SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 123
Offentligt

Til

Sundheds- og Ældreministeriet

Dokumenttype

Rapportudkast

Dato

November 2018

UNDERSØGELSE

KØRETIDER I

HJEMMEPLEJEN

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

UNDERSØGELSE

KØRETIDER I HJEMMEPLEJEN

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll.dk

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

3.3

4.1

4.2

4.3

5.1

5.2

5.3

INDLEDNING

Baggrund og formål med undersøgelsen

Metodisk tilgang

Læsevejledning

SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

Kompleksitet og forskellige hensyn i planlægning af

plejeopgaver

Idealtypemodeller

Perspektiver på arbejdstilrettelæggelse af køretiden

–

set

med medarbejdernes øjne

DELANALYSE 1: TVÆRGÅENDE ANALYSE

Kompleksitet og forskellige hensyn

Arbejdstilrettelæggelse

Sammenfatning delanalyse 1

DELANALYSE 2: IDEALTYPEMODELLER

Beskrivelse af kørelistemodeller

Læseguide

–

beskrivelse af ikoner og ordliste

Sammenfatning delanalyse 2

BILAG - UDDYBENDE OM METODE

Udvælgelse af kommuner

Dataindsamling

Komparativ analyse

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

INDLEDNING

1.1

Baggrund og formål med undersøgelsen

Planlægning i hjemmeplejen er en kompleks opgave, der skal tage hensyn til en række forskel-

lige ting. Eksempelvis skal besøg tilrettelægges, så de tager hensyn til borgerens behov samt

medarbejdernes vagtskemaer. Planlægningen skal også tage hensyn til forhold såsom varierende

afstande mellem borgerne og medarbejdernes forskellige fagligheder. Samtidig har forskellige vil-

kår såsom kommunens ydelsesmodel, geografi, trafik og organisering af hjemmeplejen betydning

for planlægningsopgaven.

Kørelister

er et centralt værktøj i tilrettelæggelsen af arbejdet i hjemmeplejen. De indeholder en

plan for besøg hos borgerne og omtales også som medarbejdernes

individuelle ’ruter’. Køreli-

sterne varierer fra dag til dag, og selvom nogle medarbejdere har faste ruter, justeres de lø-

bende af de ansvarlige vagtplanlæggere på baggrund af pludseligt opståede situationer såsom

akutte ændringer i borgernes behov og sygemeldinger blandt personalet.

Der er i kommunerne forskellige tilgange til planlægning af besøg og køretider i hjemmeplejen og

dermed forskellige

kørelistemodeller.

De forskellige modeller giver varierende grad af fleksibilitet

og gennemsigtighed og har i sidste ende betydning for de medarbejdere, hvis arbejde er tilret-

telagt af kørelisterne, og de borgere, som modtager ydelser fra hjemmeplejen. Det er derfor in-

teressant at få kendskab til, hvordan tilrettelæggelsen af arbejdet i hjemmeplejen ser ud på

tværs af kommuner og leverandører.

På grund af begrænset viden om forskelle i brug af kørelister og betydningen for hjemmeplejens

arbejde har Sundheds- og Ældreministeriet bedt Rambøll Management Consulting (Rambøll) om

at gennemføre en undersøgelse af køretider i hjemmeplejen. Formålet med undersøgelsen er at

kortlægge og beskrive, hvordan besøg og køretider planlægges i hjemmeplejen. Herunder om

køretider fremgår synligt, hvordan hjemmeplejen er organiseret, hvordan der visiteres til ydel-

ser, og hvordan generelle hensyn og akutte hændelser håndteres. Endelig er formålet at af-

dække oplevede muligheder og udfordringer for medarbejdere og ledere ved forskellige tilgange

til planlægning. Arbejdet med denne undersøgelse er kvalificeret af en interessentgruppe,

som

har bidraget ift. at byde ind med relevante perspektiver på design, metoder og analyse.

Denne rapport bidrager således med viden om, hvordan den komplekse planlægningsopgave

håndteres i forskellige kommuner, hvordan forskellige

kørelistemodeller

giver forskellige mulig-

heder og udfordringer i planlægningen, og hvordan det i sidste ende påvirker medarbejdernes

hverdag.

Planlægningen er således en væsentlig opgave, hvor en mere eller mindre hensigtsmæssig til-

gang kan have en række forskellige konsekvenser både for medarbejderne i deres daglige ar-

bejde samt for borgerne, der modtager hjemmepleje.

Undersøgelsens fund kan dermed være et udgangspunkt for at drøfte egen praksis på området i

kommuner og hos leverandører af hjemmepleje. Derfor udgives rapporten også i en pixiudgave

til alle kommuner og private leverandører. I pixiudgaven er hovedpointerne om de forskellige

modeller samlet og formidlet i et lettilgængeligt format.

Interessentgruppen har bestået af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, FOA, KA-pleje samt repræsentanter fra tre

kommuner.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

1.2

Metodisk tilgang

Undersøgelsen tager udgangspunkt i et komparativt design med fokus på sammenligning af

hjemmeplejen i syv forskellige kommuner. Dataindsamling og analyse bygger på kvalitativ me-

tode med både individuelle interviews, fokusgruppeinterviews og observationer.

Undersøgelsens datagrundlag udgøres af besøg hos hjemmeplejen i syv kommuner, hvor vi har

interviewet 63 interviewpersoner i alt fordelt på social- og sundhedshjælpere- og assistenter, sy-

geplejersker, daglige ledere, planlæggere og chefer fra forvaltningsniveau. Boksen nedenfor giver

et overblik over det samlede datagrundlag.

Boks 1-1: Undersøgelsens datagrundlag

Dataindsamlingen omfatter følgende:



Seks gennemførte interviews med 1-3 deltagere fra myndighedsniveau, 10 interviewpersoner i alt.

Syv gennemførte interviews med 1-2 daglig ledere*, 11 interviewpersoner i alt.

12 gennemførte interviews med 1-2 planlæggere*, 15 interviewpersoner i alt.

Syv gennemførte fokusgruppeinterviews med 3-5 medarbejdere (sygeplejersker, social- og sund-

hedshjælpere- og assistenter), 27 interviewpersoner i alt.

Observation af planlægger ved to forskellige leverandører/distrikter i alle kommuner.

Observation af medarbejdere i fem kommuner (København, Sønderborg, Silkeborg, Struer og

Vesthimmerland).

* Hos én af de besøgte hjemmeplejedistrikter/leverandører er daglig leder ansvarlig for planlægning af kørelister, og

derfor er disse interviews afholdt i samme interview.

Dataindsamlingen har til formål at belyse:

•

Kørelistemodellen, det vil sige, hvordan besøg og køretider planlægges i hjemmeplejen,

herunder om køretiderne fremgår synligt af kørelisterne.

Strukturelle forholds betydning for planlægning, det vil blandt andet sige kommunens

geografiske forhold, om der visiteres i enkeltydelser eller pakker, og hvordan

hjemmeplejen er organiseret.

Generelle hensyn i planlægningen, herunder hensyn til at skabe kontinuitet for borgerne

og medarbejderne, afstande, ændringer i borgernes tilstand, forskellige fagligheder og

kompetencer blandt medarbejderne og overenskomster.

Hensyn til akut opståede situationer som nødkald, akutte hændelser hos borgerne og

medarbejderes sygemeldinger.

Oplevede muligheder og udfordringer ved kørelistemodellen for medarbejdere og ledere.

•

Dataindsamlingen har således fokuseret på de forhold, som har betydning for planlægningen af

kørelisterne. Det vil sige, at fx hjemmeplejens organisering og kommunens ydelsesmodel under-

søges i forhold til

betydning for planlægning,

men det er ikke inden for undersøgelsens formål at

beskrive og analysere disse forhold i sig selv.

På baggrund af dataindsamlingen er tre idealtypemodeller for planlægning beskrevet og analyse-

ret. Det skal bemærkes, at der i nogle kommuner på samme tid eksisterer flere kørelistemodel-

ler, og at modellen, der udfoldes i denne undersøgelse, er afhængig af, hvilket distrikt der er tale

om, og hvilket vagtlagt der er tale om. Modellerne er identificeret på baggrund af, hvorvidt og

hvordan køretiden fremgår på kørelisterne i dagvagten i den/de distrikter, der har indgået i un-

dersøgelsen. Mens der overordnet er tre forskellige tilgange til dette, er der imidlertid en række

andre forhold, som adskiller kommunerne inden for modellerne.

Derfor er der også foretaget en analyse af disse forhold, som tydeliggør, at selvom det er muligt

og relevant at se på idealtypemodeller, er det også interessant og nødvendigt at se på andre væ-

sentlige forhold for at forstå planlægningsopgavens kompleksitet.

I bilaget er undersøgelsens metode uddybet, herunder bl.a. kriterier for kommuneudvælgelse,

dataindsamling samt metode til identifikation af idealtypiske modeller og analyse af disse.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

1.3

Læsevejledning

Denne rapport præsenterer resultaterne af Rambølls undersøgelse af køretider i hjemmeplejen.

Rapporten er inddelt i fire overordnede kapitler:

1) Indledning og metode

2) Sammenfatning og fremadrettede perspektiver

3) Delanalyse 1: Tværgående analyse af kompleksitet og forskellige hensyn i planlægnings-

opgaven

4) Delanalyse 2: Idealtypiske modeller for planlægning.

Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af analysens hovedobservationer samt fremadrettede

perspektiver for planlægning i hjemmeplejen.

Analysen består af to dele: en deskriptiv analyse af generelle hensyn i udførelsen af plejeopgaver

samt en komparativ analyse i form af tre idealtypemodeller for planlægning af kørelister, der fun-

gerer som værktøjer til at strukturere plejeopgaverne.

Kapitel 3 indeholder den deskriptive analyse med fokus på de forhold og hensyn, som gør hjem-

meplejens planlægning kompleks, men ikke knytter sig direkte til kørelistemodellen. Herunder

hvordan denne kompleksitet imødekommes af planlæggernes kompetencer og it-værktøj.

Med afsæt i den deskriptive analyse og nuancering af kompleksiteten i planlægnings- og opgave-

løsningen beskrives i kapitel 4 tre idealtypemodeller for planlægning af kørelister. Modellerne be-

skrives ift. deres muligheder og udfordringer for at imødekomme de forskellige hensyn samt de

oplevede muligheder og udfordringer hos medarbejdere og ledere.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

2.1

Kompleksitet og forskellige hensyn i planlægning af plejeopgaver

Analysen viser, at mange forskelligrettede hensyn gør planlægningsopgaven og udførelsen af ple-

jeopgaver i hjemmeplejen til en dynamisk og kompleks opgave, der kræver styring, overblik og

strukturering.

Der er identificeret en række centrale forhold og hensyn i planlægningen af kørelister:

•

Krav til specifikke faglige kompetencer

Geografiske afstande med henblik på at reducere køretiden mest muligt

Kontinuitet og sammenhæng i borgerens forløb

Personlige relationer og præferencer blandt borgere og medarbejdere

Forskellige krav til dokumentation

Udvikling i borgerens tilstand og plejebehov

Plejeopgavens kompleksitet

Overholdelse af overenskomster

Samspillet mellem de mange hensyn og løbende udvikling i borgerens tilstand og plejebehov,

medarbejderhensyn mv. gør det til en løbende opgave at planlægge og koordinere kørelister, der

i videst muligt omfang tilgodeser alle hensyn.

Til at løse planlægningsopgaven har alle på nær hjemmeplejen i én kommune ansat en planlæg-

ger enten i en fuldtids- eller deltidsstilling, der varetager planlægning af kørelisterne samt den

løbende koordinering heraf. Planlæggerne har en sundhedsfaglig baggrund som social- og sund-

hedsassistent- eller hjælper. De har dermed et stort kendskab og fagligt indblik i plejeopgavernes

kompleksitet. Dertil er planlæggerne udvalgt på baggrund af at have udvist et godt overblik og

evne til at strukturere arbejdsopgaver samt flair for it-systemer. Det skyldes, at planlægningsar-

bejdet i alle kommuner understøttes af it-systemer, der typisk integrerer omsorgssystemer, vagt-

planer, visitation og kørelister i samme system.



Planlæggerfunktionen

vurderes som værende helt central i hjemmeplejen grundet de

mange løbende hensyn og koordinering. Det er derfor en fordel, vurderer kommunerne,

hvis der er en fuldtidsplanlægger. Én eller flere fuldtidsplanlæggere aflaster både de dag-

lige ledere, og medarbejderne, som kører ude hos borgerne, samt understøtter god ser-

vice for borgerne.

Trods bred enighed om, at planlæggerfunktionen bidrager til struktur og styring af kørelisterne,

efterspørges der i enkelte kommuner yderligere muligheder for at uddanne personale i varetagel-

sen af planlæggerfunktionen, der foruden struktur, faglig indsigt og it-kompetencer ligeledes

kræver viden om økonomi og ledelse.

2.2

Idealtypemodeller

På baggrund af interviews og observationsstudier i syv kommuner er der identificeret tre idealty-

piske modeller for, hvordan de forskellige hjemmeplejeleverandører planlægger køretider på kø-

relisterne.

Model A:

Køretiden fremgår ikke synligt på kørelisten, men indgår som en del af besøg.

Model B:

Køretiden fremgår som større transportblokke 3-4 gange i løbet af en køreliste, som

medarbejderne selv skal forvalte.

Model C:

Køretiden fremgår mellem hvert besøg på kørelisten.

Hjemmeplejeleverandørerne adskiller sig også på andre parametre, som har betydning for køreli-

sterne. Blandt andet i forhold til, hvordan der visiteres til ydelser, og hvordan ændringer i køreli-

ster håndteres. Det kommer til udtryk i beskrivelsen af idealtypemodellerne, hvor variation mel-

lem leverandørerne fremhæves.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

Samtidig er generelle muligheder og udfordringer ved idealtypemodellerne interessante, og der

er derfor i højere grad fokus på variationen mellem modeller fremfor mellem hjemmeplejeleve-

randører/kommuner.

Perspektiver på arbejdstilrettelæggelse af køretiden

–

set med medarbejdernes

øjne

På baggrund af erfaringerne fra medarbejderne fra de besøgte hjemmeplejeleverandører kan en

række perspektiver fremhæves:

2.3



Frihed og mulighed for selvtilrettelæggelse

af køretid og delvist i besøgenes indhold

styrker det faglige skøn, der giver medarbejderne en oplevelse af at have kontrol og

kunne koncentrere sig om kerneopgaven; borgerens plejebehov.

Jo mere detaljerede kørelisterne er

mht. beskrivelse af besøg og køretider, desto

mindre fleksibel er kørelisten for medarbejderen. Det gør det vanskeligere at imøde-

komme akutte hensyn såsom sygefravær og dermed opståede ændringer i kørelisten for

den enkelte medarbejder samt akutte hændelser ude hos borgerne.

Detaljeret planlægning af køretid og synlig køretid

giver nogle medarbejdere ro,

idet de ved, at der er taget højde for køretid, herunder varierende afstande, transport-

middel og trafik. Derudover er det en fordel for nye medarbejdere, afløsere og vikarer, at

kørelisten for den fastlagte rute er detaljeret planlagt, fordi det i mindre grad kræver, at

medarbejderen har kendskab til området og borgerne for selv at kunne tilrettelægge og

forvalte tiden på kørelisterne.

Tid til dokumentation eller planlagt ’hvid tid’

til både kørsel og dokumentation i kø-

relisterne er med til at øge oplevelsen af fleksibilitet hos medarbejderne modsat de ste-

der, hvor kørelisten er fyldt helt op med besøg og køretider. Nogle medarbejdere trives

med denne fleksibilitet. Mens det for andre medarbejdere kan skabe frustration, når tiden

til dokumentation inddrages ved akutte hændelser.

Introduktion til nye medarbejdere og vikarer

kunne med fordel indeholde en grun-

dig introduktion til kørelistemodellen og den praksis man i det enkelte vagtlagt har om-

kring planlægning af køretiden. Der er en variation og en logik i hver type af kørelistemo-

del, som vil være god at lære at kende i forbindelse med introduktion til arbejdet i det

enkelte hjemmeplejedistrikt.



SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

DELANALYSE 1: TVÆRGÅENDE ANALYSE

I dette kapitel præsenteres den deskriptive analyse (delanalyse 1). Det indledes med en beskri-

velse af generelle hensyn og forhold, der i samspil skaber kompleksiteten i planlægningen og løs-

ningen af hjemmeplejens plejeopgaver. Dernæst følger en beskrivelse af arbejdstilrettelæggel-

sen, der udfolder kompleksiteten i opgaveløsningen yderligere ved at belyse, hvordan planlæg-

ningen af en køreliste og hensyntagen til de forskellige forhold er en løbende proces.

Figur 3-1: Overblik over generelle hensyn og strukturelle forholds betydning for kørelister

Figur 3-1 illustrerer de mange forhold, der påvirker planlægningen og dermed kompleksiteten i

hjemmeplejens planlægning. For det første er der en række hensyn, der skal tages højde for, og

som dermed påvirker planlægning af kørelister (grå

cirkel).

Det er disse forhold, som er beskre-

vet nærmerede i indeværende delanalyse 1.

I delanalyse 2 beskrives de tre idealtypemodeller for planlægning af køretiden. Disse idealtype-

modeller indledes med en beskrivelse af de strukturelle forhold (den

blå kasse

til venstre) så-

som organisering, ydelsesmodel, transportmidler, delegering af sygeplejefaglige ydelser og pri-

vate/kommunale leverandører, da disse forhold skaber nogle forskellige forudsætninger for den

valgte tilgang til planlægning af kørelisterne i praksis. For hver idealtypemodel skaber den valgte

tilgang i planlægningen af køretider på kørelisterne forudsætninger, herunder muligheder og be-

grænsninger, i forhold til at imødekomme akutte hændelser såsom nødkald, sygemeldinger og

ændringer i borgerens tilstand, der sker, mens medarbejderne er ude på deres rute.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

3.1

Kompleksitet og forskellige hensyn

Planlægning af besøg i hjemmeplejen er en kompleks opgave, der vedrører ruteplanlægning og

udarbejdelse af kørelister. Dette udgør en central del af arbejdstilrettelæggelsen i hjemmeplejen.

Planlægningen kræver blik for mange forskellige og til tider modsatrettede hensyn. Nedenfor be-

skrives de forskellige forhold og hensyn. Dernæst beskrives planlægningsfunktionen i kommu-

nerne.

Forskellige fagligheder

I planlægningen af kørelisterne tager planlæggeren hensyn til besøgenes kompleksitet, og hertil

hvilke faglige kompetencer et besøg kræver. Dette gøres dels ved, at social- og sundhedsassi-

stenter tager de besøg, der kræver denne specifikke faglighed såsom håndtering af medicindose-

ring, insulin, plaster, stomi, kateter og øvrige opgaver under sundhedsloven. Kørelisterne for so-

cial- og sundhedsassistenter indeholder typisk besøg, der spreder sig over større geografiske om-

råder, fordi denne faglighed ikke kræves ved alle besøg. Dermed har social- og sundhedsassi-

stenterne typisk mere køretid end social- og sundhedshjælpere.

Ledere og planlæggere oplever et sti-

”Vi

har fået flere opgaver over tid. Sygehusene lægger

gende krav til specialiserede kompeten-

flere og flere opgaver over på hjemmeplejen. Det bli-

cer. Det skyldes blandt andet, at bor-

ver mere og mere avancerede plejeopgaver. Nogle af

gerne udskrives tidligere fra sygehusene,

dem bliver vi også nødt til at sige nej til. Når sygehu-

sene udskriver patienter, lægger de meget over på

og at plejeopgaven som en konsekvens

hjemmeplejen.”

Strategisk leder, myndighed

deraf er mere kompleks. Samtidig ses en

høj delegering af opgaver fra sygeplejen

til hjemmeplejen. Planlæggerne under-

streger, at de tager højde for medarbejdernes specialiserede kompetencer i planlægningen af kø-

relisterne, hvor de hele tiden vurderer, hvilken medarbejder der bedst kan løse den pågældende

plejeopgave.

Varig udvikling i borgerens behov

Den visiterede ydelse er visiteret ud fra borgerens aktuelle behov for hjælp, når visitationen fin-

der sted. Da plejeopgaven løses for mennesker, er plejebehovet imidlertid ikke konstant, men

udvikler sig over tid og kan variere fra dag til dag. Ændringer i borgernes tilstand og behov udgør

dermed et variabelt forhold i planlægningen af kørelisterne, som kræver løbende opfølgning,

kommunikation og dokumentation. Hjemmehjælpsmodtagernes plejebehov kan udvikle sig over

tid. Det kan enten skyldes, at plejebehovet aftager fx for borgere, der har modtaget hjemme-

hjælp grundet en fysisk funktionsnedsættelse i forbindelse med en operation. Omvendt kan bor-

gerens plejebehov også tiltage, hvis borgerens tilstand forværres. I begge tilfælde dokumenterer

medarbejderne borgerens udvikling og giver planlæggeren besked, hvis der er brug for ekstra tid

hos borgeren.

Såfremt der er tale om en varig ændring i borgerens pleje-

behov, og der er behov for en justering i den visiterede tid,

kontaktes visitationen. Der er forskel på, hvor smidigt

samarbejdet med visitationen opleves fra hjemmeplejens

side i forhold til at få visiteret ekstra tid. Det er typisk plan-

læggeren, der står for kontakten til og den løbende dialog

med visitationen om justeringer i borgernes plejebehov.

”Hvis

en borger bliver sengelig-

gende, så må vi lægge ekstra tid

ind. Vi lægger det ind med det

samme, og så giver vi besked til vi-

sitationen, og så godkender de

det.”

Planlægger

Geografiske forhold

Hjemmeplejen varetager plejeopgaver hjemme hos borgeren, hvorfor kørsel mellem disse besøg

er en forudsætning for opgaveløsningen. Geografiske overvejelser og planlægning af mindst mu-

lige afstande mellem besøgene er derfor et centralt hensyn i planlægningen af kørelisterne.

”Vi

sætter borger og køreliste sammen ud fra geografi, men også ud fra, hvilken funktion der er brug for;

hjælper eller assistent. Samtidig tager vi også højde for, hvornår på dagen der er

behov for pleje.”

Planlægger

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

Alle kommuner i nærværende undersøgelse fordeler besøgene på kørelister ud fra geografiske

overvejelser, hvor besøg i samme geografiske område placeres på samme køreliste. De geografi-

ske hensyn kan dog sjældent stå alene, hvorfor hensynet til afstande altid vurderes i et samspil

med de øvrige forhold, der er relevante for det enkelte besøg såsom kompleksiteten af plejeop-

gaven.

Alle steder benyttes firmabiler og elcykler som transportmiddel. I byerne, hvor der er kortere af-

stande, og det kan være svært at finde en parkeringsplads, benyttes cykler, mens der til længere

afstande benyttes biler. De medarbejdere, som typisk kører længere

–

fx social- og sundhedsas-

sistenter

–

kører derfor nogle steder altid i bil. På samme måde køres altid i bil om aftenen og på

nattevagter.

Hvis medarbejderne har en elcykel til rådighed, men væl-

”Førhen

talte vi meget om tid, men så

ger at køre i egen bil, kompenseres de ikke. Hvis medar-

fik vi elcykler, og det har givet dem lidt

bejdere kører i egen bil i stedet for firmabil, kompenseres

mere luft i programmet.”

Leder

de i nogle tilfælde. Fx er der hos én af de private hjem-

meplejeleverandører mulighed for, at medarbejderne kan

køre ud hjemmefra i egen bil, fordi der ikke er morgenmøde, og fordi deres rute ligger i det om-

råde, de selv bor i. Det sparer køretid, at medarbejderne ikke skal hen til kontoret for så at køre

tilbage til det område, de kom fra. Medarbejderne kompenseres i disse tilfælde ikke for brug af

egen bil.

Kontinuitet

Kontinuitet er et vigtigt hensyn med henblik på at skabe sammenhæng i borgerens forløb. Plan-

læggerne tager højde for dette ved, at de fleste medarbejdere som udgangspunkt kører faste kø-

relister, således at borgeren som udgangspunkt modtager besøg af den/de samme medarbej-

der(e). Derved kommer der så få forskellige medarbejdere/faggrupper i borgerens hjem som mu-

ligt. Eksempelvis varetager social- og sundhedsassistenter også plejeopgaver, der kan varetages

af social- og sundhedshjælpere, hos de borgere, hvor de varetager øvrige plejeopgaver, der kræ-

ver social- og sundhedsassistentens faglighed.

Det fremhæves samtidig, at det at køre den samme køreliste er mest effektivt tidsmæssigt, fordi

medarbejderne kender deres rute samt borgernes rutiner og bolig.

Hensynet til kontinuitet bliver blandt andet udfordret af sygefravær, hvor medarbejdere må

dække hinandens kørelister, eller der må tilkaldes eksterne vikarer. Det er ligeledes en udfor-

dring for kontinuiteten, hvis der er stor udskiftning i det faste personale.

Personlige forhold/præferencer

”Medarbejderne kører med faste ruter og

har de

Planlæggerne giver udtryk for, at der tages

samme borgere, men er de fraværende, så må

hensyn til, hvis borger og medarbejder har en

vi jo gøre et eller andet. Vi gør, hvad vi kan, for

personlig relation, som gør det uhensigtsmæs-

at det er den faste, som kommer ved borge-

ren.”

Planlægger

sigt, at denne medarbejder udfører plejeopga-

ven. Det gælder relationer såsom familie, na-

boer, venner o.l.

Samtidig tages der også hensyn til medarbejderes personlige og fysiske forhold såsom allergier,

graviditet og skavanker fx dårligt knæ eller rygproblemer m.fl.

Der er således både personlige forhold og præferencer blandt borgere og medarbejdere, som

planlæggerne forsøger at tage højde for. Planlæggerne fortæller, at de ikke altid kan efterkomme

alle ønsker, da andre hensyn som faglighed vejer tungere end en borger eller medarbejders præ-

ferencer.

Enkelte planlæggere fortæller, at de kan skrive noter om personlige forhold og præferencer di-

rekte ind i it-værktøjet, så de husker det til næste gang. De fleste fortæller dog, at denne viden

først og fremmest er ’inde i hovederne’ på planlæggerne.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

Dokumentation

Det varierer i de besøgte kommuner, hvorvidt der afsættes tid i kørelisten til dokumentation. Tid

til dokumentation er alle steder en del af den visiterede tid til ydelsen, uden at det dog fremgår

synligt, hvor mange minutter dokumentationen udgør.

Nogle steder lægges der op til, at al doku-

mentation foretages på ruten, det vil sige

”Vi har et kvarter til dokumentation om dagen.

hos borgeren eller lige efter endt besøg. An-

handlingsanvisning kan ikke skrives på telefonen

–

dre steder er der afsat særskilt tid til doku-

den skal skrives på computer. Men ellers er der

mange, som er blevet gode til at dokumentere ude

mentation på kørelisterne - typisk i forbin-

hos borgerne. Dog kan det være en udfordring at

delse med frokostpausen eller i slutningen

dokumentere på ruten, hvis man er på cykel, og

af dagen. Her skal planlæggerne således

det regner. Så

finder man en opgang.”

Medar-

tage højde for og inkorporere dokumentati-

bejder

onstid i kørelisterne. Mængden af dokumen-

tation er typisk størst for social- og sund-

hedsassistenterne, da en stor del af deres opgaver er delegerede

opgaver fra sygeplejen, hvor der ifølge sundhedsloven er krav om dokumentation.

Løbende ændringer

Da borgeren fortsat bor i egen bolig, tager planlæggerne hensyn til, at hjemmeplejens services

skal tilpasses borgerens hverdag. I denne sammenhæng tages der højde for, hvis borgeren skal

til lægen, i aktivitetscenter, får besøg fra pårørende eller lignende forhold, der kan betyde, at

borgeren skal være klar på et bestemt tidspunkt.

Overenskomster

Planlæggerne skal også tage hensyn til medarbejdernes overenskomster ift. fridage, pauser, ar-

bejdstid mm. Hos de private hjemmeplejeleverandører er medarbejderne typisk ikke omfattet af

overenskomst, om end det også fra disse leverandører understreges, at man lægger vægt på

fleksibilitet og hensyn til medarbejdernes ønsker. Hensynet til overenskomster opleves som en

selvfølge blandt planlæggerne, så det er ikke noget, de tager særligt højde for i udarbejdelsen af

kørelisterne, da vagtplanlægning typisk varetages af den daglige leder før kørelisterne udarbej-

des og planlægges i faste systematiske skemaer, hvor der er taget højde for overenskomster.

Kørelisterne tildeles derimod efter, hvilke medarbejdere der er på arbejde den pågældende dag.

Overenskomster har dog en betydning ved sygemeldinger, da det betyder, at planlæggerne ikke

bare kan tilkalde en anden medarbejder, både fordi de skal tage hensyn til fridage og regler om

varsling af ændringer i vagtplanen. Derfor tilkaldes der sjældent en ekstra medarbejder ved syg-

dom meddelt om morgenen. Er planlæggeren derimod bekendt med fravær et par dage i forve-

jen, kan det løses på frivillig basis, fx ved at planlæggeren spørger ud på eventuelle morgenmø-

der, om nogen har mulighed for at tage en ekstra vagt den pågældende dag mod en fridag en

anden dag.

Nogle steder er vagtplanlægningssystemet koblet op til samme it-system, som kørelisterne plan-

lægges i. Her bliver medarbejdere i kørelistesystemet markeret med en bestemt farve på de

dage, hvor de har fri, og planlæggerne kan nemt tage højde for dette i planlægning af køreli-

sterne. Andre steder sidder planlæggerne med medarbejdernes vagtplan i papirform ved siden

af, når kørelisterne udformes.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

3.2

Arbejdstilrettelæggelse

Som beskrevet ovenfor er der mange og til tider modsatrettede hensyn, der skal balanceres i ud-

arbejdelsen af kørelisterne. I dette afsnit beskrives indledningsvist processen for udarbejdelsen

af kørelisterne. Dernæst beskrives planlægningsfunktionen og de it-systemer, der understøtter

planlægningen.

Udarbejdelse af kørelisten

Grundet de mange hensyn og forhold, der skal tages højde for i planlægningen, som løbende kan

udvikle sig, er planlægningen af kørelisterne en dynamisk proces, hvor kørelisterne løbende bli-

ver tilpasset. Figur 3-2 nedenfor illustrerer i overordnede træk kørelistens udvikling i kraft af de

løbende inputs og ændringer i de mange hensyn og forhold.

Figur 3-2: Proces for planlægning og udvikling af kørelister

*Hos de to private hjemmeplejeleverandører afholdes der ikke morgenmøder. Medarbejderne møder dog ind og henter

bil/cykel og eventuelt andre hjælpemidler, før de går i gang med dagens besøg. Nogle medarbejdere har aftaler om at møde

senere - fx kl. 08:00, fordi der ikke er morgenmøde.

Planlæggerfunktionen

Planlægningen varetages i alle de besøgte kommuner af medarbejdere, som tidligere har arbej-

det som social- og sundhedshjælper- eller assistent og således har en sundhedsfaglig uddan-

nelse. Planlæggerfunktionen har dermed en dyb faglig forståelse og et indblik i, hvad det er for

plejeopgaver, der skal løses hos borgerne samt kompleksiteten heri. Planlæggeren er typisk ud-

valgt på baggrund af at have udvist gode kompetencer inden for struktur og planlægning samt en

personlig interesse og flair for it. De fleste steder er de blevet oplært i brugen af planlægningssy-

stemerne, enten gennem kurser eller sidemandsoplæring.

Det understreges af planlæggere og daglige ledere, at det kræver et godt geografisk kendskab til

hjemmeplejedistriktet at varetage planlæg-

ningsopgaven. Planlæggerfunktionen varetages

”Man

skal kende området, for at man kan plan-

lægge ruter. Vi lægger mærke til, hvor lang tid

enten i en fuldtidsstilling eller i en deltidsstil-

det tager og har selv kørt det, så nu ligger det

ling, der kombineres med fortsat varetagelse af

sådan lidt på

rygraden.”

Planlægger

udførende opgaver.

Af hensyn til de mange ændringer og justeringer, der løbende skal koordineres på kørelisterne, er

der fordele ved at have en fuldtidsplanlægger. Hvis der generelt ikke er en planlægger, er det

medarbejderne, der skal koordinere og justere ændringer i kørelisterne i løbet af vagten. De

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

steder, hvor der er en fuldtidsplanlægger, koordineres alle opkald (på nær nødkald

) og de deraf

følgende ændringer i køreplaner som regel af planlæggeren. På den måde forstyrres medarbej-

derne mindre i deres arbejde, og de daglige ledere kan koncentrere sig om andre opgaver.

I nogle kommuner varetager planlæggeren ligeledes modtagelse af nødkald og øvrige henvendel-

ser på borgertelefonen. Hermed frigives der tid til, at medarbejderne varetager kerneopgaven

hos borgerne, da de ikke skal koordinere nødkald med kolleger. Det understøtter god service hos

borgeren, fordi medarbejderne i mindre grad bliver forstyrret af telefonen, mens de er hos andre

borgere, og borgeren eller den pårørende, der ringer, får fat i en medarbejder (planlæggeren),

der har mere tid, idet de ikke står midt i et besøg hos en anden borger.

Selvom der er bred enighed om, at planlæggerfunktionen bidrager med stor værdi i forhold til ko-

ordination og planlægning af kørelisterne, fremhæves det enkelte steder som en begrænsning

ved den nuværende planlæggerfunktion, at man ikke har særskilt viden og kompetencer inden

for planlægning og balancering af de mange hensyn og ansvar, der følger med denne funktion.

”Oftest er planlæggerne

dygtige medarbejdere med flair for it og planlægning, som er blevet prikket på

skulderen,

og så er der sket en sidemandsoplæring […]. De skal gerne have en økonomisk forståelse, for

når man planlægger besøg, handler det rigtig meget om økonomi. Det vil vi gerne dygtiggøre dem inden

for. Vi tror på, at det vil give en bedre styring af de visiterede timer og arbejdsglæde.”

Hjemme- og sygeplejechef

It-systemer

Planlæggernes vigtigste værktøj er it-systemerne. Det skaber overblik og struktur, og kobler de

mange informationer, der indgår i planlægningen af kørelister. I langt de fleste tilfælde er plan-

lægningsværktøjet integreret, så blandt andet vagtplaner og visitationer er en del af samme it-

system. De integrerede it-systemer letter planlægningen, fordi visitationer, dokumentation på

borgerne, vagtplaner og kørelister er koblet op til samme it-system. Det gør samtidig systemet

sårbart, hvis it-systemet er nede. Andre steder er der ét system til visitation, ét andet til borger-

nes oplysninger osv. og ét tredje system til planlægning af kørelister. Her lægges alle visitationer

manuelt over i planlægningssystemet.

Planlægningssystemet er koblet direkte op til medarbejdernes kørelistesystem, de typisk tilgår

via en app på deres arbejdstelefon/tablet eller bærbar. Ændringer på kørelisterne opdateres au-

tomatisk på medarbejdernes kørelister. Manglende mobilnetværksdækning kan dog være en ud-

fordring, når der sker ændringer i kørelister i løbet af dagen, da opdateringerne i så fald ikke slår

igennem. Det betyder, at planlæggeren skal ringe og sikre sig, at medarbejderne har modtaget

en eventuel ændring.

Nogle steder modtager planlæggeren nødkald, mens det andre steder er medarbejderne i marken, der modtager nødkald, mens de er

ude på deres rute.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

3.3

Sammenfatning delanalyse 1

Hensyn til geografiske afstande med henblik på at reducere køretiden mest muligt, kontinuitet og

sammenhæng i borgerens forløb, personlige relationer og præferencer blandt borgere og medar-

bejdere, forskellige krav til dokumentation, udvikling i borgerens tilstand og plejebehov, plejeop-

gavens kompleksitet og krav til specifikke faglige kompetencer samt overholdelse af overens-

komster er nogle af de centrale hensyn, der tages højde for i planlægning af hjemmeplejeopga-

ven.

Denne komplekse opgave løses dels ved at planlægge og udforme kørelister, der skal sikre over-

blik og guide medarbejderne i at udføre plejeopgaverne mest hensigtsmæssigt. Til at udforme

disse kørelister har langt størstedelen af de besøgte hjemmeplejeleverandører en medarbejder

ansat i en planlæggerfunktion på enten deltid eller fuldtid.

Planlæggerfunktionen sikrer i høj grad struktur og koordination af de mange hensyn. Opgavens

kompleksitet erkendes blandt ledere, der i enkelte kommuner desuden efterspørger uddannelses-

muligheder, der kan klæde planlæggerne endnu bedre på til at varetage funktionen.

Planlæggerens arbejde understøttes endvidere af it-systemer, der sikrer overblik og struktur på

udformningen af kørelisterne. De fleste steder integrerer vagtplaner forhold som visitation, doku-

mentation og kørelisterne via it-systemer, der er koblet til og interagerer med hinanden.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

DELANALYSE 2: IDEALTYPEMODELLER

På baggrund af interviews og observationsstudier i syv kommuner har vi udledt tre idealtypiske

modeller, der overordnet opsummerer, hvordan køretiden tilrettelægges i de forskellige tilgange

til kørelisterne. Formålet med dette er at belyse, hvordan de delvist forskellige tilgange tilveje-

bringer forskellige muligheder og udfordringer i forhold til at imødekomme de mange hensyn i

planlægningen og udførelsen af hjemmeplejeopgaverne.

4.1

Beskrivelse af kørelistemodeller

I boksen nedenfor beskrives de tre idealtypemodeller for kørelister. De tre kørelistemodeller er

idealtyper, og derfor er der variation mellem kommunerne inden for hver model. Denne variation

er beskrevet, hvor det er relevant. I opsummeringen af modellernes muligheder og udfordringer

er der dog fokus på generelle træk ved idealtyperne.

Figur 4-1: Beskrivelse af idealtypemodellerne med muligheder og udfordringer

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

4.2

Læseguide

–

beskrivelse af ikoner og ordliste

De tre idealtypiske kørelistemodeller er beskrevet ud fra forskellige temaer, som beskrives kort i

boks 4-1 nedenfor.

Boks 4-1: Beskrivelse af ikoner og temaer

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

Model A

–

Ingen synlig køretid indlagt

Beskrivelse: Medarbejderne har en køreliste, hvor køretiden indgår som en

del af besøget

Indledning

Kørelistemodellen er identificeret i én ud af de syv kommuner: Københavns Kommune. Derfor er

modellen beskrevet på baggrund af empiri indsamlet i en bykommune i hovedstadsområdet. Ne-

denstående beskrivelse af modellen tager udgangspunkt i kommunens beskrivelser.

Kørelistemodel

Overordnet er denne kørelistemodel kende-

”Førhen havde vi virkelig ”minuttyranni”, men det

tegnet ved, at køretiden ikke fremgår som

har vi ikke mere

–

nu er vi overgået til en blokmo-

en del af kørelisten, og besøgene ligger der-

del og en køreliste uden synlig køretid.

(…)

Den

for lige efter hinanden, som

’perler

på en

frihed har de lige skullet vænne sig til, men i dag

er medarbejderne glade for det og særligt det

snor’. Der er i tidsplanen en overordnet

samarbejde, der opstår med borgeren og mulighe-

tidsblok for det samlede besøg hos borgeren

den for at jonglere med tiden.”

og ikke nogen tidsblok afsat til køretid mel-

Planlægger

lem hvert enkelt besøg. Sluttidspunktet for

besøg a bliver dermed starttidspunktet for

besøg b. Den eneste køretid, som fremgår, er en

’køre-ud-blok’,

hvor der er afsat 20 minutter til,

at medarbejderne kan komme ud til den første borger på deres køreliste.

Ydelsesmodel

Ydelserne visiteres i pakker, hvor borgeren fx visiteres til en lille, en mellem eller en stor blok på

baggrund af funktionsniveau. Desto dårligere funktionsniveau, desto flere ressourcer og større

blok. Medarbejderne i hjemmeplejen har den opfattelse, at køretiden indgår som en del af besø-

gene, og at man derfor selv skal sørge for også at have tid nok til transport. Det er meget tyde-

ligt, at både medarbejdere og ledelsen ser kørelisterne i tæt relation til blokmodellen. Blokmodel-

len er en ydelsesmodel, hvor det i høj grad er op til den enkelte medarbejder at sikre at besøg og

indsatser tilvejebringes inden for tidsrammen af de samlede blokke. Dermed bliver opleves køre-

listemodellen, som afspejler denne blokstruktur, også som en fleksibel kørelistemodel.

Organisering/organisatoriske rammer

Geografisk organisering

Området er delområde af Københavns Kommune, som er opdelt i tre distrikter, der dækkes af i

alt seks teams, hvoraf de fem alene består af social- og sundhedshjælpere og det ene team alene

består af social- og sundhedsassistenter. Antallet af medarbejdere kan variere. Det typiske er

dog omkring seks medarbejdere i hvert team. Hvert team har en disponent, som er ansvarlig for

sit eget team og den generelle planlægning. Organiseringen og inddelingen i teams er til for at

afhjælpe store afstande på kørelisterne, så medarbejderen bruger mindst mulig tid på transport.

Den daglige leder påpeger, at teamstrukturen er med til at skabe en øget ansvarsfølelse over for

hinanden, og alle har derfor en opfattelse af, at man hjælper hinanden, når man kan, hvilket

også er med til at få kørelistemodellen til at fungere i praksis. Lederen mener også, at team-

strukturen og dermed ansvarsfølelsen bidrager til at

”Opdeling

med to medarbejdere pr.

mindske antallet af sygedage blandt medarbejderne,

borger fungerer rigtig godt

–

de kan

hvilket også i sidste ende gør det nemmere at få

sparre med hinanden. Førhen havde de

planlægningen af kørelisterne til at fungere i praksis.

deres

”egen borger”, og der var vores

I de enkelte teams er der lavet en 3-til-2-ordning,

hvor to medarbejdere deles om en borger, så den ene

tager besøget hos en borger de tre første hverdage i

ugen, mens en anden kollega tager besøget de to sid-

ste hverdage. Ordningen skaber et ekstra hensyn i

vagtplanlægningen, fordi sammensætningen af med-

arbejder i forhold til borger bliver mere kompleks, da

indtryk, at man godt kunne komme til

at mangle nogle nye øjne på situatio-

nen, og at relationen til borgeren blev

for familiær. Og det går ikke. For det er

vigtigt, at vi kan distancere os - vi kan

have fokus på faglighed.” -

Planlæg-

ger

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

der nu skal tilknyttes to faste medarbejdere til den samme borger. Modsat er gevinsten, at der

opstår en højere grad af faglig sparring mellem medarbejderne omkring borgeren. Samtidig ople-

ver borgerne en større kontinuitet i deres dagligdag, fordi de kender de medarbejdere, der kom-

mer i deres hjem i hverdagene.

Det er lederen og planlæggeren, som har det overordnede ansvar for de seks teams, og det er

planlæggeren, som er hovedkoordinator i forhold til kørelisten, lige som det også er hende, som

retter kørelisten til ved akutte hændelser eller generelle ændringer, som fx aftales på teammø-

derne. Organiseringen gør, at det er planlæggeren, som har det samlede overblik, hvilket giver

medarbejderne en følelse af tryghed, og at der er styr på tingene, også hvis der opstår uforud-

sete hændelser. Planlæggeren italesætter sig selv som en form for

’bagstopper’.

Faglig organisering

I forhold til faglighed består hvert team primært af social- og sundhedshjælpere. Der er kun ét

team, som har social- og sundhedsassistenter, og de har derfor en tværgående rolle (se figur A),

fordi de løser de opgaver i regi af sundhedsloven, fx medicindispensering, som kræver social- og

sundhedsassistenternes faglighed. Dette kan godt skabe udfordringer i planlægningen af køreli-

sterne, fordi social- og sundhedsassistenterne dermed skal dække et større geografisk område,

og derfor i højere grad end social- og sundhedshjælperne er udfordret på køretiden, der ikke

fremgår som en del af kørelisten.

Akutte hændelser

Nødkald og akutte hændelser hos borgeren

Nødkald registreres hos et call center, hvor der sidder en række centrale medarbejdere, der for-

deler opkaldene videre til lokale distrikter. Hvis opkaldet vedrører en borger fra et af hjemmeple-

jens tre distrikter, viderestilles opkaldet til hjemmeplejens call center. Her er det planlæggeren,

der modtager opkaldet, som dernæst ringer til en medarbejder, der har ledig tid på sin køreliste

eller til en medarbejder, som befinder sig i området. Bemandingen af nødkaldet sker altid ud fra

et hensyn til kompetencer. Planlæggerne lægger dernæst en blok ind i deres køreliste, som hed-

der nødkald.

Sygefravær

Ved sygemeldinger og akutte hændelser koordinerer planlæggeren med medarbejderne på da-

gens morgenmøde og afklarer, hvilke ressourcer der er til rå-

dighed, så den sygemeldtes køreliste kan blive fordelt mel-

”Hvis

en medarbejder er syg, så ringer

lem de resterende medarbejdere i teamet. Hvis teamet ikke

de ind til mig, og så dækker teamet

kan få fordelt alle besøgene, kan planlæggeren flytte ydelser

det. Vi har et godt fællesskab, og vi er

gode til at hjælpe hinanden. Så løber

såsom rengøring til en anden dag.

Selvom medarbejdere beskriver, at man godt kan risikere at

skulle løbe ekstra stærkt grundet en sygemelding, så er det

ikke opfattelsen, at en sygemelding vælter kørelisterne. Kø-

relistemodellen gør, at man lettere kan flytte rundt på besø-

gene og fordele dem ud blandt de resterende medarbejdere

uden at skulle tage hensyn til en stram og fastlagt køretidsplan.

man lidt ekstra stærkt den dag, og el-

lers må vi ringe til borgeren og rykke et

besøg, hvis det kan lade sig gøre

–

rengøring.”

Planlægger

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

Muligheder og udfordringer

Muligheder



Frie rammer opleves som fleksibelt for medarbejdere

Generelt er kørelistemodellen en meget åben model med en meget lille grad af topsty-

ring, som ifølge både leder og medarbejdere er med til at skabe øget frihed og fleksibili-

tet. Modellen er med til at skabe en følelse af frihed hos medarbejderne, fordi de nu blot

skal koncentrere sig om, at borgerne får den nødvendige hjælp og støtte, de er berettiget

til, og som vurderes fagligt relevant. Medarbejderne skal ikke fokusere på, præcis hvor

meget tid borgeren får, og skal derfor ikke overholde en meget fast tidsplan, som kan

virke som en stressfaktor.



Giver medarbejder rum til selvtilrettelæggelse og muliggør faglige skøn ude hos borgeren

Medarbejderne får mulighed for at tilrettelægge, hvor meget tid der skal bruges hos den

enkelte borger ud fra borgerens behov og deres faglige vurdering. Derudover giver mo-

dellen plads til mere medbestemmelse fra medarbejderne, hvilket ifølge den daglige leder

giver medarbejderne en følelse af autonomi og signalerer, at ledelsen har tillid til sine an-

satte, hvilket skaber trivsel og tilfredshed hos medarbejderne.

Hensyn til akutte hændelser og sygemeldinger

Modellen giver gode muligheder for at lave ændringer/tilpasninger på dagen, fx ved

akutte hændelser og sygemeldinger.

Nem at anvende for planlægger

Slutteligt er modellen også tidsbesparende og nem at anvende for planlæggere, fordi

man ikke minutiøst skal sidde og udregne afstande og køretid mellem hvert enkelt besøg.



Udfordringer



Nye medarbejdere skal lære at forvalte de frie rammer

Som ny medarbejder kan det være svært at gennemskue, hvor lang tid man skal bruge

hos den enkelte borger, når man hverken kender borgeren og heller ikke har en køreliste

med faste tidspunkter at forholde sig til. Det er svært at forklare og sætte en ny medar-

bejder ind i den forholdsvis løse arbejdsgang, og derfor bliver tilgangen,

at ”øvelse gør

mester”.

Det kan skabe en del frustration for nye medarbejdere i starten af deres ansæt-

telse. Problemet forsøges imødegået med en indkøringsperiode på 14 dage, hvor der af-

sættes lidt ekstra tid mellem hvert besøg samt ved at mindske antallet af besøg i løbet af

de første 14 dages ansættelse.



Matcher ikke medarbejdere, der ikke trives med selvtilrettelæggelse

Ledelsen og planlæggeren fremhæver, at der er enkelte medarbejdere, som har svært

ved at arbejde under den store grad af frihed og selvbestemmelse. Tilfredsheden med

modellen er meget personafhængig og kan skabe udfordringer for medarbejdere, der tri-

ves bedre med at møde ind og præcis kan se, hvad de skal hvornår, og hvor meget af ti-

den de skal bruge på kørsel.

Kræver høj grad af koordinering mellem medarbejdere og planlægger

En forudsætning for, at modellen kan fungere optimalt, er, at man har en stor grad af

faglig sparring samt tilbagemelding til planlæggeren, når der er noget på kørelisten, som

ikke fungerer efter hensigten. Fx fremhæves morgenmøderne af 20 minutters varighed

som meget vigtige, fordi de skaber plads og tid til forventningsafstemning, og det giver

medarbejderne ro i maven, før de kører ud til borgerne. Generelt opfattes koordinering

og tilbagemeldinger som ekstra vigtigt, fordi medarbejderne selv forvalter tiden i løbet af

dagen og derfor er afhængige af, at de overordnede rammer for kørelisten stemmer

overens med den dagligdag, som medarbejderen møder.



SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

Model B

–

køretid indlagt som transportblokke

Beskrivelse: Medarbejderen forvalter selv tilrettelæggelsen af køretiden

mellem hvert enkelt besøg

Indledning

Denne kørelistemodel er identificeret på baggrund af besøg i to kommuner; Holbæk og Sønder-

borg. Det er begge kommuner karakteriseret som landkommuner, der tilhører to forskellige regi-

oner. I de besøgte distrikter i kommunerne anvender de større transportblokke. Disse forskellige

karakteristika kommer til udtryk i nedenstående beskrivelse af kørelistemodellen, hvor fælles-

træk er fremhævet, men hvor det også beskrives, hvor kommunernes modeller adskiller sig fra

hinanden.

Kørelistemodel

Kørelisten består af besøg, der ligger

’som perler på en snor’.

Det betyder, at besøg ligger tæt op

ad hinanden uden tidsmæssige eller på kørelisten synlige mellemrum. Der er afsat tid til køretid i

form af større transportblokke eller

’hvid

tid’ af ca. 15-20 minutters varighed 2-4 gange i løbet af

en køreliste. Det gælder typisk en transportblok/hvid tid om morgenen, middag samt en blok i

slutningen af kørelisten.

Planlæggerne tager endvidere højde for de store afstande ved

at tilpasse transportblokkene/de hvide blokke nogenlunde ud

fra deres viden om afstande og området. De indlægger desu-

den en ekstra transportblok til besøg i yderområder.

”Normalt

lægger jeg tre kasser

ind, men når der er store af-

stande, så lægger jeg nogen eks-

tra små nogen ind.”

Planlæg-

ger

xnx

Ydelsesmodeller

I de to kommuner visiteres borgerne til henholdsvis ydelsespakker i den ene kommune og større

enkeltydelser i den anden kommune. I kommunen, hvor borgerne visiteres til ydelsespakker, til-

deles borgeren tid til en samlet op-

gaveløsning pba. en vurdering af

”Man har samlet flere ydelser under en enkelt ydelse. Det gør

det nemmere. Der er så tilknyttet en prosatekst til enkeltydel-

deres samlede plejebehov. Herun-

serne, den bruger jeg så tid på at rette i, da det er den, der

der kan nogle borgere bruge min-

udspecificerer, hvad der konkret skal ske.”

Planlægger

dre tid end visiteret og andre bor-

gere bruge al tiden i pakken, fordi

ydelsespakkerne rummer et tidsspænd vurderet pba. borgerens tilstand. Denne model rummer

en fleksibilitet, der gør det muligt at tilpasse det enkelte besøg efter borgerens aktuelle behov fra

dag til dag og dermed understøtter medarbejderens faglige skøn.

I kommunen, der arbejder med store enkeltydelser, visiteres borgeren til en mindre pakke, fx

personlig pleje. Denne model er mere fleksibel end enkeltydelser og dog mere specificeret end

ydelsespakker, da det er udspecificeret, hvad tiden er visiteret til. For planlæggeren gør dét det

lettere at ændre og tilpasse indholdet i ydelsen til den enkelte borger en smule uden inddragelse

af visitationen hver gang, idet ydelserne rummer en vis fleksibilitet. Det betyder samtidig, at de

skal arbejde med færre besøgsblokke pr. køreliste, hvilket gør deres planlægning lettere sam-

menlignet med enkeltydelser, som de tidligere har arbejdet med.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

Organisatoriske rammer

Geografisk organisering

De besøgte kommuner er opdelt i større geografiske

distrikter,

der er lokalt forankret forskellige

steder i kommunen. Inden for distrikterne er de opdelt i

grupper,

der er opdelt efter geografi i

distriktet samt et rehabiliteringsteam i én af kommunerne. Inden for gruppen er de yderligere

inddelt i mindre

teams

(3-6 medarbejdere) centreret omkring byer i det geografiske område.

Denne organisering understøtter kontinuitet hos borgerne, idet det primært er den samme med-

arbejder og sekundært en anden medarbejder i området (springere), der besøger borgeren.

Organiseringen er ydermere med til at minimere køretiden i de geografisk store områder, fordi

medarbejderne besøger borgere inden for det samme område. Tilknytningen af faste medarbej-

dere i lokalområderne og samarbejdet mellem medarbejderne i disse områder styrker medarbej-

dernes overblik over, hvilke kollegaer de kan trække på i nærområdet ved nødkald eller akutte

hændelser. Det sparer både medarbejderne transporttid, fordi vedkommende er i området, samt

tid anvendt på koordination, fordi de ved, hvem de skal ringe til. I den ene kommune læses med-

delelser om borgere højt i de mindre grupper. Dette understøtter sparring mellem medarbejderne

og styrker samtidig deres kendskab til borgerne inden for lokalområdet. Det er med til at under-

støtte kontinuiteten i besøget, såfremt en kollega er syg, holder fri eller lignende, da medarbej-

deren, der træder til, overordnet kender borgerens situation.

”I de mindre grupper kan vi følge med i, hvad der sker ved borgerne. I hver

gruppe kan man således

have en føling med, hvad der sker; man kender borgerne. Det er også nemmere, hvis der kommer et

nødkald

–

for så ved man,

hvem man skal ringe til.”

Medarbejder

Faglig organisering

Syge- og hjemmeplejen er overordnet organiseret på tværs af distrikterne under en syge- og

hjemmeplejechef. I den ene kommune har syge- og hjemmeplejen i distrikterne hver deres di-

striktsleder, mens der i den anden kommune er én daglig leder for syge- og hjemmeplejen i di-

striktet. Inden for distrikterne er syge- og hjemmeplejen organiseret i monofaglige teams, der

kører ud fra samme centrale placering. I kommunen, hvor den daglige ledelse er adskilt, er syge-

og hjemmeplejen adskilt fysisk, idet de møder ind to forskellige steder (dog i bygninger ved siden

af hinanden). Hjemmeplejeteams består både af social- og sundhedshjælpere- og assistenter,

hvor hovedparten er social- og sundhedshjælpere.

I begge kommuner italesættes en udvikling

”Vi ringer sammen med sygeplejen, hvis man

mod en mere tværfaglig organisering på

skal være sammen ved en borger. Der er meget

tværs af syge- og hjemmeplejen. De delta-

logistik i det. Hvis det er med sygeplejersken, så

gende medarbejdere påpeger, at den mono-

plejer jeg at finde ud af, hvem det er, og så afta-

ler vi, at vi lige ringer sammen.”

Medarbejder

faglige organisering udfordrer kommunikatio-

nen og koordinationen mellem syge- og hjem-

mepleje. Det skyldes til dels, at relationerne

ikke er så stærke, og medarbejderne derfor ikke altid ved, hvem de skal kontakte ved spørgsmål.

Samtidig kræver det meget koordination telefonisk i løbet af dagen ved dobbeltbesøg, fordi de

ikke mødes og koordinerer fra morgenstunden. Nogle medarbejdere oplever, at det kan være

meget forstyrrende for løsningen af deres kerneopgave, når de afbrydes af telefonen ved så-

danne koordinationsbehov.

Akutte hændelser

Nødkald

Nødkaldstelefonerne fordeles i den ene kommune om morgenen på morgenmødet. Det er typisk

to medarbejdere, der arbejder om eftermiddagen, der tager denne opgave, så de ikke behøver

overlevere telefonen til frokost, mens det i den anden kommune fordeles af planlægger på et par

kørelister. Ved nødkald ringer medarbejderen, der har nødkaldstelefonen, fortrinsvis til borgerens

kontaktperson, som alligevel skal besøge borgeren. Denne medarbejder bytter rundt på sin liste,

så de kan tage ud til denne borger straks. Hvis det ikke er muligt, kontaktes en anden medarbej-

der, der er i nærområdet, for at sikre, at borgeren får hjælp hurtigst muligt. Såfremt nødkaldet

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

betyder, at medarbejderen kommer langt bagud på sin køreliste, ringer vedkommende rundt til

sine kollegaer og hører, om der er nogen, der kan hjælpe med andre besøg på kørelisten.

Akutte hændelser

Akutte hændelser i borgernes hjem betyder, at nogle besøg tager længere tid end planlagt. En

daglig leder understreger, at smidigheden er nødvendig for at få hverdagen til at hænge sam-

men. Hermed menes en smidighed i form af en fleksibilitet i forhold til at foretage og følge sine

faglige skøn og imødekomme borgernes aktuelle behov. Hermed skrider kørelisterne nogle

gange, hvilket kan betyde, at medarbejderne bliver nødt til at lave om i rækkefølgen på nogle

andre besøg, fordi nogle borgere har brug for besøg på bestemte tidspunkter. Andre gange kan

medarbejderen blive nødt til at ringe og spørge en kollega om hjælp til at nå alle planlagte besøg

på kørelisten. Dette løses typisk ved, at alle, når de er færdige med deres morgenbesøg, ringer

rundt og spørger, om nogen har brug for hjælp, før de kører ind til frokost.

Ændringer i borgerens behov

Borgeren kan kontakte hjemmeplejen på en borgertelefon i dagtimerne på hverdage med prakti-

ske beskeder, og uden for dette tidsrum kan borgerne kontakte hjemmeplejen via vagttelefonen.

Hvis planlæggeren modtager et opkald her, der medfører en ændring på en køreliste, eller hvis

planlæggeren har overset en advis, der medfører en ændring af en køreliste, efter medarbej-

derne er kørt ud, ringer planlæggeren til medarbejderen for at sikre sig, at medarbejderen opda-

ger ændringen.

Sygefravær

Sygemeldinger meddeles telefonisk, når planlægger møder ind. Den sygemeldtes køreliste forde-

les som udgangspunkt over de øvrige medarbejdere. Jo flere medarbejdere, der er i teamet, des

mindre betyder en sygemelding, idet der er flere at fordele kørelisten over. En tommelfingerregel

er, at den første køreliste fordeles, dernæst opsøges hjælp i de øvrige teams, og sidste udvej er

at tilkalde en vikar. Dele af transportblokken/den hvide tid, der er indlagt på kørelisten, inddra-

ges ved sygdom. Hvis det er muligt, flytter planlæggeren besøg såsom rengøring og medicindo-

seringer til en anden dag, hvis disse besøg kan vente. I den ene af kommunerne inddrager plan-

læggeren medarbejderne i fordelingen af

”De er glade for at få indflydelse,

og de tager an-

besøgene, hvis planlæggerne kan se, at kø-

svar. Det giver mere ro. De føler, at de hjælper hin-

relisterne i forvejen er pakket med besøg.

anden.”

Planlægger

Da fordeler de i fællesskab besøg(et) på

morgenmødet. Planlæggeren understreger,

at denne inddragende tilgang fungerer godt og styrker et fælles ansvar blandt medarbejderne.

Grundet de store geografiske afstande tager den ene kommune ved sygemeldinger højde for,

hvilket område den sygemeldtes køreliste er i. Hvis kørelisten er i et landområde, flytter de ty-

pisk denne til en medarbejder, der har en køreliste i byen. Således fordeler de i stedet kørelisten

i byen til de øvrige medarbejdere, da alle medarbejdere alligevel starter og slutter deres køreliste

i byen (hjemmeplejens centrale placering).

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

Muligheder og udfordringer

Muligheder



Fleksibilitet til medarbejdere til at imødekomme uforudsete og akutte hændelser

Den hvide tid og transportblokkene i kørelistemodellen skaber rum og fleksibilitet i for-

hold til at imødekomme akutte hændelser og sygefravær, som er en del af den daglige

praksis for medarbejderne i hjemmeplejen. Det skyldes, at køretiden i blokkene giver en

oplevelse af, at der er luft på kørelisten. Ved sygdom gør luften på kørelisterne det muligt

at fordele besøgene på andre kørelister.



Giver medarbejdere rum til selvtilrettelæggelse og faglige skøn ude hos borgeren

De indlagte transportblokke/hvid tid giver medarbejderne frihed til selv at strukturere de-

res køretid i løbet af dagen. Det giver dem en følelse af at have kontrol og mindsker ople-

velsen af at være bagud, fordi de ikke skal følge specifikt afsatte tider og besøg. Der er

mulighed for at foretage faglige skøn i borgerens hjem, bl.a. fordi nogle borgere har be-

hov for lidt mindre tid end visiteret grundet ydelsespakkerne/store enkeltydelser. Det gi-

ver medarbejderne mulighed for at vurdere borgernes behov den pågældende dag. Le-

derne i hjemmeplejen oplever dog, at det kan variere, hvorvidt medarbejderne ønsker

denne frihed til selvtilrettelæggelse. Mens store dele af medarbejderne trives med fleksi-

biliteten og muligheden for selvtilrettelæggelse, efterspørger andre medarbejdere mere

udspecificeret køretid.

Hensyn til geografiske afstande

Kørelistemodellen imødekommer store afstande. Dette gøres i kraft af, at det synliggøres,

at der er indlagt køretid ud til områderne, de skal være i, og samtidig indlægges en eks-

tra transportblok, såfremt de skal ud til enkelte besøg i yderområder i forhold til de øv-

rige besøg.

Nem at anvende for planlægger

Planlægning af køretiden i større blokke er nem at arbejde med for planlæggeren, der

ikke behøver at tage højde for præcise afstande mellem forskellige besøg og detailplan-

lægge ruten.



Udfordringer



Nye medarbejdere skal lære at forvalte de frie rammer

Kørelistemodellen kan særligt være udfordrende for nye medarbejdere. Det skyldes, at

nye medarbejdere ikke har samme kendskab til borgerne og det geografiske område,

hvorfor de har vanskeligt ved selv at forvalte køretiden og muligheden for selvtilrettelæg-

gelse. I disse tilfælde vejleder de andre medarbejdere de nye kollegaer/vikarer.



Oplevelse af at der nogle gange ikke er afsat tid nok til transport

Både daglige ledere, planlæggere og medarbejdere pointerer, at den afsatte hvide

tid/transportblok ikke altid modsvarer den reelle tid, de bruger på køretid. Til trods for

dette når medarbejderne som regel altid besøgene på kørelisten uden overarbejde, bl.a.

fordi de kan vinde lidt tid hos nogle borgere. Det skyldes, at der er en iboende fleksibilitet

i ydelsesmodellen, der gør det muligt for medarbejderne at indhente tid i løbet af dagen.

Kræver høj grad af koordinering mellem medarbejdere og planlægger

På samme vis som i model A er det en forudsætning for, at modellen kan fungere opti-

malt er, at man har en stor grad af faglig sparring samt tilbagemelding til planlæggeren,

når der er noget på kørelisten, som ikke fungerer efter hensigten, eller der pludselig op-

står ledig tid. Generelt opfattes koordinering og tilbagemeldinger som ekstra vigtigt, fordi

medarbejderne selv forvalter tiden i løbet af dagen og derfor er afhængige af, at de over-

ordnede rammer for kørelisten stemmer overens med den dagligdag, som medarbejderen

møder.



SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

Model C

–

køretid fremgår mellem hvert besøg

Beskrivelse: Medarbejderne har en køreliste, hvor køretiden er indlagt mel-

lem hvert besøg

xnx

Indledning

Denne kørelistemodel er identificeret i fire kommuner: Odense, Struer, Vesthimmerland og Silke-

borg. Det vil sige, at modellen findes i både større og mindre kommuner og både land- og by-

kommuner fra tre forskellige regioner. Derudover benyttes modellen både af private og kommu-

nale leverandører af hjemmepleje. I Vesthimmerlands Kommune er det en privat leverandør, som

har deltaget, mens der i Struer Kommune både er besøgt en privat og en kommunal leverandør

af hjemmepleje. Disse forskellige karakteristika kommer til udtryk i nedenstående beskrivelse af

kørelistemodellen, hvor fællestræk er fremhævet, men hvor det også beskrives, hvor kommuner-

nes modeller adskiller sig fra hinanden.

Kørelistemodel

Kørelistemodellen er overordnet kendetegnet ved, at køretiden fremgår af kørelisten. For plan-

læggerne fremgår køretiden som synlige blokke mellem hvert besøg, mens det for medarbej-

derne i deres kørelister på telefonerne fremgår som en tidsmæssig forskel mellem sluttidspunkt

ved besøg a og starttidspunkt på besøg b. Det vil sige, at der er afsat køretid mellem hvert en-

kelt besøg.

Kørelistemodellen tager hos tre ud af de fire hjemmeplejeleverandører hensyn til afstande ved, at

der lægges varierende køretid ind mellem hvert besøg. Ved længere afstande lægges således

flere minutter ind til kørsel, mens der ved kortere afstande lægges færre eller slet ingen køretid

ind

–

fx hvis to borgere bor i samme opgang. Planlæggerne gør mere eller mindre ud af at be-

regne de reelle køretider. Særligt i starten og slutningen af dagen lægges ekstra minutter ind til

kørsel, fordi medarbejderne typisk kører ud til et bestemt område om morgenen.

Hjemmeplejeleverandørerne fordeler sig på et kontinuum i forhold til, hvor meget de gør ud af at

rette køretiden til, så den stemmer med den reelle køretid. Nogle steder indsætter de altid cirka

fem minutter mellem hvert besøg som et udtryk for en gennemsnitstid, mens de andre steder

indsætter en mere specifik køretid, hvor tiden varierer efter afstand, forventet trafik og trans-

portmiddel.

Ydelsesmodel

I tre ud af de fire kommuner visiteres efter enkeltydelser. Det betyder, at der er afsat et antal

minutter pr. ydelse fra visitationen, og det stemmer godt overens med, at der ligeledes er afsat

et antal minutter til kørsel mellem besøgene. Medarbejderne har således en køreliste, som er

meget detaljeret i forhold til

både

de specifikke ydelser, hvert besøg indeholder, og hvor mange

minutter de har til henholdsvis ydelser og kørsel.

Visitationen i enkeltydelser fremhæves som en fordel

”På

den her måde

(med enkelt-

for planlæggeren, da det eksplicit fremgår af ydelsen,

ydelser, red.)

kan man se, hvad de

hvilket plejebehov der skal varetages, og dermed skal

enkelte ydelser tager af tid. Det er

lidt nemmere at se, hvad de egent-

planlæggeren ikke læse ydelsesbeskrivelsen nærmere

lig skal.”

Planlægger

for at vide, hvad ydelsen indeholder. Således kan de

planlægge enkeltydelserne, så de giver bedst mening

for borgeren. Ydelserne lægges sammen i ét besøg hos borgeren, hvor det giver mening, således

at køretiden knytter sig til besøgene og ikke til de enkelte ydelser.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

En af kommunerne adskiller sig ved,

at der her visiteres efter forløbspak-

ker. Detaljeringsniveauet er lavere

sammenlignet med enkeltydelser, da

den enkelte borger bevilliges hjælp i

tidsramme

efter behov og konkret

vurdering. Dette er i tråd med tilgangen til kørelistemodellen, som også adskiller sig fra de andre

hjemmeplejeleverandører. På trods af, at der er indlagt synlig køretid mellem besøgene, lægger

de daglige ledere

–

som også er planlæggere

–

her vægt på, at medarbejderne har en høj grad af

frihed. Kørelisten opfattes i denne kommune

således som et ”udgangspunkt” for medarbejderne,

som har høj grad af medindflydelse på, hvordan de strukturerer deres dag. Lederne/planlæg-

gerne har heller ikke en forventning om, at medarbejderne orienterer dem, hvis de bytter rundt

på besøgene i deres køreliste eller bytter rundt på borgere internt.

”Men

her har vi jo metodefrihed. Vi laver en køreplan, men

den fungerer kun som et udgangspunkt

–

så længe bor-

gerne passes, så er vi ligeglade med, hvordan medarbej-

derne gør det. Så medarbejderne har meget medbestem-

melse og medindflydelse.” -

Assisterende leder

Organisering

Hjemmeplejeleverandørerne med denne kørelistemodel er organiseret efter forskellige principper.

For det første er de enten organiseret efter geografi eller forløbspakker/faglighed. For det andet

er de i større eller mindre grad organiseret sammen med eller efter samme struktur som hjem-

mesygeplejen. I de kommuner, hvor hjemmeplejen er organiseret efter geografi, fremhæves or-

ganiseringen som en stor fordel for at mindske køretiden, idet opdelingen efter geografisk distrikt

gør, at medarbejdere bevæger sig inden for et begrænset geografisk område. Dog påpeges det,

at der nogle gange må tages hensyn til andre forhold som fx faglighed, kontinuitet eller sygefra-

vær, hvilket gør, at der ikke kan tages hensyn til geografi. I en kommune, som er organiseret ef-

ter forløbspakker, vægtes hensynet til faglighed i gruppen højt. Denne kommune har andre for-

udsætninger for at kunne inddele grupper efter forløbspakker

–

og dermed faglighed

–

end de

andre kommuner har, i kraft af at kommunen er tættere befolket. Det prioriterede fokus på fag-

ligheden og specialisering blandt medarbejderne har dog den konsekvens, at forskellige hjemme-

plejegrupper kommer hos borgere, som bor i samme opgang, hvilket i et tidsmæssigt perspektiv

opleves en smule ineffektivt.

Hos de hjemmeplejeleverandører, hvor hjemmeplejen er organiseret ”sammen

med hjemmesy-

geplejen” –

fysisk og/eller i samme distrikter

–

fremhæves dette som en fordel i forhold til at ko-

ordinere besøg og drøfte borgere med sygeplejen (se også nedenfor under ”Generelle hensyn”

om forskellige fagligheder). Hos de private leverandører fremhæves det til gengæld som en

ulempe, at hjemmeplejen er adskilt fra hjemmesygeplejen, og der gives udtryk for, at den kom-

munale hjemmepleje har en fordel, i og med at de fysisk har hjemme i de samme bygninger som

hjemmesygeplejen.

Akutte hændelser

Nødkald og akutte hændelser hos borgeren

Ved nødkald ringer borgeren til planlæggeren centralt, som ud fra kørelisterne har et overblik

over, hvilke medarbejderne der er i nærheden af den pågældende borger. Nogle steder skal med-

arbejderne trykke ’start’ og ’stop’, når de starter

og slutter et besøg hos en borger. Det vises på

planlæggerens computer, som kan se, hvor langt de enkelte medarbejdere er på deres rute, og

derfor har de et mere retvisende billede af, hvor medarbejderne befinder sig. Af samme grund

opfordres medarbejderne til at give planlæggeren besked, hvis de konsekvent kører en rute an-

derledes, end kørelisten viser.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

Besøg hos borgere, som tager længere

tid end planlagt grundet akutte hændel-

ser, håndteres typisk ved, at medarbej-

deren ringer ind til planlæggeren cen-

tralt. Herfra sørger planlæggeren for, at

en anden medarbejder kan tage kolle-

gaens kommende besøg. Dette koordi-

neres telefonisk og opdateres i køreli-

sterne.

”Vi

ringer ind, hvis en borger tager markant længere

tid. Der kommer også nødkald hver dag. De kommer til

kontoret i hverdagen. Så kan man blive ringet op af

planlæggeren;

”kan du lige køre herhen?”. Hvis man så

bliver meget forsinket pga. det, så ringer man ind til

kontoret, og så må de så sende en anden ud. Så slettes

det besøg, man ikke kan nå, og så får vi en melding på

telefonen ’kørelisten

er opdateret’.” -

Medarbejder

Medarbejderne skal tjekke kørelisten i løbet af dagen for at se, om der er kommet ændringer

–

om de er tildelt et besøg fra en andens køreliste. I disse tilfælde ringer planlæggeren dog som

regel til den pågældende medarbejder for at sikre sig, at de er opmærksomme på ændringen.

Mens koordinationen af nødkald de fleste steder håndteres af planlæggerne, er der i Odense to

nødtelefoner, som tildeles medarbejderne på skift. Det er op til den ansvarlige medarbejder, som

modtager opkaldet, at finde en kollega, der kan tage ud til borgeren

–

fortrinsvis borgerens pri-

mære kontaktperson. Dette underrettes som regel ikke til lederen. Leder/planlægger kontaktes

kun, hvis medarbejderen selv bliver syg og må tage hjem før tid. Ellers koordineres og løses alle

akutte hændelser internt mellem medarbejderne. Odense adskiller sig i forlængelse heraf ved, at

den daglige ledelse varetager planlægning, og at man dermed ikke har en særskilt planlægger-

funktion.

Hos de andre hjemmeplejeleverandører har man typisk samme ordning som Odense på aften-,

natte- og weekendvagter, hvor der ikke er en særskilt planlæggerfunktion. Her varetages nødte-

lefoner og intern koordinering således af udkørende medarbejdere.

Sygefravær

Generelt prioriteres det, at det faste personale kan dække kørelisterne ved sygefravær. Selvom

det kan se svært ud med de tætpakkede kørelister, fortæller planlæggerne alle steder, at medar-

bejderne er fleksible og villige til at hjælpe hinanden. En sygemelding kan dog betyde, at besøg

bliver delt ud på kollegers køreliste, og køretiden derfor inddrages. Hjemmeplejeleverandørerne

vil samtidig så vidt muligt gerne undgå at bruge eksterne vikarer. Dels, fordi vikarer er dyre, og

dels for at sikre kontinuitet og kvalitet hos borgerne. Hvis der er mange sygemeldinger, tilkaldes

vikarer, men dette ses som sidste udvej.

Hos de to private hjemmeplejeleverandører

”Hvis

en medarbejder er syg, fordeler vi vedkom-

kører ledere og planlæggere, der alle selv

mendes borgere ud på de øvrige kørelister. Nogle

har en baggrund som udkørende medarbej-

gange printer jeg listen ud med de borgere, som

dere, ud til borgere, hvis det er nødvendigt.

skal tildeles, og så fremlægger jeg situationen til

Fx hvis der kommer et nødkald, som ingen

morgenmødet. Så kan de øvrige medarbejdere

har tid til at tage, eller hvis der er mange sy-

byde ind og selv få lov til at bestemme, hvem der

tager besøgene.” -

Planlægger

gemeldinger. Derudover er der hos en af le-

verandørerne en bagvagt, som benyttes ved

sygdom. Her er kørelisterne i forvejen så tætpakkede, at sy-

gemeldte medarbejderes kørelister ikke kan fordeles hos de resterende. Derfor er der altid sat en

ekstra medarbejder på vagtplanen til at dække sygefravær. Hvis der ingen sygemeldinger er, ar-

bejder bagvagten på andre opgaver eller får en kortere arbejdsdag.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

Muligheder og udfordringer

Muligheder



Oplevelse af at klare rammer skaber ro for medarbejderne

Det fremhæves alle steder, at det er af hensyn til medarbejderne, at køretiden er synlig,

så det er tydeligt, hvor lang tid de har til henholdsvis besøg og køretid. Medarbejderne

oplever også, at de kan se, at der er taget hensyn til varierende køretid mellem besø-

gene. Medarbejdere giver således udtryk for, at det er en stor fordel, at de kan se deres

køretid, og at det gør det mindre stressende, at de kan se, at der er taget højde for

større afstande, færgeovergange mv. På trods af, at der er afsat et bestemt antal minut-

ter til henholdsvis besøg og køretid, lægges der vægt på, at medarbejdernes vurdering

af, hvad der ’giver mening derude’ er vigtig. Hensynet til fagligt skøn er således vigtigere

end hensynet til, at de enkelte minuttal overholdes.



Hensyn til varierende afstande

Kørelisten kan tage hensyn til og synliggøre, at der er varierende afstande og dermed va-

rierende køretider. Der er dog forskel på, hvor meget planlæggerne gør ud af at skrive de

reelle køretider på, eller om der i stedet fremgår en gennemsnitlig køretid.

Ingen spildtid skaber gode betingelser for at tidsstyre for ledere

Flere steder nævnes det som en fordel for effektiviteten og økonomien, at der ikke er

spildtid i kørelisterne. Der er således ikke tid til andet end besøg og køretid. Det er også

det, som kan presse kørelisterne (se nedenfor), men især af daglige ledere ses det som

en fordel og et vilkår i en økonomisk presset hverdag, at der ikke risikeres, at en medar-

bejder har tid på vagten, som ikke udnyttes.



Udfordringer



Præcisering af køretid kan virke ufleksibelt for medarbejderne

I forlængelse af ovenstående oplever nogle medarbejdere, at de synlige køretider kan

være en udfordring, fordi der ikke altid er sat et tilstrækkeligt antal minutter af til kørsel.

For nogle kan de faste minuttal til kørsel være en stressfaktor, hvis de oplever, at køreti-

den er længere, end der står i deres vagtplan.



Planlægningsopgaven er en smule mere kompleks for planlæggeren

Modellen er desuden en smule mere kompleks for planlæggeren, fordi planlæggeren mi-

nutiøst skal sidde og udregne afstande og køretid mellem hvert enkelt besøg.

Manglende tid til uforudsete hændelser

I denne kørelistemodel er der ikke indlagt hvid tid i løbet af dagen, som kan bruges til

akutte hændelser som sygefravær, nødkald og ændringer i borgerens tilstand. Medarbej-

dernes kørelister er således fyldt helt ud med besøg og køretid mellem besøg. Medarbej-

derne oplever derfor, at køretiden nogle gange sættes ned eller slettes, hvis der sker æn-

dringer, som presser kørelisten. De giver dog samtidig udtryk for, at de som oftest når

deres kørelister alligevel

–

men at de har travlt, og at det er frustrerende, at ændringer

skubber til hele køreplanen. Planlæggerne tilskriver en stor del af grunden til, at køreli-

sterne hænger sammen er, at medarbejderne er fleksible.



SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

4.3

Sammenfatning delanalyse 2

På baggrund af undersøgelsen af planlægningen af køretiden i hjemmeplejen, der er gennemført i

syv kommuner hos både kommunale og private leverandører, er der identificeret tre forskellige

idealtypemodeller for planlægning af køretider i hjemmeplejen. De tre modeller er blot en måde

at kategorisere de mange forskellige måder, hvorpå køretid anvendes på kørelister, og at der er

muligheder og udfordringer ved alle modeller, samt at der er mange andre forhold og hensyn,

der har betydning i planlægning af kørelister, som beskrevet i delanalyse 1.

De tre modeller, denne undersøgelse har identificeret, er:

•

Model A:

Køretiden er ikke synlig. Denne model giver større fleksibilitet for planlæggeren

og betyder, at det ved akutte hændelser opleves som nemmere at lave ændringer/tilpas-

ninger. Dog kan den selvtilrettelæggende form, som er knyttet til denne model, være

svær for nye medarbejdere.

Model B:

Køretiden er synlig i samlede transportblokke. Denne model er nem for plan-

lægger at anvende og betyder, at der for planlæggeren ved akutte hændelser opleves

rum og fleksibilitet. Dog kan modellen opleves som udfordrende for vikarer og nye med-

arbejdere, der ikke kender det geografiske område.

Model C:

Køretiden fremgår synligt mellem alle besøg på kørelisten. Denne model kræ-

ver, at planlægger i højere grad skeler til den faktiske køretid i planlægning af køreli-

sterne, og modellen er i forhold til de andre modeller en kende mere rigid ved akutte

hændelser. Dog opleves den af nye medarbejdere positivt, fx ved at den i høj grad tager

hensyn til forskellige geografiske afstande.

•

Generelt oplever de daglige ledere og planlæggerne på tværs af de tre modeller ikke, at der er

udfordringer med at overholde tiden på kørelisterne. De oplever til gengæld, at der er forskellig

opfattelse blandt medarbejderne i forhold til, hvor stringent kørelistens tidspunkter skal følges.

Mens nogle medarbejdere kan opleve det som udfordrende, hvis de kommer bagud deres køreli-

steplan, som er helt pakket (med både besøg og transport), tager andre medarbejdere kørelisten

’oppefra og ned’ og har den indstilling, at de nok skal indhente de tabte minutter et andet sted.

Der er altså forskel på, i hvor høj grad medarbejderne opfatter kørelisten som fastlåst eller som

en overordnet rettesnor, uafhængig af, hvilken model kommunen har valgt. Dermed er det også

forskelligt, om medarbejderne oplever de synlige køretider som en stressfaktor eller en hjælp,

hvilket i høj grad også handler om, hvordan den lokale ledelse italesætter opgaven og de forskel-

lige forhold omkring kørelisten og guider medarbejderne.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

BILAG - UDDYBENDE OM METODE

5.1

Udvælgelse af kommuner

Der er udvalgt syv kommuner til undersøgelsen. Kommunerne er udvalgt på baggrund af varia-

tion i forhold til antal indbyggere, kommunens geografi, andel ældre borgere, region, hvorvidt

køretiderne er synlige, fremgår som disponibel tid eller ikke er synlige samt kommunens ydelses-

model, dvs., om der visiteres i enkeltydelser, pakker eller forløbspakker.

Variationen sikrer, at kommunerne repræsenterer forskellige typer kørelistemodeller i

kommuner med forskellige størrelser og med forskellig geografi. Dermed afdækkes

flere modeller i undersøgelsen, men også variation i udfordringer forbundet med plan-

lægning

–

fx i land- og byområder. På baggrund af disse kriterier blev følgende kom-

muner udvalgt: København, Holbæk, Odense, Sønderborg, Silkeborg, Struer og Vest-

himmerland.

Figur 5-1: Kriterier for udvælgelse af kommuner

Kommune

Indbyggertal

Andel

indbyggere

+65år (pct.)

Geografisk

placering (region

(by-, mellem- eller

landkommune)*)

Tilrettelæggelse

af transport

(Synlig/ikke

synlig)

Ydelsesmodel

(Enkelt/pakke/

forløb)

Større kommuner

(>100.000

indbyggere)

København

613288

Hovedstaden (by)

Ikke synlig

Pakke

Odense

202348

Syd (by)

Ikke synlig

Forløb

Silkeborg

Mellemstore

kommuner (50.000-

100.000 indbyggere)

92024

Midt (land)

Synlig

Pakke

Sønderborg

Holbæk

74650

70983

Syd (land)

Sjælland (land)

Synlig

Ikke synlig

Pakke

Enkelt

Mindre kommuner Vesthimmerlands

(<50.000

indbyggere)

Struer

37277

Nord (land)

Synlig

Enkelt

10261

Nord (land)

Synlig

Enkelt

Hvert besøg i de syv kommuner blev foretaget over to dage, således at der var mulighed for at

besøge to områder eller to leverandører i hver kommune. Derudover blev det besluttet, at besø-

get i Vesthimmerland skulle være hos en privat leverandør af hjemmepleje for at afdække even-

tuelle forskelle mellem kommunale og private leverandører. Endelig blev det efterfølgende plan-

lagt, at besøget i Struer Kommune både inkluderede den kommunale hjemmepleje og en privat

leverandør, da dette gav bedst mening i forhold til fordelingen af borgere mellem privat og kom-

munal hjemmepleje i kommunen.

5.2

Dataindsamling

For at afdække kørelistemodellerne og deres betydning for ledere og medarbejdere er

dataindsamlingen foregået ved en kombination af observation og kvalitative interviews. Det

sikrer en dybdegående viden om arbejdsgange og kørelistemodellernes muligheder og

udfordringer.

Observation

Der er foretaget observation af følgende:

Vagtplanlægning om morgenen, herunder dagens justeringer i forhold til ændringer i

borgernes tilstand og sygefravær blandt medarbejdere (ca. to timer)

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse af køretider i hjemmeplejen, fra ældreministeren

Køretider i hjemmeplejen

Morgenmøde, når medarbejderne møder ind (5-20 minutter)

Arbejdsgang fra morgenmødet slutter, og til medarbejderne kører ud til borgerne (2-5

minutter)

Hjemmeplejens kørsel mellem og besøg hos borgere (3-4 timer).

Observationerne er centrale for at belyse den praktiske udformning af kørelisterne. De belyser

også de forhold, som de observerede gør i praksis, men som de ikke beskriver i interviewet, fordi

de anser det som almen viden eller ikke relevant. Her giver et observationsstudie mulighed for at

medtage alle relevante aspekter. Observationerne i hjemmeplejen om morgenen er især med til

at afdække de justeringer, der sker fra dag til dag, samt hvordan pludseligt opståede situationer

hos borgerne håndteres. Observationerne af medarbejdernes kørsel og besøg belyser især,

hvordan kørelisterne påvirker medarbejdernes arbejdsgang, herunder betydningen af, hvordan

køretiden fremgår på medarbejdernes plan.

Interviews

Der er foretaget individuelle interviews med strategisk ledelse hos myndighed, daglig leder og

vagtplanlægger. I nogle tilfælde var der to eller tre deltagere i interviewene, fx hvis der hos

myndighed var flere relevante ledere på området, eller hvis der var to vagtplanlæggere.

Interviewene afdækker især, hvordan forskellige hensyn i vagtplanlægningen prioriteres, hvordan

akut opståede situationer håndteres, oplevede muligheder og udfordringer samt overvejelser

omkring valg af kørelistemodel.

Derudover er der afholdt fokusgruppeinterviews med medarbejdere. Her var både social- og

sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker repræsenteret.

Fokusgruppeinterviews sikrer, at der inddrages flere medarbejdere i analysen. Dermed inddrages

og repræsenteres medarbejdere med forskellige mængde erfaring, forskellige fagligheder og

forskellige ansvarsområder. Medarbejderinterviewene afdækker især de oplevede fordele og

ulemper ved kørelistemodellen set fra de udkørende medarbejderes perspektiv.

5.3

Komparativ analyse

Efter indsamling af data er den store mængde kvalitativ

viden fra de syv kommuner kondenseret med henblik

på at opstille idealtypiske modeller. På baggrund heraf

er tre forskellige idealtypiske modeller identificeret, som

adskiller sig i forhold til, hvorvidt og hvordan køretiden

fremgår af kørelisterne.

I den efterfølgende uddybende analyse er hver model

beskrevet i forhold til arbejdsgang, samt hvordan køre-

listerne giver mulighed for at håndtere de generelle

hensyn i vagtplanlægning og dag-til-dag-ændringer i

kørelisterne samt de oplevede muligheder og udfordrin-

ger ved kørelistemodellerne (se kapitel 4).

I analysen af de idealtypiske modeller er der lagt vægt

på variation mellem

modellerne

fremfor mellem kom-

munerne, hvor flere kommuner har samme model. I ar-

bejdet med idealtypemodellerne er det dog tydeligt, at der er en kompleksitet og en række vig-

tige faktorer for planlægningen, som analysen af idealtypemodellerne ikke indfanger. Derfor er

der desuden foretaget en analyse af disse forhold, som tydeliggør, at selvom det er muligt og re-

levant at se på idealtypemodeller, er det også interessant at se på andre væsentlige forhold for

at forstå planlægningsopgavens kompleksitet (se kapitel 3).