Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 122
Offentligt
12. november 2018
Sundheds og Ældreudvalget
Vi tillader os at anmode om foretræde for Sundheds- og ældreudvalget
med baggrund idet vi anser os udsat for en meget usædvanlig behandling. Vi møder
dagligt patienter som efter vor opfattelse er nødsaget til at få foretaget dårligere og
dyrere behandlinger selvom den rigtige findes i Danmark. Vi vil gerne bede udvalget
om at hjælpe de traumatiserede patienter som i dag ved, at de må nøjes med den
næstbedste behandling med større risiko for tilbagefald af kræften blot fordi
Sundhedsstyrelsens sagsbehandling trækker ud.
Hudkræftklinikken behandler Basalcelle kræft, som er den hyppigste forefindende
hudkræft. I højrisikoområdet (ansigtet) behandler vi med Mohs Kirurgi, som er
anerkendt som den sikreste og mest vævsbesparende behandling, hvor man sikrer
sig at alt inficeret væv er fjernet inden man lukker. Behandlingen foregår ambulant
og uden anæstesi og alene i lokalbedøvelse. Patienterne er raske når de forlader
klinikken samme dag som de kom.
Vi lavede aftale med De danske Regioner i Juli 2017, hvor vi fik en
hovedfunktionskode 1DER 13, hvorefter vi påbegyndte behandling af offentlige
patienter efter det udvidede frie sygehusvalg, da der var lange ventelister (5-6
måneder) på Bispebjerg som det eneste sted i DK hvor behandlingen tilbydes i dag.
Slut Januar 2018 blev vi opsagt med øjeblikkelig virkning med den begrundelse at
vores virke ikke var en hovedfunktion men en regionsfunktion. På det tidspunkt
havde vi behandlet ca. 200 patienter gennem det udvidede frie sygehusvalg.
Efterfølgende sendte vi en ansøgning til sundhedsstyrelsen om at få en
regionsfunktion. Sundhedsstyrelsen ønskede ikke at behandle ansøgningen da man
ville afvente nye Dermatologiske guidelines. Da ventelisterne er lange og er blevet
endnu længere søgte vi om dispensation, da vi dagligt får henvendelser fra
ulykkelige patienter, som nu som alternativ får tilbudt mindre effektive og mere
omfattende behandlinger. Denne dispensation ønskede sundhedsstyrelsen ligeledes
ikke at give os.
Vi ved nu at Mohs kirurgi er omfattet af de nye guidelines hvor endelig godkendelse
ser ud til at blive forhalet. Vi kan også læse ud af de svar vi får fra sundhedsstyrelsen
at det har lange udsigter før de vil påbegynde en ny ansøgningsrunde.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 122: Henvendelse fra Hudkræftklinikken vedr. foretræde om behandling af hudkræft med operationsmetoden Mohs kirurgi
1982422_0002.png
Vi er frustrerede over at så mange patienter tilbydes mindre effektive og væsentligt
dyrere behandling når muligheden faktuelt er til stede for at få den bedste, sikreste
og billigste i stedet.
Til orientering behandler vi hver måned ca. 30 patienter, som betaler selv eller får
betalt gennem en sundhedsforsikring. Hver eneste dag må vi afvise patienter som vi
enten har behandlet for én kræft tidligere og som ny har fået en et nyt sted ( ofte
psoriasis patienter som har fået stråler tidligere). De kan ikke acceptere at skulle
tilbage til den gamle behandlingsmetode med det besvær det giver. Andre er de
mange som hen over nettet finder frem til at Mohs Kirurgi også internationalt er
anerkendt som den mest effektive og mest vævsbesparende behandling og som
samtidig giver det kosmetisk bedste resultat.
Vi forstår ikke der ikke kan gives en sådan dispensation indtil sundhedsstyrelsen får
tid til at behandle sagen, især når vi allerede med de bedst tænkelige resultater har
haft en hovedfunktionskode.
Vi ser frem til at mødes med udvalget og få lejlighed til at tale de patienters sag som
lige nu må vente på den rigtige behandling.
Med venlig hilsen
På vegne af hudkræftklinikken
Bolette Birch Bengtsen
+45 2670 5757
[email protected]
P.S. Se gerne mere på
www.hudkraeftklinikken.dk