Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 119
Offentligt
1980438_0001.png
Gigtforeningens foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget den 4. dec. 2018
Notat om fremme af muskel- og skeletsundhed
Allerede i dag koster muskel og skeletsygdomme samfundet 20,5 mia. kr. til behandling og øgede udgifter
til forsørgelse. Sygdomsgruppen er i dag den største kilde til tabte gode leveår. Det er problemer og
udgifter vi ved kun vil vokse i de kommende år. Vi ved også, at meget kan gøres politisk for at undgå at
følgerne af udviklingen bliver uoverstigelige.
Det kræver en offensiv, national handlingsplan for muskel og skeletområdet nu. Der er brug for en række
nationale indsatser, der giver tidligere og bedre forebyggelse og bedre behandling og rehabilitering således
at langt flere mennesker i fremtiden får mulighed for at leve et aktivt deltagende liv til glæde for den
enkelte og samfundet.
Der er igennem årene sat mange initiativer i gang for at komme stigningen i muskel- og skeletlidelser til livs.
Men det har været enkeltstående indsatser, der ikke har begrænset udviklingen og sikret flere gode leveår
og en forbedret livskvalitet. Muskel- og skeletsundheden i Danmark kræver nationalt politisk fokus og
handling, så vi kan sikre en bred indsats mod den store folkesygdom.
En national handlingsplan kan derfor fx indeholder følgende politiske initiativer:
landsdækkende etablering af enheder på sygehusene, hvor man inddrager relevante specialer og
teknologisk udstyr, så patienter med komplekse problemstillinger og sygdomme hurtigt kan få
stillet en korrekt diagnose og lagt en behandlingsplan. Til inspiration har man arbejdet med
sådanne enheder på Udviklingshospitalet i Silkeborg.
at tilbyde en bedre og mere patientcentreret behandling til de mange gigtpatienterne, der på trods
af flere og bedre tilbud om medicinsk behandling, ikke tåler eller ikke har tilstrækkelig effekt af den
moderne medicinske behandling. Selv personer, der er relativt velbehandlede medicinsk, oplever
invaliderende problemer i form af bl.a. kroniske smerter, træthed og søvnproblemer. Ligesom der
ofte opstår comorbiditeter som hjertekarsygdomme, osteoporose, depression, diabetes,
lungesygdomme mv.
Initiativer der sikrer en ensartet og høj kvalitet på smertecentre og hurtigere henvisning for de
svært smerteplagede patienter.
Etablering af børne-smerteteam til børn og unge med kroniske smerter på alle børnegigtafdelinger.
Gøre ”muskel- og skeletsygdomme” til et obligatorisk tema i sundhedsaftalerne, så der sikres bedre
sammenhæng mellem behandlingen på sygehusene, almen praksis/praksissektoren og
kommunerne.
Finde nye løsninger på tværsektorielt samarbejde på tværs af de kommunale social-, sundheds- og
beskæftigelsesindsatser og almen praksis. F.eks. med udgangspunkt i ”Hjørring-modellen” eller
”Silkeborg-modellen”
1/7
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: Henvendelse fra Gigtforeningen vedr. foretræde om forebyggelsesindsats på muskel- og skeletområdet
1980438_0002.png
Indføre kronikerhonorarer i almen praksis til patienter med kroniske muskel- og skeletsygdomme,
så der sikres sammenhængende behandling og løbende opfølgning blandt alle patienter.
Etablering af et Nationalt Videnscenter for Reumatologisk Behandling og Rehabilitering, som kan
bibringe med både forskningsbaseret viden og erfaringer fra andre lande samt afprøvning af nye
modeller og metoder i
hele
sundhedsvæsnet.
En satsning på evidensbaserede forebyggelses- og rehabiliteringstilbud til patienter med muskel- og
skeletsygdomme. Gennem en tidlig indsats kan man forebygge, at lettere gener og smerter
udvikler sig, følgesygdomme opstår og tab af funktionsevne indtræder.
2/7
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: Henvendelse fra Gigtforeningen vedr. foretræde om forebyggelsesindsats på muskel- og skeletområdet
1980438_0003.png
BAGGRUND
Muskel- og skeletlidelser er den største kilde til tabte gode leveår
Antallet der rammes af muskel- og skeletlidelser forventes at stige år for år. Allerede nu er flere end 700.000
danskere diagnosticeret med en muskel- eller skeletlidelse
[1]
. Det svarer til hver 8. dansker! Men muskel-
og skeletlidelser er langt mere end de mange med en diagnose. Det er også de dem, der går rundt med
smerter i hænder, lænderyggen eller nakke og skulder, som ikke har en diagnose. Hundredetusindevis lider
fx af lænderygsmerter, og det påvirker deres arbejdsevne, deres livskvalitet og deres mentale tilstand [2],
[3].
Når manglende muskel- og skeletsundhed fører til en kronisk sygdom og store smerter, er det en kæmpe
udfordring for den enkelte, som ikke kan holde til at have et almindeligt arbejde eller gennemføre
fritidsaktiviteter med bare en lille smule fysisk aktivitet.
Muskel- og skeletlidelser er den største kilde til tabte gode leveår
200000
180000
160000
140000
120000
100000
80000
60000
40000
20000
0
Muskel- og
skeletlidelser
Psykiske lidelser
Diabets
KOL mv
Hjertekarsygdom
26907
24795
23871
13309
Alzheimer mv
98754
185878
Muskel- og skeletlidelser er uden sammenligning den største kilde til tabte gode leveår for voksne danskere
[4], [5] og en af de hyppigste former for langvarig sygdom i befolkningen. Sygdomsgruppen er skyld i ca. 25
% af danskernes sygefravær [6] og årsagen til ca. 16 % af de helbredsbetingede førtidspensioner. Det er
dermed den næsthyppigste årsag til førtidspension i Danmark [7]. Samtidig er den manglende muskel- og
skeletsundhed en stor omkostningsdriver for den offentlige sektor, og de bidrager til et stort
samfundsmæssigt produktionstab.
I 2010 kostede muskel- og skeletlidelser det danske samfund et samlet produktionstab på ca. 9 mia. kr. på
grund af sygemeldinger og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Derudover vurderer Statens
Institut for Folkesundhed, at de offentlige kasser i 2010 havde muskel- og skeletrelaterede merudgifter for
20,5 mia. kr., som gik til behandling i sundhedsvæsenet, sygedagpenge og førtidspension [8].
Vidensråd for Forebyggelse har opgjort, at muskel- og skeletlidelser udgør næsten halvdelen af alle
erstatningsgodkendte erhvervssygdomme, og konservativt beregnet udgør de samfundsøkonomiske
omkostninger mere end 20 mia. kr. Det svarer til omkring 15 % af de totale sygdomsomkostninger i Danmark
[9].
3/7
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: Henvendelse fra Gigtforeningen vedr. foretræde om forebyggelsesindsats på muskel- og skeletområdet
1980438_0004.png
Forekomsten af muskel- og skeletlidelser har store individuelle omkostninger. De økonomiske omfatter fx
medicinindkøb og nedgang i indkomst som følge af uarbejdsdygtighed, de personlige består i, at man ikke
kan klare dagligdagsfunktioner som indkøb og rengøring, ikke er i stand til at løfte sit barn eller at dyrke idræt.
Dette kan resultere i en betydeligt nedsat livskvalitet for den enkelte og de pårørende. For forældre kan
funktionsnedsættelsen og smerter være med til at begrænse overskuddet til og interaktionen med børnene.
Det kan således også gå ud over børnenes trivsel.
Muskel- og skeletlidelser er en trussel mod en sund og livlig alderdom. Danskere, der lever et arbejdsliv
med smerter, har stor risiko for ufrivilligt at forlade arbejdsmarkedet i utide og leve et liv, hvor smerter og
fysiske funktionsnedsættelser begrænser dem i at leve det liv, de ønsker. Muskel- og skeletlidelser står bag
29 % af alle tilfælde af erhvervspåvirkende invaliditet i hele Europa, og årligt angiver omkring 3.500
danskere, at de forlader arbejdsmarkedet pga. skader og sygdomme i muskler og led [9].
Størstedelen af dem, der har en muskel- og skeletlidelse er i stand til at arbejde, men det kræver, at der
gøres en indsats for både at tilrettelægge arbejdet således, at den enkelte undgår nedslidning, at muskler
og skelet styrkes gennem fx træning, og samfundet sætter ind med tidlig behandling, når der er behov
herfor.
Der er behov for at sætte fokus på de tiltag, der i fællesskab vil øge muskel- og skeletsundheden. Det handler
om at forebygge, at smerter udvikler sig til en sygemelding; om, at danskerne skal være sundere, når de går
hjem fra arbejde, end da de tjekkede ind om morgenen; og det handler om, at løsningerne skal findes i et
klogt sammenspil mellem sundhedsvæsen, kommuner, arbejdsgivere og arbejdstagere.
Stort potentiale – og behov – for forebyggelse
Danskernes stigende levealder betyder, at antallet af ældre stiger. En konsekvens heraf er vækst i
forekomsten af muskel- og skeletlidelser. Ændringerne i arbejdsforhold, motionsvaner og kostvaner betyder
også, at flere og flere vil få en muskel- og skeletlidelse. Det er et område, som har stor international
opmærksomhed, og der er meget tilgængelig viden om årsagerne til den stigende forekomst.
I et dansk studie blev deltagerne bedt om at udfylde et spørgeskema om bla. smerter i muskler og led. De
blev herefter fulgt de næste 20 år for at undersøge, hvordan deres helbred udviklede sig. Af konklusionerne
fremgår det, at de deltagere, der havde haft smerter i muskler og led inden for de seneste 14 dage forud for
udfyldelsen af spørgeskemaet, havde en signifikant højere anvendelse af egen læge og sundhedsydelser
generelt de følgende 20 år [12]. En af forklaringerne er, at der er en tendens til at afholde sig fra fysisk
aktivitet, når man oplever smerter i muskler og led. Det kan lede til en inaktiv livsstil og dermed forhøje
risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
Der er derfor et stort potentiale i og behov for at identificere personer med begyndende muskel- og
skeletlidelser m.h.p. at undgå, at disse udvikler sig i retning af mere kroniske smerter. Der skal sættes en
forebyggelsesindsats i gang, når symptomerne på muskel- og skeletlidelser opstår. Herved er det muligt at
sikre, at flere kan leve et frit og aktivt liv uden at blive begrænset af voldsomme daglige smerter. Fordi vi ved,
at en tidlig indsats virker.
Ulighed i sundhed
I den nationale sundhedsprofil påvises en klar sammenhæng mellem højest gennemførte uddannelse og
andelen med meget generende smerter eller ubehag. Andelen er størst blandt personer med grundskole som
højest gennemførte uddannelse (52,2 %) og mindst blandt personer med en lang videregående uddannelse
(30,5 %) [13].
4/7
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: Henvendelse fra Gigtforeningen vedr. foretræde om forebyggelsesindsats på muskel- og skeletområdet
1980438_0005.png
Hvem rammes af muskel- og skeletlidelser?
Undersøgelser har vist, at skolebørn oplever behandlingskrævende smerter, der fører til søvnbesvær, nedsat
fysisk aktivitet og fravær fra skolen. Det er veldokumenteret, at børn og unge, som oplever smerter i muskler
og led, også vil opleve dem senere i livet.
Den nationale sundhedsprofil viser, at alle aldersgrupper rammes af dårlig muskel- og skeletsundhed, men
det går værst ud over de ældre [13] og det har større konsekvenser, jo ældre man bliver. Fx viser
undersøgelser, at halvdelen af de 80+ årige oplever, at smerter fra muskler og led går ud over deres
muligheder for at klare dagligdags gøremål, som af- og påklædning, personlig pleje og madlavning. Til
sammenligning angiver en tredjedel af de 50-59-årige, at det er tilfældet.
Sygdomsforløb og risici
Danskere der har et ensformigt arbejde med mange gentagelser er særligt i risiko for at få muskel- og
skeletlidelser. Derfor er der brug for forebyggelse og en tidlig indsats, hvor der både fokuseres på livsstil og
arbejdsfunktion.
Symptomer/lettere gener
Begrænses eller forebygges risikofaktorerne ikke, vil de fleste på et tidspunkt opleve symptomer på en
muskel- og skeletlidelse såsom lettere gener og begyndende smerter i bevægeapparatet (fx arme, ryg og
skuldre), hvilket i mange tilfælde vil føre til periodevise sygemeldinger. Nogle tager smertestillende medicin
for at kunne gå på arbejde. Andre oplever her den første kontakt til sundhedsvæsenet og det kommunale
system.
Det er i denne periode helt afgørende med en forebyggende indsats, der modarbejder forværringer – en
indsats, der bør involvere både sundhedsvæsenet, arbejdspladsen og den enkelte.
Kronisk lidelse
Hvis ikke der tages hånd om
årsagen
til de begyndende symptomer, kan det føre til, at den enkelte får en
kronisk lidelse. Det medfører flere besøg på sygehuset, besøg hos egen læge og den øvrige primære
sundhedssektor, lange sygemeldinger, og heraf følgende kontakt til kommunen, nedsat arbejdskapacitet og
en forværring af livskvaliteten for den enkelte.
I denne periode er der brug for en sammenhængende indsats, som sikrer, at den enkelte får en behandling
af høj kvalitet i sundhedsvæsenet. Derudover er der brug for et arbejdsmiljø og en arbejdstilrettelæggelse,
som forebygger forværringer og at den enkelte tilbydes arbejdsfastholdelse og en hjælp til at komme tilbage
på arbejdsmarkedet. Her er det centralt, at der sker en koordinering på tværs af myndighederne samt at den
enkelte støttes i at mestre sin sygdom via viden og opfølgning.
Svær kronisk lidelse
Endeligt kan en utilstrækkelig indsats på tværs af regioner, kommuner og arbejdspladser føre til, at
patienten får en svær, kronisk lidelse, hvor danskere, der er blevet nedslidt gennem et helt liv, mister
muligheden for at bidrage på arbejdsmarkedet og for at leve et aktivt fritidsliv. Her skal der tilbydes
behandling og rehabilitering i sundhedsvæsenet, som sikrer, at den enkelte får så høj en livskvalitet som
muligt.
Desværre er der talrige eksempler på danskere, der i årenes løb har taget turen gennem sundhedsvæsenet
fra risiko til svær kronisk lidelse. De har løbende haft muskel- og skeletrelateret sygefravær på
arbejdspladsen, besøg hos egen læge, besøg på hospitalet og besøg hos kommunen i forbindelse med
5/7
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: Henvendelse fra Gigtforeningen vedr. foretræde om forebyggelsesindsats på muskel- og skeletområdet
1980438_0006.png
sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Dette underbygges af Vidensråd for Forebyggelse, som har udarbejdet
nedenstående figur til at forklare forløbet og sammenhængen heri.
Figur 1: Sygdomsforløbet
En sammenhængende indsats
Der er allerede sat mange vigtige initiativer i gang for at forebygge muskel- og skeletlidelser – på
arbejdspladserne, i kommunerne og i sundhedsvæsenet. Men der mangler en sammenhængende politisk
prioritering af muskel- og skeletsundhed. Der skal tænkes på tværs af arbejdsmarked, kommuner og
sundhedsvæsen, når de løsninger, der virker, skal igangsættes.
Løsningerne skal findes med udgangspunkt i det enkelte individ, og i at både arbejdspladserne, kommunerne
og sundhedsvæsenet har et ansvar. Alle parter skal bidrage til løsningerne. En god og varieret
arbejdstilrettelæggelse på arbejdspladsen er ikke nok, hvis sundhedsvæsenet ikke sætter ind rettidigt og med
den rette behandling, eller hvis den ansattes generelle helbredstilstand er dårlig. Virksomhederne, der bruger
tid og kræfter på at investere i et sundt arbejdsmiljø, har brug for, at der tilbydes en ordentlig behandling og
forebyggelse i regioner og kommuner til de medarbejdere, som arbejdspladsen forsøger at beskytte. På den
anden side vil en god behandling i sundhedsvæsenet heller ikke være tilstrækkelig, hvis medarbejderne
fortsat udsættes for uhensigtsmæssig arbejdsbelastning på arbejdspladsen.
Det er derfor essentielt, at alle parter tager ansvar og bidrager til løsningerne, da alle parter får glæde af
effekterne.
6/7
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: Henvendelse fra Gigtforeningen vedr. foretræde om forebyggelsesindsats på muskel- og skeletområdet
1980438_0007.png
LITTERATURLISTE
[1]
[2]
mar. 2018.
“Gigtforeningen Nøgletalspublikation”, Gigtforeningen, 3 udgave, jan. 2018.
J. Hartvigsen
m.fl.,
“What low back pain is and why we need to pay attention”,
The Lancet,
[3]
E. M. Flachs, Statens Institut for Folkesundhed, Danmark, og Sundhedsstyrelsen,
Sygdomsbyrden i Danmark: sygdomme.
Sundhedsstyrelsen, 2015.
[4]
K. Christensen, Danmark, og Statens Institut for Folkesundhed,
Otte folkesygdomme:
forekomst og udvikling : hjertekar-sygdomme, type 2-diabetes, osteoporose, muskel- og skeletsygdomme,
overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser, kronisk obstruktiv lungesygdom, cancer.
Kbh.: Statens Institut
for Folkesundhed, 2005.
[5]
The Bone & Joint Decade, “EUROPEAN ACTION TOWARDS BETTER MUSCULOSKELETAL
HEALTH - A Public Health Strategy to Reduce the Burden of Musculoskeletal Conditions”, Lund, European
Action Report 04-05-17, 2005.
[6]
O. S. Mortensen og Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,
Hvidbog om sygefravær og
tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær: årsager og handlemuligheder.
Kbh.: Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008.
[7]
M. Kjøller, Red.,
Folkesundhedsrapporten Danmark 2007,
2. opl. København: Statens Institut
for Folkesundhed, 2007.
[8]
De samfundsmæssige omkostninger ved muskel- og skeletlidelser i Danmark.
Statens Institut
for Folkesundhed, 2016.
[9]
E. Roos
m.fl., Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led.
Kbh.: Vidensråd For
Forebyggelse, 2015.
[10]
G. Waddell, A. K. Burton, Great Britain, og Department for Work and Pensions,
Is work good
for your health and well-being?
London: TSO, 2007.
[11]
K. T. Palmer og N. Goodson, “Ageing, musculoskeletal health and work”,
Best Pract Res Clin
Rheumatol,
bd. 29, nr. 3, s. 391–404, jun. 2015.
[12]
J. Hartvigsen, M. Davidsen, K. Søgaard, E. M. Roos, og L. Hestbaek, “Self-reported
musculoskeletal pain predicts long-term increase in general health care use: A population-based cohort
study with 20-year follow-up”,
Scandinavian Journal of Public Health,
bd. 42, nr. 7, s. 698–704, nov. 2014.
[13]
“Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017”, Sundhedsstyrelsen,
København, 2018.
7/7