Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 134
Offentligt
1986057_0001.png
atp=
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
19. oktober 2018
TDC-investeringen
—
rammer for samarbejde og skattebetalIng i konsortiet
Baggrund
DR og Politiken har sammen med 17 andre europæiske medier arbejdet med at afdække formodet svindel
med udbytteskat på tværs af store dele af Europa. Journalister på blandt andre Le Monde, Reuters,
Die
Zeit og ARD har sammen med medier i 12 europæiske lande arbejdet sammen i mere end et år om disse
sager.
Ifølge mediernes research og vurderinger fra eksperter formodes svindlen alene i Tyskland, Danmark
,
Belgien, Frankrig og Italien at have kostet statskasserne 410 milliarder kroner
og er ifølge
undersøgelserne udført af et netværk af internationale finansfolk og involverer en række af verdens
allerstørste banker.
—
Oplysningerne stammer, ifølge medierne, fra nøglepersoner i og omkring bankerne samt fra
omkring
180.000 siders lækket efterforskningsmateriale fra tysk politi.
DR og Politiken har også en dansk vinkel, idet de har udvist interesse for australske Macquarie
Bank, der
er ejet af Macquarie Group, som ligeledes driver kapitalforvalteren MIRA (Macquarie lnfrastructure
and
Real Assets). MIRA forvalter penge for globale institutionelle investorer i en række investeringsfonde,
der
indgår i det konsortium, som købte TDC tidligere på året, og som, udover MIRA, består af ATP,
PFA og
PKA. På grund af dette investeringsfællesskab med MIRA bringes ATP og resten af konsortiet ind i
dækning
af sagerne om udbytteskat. ATP har besvaret spørgsmål om vores syn på svindlen, og hvad det
betyder
for samarbejdet med MIRA. Dette indgår i artikler og indslag, der forventes bragt over de næste dage.
Nedenfor redegøres kortfattet for TDC-investeringens struktur og rammer samt ATPs position i forhold
til
skatteindbetalinger af ATP’s løbende investeringer.
Ejerstrukturen og visionen for TDC-investeringen
Konsortiet består af PFA, PKA og ATP (der tilsammen kontrollerer halvdelen af TDC) samt MIRA,
der som
kapitalforvalter investerer og forvalter penge for andre globale investorer.
TDC udgør en langsigtet, stabil infrastrukturinvestering, og det er konsortiets intention, at strategien
for
TDC skal understøtte innovation i den danske telesektor og øge konkurrencen, herunder også
øge
kvaliteten, udvidelsen og hastigheden af alle telenetværk på tværs af hele Danmark. Dette sker
i dialog
med alle relevante interessenter og forventes at resultere i en væsentlig opgradering af både mobil
og
bredbåndsdækningen i Danmark.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0002.png
atp=
MIRA divisionen er en del af Macquarie Asset Management Group, kapitalforvaltningsdelen
i
Macquarie
Group, en diversificeret finanskoncern, der tilbyder sine kunder kapitalforvaltnings-, bank-, rådgivnings
samt risiko- og kapitalløsninger inden for gæld, aktier og råvarer. Macquarie Group blev stiftet i 1969 og
beskæftiger flere end 13.900 ansatte flere end 27 lande. Nærmere oplysninger om MIRA fremgår af bilag
1.
Konsortiets rammer for TDC-investeringen og ATP’s skattepolitik
Som investor har ATP og vil fortsat have stort fokus på at sikre, at alle skattebetafinger foregår helt i
tråd med danske skatteregler. Dette fokus har i relation til TDC-investeringen udmøntet sig i en aftale, hvor
konsortiet sikrer, at alle ejerne betaler den skat, de er forpligtet til.
—
—
Aftalen betyder;
• At der betales skat i Danmark. Dette ved at kildeskatten tilbageholdes af det udbetalende danske
holdingselskab, der afregner med SKAT.
• At der skal være flertal i konsortiet for vedtagelse af udbyttebetalinger, hvilket de facto betyder, at
der ikke kan udtages udbytte uden at de danske konsortiemedlemmer er indforståede.
• At der først derefter kan udbetales udbytter og renter som skal beskattes i Danmark.
• At hvis ikke-danske aktionærer ønsker at gøre brug af direktiver eller
dobbeltbeskatningsoverenskomster, så kræver det en forhåndsgodkendelse fra SKAT.
—
Ansvarlighed i investeringer er et centralt anliggende for ATP’s investeringer, og ATP arbejder målrettet
hermed i overensstemmelse med bestyrelsens politikker, herunder ATP’s skattepolitik på det unoterede
investeringsområde. ATP har fokus på, at aggressiv skatteplanlægning er en investeringsrisiko, herunder
omdømmerisiko, og ATP tager afstand fra og søger at undgå at medvirke til aggressiv skatteplanlægning.
ATP søger at afdække, hvilken rolle, hvis nogen, MIRA har spillet i forhold tit Macquarie Bank og den
formodede svindel, som banken efter påstandene har spillet en rolle i.
Med hensyn til ATP’s investering i TDC sammen med MIRA, har ATP som anført ovenfor sikret sig, at den
lever op til ATP’s skattepolitik. Der er tale om en langsigtet investering, og intentionen har fra alle
investorernes side været, at konsortiet bibeholdes i en længere årrække.
Christian Hyldahl
Kasper Ahrndt Lorenzen
2
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0003.png
atp=
Bilag 1—MIRA
MIRA er verdens største investor inden for infrastruktur og foruden infrastruktur omfattende ejendomm
e,
landbrug og energi. MIRA forvaltede pr. 30. september 2017 aktiver for EUR 94 milliarder investere
t 1137
porteføljevirksomheder, cirka 300 ejendomme og 4,5 millioner hektar landbrugsjord. MIRA
forvalter 50
fonde over hele verden med fokus på investeringsmuligheder indenfor forsyning,
transport,
kommunikationsinfrastruktur og vedvarende energi i hele Europa.
—
MIRA har omfattende erfaring med succesfuld forvaltning af kritisk kommunikationsinfrastruktu
r over
længere perioder på markeder i Europa, Asien og Nordamerika. MIRA’s nuværende investerin
ger under
forvaltning omfatter bla. Arqiva, Towercom og Taiwan Broadband Communications. MIRA
har således
været investor og er aktiv ejer i væsentlig telekommunikations-infrastruktur siden begyndelsen
af nullerne
med omfattende investeringer i distributionsinfrastruktur, sikre mobilnetværk anvendt af redningst
jenester,
betalings-tv, fiber og kabelbredbåndsnetværk og mobilsendemaster.
3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0004.png
atp=
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
FORTROLIGT
25. oktober 2018
TDC-investeringen
—
svar på uddybende spørgsmål
Baggrund
I forlængelse af Beskæftigelsesministeriets henvendelse og ATP’s svar til ministeriet af 19. oktober
har
ministeriet anmodet om svar på følgende uddybende spørgsmål:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Hvordan undersøgte ATP Macquarie forud for indgåelse af aftalen? Vurderer ATP, at de
forudgående undersøgelser var tilstrækkelige?
Har ATP forholdt sig til, om der siden aftalens indgåelse har været behov for at revidere aftalen
altså indeholder aftalen fortsat de nødvendige værn mod skatteunddragelse?
Hvordan sikrer ATP helt konkret, at aftalen om skattebetaling indgået med MIRA løbende
overholdes?
Hvad er konsekvensen, hvis konsortiet konstaterer, at MIRA ikke har overholdt aftalen eller dele
heraf? Hvilke handlemuligheder har konsortiet i den forbindelse sikret sig?
Hvilke muligheder har ATP for at stoppe samarbejdet, og hvilke konsekvenser vil det have for
ATP’s investeringer?
Kan samarbejdet med Macquarie forenes med ATP’s egne retningslinjer for social ansvarlighed i
investeringer og politik for aktivt ejerskab, som skal bidrage til den rette balance mellem fokus
på
social ansvarlighed og fokus på at skabe det bedst mulige afkast til danskerne?
Hvad er rækkevidden af den udtalelse, som ATP på vegne af konsortiet har fremsat efter de nye
oplysninger om Macquarie? ATP har på vegne af konsortiet udtalt til DR: “De oplysninger, som
DR’s dokumentar har bragt, er nye for os. De gør indtryk og indgår i vores samlede billede af
Macquarie som fremtidig investeringspartner’.
Har ATP andre samarbejder med Macquarie eller andre involveret i den sag om udbytteskat,
der
p.t. oprulles i pressen?
—
8.
ATP’s svar
Ad I Hvordan undersøgte ATP Macquarie forud for indgåelse af aftalen? Vurderer ATP, at de
forudgående undersøgelser var tilstrækkelige?
ATP har i forbindelse med TDC-investeringen gennemført en omfattende systematisk gennemg
ang og
undersøgelse af væsentlige forhold relateret til investeringsmuligheden (due diligence), herunder
vurdereret investeringens parametre, særligt forventet afkast og risici forbundet hermed.
Et af de forhold, som vi tillige forholdt os kritisk til i vores due diligence, var de samarbejdsrelationer,
som
vi ville indgå med de danske pensionskasser PFA og PKA samt infrastrukturkapitalforvalteren
Macquarie
Infrastructure and Real Assets (“MIRA”). ATP’s kendskab til den verserende skattesag i Københa
vns
Lufthavne A/S om Macquarie medførte, at vi tidligt i processen havde stort fokus på den skattemæ
ssige
strukturering af TDC-investeringen.
På den baggrund var der enighed i konsortiet om at etablere en struktur i Danmark, hvor
de danske
investorer sikrede, at en tilsvarende skattesag ikke kunne gentage sig i TDC-investeringen. ATP
havde
drøftelser med vores skatterådgivere, hvor investeringsstrukturen blev gennemgået. Der er
enighed
mellem de fire investorer i TDC om, at alle ejerne skal betale den skat, de er forpligtet til i Danmark
,
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0005.png
atp=
herunder at hvis en investor ønsker at gøre brug af direktiver eller dobbeltbeskatningsoverenskomster
til
nedsættelse af kildeskat på nogen form for udlodninger mv. så kræves dokumentation fra
SKAT for
berettigelsen af udlodning uden indeholdelse af fuld kildeskat.
En sådan aftale
særligt hvor dokumentation fra skattemyndighederne for berettigelsen kræves, før
udenlandske investorer kan gøre brug af direktiver eller dobbeltbeskatningsoverenskomster til
nedsættelse
af kildeskatten er efter vores vurdering mere restriktivt for udenlandske investorer end sædvanligt
i denne
type af internationale investeringssamarbejder. ATP ikke er bekendt med lignende tilfælde.
—
—
MIRA er infrastrukturkapitalforvalter-armen af Macquarie Group, organiseret som en selvstændig
enhed
under deres asset management-afdeling. MIRA’s forretningsmodel er kort fortalt, gennem fonde
at rejse
kapital hos institutionetle investorer, som fx pensionskasser, og Iivsforsikringsselskaber (det er
således
ikke Macquarie selv, der har købt 50% af TDC). MIRA investerer midlerne i forskellige aktiver,
herunder
infrastrukturaktiver som fx TDC, mod at modtage en fast betaling for kapitalforvaitning samt
en
incitamentsbaseret betaling med henblik på at have sammenfaldende interesser med investore
rne i
fonden.
ATP har ikke givet et fondstilsagn til fonde, forvaltet af MIRA eller Macquarie. ATP har investere
t i TDC
A/S sammen med en gruppe institutionelle investorer, hvoraf en af disse er DKTUK Limited (“MIRAC
o”1).
Da ATP’s investering i TDC som nævnt ikke er foretaget i en Macquarie- eller MIRA-forvaltet fond, har
vi i
vores due diligence haft et særligt fokus på MIRA’s evne til at føre den ambitiøse strategi om
at forbedre
TDC’s langsigtede konkurrenceevne gennem et fornyet fokus på udrulning af en fremtidss
ikker
fiberinfrastruktur samt opsplitning af forretningen i et NetCo og OpCo ud i livet. MIRA er en af
verdens
største infrastrukturinvestorer med mere end 20 års erfaring, med efter det oplyste 137 aktive investerin
ger
og forvalter af investeringer for mere end 700 milliarder kroner. Vi har i vores due diligence vurderet,
at
MIRA på baggrund af deres store erfaring med infrastrukturinvesteringer, ville have et godt udgangsp
unkt
for at kunne tykkes med den ambitiøse strategi for TDC sammen med de danske investorer.
—
ATP’s due diligence af MIRA som medinvestor har været gennemført i overensstemmelse med
vores
forretningsgange og sædvanlige praksis. Sammen med det ekstraordinære fokus på at sikre, at
der ikke
bliver udbetalt afkast fra TDC til MIRACo, uden at afkastet bliver korrekt beskattet, vurderer vi at vores
due
diligence af TDC-investeringen og de øvrige investorer heri har været tilstrækkelig. ATP vurderer
løbende,
hvorvidt vores forretningsgange og praksis er tilstrækkelige, herunder i forhold til en vurdering af
fremtidige
medinvestorer og handelsmodparter.
ATP har ikke foretaget en egentlig due diligence af andre dele af Macquarie Group, da vi har
vurderet, at
det vil være for omfangsrigt at foretage detaljeret due diligence af store finanskoncerner. Ved
samarbejde
med finansielle institutioner tillægger vi det betydelig vægt, at disse er reguleret og kontrolleret
af lokale
tilsynsmyndigheder, ligesom der med samarbejdspartnere altid vil være et element af gensidig
tillid.
Ad 2 Har ATP forholdt sig til, om der siden aftalens indgåelse har været behov for at revidere
aftalen
altså indeholder aftalen fortsat de nødvendige værn mod skatteunddragelse?
—
Det er ATP’s vurdering, at aftalen mellem investorerne i konsortiet fortsat indeholder de nødvendi
ge og
tilstrækkelige værn mod skatteunddragelse i Danmark.
Ad 3 Hvordan sikrer ATP helt konkret, at aftalen om skattebetaling indgået med MIRA løbende
overholdes?
er et engelsk selskab forvattet af Macquarie lnfrastructure & Real Assets (Europe) Limited (“MIRA”
).
MIRACo er efter det oplyste primært ejet af kapitalfonden Macquarie European lnfrastructure Fund
5, som også er
forvaltet af MIRA. MIRA udgør en del af Macquarie Group.
2
MIRACo
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0006.png
atp=
Der er enighed mellem de fire investorer i TDC om, at udlodning af udbytte, betaling af renter
eller andre
udlodninger til en investor, herunder MIRACo, uden indeholdelse af kildeskat kræver dokumen
tation fra de
danske skattemyndigheder for, at investoren er fritaget fra indeholdelse af kildeskat i
Danmark i henhold
til danske skatteregler. I tillæg hertil er der i aftalegrundlaget indsat en indeståelse fra
hver investor,
herunder MIRACo, som sikrer, at hvis en investor ved en fejl måtte modtage udbytte eller
renter uden
korrekt indeholdelse at kildeskat, er den relevante investor forpligtet til at friholde det fælles
holdingselskab,
så holdingselskabet kan betale skatten og eventuelle omkostninger for den pågældende investors
regning.
Det er således de danske skattemyndigheder, som skal afgøre, hvorvidt MIRACo er berettiget
til hel eller
delvis refusion af den indeholdte kildeskat.
De danske pensionskasser har sikret sig, at der ikke kan udbetales udbytte, uden at den retmæssig
e skat
samtidigt betales, idet udbetalinger fra det fælles holdingselskab kræver
godkendelse fra
repræsentanterne for de danske pensionskasser. Forud for en udbytteudlodning kan gennemfø
res kræves
der desuden en godkendelse fra aktionærerne, som kræver de danske pensionsk
assers positive
medvirken.
Ad 4 Hvad er konsekvensen, hvis konsortiet konstaterer, at MIRA ikke har overholdt aftalen
eller dele
heraf? Hvilke handlemuligheder har konsortiet i den forbindelse sikret sig?
Aftalen er udformet således, at MIRA ikke har nogen selvstændig adgang til at instruere
TDC eller
holdingselskabet om udbetaling af renter eller udbytter til investorerne. Dette er et anliggend
e, som kræver
de danske investorers positive medvirken, Det er således ATP’s vurdering, at aftalens udformni
ng gør, at
det ikke er muligt for MIRA at agere i strid med bestemmelser om betaling af dansk kildeskat.
Selv hvis det
måtte ske, indeholder aftalerne med MIRACo klare forpligtelser til skadesløsholdelse,
så skatter og
omkostninger kan betales.
Ad 5 Hvilke muligheder harATP for at stoppe samarbejdet, og hvilke konsekvenser vil det
have forATP’s
investeringer?
ATP kan vælge at stoppe for fremtidige investeringer med Macquarie og relaterede enheder,
hvilket også
indtil videre er gjort.
Et salg at vores ejerandel af TDC, evt, til MIRA, vurderer vi dog, på ingen måde er hensigtsm
æssig, da det
kan medføre yderligere usikkerhed om TDC, da de danske pensionskasser i så fald ikke
længere vil kunne
kontrollere væsentlige beslutninger i TDC, ligesom det vil åbne for, at dansk kerne-infrastruktur
falder på
udenlandske hænder. Vi vurderer ligeledes, at det vil være i konflikt med ATP’s medlemm
ers interesse at
sælge vores andel af TDC i forhold til at sikre højest mulige pensioner.
Ad 6 Kan samarbejdet med Macquarie forenes med A TP’s egne retningslinjer for social
ansvarlighed i
investeringer og politik for aktivt ejerskab, som skal bidrage til den rette balance mellem fokus
på social
ansvarlighed og fokus på at skabe det bedst mulige afkast til danskerne?
ATP’s relation til MIRA i forbindelse med investeringen i TDC er ikke i konflikt med hverken
ATP’s politik
for samfundsansvar eller ATP’s politik for aktivt ejerskab. ATP’s politik for samfundsansvar
i investeringer
vedrører alene ATP’s investeringer ikke ATP’s medinvestorer. ATP’s politik for aktivt
ejerskab vedrører
alene ATP’s investeringer i børsnoterede aktier.
—
3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0007.png
atp=
ATP’s investering
TDC er ligeledes
i
overensstemmelse med ATP’s skattepolitik for unoterede
investeringer, idet denne politik har til hensigt at sikre, at medlemmernes penge ikke
forvaltes via
aggressive skattestrukturer, og derfor retter sig mod kapitalforvaltere, som forvalter ATP’s
midler og
holdingstrukturerne for de selskaber, som vi investerer i. Med referencen i skattepol
itikken til
“samarbejdspartnere” menes kapitalforvaltere ikke medinvestorer eller handelsmodparter.
Som nævnt
ovenfor er vi med vores krav til skattestrukturering i den konkrete investering gået endnu videre,
netop på
baggrund af vores due diligence af MIRA.
—
Uanset ovenstående evaluerer ATP løbende med investorer i direkte investeringer samt handelsm
odparter.
ATP har ikke noget generelt samarbejde med Macquarie eller andre dele af Macquarie
udover
medinvesteringen i TDC, og de nye oplysninger om Macquarie indebærer, at ATP ikke
forventer at
investere sammen med MIRA eller andre dele af Macquarie, før ATP er betrygget i at en
tilsvarende
situation ikke kan opstå. I relation til den allerede foretagne investering i TDC vil ATP søge
at beskytte
investeringen bedst muligt i lyset af de nye oplysninger af hensyn til investeringen og ATP’s ansvar
overfor
sine medlemmer.
Ad 7 Hvad er række vidden af den udtalelse, som ATP på vegne af konsortiet har fremsat efter
de nye
oplysninger om Macquarie? ATP har på vegne afkonsortiet udtalt til DR: “De oplysninger, som
DR’S
dokumentar har bragt, er nye for os. De gør indtryk og indgår i vores samlede billede af Macquari
e som
fremtidig investeringspartner”.
Det betyder, at de nye oplysninger, der er kommet frem i sagen, indebærer, at vi indleder
et såkaldt
“engagement” med Macquarie, som indledningsvist består af en kritisk dialog og analyse af fakta.
Såfremt
det bekræftes, at der har været en alvorlig uønsket forretningsadfærd, vil vi stille krav til en tilfredssti
llende
“self-cleaning” proces, før nye samarbejder kan påbegyndes.
En sådan “self-cleaning” proces vil bla. bestå i dokumentation for, at virksomheden har ydet en
evt, pålagt
erstatning, at der er redegjort for og aktivt medvirket til at samarbejde med myndighederne, og
at der er
truffet passende og betryggende foranstaltninger med henblik på at forebygge yderligere
overtrædelser.
Ad 8 Har ATP andre samarbejder med Macquarie eller andre involveret i den sag om udbytteskat,
der p.t.
oprulles i pressen?
ATP er en betydelig global investor og er derved en naturlig del af en vidtforgrenet og kompleks
finansiel
infrastruktur, hvor internationale banker spiller en central rolle. For så vidt angår Macquari
e har ATP ikke
andre samarbejder end ATP’s investering i TDC sammen med MIRA.
DR peger i artiklen “Sådan er storbanker involveret i formodet bedrageri”, offentliggjort den
18. oktober
2018 på i alt 12 internationale banker, der optræder i cum-ex dokumenterne. Hovedparten af
disse 12
omtalte internationale banker har ATP løbende forskellige investeringsmæssige relationer med.
Det drejer
sig aktuelt om følgende: Merrill Lynch, Barclays, Commerzbank, BNP Paribas, Morgan Stanley,
JP Morgan,
Credit Suisse og Deutsche Bank.
Vi vil også iværksætte en kritisk dialog med disse andre banker, prioriteret efter såvel
omfanget af vores
samarbejde som den formodede involvering i udbytteskattesagen. Vi følger derfor fortsat sagen
tæt og
evaluerer løbende behovet for at iværksætte yderligere målrettede tiltag.
ATP står naturligvis til rådighed for eventuelt yderligere spørgsmål.
Christian Hyldahl
Kasper Ahrndt Lorenzen
4
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0008.png
atp=
Bes k æftig e Is esm ifl isteri et
Ved Stranden 8
1061 København K
13. november2018
Opfølgende notat om status på ATPs relation til Macquarie
Resumé
Som aftalt vedlægges hermed en præcisering af status på ATP’s relation med Macquarie.
Dette er
i
forlængelse af notatet “TDC-investeringen
rammer for samarbejde og skattebetaling konsortiet”
—
ATP har indledt en kritisk dialog med Macquarie, og ATP foretager
i!s.
nye forretninger med Macquarie,
før denne kritiske dialog og “self-cleaning” proces er afsluttet tilfredsstillende. Det kommer
til at tage tid at
afdække alle detaljer, og denne proces kan ikke afsluttes foreløbig som følge af Macquaries
verserende
sag i Tyskland, der må forventes at tage adskillige år.
ATP’s medinvestor og samarbejdspartner i TDC-transaktionen er Macquarie lnfrastructure
& Real Assets
(MIRA), som er en kapitalforvalter ejet af Macquarie Group. MIRA forvalter investeringsfonde
på vegne af
institutionelle investorer og har ikke været involveret i sagen om udbytteskat.
I
dette opfølgende notat redegøres kort for processen, og der gives et overblik over
den information, vi på
nuværende tidspunkt har om Macquaries rolle i den europæiske skandale om udbytteskat.
Den igangværende proces med Macquarie
De nye oplysninger, der de seneste uger er kommet frem i sagen om udbytteskat, indebærer,
at der er
indledt en proces med Macquarie, som indledningsvist består af en kritisk dialog og analyse
af fakta. Når
omfanget af Macquaries involvering i skandalen er afdækket, vil vi stille krav til en tilfredssti
llende “self
cleaning” proces, før nye samarbejder kan påbegyndes.
En sådan “self-cleaning” proces, som også kendes fra udbudsloven, vil bl.a. bestå i
dokumentation for, at
virksomheden har ydet en evt, pålagt erstatning, at der er redegjort for og aktivt medvirket
til at samarbejde
med myndighederne, og at der er truffet passende og betryggende foranstaltninger med
henblik på at
forebygge yderligere overtrædelser. Endvidere vil vi bede om en uafhængig verifikation af
dette.
Den kritiske dialog er igangsat med tilfredsstillende engagement fra Macquarie. ATP vil
fortsætte dialogen
og herunder sikre dokumentation i det omfang, det er muligt for Macquarie at frembringe dette.
Macquaries rolle
Baseret på en indledende skriftlig dialog og indtil videre ét fysisk møde med Macquarie
Group’s Chief
Executive
i
EMEA, er Macquarie kommet med nedenstående oplysninger.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0009.png
atp=
Danmark:
• Macquarie handlede ikke på noget tidspunkt danske aktier, og der blev ikke anmodet om
udbetaling
af udbytteskat Danmark på noget tidspunkt.
• Macquarie udlånte ikke til fonde, der handlede med danske aktier, og har intet kendskab
til fonde,
der gjorde krav på at få refunderet udbytteskat i Danmark.
• Macquarie Denmark NS var involveret i europæiske handelsaktiviteter fra 2006 indtil
det blev
inaktivt i 2008. Macquarie Denmark AIS handlede primært franske og schweiziske aktier.
Der blev
ikke anmodet om refusion af udbytteskat i Frankrig. Da der blev sat spørgsmålstegn ved
en række
handler i Schweiz, tilbagebetalte Macquarie de tilsvarende afkrævede tilbagebetalinger.
• Macquarie Denmark A/S har betalt alle gældende skatter i Danmark i hele driftsperioden.
Tyskland:
• Af i alt 417 potentielle sager identificeret af de tyske myndigheder er Macquarie ifølge
banken selv
involveret i tre af de indledte sager. I ingen af de tre sager er der i dag udeståend
e, ikke
tilbagebetalte udbytteskat-refusioner.
• To af disse sager omhandler eksekvering af CumEx-transaktioner’ på Macquaries egen
balance i
2006-2009, hvor der således blev refunderet udbytteskat flere gange på samme aktie.
Disse to
sager er lukket og afregnet med myndighederne i 2015. Der blev indgået forlig i sagerne,
hvor
Macquarie tilbagebetalte udbytteskat-refusionerne plus renter et lille trecifret millionbe
løb i EUR
(beløbet er ikke offentligt kendt eller tilgængeligt, da det er en del af et forlig).
• En sag er stadig åben, hvori Macquarie stillede finansiering af aktiekøb til rådighed
for en
schweizisk kapitalforvalter
i
2011. Macquarie havde ifølge banken selv udelukkende
rolle som
finansieringsmodpart. Kunden forsøgte efterfølgende at gennemføre CumEx-transaktioner,
men fik
ikke udbytteskatten refunderet, fordi de tyske myndigheder afviste ansøgningen. Myndigh
ederne
har indledt en undersøgelse af, hvorvidt Macquarie og udvalgte (op til 30) medarbejdere
kan stilles
til ansvar. Der er endnu ikke rejst tiltale. Afslutningen på denne sag forventes først i 2020-21.
• På trods af, at Macquarie i alle 3 ovenstående sager har modtaget juridisk- og skatteråd
givning,
der klassificerede aktiviteterne som lovlige, tilkendegiver Macquarie, at de
i
dag
er af den
opfattelse, at det var moralsk forkert at indgå den type af forretninger. Som konkrete
initiativer til
at understøtte organisationens fokus på samfundsansvar, nævner Macquarie, at der blandt
andet
er vedtaget en skattepolitik, og at alle “komplicerede” transaktioner skal godkendes
i en
“Reputational and Conduct Risk Committee”.
—
Idet ATP ikke er i besiddelse af information, der er i konflikt med ovenstående oplysninger, formodes
disse
på nuværende tidspunkt at være korrekte, men ATP afventer uddybende dokumentation i
det omfang, det
er muligt for Macquarie at frembringe dette.
Samarbejde med Sanjay Shah:
• Det har endnu ikke været muligt at have kritisk dialog omkring Macquaries indirekte samarbej
de
med Sanjay Shah, som mistænkes for at være hovedaktør af CumEx-handler med danske
aktier.
Nedenstående er kommet frem i avisartikler og Sanjay Shahs egne noter:
• Ifølge Sanjay Shahs noter, kontaktede han i 2012 Macquarie med ideen om at gennemføre
CumEx
handler uden finansieringsbehov (idet handler likviditetsmæssigt netter ud på samme
dag). Han
CumEx (‘med uden’) transaktioner indbefatter, at en ejer af en aktie på datoen for en
virksomhedens
udbytteudlodning låner sine aktier ud. På grund af tekniske forhold i skattelovgivningen
er det muligt for
begge parter i handlen at søge om refusion af udbytteskat, uanset om parten har betalt udbyttesk
at dvs.
både med og tiden reel skattebetaling (CumEx).
—
i
2
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0010.png
atp=
noterer, at Macquarie gik med til at on-boarde en række af hans egne kund
er, som succesfuldt
(sandsynligvis med bistand fra Sanjay Shah) gennemførte handler i Luxembou
rg-aktier.
De succesfulde handler bekræftede Shahs strategi, og han implementerede efter
følgende på egen
hånd denne i sin kapitalfond Solo Capital, hvor en række amerikanske pensionsk
asser handlede i
danske og belgiske aktier. Disse efterfølgende forretninger var Macquarie ikke
involveret i.
Macquarie har bekræftet at have lånt penge til unavngivne kunder i 2012
, mhp. handel i
Luxembourgske aktier, men understreger at disse var CumCum-handler2 og forhå
ndsgodkendt af
skattemyndighederne i Luxembourg.
•
•
I den kritiske dialog med Macquarie afventer ATP uddybende dokumentation i det
omfang, det er muligt
for Macquarie at frembringe dette. Dette forventes at være en langstrakt proce
s på grund af den
igangværende retssag. ATP foretager som nævnt ikke nye forretninger med Macq
uarie, før denne kritiske
dialog og “self-clean ing” proces er afsluttet tilfredsstillende.
Torben M. Andersen
Christian Hyldahl
CumCum (‘med med’) indebærer, at en aktionær kort før datoen for en virksomhe
ds udlodning af udbytte
låner sine aktier ud til et selskab, der har ret til at få skatten refunderet. Skatt
en refunderes kun til det
selskab, der reelt har betalt skatten.
2
3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0011.png
atp=
Beskæftigelsesm in stenet
Ved Stranden 8
1061 København K
22. november 2018
Skriftlig redegørelse om samarbejdet med Macquarie
ATP-08-01-31 1057
ATP har modtaget en anmodning fra Beskæftigelsesministeren om en skriftlig redegørelse om
samarbejdet
med Macquarie, som forholder sig til 9 konkrete spørgsmål. Disse er besvaret nedenfor.
1. Hvad viste ATPs ‘due diligence -undersøgelse afMacquaries kapitalforvalter-selskah MIRA og hvilke
sporgsmäl har ATP og ATP’s rädgivcre stillet til Macquarie og/eller MIRA forudfor indgäelse af
samarbejde?
ATP’s investering i TDC er en investering sammen med blandt andre MIRACo, der er et engelsk
selskab
forvaltet af Macquarie lnfrastructure & Real Assets (Europe) Limited (“MIRA”). MIRA udgør
en del af
Macquarie Group. MIRA repræsenterer en lang række institutionelle investorer (herunder andre
danske
investorer).
ATP’s investering i TDC er en investering i samarbejde med MIRACo og ikke en investerin
g via en
Macquarie- eller MIRA-forvaltet fond. Due diligence, herunder dialog, i relation til MIRA,
er således
foretaget med et særligt fokus på MIRA’s evne til at være med til at sikre den ambitiøse strategi
for TDC.
Due diligence omkring TDC-investeringen har været gennemført i overensstemmelse
med ATP’s
forretningsgang for ‘Due Diligence af en potentiel investering’ samt sædvanlig praksis. En del
af denne due
diligence omhandlede samarbejdsrelationen med investeningspartnere, herunder investerin
gserfaring og
omdømmenisiko. ATP var bekendt med MIRA’s1 omfattende erfaring som en af verdens
største
infrastrukturkapitalforvaltere. Denne erfaring vurderedes relevant i forhold til de ambitiøse
målsætninger
om videreudviklingen af TDC i samarbejde med de danske investorer.
2. Hvordan forklarer A TP, at man valgte at indgå samarbejde med MIRA på trods af den almenken
dte viden,
der var tilgængelig om Macquarie i sagen om Københavns Lufthavn og mener A TPfortsat, at det
var en
korrekt vurdering afA TP ikke at gennemjbre en due diligence undersøgelse afhele Mac quarie Group,
men
kun kapitalforvalteren MIRA forud for TDC-kohet særligt henset til Macquaries forhistorie?
—
--
ATP har sammen med de øvrige ejere, herunder MIRACo, foretaget en langsigtet
og stabil
infrastrukturinvestering i TDC baseret på et forventet risikojusteret afkast samt det forhold,
at investeringen
passer ind i ATP’s langsigtede porteføljesammensætning.
ATP har specifikt forholdt sig kritisk til samarbejdsrelationerne med de danske pensionsselskaber
PFA og
MIRA er en af verdens største infrastrukturinvestorer med mere end 20 års erfaring, med efter det
oplyste
137 aktive investeringer, og forvalter af investeringer for mere end 700 milliarder kroner.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0012.png
atp=
PKA samt infrastrukturkapitalforvalteren MIRA om strategien for TDC, og herunder også
vurderet bla.
governance og skatteforhold.
På baggrund af ATP’s kendskab til den verserende skattesag for Københavns Lufthavn
e
AIS fra
Macquaries tid som ejer vurdererede ATP, at det var særligt vigtigt, at der i TDC-investeringe
n blev
udarbejdet en aftale, hvor konsortiet sikrede, at alle ejerne betaler den skat, de er forpligtet til
i Danmark.
For at mindske den identificerede risiko omkring skattebetalinger blev der derfor i konsortiet etableret
en
akkvisitionsstruktur i Danmark, hvor udlodning af udbytte, betaling af renter eller andre udlodning
er til en
investor uden indeholdelse eller nedsættelse af kildeskat kræver dokumentation fra
de danske
skattemyndighecler for, at investoren er berettiget til en reduceret eller ingen kildeskat i Danmark i henhold
til danske skatteregler.
ATP har ikke foretaget en egentlig due diligence af andre dele af Macquarie Group. ATP’s due
diligence
fokus styres af en risikobaseret tilgang (jævnfør “prudent person-princippet). ATP’s samarbej
de med
finansielle institutioner, når der ikke er tale om en investering i disse institutioner, foretages
med
udgangspunkt i, at disse er reguleret og kontrolleret af lokale tilsynsmyndigheder.
ATP var ikke ved due diligence for TDC-transaktionen bekendt med Macquaries involvering
i CumEx
transaktioner og ej heller bekendt med den nuværende topledelses angivelige viden og godkendelse
heraf.
Havde ATP været bekendt med de pågældende forhold, havde ATP ikke foretaget investeringen
i TDC
med MIRA.
3. Hvilke afA TI’ ‘s egne, fastsatte politikker er blevet lagt til grund. siden
MIRA
er blevet fundet egnet som
investeringspartner?
ATP’s investering i TDC sammen med MIRACo, PKA og PFA er analyseret og godkendt
i
overensstemmelse med vores forretningsgang ‘Due Diligence af en potentiel investering’ samt
sædvanlig
praksis på området. TDC-investeringen vurderes at være i compliance med ATP’s
politik for
samfuncisansvar i investeringer, ATP’s bestyrelses politik for aktivt ejerskab, ATP’s skattepolitik
på det
unoterede investeringsområde samt risikopolitik.
Disse politikker rummer ikke direkte retningslinjer for medinvestorer, men valg af medinvestor
er underlagt
ATP’s risikopolitik, der tilsiger en vurdering af omdømmerisiko. Dette er udmøntet i ATP’s forretning
sgang
‘Due Diligence af en potentiel investering’ samt i sædvanlig praksis i ATP, og vurdering
en af
omdømmerisikoen ved at have MIRACo som medinvestor har været del af en risikovurdering i den
samlede
analyse af investeringsmuligheden i TDC.
ATP vurderede, at der var en relativt høj omdømmemæssig risiko ved samarbejdet på baggrund
af MIRA’s
omdømme i Danmark, grundet deres tidligere investering i Københavns Lufthavne AIS.
Ud fra en
helhedsvurdering konkluderede ATP imidlertid, at aftalegrundlaget og ejerkredsen sikrede tilstrække
lig
beskyttelse mod, at en tilsvarende skattesag kunne opstå for TDC AIS, idet de danske pensionsk
asser har
medindflydelse på den strategiske retning samt skatteforhold ved udbetalinger, som ovenfor beskrevet
.
4. Hvad er rækkevidden aJA TP ‘s politikker for fx sainfundsansvar, når A TI’ i redegørelsen skriver, at
politikken “alene vedrører A TI’ ‘s investeringer ikke A TI’ ‘s medinvestorer.
og hvilke andre greb har
ATP
ifl.
medinvestorer eller samarbejdspartnere, hvis politikkerne ikke gælder?
-
“—
Som fremhævet ovenfor samt i redegørelsen til Beskæftigelsesministeriet af den 25. oktober 2018,
finder
ATP’s egne, fastsatte politikker ikke direkte anvendelse på medinvestorer. ATP’s
politik for
2
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0013.png
atp=
samfundsansvar investeringer vedrører alene ATP’s investeringer, ATP’s politik for
aktivt
ejerskab
vedrører alene ATP’s investeringer i børsnoterede aktier, og ATP’s skattepolitik for unoterede
investeringer
omfatter ikke medinvestorer eller handelsmodparter.
Ovenstående afspejler, at ATP sjældent kender de Øvrige investorer
hverken ved investeringer i
børsnoterede og unoterede virksomheder eller i investeringsfonde. Selv for de kendte medinves
torer, vil
det være en uforholdsmæssigt ressourcekrævende opgave at overvåge alle ATP’s medinvestorer.
ATP’s
udgangspunkt er derfor, at medinvestorer og samarbejdspartnere er reguleret og kontrolleret
af lokale
tilsynsmyndigheder.
—
ATP’s valg af medinvestor er dog underlagt ATP’s risikopolitik, der tilsiger en vurdering af omdømm
erisiko,
herunder omdømmerisiko forbundet med eventuelle medinvestorer og samarbejdspartner
e. Med
udgangspunkt i den tiltænkte samarbejdsrelation foretages, hvis relevant, en vurdering
af eventuel
omdømmemæssig risiko og det vurderes, hvilke konkrete handlemuligheder, ATP finder
relevante og
markedskonforme at indarbejde i kontraktgrundlaget. Omfanget af juridiske handlemuligheder
for ATP i det
endelige kontraktgrundlag vil være baseret på en konkret forhandling med de aktuelle samarbej
dspartnere,
og disse kontraktvilkår inddrages i ATP’s helhedsvurdering af investeringsmuligheden.
Den særlige
skattestruktur i TDC-investeringen er et eksempel herpå.
—
5. Hvilke lokale tilsynsmyndigheder har ATP været i dialog med i denne sag og hvad betyder det helt
konkret, nàr A TP skriver, at der
“med
sainarhejdspartnere altid vil være et element afgensidig tillid.”
Ved samarbejde med finansielle institutioner tager ATP udgangspunkt i, at disse er reguleret
og kontrolleret
af lokale tilsynsmyndigheder. ATP har i den konkrete TDC-investering ikke taget særskilt kontakt
til lokale
tilsynsmyndigheder, da det er ATP’s forventning, at tilsynsmyndighederne vil undersøge
Macquarie og
udøve de sanktioner, de som myndighed er udstyret med.
ATP’s deltagelse i samarbejder med finansielle handelsmodparter er en vital del af ATP’s
investerings- og
operationelle model. Disse samarbejder er typisk reguleret indenfor en aftalt juridisk ramme,
baseret på
markedsstandarder. Det er ATP’s opfattelse, at det hverken er muligt eller hensigtsmæssigt at
indgå aftaler,
som vil kunne tage højde for alle tænkelige situationer, idet der i løbet af en investerings løbetid
vil kunne
opstå mange uforudsigelige hændelser. ATP’s samarbejde med finansielle handelsmodparter
vil derfor
altid rumme et element af gensidig tillid. Skulle denne tillid blive brudt, vil ATP imidlertid g
i kritisk dialog
eller opsige samarbejdet.
Ved TDC-investeringen omfatter denne tillid blandt andet de detaljerede operationelle valg
i forbindelse
med implementeringen af den fælles strategi samt løbende tilpasning til ændrede markedsf
orhold, der
håndteres løbende af TDC’s bestyrelse. Dette understøttes af governance-strukturen, hvor
de tre danske
pensionsselskaber med tilsammen 50 pct. ejerskab og via retten til at udpege medlemm
er i TDC’s
bestyrelse har medindflydelse på alle væsentlige strategiske valg.
6. Vil
ATP bringe tredjepartscertzficering ind i den såkaldte self-cleaning-proces med MIRA?
Udbytteskattesagen og flere bankers, herunder Macquarie Banks, involvering heri har gjort
stort indtryk på
ATP. ATP er på den baggrund i en kritisk dialog med Macquarie, og ATP foretager ikke
nye investeringer
med MIRACo eller andre selskaber i Macquarie Group, før denne kritiske dialog og medfølge
nde “self
dean ing” proces hos Macquarie Group er afsluttet tilfredsstillende.
ATP har som del af den kritiske dialog presset på for, at Macquarie forholder sig til, hvordan
de kan opnå
en uafhængig certificering/udtalelse fra tredjepart, der bla. kan konkludere, at alle relevante
forholdsregler
3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0014.png
citp=
er taget for at forhindre aggressive skatteforretninger i fremtiden.
7.
Hvad er ATP’s holdning tilfremadrettede samarbejder med Macquaire og/eller dele afMacquarie
Group,
herunder MIRA?
ATP har indledt en kritisk dialog med Macquarie, og ATP foretager ikke nye investeringer med MIRACo
eller andre selskaber i Macquarie Group, før denne kritiske dialog og “self-cleaning” proces er afsluttet
tilfredsstillende. Det kommer til at tage tid at afdække alle detaljer, og denne proces kan ikke
afsluttes
foreløbig som følge af Macquaries verserende sag i Tyskland, der må forventes at tage adskillige år.
Ud over overensstemmelse med den langsigtede porteføljesammensætning opfatter ATP investeringen
i
TDC som en vigtig dansk infrastrukturinvestering, som ATP gerne vil påvirke i den rigtige retning.
Det er
ATP’s vurdering, at der bedst værnes om TDC ved at fastholde ejerskab i selskabet og sikre, at TDC
kan
udvikle sig som forretning såvel for ATP’s medlemmer som for samfundet.
—
8. Hvordan vil A TPfremadrettet sikre sig i sager som denne?
ATP’s investering i TDC er gennemført i overensstemmelse med ATP’s forretningsgang ‘Due Diligence
af
en potentiel investering’ samt ATP’s sædvanlige praksis på området. ATP evaluerer løbende due diligence
processerne på baggrund af erfaringer fra eksisterende investeringer, og dette vil også være tilfældet
for
den pågældende sag.
lnvesteringen i TDC overholder ATP’s gældende politikker på området. ATP vurderer imidlertid løbende
ikke mindst på baggrund af den verserende sag hvorvidt de gældende politikker, forretningsgange
og
praksis er tilstrækkelige, herunder i forhold til en vurdering af fremtidige medinvestorer
og
handelsmodparter.
—
—
9. Hvornår stoppede ATP med at deltage i aktieudlån (såkaldt shortselling)?
ATP foretog aktieudlån i perioden 2002-201 5. ATP har ikke udlånt aktier siden sommeren 2015.
For så vidt angår de afledte instrumenter CFD-kontrakter, hvor man afregner nettokursudviklingen
på en
aktie efter en given kontraktperiode, har ATP ikke handlet i disse siden 1. kvartal 2017.
Se vedlagte bilag i for en kort redegørelse om ATP’s historiske udlån af aktier og handel i CFD-kontrakter.
Vi står naturligvis til rådighed for en uddybn ing eller yderligere spørgsmål.
/
Torben M. Andersen
/
1/
,./
1/I //i)
tian
4
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0015.png
atp=
Bilag 1: ATP’s historiske udlån af aktier og handel i CFD-kontrakter
Resumé
Den seneste tids afdækning af spekulation i udbytteskat har skabt fokus på, at aktieudlå
n også kan
misbruges af modparter i forhold til at opnå refusion af udbytteskat. I dette notat redegøres
for ATP’s
historiske anvendelse af og indtjening på aktieudlån og relaterede finansielle instrumenter.
ATP har ikke foretaget aktieudlån siden 2015 og ophørte med handel i relaterede CFD-kontrakter
(Contract
For Difference, hvor man afregner nettokursudviklingen på en aktie efter en given periode)
i 1. kvartal 2017.
Danske aktier har som hovedregel ikke været udlånt. I meget få tilfælde har en lille beholdnin
g af danske
aktier indgået i et depot med udlån, men de danske skatteregler har sikret, at der ikke har været
basis for
spekulation i udbytteskat fra disse.
ATP har historisk fulgt to forskellige typer at aktieinvesteringsstrategier, hvor det vurderes,
at der kan have
været modparter, der eventuelt har kunnet spekulere i refusion af udbytteskat:
A. Traditionelle aktieporteføljer, hvor en langsigtet investor køber aktier på helt normal vis
(en “lang”
position). Disse porteføljer har i varierende udstrækning været stillet til rådighed til aktieudlå
n via
en depotbank.
B. Såkaldte long/short-strategier, hvor man som i A) er ‘lang” aktierisiko i udvalgte aktier,
samtidigt
med man går “kort” ved at sælge andre aktier, som man ikke har (og opnår en negativ eksponer
ing).
Herved tages en position i den relative kursudvikling mellem to aktier.
I ATP har long/short-strategier både været implementeret på traditionel vis (køb af en aktie
og lån af en
anden aktie, som efterfølgende sælges) og på syntetisk vis via finansielle kontrakter (derivater
kendt som
CFD-kontrakter). Sidstnævnte indeholder mulighed for spekulation i udbytteskat, hvorfor
CFD-handler
medtages i dette notat.
Nedenfor redegøres kortfattet for handelsaktiviteterne siden 2002, hvor ATP første gang
foretog aktieudlån
(CFD-kontrakter blev initieret i 2006). lndtjeningen i forbindelse med disse handler
er behæftet med
betydelig usikkerhed, da udlån i visse tilfælde er prissat som en del af en større aftale med
en depotbank.
Udregningen tager afsæt i den højeste indtjening, som delaftalen kan have genereret2.
lndtjeningen fra
ATP’s historiske udlån af aktier og handel i relaterede finansielle instrumenter er estimeret
til maksimalt at
være 13,4 mio. kroner årligt i gennemsnit over perioden 2002-201 7.
ATP’s historiske udlån af aktier og handel i relaterede finansielle instrumenter, baseret
på henholdsvis den
traditionelle porteføljestrateg i og Iong/shortstrategier, opridses nedenfor.
ATP’s historiske udlån af aktier og handel
i
relaterede finansielle instrument
er
A:
ATP’s investeringer via
traditionelle
aktieporteføljer
I ATP’s traditionelle porteføljeforvaitning, har ATP altid haft eksponering i denne type
strategier i danske
aktier og i nogen udstrækning i udenlandske aktier:
• Den langsigtede danske aktieportefølje, som i dag udgør Ca. 30 mia. kr., har aldrig
været udlånt.
ATP udøver aktivt ejerskab, og derfor har det været afgørende, at ATP altid har været
i besiddelse
af aktierne for at kunne stemme ved og deltage i generalforsamlinger.
• I internationale aktier har der i perioden 2002-2007 været udlånt aktier. ATP har ikke
selv stået for
udlånet, men har tilladt udlån af aktier fra et depot mod betaling. Dette genererede
i perioden i
2
ATP har for flere depotaftaler ikke data for faktiske udlån men kun potentielle udlån via
aktiebeholdningen i
de relevante depoter. Beregningen baseres da på et scenarie med fuld udlåningsgrad.
5
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0016.png
__
_
atp=
•
—
gennemsnit en indtjening på 3,8 mio. kr. pr. år.
Siden 1. kvartal 2017 har ATP efter afviklingen af long/short strategier (se nedenfor)
opbygget en
betydelig portefølje i udenlandske aktier på Ca. 40 mia. kr. Denne portefølje
har ikke været udlånt
ligeledes for at kunne udøve aktivt ejerskab og stemme på generalforsam
lingerne.
Der eksisterer mange irivestorer, der gerne vil gå kort i specifikke aktier og vil
betale for at låne dem (for
at kunne sælge dem). Det kan imidlertid ikke udelukkes, at en del af ovenståen
de indtjening er “ud over
normal”, og at nogle modparter har anvendt aktierne til spekulation i udbytteskat.
B: ATP’s investeringer
via longlshort-strategier (2006 1.
kvartal 2017)
Som en del af ATP’s long/short-strategier blev aktieeksponeringer både foretaget
i almindelige aktier og i
afledte CFD-instrumenter, hvor man afregner nettokursudviklingen på en aktie efter
en given periode.
—
Historiske aktiviteter i aktieudlån:
• ATP udlånte i 2008-2015 udenlandske aktier fra long/short-porteføljen
og tjente maksimalt i
gennemsnit 11,0 mio. kr. pr. år.
• Danske aktier indgik i meget begrænset omfang i disse strategier i perioden
2009-2011, hvor en
aktiebeholdning på op til 75 mio. kr. lå i en portefølje, der kunne udlånes.
Der har dog ikke været basis for spekulation i udbytteskat fra disse danske aktier:
Ifølge danske
skatteregler og praksis vil aktieudlån uden videresalg af aktien medføre, at långiver
(ATP) forbliver
retmæssige ejer og således er skattepligtig af eventuelt udbytte i henhold til de
danske skattereg ler.
• ATP har ikke foretaget aktieudlån fra og med sommeren 2015.
Historiske aktiviteter i CFD-kontrakter:
• ATP handlede CFD-kontrakter på udenlandske aktier i 2006-2017 med maksima
l gennemsnitlig
indtjening på 7,5 mio. kr. pr. år (eksklusiv “kursgevinster” fra bevægelser i aktie
markedet).
• ATP stoppede handler i CFD-kontrakterne efter 1. kvartal 2017.
Ud fra et operationelt perspektiv er CFD-kontrakter at foretrække fremfor køb, salg
og lån af aktier, idet
CFD-kontrakter udgør en mere enkel måde at tage en aktieeksponering i en
valgt periode. En del af
indtjeningen fra CFD-kontrakter i perioden har dog været “ud over normal”
og relateret til modparters
refusion af udbytteskat. Beslutningen om en udfasning af den strategi, der indeholdt
CFD-kontrakter, blev
truffet i sommeren 2016. Processen blev ved direktørskiftet primo 2017 fremskyn
det, så ATP ikke har
handlet med produktet siden 1. kvartal 2017.
Konklusion
ATP’s samlede maksimale indtjening, der
kan have været
relateret til spekulati
on i udbytteskat i forbindelse
med handler under begge strategier i perioden 2002-20 17, har således maksima
lt været 13,4 mio. kr. per
år i gennemsnit, heraf fra aktieudlån maksimalt 7,9 mio. kr. per år i genn
emsnit i 2002-2015 og fra CFD
kontrakter 7,5 mio. kr. per år i gennemsnit i 2002-1. kvartal 2017.
Aktieudlån
Traditionelle aktieporteføljer
og long/short strategi
Long/short strategi
2002-2015
£
1
7,9 mio. kr.
i
CFD-kontrakter
2006-Q1 2017
7,5 mio. kr.
alt*
I
2002-Q1 2017
13,4 mio. kr.
*Tallene i sidste kolonne summer ikke, da det er gennemsn
itsindtjening for forskellige periodelængder.
6
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0017.png
atp=
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
4. december 2018
ATP-08-01-31 1057
Uddybende redegørelse om ATP’s historiske udlån af aktier
Indledning
Som opfølgning på ATP’s svar af den 22. november 2018 om ATP’s historiske udlån af aktier
mv. har
beskæftigelsesministeren i skrivelse af 29. november 2018 bedt ATP om at redegøre yderliger
e for de
historiske udlån af aktier.
lndledningsvist er det vigtigt at understrege, at aktieudlån som udgangspunkt er
en legitim
investeringsaktivitet, hvor investorer kan tage en position i aktiers forventede kursudvikling1.
Aktieudiån
kan således bidrage til at korrigere prissætningen i aktiemarkedet, hvis en aktie har for høj eller
lav kurs.
Handel med finansielle instrumenter, herunder aktier, foregår derudover
i
et marked med
internationale
aktører, som gennem handel fastsætter markedets ligevægtspriser. Disse afhænger dels af de
deltagende
aktørers værdifastsættelse af de enkelte finansielle instrumenter, dels af den afkastskat,
som aktørerne
individuelt pålægges. I markedet findes også investorer, der har en afkastskat på nul, hvilket
f.eks. gør sig
gældende for hollandske og canadiske pensionskasser.
ATP har som tidligere oplyst udlånt aktier. Udlån af aktier skete i en tid, hvor aktieudlån
blev set som et
standardprodukt, og af lov om Forsikringsvirksomhed2 8. juni 2001 (forberedt af Finanstilsynet)
fremgår
det, at aktieudlån er en mulighed for pensionskasser. Over årene er der sket en bevægelse i
markedet for
aktieudlån, der medfører en stigende risiko for, at nogle modparter låner aktier primært
med henblik på
refusion af udbytteskat. Dette skred har bidraget til, at ATP ikke siden 2015 har udlånt aktier
og yderligere
siden 1. kvartal 2017 ikke har handlet i aktiebaserede CFD-produkter3.
Afviklingen af CFD-produkter skal desuden ses i sammenhæng med, at ATP i de senere
år har haft fokus
på konsolidering og forenkling af investeringsaktiviteterne, og samtidig foretaget
en løbende
professionalisering af investeringsstrategier, processer, samfundsansvar mv. Særligt sidstnævn
te kræver
en løbende kalibrering i forhold til samfundsnormernes udvikling, og ATP forsøger tilsvarende
med rammer
og politikker (eksempelvis politikkerne for samfundsansvar, aktivt ejerskab og skat) at sikre,
at ATP både
leverer gode pensioner/afkast til medlemmerne og samtidig lever op til det særlige samfunds
ansvar, som
påhviler ATP.
Samme pointe blev fremhævet af erhvervsministeren på samråd i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 14. november.
(https:llwww.ft.dklaktueltiwebtvlvideo/20 181 Ieru/td, 1 523329.aspx klokken 10:46)
2
Finanstils
ynet, Lov om Forsikringsvirksomhed §6-6a og §87, lagt på Internettet 8. juni 2001.
Contract For Difference, CFD, er en kontrakt, hvor nettokursudviklingen på en aktie afregnes efter
en given periode.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0018.png
atp=
Nedenfor følger svar på de spørgsmål, som beskæftigelsesministeren har frem
ført i sin skrivelse at 29.
november 2018.
Ad Hvornår og hvorfor valgte ATP at indgå i strategier om aktieudlån og handel i
CFD-koritrakter? Og på
hvilket niveau blev det besluttet at igangsætte og afslutte strategier?
ATP påbegyndte i 2002 udlån af aktier. En medvirkende årsag hertil var, at Finan
stilsynet i juni 2001 var
kommet med en positiv afgørelse om forsikringsselskabers og pensioriskasser muli
s
ghed for at deltage i
værdipapirudlån. Da ATP i efteråret 2001 skulle forhandle en ny depotaftale, blev
det på baggrund af
Finanstilsynets afgørelse besluttet at inkludere aktieudlånsmuligheden i aftalen. Depo
tbanken fik således
retten til (mod passende sikkerhedsstillelse) at udlåne aktierne i depotet.
Inklusionen af aktieudlån som instrument blev besluttet af ledelsen i Fondsadm
inistrationen i sommeren
2001 og blev i december 2001 vedtaget af ATP’s bestyrelse som en
del af “Rammer for
porteføljeforvaitningen i 2002’.
ATP’s langsigtede portefølje af danske aktier var ikke en del af udlånet. I enke
lte tilfælde har en lille
beholdning af danske aktier indgået i et depot med udenlandske aktier til muligt udlån
. Danske skatteregler
har dog forhindret spekulation i udbytteskat fra disse.
Chefgruppen i Fondsadministrationen godkendte i december 2005 forberedelse af hand
el i CFD’er og i maj
2006 godkendte bestyrelsen, at ‘Rammer for portefølje-forvaltningen i ATP
gældende for 2006” blev
tilpasset, således at den også inkluderede CFD-instrumentet som godkendt værd
ipapirtype og finansielt
instrument. Handel med CFD-kontrakter blev indledt i sommeren 2006.
En medvirkende årsag til at medtage CFD-kontrakter i porteføljen var, at det
ud fra et operationelt
perspektiv er at foretrække fremfor køb, salg og lån af aktier, idet CFD-kon
trakter udgør en mere enkel
måde at tage en aktieeksponering i en valgt periode. Disse kontrakter har derfo
r i varierende grad været
anvendt som alternativ til aktier.
Som tidligere nævnt afviklede ATP aktieudlån i 2015, men handlede fortsat CFD’er
indtil disse blev
besluttet afviklet i sommeren 2016. Beslutningen om nedlukning af aktieudlån
blev truffet af ledelsen i
ATP’s Porteføljeforvaltningsforretning i november 2015.
Beslutningen i juni 2016 om en kontrolleret afvikling at CFD-handler skete som
del at en omfattende
konsolidering og forenkling af investeringsaktiviteterne i ATP. Samtidig åbne
de en ændring i ATP-loven i
sommeren 2016 op for en mulig hjemtagelse at en række handelsaktivite
ter. Dette var en ganske
omfattende og yderst ressourcekrævende øvelse for ATP-organisationen Tidsp
lanen blev således lagt ud
fra, at det skulle være en kontrolleret og balanceret øvelse uden risiko for væse
ntlige operationelle fejl
og/eller markedsmæssige tab for ATP. Beslutningen om nedlukning blev truffet
af ledelsen i ATP’s
Porteføljeforvaitningsforretning i juni 2016.
Ad Hvad betyder det at indtjeningen “kan have været” relateret til spekulation i udby
tteskat?
Det har været ATP’s udgangspunkt, at aktiedepoterne blev stillet til rådighed for
veletablerede banker, og
at tilsynet med disse er en myndighedsopgave. ATP havde ikke information om,
hvem aktierne blev lånt
ud til og dermed heller ikke, hvilken skattejurisdiktion disse tredjeparter hørte til.
2
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0019.png
atp=
Indtjeningen fra aktieudlån består af en præmie. Det er betalingen for at facilitere, at
andre kan låne
(‘shorte’) aktierne, hvilket er med til at sikre en velfungerende prisdannelse på aktier.
Præmien kan
imidlertid også afspejle modparters betalingsvillighed på baggrund af refusion af udbyttesk
at. Givet den
manglende prisinforniation og udlånsdata, er det ikke muligt at dekomponere de to effekter.
Når ATP formulerer, at indtjeningen “kan have været” relateret til aktieudlån, skyldes det
således, at der
dels er usikkerhed om den samlede indtjening relateret til aktieudlån og CFD-instrumenter,
dels at der ikke
er mulighed for at dekomponere indtjeningen i en præmie fra legitim investoradfærd og
en mulig præmie
fra uønsket adfærd relateret til spekulation i udbytteskat.
Det estimerede indtjeningstal (på maksimalt 200 mio. kr. svarende til 0,08% eller 13,4
mio. kr. årligt af
investeringsafkastet i perioden) er sat til det højeste niveau for indtjening i aktieudlån og CFD-kon
trakter
og indeholder både præmien fra legitim og mulig præmie fra uønsket investoradfærd. Idet der
ikke er belæg
for, at al handel i markedet har været drevet at den uønskede investoradfærd, er
estimatet er et
overkantsskøn for det konstruerede scenarie, hvor udlånsmarkedet udelukkende var drevet
af uønsket
investoradfærd i alle årene 2002-Q1 2017.
—
ATP’s udlån at udenlandske aktier er primært foregået gennem et depot, hvor en bank
som en del af
depotaftalen har fået muligheden for at udlåne ATP’s udenlandske aktier. lndtjeningen fra
udlån af aktier
er derfor i flere tilfælde en del af en samlet prisaftale uden en særskilt pris for udlånsakt
iviteter. Hertil
kommer, at der for flere depotaftaler ikke findes data for faktiske udlån, men kun potentiell
e udlån via
aktiebeholdnirigen i de relevante depoter. Beregningen baseres derfor også på et
scenarie med fuld
udlåningsgrad.
Ved manglende data for udlån er der således beregnet, hvad indtjeningen maksimalt kunne
have været4.
Disse valg er truffet for at belyse den størst mulige indtjening, som delaftalen om aktieudlån
kunne have
genereret, men tallet er som illustreret og tidligere beskrevet behæftet med betydelig usikkerhe
d og er
sandsynligvis væsentligt lavere end de 13,4 mio. kroner i gennemsnit per år.
Ad Hvornår blev ATP bekendt med dette (at indtjeningen “kan have været” relateret til
spekulation i
udbytteskat), herunder i hvor lang tid ATP har været bekendt med at der har været en indtjening
“ud over normal” via disse strategier?
Som nævnt kan aktieudlån have en fuldstændig legitim motivation, hvor investorer kan
tage en position i
aktiers forventede kursudvikling. Udlån af aktiver er således i sig selv ikke problema
tisk, hvilket
understreges af, at den europæiske centralbank siden 2015 har anvendt obligationsudlån
til at sikre, at
aktiverne i det massive opkøbsprogram i kølvandet på finanskrisen ikke udtørrede markedet
.
ATP’s udlån af udenlandske aktier er som beskrevet ovenfor foretaget via et aktiedepo
t, hvor aktierne for
depotbanken stilles til rådighed for mulige aktieudlån. Priserne for aktieudlån dannes
i et marked, hvor
internationale aktører har forskellige skattesatser f.eks. betaler pensionskasser i Holland
og Canada 0
pct. i afkastskat i deres respektive hjemlande. Disse aktører vil træffe investeringsbeslutn
inger ud fra
forventet afkast, når skattebetalinger er tilbagesøgt.
—
I indtjeningsestimatet er således anvendt den højeste prisstruktur fra de kontrakter, hvor strukturen
er kendt, og det højeste tilladte
omfang af aktieudlån er lagt til grund.
3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0020.png
atp=
Disse aktører, der har en ekstra værdi af udbyttebetaling på grund af retten til refusion af udbyttesk
atten,
kan være i markedet og tage en position i et aktielån ud fra et ønske om at shorte, fx i en
long/short
strategi5. Dette er en legitim investoradfærd, og disse handler har sandsynligvis været foretaget
i hele
perioden.
Ud fra et ønske om at forstå præmierne på aktieudlån bedre skiftede ATP i løbet af 2014 til selv
at være
involveret i depotbankens udlån af ATP’s udenlandske aktier. Dette gav ATP større indblik
i forhøjet
markedsaktivitet omkring udbyttedatoer, et sæsonmønster der kan antyde en forhøjet risiko for,
at der har
været handler drevet ud fra et motiv om at opnå refusion af udbytteskat. Dette førte i løbet
af 2015 til en
erkendelse af, at markedet for aktieudlån var blevet “forurenet” af aktører, der havde fokus på
udbytteskat,
og at det ikke længere var foreneligt med ATP’s særlige samfundsansvar at udlåne aktier.
Ad Hvor stor en andel afA TP’s samlede indtjening i de pågældende
år,
stammede fra de omtalte aktieudlå
n
og CFD-kontrakter?
lndtjeningen fra aktieudlån og CFD-kontrakter er
i
alt estimeret til tilsammen maksimalt at være
200 mio.
kr. over perioden 2002 2017 svarende til knap 0,8 promille af investeringsafkastet i perioden
eller 13,4
mio. kr. årligt,
jf.
tabel i nedenfor
-
lndtjeningsestimatet er behæftet med betydelig usikkerhed, da indtjen ingen er del af en samlet
prisstruktur
for mere omfattende depotaftaler.
Tabel
1: Maksimal indtjening af udlån af aktier og CFD-kontrakter i forhold til samlet investeringsafkast
i
.__r’
Aktieudlån
CFD-
kontrakter
I aIt
2002-2015
2006-Qi 2017
7,9 mio. kr.
110 mio. kr.
90 mio. kr.
0,05%
0,04%
0,08%
7,5 mio. kr.
13,4 mio. kr.
2002-Q1 2017
*Tallene i sidste kolonne summer ikke, da det er gennemsnitsindtjen
ing for forskellige periodelængder.
200
mio. kr.
Torben M. Andersen
Ved at tage en long position i (købe) én aktie og en
short
position (låne) i en anden aktie, tager
man en eksponering mod den
relative udvikling i de to aktier.
4
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0021.png
atp=
Bes kæftigelsesm in stenet
Ved Stranden 8
1061 København K
7. december 2018
ATP-08-01 -311057
Redegørelse for samarbejdet med Macquarie
ATP har den 27. november 2018 modtaget en anmodning fra beskæftigelsesministeren om en skriftlig
redegørelse om samarbejdet med Macquarie i forbindelse med teknisk gennemgang den 14. december
2018. Anmodningen indeholder 3 konkrete spørgsmål, der er besvaret nedenfor.
1. Hvorfor indgik man samarbejdet med Macquarie om købet af TDC i betragtning af at banken allerede på
det tidspunkt var kendtfor at placere udbytte i skattely, og i betragtning af at det allerede på det tidspunkt
var kendt, at SKAT har et krav overfor Macquarie på 700
mio.
kr. begrundet i at banken har trukket udbytte
ud afKøbenhavns Lufthavn og placeret pengene i skattely i
Luxembourg?
ATP foretog investeringen i TDC sammen med de danske pensionsselskaber PFA og PKA samt Ml RACo.
MIRACo er et engelsk selskab forvaltet af Macquarie Infrastructure & Real Assets (Europe) Limited
(“MIRA”). MIRA udgør en del af Macquarie Group. MIRA er en af verdens største og mest erfarne
infrastrukturinvestorer, der rejser kapital gennem infrastrukturfonde fra institutionelle investorer, som fx
(danske) pensionskasser og Iivsforsikringsselskaber. MIRA’s investerede midler i TDC ejes kun i
begrænset omfang af Macquarie (under i pct. af TDC ifølge Macquarie selv), da MIRA’s fonde primært
investerer for en lang række institutionelle investorer (herunder andre danske investorer). TDC er ATP’s
eneste investering foretaget i samarbejde med et selskab i Macquarie Group. ATP har således ikke
foretaget investeringer med Macquarie Bank.
ATP har sammen med de øvrige ejere, herunder MIRACo, foretaget en langsigtet infrastrukturinvestering
i TDC baseret på et forventet stabilt, nisikojusteret afkast samt det forhold, at investeringen passer ind i
ATP’s langsigtede porteføljesammensætning. ATP ser et forretningspotentiale i den ambitiøse strategi om
at forbedre TDC’s langsigtede konkurrenceevne gennem et fornyet fokus på udrulning af en fremtidssikker
fiberinfrastruktur og i opdelingen af selskabet i en netværksfokuseret enhed og en kundevendt enhed.
ATP vurderede på baggrund af kendskabet til den verserende skattesag for Københavns Lufthavne A/S
fra MIRA’s tid som ejer, at det var særligt vigtigt, at der i TDC-investeringen blev udarbejdet en aftale, hvor
konsortiet sikrede, at alle ejerne betaler den skat, som de er forpligtet til i Danmark.
For at mindske den identificerede risiko vedrørende skattebetalinger blev der derfor i konsortiet etableret
en struktur i Danmark, hvor udlodning af udbytte, betaling af renter eller andre udlodninger til en investor
uden indeholdelse eller med nedsættelse af kildeskat kræver dokumentation fra de danske
skattemyndigheder for, at investoren er berettiget til en reduceret skat i Danmark i henhold til danske
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0022.png
atp=
skatteregler.
De tre danske pensionsselskaber, der tilsammen ejer 50 pct. af TDC, skal således se dokumentation fra
skattemyndighederne og godkende udbetaling af udbytte, betaling af renter eller andre udlodninger, før
MIRACo kan modtage reducerede danske skattebetalinger. MIRACo og MIRA fik dermed en skattemæssig
fodlænke på for at undgå tvivlsspørgsmål om skattebetalinger i forbindelse med TDC-investeringen.
Den samlede ejerandel på 50 pct. betyder, at de tre danske pensionsselskaber har retten til at udpege
halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne i TDC og har medindflydelse på alle væsentlige beslutninger så
som forretningsstrategi, ledelsesudpegning, organisationsstruktur, finansieringsstruktur mv.
Det var ATP’s vurdering, at MIRA ville finde andre (udenlandske) medinvestorer til TDC-investeringen, hvis
ikke de tre danske pensionsselskaber var gået med i investeringen.
ATP anser TDC for en vigtig infrastrukturvirksomhed i Danmark. I sidste ende blev
investeringsbeslutningen derfor en afvejning af på den ene side at sikre en investering i TDC, der passer
godt ind i ATP’s langsigtede porteføljesammensætning, og ønsket om at have en dansk ejerkreds af TDC
og på den anden side risikoen ved at have MIRA som samarbejdspartner. Med den indhegnede
skatteproblematik i ejerkonsortiet har ATP vurderet, at skatterisikoen ved MIRA blev reduceret
tilstrækkeligt, således at investeringen samlet set var attraktiv.
ATP var ikke ved tidspunktet for overvejelserne om TDC-transaktionen bekendt med Macquaries
involvering i CumEx-transaktioner og ej heller bekendt med den nuværende topledelses angivelige viden
og godkendelse heraf. Havde ATP været bekendt med de pågældende forhold, havde ATP ikke foretaget
investerin gen i TDC med MIRA.
2. Kan det bekræftes, at ATP på sin generalforsamling den 16. marts 2018 blev advaret imod at indgå i et
konsortium med bl. a. Macquarie om køb af TDC, begrundet i, at banken var kendtfor at placere penge i
skattely?
Det bekræftes, at ATP sammen med PFA og PKA på TDC’s generalforsamling den 16. marts 2018 blev
spurgt til, hvordan de “kunne gå i samarbejde med en kapitalfond, som var kendt for at bruge skattely og
sin manglende lyst til at betale skat”.
Jævnfør besvarelsen af spørgsmål 1 blev der i konsortiet etableret en særlig struktur i Danmark, hvor
konsortiet sikrer, at MIRA i forbindelse med TDC-investeringen betaler den skat, som de er forpligtet til i
Danmark. Ingen i ejerkredsen kan få reduktion i kildeskattebetalinger uden dokumentation fra de danske
skattemyndigheder for, at investoren er berettiget til en reduceret skat i Danmark i henhold til danske
skatteregler.
3. Hvorfor mener ATP, at deres skarpe kritik afMacquaries rolle i udbytteskandalen kun skal have
konsekvenser for det fremtidige samarbejde og ikke for det nuværende samarbejde i ejerkredsen afTDC?
Ud over at investeringen i TDC passer godt i ATP’s porteføljesammensætning, opfatter ATP den
langsigtede investering i TDC som en vigtig dansk infrastrukturinvestering, som ATP gerne vil påvirke i den
rigtige retning. ATP er en langsigtet investor og bidrager med aktivt ejerskab til den langsigtede
værdiskabelse i TDC. Det er ATP’s vurdering, at der bedst værnes om TDC ved at fastholde ejerskab i
2
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Orientering om ATP-redegørelser vedrørende samarbejde med Macquire, fra beskæftigelsesministeren
1986057_0023.png
atp=
selskabet og sikre, at TDC kan udvikle sig som en sund forretning
det danske samfund.
—
såvel for ATP’s medlemmer som for
ATP’s investering i TDC er omfattet af en aftale mellem de involverede parter, og ATP’s handlemuligheder
er således dækket af denne aftale. Et salg af ATP’s ejerandel af TDC, til f.eks. MIRA, vurderes ikke at være
hensigtsmæssigt. Et frasalg kan medføre yderligere usikkerhed om TDC, da de danske pensionskasser i
så fald ikke længere har 50 pct. af ejerskabet og ikke vil kunne kontrollere væsentlige beslutninger i TDC,
ligesom det vil åbne for, at dansk kerneinfrastruktur falder på udenlandske hænder.
ATP har indledt en kritisk dialog med Macquarie, og ATP foretager ikke nye investeringer med MIRACo
eller andre selskaber i Macquarie Group, før denne kritiske dialog og “self-cleaning” proces er afsluttet
tilfredsstillende. Det kommer til at tage tid at afdække alle detaljer, og denne proces kan ikke afsluttes
foreløbig som følge af Macquaries verserende sag i Tyskland, der må forventes at tage adskillige år.
ATP ser frem til en god dialog under den tekniske gennemgang 14. december 2018 og står naturligvis til
rådighed for en uddybning eller yderligere spørgsmål.
/
..
Torben M. Andersen
3