreslås det, at ordningen skal omfatte skader,

der skyldes egenskaber ved lægemidler, der af det militære forsvar er indkøbt uden for apoteker og udleveret

til brug for internationale missioner, jf. jf. 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 823 af 19. juni 2018 om lægemidlers

fritagelse for apoteksforbehold.

2.4 Tekniske tilpasninger af klage- og erstatningsloven

2.4.1. ”Egetbidrag”

2.4.1.1 Gældende ret

Det følger af klage- og erstatningslovens § 24, stk. 1, at erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i

erstatningsansvarsloven. Erstatning og godtgørelse for skader efter klage- og erstatningsloven ydes, efter at

7.300 kr. (2017-niveau) (”egetbidraget”) er fratrukket erstatningen eller godtgørelsens hovedstol, jf. § 24, stk.

2. Dette beløb reguleres ifølge stk. 6 en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for

det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Tilsvarende gælder det for lægemiddelskader i henhold til klage- og erstatningslovens § 46, stk. 2, at erstat-

ning m.v. yder, efter at 7.00 kr. er fratrukket erstatningens eller godtgørelses hovedstol. Det beløb, der er fast-

sat i stk. 2. reguleres ifølge § 46. stk. 5, en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten

for det pågældende finansår.

2.4.1.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslået ordning

Patienterstatningen har påpeget overfor Sundheds- og Ældreministeriet påpeget, at det efter den nuværende

regulering ikke er tilstrækkeligt klart, om ”egetbidraget” skal nedjusteret fra 7.300 kr. (2017-niveau) for ska-

der, der er forårsaget før 2017.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det på intet tidspunkt har været hensigten at nedjustere

”egetbidraget” fra 2017-niveauet i forhold til skader, der er forårsaget i 2017 eller tidligere.

Sundheds- og Ældreministeriet foreslår derfor med lovforslaget at ændre klage- og erstatningsloven således,

at det præciseres i § 24, stk. 2, og § 46, stk. 2, at ”egetbidragets” størrelse fastsættes ud fra tidspunktet for

Patienterstatningens afgørelse. Formålet hermed er at lette den praktiske administration og imødegå, at for-

årsagelsestidspunktet kan blive et stridspunkt i de afgørelser, Patienterstatningen træffer.

2.4.2 Klagefrist i tandskadesager

2.4.2.1 Gældende ret

Ifølge klage- og erstatningslovens § 58 b, kan de afgørelser, som træffes efter lovens §§ 33 og 55, indbringes

for Ankenævnet for Patienterstatningen.

I henhold til § 58 b, stk. 2, skal klager til Ankenævnet for Patienterstatningen indgives, inden 1 måned efter at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen har opsættende virkning.

Side 15

Efter § 58 b, stk. 4, gælder bestemmelsen om, at klagen har opsættende virkning imidlertid ikke for erstatning

og godtgørelse for tandskader, der er tilkendt af andre private institutioner end Patienterstatningen. Det be-

mærkes i den forbindelse, at behandlingen af erstatningssager vedrørende skader forvoldt af tandlæger ansat

i regionstandplejen, den regionale tandpleje, de odontologiske landsdels- og videnscentre, universiteternes

tandlægeskoler, praktiserende tandlæger og tandlæger, der udfører behandling af værnepligtige og ansatte i

det militære forsvar, redningsberedskabet eller i Kriminalforsorgen er henlagt til behandling hos Tandlægefor-

eningens Tandskadeerstatning. Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 494 af 3. maj 2018 om henlæggelse af

behandlingen af sager om erstatning efter lov om klage og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet til

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og Tandskadeankenævnet.

2.4.2.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslået ordning

Ved en lovteknisk fejl blev der i forbindelse med indsættelsen af § 58 b, stk. 2, i klage- og erstatningsloven ved

lov nr. 995 af 14. juni 2018 ikke taget højde for, at den hidtil gældende klagefrist på 3 måneder for sager om

erstatning og godtgørelse for tandskader tilkendt af andre private institutioner end Patienterstatningen, det

vil sige Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, fortsat skulle være gældende.

Det foreslås derfor at fastsætte, at ankefristen i sager om erstatning og godtgørelse for tandskader tilkendt

af andre private institutioner end Patienterstatningen er 3 måneder.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Ændring af sundhedsloven for så vidt angår tilbuddet om screening for livmoderhalskræft omhandler som ud-

gangspunkt alene kvinder.

I forhold til tilbuddet om tyk- og endetarmskræft er både mænd og kvinder omfattet af lovfæstelsen i sund-

hedsloven.

Der er dog ikke tale om, at der indføres nye rettigheder med lovforslaget i forhold til selve kræftscreeningerne.

Der er alene tale om en lovfæstelse af screeningstilbuddene, og indførsel af adgang til erstatning for skader

som følge af forsinket indkaldelse til screening for bryst- og livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft i til-

fælde af ressourcemæssige begrænsninger.

De kønsspecifikke screeningstilbud er i dag er baseret på registreringen af køn i Det Centrale Personregister

(CPR). Et juridisk kønsskifte indebærer, at personer med juridisk kønsskifte ikke længere vil modtage de køns-

specifikke tilbud fra det offentlige; herunder screening for bryst- og livmoderhalskræft, der relaterer sig til det

biologiske køn.

Personer, som har gennemført et juridisk kønsskifte, bliver derfor gjort opmærksom på, at de ikke længere au-

tomatisk vil blive indkaldt til screening eller vaccinationer, men naturligvis bevarer retten til disse tilbud, som

de herefter selv er ansvarlige for at udnytte. Der henvises til de almindelige bemærkninger fra ændring af

sundhedsloven § 85 i 2014 (2013/1 LSV 189).

På baggrund af ovenstående er det ministeriets vurdering, at lovforslaget ikke indeholder væsentlige ligestil-

lingsmæssige konsekvenser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementerings konsekvenser for det offentlige

Side 16

Lovforslag om begrænsning af ressourcereglen forventes ikke at have økonomiske eller implementerings kon-

sekvenser for det offentlig, idet Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at regionerne med den rette plan-

lægning kan varetage tilbuddet om undersøgelserne for kræftscreening inden for de nærmere aftalte økono-

miske rammer.

Patienterstatningen havde i 2015 afgjort 22 sager vedr. forsinket indkaldelse til screening for brystkræft efter

ressourcereglen. Patienterstatningen ses ikke at have haft sager vedrørende forsinkelser i screeningsprogram-

met for tyk- og endetarmskræft. Patienterstatningen ses heller ikke at have haft sager vedrørende screenings-

programmerne for livmoderhalskræft, der kan henføres til ressourcemangel.

I forhold til lovfæstelsen af livmoderhalskræftscreening vurderes forslaget ikke at medføre økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser for det offentlige, idet der ikke er tale om nye opgaver, men blot en lovfæstelse af

en allerede eksisterende ret.

Screeningsprogrammet for tyk- og endetarmskræft blev aftalt i finansloven for 2011 mellem den daværende

V-K regering, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, som led i aftalen om Kræftplan III. Implementeringen

af screeningsprogrammet blev forberedt i årene 2011-2014, hvorefter screeningen påbegyndte den 1. marts

2014 og blev indfaset over 4 år. Det samlede beløb, som Sundheds- og Ældreministeriet, kommunerne og re-

gionerne har fået tildelt, fremgår af finansloven. Regionerne er således allerede kompenseret for indførelsen

af screeningsprogrammet, og da der ikke er tale om nye opgave, men en lovfæstelse af en allerede eksiste-

rende ret medfører forslaget ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslagets del om at undtage specialtandlægerne i ortodonti og tand-, mund- og kæbekirurgi fra kravet om

at afholde udgifterne i forbindelse med klage- og erstatningssager forventes ikke at have økonomiske konse-

kvenser for regionerne af betydning. Sundheds- og Ældreministeriet er ikke bekendt med sager, hvor special-

tandlæger har skullet afholde udgifter til klage- og erstatningssager og med lovforslaget vendes tilbage til den

retstilstand, som var gældende inden 1. juni 2018.

For så vidt angår udvidelsen af dækningsområdet for lægemiddelskader har Patienterstatningen ikke – med

de søgningsmuligheder, som er til rådighed - fundet sager i deres database omhandlende anmeldelser af ska-

der vedrørende lægemiddelskader ombord på skibe, redningsfartøjer og lignende eller lægemiddelskader ved-

rørende lægemidler udleveret til brug for til brug for beredskabssituationer, det statslige redningsberedskab,

øvrige beredskabsmyndigheder eller det militære forsvar. Herudover har søgning ikke vist anmeldte lægemid-

delskadesager inden for militæret eller redningsberedskabet. Det må derfor forventes, at tilfælde af lægemid-

delskader ift. den omhandlede gruppe af lægemidler vil være yderst sjældent forekommende. Derfor skønnes

at denne del af forslaget ikke at medføre merudgifter for staten.

Forslaget vurderes ikke at have andre økonomiske eller implementerings konsekvenser; herunder digatalise-

rings konsekvenser for regionerne eller staten, og det har ingen administrative eller økonomiske konsekven-

ser for kommunerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslagets del om begrænsning af ressourcereglen af klage- og erstatningsloven samt udvidelse af sund-

hedslovens kapitel 18 vedrørende rettighederne til screening for livmoderhals- og tyk- og endetarmskræft

Side 17

skønnes, sammen med udvidelse af erstatningsordningen for nød- og beredskabslægemidler, at have en po-

sitiv indvirkning på borgernes retssikkerhed, idet patientrettighederne styrkes.

Lovforslagets del om at undtage specialtandlægerne i ortodonti og tand-, mund- og kæbekirurgi fra kravet

om at afholde udgifterne i forbindelse med klage- og erstatningssager, forventes ikke at medføre administra-

tive konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. december 2018 til den 11. januar 2019 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Amgros I/S, Danske Regioner, KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region Sjælland,

Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Faglige organisationer m.fl., 3F, 3F Sømændene,

Ansatte Tandlægers Organisation, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Kiropraktor

Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sy-

geplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Fodterapeuter,

Danske Fysioterapeuter, De Offentlige Tandlæger, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA,

Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, HK Service, Industriforeningen for Generiske og

Biosimilære Lægemidler, Jordemoderforeningen, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Lægeforeningen,

Lægemiddelindustriforeningen, Maskinmesterforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,

Pharmadanmark, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolognæv-

net, Radiograf Rådet, Socialpædagogernes Landsforbund, Søfartens Ledere, Tandlægeforeningen, Yngre Læ-

ger, Patientforeninger m.fl., Alzheimerforeningen, Bedre Psykiatri, Dansk Brystkræft Organisation (DBO),

Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Ældreråd, Det Centrale

Handicapråd, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Kost- og

Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere

(LAP), Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen

SIND, Patientforeningen, Patientforeningen kræft i underlivet, Patientforeningen i Danmark, Patientforenin-

gernes Samvirke, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Tarmkræftforeningen, Udviklingshæmmedes Lands-

forbund, ÆldreForum, Ældresagen, Advokatrådet, Ansatte Tandlægers Organisation, Brancheforeningen for

Private Hospitaler og Klinikker, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed,

Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Sel-

skab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin,

Dansk Standard, Danske Dental Laboratorier, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Seniorer, Den Dan-

ske Dommerforening, DK SeaSafety, Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejds-

markedschefer i Danmark, Forsikring & Pension, Retspolitisk Forening, Sundhed Danmark, Søfartens Arbejds-

miljøråd, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, IKAS, Viking Life-Saving Equipments, Ankestyrelsen, Ar-

bejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen ,Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd, Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen, Finanstilsynet, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Færøernes

Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Læ-

Side 18

gemiddelstyrelsen, Patienterstatningen, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsman-

den på Grønland, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Statens Serum Institut, Sundhedssty-

relsen, Sundhedsdatastyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Søfartsstyrelsen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen økonomiske konsekvenser af betyd-

ning for regionerne. Det forventes, at re-

gionerne kan afholde evt. udgifter inden

for eksisterende økonomiske rammer.

Ingen

Inger

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet,

Administrative konsekvenser for

borgerne

Ingen

Ingen væsentlige konsekvenser.

Ingen

Flere borgere omfattes af klage- og er-

statningsordningen for så vidt angår ska-

der som følge af forsinket indkaldelse til

kræftscreening som følge af ressource-

mæssige begrænsninger samt lægemid-

delskader i nød- og beredskabssituatio-

ner.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/Går videre

end minimumskrav i EU-regule-

ring

(sæt X)

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Af i klage- og erstatningslovens § 18, stk. 5, fremgår, at de praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt til

at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven, afholder ud-

Side 19

gifterne til driften af Styrelsen for Patientklagers aktiviteter i tilknytning til patientklagesystemet og Sund-

hedsvæsenets Disciplinærnævn og de udgifter, der påhviler regionsrådene efter § 29, stk. 1, nr. 5, for de

klage- og erstatningssager, som kan henføres til disse tandlæger.

Det foreslås for det første, at § 18, stk. 5, ændres således, at praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt

til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven, afholder

udgifterne til driften af Styrelsen for Patientklagers aktiviteter i tilknytning til patientklagesystemet og Sund-

hedsvæsenets Disciplinærnævn og de udgifter, der påhviler regionsrådene efter § 29, stk. 1, nr. 5, for de er-

statningssager, som kan henføres til disse tandlæger.

Ændringen er alene en lovteknisk tilpasning. Baggrunden herfor er, at det af bestemmelsen fremgår, at de

praktiserende tandlæger skal afholde de udgifter, der påhviler regionsrådene efter § 29, stk. 1, nr. 5, for de

klage- og erstatningssager, som kan henføres til disse tandlæger. § 29 vedrører alene erstatningspligt. Klage-

sager udtages således fra bestemmelsen.

Det foreslås for det andet at der i § 18, stk. 5, indsættes et 2. pkt., hvorefter dette dog ikke gælder praktise-

rende specialtandlæger, som ikke leverer ydelser, hvortil der kan ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b, stk.

3, i sundhedsloven. Efter den foreslåede bestemmelse undtages specialtandlægerne således fra det krav, der

stilles til praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af

regionsrådet, jf. § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven, om at afholde udgifterne til de klage- og erstatningssager der

kan henføres til disse.

Forslaget indebærer, at specialtandlægerne friholdes fra krav om at betale udgifterne til eventuelle sager i

Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, ligesom der ikke kan rejses et regreskrav

mod specialtandlægerne i forbindelse med eventuelle erstatningssager, der kan henføres til disse special-

tandlæger. Udgifterne afholdes i stedet af regionerne.

Til nr. 2

Efter klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, ydes erstatning og godtgørelse, hvis det må antages, at en

erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes

ved undersøgelse, behandling el.lign., hvorved skaden med overvejende sandsynlighed ville være undgået.

Det foreslås, at der efter ”undgået” indsættes: ”jf. dog, stk. 2”.

Der er tale om en konsekvensændring til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Efter klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, ydes erstatning og godtgørelse efter reglerne i lovens kapitel 3

til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse, be-

handling eller lignende , som er foretaget på et sygehus eller på vegne af dette, af sundhedspersoner og an-

det personale som led i den præhospitale indsats efter sundhedsloven, på universiteternes tandlægeskoler

eller af Sundhedsstyrelsen af sager i henhold til sundhedslovens kapitel 21, regler udstedt i medfør heraf el-

ler regler udstedt i medfør af § 5 d i lov om sygehusvæsenet som opretholdt ved sundhedslovens § 277, stk.

12.

Side 20

Herudover ydes der - uanset stk. 1 - erstatning til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet på-

føres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, som er foretaget af en sundhedsper-

son, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2.

Efter klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, ydes erstatning og godtgørelse, hvis det må antages, at en

erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes

ved undersøgelse, behandling el.lign., hvorved skaden med overvejende sandsynlighed ville være undgået.

Det foreslås, at der klage- og erstatningslovens § 20 indsættes et nyt

stk. 2,

medførende at de begrænsnin-

ger i stk. 1, nr. 1, på grund af de i øvrigt givne forhold, som den erfaren specialist handler under ikke gælder i

sager om manglende overholdes af sundhedsloven §§ 85-85 b.

Dette betyder, at erstatning også til kendes, hvis der er tale om manglede overholdelse af den gældende be-

stemmelse i sundhedslovens § 85, hvorefter personer mellem 50 og 69 år, der har kvindeligt brystvæv, har

ret til brystundersøgelse hvert andet år i bopælsregionen, og de foreslåede bestemmelser i sundhedsloven

§§85 a og 85 b, også selvom en erfaren specialist, under de i øvrigt give forhold ikke ville have anderledes.

Manglende overholdelse af sundhedslovens §§ 85-85 b på grund af ekstraordinære forhold så som krig,

strejke og naturkatastrofe vil dog forsat efter lovforslaget udelukke et erstatningsansvar.

Det bemærkes, at det er hensigten med lovforslaget, at skader som følge af forsinket indkaldelse til et

kræftscreeningsprogram på grund af ressourcemæssige begrænsninger omfattes af erstatningsordningen.

Til nr. 4

Det fremgå af klage- og erstatningsloven § 24, stk. 2, at erstatning m.v. efter stk. 1 ydes, efter at 7.300 kr.

(2017-niveau) er fratrukket erstatningen eller godtgørelsens hovedstol (egetbidrag). I henhold til § 24, stk. 6,

skal de beløb, der er fastsat i stk. 2, reguleres en gang årlig den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningspro-

centen for det pågældende finansår, jf. lov om satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at § 24, stk. 6, ændres således, at det beløb, der er fastsat i stk. 2, reguleres en gang årligt den

1. januar med 2,0 pct. Tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om satsregulerings-

procent.

Baggrunden for ændringen er, at der i § 24, stk. 2 er anført, ”de beløb”, men at der imidlertid kun er tale om

et beløb.

Af lovtekniske årsager foreslås det, at ”de beløb” ændres til ”det beløb”.

Til nr. 5

Det fremgår af klage- og erstatningsloven § 24, stk. 2, skal den erstatning og godtgørelse, der tildeles efter

lovens §§ 33 og 55, skal ifølge § 24, stk. 2. fratrækkes 7.300 kr. (2017-niveau) fra erstatningen eller godtgø-

relsens hovedstol (egetbidrag). Dette beløb reguleres efter § 24, stk. 6, en gang årligt med 2,0 pct. tillagt til-

pasningsprocenten for det pågældende finansår.

Det foreslås, at der i klage- og erstatningslovens § 24 indsættes et nyt stk. 6, hvoraf fremgår, at når erstat-

ning eller godtgørelse fratrække det beløb, der er nævnt i stk. 2, anvendes den regulering af beløbet, der var

gældende på tidspunktet for Patienterstatningens afgørelser efter § 33, stk. 1. Det betyder, at egetbidraget

Side 21

vil blive fastsat på baggrund af tidspunktet for Patienterstatningens afgørelse fra lovens ikrafttrædelsestids-

punkt.

Hensigten hermed er at lette den praktiske administration og imødegå, at forårsagelsestidspunktet kan blive

et stridspunkt i fremadrettet afgørelser.

Til nr. 6

Det følger af klage- og erstatningslovens § 39, jf. § 38, stk. 1, at erstatning for skade som følge af egenskaber

ved lægemidler, der er anvendt ved undersøgelse, behandling el.lign. (lægemiddelskade), kun ydes, hvis læ-

gemidlet erhvervsmæssigt er udleveret i Danmark til forbrug eller kliniske forsøg med lægemidler.

Det foreslås, at ordet ”kun” udgår af stk. 1.

Det betyder, at ikke kun lægemidler udleveret efter de i § 39 nævnte tilfælde skal være omfattet af klage- og

erstatningslovens dækningsområde.

Herudover er der tale om en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 6 og nr. 7, jf. nedenfor.

Til nr. 7

Efter klage- og erstatningslovens § 39 kan erstatning kun ydes, hvor lægemidler udleveres erhvervsmæssigt.

Udleveringen skal desuden være sket gennem apotek, sygehus, læge, tandlæge eller salgssted godkendt til

salg af ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler i henhold til lægemiddelloven.

Det foreslås, at der i klage- og erstatningslovens § 39 indsættes et

stk. 2,

hvorefter erstatning ydes desuden,

hvis lægemidlet hidrører fra en medicinkiste til brug i en redningsbåd eller redningsflåde ombord på et dansk

indregistreret maritimt fartøj, og medicinkisten er udleveret fra et dansk apotek eller en virksomheder med

tilladelse efter lægemiddellovens § 39, stk. 1, til at forhandle og udlevere medicinkister til brug i rednings-

både og redningsflåder.

Det foreslås yderligere, at der i klage- og erstatningsloven § 39 indsættes et

stk. 3

således, at erstatning også

ydes, hvis lægemidlet er fremstillet på et apotek til brug for beredskabssituationer, det statslige redningsbe-

redskab, øvrige beredskabsmyndigheder eller det militære forsvar, jf. § 12 b i lov om apoteksvirksomhed, el-

ler uden for apoteker og i henhold til regler udstedt efter lægemiddellovens § 60, stk. 1, er indkøbt og udle-

veret af det militære forsvar, det statslige redningsberedskab eller øvrige beredskabsmyndigheder til oplæg i

beredskabslagre eller til brug i internationale missioner. Dette gælder også når lægemidlerne undtagelsesvist

ikke er markedsført i Danmark

Ændringen betyder, at erstatning for skader hidrørende fra lægemidler i danske medicinkister brugt i nødsi-

tuationer til søs vil blive omfattet af klage- og erstatningsloven, selvom der ikke er tale om erhvervsmæssig

udlevering af lægemidler, såsom medicinkister udleveret af redningsflådeproducenter eller lignende virk-

somheder med tilladelse efter lægemiddellovens § 39, stk. 1.

Yderligere betyder ændringen, at også skader fra lægemidler, som fremstilles på et apotek til brug for bered-

skabssituationer, det statslige redningsberedskab, øvrige beredskabsmyndigheder eller det militære forsvar

bliver omfattet af erstatningsordningen.

Side 22

Ændringen betyder endvidere, at også skader som følge af lægemidler indkøbt og udleveret uden for apote-

ker af det militære forsvar, det statslige redningsberedskab eller øvrige beredskabsmyndigheder til oplæg i

beredskabslagre eller til brug i internationale missioner i henhold til regler udstedt efter lægemiddellovens §

60, stk. 1, bliver omfattet af erstatningsordningen - også når disse lægemidler undtagelsesvist ikke er mar-

kedsført i Danmark.

Til nr. 8

Det følger af klage- og erstatningslovens § 40, stk. 2, at lægemidler omfattet af erstatningsordningen skal

være godkendt til markedsføring i Danmark i henhold til gældende regler. Det gælder dog ikke for lægemid-

ler, der anvendes ved kliniske forsøg, jf. §38, stk. 2.

Det foreslås, klage- og erstatningslovens

§ 40, stk. 2,

2. pkt., ændres, således at det dog ikke gælder for læge-

midler, der anvendes til kliniske forsøg, jf. 38, stk. 2, eller lægemidler omfattet af § 39, stk. 2 eller 3.

Det betyder, at også lægemidler, som ikke er godkendt til markedsføring i Danmark, bliver omfattet af erstat-

ningsordningen, hvis lægemidlet er udleveret fra medicinkister til brug i redningsbåde og redningsflåder, som

hindrører fra et dansk indregistreret maritimt fartøj, eller hvis lægemidlet er fremstillet på et privat apotek til

brug for beredskabssituationer, det statslige redningsberedskab, øvrige beredskabsmyndigheder eller det mili-

tære forsvar.

Dermed sikres det, at skader som følge af lægemidler fremstillet på et privat apotek til brug for beredskabs-

situationer, det statslige redningsberedskab, øvrige beredskabsmyndigheder eller det militære forsvar ; her-

under til søs, kan erstattes efter klage- og erstatningsloven, selvom disse lægemidler ikke er godkendt til mar-

kedsføring i Danmark.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændring af § 1, nr. 6 og 7.

Til nr. 9

Det fremgår i dag af klage- og erstatningslovens § 41, at en lægemiddelskade forvoldt af et receptpligtigt læ-

gemiddel kun erstattes, hvis lægemidlet er ordineret til skadelidte.

Det forslås, at

§ 41

ændres således, at en lægemiddelskade forvoldt af et receptpligtigt lægemiddel kun er-

stattes hvis lægemidler er ordineret til skadelidte, medmindre, der er tale om lægemidler omfattet af § 39,

stk. 2 eller 3.

Det betyder, at der undtagelsesvist kan ydes erstatning for skader forvoldt af et receptpligtigt lægemiddel,

selvom lægemidlet ikke er ordineret til den skadelidte, hvis lægemidlet er udleveret fra medicinkister til brug

i redningsbåde og redningsflåder, som hindrører fra det dansk indregistreret maritimt fartøj, eller skader som

følge af lægemidler fremstillet på et privat apotek til brug for beredskabssituationer, det statslige redningsbe-

redskab, øvrige beredskabsmyndigheder eller det militære forsvar. Ligeledes kan der ydes erstatning for ska-

der forvoldt af et receptpligtigt lægemiddel, selvom lægemidlet ikke er ordineret til den skadelidte, hvis læge-

midlet er indkøbt og udleveret uden for apoteker af det militære forsvar, det statslige redningsberedskab el-

ler øvrige beredskabsmyndigheder til oplæg i beredskabslagre eller til brug i internationale missioner i hen-

hold til regler udstedt efter lægemiddellovens § 60, stk. 1. Dette gælder også, når lægemidlet undtagelsesvist

ikke er markedsført i Danmark.

Side 23

Ændringen af klage- og erstatningslovens § 41, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5-7, hvorved

der foretages ændringer i klage- og erstatningslovens § 39, stk. 1 og § 40, samt indsættelse af § 39, stk. 2 og

stk. 3.

Til nr. 10

Det følger af klage- og erstatningslovens § 46, stk. 1, at erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i

lov om erstatningsansvar. Erstatning m.v. ydes efter at 7.300 kr. er fratrukket erstatningen eller godtgørelsens

hovedstol, jf. § 46. stk. 2. Det beløb, der er fastsat i stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct.

tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. § 46, stk. 5.

Det foreslås, at der i klage- og erstatningslovens § § 46, indsættes et

stk. 6,

hvorefter der ved fastsættelse af

erstatning eller godtgørelse efter stk. 1 anvendes den regulering af det beløb, der er fastsat efter stk. 2, som

var gældende på tidspunktet for Patienterstatningens afgørelsen efter § 55, stk. 1.

Ændringen betyder, at egetbidraget vil blive fastsat på baggrund af tidspunktet for Patienterstatningens afgø-

relse. Hensigten hermed er at lette den praktiske administration og imødegå, at forårsagelsestidspunktet kan

blive et stridspunkt i fremadrettet afgørelser.

Til nr. 11

Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 58 b, stk. 2, at klager til Ankenævnet for Patienterstatningen skal

indgives, inden 1 måned efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen har opsættende virk-

ning. Efter bestemmelsens stk. 4. gælder stk. 2, 2. pkt. (opsættende virkning) ikke for erstatning og godtgø-

relse for tandskader, der er tilkendt af andre private institutioner end Patienterstatningen, og som sundheds-

ministeren har indgået aftale med efter § 19, stk. 6.

Det foreslås, at klage- og erstatningslovens § 58 b, stk. 4, ændres således, at der indsættes en 3 måneders

klagefristfor afgørelse vedrørende tandskader, der er tilkendt af andre private institutioner end Patienterstat-

ningen, og som sundhedsministeren har indgået aftale med efter § 19, stk. 6.Ved seneste ændring af klage- og

erstatningsloven blev bestemmelsen om klagefrist ændret fra 3 måneder til 1 måned. Det var imidlertid ikke

hensigten, at denne ændring skulle gælde for klager over sager om erstatning og godtgørelse for tandskader,

tilkendt af andre private institutioner end Patienterstatningen. Der er således tale om at vende tilbage den

retstilstand, som forelå før lovændringen 1. juli 2018.

Til § 2

Til nr. 1.

I dag tilbydes kvinder i alderen mellem 23 og 64 år at blive screenet for livmoderhalskræft. Kvinder mellem 23

og 49 år tilbydes screening hvert tredje år, mens kvinder mellem 50 og 59 år tilbydes screening hvert femte

år. Kvinder mellem 60 og 64 år tilbydes en screeningsundersøgelse fem år efter deres sidste screeningsunder-

søgelse. Sundhedsstyrelsens anbefalinger ”Screening for livmoderhalskræft” fra maj 2018 er det det faglige

grundlag for screeningstilbuddet.

I dag tilbydes personer mellem 50 og 74 år screening for tyk- og endetarmskræft hvert andet år. Sundhedssty-

relsens ”Anbefalinger vedrørende screening for tyk- & endetarmskræft ” fra 2012 giver det faglige grundlag

for tilbuddet om screening.

Side 24

Med de foreslåede bestemmelser i sundhedslovens

§ 85 a

lovfæstes retten til at modtaget henholdsvis

tilbud om screeningsundersøgelse for henholdsvis livmoderhalskræft og for tyk- og endetarmskræft.

Der er tale om områder, som løbende udvikler sig fagligt. Derfor foreslås det samtidig at bemyndige sund-

hedsministeren til at fastsætte nærmere regler om screeningstilbud med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens

anbefalinger, således at der hurtigt kan følges op lovmæssigt, når der på grund af den faglige udvikling sker

ændringer i de to screeningsprogrammer.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2019.

Herudover forslås i bestemmelsens stk. 2 at præcisere, at de hidtil gældende bestemmelse skal finde anven-

delse for afgørelser truffet af Patienterstatningen inden den 1. maj 2019.

Dette betyder, at de i lovforslaget foreslået ændring ikke gælder for afgørelser, som træffes inden lovens

ikrafttrædelse.

Til § 4

Efter klage- og erstatningsloven § 64 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men loven kan ved konge-

lig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold

tilsiger.

Efter sundhedsloven § 278 gælder loven ikke for Færøerne, medmindre der er tale om §§ 5 og 6, kapitel 4-9,

§§ 61-63, kapitel 36-38, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 247-250, 254, 259, 266-268, 272-274 og 276 samt ka-

pitel 12 og kapitel 54-57, som ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne.

Det foreslås på den baggrund, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at § 1, nr. 1 og nr. 3-10

kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske

forhold tilsiger.

Dette betyder, at de foreslået nye bestemmelser i sundhedsloven §§ 85 a - 85 b ikke vil gælde for Færøerne,

idet § 85 fremgår af sundhedslovens kapitel 18, som i henhold til ovenstående ikke gælder for Færørene.

Side 25

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-

væsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018, fo-

retages følgende ændringer:

§ 18 ---

Stk. 5. Praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt til

at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regions-

rådet, jf. § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven, afholder udgif-

terne til driften af Styrelsen for Patientklagers aktiviteter i

tilknytning til patientklagesystemet og Sundhedsvæse-

nets Disciplinærnævn og de udgifter, der påhviler regions-

rådene efter § 29, stk. 1, nr. 5, for de klage- og erstatnings-

sager, som kan henføres til disse tandlæger.

§ 20.

---

Stk. 1Erstatning ydes, hvis skaden med overvejende sand-

synlighed er forvoldt på en af følgende måder:

1) Hvis det må antages, at en erfaren specialist på det på-

gældende område under de i øvrigt givne forhold ville

have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling

el.lign. , hvorved skaden ville være undgået,

nr. 2-4) ---

Stk.2.---

3 I § 20 indsættes efter stk. 1, nr. 4 som nyt stykke:

»Stk. 2. Begrænsninger af erstatningsansvaret i stk. 1, nr.

1, på grund af de i øvrigt givne forhold, som den erfarne

specialist handler under, gælder dog ikke i sager om

manglende overholdelse af sundhedslovens §§ 85-85 b. «

Stk. 2 bliver herefter til stk. 3.

§ 18, stk. 5, 1. pkt.

udgår »klage- og«, og som 2. pkt.

indsættes: »Dette gælder dog ikke praktiserende special-

tandlæger, som ikke leverer ydelser, hvortil der kan ydes

tilskud af regionsrådet, jf. § 64, stk. 3, i sundhedsloven.«

I § 20, stk. 1, nr. 1 indsættes efter ”undgået,”: ”jf. dog,

stk. 2.”

§ 24.

Stk. 1-5. ---

Stk. 6. De beløb, der er fastsat i stk. 2, reguleres en gang

årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocen-

ten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-

ringsprocent.

§ 24, stk. 6,

ændres »De beløb« til: »Det beløb.«

Side 26

I § 24 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Når erstatning eller godtgørelse fratrækkes det

beløb, der er nævnt i stk. 2, anvendes den regulering af

beløbet, der var gældende på tidspunktet for Patienter-

statningens afgørelse efter § 33, stk. 1.

Stk. 6 bliver herefter til stk. 7«

§ 39.

Erstatning ydes kun, hvis lægemidlet erhvervsmæs-

sigt er udleveret i Danmark til forbrug eller kliniske forsøg

med lægemidler. Udleveringen skal være sket gennem

apotek, sygehus, læge, tandlæge eller salgssted godkendt

til salg af ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler i

henhold til lægemiddelloven.

§ 39, stk. 1,

udgår: »kun, «.

§ 39

indsættes som

stk.

2 og

stk. 3

»Stk. 2. Erstatning ydes desuden, hvis lægemidlet hidrø-

rer fra en medicinkiste til brug i en redningsbåd eller red-

ningsflåde ombord på et dansk indregistreret maritimt

fartøj, og medicinkisten er udleveret fra et dansk

apotek eller en virksomheder med tilladelse efter læge-

middellovens § 39, stk. 1, til at forhandle og udlevere me-

dicinkister til brug i redningsbåde og redningsflåder.«

Stk. 3.Erstatning ydes endvidere, hvis lægemidlet er:

1)Fremstillet på et apotek til brug for beredskabssituatio-

ner, det statslige redningsberedskab, øvrige bered-

skabsmyndigheder eller det militære forsvar, jf. § 12 b i

lov om apoteksvirksomhed, eller

2) indkøbt og udleveret af det militære forsvar, det stats-

lige redningsberedskab eller øvrige beredskabsmyndighe-

der uden for apoteker til oplæg i beredskabslagre eller til

brug for internationale missioner i henhold til regler ud-

stedt efter lægemiddellovens § 60, stk. 1. Dette gælder

også, når lægemidlet undtagelsesvist ikke er markedsført

i Danmark. «

§40.

Stk. 1---

Stk. 2.

Lægemidlet skal være godkendt til markedsføring i

Danmark i henhold til gældende regler. Dette gælder dog

ikke for lægemidler, der anvendes ved kliniske forsøg, jf. §

38, stk. 2.

§ 41.

En lægemiddelskade forvoldt af et receptpligtigt læ-

gemiddel erstattes kun, hvis lægemidlet er ordineret til

skadelidte.

I § 40 stk. 2,

indsættes efter »§ 38, stk. 2«: », eller læ-

gemidler omfattet af § 39, stk. 2 eller 3. «

I § 41

indsættes efter »skadelidte«: medmindre, der er

tale om lægemidler omfattet af § 39, stk. 2 eller 3. «

Side 27

§ 46.

Stk. 1-5)---

10.

§ 46

indsættes som

stk. 6:

”Stk. 6. Når erstatning eller godtgørelse fratrækkes det

beløb, der er nævnt i stk. 2, anvendes den regulering af

beløbet, der var gældende på tidspunktet for Patienter-

statningens afgørelsen efter § 55, stk. 1. «

§ 58 b.

Stk. 1-3)---

Stk. 4. Stk. 2, 2. pkt., gælder ikke for erstatning og godtgø-

relse for tandskader, der er tilkendt af andre private insti-

tutioner end Patienterstatningen, og som sundhedsmini-

steren har indgået aftale med efter § 19, stk. 6.

11.

§ 58 b, stk. 4,

udgår: », 2. pkt., « og som 2. pkt. ind-

sættes: » Klage skal i disse sager indgives inden 3 måne-

der efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.«

§2

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 2.

november 2018, foretages følgende ændringer:

§ 85.

I kapitel 18 indsættes efter § 85:

» § 85 a. Personer med en livmoderhals har fra 23 år ret

til screening for livmodershalskræft i bopælsregionen.

Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler

om tilbuddet om screening for livmoderhalskræft efter

stk. 1.«

§ 85 b. Personer mellem 50 og 74 år har ret til screening

for tyk- og endetarmskræft i bopælsregionen.

Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler

om tilbuddet om screening for tyk- og endetarmskræft ef-

ter stk. 1. «

Side 28